SOLDATEN | 8. Udgave | 2018

DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · NOVEMBER NR. 8 · 2018

FELTTUR

Med Telegrafregimentet på benhård felttur

+

SØMANDSKRYDSORD + FLYVEVÅBNETS HUNDESKOLE + PORTRÆT AF THOMAS RATHSACK + VIND GAVEKORT TIL GREJFREAK.DK + SOLDATENS HISTORIE + FELTTUR I HADERSLEV + MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Time to say goodbye...

Værnepligten lakker mod enden, og inden længe har du færdiggjort din basisuddannelse i et af Forsvarets tre værn. Måske stopper din rejse i det danske forsvar her. Måske er den kun lige begyndt. Uanset om du fortsætter i Forsvaret eller ej, så håber vi, at du har fået minder og venner for livet. Det er nemlig noget af det, som værnepligten skaber grobund for.

Værnepligten samler folk fra hele landet på et lille areal i en begrænset periode, hvor I spiser, sover og sågar er nødsaget til at gå på latrin sammen sommetider. I fik at vide, at alt I vidste, og alt I troede, I vidste, var noget juks. I blev stille og roligt pillet fra hinanden, indtil I ikke længere vidste, hvem I var. I lærte at gå, I lærte at formulere jer, I lærte, at ting tager tid.

Og først derefter var I klar til at blive genetableret som individer. Nogle ting tager I med jer videre i det militære eller civile liv, mens andre ting bliver glemt det sekund, I bliver aftrådt.

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Niels Juels Gade, 1059 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Emil Mozart Hansen Mathilde Melton Mølby Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.750

SOLDATEN håber, at I vil huske de gode stunder med beer pong i messen og formaliteterne sat på pause. Men glem ej de hårde stunder, hvor I sammen klarede, hvad der syntes umuligt. Det var her I voksede og udviklede jer med raketfart som soldater såvel som civile dræn.

Vi fra SOLDATEN takker af for denne gang og ønsker jer al mulig held og lykke fremover.

Med venlig hilsen Emil Mozart Hansen & Mathilde Melton Mølby Journalister på SOLDATEN.

Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts­ rådets holdninger.

Kontakt Emil Mozart Hansen VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32665558 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold DEC 2017 v. Den Kongelige Livgarde

Striben

2 SOLDATEN NR. 8 • 2018

Mathilde Melton Mølby VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32665554 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold FEB 2018 v. Hærens Efterretningscenter

Livet som hundefører

side 12-13

02 Leder

04 Kort & godt

05 FPS

06 Brevkassen

07 Viljen sejrer

08 Sømandskrydsord

09 Side najne

10 Tiden som værnepligtig

12 Livet som hundefører

14 Konkurrence

15 Portræt af Thomas Rathsack

Portræt af Thomas Rathsack

side 15-17

18 Sergentcitater

20 SOLDATENS historie

21 Er du et feltsvin eller ej?

24 Den store baret quiz

26 På felttur med Telegrafregimentet

28 Kender du typen?

30 Værnepligtsrådet På felttur med Telegrafregimentet

side 26-27

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores Instagram og snapchat!

INSTAGRAM: soldatendk SNAPCHAT: soldatendk

SOLDATEN Nr. 8 • 2018 3

EMIL MOZART HANSEN

Kort & Godt

NO 2016 AN

JYLLAND DANNER RAMMER FOR OPERATION NIGHT HAWK I størstedelen af september måned dannede Jylland ramme for øvelsen Night Hawk, der er oprettet af NATO, som har sendt en større flok soldater til Danmark for at deltage i øvelsen. Selve øvelsen har handlet om at svare igen på eventuelle cyberangreb. Omkring 1800 soldater deltog i øvelsen - heriblandt danske soldater og soldater fra ni andre NATO-lande. Øvelsen var for specialoperationsstyrkerne fra Jæger- og Frømandskorpset.

Kilde: Krigeren.dk

DANMARK KØBER MISSILLER FOR MILLIARD­ BELØB TIL SØVÆRNETS FREGATTER

FORSVARET SENDER HERCULES PÅ MISSION I slutningen af september måned var der afgang fra Flyvestation Aalborg for et af de danske Hercules transportfly, der fløj til Kuwait med 30 soldater ombord. De kommende seks måneder skal de 30 soldater deltage i bekæmpelsen af terrorgruppen ISIL. De danske soldater skal i perioden bo og arbejde på Ali Al Salem Air Base, der ligger i Kuwait.

Der bliver i den grad også brug for Hercules-flyet de kommende seks måneder. Flyet skal stå for lufttransport, nedkastning af forsyninger til styrkerne på jorden, evakuering af syge og sårede, indsætte faldskærmssoldater og støtte koalitionens specialoperationsopgaver.

Kilde: Forsvaret.dk

4 SOLDATEN NR. 8 • 2018

Søværnet råder over tre fregatter, som blev søsat tilbage i 2010. Nu har Danmark indkøbt 50 missiler hos amerikanerne, der skal forstærke fregatterne yderligere. Omkring en milliard kroner får amerikanerne for missilerne. Fregatterne har et system med sensorer og radarer, der kan se langt efter andre skibe, men nu får de våben at forsvare sig selv, andre flådestyrker og kystnære områder med. Planen er, at missilerne skal leveres i 2019, men Forsvaret har meldt ud, at fregatterne først er 100% operative i 2023.

Kilde: Krigeren.dk

FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu søge uddannelserne til:

LØJTNANT

Ansøgningsfrist:

PILOT

15 NOV 2018

Uddannelsesstart: AUG 2019

Ansøgningsfrist:

15 NOV 2018

Uddannelsesstart: AUG 2019

SPROGOFFICER arabisk, dari og russisk

TOLK arabisk, dari og ukrainsk

FLYMEKANIKER

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

07 JAN 2018

Uddannelsesstart: JUL 2019

04 NOV 2018

Uddannelsesstart: FEB 2019

17 MAR 2019

Uddannelsesstart: JUN 2019

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

SOLDATEN NR. 8 • 2018 5

MATHILDE MELTON MØLBY

Brevkassen Kære Brevkasse Jeg vil starte med at sige mange tak for et fedt magasin.

Det er i sandhed et højdepunkt, når bladet bliver fordelt rundt på vores stuer.

Vi har dog et problem på vores stue, som jeg håber, I kan hjælpe med.

Det forholder sig sådan, at vi generelt set er meget loose.

Vi har et afslappet forhold til os selv, hinanden og vores kroppe.

Faktisk blev vi allerede fra dag 1 enige om, at der næppe ville være tid til at gemme sig bag et håndklæde, lægge skjul på sine maveproblemer osv. i løbet af tjenestetiden, hvorfor vi besluttede os for at være åbne.

Det har nu ført til, at min grænse er nået.

Det har stået på i længere tid, og jeg kan ikke længere acceptere, at drengene tager SOLDATEN med, når de træder af på naturens vegne.

Jeg synes simpelthen ikke, der findes noget mere uhygiejnisk end at tage det blad med på toilettet, som jeg senere samme aften ligger og læser i.

Drengene kan ikke se det forkerte i det, men det håber jeg, I kan.

I er mit sidste håb!

Desperate hilsner, Menig Sørensen Hej menig Anti-Odeur Vi kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af dit problem.

Bladet opfordrer nærmest månedligt til, at man nyder læsningen af magasinet på latrin.

Med det sagt vil vi pointere, at så længe de blot læser bladet derude og ikke benytter det som toiletpapir i mangel på bedre, så ser vi ikke det store problem i det.

Du har sikkert også din telefon med på toilet sommetider, hvis ikke, så er du et besynderligt menneske.

Men selvfølgelig ønsker vi glade læsere, og vi vil derfor tilbyde dig at sende SOLDATEN til din private adresse månedligt til den nette sum af 500 kr plus moms, administrationsgebyr og renters rente, naturligvis.

Latrinelskende hilsner Redaktionen

6 SOLDATEN NR. 8 • 2018

OBS! SOLDATEN tager intet ansvar for råd og vejledning givet i denne brevkasse. Denne fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion.

Nyd derfor læsningen på eget ansvar.

