SOLDATEN | 3. Udgave | 2022

SOLDATEN DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN

NR. 3 · APRIL 2022

NYT I SOLDATEN:

MG VELCRO SIDE 13

MILEN I OKSBØL:

DEN AFGØRENDE PRESTUR SIDE 06

Det bliver altid fredag MARINERTRÆNING OG KORPSÅNDSMENTALITET

LEDER

Det kan godt blive vildere OG DET GØR DET! Så er det på med sløring og korpsåndsmentaliteten. Vi er bombesikre på, at du allerede har lært, at man i Forsvaret er STÆRKEST SAMMEN. Vi har oplevet, set og lært, at fællesskab er en af kernekompetencerne – og tro os, de næste par måneder af din tjeneste bliver endnu vildere og med endnu flere uundværlige oplevelser i din vandtætpakkede rygsæk!

Der er endnu flere mudderhuller forude - men bare rolig, det er de bedste af slagsen. Tag din buddy-makker under armen, og smugl dette magasin med på din næste felttur. n Vi ses til endnu en omgang strabadser!

Lise og Sophia Journalister på SOLDATEN

I dette nummer af SOLDATEN har vi spejdet efter nogle af jeres fedeste oplevelser, hvor netop fællesskabet er i fokus. Sprint med Danske Artilleriregiment, når de værnepligtige i Oksbøl gennemfører Mysundemilen på side 6. Eller hop om bord på en fregat med et hold automatikteknikere på side 23, og bliv klogere på livet til søs. Hvis du er nysgerrig på, hvordan dine befalingsmænd blev til, og hvad sergentuddannelsen byder på, kan du læse alle guldkornene på side 15. Psst - du kan også finde et spritnyt indslag på side 13.

KONTAKT OS Sophia Bianca Salskov Jakobsen VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54

Lise Wenger Rosenwanger VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 21 v. Ingeniørregimentet i Skive

Gennemført HBU på hold FEB 21 v. Trænregimentet i Vordingborg

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

2

Copyright: Redaktion: Sophia Bianca Salskov Jakobsen Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Lise Wenger Rosenwanger Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.700

Artikler udtrykker ikke nødven­digvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligts­rådets holdninger.

Følg SOLDATEN på på vores Facebook og Instagram @soldatendk

INDHOLD ARTIKLER

FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort og godt 09 Side najne 18 Feltspader 26 Sergentcitater 28 Konkurrence: Faldskærmsudspring 29 Stjernepligtig 30 Værnepligtsrådet

06

Den afgørende mil

20

En ceremoniel ære

23

06 Den afgørende mil

Automatikteknikere på gyngende grund

10 Marinertræning på Bornholm 13 MG Velcro

20 En ceremoniel ære

14 Forsvarets guld

22 Rekrutrådgivning

15 Sergentuddannelsen på spidsen

23 Automatikteknikere på gyngende grund

3

Kort & Godt

O 202 NN 1 A

Fotograf: Forsvaret

Årets største NATO-øvelse Danmark deltager i den maritime del af Cold Response 22 med inspektionsskibet Vædderen og fregatten Peter Willemoes.

Formålet med Cold Response-øvelserne er at træne en hurtig militær forstærkning af Norge under udfordrende klimatiske forhold og i et såkaldt NATO Artikel 5-scenarie. Det er et scenarie, hvor Norge bliver angrebet og skal forstærkes militært af alliancepartnere og partnerlande. Cold Response 22 fokuserer især på samarbejde og samvirke på land, til vands og i luften.

Foruden NATO-medlemslande deltager også styrker fra både Sverige og Finland.

Kilde: Forsvaret.dk

Danske og svenske kampfly træner sammen

Fotograf: Mik, fregatten Peter Willemoes

Danmark og Sverige prioriterer stærkt samarbejde om suverænitetshåndhævelse og overvågning i luften. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa har ændret sig med krigen i Ukraine, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi træner sammen med vores NATO-allierede og partnerlande.

Flere danske og svenske kampfly træner i luftrummet over både Danmark og Sverige. Det sker for at styrke det nordiske forsvarssamarbejde om nationernes særskilte suverænitetshåndhævelse og overvågning i luften.

Kilde: Forsvaret.dk

4

FORSVARETS UDDANNELSER

EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder: UDDANNELSE

ANSØGNINGSFRIST

UDDANNELSESSTART

Jægersoldat

17 MAJ 2022

06 MAR 2023

Frømand

17 MAJ 2022

09 JAN 2023

Kampinformationsgast

23 MAJ 2022

Kommunikationsgast

23 MAJ 2022

Efter individuel aftale og uddannelsesmæssig baggrund

Elektronikfagtekniker

01 JUN 2022

Automatiktekniker

01 JUN 2022

Fighter Controller

06 JUN 2022

08 AUG 2022

Pilot

30 OKT 2022

27 JUL 2023

Efter individuel aftale

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på 5

PRESTUR I OKSBØL

MYSUNDEMILEN ER SIDSTE KAMP Mysundemilen venter forude for de værnepligtige ved Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne. Milen er en tradition, som regimentet stolt bærer videre fra hold til hold. Det er den afgørende prøvelse og afslutningen på BSO-øvelsen. Hvordan klarer de det?

STARTSKUDDET TIL EN STÆRKERE VILJE ”To infanterister på bakkeeeeen!”, *DAK, DAK, DAK*, ”Fejl, feeejl”. Skudkadencen intensiveres. TMG’ens bønner overdøver soldaternes kommandoforplantning. *DAK, DAK, DAK* lyder det igen højt gennem røgen, som har omringet den bakkede hede. Under de støttende soldater løber en gruppe hastigt gennem tunnelsystemet. I tunnelen er det bælgmørkt. Den eneste orientering er lyden ovenfra. ”Jeg sidder faaast,” bliver der desperat råbt inde fra mørket, mens skuddene fortsat er øredøvende. ”Træk vejret, fortsæt lige ud, og hold hovedet koldt,” svarer en befalingsmand i tunnelen.

6

”Vi råbte meget.

Den gode slags råb. Det var motiverende, og det tog fokus væk fra det hårde.”

– Andreasen, 3. gruppe, 1. deling.

Tunnelsystemet og den tørre hede, som soldaterne skyder fra, er Oksbøl Øvelsesterræn. Det er en varm dag i starten af marts, og solen står allerede højt på himlen. Det idylliske forårsvejr står i skarp kontrast til det setup, som Danske Artilleriregiment har stillet op for dagens prestur – Mysundemilen. For de værnepligtige i Mysundebatteriet er det en fuldkommen realistisk situation, hvor støttende styrker skaber en sikker tilbagetrækning for dem til Oksbøl Kaserne. De har nemlig trukket sig ud af deres BSO, som blev angrebet, og nu er vejen hjem fyldt med fjender i terrænet.

Mysundemilen er en stor tradition ved Danske Artilleriregiment, og det er de

værnepligtiges allersidste krampetræk efter en udmattende BSO-øvelse.

Mysundemilen har til formål at presse de værnepligtige til det yderste, og det handler om at få dem ud af deres comfort zone. Derfor bruger regimentet også meget tid på at planlægge ruten og scenariet. ”Presturen er en nødvendighed.

Der var lagt op til, at denne tur skulle presse folk til det yderste, så det var både fysisk og psykisk intenst. Det er vigtigt, synes jeg, fordi alle finder ud af, hvad de selv kan og tror mere på sig selv,” siger menig Andreasen. Han er 20 år gammel og i tredje gruppe fra første deling. Han sidder på en bænk i sin kedeldragt ude foran delingens sovesale. Mysundemilen er gennemført, men den tætte sløring sidder stadig godt i ansigtet på ham.

