Den første måned i trøjen er bag dig. Det vil for nogle af jer være en milepæl og for andre bare et lille bump på vejen til en fremtid i Forsvaret. Uanset hvad har du nu gennemført det, der for mange er den hårdeste del af værnepligten. Du har sikkert allerede skabt nye venskaber, måske lært at pudse dine støvler, vågnet til rim på soveposen og fået smag for frysetørrede feltsnacks. Du ved måske nu, om du er villig til at tage en ekstra nattevagt for en feltration med chili con carne, eller om du kan klare dig med müslibar og citronmåne?
Uanset om du knap står oprejst, om din krop er fyldt med blå mærker efter skovens ubarmhjertighed, om du stadig sover med et øje på klem, eller om du for længst har fundet dig til rette på planeten Forsvaret, så er vi på SOLDATEN klar til at hjælpe dig godt videre gennem både op- og nedture.
Lad denne nyeste udgivelse af SOLDATEN tage dig under armen, som en god buddy-makker gør det, hvis du er ved at fare vild på patrulje. Få svar på, hvorfor dine befalingsmænd snerrer ad dig, når du glemmer hovedbeklædning, hvorfor græs-
set umuligt kan betrædes, og hvorfor man nogle steder bruger bynavne i stedet for efternavne. Få indsigt i myter om sandheder på side 20. Den efter sigende hårdeste værnepligt, Livgarden, får hård konkurrence af Hesteskadronen. Læs om at være værnepligtig i HESK på side 14, og vurder selv, hvem der løber med den uofficielle titel som “den hårdeste værnepligt”. Er dine øjne allerede rettet mod HRU, så slå op på side 24 og følg de bornholmske konstabelelever i kampen mod kulden. På side 6 kan du læse om den helt unikke rolle sprogofficerer har, når de bliver udsendt med sproget som våben.
Hvis du allerede nu vil vide, hvordan marts måned af din værnepligt forløber, så naviger til side 11, og lad stjernerne guide dig videre. Uanset dit stjernetegn håber vi på SOLDATEN, at du får en uforglemmelig tjeneste. n
God læselyst!
Rebekka, Elias og Louise Journalister på SOLDATEN
Elias Kobberup
VPL-SOLDAT01@MIL.DK
Tlf.: 20 42 93 24
Gennemført HBU på hold AUG 23 v. Danske Artilleriregiment i Oksbøl
Louise Maegaard
VPL-SOLDAT02@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 54
Gennemført HBU på hold FEB 23 v. Gardehusarregimentet i Slagelse
Rebekka Dalgaard Andersen
VPL-SOLDAT03@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført HBU på hold AUG 23 v. Gardehusarregimentet på Bornholm
Udgiver:
Forsvarskommandoens
Kommunikationssektion
Holmens Kanal 9, 1060 København K
Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk
Ansvarshavende
redaktør:
Anders V. Fridberg
Redaktion:
Elias Kobberup
Louise Maegaard
Rebekka Dalgaard Andersen
Korrektur:
Klavs Vedel
Layout og tryk:
Stibo Complete
Oplag: 2.100
Bagsidefotograf: SOLDATEN
Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores
Youtube: SOLDATEN
Fra 5. februar og ti uger frem kan danskere i hele landet møde en ny fælles brandingkampagne for det samlede danske forsvar. Kampagnen skal synliggøre Forsvarets og beredskabets vigtige samfundsopgave og jobmuligheder og dermed styrke afsættet for den kommende opbygning af Forsvaret.
Første del af kampagnen sætter fokus på Forsvarets rolle som beskytter af de danske værdier – tillid, tryghed og frihed –som er centrale for det liv, vi lever i Danmark.
Kilde: Forsvaret.dk
Se kampagnefilmen
”Det vi passer på, er det hele værd”
Som modsvar på Houthi-bevægelsens angreb og kapringsforsøg i Det Røde Hav og Adenbugten på civile skibe, der sejler i internationalt farvand, har Danmark sendt fregatten Iver Huitfeldt af sted for at indgå i flådestyrken Combined Maritime Forces.
Fregatten Iver Huitfeldt er afsejlet mandag den 29. januar fra Korsør med kurs mod Det Røde Hav Skibsbidraget vil have en samlet besætning på op til ca. 175 personer og bl.a. have en Seahawk-helikopter om bord. Fregatten skal operere i Det Røde Hav og Adenbugten fra begyndelsen af februar til midt april 2024.
Kilde: Forsvaret.dk
Foto: Rune Dyrholm/Forsvaret
en anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads
Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:
Læs
For en sprogofficer er kampen mere end krudt og kugler. En intens uddannelse gør sprogofficeren til en afgørende kapacitet, når Forsvaret møder verden. Sprogofficer og præst Lise Rasmussen fortæller om de overvejelser, man gør sig, når man udsendes med sproget som våben.
Du må ikke slå ihjel. Sådan lyder det femte af de ti bud. Det er et kristent budskab, der virker svært foreneligt med krig, krudtslam og våben. Alligevel har præsten Lise Rasmussen været udsendt til verdens brændpunkter som sprogofficer - bevæbnet med både pistol og riffel.
“Jeg har tænkt meget over, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var nødt til at slå nogen ihjel. Og det har hele tiden været sådan et uafklaret spørgsmål. Jeg var der, hvor jeg tænkte, at det ville jeg helst undgå,” fortæller hun.
Dilemmaet vender vi tilbage til.
PRÆST MED PISTOL
Det lå ikke ligefrem i kortene, at Lise Rasmussens karriere tog den kurs, som den gjorde.
