DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · OKTOBER NR. 7 · 2019
BAG ELITENS LINJER:
Action, vilje og jul på Grønland 11 sider med frømænd, jægere og hundeslæder!
KOLOFON
> LEDER
Et supply drop fra SOKOM Velkommen! Du står lige nu med en helt speciel udgave af SOLDATEN i dine hænder. Du er nået til et punkt, hvor du har godt styr på soldatervirket, både på kasernen og i felten. Måske drømmer du allerede om din fremtid som en del af den danske elite? Bare rolig – der er hjælp at hente! I dette nummer giver de danske specialstyrker nemlig et indblik i deres træning, uddannelse, hverdag og filosofi, så du kan fordybe dig fuldstændigt i, hvor fandens tacticool de er. Uanset om du er kommende aspirant, alment interesseret eller en kæmpe mili-nørd, skal du nok få tilfredsstillet dine behov i det store SOFtema!
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Christoffer Lindstrøm Jørgensen Emil Klinke Jensen Korrektur: Klavs Vedel
der ikke virker, så håber redaktionen, at du kan finde motivationen igennem de kommende stunder – du kan lige så godt nyde det, så længe det varer. Når du en dag kommer hjem, skal din mor nok sidde klar med varm kakao og et kys på kinden. Operative hilsener Emil og Chris Journalister på SOLDATEN
Hvis du på den anden side har fundet ud af, at det ikke er sjovt at sidde med grøn maling og mudder i hele fjæset, imens du forsøger at nedskrive en fempunktsbefaling på en våd serviet med en kuglepen,
Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts rådets holdninger.
Kontakt Christoffer Lindstrøm Jørgensen VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32 66 55 58 Gennemført HBU på hold FEB 19 v. Gardehusarregimentet i Rønne
Striben
2 SOLDATEN NR. 7 • 2019
Emil Klinke Jensen VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54 Gennemført FBU på hold FEB 19 v. Operations Support Wing i Karup
Garderne i nærkamp
side 6-7
02 Leder 04 Kort & Godt
05 Hvad kan jeg blive?
06 Garderne i nærkamp
08 Brevkassen
09 Side najne
10 SEAL-Druk
12 Frømandskorpsets Elevskole
15 En jæger er aldrig færdiguddannet
18 Livet som en del af Slædepatruljen Sirius
20 B.S. Christiansen om specialstyrkerne
SOLDATENS store SOF-tema
OSW i mudderbad
side 11-22
23 Flyvere i felten
26 Sergentcitater
28 Drænanekdoter
29 Gourmetration
30 Værnepligtsrådet
side 23-25
Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores Instagram og Facebook: ”soldatendk”
SOLDATEN Nr. 7 • 2019 3
Kort & Godt
NO 2019 AN
FORSVARET VISTE SIG FOR OFFENTLIGHEDEN I KØBENHAVN I forbindelse med at Søværnet og Marinehjemmeværnet deltog i NATOøvelsen Northern Coasts, lagde 43 flådefartøjer fra 11 forskellige lande til i Københavns havn 4.-5. september. Mange af dem holdt åbent skib, hvor nysgerrige kunne komme ombord og få en rundvisning på både danske og udenlandske skibe. Forsvaret slog to
fluer med et smæk, og brugte muligheden til at præsentere hele Forsvaret i løbet af fem dage på Ofelia Plads i København. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet var alle godt repræsenteret med Hærens nyeste køretøjer, Flyvevåbenets F-16-fly og Søværnets fregat Niels Juel. Frømandskorpset var også til stede og sørgede for at levere en
live-demonstration i København lørdag den 7. september. Derudover var pladsen fyldt med diverse events – for eksempel en dyst i Counter-Strike imod et par soldater. Kilde: moedforsvaret.dk
Som en del af NATOs Enhanced Air Policing er fire danske F-16-fly fløjet til Litauen for at beskytte de baltiske landes luftrum mod krænkelser. Beslutningen er blevet taget på baggrund af øget aktivitet fra Ruslands flyvevåben i området. Det er syvende gang, at Danmark bidrager med denne form for støtte i Østersøområdet, der på skift påtages af NATOs medlemslande. Ud over de fire fly sendes der også ca. 60 personer fra Fighter Wing Skrydstrup til luftbasen Siauliai i Baltikum. Her skal de være indtil udgangen af 2019. Kilde: forsvaret.dk
4 SOLDATEN NR. 7 • 2019
Foto: John Randeris
FIRE DANSKE F-16-FLY SENDES TIL LITAUEN
FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS
Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu søge uddannelserne til:
SPROGOFFICER - Russisk, Arabisk og Dari
LØJTNANT - Alle tre værn
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist:
09 DEC 2019
Uddannelsesstart: AUG 2020
OFFICER I DE TRE VÆRN
01 NOV 2019
Uddannelsesstart: AUG 2020
Ansøgningsfrist:
15 MAR 2020
Uddannelsesstart: AUG 2020
TOLK - Arabisk og Ukrainsk
Ansøgningsfrist:
28 OKT 2019
Uddannelsesstart: 03 FEB 2020
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på
SOLDATEN NR. 7 • 2019 5
KRAV-MA-GARDER
Klar til kaos Forebyggelse mod terror starter på et helt lavpraktisk niveau, hvor de unge gardere lærer at slå fra sig. De træner mod alt, lige fra forvirrede turister til bevæbnede konflikter mod mennesker med dårlige intentioner. Den generelle stemning er god, og der bliver grinet en del, men undervisningen bliver stadigvæk taget meget seriøst, da træningen kan redde liv.
6 SOLDATEN NR. 7 • 2019
EMIL KLINKE JENSEN
”DETTE ER EN ENESTÅENDE CHANCE FOR AT SLÅ EN MAND I HOVEDET.”
”TURISTEN, DER GÅR FOR TÆT PÅ JERES SKILDERHUS, GØR DET NOK ALDRIG IGEN.”
SOLDATEN NR. 7 • 2019 7
Brevkassen Min gruppefører er inkompetent! Kære SOLDATEN Jeg kan ikke blive ved med at lade, som om min gruppefører er ufejlbarlig. Fra min tid i hjemmeværnet kender jeg gruppeførerens håndbog ud og ind, og derfor ved jeg også, at min gruppe bliver fyldt med løgne, hver gang vores sergent skal lære os noget nyt! I begyndelsen rettede jeg altid på fejlene, men jeg har fået dødsblikket ofte nok til at indse, at der slet ikke er nogen, der er interesserede i at høre på sandheden. Jeg er lige ved at springe i luften, hver gang vi får fortalt, at det er lige meget, om GV3 eller GV5 bærer på sygehjælpertasken. Er du SINDSSYG?? Jeg føler mig ene og alene - får jeg nogensinde mulighed for at få spredt min viden?