Ved siden af ham sidder menig Fischer, som er 21 år og fra fjerde gruppe i første deling. Hun er også iført kedeldragt og sløring, og hendes fletning er godt filtret sammen som et bevis på den prestur, hun lige har været igennem. ”Det er

”Folk sætter følelser på nogle andre ting. Der var en fra min gruppe, som blev helt rørt over, at vi ville bære ham på båren. Han indså måske, at han var vigtigere for os, end han troede.”

– Andreasen, 3. gruppe, 1. deling.

hårdt, og selvom turen er irriterende i momentet, så har man det godt bagefter.

Man ved, at man rykker sig personligt, fordi man finder ud af, at man kan mere, end man tror,” tilføjer hun og nikker smilende til sin kammerat.

DE KÆMPER FOR REGIMENTET Efter presturen sidder sergent Lund, som er gruppefører i første deling, på en bænk og fortæller: ”De værnepligtige får en forståelse for, at gruppen holder sammen, og at alle mand skal med ind, før vi er færdige.” Ligesom hos de værnepligtige er hans ansigt også beklædt med sløring, håret er uglet, og kedeldragten er på. ”Man kan godt mærke, at der er gjort rigtig meget ud af det. Det er en af kaptajnens mærkesager, at Mysundemilen er fed for de værnepligtige, og at det er et ekstremt og realistisk scenarie,” fortsætter Lund og smiler stort.

Et par timer tidligere inde blandt træerne bryder en stemme kort de skud, der lyder omkring ørerne på de kæmpende værnepligtige: ”Hjælp hinanden!” Det er en gruppefører. De værnepligtige fra

7

Oksbøl kæmper sig igennem en kold å, der går dem til lårene. Forreste mand er fuldt fokuseret på de hvide markeringsstrimler, der er de eneste indikatorer på, om de går den rette vej. ”Vi skal op over vejen!” råber han, mens han baner sig igennem vandet og op ad skrænten. Han vender sig om for at hjælpe sine kammerater. To af dem har en tredje om deres skuldre. Sammen får de bakset alle op på stien, over på den anden side og ned i vandløbet igen. ”SÅDAN tredje gruppe!” råber gruppeføreren, mens gruppen hastigt løber videre. ”Første gang man lige kom op af vandet, hvor man fik våde støvler og våd uniform, og det hele bare var tungt, det var nok et af de hårdeste tidspunkter. Der var jeg meget træt og kold, og jeg havde bare lyst til at sætte mig ned,” fortæller Fischer om det første møde med den

”Man er aldrig alene i det her.”

– Fischer, 4. gruppe, 1. deling.

kolde å. Hun fortsætter: ”Men resten af holdet var jo bag mig, og så fik jeg en arm i ryggen. Så vi hjalp hinanden på den måde.”

NU ER DE SOLDATER ”Vi støtter jer!” lyder det efterfulgt af en høj skudsalve. ”Kom så, I skal den her vej! Ned under rørene!” råber en anden og guider gruppen ned i sandet og under metalrørene, som er dækket med pigtråd. De våde og kolde værnepligtige falder én efter én ned på knæ og begynder at kravle lavt gennem rørene. Sandet klæber til deres uniform, og bevægelserne fremad i det omsluttende sand er tunge og langsomme. ”Det var nok det mest pressede øjeblik for mig,” siger Andreasen, da han tænker tilbage på scenariet. ”Vi var to, som bar båren, men det

8

var svært at være to i metalrørene, så jeg blev nødt til at trække båren selv, samtidig med at jeg også havde mit eget gevær gennem røret.” Han smiler skævt. ”Men selvom jeg var presset fysisk, så var det aldrig noget, der hindrede mig. Det var fucking hårdt, men man kunne mærke endorfinerne, og så var stemningen bare vildt fed. Folk glædede sig til at komme i mål.”

Milen presser de værnepligtige hårdt, og udover at afprøve deres samarbejde er den også med til at presse dem psykisk.

For lige meget, hvor meget ens hjerne fortæller en, at man ikke kan mere, så er der altid energi nok til at gennemføre sådan en prestur. ”Min gruppe har virkelig levet op til mine forventninger. De starter selvfølgelig ud med at køre deres eget show i starten af BSO-øvelsen, men under Mysundemilen viste de, at de havde god energi, og at de kunne hjælpe hinanden. De er i løbende udvikling,” fortæller Lund stolt. ”Nu har de allerede prøvet at være presset, de har prøvet at være kolde og våde og løbe i et panserspor, og de har prøvet at være trætte. Alt dette er med til at gøre dem klar til resten af deres værnepligt, så de ikke bliver overraskede over det fysiske og psykiske pres,” siger Lund.

Klokken er 1930. Mørket har lagt sig, og det eneste lys, der er i appelgården på Oksbøl Kaserne, er det kolde skær fra lamperne langs vejen. Den dybe stilhed blandt de ca. 130 værnepligtige, der alle står i retstilling i den store hestesko, bliver pludselig brudt. ”STÆRKEST!” råber batterichefen højt, som står midt på pladsen. Den spændte og udmattede samling af værnepligtige svarer trofast og sikkert: ”SAMMEN!” Ordet runger højt og efterlader et ekko, der langsomt svinder ud. Mysundemilen er afsluttet for dette værnepligtshold, og traditionen tro har de nu gjort sig fortjent til deres mærke, som de stolt kan bære på deres ærme på uniformen. n Lise Wenger Rosenwanger

FORSVARETS ENTREPRENØR

Fakta: INDFØRT: 2022 ANTAL: 6 styk MAX HASTIGHED: 88 km/t TOTALVÆGT MED TILBEHØR: 16.699 kg KØREKAMERASYSTEM: Dag og infrarød KRABBESTYRING: Op til 25 km/t Kilde: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Højmobil Letpansret Rendegraver Når Forsvaret rykker frem, skal vejen banes for soldaterne. Den Højmobile Letpansrede Rendegraver er et af Forsvarets allernyeste stykker materiel. Dette er en maskine, som indsættes ved et højt trusselniveau, når der er hindringer på vejen af enheders fremrykning. Den har en maxhastighed på 88 km/t, og dette gør den særligt god til at følge med de større panservogne.

Den Højmobile Letpansrede Rendegraver er først og fremmest blevet indkøbt, fordi det er den hurtigste af sin slags. Den er nemlig ikke kun hurtig under forskydning, den kan også grave et skyttehul på ca. 10 min. For det andet er den letpansret, hvilket betyder, at den beskytter mod lette håndvåben, eller hvis rendegraveren kører over en mine.

Udover at kunne grave kan denne rendegraver også planere (gøre overfladen fladere), så det er lettere og hurtigere at fremrykke for enhederne. Alt i alt er denne sag en kapabel tilføjelse til Forsvarets materiel. n

MARINERTRÆNING PÅ BORNHOLM

SIDSTE STOP INDEN WEEKEND Hos Bornholms værnepligtige står fredagen på en fast tradition.

En tradition, hvor korpsånd er i førersædet, og hvor mødet med havet skal håndteres med en stor portion viljestyrke og en masse skefulde af fællesskab.

M

ED ET SOLIDT GREB OG EN FÆLLES INDSATS En menig griber fat om træstammen foran ham. ”Hvis vi alle løfter den op på samme tid, er den ikke lige så tung!” råber han opfordrende til sine stuekammerater. De prøver alle på at få ordentlig fat om træstammen, før bagerste mand råber: ”3, 2, 1, løft!” I en samlet bevægelse får de løftet træstammen op på højre skuldre. Iklædt fiberpels og vinterhue må menig Sundparken og Christiansbjerg sammen med hele eskadronen løfte træstammerne fra Almegårds Kaserne på Bornholm ned til Østersøen og tilbage igen. Det er fredag morgen, og for første gang skal de gennemføre marinertræningen med de tunge træstammer over skuldrene. ”Jeg frygtede lidt, da vi skulle gå med træstammen, for når vi ikke går i takt, så hopper den helt vildt og bliver virkelig tung at holde,” fortæller menig Christiansbjerg. De tre delinger marcherer ud af kasernen, mens de

10

prøver at finde takten. ”1, 2, 3, 4, skift!” råber bagerste mand fra et af holdene, og i samme øjeblik løfter alle otte mand i én flydende bevægelse træstammen over hovedet og ned på den anden skulder. ”Træstammen symboliserer en gummibåd, som vi skal kunne løfte senere i tjenesten. Bagerste mand er bådfører, og det er ham, der holder takten og råber, når vi skal lave et skift eller ændre retning,” fortæller Sundparken.

