SOLDATEN | 2. Udgave | 2019

Page 1

DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · MARTS NR. 2 · 2019

KATASTROFE

Når jordskælvet rammer din eksamen

+

FØRSTE MØDEDAG I HADERSLEV + RADIOGUIDE + UDDANNELSEN I MILITÆRPOLITIET + SG CITATER + DIGTE FRA EN SERGENTELEV + UNDSKYLDNINGSBLANKET + SUND LIVSSTIL + MEGET MERE!


KOLOFON

> LEDER

De hårdeste stunder bliver de bedste minder Nu hvor du tager hul på anden måned af din værnepligt, begynder du at synes, at du er ved at have styr på det at være i det danske forsvar. Men husk nu ikke at blive alt for tilpas, og sørg for at hjælpe dine kammerater.

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558

som de bedste minder. Så husk at nyde jeres tid sammen. Den kommer ikke igen. Med operative hilsner Emil og Lange Journalister på SOLDATEN

I takt med at dit niveau stiger, stiger også sværhedsgraden af dine opgaver og forventningerne fra dine befalingsmænd.

Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

Dette stiller større krav til dig og dine kammerater indbyrdes, men lad det ikke skabe dårlig stemning eller få humøret ned.

Redaktion: Emil Mozart Hansen Anton Villiam Lange Korrektur: Klavs Vedel

Jeres kunnen vil også blive belønnet med federe oplevelser i den anden ende, og inden du får set dig om, er det hele er overstået, og de hårdeste stunder vil fremstå

Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts­ rådets holdninger.

Kontakt Emil Mozart Hansen VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32665558 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold DEC 2017 v. Den Kongelige Livgarde

Striben

2 SOLDATEN NR. 2 • 2019

Anton Villiam Lange VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32665554 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold AUG 18 v. Hærens Efter­ retningscenter


Første mødedag i Haderslev

side 15-17

02 Leder

04 Kort & godt

05 FPS

06 Brevkassen

07 Undskyldningsblanket

08 SoMe-annonce

09 Side Najne “RIM-7P Sea Sparrow”

10 Sund livsstil

12 MP uddannelsen

14 Konkurrence

15 Første mødedag i Haderslev

Til USAR-certificering med Beredskabsstyrelsen

18 SG-citater

20 SGE-undervisning

22 Find fem fejl

23 Til USAR-certificering

side 23-25

med Beredskabsstyrelsen

26 Digt

27 Livet på Hærens Sergentskole

30 Værnepligtsrådet Livet på Hærens Sergentskole

side 27-29

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores Instagram og snapchat! INSTAGRAM: soldatendk SNAPCHAT: soldatendk

SOLDATEN Nr. 2 • 2019 3


EMIL MOZART HANSEN

Kort & Godt

NO 2016 AN

200 DANSKE SOLDATER VENDER HJEM FRA ESTLAND I januar vendte soldaterne fra det danske bidrag til NATO’s fremskudte styrke i Baltikum hjem fra Estland, hvor de har været en del af en britisk ledet kampgruppe i et års tid. I lufthavnen i Roskilde tog pårørende imod de hjemvendte soldater. Forsvarschef general Bjørn Bisserup tog også imod de danske soldater i lufthavnen, hvor han takkede soldaterne for deres indsats. - Forsvaret har med sin tilstedeværelse i Estland vist, at Danmark bakker op om de baltiske lande og sammenholdet i NATO-alliancen. Og vi har sendt et klart signal om, at NATO-alliancen ikke vil acceptere krænkelser af de baltiske landes suverænitet, eller at nogen indleder en konflikt i vores nærområde. Det er en vigtig opgave, som vi fortsætter, lød det fra forsvarschef Bjørn Bisserup.

Danmark sender et nyt hold soldater til Estland i starten af 2020. Kilde: Forsvaret.dk

VERDENSMESTER MODTAGER FORSVARETS IDRÆTSPRIS

DANSK KONTROL TIL HAVS – NATO’S MINERYDNING I DANSKE HÆNDER Danmark har i 2019 overtaget kommandoen over den ene af NATO’s minerydningsstyrker. Opgaven til søs består blandt andet af at fjerne gamle søminer i Østersøen. - Styrkens opgave er at sikre, at der ikke er nogen trussel fra miner, der kan udgøre en fare for skibsfarten og vores allierede skibe, siger Peter Krogh, kommandørkaptajn og leder af minerydningsstyrken i hele 2019. I perioden 1848 – 1945 er der blevet udlagt omkring 180.000 miner i Østersøen. Indtil videre er det lykkedes at fjerne mellem 35.000 og -50.000 søminer. Det bliver inspektionsskibet Thetis, der primært vil blive brugt som flagskib, da det er specielt bygget til opgaven. Thetis har Forsvarets minerydningssystem ombord, der kan styre minerydningsdroner. Kilde: Forsvaret.dk

4 SOLDATEN NR. 2 • 2019

I slutningen af januar overrakte forsvarschef general Bjørn Bisserup Forsvarets Idrætspris til Sara Hjalager, der i august måned sidste år kunne krone sig selv som verdensmester i militær femkamp. Efter en tæt kamp kom sejren i hus. Sara Hjalager slog dansk rekord med en score på 5.410,9 point, kunne hun stille sig øverst på skamlen i Østrig. Til prisoverrækkelsen fik Sara Hjalager pæne ord med på vejen fra forsvarschef general Bjørn Bisserup. - Du vandt verdensmesterskabet og brød dermed kinesisk dominans, og du satte dansk rekord med over 5400 point. Det er et helt enestående resultat, sagde forsvarschefen. Sara Hjalager var naturligvis glad for at modtage Forsvarets Idrætspris 2018. - Det er kæmpe stort for mig at få prisen. Det er en stor anerkendelse for mig og for sporten, at jeg får lov at få den, siger Sara Hjalager. Kilde: Forsvaret.dk