Brevkassen varetages af OS Tordenskrald, som efter mange år er gået tilbage til sine rødder i værnepligten, hvor han hjælper menige i nød. Bandeord og vredesudbrud er nedtonet af redaktionen
Mvh. En professionel
Kære menig Bezzerwizzer Vil du ikke nok være sød og skrive mit svar for mig? Du har TYDELIGVIS langt bedre styr på alting end os andre. Det varmer mit kolde hjerte at høre, at du er engageret, men jeg nægter simpelthen at tro på, at det vigtigste i en gruppe er, hvem der bærer på sygehjælpertasken. Hvis det er dit største problem i felten, skal du fandme til at hjælpe mere til! Hvis du har en passion for at rette på folk, så står Hærens Sergentskole med åbne arme, et smil på læben og et friskt stykke drømmekage klar til at modtage dig. Noget af det vigtigste, når man retter på folk, er attituden man gør det med. INGEN gider høre på én, der konstant hakker og retter på de allermindste fejl. Få nu tænkt over, om du lyder som én, der har styr på tingene, eller én, der bare virker bedrevidende. Sagt med andre, berømte ord: STRAM OP! Intelligente hilsener
OS Tordenskrald
8 SOLDATEN NR. 7 • 2019
Har du et problem eller et spørgsmål, så send det til OS Tordenskrald på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK eller vores sociale medier, hvis du tør…
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
VERDENS TUNGESTE MINIBUS
Side
-pigen
Mowag Piranha 5 Forsvarets nye pansrede mandskabsvogne er tonstunge bæster, der i seks forskellige versioner skal kunne løse en lang række opgaver. Piranha 5 afløser Forsvarets tidligere PMV, M113, der har været i tjeneste i 55 år. Frem til 2023 forventes det, at Forsvaret modtager 309 stk. i varianterne infanteri, kommandostation, ingeniør, ambulance, mekaniker og morter. Patruljekøretøjet Eagle 5, der også er produceret af Mowag, skal sammen med Piranha 5 danne grundstenen i Forsvarets nye 1. Brigade. Piranha 5 kan, trods sin størrelse, passere over svært terræn med overraskende hastighed. Kombinationen af høj mobilitet, kraftig pansring og stor fleksibilitet gør Piranha 5 til et effektivt redskab i det moderne danske forsvar.
Fakta: Vægt: �������������������������� ca. 30 tons afhængig af konfiguration Længde: �������������������� 8,33 meter Højde: ������������������������ 2,96 meter Besætning: �������������� 3 + 9 passagerer i infanteriudgaven Seks varianter: ������� Infanteri-, kommando-, sanitets-, morter-, mekanker- og ingeniørudgave Kilde: forsvaret.dk
SOLDATEN NR. 7 • 2019 9
EMIL KLINKE JENSEN
Jäger-korpset
CERTIFIKAT SEAL: SOLDATENs Elite Alkoholiker Licens Har du, hvad der skal til, for at blive kronet som SEAL i Messen eller ved dit lokale vandhul? Udfordringen er på tid, og den med den hurtigste tid vinder en pokal, sammen med en hemmelig overraskelse. Film udfordringen, og send det ind på vores Instagram – så slår vi den hurtigste tid op inden tidsfristen den 25. oktober.
REGLER: • • • •
Skal klares på under 2 minutter Tiden starter, når personen begynder at drikke Tiden slutter, når personen har kysset bartenderen Man må ikke få hjælp af sine kammerater
DISCIPLINER: • Bund en 33 cl flaske-øl i sideplanke • Balancér den tomme flaske på hovedet og sig: Rang, navn og tjenestested • Drik to Jägerbombs med hænderne på ryggen • Lav 5 burpees – efter hvert hop tages et valgfrit shot • Snur fem gange rundt om dig selv • Kys bartenderen på kinden
10 SOLDATEN NR. 7 • 2019
SOLDATEN præsenterer:
Det store SOF-tema Special Operations Forces. Frømandskorpset, Jægerkorpset og Slædepatruljen Sirius har været omdrejningspunktet for utallige storhedsdrømme. Gennem dette tema vil de løfte sløret en smule, række en hånd ud og indbyde til et unikt indblik i deres spændende virke. Her er spænding. Her er action, høje ambitioner og inspirerende mennesker. Velkommen til SOF.
I dette tema: • • • •
Frømandskorpset Jægerkorpset Slædepatruljen Sirius Interview med B.S. Christiansen
SOLDATEN NR. 7 • 2019 11
RØDE HJELME OG BLÅ ANSIGTER
I var frømænd før I kom ind Nu skal I bevise det
Først var de tyve. Nu er de seks. Vejen igennem Frømandskorpsets Elevskole er kendt for at være en skrap omgang, hvor størstedelen sorteres fra. Dyk ned i frømandselevernes hverdag og find ud af hvorfor det ikke altid er de stærkeste og hurtigste, der kommer igennem nåleøjet. Fra dreng til (frø)mand Hvilken type menneske er en frømand? De fleste, der spørger, søger et simpelt, håndgribeligt svar, der kan forklare dem, hvorfor de kan eller ikke kan blive frømænd. ”Jeg kan ikke blive frømand, fordi…” Men sådan fungerer det ikke. Frømænd findes i alle former og størrelser, og man kan ikke regne ud, hvem der klarer den gennem elevskolen alene på ud-
12 SOLDATEN NR. 7 • 2019
seende. Det er Jonas, som er chef for Frømandskorpsets Elevskole, også klar over. Han kender til én ting, der er god at have, hvis man regner med en dag at stå som Frømand: ”Høj motivation. Ikke kun efter at starte, men også efter det at blive frømand. Man ved, hvorfor man vil det.” Når man ved det, bliver pinsel til en væg, man skal bryde igennem for at nå sit mål. Især den første tid på elevskolen er hård, og det kan
være svært at vide, hvordan man kommer til at reagere, når man bliver udsat for alverdens strabadser. Jonas har set mange elever give op og falde fra, men han har også set mange mennesker gå igennem udviklingen fra elev med dådyrøjne til knivskarp frømand. Frømandsuddannelsen er nemlig et otte måneders forløb, der først består af selektion, dernæst intens træning og undervisning. Alt dette sørger for, at de, som gennemfører, er de bedste af de bedste til at løse Frømandskorpsets opgaver.