Sundparken og Christiansbjerg har netop gennemført fredagens marinertræning, og med smil på læben og højt humør, sidder de iklædt deres tørre uniform. De valgte begge værnepligten på Bornholm, da de havde hørt, at det skulle være en af landets hårdeste værnepligtstjenester. ”Jeg skulle bare have den værnepligt, som kunne skubbe mig længst og rykke mest på mine grænser – for jeg gør det jo ikke af mig selv,” fortæller Sundparken med et stort smil og tilføjer:

“Det har helt klart levet op til mine forventninger. Jeg har personligt tabt mig rigtig meget, og det at se en forandring, samtidig med at jeg bliver udfordret hver dag, har givet mig blod på tanden til at overveje en karriere i Forsvaret.”

DEN ENESTE VEJ ER VEJEN FREM Forrest går to stolte fanebærere, og på lange kolonner følger eskadronen trop. ”Fanerne bæres af to menige fra den deling, som har klaret sig bedst i løbet af ugen. I denne uge er det baseret på, hvilken deling som klarede K7-skydningen bedst,” fortæller sergent Bliddal, som er gruppefører i tredje deling.

Den velkendte rute fører Sundparken, Christiansbjerg og resten af eskadronen ind gennem Nordskoven, ned ad skovens snoede stier og ud gennem en lysåbning i krattet. Her ligger det åbne hav og venter. Østersøen har gennem mange år

været kendetegn for ugens slutspurt og ikke mindst et ton af mindesmærker på sjælen.

En klar blå himmel smelter sammen med vandet i horisonten. På strandbredden står de tre fiberpelsklædte delinger klar til at gennemføre de rituelle styrketræningsøvelser. Og ikke bare på almindelig vis, men med træstammerne som vægt. På lange rækker strækker de sig som en lang line ud over bredden ”Vi bliver nødt til at tage mavebøjningerne på helt samme tid, ellers får jeg al vægten ned over mig,” råber en presset menig til sine stuekammerater, som kæmper med at holde en kontinuerlig fart gennem øvelserne. Dog er hverken styrketræningsøvelserne eller vægten fra de tunge træstammer det, som Christiansbjerg og mange af de andre synes, er det hårdeste ved marinertræningen. De har nemlig en kold og traditionsbunden fornøjelse i vente.

11

På kaptajnens kommando går de ud i vandet, til det cirka når hoftehøjde, og så står de derude et stykke tid. Her får de eksempelvis at vide, hvad der kan gøres bedre, og hvad der er gjort godt i løbet af ugen. Efterfølgende skal de på kommando vælte baglæns ned i vandet,” fortæller Bliddal.

MØDET MED DET KOLDE HAV Det sidste træningspas skal gennemføres, og eskadronen må følge kommando og kravle fra bredden og ud i vandet.

Kulden tager sit første bid, idet armene kommer under vandoverfladen, og i et beslutsomt tempo fortsætter de ud.

Nogle nyder vandets kolde tag i kroppen, mens andre hiver efter vejret. Overkroppen dækkes til, og de fleste forsøger med sammenbidte tænder at holde hovedet over vandet, mens de fortsætter ud. De menige ved, at først når en en befalingsmand giver tegn, må de kravle ind igen. ”I dag har vi gjort træningen i vandet lidt anderledes, men traditionelt set bliver alle arm i arm linet op på et langt geled.

12

for ugens tjeneste. Sundparken, Christiansbjerg og deres kammerater bærer i raskt tempo træstammerne tilbage til kasernen. Humøret er højt, for de ved, at når marinertræningen er gennemført, er det snart tid til at gå på weekend.

”Jeg kan tydeligt se, at marinertræningen er med til at give sammenhold. Det Mødet med havet har er med til at skubbe i den grad sat sit præg grænser og vise ”Fællesskabet kende- nogle hos de værnepligtige, soldaterne, at man tegner Bornholm på som på forskellig vis sagtens kan gennemhar fået presset de- mange punkter. Man er føre noget, selvom res tolerance, når de man er kold og våd,” isoleret, hvilket gør, at fortæller Mikkel, som har frosset i vandet. ”Så sent som i sidste mange vælger at blive i er kaptajn ved Opuge var der en, der klaringsbataljonen på weekenderne.

Og så er gik kold ved siden af Bornholm, og som mig. Personen hyper- det bare en fed ø at tage ved hver marinerventilerede og kunne træning er med sine rundt på.” nærmest ikke stå på soldater ude i vanbenene,” fortæller det. Dette er sergent – Bliddal, Sergent Sundparken.

Han Bliddal enig i. ”Det er tilføjer: ”Det handler tydeligt at se, at mai den grad om at have tryghed til hinrinertræningen giver meget korpsånd.” anden. Der er nogen, som har virkelig Inden sergentuddannelsen aftjente hun svært ved at skulle i vandet, men vi er selv sin værnepligt på Bornholm, og hun virkelig gode til at hjælpe hinanden og husker tydeligt, at der ikke var noget holde godt øje med kammeraterne ved federe end at være den deling, der gik siden af.” forrest med træstammerne og fanerne. ”Fællesskabet kendetegner Bornholm på MED KORPSÅND LØBENDE I mange punkter. Man er isoleret, hvilket BLODET gør, at mange vælger at blive i weekenSelvom forårets kolde vand stadig niver derne. Og så er det bare en fed ø at tage i huden, er det alligevel fredagens marirundt på.” n nertræning, som sætter prikken over i’et Sophia Bianca Salskov Jakobsen

TAG SELVINDSIGTSHATTEN PÅ

MG Velcro Fortællinger om menige, der burde stoppe med at være dårlige og blive gode

Menig i felten: Glemmer gevær utallige gange.

Får bundet snor rundt om livet, så geværet aldrig forsvinder igen

*TILTALER KAPTAJNEN SOM SERGENT*

Menig skyder med løst for første gang:

“Jeg har skudt et helt magasin mod det flag derude, men jeg har ikke ramt en eneste gang!?”

Har hjelm på grundet mistet hoved­ beklædning

Sergent remser meniges navne op

Menig: “Jeg hedder Mikkel” Sergent: “Ahhh, det gør du ikke.”

Menig: “Jamen, så hedder jeg Joachim.”

2 måneder inde i tjenesten:

“Hvad står F’et for i FADSUM?”

Efterlader mudret og vådt tøj i en plastikpose hen over weekenden

Menig graver huller under kampstilling: ”Hr. Sergent, er der snart afslapningstid?”

“Menig, du skyder dine kammerater i ryggen lige nu!”

Menig møder gruppefører i byen.

Køber seks breezere til ham og siger, at det var fra hans ven.

13

GULD

FORSVARETS

PANSERVOGNE OG GAMLE BARNEDRØMME

En sodavand bliver knappet op. Snakken begynder at brede sig blandt de mennesker, der sidder omkring bordet i det aflange garage-lignende lokale, hvor væggene er beklædt med billeder af gamle militærkøretøjer. Lige nu holder de sig en velfortjent pause. De er alle entusiaster – entusiaster i veteranpanservogne og -køretøjer. Det er både en samling af veteraner og civile, som er glade for militære panservogne. De befinder sig i Næstved, hvor Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening holder til. Her kan alle få lov til at bruge deres fritid på at klargøre, ordne og reparere de køretøjer, som ikke længere er i brug i Forsvaret.