KAN DU VÆRE EN DYGTIG SOLDAT OG EN JURIDISK AUTORITET? …så har du lige nu mulighed for at søge ind på militærpolitiuddannelsen. Søger du direkte fra værnepligten og optages på uddannelsen, udnævnes du efter 1,5 års grunduddannelse til korporal ved Militærpolitiet og har nu beføjelse til at udføre politivirket i Forsvaret. Militærpolitiets primære opgave er at støtte Forsvarets enheder med opretholdelse af lov, orden og disciplin blandt militært personel og på internationale operationer. Men du kommer til at løse mange flere opgaver end det. ANSØG INDEN 31. MARTS 2019. Læs mere på FORSVARET.DK/MILITÆRPOLITIET

SOLDATEN NR. 2 • 2019 5


ANTON VILLIAM LANGE

Brevkassen Jeg er altså begyndt at kede mig lidt… Kære Soldaten Nu har jeg været i Flyvevåbnet som værnepligtig i godt og vel 3 uger, og jeg må sgu indrømme at jeg er begyndt, at kede mig lidt. I hvervningsvideoerne på Forsvarets dag lød Flyvevåbnet som klart det fedeste med alle de helikoptere, flyvere, og actionpræget bevogtningstjeneste. Men jeg må ærligt indrømme at jeg er blevet lidt skuffet. Vi har stadigvæk ikke engang kigget ind i et kampfly og da slet ikke været oppe at flyve endnu. Min kæreste sagde godt, at man ikke skal stole på alt, hvad de fortæller på Forsvarets dag, men jeg synes stadigvæk, at det er for dårligt. Derfor vil jeg høre jer, om I ved, hvornår man kommer op at flyve i sin værnepligt og om det kommer til at foregå i helikopter eller i et fly. Mvh. Menig Flyveklar Kære menig Slet-ikke-flyveklar Du burde, ligesom alle andre, lytte mere til din kæreste. Forsvaret er en skøn arbejdsplads, rig på muligheder, men du må aldrig stole på alt, hvad en rekrutteringsofficer fortæller dig. Dine forhåbninger om en flyvetur er dog ikke helt urealistiske, da det er set før at månedens menig i Flyvevåbnet får mulighed for at få sig en tur i Forsvarets træningsfly T-17. I forhold til en tur i et F-16 fly er der lige lidt lange udsigter. Men det er dog ikke umuligt. Du skal blot kunne sikkerhedsgodkendes, bestå optagelsesprøven, opfylde basis og særlige helbredskrav, gennemføre fem måneders officersbasisuddannelse, veksle i mellem USA og Karup i 19-30 måneder, hvor du specialiseres som jagerpilot, og så til sidst en 2-3 år lang diplomuddannelse i København. Så skal det også lige nævnes, at du efter dette forløb er omfattet af tjenestepligt i 12 år. Men hvis drømmen om pilot i Flyvevåbnet stadig står, så synes vi, at du skal melde dig på rekrutteringsofficerens kontor igen og give det et skud. Flyvende hilsner SOLDATEN

6 SOLDATEN NR. 2 • 2019


FORMULAR: UB13 / B

UNDSKYLDNING Til (Rang)

(Efternavn)

Fra Menig Jeg kan forstå, at da jeg

(Handling som kræver undskyldning)

Kunne det opfattes som: Forstyrrende Dovent Selvisk Stødende Andet, hvad Dette var aldrig min hensigt. Jeg håber, at du kan forstå, at jeg bare prøvede at Selvom det kunne, se ud som om jeg Vær venlig at acceptere min

undskyldning .

(Flot tillægsord)

I fremtiden lover jeg, at

.

(Noget som vil gøre forurettede glad)

Med venlig hilsen din hengivende mening

,

Oprigtighed: Dybfølt           Formel Dårlige undskyldninger: Det er en gammel vane Jeg er født doven Jeg troede det ville være sjovt Jeg var ikke klar over at det ville gå dig på Det var ikke meningen at du skulle finde ud af det Jeg var Sulten Ensom Et dræn

Stiv

Jeg føler mig: Flov

Ligeglad

Skyldig

Dum

Jeg håber at du vil: Tilgive mig Være tålmodig med mig Give mig en ny chance Lægge episoden bag dag Ikke hævner dig Holder MP’erne ude af det SOLDATEN NR. 2 • 2019 7


EMIL MOZART HANSEN

,

,

– SOLDATEN er live Otte gange årligt udkommer SOLDATEN – de værnepligtiges magasin. Vi holder jer løbende opdateret med, hvad vi render rundt og laver til daglig. Det gør vi på de sociale medier Facebook, Snapchat og Instagram, hvor vi opdaterer med billeder og videoer fra jeres hverdag. Skulle det ske, at du fredag eftermiddag tager toget hjem, men har glemt at putte SOLDATEN ned i tasken, kan du læse alle vores artikler online. Vi lægger nemlig alle artiklerne ind på www.SOLDATEN.dk.

Facebook: SOLDATEN – de værnepligtiges magasin

Snapchat: Soldatendk

Instagram: Soldatendk

Hjemmeside: SOLDATEN.dk

8 SOLDATEN NR. 2 • 2019


EMIL MOZART HANSEN

Side

-pigen

RIM-7P Sea Sparrow luftmåls missil RIM-7 Sea Sparrow er et skibsaffyret, radarstyret luft­ for­svars­missil. Missilet er i stand til at nedskyde moderne antiskibsmissiler. Missilet styres ved hjælp af en CWildledelsesradar. Radaren benytter en meget smal radarstråle rettet mod målet. Missilet følger radarstrålen frem til målet, indtil det træffer. Flere af Forsvarets skibe har eller har haft RIM-7 Sea Sparrow installeret om bord.