En pirats værste mareridt Vi er i Kongsøre Skov, hvor Frømandskorpset har deres marinestation. Her lægger man hurtigt mærke til en ting. Det er gruppen på seks frømandselever, som har deres karakteristiske røde hjelme på og næsten altid er i gang
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
med noget. Bording står på dagens program – eleverne skal nemlig lære at entre skibe på en effektiv og sikker måde fra en gummibåd. Bording i praksis kan anvendes imod pirater eller andre uønskede personer ombord på et skib. Der bliver først øvet intenst på en gammel hangar, der måler hele 6 meter fra vandet til taget. Eleverne sejler så tæt på som muligt, sætter en krog i taget ved hjælp af en lang stang, som så ruller en smal rebstige ned. Det er ikke nemt at bestige hangaren med alle de kilo udrustning, som eleverne har på – især når det skal gøres igen og igen. På toppen af hangaren er det selvfølgelig vigtigt at sikre i de farlige retninger, præcis som i ethvert andet taktisk scenarie. Efterfølgende skal de øve sig på et skib i bevægelse. Det foregår i høj fart, og eleverne bliver kastet rundt i gummibådene af bølgerne,
som skibets motorer skaber. Imponerende nok bliver kun én enkelt elev slynget i vandet i løbet af de mange gentagelser. ”Rolig, rolig - vi er bare på badeferie,” siger en elev, imens han hjælper sin kammerat op af vandet. For hver gang, de border skibet, øges intensiteten. Farten sættes op, og eleverne bevæger sig længere og længere ind i skibets indre. En af eleverne, der styrer gummibåden, fortæller stille under en kort pause: ”Jeg plejede at læse filosofi, men der er satme lidt mere pondus i det her.” Man kan også kun give ham ret, når man ser, hvordan eleverne gang på gang sejler op til skibet, border det, sikrer og søger efter fjender.
Der er mening med galskaben Tilbage på marinestationen sker det ofte, at man bliver overhalet af en af
frømandseleverne, der suser forbi som et rødt lyn. Det skyldes elevskolens simple regel: Hvis man er udenfor, så foregår bevægelse i løb. Det kan man godt blive lidt forvirret over, hvis man kommer udefra – hvis man ikke har travlt, hvorfor så løbe? Der er dog en mening med det. Alt, eleverne foretager sig er nøje planlagt. Jens Bach, med frømandsnavnet Pusling, er chef for Frømandskorpset. Da han har været frømand siden 1997, kan han godt se meningen i galskaben: ”At eleverne løber er selvfølgelig god træning – men det er også en del af den stress, vi hele tiden bygger op omkring dem,” siger Jens. Som elev skal man lære at håndtere uretfærdighed og uforudsigelighed, samt være klar til at omstille sig til nye krav. Det er et stressende miljø at stå i, og derfor starter man med at tilvænne eleverne til stress. ”Vi er ikke interes-
SOLDATEN NR. 7 • 2019 13
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
serede i at knække folk. Vi er interesserede i at opbygge dem til de frømænd, vi gerne ser dem blive,” forklarer Jens. Den anden ting, man bider mærke i, er måden, eleverne taler til deres instruktører. På trods af at de har kendt dem i seks måneder, har de et meget formelt forhold til dem. De tiltaler instruktørerne med ”De”, og instruktørerne tiltaler eleverne ligeså. Der kommer heller ikke meget opmuntring fra instruktørerne, når der undervises. Kun ligefrem og kontant vejledning. Det har Jens også en forklaring på: ”Der er ikke ros på elevskolen,” siger han og peger på gruppen af elever der arbejder. ”De drenge er ikke afhængige af motivation udefra. Det er opgaven i sig selv, der motiverer dem. Når du står ude i kampsituationen, så kommer der ikke nogen og roser dig. Fjenden, derimod, vil gøre alt for at gøre det surt for dig.” Eleverne skal kunne motivere sig selv og ikke arbejde ud fra en forventning om ros.
Hemmeligheden om elevskolen Eleverne udstråler rolighed og tålmodighed – noget man også hurtigt opdager, at de fleste frømænd gør. De lytter hellere end at tale. Det må være en væremåde, man tilegner sig gennem uddannelsen og tilvænningen til stress. Det er ikke, fordi elevernes liv før uddannelsen har været helt exceptionelle. En muskuløs elev holdt sabbatår efter en STX-uddannelse, og en højere og slankere elev har været konstabel i Forsvaret og læste på universitetet. Det, der gør dem exceptionelle, er viljen. En tredje elev fortalte lidt stille, imens hans kammerater ikke var i nærheden: ”Vil du høre en hemmelighed? Det er nemt nok. Man skal bare lade være med at give op. Ingen af os var de stærkeste eller de hurtigste.” Det handler mere om mindset. Den muskuløse elev har knækket koden: ”En ting, jeg har lært om mig selv, er, at uanset hvor meget pres der er på, så er mit reaktionsmønster helt op til mig selv. Det er noget, jeg styrer oppe i hovedet,” siger han. Hvis man har det rette mindset, kan man lige pludselig meget mere. Den høje tager et stædigt standpunkt, når han er dødspresset: ”Jeg plejer at tænke, at det ikke skal være det her, der får mig ned med nakken,” siger han. For ham handler det om, at han ikke har lyst til at fortryde, at han gav
14 SOLDATEN NR. 7 • 2019
op senere i livet. Den muskuløse vælger at tænke i andre baner: ”Det, jeg siger til mig selv, det er, at der ikke er noget, der varer evigt. Og det har passet indtil videre.” Man kan godt mærke, at gruppen har klaret den igennem mange pressede situationer sammen. Det har gjort dem til gode venner. Den muskuløse elev, der mener, at han aldrig rigtigt har haft gode kammerater, siger: ”Jeg har fået de kammerater, jeg drømte om. Og mere til – det er helt ubeskriveligt.”
At stå på fortvivlelsens rand – og fortsætte Galskaben kommer til at fortsætte for eleverne i et par måneder endnu. Lige meget hvor mange gange instruktørerne smider elverne ud på dybt vand, kommer de altid svømmende tilbage. Det er nok det, der gør dem til frømandstyper. Eleverne ved hvorfor de gør de ting, de gør, og de har viljen til at gøre dem. Resten sørger elevskolen for. Som chefen for Frømandskorpset, Jens Bach, siger: ”Vi bygger mennesker op til at fortsætte, selvom det gør ondt. At se ned og se, at der bare er mørkt dernede, og alligevel fortsætte. Fysikken siger måske stop på et eller andet tidspunkt, men så kommer hovedet og tager over.” Det er ikke særlig kønt at se på, når eleverne under selektionen har været i gang en uge uden at sove og er på fortvivlelsens rand, men her tager sindet kontrollen over kroppen. ”Du kan ikke gøre det for din mor, din far eller dine venner. Du kan kun gøre det for dig selv.”
EMIL KLINKE JENSEN
MERE AT VÆRE, END AT SYNES
Vi søger ikke superhelte – Vi laver dem Jægerkorpset går aldrig på kompromis når det gælder ambition og præstationer. At være uset, overraske, kunne operere hurtigt og præcist er kerneværdier hos Jægerkorpset. Lige fra første dag af patruljekurset frem til nu i deres hverdag som jægersoldat, har der været særligt fokus på én ting: Konstant udvikling og forbedring.
EN FALDSKÆRM ER JÆGERENS CYKEL TIL ARBEJDET Typer af faldskærmsspring: HAHO – High Altitude High Opening • Højde: 4000 – 10.000 meter • Faldskærmen åbnes kort efter exit • Jægerne kan indsættes 100 kilometer væk fra målet og glide hele vejen (under ideelle vejrforhold)
HALO – High Altitude Low Opening • Højde 4000 – 10.000 meter • Faldskærmen åbnes tæt på jorden • Jægerne minimerer sine chancer for at blive set under springet
LALO – Low Altitude Low Opening • Højde: 160 – 200 meter • Skærmen åbnes med det samme • Flyveren kan flyve under fjendens radar under faldskærmspringet
SOLDATEN NR. 7 • 2019 15
”Vi glemmer nogle gange hvad det egentlig er, vi udsætter os selv for. Det er først når man stopper op og tænker over det, at det går op for en, hvor vildt det er.”