EMIL MOZART HANSEN

EN TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIG FORTÆLLER

VILJEN SEJRER

Endelig kunne vi ane porten forude. Vi skulle blot ned un der viadukten, og så var vi igen hjemme. For fire må neder siden havde jeg aldrig troet, at de udadtil kolde murstensvægge og det høje hegn, der tilsammen mest af alt minder om et fængsel, nogensinde skulle føles som et hjem for mig. Men ikke des to mindre føles de fire vægge, der omslutter kasernen , nu som min mors arme, der omfavner mig.

Det var efterhånden fire da ge siden, vi var gået derfra , men undervejs havde det føltes som langt mere. Vi var blevet våde og beskidte. Vi ha vde frosset, været sultne og trætte, men vi klarede det . Varmen var langsomt vendt tilbage til kroppen, da vi fik en tør uniform på. Den nådesløse sult var blevet sti llet, da vi langt om længe fik noget at spise. Og de bes kidte stumper - de kan vaskes .

Sergenten, der gik forrest, tra k ud på siden af de forreste ruder, da vi ramte foden af bakken. Han vendte sig om og gik baglæns med fronten mod os. Vi vidste, hvad der skulle ske. Det var en fas t rutine, når vi gik under via dukten. Men hvad, vi ikke vidste, var, at denne ga ng var anderledes. ”VILJEN” råb te han af sine fulde lungers kraft. ”SEJRER” råb te vi og brugte den sidste ene rgi , vi havde tilbage. Sådan fortsatte vi, indtil alle ha vde passeret viadukten. Jeg ven dte mig kortvarigt om og kiggede bagud mod resten af delingen. De var tydelig t udmattede hver og en, men efter at have råbt kompag niets motto, havde også en sto lthed i form af en fremskudt brystkasse og et afd æmpet smil sneget sig frem.

Da vi startede for snart fire måneder siden, sagde ord ene mig ikke spor. Det var i mi n optik et uopfindsomt motto, der ikke var særlig rel aterbart. Men jeg tog fejl. Al drig før havde de to ord givet mere mening, for viljen havde i sandhed sejret.

Har du en lignende historie?

Sidder du og tænker på dengang, du vendte hjem fra den hårdeste prestur, eller dengang du sad i skyttehullet og så solen stå op efter en regnfuld nat, så skriv til SOLDATEN. Så kan det være, det er din historie, som de værnepligtige kan læse i næste udgave af bladet.

SOLDATEN NR. 8 • 2018 7

MATHILDE MELTON MØLBY

KR YDSO RD TEST DIG SELV

Kan du tale som en sømand?

Skriv det korrekte maritime udtryk ud for ledetrådene

Skibets højre side Skibets gulv Fuldt udlært menig sømand Skibets venstre side Inspektionsskibet SOLDATEN

besøgte i august Vandtæt ”låg” på skroget Lukket skibskøkken Maritimt udtryk for at spise Beboelsesrum for besætning Menig sømand Vest med opdriftsmiddel Bagude i et skib 8 SOLDATEN NR. 8 • 2018

EMIL MOZART HANSEN

Side

-pigen

Søværnets tre fregatter Søværnet har tre fregatter at gøre brug af. De tre fregatter er den mest slagkraftige skibstype blandt Søværnets skibe. Fregatterne er af Iver Huitfeldt-klassen. De bliver brugt både i det danske og internationale farvand. Deres primære opgaver er eskorte og ildstøtte til forskellige operationer. Fregatterne er bevæbnet med Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, lockheed Martin multimissillauncher, 76 mm maskinkanon, 35 mm maskinkanon, MU 90 antiudbådstorpedo og et 12,7 mm maskingevær. På dækket er der lavet en landingsplads til en helikopter, der kan transportere forsyninger og besætning frem og tilbage fra land til søs.

Fakta: Længde:....................................138,7 meter Bredde:.....................................19,8 meter Dybgang:..................................4,56-6,45 meter Vægt:..........................................5,4-6,6 tons Besætning:..............................Maksimum 165 personer Fart:............................................28 knob (52 km/t) Basehavn:.................................Korsør Kilde: Forsvaret.dk

SOLDATEN NR. 8 • 2018 9

INTERVIEW

Hvordan var din tid som værnepligtig?

Om en måned lakker tiden som værnepligtig mod enden for de fleste værnepligtige, der har gennemført en fire måneders lang værnepligt. Det har været en kæmpe omvæltning for de fleste, hvor man sammen med sin gruppe har gået gennem ild og vand. Venskaber for livet er blevet dannet, men nu er det altså slut med ture i felten og ture på skydebanen, medmindre man har søgt videre i systemet. Jeg har spurgt tre værnepligtige, der kommer fra Forsvarets tre værn, om hvordan de har oplevet deres tid som værnepligtige.

Menig Andersen fra Air Force Training Centre ved Flyvevåbnet fortæller: Hvorfor valgte du at aftjene din værnepligt?

Jeg havde længe gået med ideen om, at jeg skulle aftjene min værnepligt for at se, om Forsvaret var noget for mig.

Samtidig ønskede jeg at have muligheden for at skubbe mine egne grænser og presse mig selv til det yderste, hvilket var muligt i værnepligten. Kort sagt så ville jeg prøve noget helt nyt, som jeg aldrig har prøvet før – nemlig livet som værnepligtig.

Har værnepligten levet op til dine forventninger?

Min værnepligt på Flyvestation Karup har på mange måder levet op til mine forventninger. Det har den selvom, at jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle forvente, for jeg kendte ikke særligt meget til livet som værnepligtig. Jeg har dog oplevet fællesskabet, presset og den store arbejdsbyrde, som jeg forventede var en del af værnepligten.

Hvad har været den største omvæltning ift. det civile liv?

Den største omvæltning ift. det civile liv fandt sted i starten af værnepligten. I de første uger var man konstant ’på’. Programmet er virkelig fra tidlig morgen til sen aften, hvor man hele tiden er omgivet af en større flok. Man er jo vant til fra gymnasietiden at man kan koble lidt af efter skoletid. Selv når vi skal gå ganske få meter på kasernen, så marcherer vi på tre kolonner alle steder og bliver altid ført rundt af en befalingsmand.

Det var også en stor omvæltning at vænne sig til den enorme disciplin, der er i Forsvaret. F.eks. skal stuerengøring om morgenen være utrolig grundig, man SKAL stille til

10 SOLDATEN NR. 8 • 2018

tiden, man SKAL have styr på sig selv og sine stumper.

I starten var det en kæmpe omvæltning, men nu er det blevet en fast del af hverdagen.

Hvad har været det fedeste ved at aftjene din værnepligt?

Det fedeste har helt afgjort været fællesskabet, som man danner sammen med sin gruppe. Her i Forsvaret finder man virkelig ud af, at man ikke er en enmandshær. Herinde arbejder man sammen som en enhed. Det gjorde vi også i forbindelse med vores første øvelse, hvor vi sammen skulle igennem forhindringsbanen, hvilket var en unik oplevelse.

Hvad har været det værste ved at aftjene din værnepligt?

Der har som sådan ikke været noget dårligt. Det var selvfølgelig hårdt i starten, fordi man skulle vænne sig til en helt ny hverdag med en masse nye mennesker, men nu kender man alle og hverdagen kører på skinner igen. Det har været ekstra hårdt fredag morgen, efter vi har været i messen aftenen forinden.

Hvad har værnepligten givet dig, som du kan tage med videre?

Jeg har fået en helt anden forståelse for vigtigheden af punktlighed og disciplin, som er noget jeg helt klart vil tage videre med i livet. Jeg har også fået nogle utroligt gode venskaber og bånd, som jeg vil tage med mig herfra.

Man skal heller ikke glemme de mange gode oplevelser, som man kan tænke tilbage på for altid.

Beskriv værnepligten med tre ord.

Kammeratskab, disciplin, action.

EMIL MOZART HANSEN

Menig Jørgensen fra Ingeniørregimentet ved Hæren fortæller: Hvorfor valgte du at aftjene din værnepligt?

Jeg valgte at aftjene min værnepligt, fordi jeg ville have en pause fra skolebænken. Forsvaret tiltrak mig meget, så jeg meldte mig frivilligt. Jeg har altid været glad for at være udendørs og udfordre mig selv, hvor jeg tester mine grænser. Det faldt mig derfor helt naturligt, at det var værnepligten, som jeg skulle prøve. Forsvaret var stedet, der skulle give mig nye udfordringer og teste mine grænser endnu mere.

Har værnepligten levet op til dine forventninger?