Fakta: Primær anvendelse:............Luftforsvarsmissilsystem Længde:....................................3,64 meter Diameter:.................................20,3 centimeter Vingespænd:...........................1 meter Vægt:..........................................225 kilo Radius:......................................Ca. 14 Fart:............................................Ca. mach 2,5 Sprænghoved:........................40,5 kilo – ringformet fragmentations sprænghoved Enhedspris:.............................Ca. 165.400 $ pr. missil Anvendt på:............................Fregatter af Willemoes-klassen .....................................................Støtteskibe af Absalon-klassen .....................................................Missilfartøjer af Flyvefisken-klassen .....................................................Korvetter af Niels Juel-klassen .....................................................Fregatter af Peder Skram-klassen Kilde: Forsvaret.dk

SOLDATEN NR. 2 • 2019 9


SUND & RASK

Kickstart den sunde livsstil i værnepligten Du har for alvor fået gang i livet som værnepligtig, og du har fået smagt på livet som soldat. Livet som soldat byder også på en aktiv livsstil. Du har dog mulighed for at kandidere til kategorien ’elitesoldat’ ved selv at tage initiativ til at være endnu mere aktiv.

Træning Der er 1.440 minutter i hvert døgn. Man siger, at mindst 30 af dem skal bruges på at være fysisk aktiv. Det er en hovedregel, som mange følger. Det gør du med stor sandsynlighed allerede som værnepligtig. Regelmæssig træning er utrolig vigtig, hvis man vil forblive sund og rask. Personer, der er aktive, lever både længere og har det både fysisk og psykisk bedre. At være stærk og i god form vil med garanti gøre din værnepligt nemmere. De mange marcher, MFT i kompagnigården og turene i felten hjælper helt sikkert på din kondition og udholdenhed. Den kan du altid forbedre, så om aftenen, når du har vedligeholdt dine stumper, kan du hoppe i løbeskoene med din buddy-makker og løbe en tur på løbebanen. Vil du derimod opbygge en endnu større muskelmasse, så er det fitnessrummet, der kalder på dig. Det er i fitnessrummet, at dine overarme bliver større, og mavemusklerne bliver markeret. Vægttræning styrker kroppen og knoglerne, forbedrer din kondition og sætter forbrændingen op. Det er også skadesforbyggende at styrketræne. Det bliver nemmere og mindre belastende at løfte tunge ting i felten.

10 SOLDATEN NR. 2 • 2019

Fysisk aktivitet kan dog være alt fra en rask gåtur over til KFUM-hjemmet til øvelse af eksercits på værelset, dans, svømning eller en kort tur i fitnesscenteret.

Kost Det er utroligt vigtigt, at du spiser ordentligt som værnepligtig. Dagene er lange, og en sund og nærende kost sikrer, at du har energi til hele dagen. En sund kost er også vigtig, hvis du vil opbygge muskelmasse eller forbedre din kondition. Husk derfor at tage noget fra den grønne afdeling, når du står med tallerknen i hånden og ser rundt på maden i CAF.

Et kosttilskud er en koncentreret kilde til næringsstoffer eller andre stoffer, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Det har til formål at supplere din normale kost og må ikke spises som en almindelig fødevare.

Restitution Når du træner dine muskler, tærer du på energidepoter og nedbryder muskelfibre. Målet herefter er så, at kroppen skal opbygge disse muskelfibre på ny, men endnu større og endnu stærkere end tidligere. For at denne opbygning/muskelvækst kan finde sted, er det vigtigt, at din træning, kost og din restitution er optimal.

Kosttilskud Efter en lang dag med et tætpakket program efterfulgt af en tur i træningsrummet eller løbebanen, er din krop naturligvis tømt for energi. Kosttilskud kan hjælpe med at få kroppens depoter fyldt op igen.

Du skal derfor sørge for at få så meget søvn som muligt.


EMIL MOZART ANTON VILLIAM LANGE HANSEN

De

10

kostråd er:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis frugt og mange grøntsager • Spis mere fisk • Vælg fuldkorn • Vælg magert kød og kødpålæg • Vælg magre mejeriprodukter • Spis mindre mættet fedt • Spis mad med mindre salt • Spis mindre sukker • Drik vand

SOLDATEN NR. 2 • 2019 11


MILITÆRPOLITIET

Politiarbejde i sløret uniform Har du et sjette gear og mod på mere end dine kammerater? Så skal du måske stræbe efter den røde baret.

Lovens lange arm

En varieret uddannelse

Ulovligheder betaler sig aldrig! Heller ikke selvom uniformen er grøn. I Forsvaret har vi nemlig militærpolitiet. De er lovens lange arm, der sikrer, at alt foregår efter regelmenterne, selv i en krigszone. Det kræver det lidt mere at kunne kalde sig MP i både boglige og fysiske sammenhæng. ”Du har ikke så meget fritid, så du skal virkelig ville dit arbejde,” lyder det fra konstabelelev Borges, der startede uddannelsen som MP´er i december 2018.

Militærpolitiet er nemme at få øje på med deres karakteristiske røde baret. Tidligere værnepligtige og fastansatte kan sikkert fortælle dig alt det morsomme, de kaldte militærpolitiet, dengang de var i trøjen. Men selvom det er sjovt at grine ad andre, må man alligevel have en vis respekt for dem. For udover at deres uddannelse er lang og temmelig krævende, skal de også mestre en lang række opgaver. ”Vi laver mange forskellige ting. Lige nu har vi om rapportskrivning, altså at beskrive et ger-

12 SOLDATEN NR. 2 • 2019

ningssted, og senere i dag skal vi ud og gå march. I går havde vi nærkampsskydning. Så her er meget varieret undervisning,” fortæller Borges.