Patruljeføreren
Stigen uden ende Et af Jægerkorpsets ikoniske manøvrer er faldskærmsspringet. At springe ud i nattens mørke fra en rampe i 10 kilometers højde i temperaturer der på få sekunder giver forfrysninger på blottet hud, er ikke ligefrem et tilgivende miljø, men det er noget, jægerne træner ofte. Denne morgen står de taktiske faldskærme på rad og række på gangene, hvor jægersoldaterne arbejder, klar til dagens træning. Men skærmene bliver ikke rørt. Springet er aflyst grundet dårligt vejr – noget selv en jæger ikke kan styre. Disse spring kan virke skrupskøre for en civil, men for elitesoldaterne er det hverdag: ”Fordi vi gør det hele tiden, glemmer vi nogle gange hvad det egentlig er, vi udsætter os selv for, og det er først, når man
16 SOLDATEN NR. 7 • 2019
stopper op og tænker over det, at det går op for en, hvor vildt det er,” fortæller en af patruljeførerne. De startede alle med et simpelt faldskærmskursus og har konstant bygget videre på deres faldskærmsuddannelse og erfaring derfra. Man kan beskrive en jægersoldats mentalitet som vipper i en svømmehal: Første gang man klatrer op på 5-metervippen, er det skræmmende. Men efter at man har sprunget, er man ikke længere nervøs og glæder sig derimod til at springe igen. Samtidig kigger man mere og mere på 10-metervippen, som man til sidst ender med at springe fra, og så videre. En hverdag som jægersoldat består primært af at blive bedre hele tiden og udvikle sig inden for sine fagområder. ”Når vi skal løse en opgave, har vi trænet på
et niveau, der gerne skulle være over det, vi forventer at bruge. Det handler om at holde sig foran hele tiden,” siger patruljeføreren.
Himmel, jord og det i mellem Én enkel jægersoldat kan ikke alting, men det kan de som enhed. Fordi alle individuelt har et speciale, som de er særligt gode til, og da alle jægerne er uddannede instruktører, er de gode til at dele ud af deres viden og undervise hinanden. Jæger og jæger imellem er man ikke bange for at søge indflydelse hos hinanden, og denne dag har de derfor også valgt at sprede sig ud i de individuelle patruljer og træne det, de føler de kan blive bedre til. Jægernes kompetencer kan betegnes som en schweizerkniv, hvor man med ét eller
EMIL KLINKE JENSEN
få redskaber kan løse et bredt spektrum af opgaver. Det svære er at begrænse sig i de ting, man vil lære. Hvis det ikke er en fra deres egen patrulje, der underviser, er det med stor sandsynlighed en af Jægerkorpsets specialister. Jægerkorpset består af 3 delinger, hvor de to første er fyldt med operative jægere, og den tredje er der, hvor de erfarne og garvede specialister holder til i. 3. deling er eksperter inden for deres speciale og har til opgave at sikre et højt niveau for resten af korpset, samt uddanne de nye jægere. ”Specialet flyder i hjerteblodet,” fortæller en sanitetsspecialist. Jægerne har typisk et til to specialer som blandt andet kan være finskytte, breacher og sanitetsspecialist. De bruger alle meget tid på at forbedre sig og hele tiden holde sig ajour op de bedste teknikker og det nyeste materiel. Man skal ikke regne med, at jobbet som specialist i Jægerkorpset er en 8 – 16-tjans.
Effekt i målet Når det kommer til stykket foregår al træningen, med henblik på at kunne løse tre slags opgaver: Special Reconnaissance (SR), Direct Action (DA) og Military Assistance (MA). SR er de klassiske opklaringsopgaver, hvor jægerne skal indhente information om et mål eller et område. DA er de såkaldte Capture and Kill opgaver, hvor jægerne enten direkte skal ind og eliminere eller tilfangetage en person eller dirigere et bombefly, der skal ødelægge et mål. MA er træning af udenlandske styrker, som også er en del af en specialoperationsstyrke. Jægerne er eksperter i at forblive uset. Dette er essentielt inden for SR, men også DA, da et overraskelsesmoment er en enorm fordel, fordi fjenden bliver taget med bukserne nede. Når fanden så er sluppet løs, handler det om hastighed og slagkraft. Jægerne bruger en del tid på at træne ”Mobility”, hvor de blandt andet bliver uddannet til at køre motorcykel og er skarpt trænet i hurtig og svær kørsel med alle slags køretøjer. Når det hele skal sættes sammen og trænes som helhed, kan der laves der laves øvelser af den type der hedder ”Full mission profile. Her træner jægerne blandt andet sammen med andre udenlandske styrker, for at styrke det internationale samarbejde. Alle har mulighed for at byde ind på opgaveløsningen, da ope-
ratørerne tænker selvstændigt. ”Den største udfordring er at begrænse folk,” fortæller en patruljefører. Når det hele går løs, skal patruljeføreren i sidste ende, bare pege sine kollegaer i en retning og løse opgaven så effektivt som overhovedet muligt.
Train as you fight ”Der er ikke nogen der går i krig i badebukser,” siger faglæreren i patruljetjeneste. Hvilket også er grunden til, at man starter med patruljekursus inden man vil være aspirant til Jægerkorpset. Patruljekursus varer 8 uger og træner jægeraspiranterne i blandt andet at kunne overleve bag fjendens linjer. Kurset bygger på høj faglighed, men er også meget fysisk krævende. I stedet for at hoppe i et sæt badebukser og lave svømmetest hele dagen, lader man udfordringerne fra kurset presse aspiranterne. Kurset omfatter blandt andet en 10 dages-øvelse, hvor man konstant skal være på beredskab, får minimalt med søvn og mad – samtidig med at man skal bevæge sig uden at blive opdaget af fjender. ”Hvis man har en god grundform og en god indlæringsevne – så flyver man lige igennem,” fortæller faglæreren om patrul-
jekurset. Der ligger et tungt fokus på færdigheder under patruljekurset, og man skal kunne klare sig selv, men selvfølgelig være god til at samarbejde med de andre kursister. ”Vi træner til at operere bag fjendens linjer – og dér kommer der ikke nogen og hjælper os,” fortæller delingsføreren. Aspiranterne lærer at klare sig selv helt fra start af og lærer først bagefter at arbejde sammen i en gruppe. Man kan også være bag fjendens linjer undercover, og aspiranterne lærer derfor også at køre hurtig og svær kørsel i civile køretøjer. ”Det er manden, der sætter grænserne, ikke materiellet,” siger køreinstruktøren. Det minder om noget, man ville kunne se i en James Bond-film. Til sidst bliver de så gode til det, at de kan føre en rolig samtale, samtidig med at de tager skarpe sving med 130 kilometer i timen. ”Det her er en stille uge,” fortæller en jægersoldat under den intense kørselstræning. Jægersoldaterne var ikke supermænd da de startede, men de rummede alle evnen til at blive til noget stort: Den bedste version af dem selv – en ægte superhelt.