Værnepligten har helt klart levet op til de forventninger, jeg kom ind med. Der har dog også været ting, som jeg ikke havde forventet. Det overraskede mig meget i starten, at vi skulle have så mange teorilektioner. Jeg har altid forestillet mig Forsvaret som et sted, hvor ’learning by doing’ gælder, så jeg var overrasket over antallet af teoritimer. Mine forventninger om at blive presset og udvikle mig selv er blevet indfriet. Gennem vores feltøvelser er sammenholdet i min deling og især min gruppe blevet eminent.

Feltøvelserne og feltdagene er i høj grad med til at skabe personlig udvikling og giver en masse nye kompetencer.

Hvad har været den største omvæltning ift. det civile liv?

Det er svært at sige, hvad der har været den største, for der har været mange. En af de store er alt den rengøring. En anden er at skulle vænne sig til at være tæt omgivet af mange mennesker døgnet rundt.

Hvad har været det fedeste ved at aftjene din værnepligt?

Det fedeste er, at man lærer mange nye ting, som man aldrig ville lære om, hvis ikke man havde taget værnepligten. For hver dag der går får man nye kompetencer og samtidig forbedrer man de kompetencer man har i forvejen. Det er en udviklingsproces, hvor man bliver bedre til tingene.

Hvad har været det værste ved at aftjene din værnepligt?

For mit vedkommende er det nok den lange transporttid jeg har frem og tilbage mellem mit hjem og kasernen, især når rejsetiden forlænges pga. forsinkelser. En anden mere generel ting er søvnunderskuddet, man bygger op i løbet af ugen – specielt efter en felttur. Jeg synes dog, at man vænner sig til ikke at få så meget søvn som i det civile liv.

Hvad har værnepligten givet dig, som du kan tage med videre?

Værnepligten har helt klart givet mig lyst til at fortsætte i Forsvaret. Derfor har jeg søgt videre på GSU. Jeg startede min værnepligt med en forudsætning om at stoppe efter de 4 måneder, men jeg er virkelig blevet overbevist om at fortsætte i Forsvaret. Derudover har jeg i den graf fået udviklet mine kompetencer, hvilket jeg vil tage med videre. Fællesskabet er også unikt, og mange af venskaberne vil jeg tage videre med ud i livet.

Beskriv værnepligten med tre ord.

Overraskende, udfordrende, fantastisk.

Menig Mølgaard fra Center for Sergent- og Maritim Uddannelse ved Søværnet fortæller: Hvorfor valgte du at aftjene din værnepligt?

Jeg valgte at aftjene min værnepligt, fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville uddanne mig til, og håbede, at jeg ville finde noget som passede til mig i Forsvaret, hvilket altid har tiltalt mig. Jeg elsker at prøve mine grænser af og vægter praksis utroligt højt, hvilket man i Forsvaret er rigtig gode til.

Har værnepligten levet op til dine forventninger?

Ja, den har levet op til alle mine forventninger og mere til. Hverdagen som værnepligtig er en hverdag, hvor man aldrig keder sig. Der er masser af fysisk aktivitet og spændende undervisning. Man får også unikke venskaber på meget kort tid. Man kan virkelig ikke forlange mere.

Hvad har været den største omvæltning ift. det civile liv?

Personligt synes jeg, at disciplinen har været den største omvæltning. Folk kommer med en ekstrem professionel tilgang til tingene og er hele tiden opmærksomme på at få alle med. Det er en del anderledes end mine tre år på gymnasiet, hvor jeg syntes, at både lærere og elever virkede meget interesseløse overfor indlæringen.

Hvad har været det fedeste ved at aftjene din værnepligt?

Alt vi har prøvet indtil videre har været vildt fedt, men vores introtur, hvor der var fokus på at få rystet delingen sammen, har været den fedeste oplevelse. Vi var af sted i 8 timer, hvor der var en masse samarbejdsøvelser for at få os tættere sammen, og specielt pga. gejsten blandt alle i delingen, har dette været det fedeste indtil videre.

Hvad har været det værste ved at aftjene din værnepligt?

Rengøringen hver morgen og nogle af de lidt kedeligere lektioner omkring opbygningen af f.eks. hele Forsvaret.

Hvad har værnepligten givet dig, som du kan tage med videre?

En mere seriøs mentalitet og en seriøs tilgang til de opgaver, der bliver stillet, hvor jeg ved, at der skal kæmpes hårdt for at opnå målet, hvor man med fordel kan søge hjælp hos menneskerne i sit netværk.

Beskriv værnepligten med tre ord.

Sammenhold, udholdenhed, lærerig.

SOLDATEN NR. 8 • 2018 11

UDDANNELSE

Flyvevåbnets Hundeskole – hverdag med træning, træning og mere træning På Flyvestation Karup er der ikke kun pilotelever, flymekanikerelever og værnepligtige.

Flyvevåbnets Hundeskole hører nemlig også til på Flyvestation Karup. Her bliver der en gang årligt uddannet hundeførere, der kan se frem til at få en ny bedste ven. Jeg har haft fornøjelsen at overvære hundetræningen på Flyvestation Karup en uge inde i for­ løbet for dette hold. Jeg har interviewet Michelle, der er uddannet konstabel, og som netop er startet som hundeførerelev. Hun fortæller om hverdagen som hundefører.

Kendskab til hunde er ikke et must, men det er et kæmpe plus 24-årige Michelle er uddannet konstabel. Hendes familie har altid haft en hund, så at skulle starte et liv, hvor hunden er ens fokuspunkt i hverdagen, gjorde hende ikke det mindste. Efter endt værnepligt ved Trænregimentet i Aalborg blev hun introduceret for uddannelsen som hundefører, og det fangede straks hendes interesse. Hun tog derfor en konstabeluddannelse, der er et krav for at komme ind på uddannelsen.

”Min familie har altid haft hund, så jeg er vant til at være omgivet af en. Jeg havde dog ikke planlagt, at jeg skulle være hundefører, men da jeg første gang hørte om uddannelsen, så lød det som noget for mig”, siger Michelle.

Det er ikke et krav, at man har kendskab til hunde. Det er dog et kæmpe plus, da du vil have nemmere ved at danne et bånd til hunden, når du allerede ved, hvordan man omgås med hunde.

Fem ugers intensiv træning på Flyvevåbnets Hundeskole i Karup Når hundeførereleverne starter, så får de tildelt en hund,

12 SOLDATEN NR. 8 • 2018

som altså bliver deres nye bedste ven. Så indledes fem ugers intensiv træning på Flyvestation Karup. Her starter en tilvænningsproces, hvor hundeførereleven skal i gang med at danne et bånd til sin hund. Allerede efter to uger får eleverne lov til at tage deres hund med hjem, hvor man altså begynder at være sammen hele døgnet rundt. Jeg besøgte Flyvevåbnets Hundeskole i Karup i deres første uge, så det var en spændt Michelle, der så frem til at få sin hund med hjem.

”Jeg glæder mig helt vildt. Man er så glad for at være sammen med ham her i dagstimerne, så det er hårdt at køre hjem uden ham. Jeg glæder mig til at have ham alle døgnets timer”, fortæller Michelle med et smil på læben.

Muligt for hunden at få et speciale efter endt grunduddannelse Efter de første fem uger på Flyvestation Karup begynder et nyt kapitel for hundeførerne og deres hunde. Nu skal hundene nemlig i gang med en uddannelse som enten patrulje-, sprængstofs- eller narkohund. Her bliver hunden trænet indenfor dens specialområde, så den er klar til at rykke ud med sin hundefører, når der bliver behov for det.

EMIL MOZART HANSEN

Hvis du skal i gang med en konstabeluddannelse, og synes, at livet som hundefører lyder spændende, så burde du overveje at søge uddannelsen som hundefører efter konstabeluddannelsen.

SOLDATEN NR. 8 • 2018 13

?

KONKURRENCE

KONKURRENCE Er din kniv, folde også sløv?

Så giver SOLDATEN i samarbejde med Grejfreak.dk dig nu mulighed for at vinde det ultimative 16-i-1 multitool fra Leatherman.

Udover at være et praktisk multitool indeholdende alt lige fra spidstang til dåseåbner, er Leatherman MUT ideel til vedligeholdelse af militært grej, idet dens karbonskraber kan fjerne krudtslam uden at ridse metallet. Den har også en rensestang, som kan bruges til at adskille et skydevåben forud for rengøring. Der er altså tale om et multitool, der er udviklet specielt til soldater.