Motivation skal være på plads ”Jeg har altid været interesseret i militæret og politiarbejde som efterforskning. Og så er det militære udendørsliv fedt.” Og det er vigtigt at have motivationen i orden. ”Hvis du skal være MP´er, skal du have lyst til udsendelser og lyst til pres,” siger Borges. For en elev som ham er der gode muligheder for udsendelser i hele verden,


ANTON VILLIAM LANGE

”Jobbet handler ikke om at gøre livet surt for andre.”

da Militærpolitiet er til stede ved mange operationer i Forsvaret. ”På længere sigt er der rig mulighed for udsendelse. Militærpolitiet har både aftaler med politiet og er militært med i meget fra Irak og Afghanistan til opgaver indenfor landets grænser.”

Din vej til militærpolitiet Hvis du gerne en dag vil kalde dig selv for MP´er, kan du søge ind, lige efter din værnepligt er slut og ansøgnings-

frist på næste hold er 31. marts. Uddannelsen starter 3. juni 2019 og kommer til at tage 1,5 år og allerede efter 10,5 måned udnævnes du til korporal og får den røde baret. Hvis du vil læse mere og uddannelsen kan du scanne QR-koden.

SOLDATEN NR. 2 • 2019 13


SÅ ER DET TID TIL ENDNU EN KONKURRENCE

Er du i tvivl om, hvad du skal efter værnepligten? ALOTT er specialister i at arrangere Working Holiday ophold, praktik- og frivilligt arbejde i udlandet. Med mange års erfaring og tusindvis af glade deltagere, ved de hvad de laver, når de arrangerer DIT sabbatår - dit livs rejse. Uanset om du skal have din praktik i udlandet, vil forbedre dine engelskkundskaber som au pair i USA, arbejde frivilligt med vilde dyr i Afrika, afprøve dine evner som engelsklærer i Kina eller bare have at sabbatår som backpacker i Australien, New Zealand, Canada eller Japan, så kan de hjælpe!

14 SOLDATEN NR. 2 • 2019

Denne gang udlodder vi i samarbejde med

ALOTT

et rejsegavekort på kr. 2000 ,-


EMIL MOZART HANSEN

NYT KAPITEL

Nervøse, spændte og forventningsfulde – første mødedag i Haderslev Så ramte kalenderen februar måned. Nye værnepligtige indtog de fleste af landets kaserner den første mandag i måneden. SOLDATEN var med på de værnepligtiges første mødedag i Haderslev, hvor 117 værnepligtige var klar. Her fulgte vi menig Einfeldt og menig Lundgaard gennem hele dagen. Starten på en anderledes hverdag

Anbefalinger fra bekendte gjorde lysten større

Himlen var grå, da vi kørte ind på den smukke kaserne i Haderslev. Det havde dog ingen indflydelse på det gode humør blandt de spændte kommende værnepligtige, der havde linet op foran den store idrætshal. Et nyt kapitel i deres liv stod for døren. Vi fangede Rasmus og Freya fra 3. deling, der inden for få timer skiftede navne til menig Einfeldt og menig Lundgaard.

Både Rasmus og Freya har bekendte, som har været værnepligtige. Gennem dem har de fået en kæmpe lyst til at prøve det. ”Jeg valgte først og fremmest at aftjene min værnepligt, da det er en fed oplevelse at få, inden der er studiestart til efteråret. Jeg kender en del, som har aftjent deres værnepligt, der har fortalt mig, at det er en vildt

fed oplevelse, hvor man bliver en del af et unikt sammenhold,” lød det fra menig Einfeldt. For Freyas vedkommende handler det meget om at komme ud og prøve noget nyt. ”Jeg var ivrig efter at prøve noget nyt, hvor jeg ved, jeg bliver udfordret på en helt anden måde end før. Min fætter var selv værnepligtig her i Haderslev for halv-

”Jeg forventer at få unikke venskaber. Jeg forventer også, at jeg kommer til at presse mig selv ud over de sædvanlige grænser. Jeg glæder mig også til at blive bedre til at samarbejde, være mere social og komme i form,” fortæller menig Einfeldt, da jeg spørger til hans forventninger, inden det for alvor går løs. Freya har virkelig også set frem til at være værnepligtig i lang tid. ”Jeg ser virkelig frem til oplevelsen. Jeg glæder mig helt vildt til det sociale, der ligger i at være værnepligtig. Jeg håber på at få nogle venskaber, der er anderledes end dem, man er vant til, da vi med garanti kommer i pressede situationer, som vi skal løse sammen,” siger menig Lundgaard.

SOLDATEN NR. 2 • 2019 15


”Det hele bliver nemmere, når vi har lært hinanden bedre at kende.”

andet år siden. Det var igennem ham, at jeg hørte om det at være værnepligtig samt fik lysten til at prøve det. Jeg har også en god håndfuld gymnasiekammerater, der startede som værnepligtige i august måned,” fortæller menig Lundgaard.

Forventningerne til den første måned er store Da jeg spørger ind til, hvad de forventer af programmet den første måned,

16 SOLDATEN NR. 2 • 2019

kommer der et smil frem på begges læber. Både Rasmus og Freya tror, at det bliver en vild oplevelse. De ser dog frem til, at den første måned er gået. ”Jeg forventer nogle meget lange aftenener den første måned. Det bliver hårdt for os fysisk til at starte med, men jeg glæder mig til at blive god til tingene. Efter det burde det være til at overkomme,” lyder det fra menig Einfeldt.