“Da jeg læste teologi, var jeg fascineret af Mellemøsten. Jeg var overbevist om, at jeg ikke skulle være præst, men arbejde med religionsdialog. Så da jeg søgte ind som sprogofficer, ville jeg faktisk bare gerne lære arabisk,” fortæller Lise Rasmussen. Med et smil på læben fortsætter hun: “Men så blev jeg udsendt, og jeg kom hjem og blev præst.”
I alt blev det til to udsendelser for Forsvaret. Den første var i Irak, hvor hun var med til at træne grænsepolitiet. Den anden gik til Mali på en FN-mission, hvor hun tolkede for forskellige danske enheder. Det har været missioner langt væk hjemmefra og med ekstreme varmegrader.
Yderlighederne har Lise Rasmussen også opsøgt som præst. Til daglig arbejder hun i Mariakirken på Istedgade, der om vinteren indrettes som natherberg. Og ikke mindst har hun været fængselspræst. Både på Istedgade og i fængslet har det altså handlet om at hjælpe, hvor der har været mest brug for det.
Straks bliver de etiske kontraster større og spørgsmålene sværere, når det drejer sig om udsendelse for Forsvaret. For hvad gør man som præst, hvis man skal tage et liv?
SPROGOFFICERENS LOD
Lise Rasmusen dvæler lidt ved ordene, inden hun roligt fortsætter med sit svar: “Jeg var tilpas afklaret med, at hvis det sker, så sker det. Fordi der ikke er andre alternativer. Og dér må der være et eller andet, jeg kan forsvare over for mig selv. Og samtidig har jeg tænkt, at hvis det sker, så er jeg også indstillet på, at jeg skal leve med en skyld”.
Missionen var, som den var. Og rammerne var altså, at hun kunne blive nødt til at slå
fra sig. Alligevel var Lise Rasmussens håb, at hun særligt som sprogofficer kunne bidrage til freden:
“Jesus siger, at vi skal elske vores fjender, så i ham peger jeg på en pacifist. Og jeg tror jo, at jeg som sprogofficer har været med til at menneskeliggøre den lokale person”, fortæller hun og fortsætter: “Som sprogofficer er man måske ikke altid med til at skabe fred. Men måske er man med til at skubbe tingene i en mere fredelig retning. Og det er små dråber i vandet.”
Som sprogofficer skal man være bindeled - både til fjenden og vennen. Man skal forstå kultur og facilitere samtale mellem to parter, der sommetider er et stykke vej fra hinanden. Det er en udfordring, som kræver empati og perspektiv. “Så tror jeg bare, at den bedste opgaveløsning kræver nogle nuancer. Og det er man som sprogofficer med til at give,” fortæller Lise Rasmussen.
De kommunikationsevner mener Lise også har gjort hende bedre til hendes nuværende arbejde: “Hele tiden at arbejde med at forstå, hvad en anden siger. Det er meget givende i forhold til mit arbejde som præst, som jo også handler om at forstå et menneske.”
Selve oversættelsen er altså det mindste: Det er også arbejdet med relationer og det at møde folk i øjenhøjde. Derfor mener hun heller ikke, at sprogofficerens rolle snart bliver udfyldt af Google Translate:
“Altså, det er lidt ligesom at spørge, om robotter ikke bare kan klare hele hjemmeplejen,” konstaterer Lise Rasmussen og fortsætter: “Der er noget relationsarbejde, som er så afgørende. Og det tror jeg ikke på, kan skabes med ChatGPT eller Google Translate. Det er ikke det samme. Det er det bare ikke.” n
Elias Kobberup
Aslak uddanner sig til sprogofficer i russisk. Bag sig har han tre år som sergent ved Gardehusarregimentet på Bornholm. Klædt i uniform med skjorte og REX-mærke fortæller han, hvorfor han i sin tid søgte sprogofficersuddannelsen:
“Jeg kunne rigtig godt lide soldaterhåndværket, men jeg savnede nogle udfordringer på andre parametre. Både intellektuelle udfordringer, men også bare det med at koble min kærlighed for sprog, som jeg har haft siden gymnasiet, med det at være soldat.”
De første 3,5 måneder af sprogofficersuddannelsen foregår på Hærens Sergentskole i Varde. Kadetterne, som ikke nødvendigvis har tidligere militær erfaring, introduceres til soldatervirket og lærer grundlæggende føring. Efter Varde indkvarteres kadetterne på Holmen i København, hvor resten af uddannelsen finder sted: “Så er man pludselig på skolebænken. Man har stadig uniform på, men det er et helt andet fokus. Der skal være et trygt læringsmiljø frem for alle mulige pres-elementer,” fortæller Aslak. “Det handler i bund og grund bare om at lære sprog.”
På Holmen skal kadetterne lære op mod 60 nye ord om dagen. Det kræver koncentration og et koldt hoved. Selvom der er flere øvelser, hvor kadetterne vedligeholder og udvikler deres soldaterfærdigheder, foregår de fleste dage i klasselokalet. Herefter står den på lektier og træning:
“I bund og grund når man to arbejdsdage på én dag. Altså, man har sin skoledag, og så har man lektier. Det lyder voldsomt, og det er det også i starten. Man kan sagtens køre på grænsen, hvor man begynder at blive lidt stresset. Men det er et spørgsmål om at finde sig til rette i det,” fortæller Aslak.
