PILOTENS ØJNE PÅ KAMPPLADSEN
Ved frontlinjen med Flyvevåbnets feltsvin Som dirigenten i et orkester, er en JTAC altafgørende for rytmen på slagmarken. Når luftstøtten skal spille sammen med enhederne på jorden, kræver det et enormt overblik at dirigere flyet mod sit mål. I en nær fremtid skal JTAC-eleven CAL ligge side om side med kamptropperne i skudlinjen og svinger taktstokken, vel vidende at hans beslutninger kan have fatale konsekvenser for ham selv og hans omgivelser. KAMPTRÆNING HVOR KRAGERNE VENDER ”Airplane is ready!”, lyder det i CALs headset. Klarmeldingen kommer fra en tidligere F-16-pilot, der sidder hævet over det uvejr, som CAL og de øvrige JTAC-elever i øjeblikket kæmper med. De har for en stund forladt de mørke lokaler på Flyvestation Karup, der danner rammerne om den ni uger lange JTAC-uddannelse og årligt udklækker omkring otte JTACs på tværs af enheder i Hæren og specialstyrkerne. Sammen er de flygtet ud, hvor kragerne vender, for at finde den ideelle træningsbane til deres håndværk. I de idylliske omgivelser bryder en bakketop med det ellers flade landskab. I disse luftlag har de otte Vikings, som er JTAC-elevernes callsign under kurset, mulighed for at have det fulde overblik over de fredelige gårde og marker, der denne eftermiddag er blevet omdannet til en nådesløs krigszone. ET TALENT UD OVER DET SÆDVANLIGE Selvom det er seks år siden, at CAL aftjente sin værnepligt hos Telegrafregimentet i Fredericia, er han den Viking med færrest års militærtjeneste med ophold hos Gardehusarregimentet på Bornholm og siden Hærens Officersskole. Da han efter et par år på skolebænken skulle tilbage i felten med sin nye titel som premierløjtnant, stod han over for et svært valg. ”Valget stod mellem
6
Kilde: Rune Dyrholm
at tage tilbage til Bornholm eller at søge nye udfordringer hos det Danske Artilleriregiment i Oksbøl. Og med de teknologier, jeg kunne få lov at arbejde med hos Artilleriregimentet, faldt valget på dem,” forklarer CAL og medgiver, at hans interesse for våbenteknologier også er grunden til, at han i dag ligger drivvåd på en bakketop i den nordjyske sandjord. Til fælles har de otte Vikings viljen til at udvikle nye kompetencer og et unikt talent for håndværket, som man ikke kan træne sig til. ”Når instruktørerne og deltagerne viser vilje, er der en vej, hvis altså man har talentet,” forklarer CAL med en seriøsitet i stemmen, der afslører, at selvom man besidder potentialet, bliver man ikke JTAC, hvis ikke man lægger den rette indsats for dagen. FLYVESTATIONENS OUTSIDERE Netop det daglige præstationspres er ifølge kursusleder og JTAC-evaluator Carsten Olsen grunden til, at både jægersoldater og frømænd vælger at tage turen til denne nedslidte afkrog af Flyvestation Karup. ”Jeg oplever at det, der tænder JTAC-elever er, at du ikke bare skal præstere tilstedeværelse. Du skal rent faktisk bestå. Hvis ikke du klarer cuttet hver dag, forlader du kurset, for vi kan ikke have, at man kaster en bombe i hovedet på de forkerte folk,” forklarer han. Sammen udgør han med sit instruktørteam en helt unik del af Flyvevåbnet. ”Vi er dem, de andre ikke vil lege med,” siger