Sådan deltager du: • Like konkurrencen på vores Facebookside • Følg @GrejFreakdk og @soldatendk på Facebook • Tag din bedste soldaterkammerat Vinderen trækkes den 30. november

14 SOLDATEN NR. 8 • 2018

EMIL MOZART HANSEN

PORTRÆT

Thomas Rathsack

– gik benhårdt efter Jægerkorpset og nåede sit mål 51-årige Thomas Rathsack startede som en ung dreng med store drømme – nemlig at blive en del af Jægerkorpset. En seriøs og disciplineret hverdag startede, da han fandt ud af, at det var livet som jægersoldat, der tiltrak ham, hvorefter han fik arbejdet sig op til sit mål. Jeg har besøgt Thomas Rathsack, der fortæller om sin rejse gennem Forsvaret og til i dag at være romanforfatter. I dette portræt får du forståelsen af, hvad det kræver for at blive en del af familien ved Jægerkorpset og samtidig få gode råd fra en mand med meget stor erfaring, hvis du har tænkt dig at gå samme vej.

SOLDATEN NR. 8 • 2018 15

At blive medlem af Jægerkorpset var en drengedrøm Thomas Rathsack kom fra en meget akademisk familie, hvor hans far var professor i filosofi på Københavns Universitet og hans storebror var også meget dygtig i skolen, men bøgerne og de mange stillesiddende timer i klasseværelset var ikke noget for Thomas Rathsack. Derfor søgte han andre svar. Spørgsmålene om hvad han skulle være i fremtiden kørte rundt oppe i hovedet. Det fandt han dog ud af, da han gik forbi en boghandler, hvor der i vinduet stod en nyudgivet bog med titlen ’Sådan’, der er skrevet af den tidligere jægersoldat Carsten Mørk. Thomas Rathsack købte bogen med det samme, og den åbnede døren til interessen for Jægerkorpset.

Det var beskrevet som en meget fysisk verden og man var sammen med nogle kammerater. ”Livet som jægersoldat lød ekstremt fedt, og hvis jeg kunne blive en del af det, så forsvandt alle tankerne om karriere og fremtid”, fortæller Thomas Rathsack.

En meget fokuseret Thomas Rathsack trak i træningstøjet Da det gik op for Thomas Rathsack, at det var Jægerkorpset, der var hans mål, så trak han i

16 SOLDATEN NR. 8 • 2018

træningstøjet. Hvis der er noget som bliver krævet af dig hos Jægerkorpset, så er det, at du er i rigtig god form. Ugens program stod derfor på styrke- og løbetræning. Det kræver også en enorm god psyke at klare sig i Jægerkorpset.

Derfor forberedte Thomas Rathsack sig også mentalt. ”Når man søger ind i Jægerkorpset, så er det viljen der tæller. Det handler om at man vil det 100%. Det skal ikke være noget du gør, fordi du tror, at du får andres respekt. Det skal noget du gør, fordi du selv brænder for det og tror det kan give dig en masse i livet. Det handler om at være dedikeret, når man søger ind til Jægerkorpset. Selvom, at det gør ondt til tider, så skal man bare fortsætte. Jeg plejer at sige, at 70% af det er det psykiske, mens de sidste 30% er det fysiske”, fortæller Thomas Rathsack.

Tiden i Forsvaret startede i 1985 Thomas Rathsack begyndte sin tid i Forsvaret tilbage i 1985. Den 16. oktober begyndte han på reserveofficeruddannelsen, hvor man på to år kunne blive løjtnant, hvorefter han ville overtage en deling med værnepligtige. Han dumpede dog i faget taktik inden udnævnelsen og gennemførte derfor ikke uddannelsen.

Efter det mislykkede forsøg på reserveofficeruddannelsen tog Thomas Rathsack på sergentskolen, hvorefter han som sergent tog et år i praktik ved Den Kongelige Livgarde, hvor han fik en deling med værnepligtige. Efter praktikopholdet fortsatte han ved Den Kongelige Livgarde indtil 1990.

EMIL MOZART HANSEN Jægerkorpset var en drengedrøm, der gik i opfyldelse Efter sin tid ved Den Kongelige Livgarde søgte Thomas Rathsack ind til Jægerkorpset. Her startede han d. 4. marts 1990 på sin 23-års fødselsdag. Det hele startede med et patruljekursus på otte uger, som han gennemførte meget tilfredsstillende. Herefter skulle han igennem et aspirantkurus, der ligeledes blev gennemført med stor tilfredshed. Da kalenderen ramte august måned havde Thomas Rathsack bestået grundforløbet ved Jægerkorpset, hvor han fik den bordeaux-farvede baret på. I 1991 fik han den officielle status som ’jægersoldat’. Han blev efterfølgende i Jægerkorpset indtil 1994. ”Der skete ikke så meget i Forsvaret på dette tidspunkt, så jeg valgte at stoppe ved Jægerkorpset. Jeg følte, at tiden var inde til, at jeg kom ud og smagte den store verden. Jeg ville gerne ud at afprøve mit håndværk”, fortæller Thomas Rathsack.

Desværre var der ingen missioner på daværende tidspunkt, så han forlod Forsvaret i nogle år. Han vendte tilbage til den civile verden, hvor han læste økonomi. Fotografiapparatet fangede pludselig hans interesse, og der blev efterfølgende brugt lang tid på at fotografere.

Tiden som civil varede ikke længe Der gik dog ikke mange år, før Thomas Rathsack var tilbage i Forsvaret. Thomas Rathsack tog til Afghanistian med Jægerkorpset. Danmark var nemlig en ud af flere koalitionspartnere til USA. Her skulle de hjælpe amerikanerne, som var blevet angrebet. ”Da USA blev ramt af det forfærdelige terrorangreb d.

9/11-2001 ringede jeg ind til Jægerkorpset og spurgte ,om de havde brug for mig. Da jeg havde fået grønt lys tog jeg det første fly hjem, tog uniformen på og rejste med Jægerkorpset til Afghanistan”, fortæller Thomas Rathsack.

Ekstreme fysiske opgaver er en del af arbejdet I Thomas Rathsacks tid ved Jægerkorpset oplevede han flere ekstreme fysiske opgaver. Men specielt, da han var i Afghanistan med Jægerkorpset, blev de udsat for ekstreme opgaver.

Han husker tilbage til, da han skulle slæbe en rygsæk svarende til hans egen kropsvægt op langs en bjergside. I Irak skulle han passere en kilometer lang palmelund, hvor de flere gange undervejs skulle igennem nogle grøfter, som de skulle hive sig ned i og komme op fra med den utroligt tunge oppakning.

Tiden efter livet i ’den skjulte verden’ Den resterende tid af 00’erne var Thomas Rathsack en fast del af Jægerkorpset indtil 2009, hvorefter han startede som forfatter. Siden da er det blevet til seks værker – heriblandt tre ro-

maner. Næste værk i samlingen er hans fjerde roman med titlen ’Djævlens døtre’, der kommer i boghandleren d. 6. november.

Kammeratskabet var klart det fedeste Når Thomas Rathsack ser tilbage på hans tid ved Jægerkorpset, så er det kammeratskabet, som man danner med de andre jægersoldater, der har været det bedste. Det er virkelig et unikt venskab, man danner derinde. Følelsen at drage ud på mission med sit team var virkelig noget der fik Thomas Rathsack til at elske det. Hos Jægerkorpset er de flokdyr, og de er en enhed, der skal løse tingene som et hold. Jægersoldaterne trives bedst, når de er sammen med resten af flokken, ifølge Thomas Rathsack.

Gode råd fra en mand med meget erfaring Det bedste råd fra Thomas Rathsack til soldater, der gerne vil være jægersoldat, er at træne op hjemmefra. Simpelthen sætte sig ned og lave et program, som du skal følge. Det er enormt vigtigt at være i god form, inden man starter. Man skal ikke bare tro, at det kommer til at gå fint, hvis man er i nogenlunde form, for ofte bliver de siet fra hurtigt, fordi de ikke kan følge med. ”Jeg testede virkelig mig selv, inden jeg startede, så jeg var forberedt på, hvad vi kunne blive udsat for. Jeg tog ofte ned til havnebassinet og svømmede i iskoldt vand, for at vænne mig til det, så jeg ikke fik et kæmpe chok, når jeg stod og skulle gøre det hos Jægerkorpset. Det var selvfølgelig stadig forfærdeligt at skulle i det kolde vand, da vi lavede øvelser ved Jægerkorpset, men de andre havde jo ikke vænnet sig til det på forhånd, så jeg var foran på point rent mentalt”, fortæller Thomas Rathsack.