“Der er selvfølgelig alle mulige rygter om, at man ikke kan have en kæreste, når man starter her. Men man kan gøre det meget på sin egen måde. Man skal bare vide, at man kommer til at have ufatteligt lidt fritid.” n
Foto: Forsvaret
Iver Huitfeldt er én af Søværnets tre luftforsvarsfregatter i klassen af samme navn. Tilsammen udgør de tre moderne og slagkraftige skibe Division 21 i 2. Eskadre. De er designet til at løse mange forskellige sømilitære opgaver og kan bekæmpe andre overfladefartøjer, undervandsfartøjer og mål i luften, men skibene er særligt udrustede til luftforsvar.
Fregatten Iver Huitfeldt er opkaldt efter den danske søhelt. Huitfeldt kæmpede under Den Store Nordiske Krig og havde kommandoen over skibet Dannebroge. Han deltog med dette i Slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710. Iver Huitfeldt mistede livet i kampene, da han, for at ilden ikke skulle brede sig til andre skibe, kastede anker og kæmpede videre i sit brændende skib, indtil krudtkammeret blev antændt og skibet sprang i luften.
Iver Huitfeldt blev navngivet 2. november 2010 af daværende kronprins Frederik. De to andre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen er ligeledes opkaldt efter danske søhelte.
Iver Huitfeldt-klassen har flere gange været indsat langt fra Danmarks kyster, eksempelvis i antipirateri-operationer ved Afrikas Horn samt operationer ved Syrien og i Hormuz-strædet. I begyndelsen af februar er Iver Huitfeldt blevet indsat i Det Røde Hav. Fregatten skal overvåge området og beskytte den civile skibstrafik efter flere angreb fra Houthi-bevægelsen. n
FAKTA:
LÆNGDE: 138,7 m
BREDDE: 19,8 m
DYBGANG: 6,45 m
FART: 28 knob (52 km/t)
AKTIONSRADIUS: 9.000 sømil (ca. 16.000 km)
BESÆTNING: 117 personer, maks. 175
HELIKOPTER: 1
BEVÆBNING: Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, Lockheed Martin (MK41 VLS) multimissillauncher, 2 x 76mm kanon, 35 mm maskinkanon M/04, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm tungt maskingevær
Kilde: forsvaret.dk
Forsvarets Astrologikorps bringer hermed de nyeste opdateringer fra stjernehimlen.
Vædderen
21/3 – 19/4
Tyren
20/4 – 21/5
Stjernerne er enige: Det er din måned - vis din delingsfører, hvad du er gjort af.
Tvillingen
22/5 – 21/6
Neptuns måne Proteus afspejler for første gang i 13.003 år Pluto. Det giver ømme inderlår. Tillykke, du har vundet en helt unik omgang skavsår.
Krebsen
22/6 – 22/7
Polaris er dukket op på stjernehimlen, og der er risiko for, at din delingsfører gør det samme. Fald ikke i søvn på din vagt!
Løven
23/7 – 22/8
Lille Bjørn er forsvundet. Pas på, det samme ikke sker for din holdning. Udbedr, mens du har chancen.
Jomfruen
23/8 – 22/9
Mars er på linje med jordens måne, og det mærker man på dig! Du sprudler af overskud, og dine befalingsmænd lægger endelig mærke til dig.
Uranus bevæger sig i udkanten af dit stjernebillede og gør dig forvirret! Er du helt sikker på, at du ikke har mistet din felthue?
Som i: Helt sikker?
Vægten
23/9 – 22/10
Stjernerne har sørget for chili con carne i både din næste feltration, i CAF og hjemme hos mor i weekenden. Forhåbentlig er du vild med det.
Fisken
19/2 – 20/3
Merkur bevæger sig usædvanligt langsomt i sin bane. Kig op og orienter dig, så du ikke farer vild på vej til latrinet.
Vandmanden
20/1 – 18/2
Venus står skævt. Det smitter, og du kan ikke ramme på skydebanen. Huskeordet SÅSA bliver din redning! Brug det, ellers rammer du kun skiven ved siden af.
Stenbukken
22/12 – 19/1
Du danner altid fortrop, når aftensmaden hentes fra McDonalds, og du bruger de fleste andre aftener på Kuf’en. Dog er dine stumper ALDRIG rene. Husk at prioritere, så delingen ikke skal blive til ekstra stueeftersyn på fredag.
Skytten
23/11 – 21/12
Stjernerne farer rundt og forvirrer dig! Hvilken vej skal du gå? Skal du søge videre i Forsvaret? Svaret på finder du på side 6.
Skorpionen
23/10 – 22/11
Cassiopeia er gået i stå, og det ser ud til, at du også er. Forhåbentlig er I begge kommet i gang inden næste feltøvelse, så du ikke bliver væk på patrulje.
En onsdag i oktober er det endelig blevet tid til kasernens store besøgsdag, hvor alle i HBU-kompagniet kan invitere familie og venner inden for perimeterhegnet.
Kasernen viser sig frem fra sin bedste side med masser af aktiviteter for de besøgende. De menige bemander stationer, der fremviser alt fra feltrationer og drikkepulver til våbenhåndtering og forhindringsbane. Imidlertid er menig Latrin lidt uheldig med vagtplanen. I det opstillede mini-BSO er han den, der skal fremvise de interimistiske faciliteter til aftrædning på naturens vegne.
Om end han ikke ligefrem skal demonstrere, må han gang på gang forklare proceduren med pose, toiletpapir og skammel for forbipasserende. “Kan du ikke lige fortælle”, og “kan du ikke lige vise”, lyder det igen og igen fra den anden side af det tunge forhæng.
“Vil du lige forklare min familie, hvordan latrinet fungerer?”, lød det igen udefra. Nu blev det for meget. “Hvad med, at du selv slår rumpetten i sædet og foreviser?” lød den kække kontramelding. Der blev stille et øjeblik. Menig Latrin havde imidlertid glemt, at også kompagniets førere måtte invitere familien. Han har svært ved at skjule sin overraskelse, da hans gruppefører træder ind i rummet. “Tak for dit input,” svarer sergenten kort. En replik, der ikke tyder på et mildt stueeftersyn på mandag.