Er du interesseret og vil vide mere om ansøgningskravene og ansøgningsfristerne? Se siderne 20-22.
SOLDATEN NR. 7 • 2019 17
UNDER DE ARKTISKE VINDE
Isoleret, men aldrig ensom At være patruljefører i Slædepatruljen Sirius er muligvis et af de mest unikke jobs, man kan få i Danmark. Men hvad sker der i virkeligheden, når de er deroppe? Holder de jul? Hvem er deres tandlæge? Hvornår får de pizza? Tro det eller ej, men alle disse svar ligger forude.
Under frysepunktet, over polarcirklen Det er minus 40 grader, og vinden pisker dig i ansigtet, imens din slæde fræser hen over den tilfrosne grønlandske kyst. Det er bare dig, din makker og hundene på patrulje i verdens største nationalpark. Gennem dit uddannelsesforløb har du lært at klare dig selv i den grønlandske natur, og på de bedste dage behøver du ikke bekymre dig om andet end dine egne tanker og det smukke landskab omkring dig. Sådan så livet ud for Emil, da han i 2015 begyndte på to år som patruljefører. Som
patruljefører håndhævede han dansk suverænitet over den øde nationalpark i Nordøstgrønland. I dag er han leder for Sirius’ forskole og skal derfor være med til at vælge fem ud af de otte personer, der starter på forskolen. Om et år skal Emil og de fem være de næste patruljeførere på den frosne ø.
Oaser på isen
Emil på patr ulje på en exceptionelt varm dag
18 SOLDATEN NR. 7 • 2019
Om sommeren, når isen ved Grønlands kyster trækker sig tilbage, bruger patruljeførerne tiden på at genopfylde de mange depoter og hytter, der er spredt udover nationalparken, samt på at reparere faciliteterne på Daneborg, der er Sirius’ hovedkvarter. ”Det er helt fantastisk at se en hytte når man har været ude og køre i en uges tid eller ti dage, og hundene kan også kende hytterne. De ved at der ligger lidt ekstra tørfisk og fedt til dem,” siger Emil med et smil. At ramme en hytte er et højdepunkt, hvor man kan slappe af og genopbygge kampkraft,
reparere sin slæde og give hundene et velfortjent hvil. ”Vi bager boller og vi prøver at bage noget pizza. Det gælder om at gøre det lidt lækkert for os selv”. På et tidspunkt må man dog igen drage ud i det golde landskab.
Julemanden flyver Hercules Patruljen befinder sig altid nord for polarcirklen, hvilket også betyder, at man oplever en lang periode i polarnatten om vinteren, hvor solen aldrig rigtigt står op. Den hvide ødemark føles isolerende, når der intet er at se i alle retninger. Overraskende nok følte Emil sig dog aldrig ensom. ”Man er aldrig rigtigt helt alene. Man har jo sin makker, og når man om aftenen
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
ser til hundene, snakker man også med dem,” siger han og tilføjer hurtigt, ”lige som folk herhjemme også snakker med deres hunde. ”Efter 14 dage har man vendt de fleste emner, såsom familieforhold og hvad man lavede før,” fortæller Emil. Når man har været ude sammen i længere tid, kan samtaleemnerne udvikle sig til de tungere emner. I hvert fald hvis begge parter er indstil-
let på det, mener Emil. ”Mange får en ven for livet, som kender én utrolig godt.” Det eneste tidspunkt, hvor Emil husker, at man godt kunne føle sig trist til mode, var omkring jul. Her kunne man godt ønske sig hjem til familien. Men Forsvaret kommer selvfølgelig til undsætning, når slædepatruljen sidder 74 grader nord for ækvator i Daneborg og savner lidt julestemning: ”Der kommer et juledrop. Et af Forsvarets fly kommer og smider juletræ og gaver ned med faldskærm. Det passer rigtig godt, for det er midt i den mørke periode uden sol, og man er lige kommet hjem fra slæderejse. Så kan man holde jul på stationen, inden man skal ud og køre igen”.
Veluddannet arktisk altmuligmand
Slædepatruljen Sirius. Fordi man skal være i stand til at klare sig selv, går man igennem en lang række kurser på forskolen. Forskolen hører under Jægerkorpset, og træningen dækker enhver tænkelig situation. Uden madlavningskursus ville de aldrig kunne lave en tiltrængt sirius-pizza, og uden deres flytankningskursus ville Forsvarets jule-hercules aldrig kunne flyve videre. Man kan kun håbe, at patruljeførerne ikke alt for ofte har brug for deres tandlægekursus. Det vides ikke, om Emil har været nødt til at trække tænder ud på sine kollegaer, men det er sikkert, at han har haft nogle gode år på Grønland: ”Det er en kæmpe oplevelse at få lov til at være i så uberørt et miljø. At få lov til at ligge telefonen væk og nyde det simple liv. Der tror jeg næsten at jeg kan tale på vegne af alle deroppe”. Mange tidligere patruljeførere har nævnt, at de gerne gjorde det gratis, for som Emil siger: ”Man bliver betalt i oplevelser”.
Det kræver et skarpt sind og veludviklede færdigheder at være patruljefører i
SOLDATEN NR. 7 • 2019 19
ER DU KLAR?
B. S. Christiansen – sådan forbereder du dig til specialstyrkerne Er du stadig i tvivl omkring hvorvidt specialstyrkerne er noget for dig? B.S. Christiansen har sat ord på de tanker, man burde gøre sig om sin mentale tilgang og fysiske tilstand inden man søger om optagelse i en af Danmarks specialstyrker. Hvad er det der gør, at folk siger fra? Og hvorfor er det så typisk, at de senere fortryder det? Der er ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Der kan være mange årsager til at folk siger fra. Det kan ligge i alt fra fysiske og mentale udfordringer til manglende evner, kapacitet og i sidste instans, at man har en personlighed, der ikke matcher opgaverne. Jeg har i mine 28 år som operativ jægersoldat og instruktør både set og hørt et utal af fantasifulde historier og bortforklaringer fra folk, der melder fra. Naturligvis er der også reelle frameldinger pga. skader eller manglende ressourcer etc. Men ofte har jeg oplevet, at de der har meldt sig, ikke på forhånd har gjort sig klart, hvad det egentlig er, de har meldt sig til, hvad det indebærer, og hvorfor de vil være jægersoldater. Jeg er ikke vidende om, at folk senere fortryder. Faktisk mindes jeg ikke nogensinde at have talt med nogen, der har fortrudt, at de meldte fra. Det er i øvrigt de færreste, der selv melder fra. De fleste fravælges af instruktørerne. I min verden kan man ikke fortryde noget, man har valgt fra, fordi man ikke havde evnen og kapaciteten til at gennemføre det.