Fjernsynsprogram der viser glimt af den hårde hverdag Mange har sikkert set Thomas Rathsack i forbindelse med tvprogrammet ’Korpset’, som nogle år tilbage blev vist på TV2 i to sæsoner. Her fik danskerne et indblik i, hvilke ting en professionel dansk soldat kan blive udsat for. ”Vi er interesserede i at vise i programmet, hvordan en mand reagerer under ekstremt pres i nu til dags.

Deltagerne bliver udsat for et kæmpe pres i kulde uden mad, hvor de bliver udsat for mange fysiske opgaver. Det giver altså et indblik i vores verden, hvilket mange synes er fascinerende”, siger Thomas Rathsack.

Der kommer seks nye afsnit, som strækker sig over otte døgn. Der er endnu ikke sat en dato på, hvornår det bliver vist, men vi kan forvente, at det bliver engang til foråret.

SOLDATEN NR. 8 • 2018 17

> SERGENT

c it ate r nemt, Hvis du synes, det er t! så gør du det forker

dder 1. gruppe, Grunden til, at det he er, at folk ikke 2. gruppe og 3. gruppe når man siger kan koncentrere sig, uppesex gruppe 4, gruppe 5, gr

KULDE ER BARE EN ANDEN FORM FOR VARME! e?

SG: Kan du lide at aflad VPL: Nej SG: Så skyd hurtigere!

til at Når SG føler sig nødt vet mig rose MG: I har i dag gi det, muligheden for at føle de”. civilisterne kalder ”glæ følelse Det er en besynderlig

de øver eksercits: SG til MG, mens its, skal ”Når I øver ekserc der aldrig I ligne mennesker, ” har oplevet lykke.

18 SOLDATEN Nr. 8 • 2018

ikke en Sergent: ”Har vi n?” elektriker i delinge hr.

Menig: ”Jo, mig, sergent” tænd Sergent: ”Fedt! Så ten.” lige for stikkontak

OS: ”GARDERE ER SOM GRÆS. DE SKAL SLÅS OG HOLDES NEDE!”

MATHILDE MELTON MØLBY

: SERGENT OM REGNVEJR T SÅ VÅD, ”JEG HAR ALDRIG VÆRE EN.” AT JEG IKKE BLEV TØR IG

SKYTTEHULLET ER DER ALLEREDE. DET ER BARE FYLDT MED JORD.

iste, ret for grene, kv væ ge id lt a r le ol Kontr aldrig, vogne. Man ved bs kø d in og n er . eg i det kammer .. g si er tt sæ er d hvad n I også retstilling, så ka være Hvis I kan stå i n der UMULIGT ka et d g O l. je slå ih ål til! nogen spørgsm

SG til mandlig menig: at ”Fordelen ved HESK er, me der er 150 piger i stram ridebukser. Ulempen er, i at der også er 20 drenge r.” stramme ridebukse

Der findes to smukke ruter i Danmark: uten Den ene er Marguerit­r dovejen – den anden er komman

Meddel infirmeriet, at vi har brug for en abort med 19 års tilbagevirkende kraft

HELLERE VÆRE EN GOD STIKKER, END EN GOD VEN!

Send Sendososjeres jeresbedste bedstesergentcitater sergentcitaterpåpåvores voresFacebook-side.

Facebook-side.

SåSåkan kandet detvære, være,atatdit ditcitat citathavner havneri næste i næsteblad! blad!

SOLDATEN Nr. 8 • 2018 19

EMIL MOZART HANSEN

HISTORISK PERSPEKTIV

SOLDATEN

– udviklingen fra avis til magasin SOLDATEN er et magasin til de værnepligtige i Danmark. Bladet har eksisteret i mange år, og indholdet i bladet udvikler sig hele tiden. Vi tager dig med tilbage i tiden og viser dig udviklingen af bladet.

Startede som en tynd avis med femten siders indhold Den første udgave af SOLDATEN kom tilbage i 1975. Dengang blev det kaldt for ’Landsbladet for værnepligtige menige’. Redaktionen dengang bestod af fem menige – tre fra Hæren, en fra Flyvevåbnet og en fra Søværnet. I farverne sort og hvid blev bladet udgivet til landets kaserner. Det tynde avispapir var yderst skrøbeligt, så bladene skulle behandles ordentligt af de værnepligtige, hvis de skulle holde indtil næste blad blev udgivet.

I 80’erne kom der farve og sjov i bladet Midt i 80erne kom den første store ændring i avisen – der kom nemlig farve. Den store overskrift på forsiden fik nemlig en flot rød farve. Indholdet i bladet blev også fornyet hele tiden. Der kom sjove stribetegninger, små tegneserier og så var der taletid til både værnepligtige og befalingsmænd. Bagsiden havde fået et nyt og kontroversielt indspark i form af ’Månedens militær tante’, som var et billede af en letpåklædt kvinde.

Avis-formen blev skiftet ud med et moderne magasin Så blev det tid til 00’erne. Her skete der en kæmpe forandring.

Den store avis blev skiftet ud med et lille moderne magasin fyldt med billeder, som også havde fået farve. De ikoniske stribetegninger fra Basserne blev et fast segment i magasinet. Der kom flere humoristiske indspark i bladet i form af læserbreve.

20 SOLDATEN NR. 8 • 2018

Artiklerne blev længere, og avisen fik flere sider 90’ernes udgave af SOLDATEN bød igen på udvikling ift. de første aviser fra 70’erne. Flere farver blev tilgængelige at gøre brug af, og den grafiske del af avisen blev bedre. Artiklerne blev meget længere, hvilket resulterede i, at avisen fik flere sider. I 90’erne var redaktionen meget i felten med de værnepligtige, hvilket gav spændende reportager til avisen.

Den grafiske opsætning og kvaliteten blev høj klasse De seneste par år har magasinet udviklet sig utroligt meget. Indholdet i bladet har udviklet sig i takt med, at redaktionen har fået fantastiske fordele – blandt andet godt kameraudstyr. Den grafiske side af bladet har også udviklet sig de seneste par år. Magasinet har også fået en fast længde på 32 sider. Der er også kommet flere humoristiske indspark – heriblandt pimp din feltration, brevkasse, side najne og sergentcitater.

EMIL MOZART HANSEN INTERVIEWS

Hvad synes du om at være i felten?

At tage kampuniform på, tage sløring i ansigtet, tage rygsækken på ryggen og drage ud i felten med sin gruppe. Det er noget man får oplevet flere gange som værnepligtig. Turene i felten giver for alvor et indblik i, hvordan soldaterlivet foregår. Jeg har spurgt fem værnepligtige fra Telegrafregimentet i Haderslev, om hvordan de har oplevet deres ture i felten.

Menig Clausen fortæller: Hvad synes du om at være i felten?

Jeg synes, at det er meget hårdt.

Det er hårdt, fordi man er meget presset på søvn. Man kan risikere at blive vækket midt om natten, fordi man skal holde vagt oppe i nærsikringen. Efter vagten er der ikke meget tid til at få sovet, da vi står meget tidligt op. Men jeg synes, at det er en kæmpe oplevelse. Det er fedt at komme ud i felten og lave øvelserne i praksis.

Hvordan har jeres feltture været?

Det har været en kæmpe omvæltning.

Jeg har aldrig prøvet noget af dette før. Derfor var det meget hårdt i starten, men nu ved man efterhånden, hvad det går ud på. Vores første tur var en slags undervisningstur, hvor vi blev introduceret til det at være i felten. Der var i ude at lave en masse øvelser, hvorefter vi sluttede af med en lang march. Som prikken over i’et sluttede vi af med at skulle igennem indpassagebanen.

På vores anden felttur har vi fokuseret meget på det taktiske. Vi har brugt længere tid i vores BSO samt brugt meget tid på at øve vores kampstillinger. Det er utroligt fedt at mærke, at vi alle har rykket os i forhold til den første felttur. Vi er blevet meget bedre til tingene. Vi ved som sagt, hvad det hele handler om nu.