Freya er sikker på, at det hele bliver meget nemmere, når de er rystet mere sammen i delingen. ”Jeg tror, at det bliver ekstremt hårdt. Måske på grænsen til at man begynder at græde og får lyst til at stoppe. Det bliver dog vildt fedt, når vi er blevet gode til tingene. Det hele bliver også nemmere, når vi har lært hinanden bedre at kende,” siger menig Lundgaard.


En fremtid i Forsvaret ligger i overvejelserne Rasmus og Freya har begge overvejet, om værnepligten kun er starten på en karriere i Forsvaret. ”Jeg har planer om at starte en uddannelse på universitet. Kommer jeg ikke ind på den, så overvejer jeg at blive konstabel eller sergent. Jeg har hørt, at de begge er fantastiske uddannelser. I Forsvaret er der også jobsikkerhed. Jeg har også en kammerat på Hærens Sergentskole. Han anbefaler virkelig også uddannelsen,” siger menig Einfeldt. Freya overvejer derimod at gå officersvejen.

”Det var en fantastisk følelse at få uniformen på. Det har jeg set frem til længe,” fortæller menig Einfeldt.

”Jeg overvejer kraftigt at blive sprogofficer. Den uddannelse lyder vildt spændende,” fortæller menig Lundgaard.

Resten af dagen byder på introduktion til deres nye værelser samt eksercits ude i gården.

Startskuddet er affyret

”Dagen i dag har virkelig overgået mine forventninger. Vi blev lige pludselig kastet ind i det efter at have ventet 3,5 time. Det var fedt endelig at komme i gang. Det hele har været meget mere præcisionsbygget og nøjagtigt, end jeg havde forestillet mig. Det har bare kørt for fuld skrue efter det,” siger menig Einfeldt, da vi om aftenen fanger ham på gangen.

Tunge skyer har lagt sig over Haderslev Kaserne. Små snefnug er begyndt at falde ned fra himlen, da Rasmus og Freya er færdig i idrætshallen, hvor de har prøvet udrustning. De skal nemlig vende snuden mod depotet, hvor de endelig skal have deres uniform og udrustning udleveret.

Freya er fuldstændig enig. Det har været en lang dag. Ventetiden har ikke gjort det store. Det gav mulighed for at lære de andre bedre at kende. Hun er sikker på, at hun kommer til at huske dagen i rigtig lang tid. ”Det var været helt vildt sjovt og udfordrende allerede. Jeg havde forventet det værste, men jeg synes faktisk, at det har været vildt fedt,” siger menig Lundgaard afslutningsvis, inden vi lader dem gøre sig klar til en ny og spændende dag som værnepligtige i Forsvaret.

SOLDATEN NR. 2 • 2019 17


> SERGENT

c it ate r

I BLIVER IKKE KOLDE. I BLIVER BARE BLÅ OG DØR!

Har jeg ikke sagt I skal tage fra med ansigtet?! I har jo ikke hjelm på albuerne!

Jeg er menneske ligesom jer. Jeg er bare lavet af stål og så kan jeg heller ikke DØ!

ingsr ø l s brun Er det ar om h u d creme eller en mund u bare røv rd slikke efalingseb på din enig? ,m mænd

18 SOLDATEN Nr. 2 • 2019

Der er godt og vel 8 milliarder mennesker på jorden og så har de 40 mest håbløse og drænede skikkelser samlet sig i min deling! Stram op rekrutter!


ANTON VILLIAM LANGE

8 måneders røvtur på HSGS og så er belønningen jer?! Jeg vil fandme have pengene igen!

Jeg har travlt i dag. Jeg har en kone, to børn og en græsplæne og jeg skal gerne nå at slå dem alle sammen inden det bliver mørkt!

I tror muligvis at jeg hader jer, men det er altså helt forkert. Når jeg lægger en O-løbspost i mosen, er det ren næstekærlighed, er det forstået?!

ære v e r e l Hel er, k k i t s en god end n! e v d o en g

VÆRSGO AT LADE RØRE. MEN IKKE FOR MEGET, SÅ BLIVER DET KLAMT!

SEND OS JERES BEDSTE SERGENT­ CITATER PÅ VORES FACEBOOK-SIDE. SÅ KAN DET VÆRE, AT DIT CITAT HAVNER I NÆSTE BLAD!

SOLDATEN SOLDATEN Nr. Nr. 21 • 2019 19


TIPS FRA HSGS

Sergentelev Jessens guide til felttjeneste Når man skal i felten, er det vigtigt at have styr på to helt basale ting: at kunne sove godt overalt og at kunne melde ordentligt på radioen. Sergentelev Jessen melder direkte fra Hærens Sergentskole, klar til at hjælpe dig med at få styr på dit feltliv! Najne-nul, guidemelding følger… 1. Lær det fonetiske alfabet, klip faktaboksen ud, og tag den med i felten og øv dig. 2. TÆNK, TAST, TAL! Tænk igennem, hvad du vil sige, inden du sender. 3. Slap af. Mange frygter at melde, fordi de er bange for at gøre noget forkert. Men der er kun én måde at lære det på, og hellere en skidt melding end ingen melding. 4. 1 bravo, her er 2 bravo… Husk at starte med, hvem du taler til, efterfulgt af hvem du selv er. 5. Hold det kort. Når du optager net, kan ingen andre sende, så gør det kort. Du er soldat ikke Radio24syv. 6. Spørg hvis du er i tvivl. Sergenterne er faktisk i bund og grund interesserede i at uddanne dig ordentligt, så det er bedst at få det lært, inden det bliver alvor.