Det er en varm nat i maj. Himlen er skyfri, og i skoven ligger 2. deling under bivuakker og sover. Klokken 02:41 vågner menig Muskelbundt til lyden af titusinde myg. Han basker febrilsk med armene og forsøger at gøre sig fri af sværmen, som han frygter befinder sig inde i posen sammen med ham. Han kæmper med lynlåsen, som selvfølgelige gentagne gange sætter sig fast i foret. Da menig Muskelbundt kommer op, er noget stadig helt galt. En af myggene har bevæget sig ind i øregangen! Situationens alvor i mente beslutter menig Muskelbundt at finde sin gruppefører. Desperation overtager hurtigt menig Muskelbundt, og da han endelig får øje på gruppeførerens bivuak, kaster han sig hjælpeløst ned til ham. Han klamrer sig til gruppeføreren, mens han forklarer de sidste 15 minutters strabadser. Gruppeføreren vrister sig fri af muskelbundets hårde greb og udbryder: “Hvad fanden vil du have, jeg skal gøre?”
K7-skydningen, som skal bestås, før man må stå i hovedvagten, kan udløse et væld af følelser. Rationelle og irrationelle. Både hvis man består i første hug og i absolut sidste, som er tilfældet i denne historie. Én efter én består de værnepligtige i 1. deling deres skydning, men menig Træfløs kan ikke få de 18 træf på skiven, som er minimumskravet. Menig Træfløs tager prøven igen, og igen, og igen. Efter halvanden time er stemning i deling lige så dårlig som menig Træfløs’ evne til at ramme.
Menig Træfløs har taget prøven hele 22 gange, og i hans treogtyvende forsøg består han, ENDELIG! I menig Træfløs’ eufori over, han endelig har bestået, vender han sig mod resten af delingen, smider sig ned på knæene og med geværet strakt ud over hovedet. Han forventer et jubelbrøl fra delingen. Men hvor peger piben hen? Euforien varer ganske kort. Med et kraftigt ryk forsvinder geværet ud af hænderne på ham, og han hører delingsførerens dybe stemme: “Du er hermed IKKE bestået.”
Kronprins Christian fyldte 18 år, dronning Margrethe afholdt sin sidste nytårskur som regent, og Kong Frederik blev udråbt. Hundredtusindvis har på skærmen fulgt de royale arrangementer, og husar Hinge har været med til det hele. Værnepligtige ved Hesteskadronen er afgørende, når kongehusets ceremonielle opgaver løses.
Rank og opmærksom står husaren i blå galla, mens store heste vrinsker afdæmpet bag hende. “I Gardehusarregimentet bruger vi bynavne, så her hedder jeg Hinge.”
Uniformen og omgivelserne i De Kongelige Stalde aftvinger en vis respekt, men husar Hinge, der til fornavn hedder Louise, smiler imødekommende. Omkring os fører andre husarer sig smidigt mellem boksene, mens de strigler, opsadler, plejer og fejer. De stresser ikke, for det mærker hestene.
I dag, den 4. januar, afholder H. M. Dronning Margrethe nytårskur, hvor Hesteskadronen traditionen tro har til opgave at eskortere dronningen til og fra Christiansborg. Det er dronnin-
“Det er meget unikt. Og også meget hårdt. Det skal man ikke tage fejl af”
– Husar Hinge
gens sidste nytårskur som Danmarks regent, og politiet forventer flere mennesker på gaden end nogensinde før. Eskorten må ikke gå galt.
De værnepligtige er stået op klokken 04:30 for at blive klar til dagens ridning. ”Det er meget unikt. Og også meget hårdt. Det skal man ikke tage fejl af,” siger husar Hinge og fortsætter: ”Dagene på udenbys ture er ret intense og lange.” Tidlige morgener og sene aftener til trods har kongehuset stillet en opgave. Og den skal løses.
KEPI OG SVEJF
Kepi er rytterens militære hovedbeklædning. Ovenpå hjelmen er en høj kvast af hestehår kaldet en svejf. Historisk skulle svejfen få soldater til at virke højere og dermed mere frygtindgydende.
Sabelhusarens svejf er hvid, mens signalhusarens er rød. Sidstnævnte skulle med sin trompet give signal til kamp, derfor var det vigtigt, at de kunne ses i mængden.
SNEKKETØJ
Husarhestens seletøj er beklædt med små muslingeskaller kaldet snekker. Alle snekker er syet på i hånden. Generelt gælder: Jo flere snekker, des højere rang har rytteren.
PELSEN
Pelsen er den røde jakke, som husarerne har hængende over venstre skulder. I kamp beskyttede pelsen husarens venstre side, mens sablen blev ført i højre hånd.
RØD GALLAUNIFORM
Rød galla bruges kun til royale og ceremonielle arrangementer.
MALTESERKORS
Dekoreret med snekker hænger Malteserkorset fra hestenes hals. Det maltesiske kors symboliserer mod, ære og tapperhed. Det står for ”at kæmpe den gode kamp.”
HUSARSABEL
Til forskel fra et sværd har en sabel kun én skarp side. Desuden er sablens greb krummet, så den er lettere at håndtere. Oprindeligt havde en husarsabel en let krummet klinge, der gjorde den ideel til kamp fra hest.
VALRAP
Over sadlen ligger valrappen, som bærer den siddende regents navnetræk.