Hvad er det fedeste ved at være i felten?

Sammenholdet i gruppen – helt bestemt. Men også, at man kan se, hvordan vi som gruppe hele tiden rykker os og bliver bedre til tingene.

Hvad er det værste ved at være i felten?

Lige nu er det vejret. Der begynder at blive rigtigt koldt. Det er også hårdt at være på vagt hele tiden. Både psykisk og fysisk. Vi ved ikke hvad der kommer til at ske, så man går hele tiden rundt med en følelse af, at der om lidt sker et eller andet. Man går selvfølgelig og har nogle ideer om, hvad der skal ske, men det er ikke nemt at vide. Om natten ved man jo aldrig, om der kommer en alarm lydløs, som vi skal reagere på.

Bliver I rystet mere sammen ved at være i felten?

Ja, absolut! Vi arbejder selvfølgelig også sammen i gruppen, når vi ikke er i felten, men turene i felten ryster os virkelig sammen. Vi sætter BSO op sammen, sover tæt, spiser sammen i en lille rundkreds, holder vagt sammen og sørger for at alle i gruppen er med.

Har du et eller flere tricks, som du bruger i felten?

Et rigtig godt tip er at lade være med at tage bukserne helt af, når man lægger sig til at sove i posen om natten. Det er ekstremt koldt at ligge i sit nærforsvar om natten uden bukser på. Der er jo ikke tid til andet end at fatte sit gevær og rykke ud.

Det er også ekstremt vigtigt, at man pakker sin rygsæk vandtæt. Man ved aldrig, om det kommer til at stå ned i stænger, eller vi skal krydse en sø på vejen.

Har du haft en sjov/speciel oplevelse i felten?

Vi blev searchet af vores befalingsmænd, inden vi tog af sted på vores anden felttur. Der måtte vi ikke have nogle bestemte ting med, så de kontrollerede, om vi havde hørt efter. Det var en meget speciel oplevelse. Men det gør de jo for at kontrollere at man ikke har medbragt en masse ting, der

gør hele turen nemmere. Meningen er jo, at vi skal presses til det yderste.

Hvad er din første tanke, når du vækkes ved en alarm lydløs?

Min første tanke er ”Åhh nej, ikke igen…”.

Det er selvfølgelig aldrig sjovt. På den ene side er det træls at blive vækket midt på natten, men det er altid spændende at se, om vi bliver angrebet af en eller flere fjender. Man ved ikke, om man skal ud at skyde eller ej.

Har turene i felten fået dig til at overveje at søge videre i Forsvaret?

Det har jeg ikke planer om. Jeg er her primært for at opleve det at være værnepligtig. Jeg ville prøve noget helt fjernt i forhold til at sidde på en skolebænk, og det må man sandelig sige, at det sker her. Det har været en sindssyg fed oplevelse. Sådan en værnepligt giver en masse, som man kan tage med sig i bagagen videre ud i livet.

Menig Winkel fortæller: Hvad synes du om at være i felten?

Jeg synes, at det er helt vildt fedt. Det er dog ikke feltturene, som jeg synes allerbedst om. Jeg kan bedre lide vores skydebanedage samt SKYTdage, hvor vi er ude en enkelt dag. Det kan jeg bedre lide, da det er ret hårdt at sove herude i skoven i bivuakker, men det har vi så småt vænnet os til.

Hvordan har jeres feltture været?

De har været super gode og meget spændende. Det er fedt, at man aldrig ved, hvad der kommer til at ske. Man går konstant rundt med en følelse af, at der sker noget inden længe. Det har også været et meget afbalanceret program indtil videre i forhold til at lave øvelser, få spist og få hvilet. Der kan

SOLDATEN NR. 8 • 2018 21

være meget knald på et par timer, men så får man efterfølgende nogle timer til at falde lidt til ro igen.

gruppe viste så meget overskud på en march, at vi gik fra vores sergent. Han kunne simpelthen ikke følge med.

Hvad er det fedeste ved at være i felten?

Det er helt klart sammenholdet. Det er fedt at opleve tingene sammen som en gruppe og klare de hårde ting sammen. Jeg synes, at man bliver mere menneskelig ved at være herude. Også vores befalingsmænd ser vi fra nogle andre vinkler. De deltager jo også i alle øvelserne, og de er med til at give os energi til at klare de forskellige ting.

Hvad er din første tanke, når du vækkes ved en alarm lydløs?

Om man kan kravle ned i posen og gemme sig, så de ikke kan se en, så man kan blive liggende. Det er helt vildt koldt om natten, når man skal ligge på den kolde jord i sit nærforsvar.

Hvad er det værste ved at være i felten?

Det er helt klart om aftenen. Man ved aldrig, hvor meget søvn man får. Der skal jo holdes vagt oppe i nærsikringen. Man ved heller aldrig, om man bliver vækket af en alarm lige pludselig, når man sover.

Bliver I rystet mere sammen ved at være i felten?

Ja, det synes jeg virkelig. Man lærer virkelig hinanden at kende utroligt godt. Sådan en march på 30 kilometer kan være utrolig hård, men på sådan en tur lærer vi virkelig hinanden at kende. Alle er presset på sådan en tur, men sammenholdet er med til at give en energi til at gennemføre.

Har du et eller flere tricks, som du bruger i felten?

Det er helt klart, at man skal huske at pakke vandtæt. Det kan godt være, at man ikke magter det aftenen inden, at man skal af sted, men det kommer man til at fortryde. Man ved nemlig aldrig, hvornår man skal krydse noget vand eller regnen kommer frem.

Et helt vildt godt trick er at have snacks fra feltrationen på sig, når man går march. Hvis man bliver presset, så kan man med det samme få fornyet energi, når man får sig lidt at spise. Man kan også give nogle af sine snacks til en kammerat fra gruppen, hvis personen er meget presset, så hele gruppen klarer turen sammen.

Har du haft en sjov/speciel oplevelse i felten?

Det var ikke en sjov oplevelse, men det var en noget speciel oplevelse. Min

22 SOLDATEN NR. 8 • 2018

Har turene i felten fået dig til at overveje at søge videre i Forsvaret?

Nej, det er ikke min plan. Jeg har i hvert fald ikke søgt noget endnu.

Jeg ville ind og opleve noget nyt. Jeg havde hørt fra nogle venner, at fællesskabet herinde skulle være unikt, og det kan jeg kun give dem ret i.

Menig Sørensen fortæller: Hvad synes du om at være i felten?

Det kan jeg rigtig lide. Det er helt klart grunden til at jeg har valgt at være her.

Jeg har altid gerne ville blive en del af militæret. Jeg synes, at felten dammer ramme for det perfekte klasselokale. Det er felten, som jeg forbinder med at være i militæret.

Hvordan har jeres feltture været?

Det har været rigtig sjove. Jeg kan godt lide at blive presset helt ud til den grænse, hvor det begynder at gøre ondt, og det er vi virkelig blevet på vores feltture. Viljen har virkelig sejret for mit vedkommende. Jeg vil gerne vise, at jeg er klar til at fortsætte i Forsvaret, så jeg elsker at være fysisk aktiv, hvor man kan vise overskud, når folk bliver presset.

Hvad er det fedeste ved at være i felten?

Det er, når vi udsættes for nogle virkelig hårde udfordringer, hvor man tænker, at det er virkelig træls, at vi skal igennem det her. De udfordringer er med til at skabe et unikt sammenhold i gruppen, der er med til at skabe venskaber for livet. Så er følelsen, efter man har gennemført en felttur, sindssyg fed.

Hvad er det værste ved at være i felten?

At man kun får en begrænset mængde mad fra feltrationen. Man kan ikke tage en større portion, ligesom i cafeteriet. Der er en portion, og det må man nøjes med.

Bliver I rystet mere sammen ved at være i felten?

Sammenholdet er virkelig stærkt.

Selvom, at det er meget hårdt til tider, så holder vi humøret højt, fordi vi kender hinanden så godt efterhånden. Man har ikke bare en et stærkt sammenhold med ens værelseskammerater eller ens gruppe. Man har et stærkt sammenhold med alle, for alle vil gerne det her. Vi har også lært, at hvis man vil nå langt, så skal man arbejde sammen som en gruppe.