14

VORES BEDSTE ERFARINGER

Sergenteleverne sætter

uddannelsen på spidsen Hos sergenteleverne i Varde står hverdagen på udfordringer, som skal ruste dem til, at blive stærke og kompetente førere. Du kan nu blive meget klogere på hvad livet som kommende rollemodel indebærer, når fire sergentelever deler deres oplevelser og erfaringer fra sergentuddannelsen.

”Jeg har altid godt kunne tænke mig en lederuddannelse indenfor noget, der var fysisk og udfordrende. Jeg blev fuldstændig grebet af miljøet og fællesskabet i Forsvaret. Det, der har draget mig mest til at søge sergentuddannelsen, er de sergenter, jeg selv havde i værnepligten. De har inspireret mig, og hvis jeg kan være bare en lille smule, som mine egne sergenter var, så vil det være fucking fedt.”

I samme deling har vi sergentelev Forup. Han er 22 år og færdiggjorde sin værnepligt i Holstebro i november 2021. ”Jeg har altid været fascineret af Forsvaret og også tænkt, at det er her, jeg skal gøre karriere. Jeg har altid syntes, at det kunne være fedt at vise vejen for andre og have nogle lederegenskaber. Samtidig er det bare vildt fedt med mange udfordringer og at få en masse redskaber til at klare de udfordringer, der bliver stillet.”

FRA STÅENDE STYRKE TIL SERGENTELEV På den afkortede sergentuddannelse finder vi Anders på 28 år og Finn på 23 år. De har begge nogle år i bagagen fra Forsvaret og har efterfølgende valgt at søge den afkortede sergentuddannelse, som varer 3,5 måneder. ”Efter min værnepligtig var jeg først ude som civil og valgte efterfølgende at søge ind som konstabel. Jeg startede i Forsvaret i 2012 og er nu udnævnt korporal ved kamptropperne og har været i Forsvaret i godt 10 år. Jeg synes, at Forsvaret har rigtig mange udfoldelsesmuligheder, så jeg tager afgjort en sergentuddannelse af den grund,” fortæller Anders.

Finn fortæller: “Jeg startede i værnepligten i 2018. Dengang søgte jeg også sergentuddannelsen, men kom desværre ikke igennem. Jeg følte ikke, at jeg var færdig i Forsvaret og søgte derfor Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Her har jeg været udnævnt konstabel i to år, og jeg er nu startet på sergentuddannelsen i og med, at jeg blev ansat i en gruppeførerstilling.

Jeg gjorde opmærksom på, at jeg godt kunne tænke mig en ny stilling, og at jeg gerne ville udvikle mig endnu mere, hvilket heldigvis blev muligt,” fortæller Finn.

LÆS MERE OM GSU:

FRA VÆRNEPLIGTIG TIL SERGENTELEV Der er nogle klare holdninger til, hvad en sergent skal kunne, og et af de store spørgsmål blandt sergenteleverne er, om man virkelig har, hvad der skal til. Der er forventninger udefra, og der er forventninger til en selv. Kreuz er 20 år gammel, og hun afsluttede sin værnepligt i Varde i november 2021, hvorefter hun startede på den almene sergentuddannelse.

15

OM GENNEM NÅLEØJET På sergentskolen skal man leve op til nogle fysiske og psykiske krav. Optagelsesprøven består af nogle forskellige faglige og helbredelsesmæssige tests og en psykologsamtale. ”Jeg brugte meget tid på at tænke på psykologsamtalen,” fortæller Kreuz bestemt og kigger over på Forup, som nikkende giver hende ret. Forup og Kreuz er to af de 105 sergentelever, som kom gennem optagelsesprøven i værnepligten. De er i øjeblikket på øvelse, hvor de på skift øver at give befalinger. ”Man ved ikke rigtig, hvad psykologsamtalen indebærer, så uanset om man virkelig brænder for det, kan det være, at psykologen bedømmer, at man er uegnet i øjeblikket. Man skal huske på, at det er ideen om at skulle til psykologsamtale og ikke selve samtalen, der er skræmmende. Man bliver taget godt imod, og det handler i bund og grund om at være ærlig og at være sig selv,” fortæller Forup.

Klaus Augustinus, seniorsergent og uddannelsesbefalingsmand ved sergentuddannelsen sætter ord på, hvilke forventninger han har til de kommende sergentelever: ”Vi vil gerne have sergentelever, som er eventyrlystne og har mod på livet. Når verden er uretfærdig, for det er den indimellem i 7,5 måneder, så skal de tage det, som det er. De skal være kognitivt klar til at gå ind i en uddannelse, hvor der er nogle meget bestemte spilleregler. Man skal være indstillet på, at det er en opadgående læringskurve både fysisk og psykisk, hvor der sker rigtig meget på kort tid.

Dette gælder både den almene og afkortede sergentuddannelse.”

DERFOR ER VI VILDE MED VORES UDDANNELSE! Selvom sergentuddannelsen er benhård, lever den i høj grad op til elevernes forventninger, som hver

16

især er vilde med den hårde uddannelse, som de gennemgår.

“Fællesskabet og hverdagen er det fedeste. Jeg er et naturmenneske, så det er et kæmpe plus. Derudover er det nærmest det hele, der har tiltalt mig. Den fysiske aktivitet, strukturen og den måde uddannelsen er bygget op på. Der er en mening med det hele,” fortæller Forup smilende. Kreuz nikker og supplerer: ”Det er en sindssygt fed uddannelse. Du går sammen med mennesker hver dag, som gerne vil det samme som dig. Vi tager altid godt hånd om hinanden, og der er plads til at snakke, når det er hårdt.”

Anders og Finn fra den afkortede sergentuddannelse er også begge vilde med uddannelsen. De er i øjeblikket på bykampsøvelse, hvor de på skift agerer som gruppefører. Anders fortæller: ”Man får mange succesoplevelser. Jeg føler virkelig, at man udvikler sig, også selvom det er meget intenst. For en der har været konstabel og skal tage denne her “rolle­ models­hat” på sig, er det vildt fedt at lære at få noget mere autoritet.”

DET KRÆVER BENHÅRDT ARBEJDE OG VILJESTYRKE Selvom Finn og Anders kan kigge tilbage på mange år i Forsvaret, er der stadig mulighed for udvikling. ”Det er for mange en stor tilvænning at tage førerhatten på. Det kan være et meget stort kulturchok at skulle træde i karakter og skære igennem. Så man skal mærke efter, om man har, hvad det kræver indeni,” fortæller Anders.

Sergenteleverne ved den almene sergentuddannelse kigger tilbage på de seneste fire måneder i uddannelsen og fortæller, hvad der har været det hårdeste. ”Sort sol har været det hårdeste, som jeg nogensinde har oplevet. Man får ikke meget søvn eller mad i løbet af ugen, så man er brugt psykisk og fysisk.

Der er ikke nogen, der ikke kommer til at få ondt

i fødderne på den tur. Det hele handler om viljestyrken, for hvis du har viljen, kan du brække foden og stadig gennemføre, som vi havde en der gjorde,” fortæller Forup. Kreuz fortsætter: ”Det, der er sværest for mig, er, at der er meget teoretisk. Det kom bag på mig, hvor meget ansvar og mængden af lektier vi får. Det er overhovedet ikke sur lektielæsning, men der er meget af det. Derudover, i sammenligning med værnepligten, hvor man hele tiden ”har en voksen i hånden,” så står du for din egen læring. Der er ikke nogen, der kommer og hiver dig op, hvis du ikke gider.”

VÆRD AT VIDE, HVIS DU OVERVEJER AT SØGE GSU ”Det teoretiske ved sergentuddannelsen kom bag på mig. Både lektiemængden og hvor meget ansvar, vi selv får.” – Kreuz “Man skal være opmærksom på, at der er rigtig meget fritid, som går til uddannelsen.” – Forup “På den afkortede GSU er der endnu flere intense uddannelsesdage i streg efterfulgt af en øvelse, fordi vi skal igennem det hele på kortere tid. Vi er arbejdstidsneutrale, så vi skal selv styre vores arbejdsgang og sørge for at lave lektier. Så det kan godt være nogle lange dage.” – Finn

træde ind i rollen som sergent. De skal faktisk lære at tage ansvar for andre folks liv. Det er for nogen en lidt større opgave, end hvad de havde forudset, men dette hjælper vi dem med at få en forståelse for gennem hele deres uddannelse.”