Det fonetiske alfabet: Alfa, Bravo, Charlie, Delta, Echo, Foxtrot, Golf, Hotel, India, Juliett, Kilo, Lima, Mike, November, Oscar, Papa, Quebec, Romeo, Sierra, Tango, Uniform, Viktor, Whiskey, X-ray, Yankee, Zulu, Ægir, Ødis, Åse

20 SOLDATEN NR. 2 • 2019


ANTON VILLIAM LANGE

al ikke Din bivauk sk Lavt er godt . Det d til dine knæ være højere en er dig, en ikke erkend sikrer, at fjend turen. er på tempera og at du hold

så slipper gen stram, Hold teltfla lige over samlinger du for vand ælse, er særligt tr hovedet. De t i mørket. al gå stærk hvis det sk

SGE Jessen gennemførte sin værnepligt på hold AUG18 og er nu sergentelev på Hærens Sergentskole i Varde.

Brug pinde i stedet for plø kke. Hvis I skal rykke hurtigt videre under beskydning, er pinde veje n frem. Du behøver nemlig ikke lave en tab-skade på pinde, når du smider dem i skoven.

en korrekt Der er ikke Vær kreativ. å, så en bivauk p måde at lave se, om og vt ti dt krea udfold dig li er helt godt. det ikke bliv

SOLDATEN NR. 2 • 2019 21


FIND 5 FEJL

22 SOLDATEN NR. 2 • 2019


ANTON VILLIAM LANGE

KATASTROFER

Når jordskælvet rammer din eksamen! På en kold januardag gennemgik en deling værne­ pligtig i Beredskabsstyrelsen første del af deres sidste prøve med vinkelslibere, sømpistoler og lufttanke. Nemlig certificeringen til USAR. Urban Search and Rescue.

Metodisk og effektiv ”Redningstjenesten, er her nogen?” råber de værnepligtige. De trykker straks øret mod murbrokkerne, som ligger spredt udover øvelsespladsen. En af de værnepligtige opfanger stemmen af en mand, der ligger fanget i et hulrum under en kæmpe betonklods, og så er de ellers i gang. Vi er til certificering med de værnepligtige i Beredskabsstyrelsen Sjælland. Området er ramt af et jordskælv med væltede huse – sådan lyder scenariet - ved deres hovedkvarter i Næstved, hvor man har bygget en lille by og væltet den igen. De værnepligtige står nu med opgaven at løfte betonklodsen på størrelse med et køleskab, og befalings-

mænd er der ingen af. Så de værnepligtige må selv tage initiativet. Og det gør de. På kort tid sætter de et solidt stålstativ op og banker stålpløkke i jorden, så stativet ikke kollapser, når betonklodsen skal løftes. Redningsaktionen er i gang, og efter et par timer er offeret reddet ud.

En halv svendeprøve Løft og flyt-øvelsen med beton er blot et af tre scenarier, som de værnepligtige skal igennem i løbet af to dage. De værnepligtige skal også afstive et tre-etagershus, som er i fare for at styrte ned. Her skal de bygge en trækonstruktion, der skal støtte huset, så det ikke styrter sammen i hovedet på dem, når de skal op og redde de

SOLDATEN NR. 2 • 2019 23


tilskadekomne. Dette klares med rundsav og sømpistol. Ingen af dem er tømreruddannede, men alligevel arbejder de effektivt og hurtigt, og på ingen tid står der en 4 meter højt afstivning.

Rigtige grejfreaks I det sidste scenarie skal de bryde igennem en betonvæg, og de værnepligtiges værktøjskasse er langt fra tom. De starter med at bore et lille hul for at få kontakt til offeret, hernæst skærer de sig igennem væggen, først med en vinkelsliber og dernæst en hydraulisk motorsav. Alt dette foregår i en dragt, der får Forsvarets CBRN-udstyr til at ligne et sommer-outfit. Betonstøvet står ud til alle sider, imens deres værktøj højlydt, men sikkert, gnaver sig igennem væggen. Så sætter de et reb i deres trekantede stykke beton for så til sidst at trække det ud som en prop i et badekar.

”Det fedeste er når det bliver skarpt!” Under frokostpausen satte SOLDATEN sig sammen med Delsin, Braunstein og Stenstrøm - tre af de værnepligtige, der har været på hele dagen - for at høre, hvordan dagen var gået. Hvordan gik det idag? Delsin: ”Det gik godt, men det skulle gerne have gået lidt hurtigere. Vi lavede nogle småfejl, som vi lige skulle rette op på.”

Pomfrit-systemet: I Beredskabsstyrelsen bruger de pomfritter til noget lidt andet end i Forsvaret. Nemlig hvor mange uddannelser de har taget i deres værnepligt: Rød = Brandmand Hvid = Chaufføruddannet Gul = Kommunikationsuddannet Grå = Teknisk arbejdsleder Grøn = Rebredning Blå = Redning i vand

24 SOLDATEN NR. 2 • 2019


ANTON VILLIAM LANGE

”Redningstjenesten, er her nogen?”

Hvad var jeres motivation for at søge ind til Beredskabsstyrelsen? Delsin: ”Jeg kendte én af befalingsmændene her på stedet, som sagde, at det var ret interessant, og så vidste jeg ikke, hvad fanden jeg skulle, så det lød som meget godt tidsfordriv.” Braunstein: ”Jeg tænkte, at det var en værnepligt, som var brugbar ude i det civile, og at man fik mange flere civile kompetencer i forhold til eksempelvis skydning.” Hvad er den vildeste oplevelse i jeres seks måneder? Braunstein: ”Kemikalieudslip, det var fedt! Det var en sjov indsats at være på.” Stenstrøm: ”Det fedeste er indsats, når det bliver skarpt. Når man får lov til at bruge det, man lærer herinde, ude i virkeligheden.” Delsin: ”Noget af det, der topper for mig som chauffør er at være ude på udrykningskørsel. Der sidder vi i en lastbil og kører 100-110 kilometer i timen. Vi kørte til Nyborg, da der var den store togulykke. Der kørte vi med otte køretøjer, og der var jeg forrest

Beredskabsstyrelsens gradstegn: Selvom befalingsmandsgruppen ligner sig selv, er det ikke alle gradstegn, der oversættes direkte fra Forsvaret til Beredskabsstyrelsen.