LÆNDETÆPPE
Lændetæppet kaldes også et gallatæppe. Det bruges om vinteren, så hestene ikke fryser.
SABELTASKE
Den danske husaruniform udspringer af den ungarske folkedragt. Den havde meget snævre bukser og derfor ikke plads til lommer. I stedet bandt ungarerne en pose i livremmen. Den hang sammen med sablen og fik betegnelsen “sabeltaske”.
GALLASTØVLER
Gallastøvler bliver kun brugt, når Hesteskadronen ridder i gallauniform. Til træning eller byridt rides der i almindelige ridestøvler.
Se videointerviwet med Husar Hinge.
SOLDATER TIL HEST
Hesteskadronen er anderledes fra alle andre af Hærens enheder. Eskadronens værnepligt er 12 måneder lang, og under en stor del af uddannelsen bærer man ridestøvler, muger ud og plejer heste. Hesteskadronens fornemste opgave er at støtte kongehuset ved ceremonier og eskorter. Men uddannelsen er mere end det.
De første fire måneder står på grøn tjeneste, hvor de værnepligtige tager Hærens Basisuddannelse og får den faglighed, som skal til, for at begå sig på kasernen og i felten. Ved udgangen af de fire måneder står den på prestur. ”Man får først lov til at komme op på en hest, når man har været igennem REX-tur,” fortæller husar Hinge. Den berømte og berygtede øvelse markerer overgangen fra grøn til blå tjeneste.
Under øvelsen beviser soldaterne, at de kan holde hovedet koldt og arbejde effektivt og omhyggeligt under
pres. Det er ikke færdigheder, husarerne lægger bag sig, når den grønne tjeneste er overstået. De tager dem med på hesteryggen og i stalden. Det kræver nemlig sin soldat at ride gennem midtbyens menneskehav med klap, hujen og hurraråb.
TRUTPRØVER OG PAUKER
Selvom husarerne i Hesteskadronen er lige så gode til mudder og skov som Hærens andre værnepligtige, er de ikke kendt som kampsoldater. Eskadronen har dybe historiske rødder, og det mærker man i tjenesten. ”Der er nok ikke så mange i vores generation, som kender det,” konstaterer husar Hinge.
For eksempel bliver en del af husarerne uddannede i musik: ”Vi er opdelt, så der er sabelhusarer og trompeter. Og så der enkelte paukister, som sidder oppe foran på hesten med trommer,” siger husar Hinge. Paukisterne og trompeterne udvælges efter en såkaldt
”Man får først lov til at komme op på en hest, når man har været igennem REX-tur”
trutprøve, hvor de værnepligtige skal spille trompet efter bedste evne. Det falder ikke alle lige nemt:
”Hvis der kommer en lyd ud, er man så godt som sikret en plads som trompeter,” fortæller husar Hinge med et smil. “Der er mange, som aldrig har rørt et instrument før, og som skal lære det på otte måneder”.
Ligesom med musikken er der også stor forskel i niveauet for ridning: ”Hvis man er en meget dygtig og erfaren rytter, får man også lov til at ride nogle lidt mere interessante heste, som kan være sværere at styre,” forklarer husar Hinge. ”Man får helt klart sine yndlingsheste. Uden tvivl,” siger Hinge med et kærligt glimt i øjet, mens hun viser hesten Viking frem.
Lange aftener med ridning, trompet, vedligeholdelse og eksercits. Det hele tæller først, når portene til
– Husar Hinge
staldene går op, og tusinder af kameraer følger med.
I De Kongelige Stalde er husarerne klar til at ride ud. Temperaturen er kravlet over frysepunktet, og det værste sne og is er fjernet fra ruten. Eskortechefen giver et par opmuntrende bemærkninger forud for ridningen, og trompeterne lader en fanfare lyde. Og af sted går det mod Amalienborg.
Eskorten gennem København gik præcis, som den skulle. Hestene og rytterne formåede at holde nerverne i ro. En sødlig duft af hest hang i luften, da de red hjem, og hove mod brosten gav genklang mellem bygningerne i København. n
Elias Kobberup
Selvom Hæren ikke er det ældste værn, har værnet efterhånden mange år på bagen. Gennem årtier og endda århundreder er der skabt en særlig kultur med skikke, traditioner og regler, som på overfladen kan virke underlige og unødvendige. Chefsergent Henning Bæk giver nogle af forklaringerne bag.
HVORFOR BRUGES BYNAVNE I GARDEHUSARREGIMENTET OG JYDSKE DRAGONREGIMENT?
Myten om, hvorfor man i Gardehusarregimentet bliver tildelt bynavn i stedet for efternavn, er der mange forskellige bud på.
Sandheden er historisk og kræver en smule forklaring. ”Jydske Dragonregiment er sammensat af forskellige rytteriregimenter. Man brugte bynavne, når man kom ridende til en lille by, man ikke lige kendte. Så kaldte man personen fra byen frem, og så kunne han guide igennem byen. Og det er egentlig derfra, det stammer.”
”En anden lille sjov ting med rytteriregimenter er, det er først oppe i 30’erne og 1940’erne, at de egentlig får panser. Før det har de faktisk også haft cyklist-eskadroner. Og hvis man synes, det er morsomt, eller vil se lidt mere om det, jamen så kan man gå ind og se filmen 9. april. Den viser faktisk rigtig godt, hvordan man cyklede sydpå i Jylland.”
HVORFOR BÆRER VI HOVEDBEKLÆDNING UDENDØRS?
Myten vil, at vi altid tager hovedbeklædning udendørs, så vi heller ikke glemmer vores hjelm, når vi i krig forlader en bunker.