– Augustinus, seniorsergent VORES BEDSTE RÅD ”Forberedelse er nøglen til succes. Man skal virkelig arbejde for det, så klø på, og giv dig selv de bedste forudsætninger.” – Forup ”Tag alt det ansvar, du kan få. Sidder du bag i hjørnet og håber på, at nogen lægger mærke til dig, kommer du ingen vegne. Jeg gik selv op til min sergent og fortalte, at jeg gerne ville søge videre.

Herefter støttede han mig og kom med evaluering undervejs.” – Kreuz “Vær afklaret med, at du skal være i Varde i 7,5 måneder, og at verden vil være lidt uretfærdig. For første, eneste og sidste gang vil du være samlet i 7,5 måneder med nogen, du er sidestillet med, og gå igennem noget, der er utrolig intenst. Vi vil garantere, at man får en af de mest attraktive uddannelser i form af en sergentuddannelse, når og hvis man skal ud på det civile arbejdsmarked.” – Augustinus, seniorsergent n Sophia Bianca Salskov Jakobsen

“Det, der oftest slår eleverne, er, at i stedet for at blive ført er det dem, der skal

17

DET, DU IKKE SKAL GØRE

Feltspader Historier om værnepligtige, der tager selvstændige beslutninger

Et meget åbent geled Det var en solrig torsdag morgen. Delingen skulle øve eksercits, og disciplinen ”at åbne geledder” var blevet sat på programmet. Delingen stillede sig fokuseret op i geledderne, og menig Eksercits var klar på at tage dagen med strakt arm, for han havde øvet sig en del på denne disciplin. Menig Eksercits stod som sædvanlig i midten af geleddet lige foran sergenten, som skulle give kommandoerne. Nu skal den bare sidde i skabet, tænkte menig Eksercits for sig selv. Geledderne blev åbnet, og menig Eksercits stod med rank ryg lige, hvor han skulle. Kommandoen lød igen. ”Første geled med tre skridt. Andet geled med to skridt. Fremad march!” Menig Eksercits trådte fuldt fokuseret tre skridt frem. Nu stod han med få centimeters afstand fra sergenten. Sergenten blussede rødt op i hovedet, og med det samme brød han ud i grin. Menig Eksercits skulede tilbage og så alle sine kammerater stå med ryggen til ham. De havde fuldt kommandoen og var gået tilbage i de lukkede geledder. Menig Eksercits blev med ét ildrød i hovedet, da han opdagede, at han havde fejlet dybt, fordi hele delingen stod snorlige bag ham på et lukket geled. Næste gang delingen indøvede ”åbne geledder”, sørgede menig Eksercits for at høre ordentlig efter.

Den forkerte seng De øl-glade menige havde labbet en del læskende væsker i sig på messen. Stemningen var så høj, at delingen blev enige om at tage den videre i byen. Det satte på ingen måde tempoet ned, og de menige endte med at være så berusede, at det næsten var svært at finde vejen hjem. De endte til sidst med at finde frem til deres egne senge bortset fra menig Sengedeler. I kampens hede og gennem ølbrillernes beduggede skær havde han forvekslet delingens gang med HRU-elevernes gange. Men på dette tidspunkt var menig Sengedeler så godt beruset, at han stadig var fast besluttet på, at det var hans gang. Han fik slingret sig selv hen til det, som han mente var hans stue, og valsende og smågrinende gik han ind i mørket. Så fandt han hen til ”sin” seng og faldt tungt om på madrassen. Her landede han på noget hårdt. Det var en person, som vågnede med et sæt og kiggede fortumlet på ham. Menig Sengedeler blev på et splitsekund pinligt ædru, og han fik hurtigt halen mellem benene og spurtede ud af stuen med HRU-elevens forvirrede blik i ryggen. Efter den dag drak menig Sengedeler aldrig så meget, og han fandt altid sin egen seng igen.

HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.

18

En dominoeffekt af dårlige beslutninger Det var menig Underbuks’ første felttur. Han var spændt, men også en smule nervøs. Han havde nemlig hørt nogle rygter i krogene om, at der skulle komme en alarm lydløs. Den ville han være forberedt på, og han ville for alt i verden gerne undgå at skulle stresse. Så da han lagde sig i posen, beholdt han alt sit tøj på. Tiden gik, og menig Underbuks tænkte for sig selv, at der nok ikke var nogen chance for en alarm lydløs alligevel. Klokken var jo 22:30. Den trætte menig aftog derfor al tøj undtagen underbukser og lagde sig trygt tilbage i posen. Søvnens varme tag blev efter en halv time afbrudt af den frygtede alarm lydløs, og i al hast hoppede han ud af posen og tog fat i det første stykke tøj, han kunne mærke. Efter at have bakset med at få tøjstykket på benene, fandt han til sin ærgrelse ud af, at det var hans jakke, han var i gang med at tage på benene. I samme øjeblik kom en sergent løbende, råbte, at nu skulle han tage ud i skyttehullet, så menig Underbuks skyndte sig bukseløs ud i sin skyttegrav. Efter en time i hullet var faren ovre, og de trætte men adrenalinfyldte menige hoppede i poserne igen. Bortset fra menig Underbuks, som skulle på vagt. Han fik ikke sagt højt nok til bravo, at han skulle have tøj på først, så menig Underbuks endte med at stå kun iført underbukser i nærsikringen i et godt stykke tid, indtil en sergent kom hen og spurgte, hvad han dog havde gang i. Fra den dag lærte menig Underbuks, at man altid skal have styr på sine stumper, inden man lægger sig i posen.

Et usædvanlig ODO Det var torsdag nat, og byturen havde budt på mange gode stunder med kammeraterne, og den havde ikke fået for lidt. Menig God Idé 1 og 2 væltede glade og opstemte gennem hovedvagten ved Karup Flyvestation. Turen til barakkerne var slingrende og fyldt med grin. De havde haft en sjov aften, og de var måske ikke helt klar på, at den skulle slutte endnu. Hvordan kunne den gøres endnu bedre? Menig God Idé 1 kom pludselig med en genial plan. De skulle da prøve at gøre noget, som de aldrig havde gjort før. Dette kunne blive den allerbedste idé, som de nogensinde havde fået. Det ville da være sjovt, hvis de sammen overnattede ude i appelgården. Det var der ingen andre, der kunne prale med.

Fnisende løb de op på deres værelser, hentede liggeunderlag og sovepose og lagde sig godt til rette ude i den mørke gård. To timer inde i søvnens dybe tag blev de brat vækket af en hund, der stod og gøede dem lige op i ansigterne. Med små øjne kiggede de begge angstfuldt op, og over dem stod en misfornøjet MP’er med dybe rynker i panden og krydslagte arme. De havde nogle spørgsmål, de skulle besvare den morgen, og det kunne kun gå for langsomt.

19

AMBASSADØRMODTAGELSE

En ceremoniel ære H.M. Dronningen modtog den 9. marts 2022 nye ambassadører fra Egypten, Litauen, Sydkorea, Georgien og Libyen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Ved denne begivenhed stod tre værnepligtige og en befalingsmand fra Marineeskadronen, Bornholm Cérémoniel simplifié (trappevagt), hvor vi dagen forinden fulgte dem under deres forberedelser, da de for første gang iklædte sig gallauniformen.

Under ambassadørmodtagelsen, står befalingsmanden på første podie, og på midterste podie står den menige. Øverst på podiet står to gardere. Idet ambassadørerne sætter foden på første trin foran podiet, udfører gardehusaren en salutering.