Man kan ikke klare tingene som en enmandskriger. Hvis vores gruppe bliver hurtigt færdige med vores nærforsvar, så sætter vi os ikke ned og slapper af. Så hjælper vi de andre gruppe, så vi alle sammen kan sætte os ned og slappe af.

Har du et eller flere tricks, som du bruger i felten?

Flere fra min gruppe kan godt ligge og fryse om natten. Et godt trick er at hoppe i posen og så rejse sig op, hvorefter man laver tyve squats. Så får man virkelig varmen med sig ned i posen, når man skal lægge sig til at sove. Det gælder også, når man står i nærsikringen midt om natten. Hvis man står og fryser, så hjælper tyve squats med at få varmen tilbage.

Har du haft en sjov/speciel oplevelse i felten?

Vi har haft virkelig mange. På vores første felttur kunne en fra min gruppe ikke finde rundt inde i vores BSO midt om natten. Han kunne ikke finde sin egen bivuak, så han kom til at lægge sig ind i vores gruppeførers bivuak i stedet.

Hvad er din første tanke, når du vækkes ved en alarm lydløs?

I nat, da vi havde en alarm lydløs, der tænkte jeg, om jeg kunne kravle helt ind i bivuakken, så han ikke kunne se mig, fordi der er helt mørkt derinde. Men jeg synes, at det er vildt fedt.

Det er det der hører med til at være

EMIL MOZART HANSEN soldat. Hvis man ikke kan lide det, så skal man nok ikke søge videre. Man skal elske hele pakken, hvis man vil søge videre, man kan ikke bare elske halvdelen.

Bliver I rystet mere sammen ved at være i felten?

Meget, for vi går jo op og ned af hinanden hele tiden herude. Vi har fået et fantastisk sammenhold.

Har turene i felten fået dig til at overveje at søge videre i Forsvaret?

Ja, det har de helt klart. Jeg har søgt ind på Sergentskolen i Varde.

Har du et eller flere tricks, som du bruger i felten?

Det bedste trick er at gøre hvad der bliver sagt. Så skal de hele nok gå, og man undgår at lave fejl. Udover det, så er det at pakke vandtæt, så man undgår, at alle ens ting bliver gennemblødt og mudret. Så sparer man nogle timer på at vedligeholde ens stumper, når man kommer hjem.

Menig Truelsen fortæller: Hvad synes du om at være i felten?

Jeg synes, at det er ret hårdt om natten, fordi temperaturen er virkelig lav. I dagstimerne er det til gengæld virkelig fedt. Om morgenen, når vi alle bliver vækket, så spiser vi sammen i en rundkreds. Det er meget hyggeligt. Det er også fedt at vågne op ude i skoven, for man er aldrig lige så træt om morgenen, som hvis man sov derhjemme i sin seng.

Hvordan har jeres feltture været?

Første felttur var mega fed. Selvom, at det var utroligt hårdt, så gav det gode humør i vores gruppe fornyet energi til at klare tingene. Vi er blevet udfordret på mange parametre, og det har været vildt fedt.

Hvad er det fedeste ved at være i felten?

Det fedeste er at holde vagt sammen med en anden om natten oppe i nærsikringen. Man står selvfølgelig og er klar, hvis fjenden angriber eller forsøger at trænge ind i vores BSO. Men det er på en måde hyggeligt at stå og holde vagt, mens de andre ligger og sover. Det er der også et stort ansvar i. Det er også vildt fedt at mærke, at sammenholdet bliver stærkere og stærkere i gruppen, når vi er herude.

Hvad er det værste ved at være i felten?

Det er når vejret ikke er med os. Når det står i stænger eller temperaturen er omkring frysepunktet om natten.

Har du haft en sjov/speciel oplevelse i felten?

Ja, der har været en del. På sidste felttur valgte en fra min gruppe at kravle ud i sit nærforsvar i sin sovepose under en alarm lydløs. Så lå han i soveposen og sikrede med sit gevær.

Det var vildt morsomt. Der har været utroligt mange, men det må være den sjoveste, som jeg kan komme i tanke om lige nu.

Hvad er din første tanke, når du vækkes ved en alarm lydløs?

Jeg plejer altid at gå i panik. Det er aldrig en rar følelse, for der er så hundekoldt udenfor, når man skal ud af posen og ud fra sin bivuak.

Har turene i felten fået dig til at overveje at søge videre i Forsvaret?

Jeg har søgt videre på GSU. For mig er rejsen her i Forsvaret kun lige startet. Det giver ikke mening for mig at stoppe her til december. Jeg er vild med det her, så jeg skal helt klart fortsætte.

Menig Albrechtsen fortæller: Hvad synes du om at være i felten?

Det er helt vildt sjovt. Der er altid nye udfordringer og nye ting, man kan lære. Det giver et fantastisk sammenhold i gruppen, når vi er i felten.

været utroligt heldige med vejret. Vi har kun haft regn en enkelt dag på vores felttur.

Hvad er det fedeste ved at være i felten?

Det fedeste er at være sammen med hinanden på tværs af stuerne, hvilket sker sjældent hjemme på kasernen.

Herude bliver vi rystet sammen alle sammen og man lærer nye folk utroligt godt at kende.

Hvad er det værste ved at være i felten?

Jeg er ikke stor fan af maden. Det er ikke lige mig, men det skal bare ned, så man kan få noget energi.

Bliver I rystet mere sammen ved at være i felten?

Ja helt sindssygt. Som jeg sagde før, så er felten virkelig et sted, hvor vi bliver rystet sammen. Både i gruppen og på tværs af grupperne.

Har du et eller flere tricks, som du bruger i felten?

Man skal huske at skifte sine strømper regelmæssigt, da det er virkelig dumt at gå rundt med svedige og fugtige strømper i længere tid. Det giver dig nogle meget klamme fødder, hvis du lader være.

Har du haft en sjov/speciel oplevelse i felten?

Det er virkelig sjovt at lære sergenterne at kende, når vi er felten. Det er sjovt at finde ud af, at de rent faktisk også er rare mennesker dybt inde i sjælen.

Hvad er din første tanke, når du vækkes ved en alarm lydløs? ”Hvad pokker har jeg meldt mig til”.

Man når nærmest ikke at tænke. Jeg skynder mig alt hvad jeg kan ud i nærforsvaret. Det er en vild måde at starte dagen på.

Har turene i felten fået dig til at overveje at søge videre i Forsvaret?

Jeg har overvejet det, men jeg er ikke fast besluttet endnu.

Hvordan har jeres feltture været?

De har været meget gode, men de har været meget hårde samtidigt. Vi har

SOLDATEN NR. 8 • 2018 23

QUIZ

Den ultimative BARET-quiz I Forsvaret har baretterne mange forskellige farver. Ved du hvilke regimenter, der har hvilken farve baret?

Du har mulighed for at teste din viden her i ’Den ultimative baret quiz’.

24 SOLDATEN NR. 8 • 2018

SVARMULIGHEDER Telegrafregimentet

●

Den Kongelige Livgarde

●

Hærens Efterretningscenter

●

Gardehusarregimentet

●

Trænregimentet

●

Jydske Dragonregiment

●

Ingeniørregimentet

●

Det Danske Internationale Logistik Center

●

Flyvevåbnet

●

Hærens Kamp- og Ildstøttecenter

●

EMIL MOZART HANSEN

● ● ● ●

● ●

● ●

●

●

Her ser du billederne af en masse forskellige baretter. Du skal sætte streg fra baretten til regimentet, som baretten tilhører. Hvem kan gøre det hurtigst?

SOLDATEN NR. 8 • 2018 25

bevæDe værnepligtige et æn rr te ger sig ud i gen. or m g da tidligt man

FOTOREPORTAGE

Med Telegraf­regimentet på Felt II Telegrafregimentet i Haderslev var i slutningen af september måned på en benhård Felt II. Her får du et indblik i deres tur gennem billeder.

jre!”. e, føling hø ”Føling højr et anreageret på Der bliver vejen. jre side af greb fra hø

26 SOLDATEN NR. 8 • 2018

EMIL MOZART HANSEN

mer til gtige ankom De værnepli er lavet hvor der bliv deres BSO, r og sat r, nærforsva nærsikringe . bivuakker op

”Skåååå ål!”, lyde r det ned På den la e bag fra nge mar . ch drikk værnepli er de gtige me get vand holde sig for at hydreret.

er s for at komme ov Søen skal krydse det er e. ”Guuud, hvor på den anden sid e. tig re af de værneplig koldt!”, råber fle ser yd kr pe overskud og De viser dog kæm iskolde vand. søen gennem det

”Vi skal searche køretøjet! To mand sikrer og en searcher. Go, go go!”, brøler sergenten. Køretøjet på vejen bliver searchet for personer, våben og ulovlige genstande.