Sandheden er, at ”baretten er en del af den samlede uniform. Så uniformen er først komplet, når man har baret på. Kigger man helt tilbage, kunne man se på hovedbeklædningen, hvilket regiment man kom fra. Sidst så kan man også sige, sådan helt lavpraktisk, at baretten er med til at holde varmen, når man er udenfor.”
LÆGGER
KAN VÆRE EFTER OS?
Myten lyder, at vores udstyr skal ligge til højre ret, bare så sergenterne kan komme efter os med tommestok og vinkelmåler.
Sandheden er faktisk, ”at der ikke er nogen super god grund til, at udstyret skal ligge ens i netop skabene. Men det er den læring, man skal tage med, når man eksempelvis er i BSO. Når I kommer ud til terrænet, så har man tingene de samme steder, så kan man finde dem, selv når det er mørkt. Og endnu mere vigtigt, at hvis man senere hen kommer i kamp, og man skal bruge en forbinding, så ved man altid, hvor forbindingen ligger henne på den, der er såret. Vi bruger så meget tid på træningen inde på stuerne, så vi kan tage det med i terrænet og have en kobling til den operative kontekst.”
HVORFOR GÅR VI IKKE PÅ GRÆSSET?
TILHØRER DET DRONNINGEN?
Myten fortæller os, at græsset på kasernen enten tilhører obersten eller dronningen. Naturligvis må mindst en af forklaringerne være forkert.
Sandheden er imidlertid, at ”der faktisk ikke er en helt god forklaring på, at man ikke går på græsplænen. Udover at man gerne vil have en pæn græsplæne til parader. Så ligesom I kan se nogen steder i det civile, at der står ”Gå ikke på græsset”, så går vi egentlig heller ikke på græsset på Hærens kaserner.”
FORDI DET SER GODT UD?
Myten vil, at delingen trædes an i højderækkefølge, så det ser godt ud.
Sandheden er et stykke hen ad vejen den samme! ”Det har vi egentlig altid gjort. Jeg tror i virkeligheden, det var for, at det skulle se pænt ud. Jeg synes, at hvis man skal gøre det ordentligt, så lad dem, der er knap så høje, gå forrest. For ellers bliver tempoet alt for højt. Jeg er selv ikke særlig høj, og da jeg selv startede, var jeg altid bagerst.”
Drømmer du om at få en plads på forreste geled til næste parade? Med denne omskoling til støvlepudsning kan du få dine støvler til at skinne som aldrig før og imponere din befalingsmand til næste udrustningskontrol.
Det skal du bruge:
1. Den røde børste
2. Påføringsbørste
3. Sværte eller minkolie
4. Blankebørste
5. Nylonstrømper
Start med at fjerne dine snørebånd, hvis dine støvler er våde og mudrede. Læg evt. snørebåndene i blød. Brug derefter vand til at rengøre dine støvler for at fjerne snavs, og brug eventuelt den røde børste, der gerne må blive beskidt, alt efter behov.
Når du har skrubbet overfladen ren, er det tid til at vende dine støvler om og tage et kig på sålerne. Brug dit knofedt til at skrubbe grundigt med den røde børste for at få snavset af. Brug derefter spidsen af børsten til at fjerne eventuelle sten, der har sat sig fast. Lad støvlerne tørre helt – eventuelt i tørrestuen eller ved brug af en føntørrer, hvis det skal gå
Er du i tvivl, om du skal bruge sværte eller minkolie på dine støvler, så hiv fat i den fra delingen med de mest skinnede støvler. Hvis ingen i delingen kan svare på det, så spørg en af dine befalingsmænd.
Hvis dine støvler er våde indvendigt, så læg papir ned i dem, mens du pudser dem udvendigt. Lad papiret suge, indtil de er tørre, eller du skal bruge dem igen.
Når støvlerne er tørre, bruges påføringsbørsten til at smøre støvlerne ind i sværte eller minkolie. Herefter fordeler du al sværten eller minkolien ud på hele støvlen. Undgå så vidt muligt at smøre hullerne til snørebåndene ind.
Sæt det sidste præg på dine støvler ved at lægge blankebørsten ind i din mors gamle nylonstrømper. Husk at sikre dig, at din mor er færdig med at bruge dem, inden du snupper dem. Og hvis hun ikke er det, kan du sagtens bruge blankebørsten uden nylonstrømper, når støvlerne skal pudses op.
Nu kan du med ro i sindet sætte dine snørebånd tilbage i støvlerne og glæde dig over det skinnende syn.
Hvordan klarer man sig i fjendeland uden den basale udrustning, som en kampsoldat altid har med i felten? Hvad gør man, hvis man mister sin rygsæk og står tilbage med sig selv, sine kammerater og sit våben? Det har de nye konstabelelever fra Opklaringsbataljonen på Bornholm afprøvet på egen krop.
I alternative sheltere ligger grupperne spredt ud over skoven. De ligger så tæt, at de kan mærke hinandens varme ånde i nakken. Uden sovepose og liggeunderlag er deres kropsvarme det eneste, der kan holde kulden på afstand en kold nat i januar.
Skoven er knap vågnet, før alle 70 konstabelelever fra 7. og 8. deling samles. De løber en tur for at få varmen, og herefter starter undervisningen. Dagens pensum: Hvad gør man, hvis man falder i vandet og ikke har andet tøj end det, der nu er drivvådt?
“Selvom jeres tøj er vådt, så beskytter det stadig mod kulden. Start med at tage tøjet af på overkroppen, og vrid så meget vand ud af det, I kan. Tag det våde tøj på igen, inden I fortsætter nedad,” forklarer øvelseslederen.