Menig Frederiksborg, Lundtofte og Christiansbjerg repræsenterer hver sin deling fra Marine­ eskadronen, Bornholm. De er blevet valgt til denne eksklusive opgave på baggrund af deres sabel­ håndtering og generelle motivation for tjenesten.

”Det er en stor ære, at få lov til at stå på Amalienborg i gallauniformen.”

– Menig Frederiksborg

”Vi blev valgt ud på baggrund af vores sabelhåndtering, og hvem der kunne svinge den mest elegant. På skydebanen stod vi med nogle grene og øvede os, for vi ville virkelig gerne gøre det godt.”

– Menig Lundtofte

Gallauniformen er inspireret af den ungarske rytteruniform. Over venstre skulder hænger en rød pels, der oprindeligt har haft til formål at beskytte husarens ridearm mod sabelhug.

20

”Jeg havde nogle rolige forventninger til dagen, og jeg finder en stor ære i at arbejde for Hendes Majestæt for første gang.”

– Befalingsmand, Bornholm

Når enkeltposten hører, at ambassadøren ankommer, indtages en retstilling, og sablen skuldres. Når ambassadøren er ved foden af trappen, hilses med sablen, indtil ambassadøren og adjudaten har passeret. Aflslutningsvist forbliver man i retstilling, indtil ambassadøren har passeret øverste podie og dørene lukkes.

Dagen forinden modtog de galla­ uniformen på Antvorskov kaserne.

Her blev der udleveret og kontrolleret påklædning samt øvet sabeleksercits.

De går spændt til opgaven og udstråler et bemærkelsesværdigt gå-på-mod.

21

EN LANDKRABBE PÅ DYBT VAND

Rekrutrådgivning Bag den glødende skrivemaskine sidder OS Tordenskrald, som efter mange år er gået tilbage til sine rødder i værnepligten, hvor han rådgiver menige i nød. Bandeord og vredesudbrud er nedtonet af redaktionen.

Kære Tordenskrald,

KÆRE MENIG VANDRÆD,

Jeg er i syv sind. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Hver gang jeg ser ”det”, så løber det mig koldt ned ad ryggen.

Jeg kan ikke engang få mig selv til at skrive, hvad ”det” er. Åh, men det bliver jeg jo nok nødt til.

Om du har været pakket lidt for meget ind i vat, eller din mor har fortalt dig et par gange for meget, at du er god nok, som du er, det aner jeg ikke, men det der, det lyder fuldkommen hovedløst. Aldrig har jeg da hørt magen til stupiditet fra en vatindpakket curlingrolling.

Sagen er den, at jeg er på min første uge i tjenesten. Jeg gør tjeneste i Søværnet. Jeg valgte egentlig den værnepligt, fordi jeg havde hørt, at der ikke var så mange feltture ude i skoven.

Da tænkte jeg, at der så heller ikke ville være så mange situationer, hvor jeg skulle konfronteres med ”det” – altså vand.

Det er vandet, som jeg er så bange for, og jeg kan ikke tåle synet af det eller lyden af det. Men nu er jeg jo i Søværnet, og der skal man jo ud at sejle – på ”det”. Så her kommer mit spørgsmål: Tror du, at jeg har mulighed for at gennemføre min værnepligt ved Søværnet uden at komme i kontakt med vand?

Rystende hilsner menig Vandræd

SEND DIT SPØRGSMÅL TIL OS TORDENSKRALD PÅ VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK.

22

Det er mig først og fremmest ubegribeligt, hvordan du kan tænke, at man i Søværnet ikke har særlig meget med vand at gøre?! SØværnet – det ligger lidt i navnet. For det andet: Har du aldrig været uden for en dør? Danmark er jo ikke andet end én stor regnvejrsdag. Og for det tredje og sidste så er vandskræk bare en svaghed, og det er der ikke plads til i Forsvaret. Men man kan ikke vide sig sikker mere med den børnehave, som værnepligten prøver at efterligne i dag. Der var sgu ikke plads til sygdomme og dårligdomme, dengang jeg var ung rekrut. Det kan du nok ikke forestille dig, sådan som I alle er historieløse udueligheder i nutidens samfund.

Men hvis du så endelig skal have et godt råd med på vejen, så tag og få pakket de ynkelige katteøjne sammen, og fokuser på det vigtige. Hvis ikke du tager dig sammen, så forbliver du mors lille fugleunge, og du vil aldrig kunne tage en selvstændig beslutning i dit liv.

Jeg håber, at dine fejl bliver udbedret, og at du stopper med at være svag!

AUTOMATIKTEKNIKERNE OMBORD

Den flydende arbejdsplads På fregatten Niels Juel finder du en passioneret flok automatikteknikere. De holder til under hoveddækket og er med til at vedligeholde skibets kanoner og våben og er klar til at betjene dem ved angreb. Har du sans for det tekniske og mekaniske, så læs om Michael og holdet af automatikteknikere, når vi følger deres hverdag i skibets dyb.

Holdet af automatik­ teknikere i våbensektionen

B

assen er tung, og ud af højtalerne kommer rytmerne af en høj dance-musik, der til tider bliver taget af de hårde vindstød, som kommer med få mellemrum på skibets bov.

Solen står højt på himlen, og smilene er brede blandt våbensektionens folk. Skibets automatikteknikere og lærlinge er en gruppe på otte mand, der udgør våbensektionen. Lige nu står de med højtryksspulere og gulvskrubber. Fregatten lægger til kaj i morgen, og derfor er de i gang med at nedvaske deres område til daglig orden.

Vi befinder os på fregatten Niels Juel. En flydende arbejdsplads, hvor der hver dag arbejder 116 mænd og kvinder. Overalt fra det nederste dæk ved maskineriet til

det øverste ved broen og navigationen findes sømænd og -kvinder, der sover, spiser og arbejder på havet. Niels Juel er én af Danmarks fem fregatter, og den er på vej hjem fra Estland, hvor den har haft til opgave at eskortere et andet skib med materiel sikkert frem. Skibets automatikteknikere har været på to-minutters-beredskab, som betyder, at batterilederen på to minutter skal være parat til at sidde i o-rummet og styre kanonerne. ”Det har været rimeligt stille og roligt på denne tur. På grund af den skarpe opgave, vi har haft for, har vi ikke haft mange øvelser, men vi har støttet med overvågning,” fortæller Michael, der er marinespecialist. Det svarer til overkonstabel af første grad. Michael er en af skibets

fungerende automatikteknikere, og han er en af dem, der snart skal i gang med automatikteknikeruddannelsen. ”Jeg mangler svendebrevet, og helt generelt mangler jeg nogle el- og teknikfærdigheder. På den anden side kan jeg bidrage med andre kompetencer, da jeg er uddannet maskinarbejder og har arbejdet en del år som våbenmekaniker i Hæren.”

AUTOMATIKTEKNIKEREN HAR ET BREDT OPGAVESPÆND ”Nå, så I kan også finde ud af at svinge en kost?” siger Michael henkastet med et bredt smil på sine læber, da han passerer en af automatiklærlingene, der står med uglet hår og en kost i hånden. Lærlingen Marius griner og giver Michael et puf med kosten. Det er tydeligt, at stemnin-

23

Hvad er en automatiktekniker?

En automatiktekniker (AT) skruer på systemerne i våbensektionen. En AT’er berører væsker (olier), trykluft og en del elektronik, hvor det er dennes opgave at have styr på våbensystemer og sigter på skibet. Som AT’er på et skib vil du have mulighed for at indgå i et team med andre automatikteknikere.

gen i den sammentømrede gruppe er familiær. ”Sammenholdet i våbensektionen er noget helt specielt. Vi er bundet sammen, så det er et must, at man kan lide at være social,” fortæller Michael om den lille ekstra familie, han har ombord på Niels Juel. Han fortsætter: ”Fællesskabet er hårdt, men ærligt. Vi er jo en samling af håndværkere, så vi har en anden jargon og tilgang til tingene. Selvom tonen kan være hård, så mener vi det altid godt, og vores fællesskab er noget særligt.”