B.S. er tidligere jægersoldat gennem 28 år og arbejder i dag som rådgiver og mental coach, hvor han får mennesker til at flytte deres grænser fysisk og mentalt.
20 SOLDATEN NR. 7 • 2019
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
Hvad er gode overvejelser at gøre sig inden man søger ind til en specialstyrke? Hvad skal man være afklaret med? Det allervigtigste spørgsmål at stille sig selv er: hvorfor vil jeg være elitesoldat? Og dernæst, hvad indebærer jobbet, hvad er det egentlig man som elitesoldat skal bruges til? Hvad er hele formålet med at have en elitestyrke? Hvis man gør op med sig selv, at man tror på jobbet og på de opgaver, der skal løses. Hvis man kan mærke, dybt inderst inde, at det giver mening. Så meget mening at man i yderste konsekvens er parat til at ofre sit liv for sagen, så er det forholdsvist let at klare uddannelsen. Hvis man derimod vil være elitesoldat, for at bevise overfor sine kammerater og omgivelser, at man er sej. Hvis man gør det for at booste sit ego, så bliver det næsten umuligt at klare. For i de situationer, hvor man er presset til det yderste, der er det vigtigt, at man langt inde i sig selv kan finde meningen og motivationen til at fortsætte på trods af smerte, sult og træthed. Hvis man i den situation ikke kan mærke det egentlige
formål med ’galskaben’, så bliver det meget vanskeligt at gennemføre. Hvis man kommer igennem udvælgelsen og uddannelsen uden at have den helt rette indstilling og motivation, så bliver det ydermere vanskeligt at blive i jobbet. For at være jægersoldat er et krævende og vanskeligt job, hvor man i en årrække skal indgå i teams og løse meget komplekse og krævende opgaver.
Har du nogle tips og tricks, gerne helt lavpraktisk, til at komme igennem selektionen? Det handler som nævnt grundlæggende om at kende sig selv så godt som muligt og have den indre motivation på plads. Rent lavpraktisk skal man være udholdende, fysisk robust, ligesom det absolut ikke gør noget, hvis man er smidig og behændig. Man må også gerne have flair for at kunne betjene højteknologisk udstyr og våben. Desuden skal man være en god svømmer, man skal kunne løbe, man skal kunne gå langt med tung oppakning. Man skal desuden være god til at navigere i ukendt terræn. Man skal være rigtig god til at samarbejde, også under pres, og generelt ikke være bange for noget, ej heller højder, mørke og små rum. Man skal være ’openminded’ af sind og kunne udholde smerte til
en ret høj tærskel. Desuden skal man være positiv og hjælpsom af natur, ligesom man skal besidde gode samarbejdsevner, kunne arbejde under stress og skal kunne tackle uvished og være forandringsparat. Al historik viser, at verden har brug for specialstyrker. Jeg har den største respekt for de unge mennesker, der melder sig og gennemfører. Og man må huske på, at selvom man ikke klarer den, så betyder det ikke, at man er en dårlig soldat. Det er ikke nogen skam, ikke at kunne klare sig igennem nåleøjet til elitestyrkerne. Det er kun meget få, der har alle de ’skills’, der er nødvendige. Og der skal man på forhånd sige til sig selv, at det er bedre at blive valgt fra under uddannelsen, end at man senere mislykkes i en mission, for det kan være fatalt, både for én selv, kammeraterne og den opgave, man er sat til at løse. Endelig skal man huske på, at der er masser af meningsfyldte job og uddannelser i verden. Vi mennesker har alle noget vi er gode til og områder, hvor vi kan være med til at gøre en forskel. Skulle man ikke have evnen, mentaliteten og fysikken til at blive jægersoldat, så kan man så meget andet. Livet er fuldt af muligheder. Vi har alle en gave at bidrage med, et lys at lyse med, så verden kan blive et bedre sted at leve.
SOLDATEN NR. 7 • 2019 21
GØR DET MED VILJE Har du fået nok af SOF? Eller er du klar på mere? Hvis du føler, at disse sider ikke var fyldestgørende, kan du her finde nogle redskaber til at undersøge mere om de danske specialstyrker. FRØMANDSKORPSET Adgangskrav: Folkeskolens afgangsprøve med minimumskarakteren 02 i matematik, dansk og engelsk Mindst 21 år gammel ved uddannelsesstart Dansk statsborger www.karriere.forsvaret.dk/uddannelse/varnsfalles/froemand/
JÆGERKORPSET Adgangskrav: Folkeskolens afgangsprøve med minimumskarakteren 02 i matematik, dansk og engelsk Mindst 21 år gammel ved uddannelsesstart Dansk statsborger www.blivjæger.nu www.karriere.forsvaret.dk/uddannelse/varnsfalles/jagersoldat/
SLÆDEPATRULJEN SIRIUS Adgangskrav: Gennemført basisuddannelse i Forsvaret Ren straffeattest Kategori B kørekort Jægerkorpset har det personelmæssige og uddannelsesmæssige ansvar for Sirius. Alle folkene, der er udstationeret i Grønland, bliver uddannet på forskolen ved Jægerkorpset. Patruljefolkene bliver afgivet fra Jægerkorpset til Arktisk Kommando så længe de er i Grønland. www.karriere.forsvaret.dk/uddannelse/varnsfalles/siriuspatruljen/
Har du spørgsmål til nogle af specialstyrkernes uddannelser, så ring på 72 81 90 00 Mandag – Torsdag kl 8-14 Fredag kl 8-11
22 SOLDATEN NR. 7 • 2019
JEG FIK AT VIDE:
”HVIS DU MØDER EN JÆGERSOLDAT, SKAL DU LÆGGE DIG I FOSTERSTILLING OG SIGE UNDSKYLD.” NU HAR JEG MØDT EN JÆGERSOLDAT OG VED BEDRE.
EMIL KLINKE JENSEN
FLYVENDE INFANTERISTER
Luftens helte er landet To lavtgående F-16-fly suser henover hovederne på rekrutterne fra Flyvestation Karup. Der er ikke nogen, som kigger op efter dem. Flytrafik er hverdag her, og rekrutterne har travlt med at gøre klar til kamp. Opgaven er at oprette beredskabsområde og nedkæmpe Nordjysk Anarkistisk Revolution (NAR).
Bevogtning i grønne omgivelser Beredskabsområdet klargøres. De svedige menige graver nærforsvar, nærsikringer og laver sporplan. Der er sat bivuaker op, man kan høre en summen af muntre menige, og det dufter af mad fra kogerenderne. Programmet for øvelsen er ukendt og der er en blandet stemning omkring uvisheden hos rekrutterne. ”Jeg meldte mig til værnepligten, for at få nogle møgture - for så at komme i gennem dem,” fortæller menig Wagner. En gruppe ligger kun i undertøj, basis og med gevær og hjelm i nærforsvarene, de øver alarm-lydløs, som om de havde ligget og sovet. Dette blev de glade for i sidste ende.
er besat af to vagter hele tiden. ”Man er super forvirret når man bliver vækket om natten,” hvisker menig Skovby. ”Det tog mig et kvarter at få tøj på – det er meget problematisk, når man ikke kan se noget,” supplerer menig Butowski. Solen står op, og en stille dag med vedligeholdelse og forplejning suser forbi, indtil mørket igen falder på. Her bliver rekrutter både budt på natte-o-march og nat-demo med lyd og lys. Søvnmanglen begynder at trænge sig på.