Teorien er på plads. HRU’erne går mod havet, og på øvelseslederens kommando går de arm i arm ud i Østersøen. De vender sig mod land, og på endnu en kommando lægger de sig ned i de iskolde bølger, som omgiver Danmark i januar måned.
Gardehusarregimentets 3. bataljon, der holder til på Almegårds Kaserne på Bornholm, er bemandet af opklaringssoldater - også kaldet spejderenheder. Opklaringssoldater deltager i kampen helt fremme og gerne bag fjendens linjer. Opgaven er at opklare, hvem fjenden er, hvilke våben de har, og hvor mange de er. Spejderenhedens efterretninger og deres viden om fjenden kan potentielt ændre udfaldet i en krig.
Feltkundskab eller FEKU, som det kaldes i daglig tale, er en disciplin, som alle soldater undervises
“De lærer at klare sig under de værste omstændigheder.”
– Øvelsesleder
• Be bold, start cold. Du kan altid tage noget mere tøj på. Så start til den kolde side, så undgår du at svede og blive våd og dermed også kold.
• Få noget på hovedet. Rigtig meget varme går ud gennem hovedet. Brug det til at få noget varme ud af kroppen, når du går, eller til at holde på varme, når du står stille.
• Termoregulering er konstant. Du skal altid vurdere, om du har påklædt dig optimalt i forhold til den givne situation.
• Regnjakken er god til at holde varmen. Udnyt den, når du har muligheden
• Hold yderlegemerne i gang, mens de er varme. Det er sværere at blive varm, når først man er kold.
• Det er din kropsvarme, der skaber varmen i soveposen. Det er derfor en god idé at være varm, inden du går i posen, således at posen kan reflektere din kropsvarme.
i. På Bornholm er det dog særlig vigtigt med gode evner i faget. På den “forkerte” side af fronten er der ingen hjælp at hente. “De lærer at klare sig under de værste omstændigheder,” fortæller øvelseslederen og fortsætter: “De skal kunne overleve, hvis de mister deres rygsæk, møder fjenden eller bliver splittet fra hinanden.”
Tilbage i bølgerne har HRU’erne ligget i det kolde vand et par minutter, da øvelseslederen beder dem rejse sig. Lettelsen over, at tiden i vandet snart er overstået, lyser ud af deres øjne! Om lidt kan de få varmen igen. “Husk nu på, at jeg ikke lader jer gøre noget, som jeg ikke selv har prøvet på egen krop, ” råber øvelseslederen og forsøger at overdøve de larmende bølger. Men de får ikke lov til at komme op af vandet. I stedet beder øvelseslederen dem lægge sig ned igen. Bølgerne skvulper endnu en gang ind over dem. Ansigterne forsvinder gentagne gange i vandet for at dukke op igen få sekunder efter. Luft ind, luft ud.
Instruktørerne står på stranden og holder øje med dem. Selv på afstand er det tydeligt, at flere konstabelelever er fjerne i blikket. Arm i arm danner soldaterne en mur mod bølgerne. Var det ikke for armkrogen, havde flere måske tabt kampen mod egne overlevelsesinstinkter og trangen til at rejse sig.
Efter fem minutter får de lov til at rejse sig og komme ud af de kolde bølger. De løber op på stranden, hopper op og ned, basker med armene og ryster ustyrligt på skulderne.
“Stå stille! Lad være med at hoppe. Mærk, hvordan jeres krop arbejder, hvordan den brænder for at få varmen,” lyder en gennemtrængende stemme fra øvelseslederen. Her står de nogle minutter og mærker kroppen i beredskab.
Ved hver deres shelter samles grupperne. Nu skal de omsætte teorien til praksis. De næste timer er altafgørende for at genopbygge kampkraft og vende den
“Mærk, hvordan jeres krop arbejder, hvordan den brænder for at få varmen.”
– Øvelsesleder
kurve, deres krop lige nu er på vej ned ad. De tager det våde tøj af overkroppen og vrider så meget vand ud som muligt. Derefter tager de det våde tøj på igen, præcis som de har lært. Med stivfrosne fingre forsøger flere uden held at få ild i tændbriketten. Med følelsesløse fingre er det en næsten umulig opgave, men efter lidt tid lykkes det. Én efter én finder de sig tilrette under hver sin alternative finske sauna. Mens soldaterne er udvidende om, hvordan de om få timer skal slå ihjel, slagte og tilberede deres egen mad, falder skoven til ro. Alle mand hver for sig. Fokus på at få varmen. n
Louise MaegaardSe videoen om konstabelelevernes FEKUøvelse på SOLDATENs YouTube-kanal.
FORBEHOLD: SERGENTERNES GENIALITETER HOLDER DET HER SEGMENT I LIVE, OG DET ER EN FORNØJELSE, AT I SENDER CITATERNE IND. HUSK DOG ALTID: DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT.
Is i maven, ild i øjnene!
DEN STANDARD, DU PASSERER, ER DET
DEN STANDARD, DU ACCEPTERER?
Hvis der kommer en hveps, mens I står i ret, så æd den!
Ørepropperne sidder åbenbart så langt inde, at de rører ved hinanden.
DEN ENESTE LIGNING, DU NOGENSINDE FÅR BRUG FOR, ER
AGGRESSIVITET X HASTIGHED = RESULTAT
I har allerede fået det at vide tre gange:
Første, eneste og sidste gang!
SG fra Sirius:
“Luften heroppe er så ren, at man bliver nødt til at ryge for at kompensere.”
ENTEN HAR MAN HOLDNING. ELLERS SÅ MISTER MAN DEN!