Michael ved hans mekanikerplads

24

Hver morgen har konstablerne i skibets sektioner deres egne ansvarsområder, hvor de skal gøre rent. Det betyder, at skibet altid er rengjort og i god tilstand.

Når morgenmønstringen er overstået, kan automatikteknikerne begynde på deres daglige opgaver, som er vedligeholdelse og reparation af skibets våbensystemer. Togtets sidste dag byder på vedligeholdelse af to af skibets store kanoner på 76 mm, som de to lærlinge har på programmet. Det er også et af sektionens ansvarsområder, hvor de har til opgave at vedligeholde kanonen, så den er kampdygtig. ”Selvom vores primære opgave er at vedligeholde og betjene våbensystemerne, så har en automatiktekniker på et skib mange hatte på. Vi skal kunne agere, hvis der eksempelvis er beskadigelser på skibet, eller hvis en helikopter er styrtet, og der er brug for røgdykkere på stedet,”

fortæller Michael om arbejdet som automatiktekniker på Niels Juel. ”Det, der er særligt ved at arbejde på et skib, er, at vi er en flydende arbejdsplads. Det gør sig også gældende i vores arbejdsopgaver, idet vi kan lave andre ting end det, vores funktion er ansat til. Vi får lov til at opleve noget, og så får vi lov til at bruge systemerne.”

VÅBENKAMMERET ER MICHAELS FRISTED I våbenkammeret hænger geværer, pistoler, TMG’er og LMG’er pænt på rad og række. Kammeret er ikke stort, men der er alligevel en del våben, som automatikteknikerne skal vedligeholde og betjene.

Kammeret er låst, når Michael ikke bruger det, og lige uden for det er en lille mekanikerplads opsat. Der er bordplads til at kunne arbejde på, og på væggene hænger værktøjerne, som er automatikteknikernes daglige redskaber. Selvom

hele holdet på otte automatikteknikere har de samme funktioner, er det alligevel Michael, der er den primære til at håndtere håndvåbnene. Det er hans lille værksted, hvor han kan være alene, når han har brug for det. ”Skibet er 138 meter fra ende til anden, og så er det kun 20 meter bredt. Det vil sige, at vi ikke har mange kvadratmeter plads per mand, så det handler om at have nogle faciliteter for sig selv,” siger Michael, der står midt i våbenkammeret. I rummets centrum er et lille bord placeret med en symaskine. ”Jeg har implementeret vores eget lille saddelmagerværkstedsted. Det er min symaskine, og her kan jeg reparere bukser, tasker og andre ting, der er gået i stykker. Så her kommer folk ned, hvis de har brug for det.” Han smiler ved synet af sit eget lille værksted, hvor der er plads til at dyrke andre interesser i fritiden.

Fløjten lyder højt, og det betyder, at den første trosse (reb) er fastspændt til kajen. Det er første gang, at besætningen lægger til kaj, siden Niels Juel sejlede fra land i midten af februar. Stemningen er høj, for nu er skibets sømænd og -kvinder endelig hjemme fra et månedlangt togt. Michael og resten af automatikteknikerne i våbensektionen kan holde en velfortjent fyraften, så de er klar til de næste opgaver som besætningsmedlemmer på Niels Juel. n Lise Wenger Rosenwanger

Michael forsætter og fortæller om livet til søs: ”Selvom vi sjældent kun har en syvtimers arbejdsdag, så kan du alligevel sidde om aftenen og læse en god bog, spille computer eller sætte dig op i messen og slappe af med nogle brætspil eller noget tv. Der er meget, som vi kan lave, når vi er ude at sejle i længere tid, så det handler om at finde sin egen ting.”

Sådan kan du søge den supplerende automatikteknikeruddannelsen: • • •

• • • •

ADGANGSKRAV: Sort svendebrev (mindst 5 år gammelt) og bestået afgangseksamen i folkeskolen Du har Søværnets basisuddannelse eller er omskolet til Søværnet (marinekursus på ca. 4 uger) Uddannelsen består af 4 moduler á 5 ugers varighed plus 10 ugers svende­prøveforløb, (det skal max tage 2,5 år at gennemføre).

Du tager automatikteknikeruddannelsen, mens du har din funktion på skibet Ved uddannelsens ende får du et supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker Uddannelsen udvikler dine evner og skaber en bredere kompetenceflade for fremtidige funktioner ANSØGNINGSFRIST: 1. juni

LÆS MERE SCAN HER

25

SERGENTCITATER Til REFA (Søværnets evakueringsrulle fra skib): ”Hvis du skal brække dig, så gør det i dragten!”

Hvad er det, jeg har sagt til jer? I skal ikke tænke selv, medmindre jeg har bedt jer om det.

gen: n i l e D t!” n e g r e en s g r o m kor). i t k ”God e korr t l e h siger g (sagt e J ” nt: Serge det kilder, vor ikke, h føles godt.” et men d

Husk nu at kommandoforplante!

Jeres menighjerner kan ikke sende radiofrekvenser til hinanden.

Er du en hjort eller hvad? Nej, så lad være med at gå på græsset.

26

N’T A C U IF YO M, E H T T BEA EM H T E S CONFU

DU BURDE GÅ MED EN PLANTE MED ALT DEN CO2, SOM DU LUKKER UD.

lle jer, æ t r o f l nok ige Jeg ska nogle uduel en at I er ller. Det er ke ka , ik knalds ion af fakta g. nin ntat præse rsonlig hold en pe

Jeg kan ikke høre dig, når dine lommer står åbne.

DU R A H HER EN ER D , N E EN ST IELT EN OFFIC LDAT E SO BEDR DIG. END

Menig griner på en sjov måde.

Sergent: ”Stop med at grine, det smitter mere end corona.”

Menige: “Sergent, skal du ikke være med til fodbold?”

Sergent: ”Nej! Af to årsager: Jeg hader fodbold, og jeg hader jer.”

Menig tager tykt lag sløring på i hele ansigtet. Sergent: ”Husk, sløring ikke er til engangsbrug.”

TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

27

KONKURRENCE:

Vind faldskærmsudspring for to!

Få luft under vingerne hos Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter, DropZone Denmark. Du og en buddy-makker kan nemlig tage springet og få chancen for at vinde et faldskærmskursus for to.

SAMLET VÆRDI

4.990 KR.

SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN: • Følg SOLDATEN på Facebook eller Instagram: @soldatendk • Like opslaget med konkurrencen • Skriv i konkurrencen, hvem du vil falde fra højderne med

DU OG EN BUDDY-MAKKER VINDER HVER: • 1 x faldskærmskursus inkl. 1 spring • 1 x faldskærmsvinge til uniformen

28

VIDSTE DU, AT…

DropZone Denmark er Danmarks eneste professionelle faldskærms­center. De har særlig erfaring med udspring med soldater, hvor du kan opnå en faldskærmsvinge efter springet.

At springe fra faldskærm giver ikke kun en god oplevelse, du vil også have mulighed for at prøve dine egne grænser af og rykke din mentale robusthed til et højere niveau.

HOROSKOPER

STJERNEPLIGTIG Lad Forsvarets astrologikorps guide dig, og vend blikket op mod universets rotation.

Tyren 20/4 – 21/5

Stjernerne vil spille dig et puds, og et stort vejrskifte vil være dit tegn på, at du skal springe ud i det, du håber på, vil ske. Herefter vil tjenesten byde på mange opture.

Vædderen 21/3 – 19/4

Solens rotation vil påvirke dig i en positiv retning, og du vil nå dine delmål. Venus´ placering på nattehimlen fortæller samtidig, at du vil opleve en ny form for uafhængighed.