Alarm, Alarm! Samme nat lyser et signalblus de mange silhuetter op, der hastigt kravler ud
i deres nærforsvarshuller. Kommandoforplantningen om de fjendtlige infanteristers lokationer kommer som rullerør gennem træerne, som hurtigt bliver besvaret med et ”støt, støt!” Hele skoven lyser op, og banditkrabaterne trækker sig væk, langt ind i skoven. ”Jeg var lidt forvirret, der skulle bare nogle bønner i målet og så af sted,” fortæller menig D.A. Opbruddet starter, og forvirring bryder ud. ”Shit, hvor er mit gevær?!” bliver der råbt fra en af grupperne, der er i gang med at rive bivuakker ned. Gruppeførerne pacer rekrutterne, og efter 7 minutter ligger beredskabsområdet igen tomt.
Natten falder på, og skoven bliver levende med myg og andre insekter, ”Dyrene er træls, de kravler ind overalt,” siger menig Toft irriteret. Nær sikringerne i form af mudderhuller,
SOLDATEN NR. 7 • 2019 23
Kæden er ikke stærkere end det svageste led Efter en lang march ankommer rekrutterne til deres midlertidige beredskabsområde, hvor de graver nyt nærforsvar og genopbygger kampkraft. Midt i det hele får de pludselig at vide, at de skal stå klar med alle deres grejer på 5 minutter, og at de skal videre. ”Vi har ikke fået noget at vide om, hvad der skal ske,” fortæller menig Petersen. De ankommer til et lille skovstykke, hvor de smider taskerne og får at vide at de skal ind og finde en blackbox fra et nedstyrtet fly. De bliver sendt ind på en enorm handlebane gruppevis og må kravle i gennem snævre rør, under pigtråd og over store forhindringer. Der skydes
24 SOLDATEN NR. 7 • 2019
og sikres hele tiden, og en gang i mellem bliver der råbt ”Artilleri, artilleri” efterfulgt af høje brag og røg. Grupperne kan kun klare sig i gennem, hvis de hjælper hinanden og sørger for, at alle kommer med. De finder det nedstyrtede fly og den dertilhørende blackbox. Den er tung og den må passeres rundt for at få den med hele vejen. Ruten fører dem ned til en stor mudret å, hvor de må springe i vandet, for at undgå artilleri og fjendtlige styrkers skud. Åen er dyb, og rekrutterne synker igennem den bløde mudderbund, hver gang de tager et skridt. Men der er kun én vej, og det er fremad. Mudderhelvedet dræner rekrutterne for energi og deres ben syrer til med det samme. Men åen er lang,
og de skal alle i gennem. Ingen bliver efterladt og grupperne får hjulpet hinanden ud af denne skrækkelige seance, hvor de efterfølgende spurter sammen op til flyvestationen. Her hører de for første gang det gyldne ord ”Endex”, der markerer afslutningen på deres øvelse. Alle er glade, og en hel nat med vedligeholdelse ligger og venter på dem.
EMIL KLINKE JENSEN
”DET BEDSTE ER, AT MAN TRÆKKER HINANDEN OP OG HJÆLPER HINANDEN.”
SOLDATEN NR. 7 • 2019 25
> SERGENT
c it ate r
IKKE FOR BØRN ›Stueformanden besvimer under stueeftersyn‹
KAN I SÅ FÅ ÅBNET DE VINDUER, HER LUGTER JO KRAFTEDME VÆRRE END ET BORDEL I BEIRUT!
SG: Jeg havde skammet mig.
›En flue flyver rundt under stueeftersyn‹ SG: Når jeg kommer tilbage i morgen, kan der ske én ud af to følgende ting: Enten er den væk, eller også har den ID-kort.
ad går hv m e n ation‹ nt gen ›Serge es i en feltr d der fin il er vi t m m o k Og nu er er mere ,d noget nende end an vaned eheroin: r yg brun utter. tb Peanu
26 SOLDATEN Nr. NR. 77 •• 2019 2019
Luk munden! Hvis du ikke kan trække vejret i gennem næsen, så indånd gennem dit røvhul.
EMIL KLINKE JENSEN
Hvorfor er HESK’s heste verdens kendte? – Fordi de er de eneste heste med røvhuller på ryggen.
SG: Hvorfor har I barberet jer skaldet? MG: Vi vil ligne vores delingsfører. SG: Siger du, at din delingsfører ligner en kemopatient, menig?!
EN SØMAND FRYSER IKKE, HAN BLIVER BLÅ OG DØR.
r tegn e v i g t n ›Serge 360‹ g n i r k til si deme n a f I lder er, Nu ho ingsretning e! ikr jeres s al kampskid sk for jeg
VÆRNEPLIGTIGE ER LIGESOM GRÆS, DE SKAL SLÅS MINDST ÉN GANG OM UGEN.
SEND JERES SERGENTCITATER IND TIL: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK ELLER PÅ VORES SOCIALE MEDIER.
SOLDATEN Nr. 7 • 2019 27
EMIL KLINKE JENSEN
DR. DRÆN
(Forkortet)
Dræn-anekdoter Nogen skal det jo gå galt for…
Brækket fumlefod Dengang man stadigvæk brugte MAN-lastbiler til transport af værnepligtige, havde rekrutterne fået besked på at gå baglæns ned ad trapperne fra lastbilen. Menig Knas valgte dog at ignorere denne besked og løb forlæns ned ad trappetrinene. Han mistede balancen, men hans ene fod sad stadigvæk fast mellem to trappetrin, og menig Knas faldt forover. Aldrig har et ben set så forskruet og ødelagt ud.
Natteblind
Kærlighed uden grænser
En vinternat i øvelsesterrænet havde menig Natteblind trukket huen ned over øjnene og taget sig en lur. Da han vågnede ved skud, havde han glemt alt om huen og troede derfor, at han bare var natteblind. Han løb forvirret rundt, råbte og skreg – indtil det gik op for ham, hvad der var galt. Ikke særligt operativt.
Kun to uger inde i sin værnepligt var menig Romeo og to kammerater blevet fuldstændigt betaget af det smukkeste menneske de nogensinde havde set – deres gruppefører. Der måtte en kærlighedserklæring til, og de tre menige havde fået en genial idé, da de var i byen sammen. En idé, der permanent skulle kommunikere deres kærlighed. En tatovering! Resultatet blev et hjerte med sergentens navn inden i – stavet forkert, tatoveret på bagsiden af alles ben. Det var blevet bemærket af en befalingsmand, og Romeo og hans bande blev kaldt til chefens kontor, hvor de forventede verdens største skideballe. Samtlige medarbejdere i staben så på, imens de tre langsomt løftede op i deres bukseben og afslørede kunstværket. Ingen af de høje herrer kunne holde masken, og stemningen på kontoret udviklede sig til et photoshoot under store latterbrøl. Rygtet siger, at de skamferede menige stadig sparer op til en laserbehandling.