SOLDATEN NR. 2 • 2019 25


SGE BÜLOW

Digte fra en tidligere værnepligtig Igennem din værnepligt vil du opleve den fedeste afstraffelse/belønning. Nemlig digtskrivning. SOLDATEN bringer her førsteudgivelsen af SGE Bülows digte, fra hans tid som værnepligtig.

Beklagelsen Man må ikke undskylde men beklag e Da skylden har ret i sin mand Så længe hændelsen ikke vil sig gen tage Jeg fortsat vil kunne leve i dette lan d For det nu, som er gået er altid for bi Og det næste bliver aldrig det rette Næ, sørg for, at det nu, du lever i Én gang for altid er dette.

En kniv kan folde Her går jeg forunderligt, svævende, gennem feltens friske luft Med hjertet beruset og bævende, udover al fornuft Forelsket så intet kan tæmme det, det lyser og ler og vil frem Kan ikke et øjeblik glemme det, jeg tror min knivfolde vil hjem

26 SOLDATEN NR. 2 • 2019


EMIL MOZART HANSEN

FREMTIDIG MELLEMLEDER

Livet på

Hærens Sergentskole Til daglig er det dine befalingsmænd, der styrer dagens gang på kasernen. Det er dem, som er med på din rejse gennem værnepligten. Det er dem som, står for undervisningen, så du får den bedst mulige uddannelse som værnepligtig. Inden, de kan kalde sig for sergenter, skal de igennem en benhård uddannelse på sergentskolen.

Tætpakket program styrer hverdagen Uddannelsen på Hærens Sergentskole tager ca. 7 måneder. Hverdagen består af et tætpakket program, og sergenteleverne bliver hele tiden undervist og testet. SOLDATEN har talt med Frederik og Victor, som startede på Hærens

Sergentskole i Varde i starten af januar måned. ”Hverdagen er vildt fed! Der bliver stillet mange krav til én, og fagene er spændende. Selvom dagene kan være lange, så er der rig mulighed for at socialisere med de andre og hygge,” fortæller Frederik.

Victor er særdeles enig i, at den første måned har været fyldt med positive oplevelser. ”Den første tid her på Hærens Sergentskole har været sjov og spændende med mange indtryk. Fra førstedagen har det været utroligt lærerigt og dannende. Hverdagen består af et travlt og tætpakket program,

SOLDATEN NR. 2 • 2019 27


hvor der hele tiden sker noget,” lyder det fra Victor.

Værnepligtig kontra sergentelev Der er naturligvis forskel fra hverdagen som værnepligtig til hverdagen som sergentelev. Man tager dog ikke afsked med tingene fra værnepligten. Man bygger derimod mere på i de forskellige færdigheder. Det er dog op til en selv at finde den gode holdning frem. ”Forskellen kan mærkes på frihed under ansvar. Man får hvad man giver, i den forstand, at hvis man viser, at man kan finde ud af at affinde sig med ’elevrollen’, vise respekt for ens instruktører og officerer på kasernen, kommer der en gensidig respekt. Samtidig skal man selvfølgelig fortsætte med alt det, man lærte i værnepligten i forhold til rengøring, vedligeholdelse og generelt at opføre sig ordentligt,” fortæller Frederik. Victor supplerer med, at det handler om at indstille sig på, at det er en selv,

28 SOLDATEN NR. 2 • 2019

der skal stå og fortælle alle tingene, som man lærer på sergentskolen, videre til de værnepligtige, når man er færdiguddannet. Han giver Frederik ret i, at det handler meget om ansvar.

”Hverdagen er vildt fed! Der bliver stillet mange krav til én, og fagene er spændende.”

”Forskellen fra at være værnepligtig til at være sergentelev er det ansvar, man får på skuldrene. Man får ansvaret for sin egen læring under uddannelsen. Det handler om at få det hele med, da vi jo inden længe skal give de ting, som vi lærer her på sergentskolen, videre til de værnepligtige. Man skal

derfor hele tiden spidse øre, når noget bliver fortalt eller vist af befalingsmændene,” siger Victor.

Større pres fra de overordnede I dagligdagen oplever sergenteleverne et større pres fra deres befalingsmænd kontra i tiden som værnepligtige. Deres nuværende befalingsmænd har en klar forventning om, at de altid er klar til at lære og præstere, når det gælder. ”I forhold til presset synes jeg ikke, at man mærker det så tydeligt, men der er en klar forventning til os, da vi alle forhåbentlig er kommende befalingsmænd. Så det er klart, at der er en forventning til, at vi allerede nu kan tage selvstændige beslutninger og agere som en befalingsmand ud fra de tre kerneværdier, som er faglighed, mandskabspleje og det at være en god rollemodel,” fortæller Frederik. Victor giver Frederik fuldstændig ret. Kravene fra befalingsmændene på sergentskolen er enorme, men det er der god grund til. Han forklarer også, at