”Vi skal have ham op at ligge på båren!”. Der bliver brugt mange timer på at øve førstehjæ lp på sårede og tilskadekomne

SOLDATEN NR. 8 • 2018 27

TYPER I DELINGEN

Kender du

TYPEN? Rambo

Arnold Schwarzenegger

Der findes stræbere i Forsvaret, ligesom der gør i skolen. Stræberen er altid på dupperne og deltager aktivt i tjenesten. Indsatsen er ekstraordinær - i særdeleshed når befalingsmændene er i nærheden.

Stræberen udfører alle ordrer til perfektion og siger ”JAVEL” lidt højere end alle andre. Rambo springer ud i alt - ild såvel som vand. Intet kan stoppe denne frygtløse person.

Delingens brød. De store guns, den brede ryg, den hakkede mave og de muskuløse ben er ikke til at tage fejl af. Han har aldrig skippet leg-day eller chestday for den sags skyld. Hvis en dag sløringen er lidt for lys, ligner han til forveksling Hulk.

Tudeprinsen Blondinen Man undrer sig over, hvordan hun bestod den skriftlige test til session. Hun kommer med kommentarer eller spørgsmål, der får selv Amalie fra Paradise til at se intelligent ud.

Tingene skal helst gentages et par gange, så også hun forstår dem. Blondinen kan desuden godt være et hankønsvæsen, der skal have alting skåret ud i pap.

GPS’en Delingens helt egen Google Maps. Dette gælder både navigering uden for tjenesten såvel som et orienteringsløb i mørke. Denne person er uden sammenligning den bedste til at finde vej.

Personen nyder desuden at gå forrest, han er nemlig altid sikker i sin sag, når det kommer til vejvisning.

28 SOLDATEN NR. 8 • 2018

Denne person ligner en, der har set manden med leen. Det skyldes de ynkelige tårer og de klynkende kommentarer, der lugter langt væk af selvmedlidenhed.

Tårerne triller straks ned ad kinderne, så snart personen bliver det mindste presset. Hvis du er så uheldig, at denne person indgår i din deling, bør du medbringe en båre og en feltbedemand.

Nudisten Hæmninger er en by i Rusland for nudisten. Han spankulerer rundt på stuen, på gangen og andre steder iført alt for lidt tøj efter aftrædelse. Når han bærer uniform, føler han sig begrænset, og bukserne er det første, der ryger, når han træder ind på stuen. Han har intet imod at vise sig frem - heller ikke over for det modsatte køn.

MATHILDE MELTON MØLBY

Festaben Man misser ikke torsdagsstrip. Længere er den ikke. Hvis festen er døende, hiver han de andre med ud på dansegulvet og udfører HLR, indtil festen genopstår. Efter selv den hårdeste feltøvelse, finder du festaben på det lokale diskotek.

Han ligner ofte pis til stueeftersyn om fredagen, men han møder op HVER gang, og brækker sig kun, når ingen andre kigger til morgenløb.

Drænet Drænet står ikke til at redde. Uanset hvor ihærdigt kammeraterne prøver at hjælpe, er der ikke noget at gøre.

Allerede til stueeftersyn er det galt med skabet, uniformen eller skægget. Delinger gør, hvad de kan. De hjælper ham med at blive færdig om morgenen, og de hjælper ham med at fedte færdig i geledderne, men det er en tabt kamp. Til gengæld besidder denne person skjulte ikke-militære kompetencer.

Optimisten og pessimisten Disse to personer har en stor indflydelse på stemningen i delingen. Det er lettere at holde humøret oppe i felten, når pessimisten ikke er der til at sprede dårlig stemning.

Derimod giver optimistens positive tilgang til tingene anledning til at holde humøret højt. Personens overskud og gåpåmod i tjenesten, smitter af på de andre, som måske går og er lidt nedtrykte.

The minion Når denne person tager rygsæk på, kan man grundet højde og drøjde slet ikke se personen bag. Det ligner, at rygsækken bevæger sig oprejst hen ad jorden af sig selv. Ganske morsomt, når man betragter det bagfra.

Ædedolken Hvis du tror, ting forsvinder i Bermuda-trekanten, så har du endnu ikke mødt ædedolken og hans bundløse mave. Der øses ofte langt større portioner op på tallerkenen, end han kan nå at indtage i den korte spisepause. Troede du. Men kigger du væk et øjeblik, er tallerkenen tom, når du kigger tilbage. Hans kostpenge kan umuligt række.

Den temperamentsfulde Han hidser sig op over småting. Det kan skabe problemer i delingen, hvis folk mister viljen til at samarbejde med denne person grundet hans temperament.

En mand ej mødt Der findes dem, der til trods for viljen, ikke kan. Og så findes der dem, der simpelthen bare ikke gider. Ham, der ikke gider, permanent sygemeldt. Han er så fraværende, at resten af delingen ofte glemmer, at han eksisterer. En af hans hyppigste sygdomme er feltsyge, da han ønsker at deltage så lidt som muligt.

SOLDATEN NR. 8 • 2018 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Rekruttens redningsvest

– Når du har røven i vandskorpen

Som værnepligtig har livet føltes som at træde vande på åbent hav, men vi har været her for dig. Tak for denne gang!

Din basisuddannelse i Forsvaret er nu ved at være færdig, og vi fra Værnepligtsrådet håber, at du har haft en god tid og har fået blod på tanden for en karriere i Forsvaret.

Felten Over hele landet har feltsæsonen for alvor været i gang. I har været lange og hårde feltture, hvor I har tilvænnet jer livet i felten. Det er væsentligt at huske, at der stadig har været arbejdsmiljøforhold og bestemmelser, der har gjort sig gældende. I jeres afsluttende felttjeneste er det vigtigt, at I hjælper hinanden, og søger rådgivning hos jeres talsmand, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi håber, at

30 SOLDATEN NR. 8 • 2018

I alle er blevet nogle dygtige soldater og har fået noget ud af værnepligten.

Landstalsmandsmøde I Værnepligtsrådet har vi nu afholdt tre landstalsmandsmøder, hvor vi har fået et indblik i værnepligten og de problemstillinger, I har haft ved jeres respektive tjenestesteder. Vi har senest afholdt møde i Oksbøl hos Hærens Kamp- og Ildstøttecenter. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med alle landstalsmænd, og gør endelig stadig brug af dem I den sidste tid, så vi har mulighed for at forbedre det til fremtidige værnepligtige.

Karriere i Forsvaret I er alle blevet oplyst om jeres fremadrettet muligheder i Forsvaret. Vi håber, at I ikke lader jer begrænse af det værn og tjenestested, I har taget jeres

basisuddannelse, for jeres fremtidige karriere i Forsvaret. Vi ønsker jer held og lykke i jeres fremadrettet tjeneste, og håber I tager indtrykkende fra jeres tid som værnepligtig med videre.

Livet efter tjenesten Vi har besøgt jer løbende gennem hele jeres tjeneste, og ved at ikke alle søger videre. Nogle af jer vil gerne vente et par år, andre vil gerne ned ad andre veje end Forsvarets. Uanset hvilken vej man vælger efter værnepligten, håber vi, at I har fyldt rygsækken op med erfaring, som I kan bruge resten af livet. Vi, I Værnepligtsrådet, har fået en masse erfaringer gennem jer, og det har været en fornøjelse at arbejde for jeres trivsel, muligheder og tjeneste.

I ønskes alt det bedste i fremtiden.

Tak for denne gang!

KONTAKT OS PÅ:

Stefan Roy: tlf: 32665551 vpl-vr001@mil.dk

Nicolai Hede: tlf: 32665552 vpl-vr002@mil.dk

Lucas Raff: tlf. 32665553 vpl-vr003@mil.dk

Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk

VAERNEPLIGTSRAADET.DK

SOLDATEN NR. 8 • 2018 31

TAK FOR REJSEN Til de værnepligtige fra hold AUG 2018 – SOLDATEN vender tilbage i februar