HAR DU EN SJOV ELLER UHELDIG HISTORIE FRA DIN EGEN VÆRNEPLIGT? SEND DEN IND TIL: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK ELLER VORES SOCIALE MEDIER OG FÅ DEN TRYKT I BLADET. *ALLE DER SENDER IND FORBLIVER ANONYME*
28 SOLDATEN NR. 7 • 2019
EMIL KLINKE JENSEN
BEDRE END KAKAO I MORGENMADEN
Gourmetration En elite kokkeelev har fået fingrene i en feltration og lavet dens ækle substans om til gourmet mad. Det eneste udover feltrationen der er blevet brugt til at lave maden, er urter og bær man kan finde i skoven.
Morgensn ack Fuldkerne brød med tun, tørrede tra nebær, bærkompo t, aske og vild tim ian.
Hovedret
mat, ed ris, to Kylling m e rdnødd r, saltede jo ke ørvel, rølli spansk k . e sauc og spicy
Dessert ed Chokolade m t, po om rk jordbæ skovsyrer, tte bu ut pean nblade og blomst, rose havesyre.
Manden bag maden Mit navn er Magnus Rosendahl, jeg arbejder til dagligt som kokkeelev på den 1-stjernede Michelin-restaurant Kokkeriet. Ved siden af mit arbejde, deltager jeg i madlavningskonkurrencer verden rundt.
2018: 2018: 2019: 2019: 2019:
Vinder af Nordens bedste kokkeelev. Nr. 2 ved Young chef. Vinder af Danmarks bedste kokkeelev. Kvaliceret som Commis Bocuse d’Or. Nr. 4 til Worldskills (VM for kokke under 23 år.)
SOLDATEN NR. 7 • 2019 29
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Tjenestebesøg En stor del af vores arbejde går med at besvare mails og deltage i møder, men vi elsker vores arbejde allermest, når vi kommer ud og besøger jer! I den sidste måned har vi både været på fint besøg på Kongeskibet Dannebrog, hvor der er værnepligtige fra Søværnet, og været beskidte med de værnepligtige i Aalborg ved deres ”manddomsprøve”, også kaldet Trænbanen.
Kongeskibet Den 29. august besøgte vi Dannebrog, som på daværende tidspunkt lå i Aarhus Havn. Vi blev modtaget af en gast, som viste os stort set alle afkroge af det prægtige skib, som udgør de fysiske rammer for 39 værnepligtiges hverdag. Værnepligten på Dannebrog består af 9 måneder, hvor man sejler rundt i de danske og nordiske farvande. Hvis man er rigtig heldig, kommer man måske endda en tur til Grønland eller Færøerne. Udover at huse de værnepligtige og resten af skibets besætning har skibet en kongelig afdeling, hvor dronningen og den resterende kongelige familie holder til, når de er ombord.
At være værnepligtig på Dannebrog kan indebære mange opgaver. Når dronningen er ombord, bliver én værnepligtig udvalgt til at lave mad alene til dronningen. Vedkommende bliver da fritaget fra alle andre opgaver og bruger hele sin dag udelukkende på at tilberede dronningens måltider. Da vi alle tre aftjente vores værnepligt i Hæren, er det super spændende at få lov til at opleve, hvordan værnepligten også kan se ud. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de værnepligtige på Dannebrog får nogle helt anderledes oplevelser og kompetencer end resten af landets værnepligtige.
Flagdag Som mange andre i Forsvaret, var Værnepligtsrådet også ude at vise vores støtte på Flag dagen for Danmarks Udsendte den 5. september. I år er det et årti siden, at Danmark indførte flagdagen, der har til formål at ære til de soldater, som har været udsendt for at skabe sikkerhed og stabilitet. Flagdagen er også en dag, hvor vi mindes de, der med Dannebrog på venstre skulder betalte den ultimative pris. Vi deltog i en smuk mindeceremoni i Holmens Kirke og fortsatte derefter til parade foran Christiansborg. Der var taler af rigspolitichefen, statsministeren og forsvarschefen. Det hæslige vejr holdt heldigvis ikke folk væk og alt i alt var det en smuk og rørende dag.
30 SOLDATEN NR. 7 • 2019
Trænbanen Som soldat ved Trænregimentet i Aalborg er det en tradition, at man, for at gøre sig fortjent til sit bataljonsmærke, skal igennem den berygtede Trænbane. Trænbanen er en løbetur i Aalborg øvelsesterræn, hvor man som deling skal samarbejde om at overkomme diverse forhindringer.
Vi fik lov til at køre med en pansret mandskabsvogn på banen, hvorfra vi kunne overvære samtlige delinger kæmpe sig igennem mudder, pigtråd, gas og flere andre udfordringer. Delingerne konkurrerer om at komme gennem banen med den hurtigste tid,
og delingen er ikke færdig, før sidste mand har krydset målstregen, og hele delingen står samlet på tre geledder. Derfor er Trænbanen, udover at være en fed oplevelse, også en samarbejdsøvelse, hvor delingerne styrker deres indbyrdes sammenhold og lærer, at en vigtig del af det at være soldat er at kunne hjælpe hinanden og samarbejde mod et fælles mål. Alle regimenter har deres helt egne traditioner, som skaber korpsånd og stolthed. Vi nød at se kampgejsten hos de værnepligtige i 2. logistikbataljon og er glade for, at vi kunne få muligheden for at være med til denne særlige begivenhed, som alle trænsoldater skal igennem. Vi glæder os til at komme ud og dele mange flere fede oplevelser med jer derude!
KONTAKTINFORMATION
Kristian Rahbek Heidtmann TLF: 32 66 55 51 VPL-VR001@MIL.DK Vi vil rigtig gerne høre jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller benytte jer af vores kontaktoplysninger her på siden.
Alexander Andersen TLF: 32 66 55 52 VPL-VR002@MIL.DK
Krista Dahl Nielsen TLF: 32 66 55 53 VPL-VR003@MIL.DK
Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk
Facebook: Værnepligtsrådet
Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K
Instagram: Vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk
SOLDATEN NR. 7 • 2019 31
– Bliv journalist på SOLDATEN! Ansøgningen skal indeholde: • En skriftlig motiveret ansøgning inklusive en kort beskrivelse af dig selv • De bedste billeder du har taget • Et bud på en artikel, der kunne blive trykt i bladet • Navn, MA-nummer og tjenestested
Kontakt: Ansøgning og spørgsmål til: VPL-KTP-SOLDAT01@FIIN.DK Tlf.: 3266 5558
ANSØGNINGSFRIST: SØNDAG DEN 27. OKTOBER 2019
@soldatendk
/soldatendk