Tvillingen 22/5 – 21/6

Fisken 19/2 – 20/3

Månens rotation vil i slutningen af april betyde, at dit liv bag kasernens mure og weekendens strabadser må holdes adskilt. Vær varsom med militære score­replikker i byen.

Vandmanden 20/1 – 18/2

Saturn bevæger sig ind i dit tegn, og du vil miste interessen for nogle af dine civile prioriteter. Du vil til gengæld finde ud af mere om dig selv på din næste feltøvelse.

Du har sat spørgsmålstegn ved en del situationer, hvor det var bedst at sige ”javel.” Stjernehimlen advarer dig. Brug tænk, tast tal, før sergenterne bliver gale.

Stenbukken 22/12 – 19/1

Krebsen 22/6 – 22/7

I denne måned står Jupiter vinkelret med Pluto, hvilket betyder, at du vil opleve dit peak i værnepligten. Grib de fedeste ansvarsområder og ved næste fuldmåne vil din mavefornemmelse guide dig til endnu mere succes.

Stjernen Polaris viser, at du for tiden er meget opmærksom på, hvordan dine kammerater har det. Hiv dem til side, hvis du kan se de bøvler med noget. En tur på messen kan gøre godt.

Løven 23/7 – 22/8

Stjernebilledet Orion viser, at ros fra sergenterne eller kammeraterne kan redde enhver dag. Udnyt det og vis taknemmelighed. Derudover har du brug for en bytur, hvor delingen rammer floor.

Skytten 23/11 – 21/12

Skorpionen 23/10 – 22/11

Jomfruen 23/8 – 22/9

Du har taget teten meget på det seneste, og meget ansvar hviler på dine skuldre. Et stjerneskud på din næste felttur vil være tegn på at få rokeret rundt på arbejdsfordelingen.

Vægten 23/9 – 22/10

Kast dig som den første gennem mudderet, og gå ikke på kompromis med din sløring. Merkur bevæger sig i bane med stjernebilledet Lille Bjørn, og du er nået til et punkt, hvor du skal vise dig fra din vildeste side.

Stjernernes placering gør, at du den kommende tid må træffe nogle beslutninger om din fremtid i Forsvaret.

Sjældent er det, men nattehimlen vil, at du finder svar i din fortid.

Venus ligger i din bane, og du vil komme tættere på flere mennesker, end du er vant til fra det civile.

Du vil snart finde ud af, at din hårde skal bliver blødere, når folk lærer dig at kende.

29

En guide til din sikkerhed: HØREVÆRN SIKKERHED FREM FOR ALT På skydebanen er sikkerhed et af de vigtigste punkter at have styr på. Har du ikke styr på det, kan det hurtigt gå meget galt. Hvad de færreste skænker større tanker, er den personlige sikkerhed i form af høreværn. Alle får høreværn udleveret, alle bruger dem, når de skal bruges, men kun en person har ansvaret for at sætte dem i ørerne. Det er dig selv.

Og hvis dette gøres forkert, kan det give permanente skader på hørelsen. Specielt når det handler om lyde med volumen som på en skydebane. Med det i mente kan du spørge dig selv: ”Har jeg styr på, hvordan jeg bruger de udleverede høreværn?”

DE GULE ØREPROPPER De gule ørepropper bør højest rulles sammen og puttes i øret fire-fem gange, hvorefter de skal udskiftes. Det skyldes, at øreproppernes evne til at folde sig ud bliver dårligere efter hvert brug.

SÅDAN ISÆTTES ØREPROPPEN 1. Øreproppen rulles med fingrene. Hænderne skal være rengjorte for at forebygge infektion i øregangen. Evt. med håndsprit, hvis man er i felten.

2. Øret trækkes op og bagud for at gøre plads til øreproppen. Øreproppen sættes ind i øregangen, så enden af øreproppen flugter med udmundingen af øret.

3. Hold øreproppen på plads med en finger, mens den udvider sig. Dette tager omkring et minut. Hvis ikke du holder den længe nok, kan det ske, at øreproppen hopper ud.

FALSK FØLELSE AF TRYGHED Som høreværn får du udleveret de gule ørepropper. Når de bruges korrekt, har de en god dæmpningsgrad for støj og høje lyde. Det kræver den helt rigtige teknik at isætte høreværnene korrekt.

Man kan derfor nemt komme til at sætte dem forkert i. Resultatet bliver for mange en falsk følelse af tryghed, hvor man kan føle sig beskyttet uden egentlig at være det. På denne side kan du læse, hvordan man sætter de udleverede ørepropper i, så du kan sikre dig mod høreskader.

Kilde: Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø.

Scan QR koden for at læse mere om de udleverede høreværn.

Fotograf: John Randers

30

Af Værnepligtsrådet

Værnepligtsrådet Hvad er der sket den sidste måned?

På baggrund af den nuværende verdenssituation har der været øget fokus på Forsvaret og herunder også et øget fokus på værnepligten. Dette har betydet, at der er blevet løbet ekstra stærkt – også inde ved Værnepligtsrådet på Marinestationen, Holmen.

Rådsmedlem Frederikke har i kraft af ovenstående deltaget i radio- og tv-programmer og en enkelt artikel. Hun har udtalt sig om kvinder i Forsvaret, samt muligheden og rammerne for en potentielt længere værnepligt.

Du kan gense, -lytte og -læse følgende: • 15. februar 2022: Radio 4 podcasten ’Frontlinjen’, episode ‘’Ballonen er gået op’’ • 8. marts 2022: P1 Orientering kl. 12.10 om ligestilling.

• 8. marts 2022: TV2 News og CO kl. 17.10 om ligestilling.

• 8. marts 2022: Artikel i Information ‘’Bør værnepligten også være for kvinder?’’

• 9. marts 2022: Morgen TV Avisen på DR1 kl. 07.10 om en potentielt længere værnepligt og flere værnepligtige.

Udover tilstedeværelse i medierne har Værnepligtsrådet haft besøg af Forsvarschefen Flemming Lentfer. Her havde vi en god og konstruktiv dialog angående fremtiden for værnepligten. Mødet havde ligeledes til formål at styrke samarbejdet mellem Værnepligtsrådet og toppen af Forsvaret.

Værne­pligts­rådet

FREDERIKKE KNUDSEN LIV-V/GHR AUG 2021 VPL-VR001@mil.dk

JESPER SCHMIDT IGR AUG 2021 VPL-VR002@mil.dk

PHILIP HORN IV/TRR AUG 2021 VPL-VR003@mil.dk

Kontakt VAGTTELEFON: 32 66 55 50

Vaernepligtsraadet

Værnepligtsrådet

MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK

Af Værnepligtsrådet

31

TAG DEN TIL NYE HØJDER

SOLDATENs nye styrker

Vil du være en del af den skrivende eller filmiske kampvogn på SOLDATEN? Forbliv feltvant, for nu kan du søge om at blive SOLDATENs næste video­ journalist eller skrivende journalist!

VI FORVENTER, AT DU: • Har flair for at skrive og tage billeder eller video • Er samarbejdsvillig og social • Har god situationsfornemmelse • Er værnepligtig lige nu ANSØGNING SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK

ANSØGNINGENS INDHOLD: • En skriftlig motiveret ansøgning • Dine 6 bedste billeder • Skrivende journalist: Et bud på en artikel til bladet • Videojournalist: En video mellem 30 sek. og 1 min.

• Navn, MA-nummer og tjenestested ANSØGNINGSFRIST: SØNDAG DEN 1.MAJ 2022

@soldatendk

soldaten.dk

issuu.com/soldaten

PRAKTISK INFO: • Du ansættes på værnepligtslignende vilkår fra den 1. juni 2022 til den 31. december 2022 • Du producerer 4 blade eller masser af videomateriale sammen med to kollegaer • Du har kontor og værelse med havudsigt på Marinestation København LÆS MERE PÅ SOLDATEN.DK/JOB

/soldatendk

SOLDATEN