EMIL MOZART HANSEN

”Forskellen kan mærkes på frihed under ansvar. Man får hvad man giver, i den forstand, at hvis man viser, at man kan finde ud af at affinde sig med ’elevrollen’, vise respekt for ens instruktører og officerer på kasernen, kommer der en gensidig respekt. Samtidig skal man selvfølgelig fortsætte med alt det, man lærte i værnepligten i forhold til rengøring, vedligeholdelse og generelt at opføre sig ordentligt.” undervisningen indeholder det højeste niveau indenfor alle færdigheder. Frederik og Victor var begge værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde. Her var der meget fokus på disciplin og orden, mens felten fyldte mindre i modsætning til andre steder. På sergentskolen er der forskel på sergenteleverne alt afhængig af, hvor man har været aftjent sin værnepligt. ”Der stilles langt højere krav fra befalingsmændene og officerernes side på sergentskolen end i værnepligten på alle punkter. Det er som om de har samlet alle regimenternes styrker på et sted - Livgardens orden, dragonernes feltkundskab og de bornholmske husarers hårdhed,” siger Victor.

Blød start efterfulgt af benhård afslutning Frederik og Victor har kun været sergentelever i ganske få uger. Sergenteleverne har hele tiden noget at lave, men starten er blød i forhold til hvad der venter dem på længere sigt, forklarer Frederik.

”Nu har tiden været kort indtil videre, så det hårdeste er ikke kommet endnu, og det vil jeg lade være i det uvisse. Jeg ser meget frem til de kommende feltture og oplevelser, vi har til gode – ikke mindst SORT SOL.” Victor ser også frem til at blive testet for alvor. ”I forhold til, at vi kun har været her i to uger, er det nok kompagniløbet rundt på kasernen, hvor vi løb med majoren og sang fællessang, der har været hårdest. Det har dog ikke for alvor været hårdt indtil videre,” fortæller Victor.

Nye venskaber dannes Hvis du har dannet mange venskaber som værnepligtig, så bare vent til sergentskolen. Her bliver man virkelig også rystet sammen. Her stifter du bekendtskab med folk, der har aftjent værnepligt andre steder end dig selv. Her kan man dele sine erfaringer med hinanden. ”Det bedste indtil videre har været at få muligheden for at stifte bekendtskab med

nye og spændende mennesker fra andre regimenter end Den Kongelige Livgarde, hvor jeg var værnepligtig,” fortæller Frederik afslutningsvis.

Fakta: Uddannelsen er SU berettiget Hvad bliver min løn som færdiguddannet? Ca. 22.280 kr./md. Hvor lang tid tager uddannelsen? Ca. 7 måneder

SOLDATEN NR. 2 • 2019 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Det var den første måned Første måned er overstået! Ilddåben er gennemført, pulsen har lagt sig og skrigene fra befalingsmændene ebber stille ud. I er hermed en fjerdedel igennem jeres tjeneste, og I er så småt ved at komme ind i rytmen. I forstår nu slagets gang og bruger ikke længere tre timer på at rengøre stuen før et eftersyn. De fleste af jer vil også have været i felten for første gang og kan nu stolt pryde jeres ærmer med kompagni- og bataljonsmærkerne. De klæder jer.

Februar er slut og vi går varmere tider i møde. Marts bliver den måned hvor vi indkalder landstalsmændene til det første landstalsmandsmøde, som denne gang vil blive afholdt i Aalborg, hos Trænregimentet. Vi ser utroligt meget frem til at tage imod jer deroppe, og påbegynde arbejdet mod en endnu bedre værnepligt. Slutteligt vil vi gerne takke for den gode modtagelse på kongerigets kaserner, da vi fra d. 11. til den 15. februar kørte land og rige tyndt, for at holde orienteringsoplæg ude hos jer i alle de værnepligtige enheder. Det var en fornøjelse at få sat ansigter på de mange håbefulde rekrutter, som nu for alvor giver sig i kast med tjenesten.

Vi ses snarligt til et tjenestebesøg hos jer.

30 SOLDATEN NR. 2 • 2019


KONTAKT OS PÅ:

Christian Bruhn TLF: 32665551 VPL-VR001@MIL.DK

Nicolai Hede TLF: 32665553 VPL-VR002@MIL.DK

Amalie Hollmann TLF: 32665552 VPL-VR003@MIL.DK

Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvis synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Instagram: Vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk

VAERNEPLIGTSRAADET.DK

SOLDATEN NR. 2 • 2019 31


JOBANNONCE

Det fedeste job for en værnepligtig! Rejs land og rige rundt, uniform let, dejligt kontor på Holmen, og kaffe i spandevis!

ligt? Du har mulighed for Hvad skal du efter din værnep tentielt endnu længere) at rejse land og rige rundt (po og stående styrke. og besøge både værnepligtige på SOLDATEN! Du kan nemlig blive journalist Vi tilbyder dig:

ende vilkår • Ansættelse på værnepligtslign en, København olm Nyh • Kontor på Marinestation København en, olm Nyh • Mulighed for værelse på • Unikt indblik i Forsvaret transport • Fri befordring med offentlig

Vi forventer at:

tage gode billeder • Du har flair for at skrive og ressante historie inte • Har en god sans for den ial soc • Er imødekommende og melse • Har en god situationsfornem levere 4 gode blade at til • Har lysten og gåpåmodet

lysten til det fedeste job en Så hvis du render rundt med gøre det følgende: værnepligtig kan få, så skal du krivelse af dig selv ing inkl. en kort bes • Sende en motiveret ansøgn du har taget der, • Sende os de bedste bille til bladet el artik • Sende os et bud på en

ål sendes Alt dette og eventuelle spørgsm MIL.DK. N@ ATE til VPL-KTP-SOLD taler sam lses ætte Vi afholder ans maj. af ten star i slutningen af april og

! Ansøgningsfrist søndag den 21. april


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.