LUK MUNDEN, NÅR I SPYTTER!
Når jeg kommer hjem, går jeg i bad, tager uniform på, sætter mig på min seng, stirrer ind i væggen og venter på, at det bliver mandag.
HVIS DU BRÆNDER INDE MED ET GENIALT CITAT FRA DIN BEFALINGSMAND, SÅ TØV IKKE MED AT SENDE DET VORES VEJ PÅ @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
Vi i Værnepligtsrådet
er din tillidsorganisation gennem din værnepligt. Derfor arbejder vi også aktivt på at forbedre jeres vilkår. Her kan du læse nogle af vores mærkesager. Vi arbejder ud fra vores principprogram, der er darbejdet af landstalsmændene.
Økonomiske forhold
Rekruttering
I forbindelse med rekruttering til Forsvarets uddannelser skal det tilsikres, at den information, som de værnepligtige modtager, er fyldestgørende og objektiv. Værnepligtige skal have oplæg og orientering omkring værnsfælles muligheder i Forsvaret samt oplyses om mulighederne for at skifte værn eller tjenestested med henblik på videre uddannelse.
Indkvartering Værnepligtige skal sikres, at indkvarteringsforholdene på tjenestestederne lever op til en acceptabel standard, hvor ensretning på tværs af tjenestestederne tilstræbes.
Værnepligtige skal ikke påføres udgifter eller økonomiske ulemper grundet deres tjeneste.
Ligestilling
Vi arbejder for lige rettigheder og ansættelsesforhold på tværs af alle køn. Vi ønsker, at alle værnepligtige ansættes på lige fod, og at alle er underlagt de sammen vilkår uanset social baggrund.
Materiel
Der skal tilsikres beholdning af nødvendigt materiel, som skal udleveres til tiden, med fokus på arbejdsmiljøudstyr, således at de rigtige størrelser kan udleveres, når behovet er der. Derudover skal udleveringen af materiel ensrettes alle værnepligtige imellem, særligt internt i delingen, med undtagelse af lokale tjenesteforhold.
Infirmeri
Værnepligtige skal stilles, som var de dækket af den offentlige sygesikring. Både værnepligtige mænd og kvinder skal have udleveret Forsvarets sorte akutkort samt beholde det gule sygesikringskort.
Cafeteria
Værnepligtige skal have adgang til sund, nærende og varieret kost, der stemmer overens med de fysiske krav, som Forsvaret stiller de værnepligtige. Der skal tages hensyn til diverse allergener samt religiøse og moralske overbevisninger.
I starten af februar var vi ude og møde jer på tjenestesteder under vores orienteringsrunde.
Vi har holdt et oplæg for jer, hvor vi introducerede jer til, hvem vi er, og hvad I kan bruge os til.
Vi har derefter afholdt møder med jeres ledelse. Efter orienteringsrunden har vi haft besøg af alle jeres talsmænd til talsmandskursus (CENTA), så de er klædt godt på til at varetage deres virke.
I har fået mange informationer det sidste stykke tid, så herunder oplyser vi jer om de vigtigste punkter fra vores præsentation.
Sygdom i felten
Værnepligtsrådet er der for dig
Vi støtter og vejleder jer som jeres tillidsorganisation.
Vagttelefonen
Vi kan kontaktes på vagttelefonen 24/7 på: 32 66 55 50
Hvis du bliver meget syg på feltøvelse, bliver du kørt hjem på kasernen eller sendt helt hjem for at blive rask. Du kan finde retningslinjer for sygdom i felten på: vaernepligtsraadet.dk
Ørepropper
De gule ørepropper, du får udleveret, bør max bruges fire-fem gange. Du kan få udleveret nye af forsyneren ved enten at melde det til NK DEL eller gennem MG forsyner-ordningen.
Frokostpause
I har ret til 29 minutters frokostpause. Dette gælder dog ikke i felten. De 29 minutter er eksklusiv militær stilletid, omklædning mv.
Engangshandsker
Våbenolie kan være allergi- og kræftfremkaldende ved direkte kontakt. Derfor er det vigtigt, at du husker at bruge engangshandsker. Få dig med fordel en god vane med altid at have et par liggende i dit vedelsæt.
SANDRA E. S. THORSHAUGE
HBU hold FEB23
Jydske Dragonregiment
VAGTTELEFON: 32 66 55 50
MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK
www.vaernepligtsraadet.dk
ASTRID N. HVIDBERG
HBU hold AUG23
Trænregimentet Aalborg
Skyd med kamera i stedet for riffel. Dyk ned under overfladen, og opdag de uendelige uddannelsesmuligheder. Ansøg om at blive SOLDATENs næste skrivende journalist eller videojournalist.
VI FORVENTER, AT DU:
• Har flair for at skrive og tage billeder eller video
• Er samarbejdsvillig og social
• Har god situationsfornemmelse
• Er værnepligtig lige nu
ANSØGNINGENS INDHOLD
• En skriftlig motiveret ansøgning og dit CV
• En kort beskrivelse af dig selv
• Dine seks bedste billeder
• Skrivende journalist: Et bud på en artikel til bladet
• Videojournalist: En video mellem 30 sek. og 1 min.
• Navn, MA-nummer og tjenestested
PRAKTISK INFO:
• Du ansættes på værnepligtslignende vilkår fra 1. juni 2024 til 31. december 2024
• Du producerer fire blade eller videomateriale sammen med to kollegaer
• Du har kontor og værelse med havudsigt på Marinestation København
ANSØGNING SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK
ANSØGNINGSFRIST: Søndag den 21. april 2024
Læs mere på SOLDATEN.DK/JOB