SOLDATEN | 2. Udgave | 2023

DU HAR NU FUNDET DET RETTE BEN AT STÅ PÅ

… Nu sætter vi ild i målet

Du har måske genovervejet din militære eksistens, når det hele virker umuligt. Men bare rolig, for rekrutchok-fasen er fortid, og din værnepligt er først lige startet. Så spænd din huefelt, og tag sikkerhedsbrillerne på, for der kommer til at være fart over feltet fra nu af. Saml delingen, og bliv en weekend på kasernen, vedligehold dine grejer inden messen, og spring ud i enhver mudderpøl, du kommer forbi. Men husk: Du kommer ikke igennem værnepligten alene. I klarer den som et team. Så husk at hjælpe hinanden, så får I den fedeste oplevelse SAMMEN.

I dette nummer af SOLDATEN kan du på side 12 læse om Jægerkorpset, når de en sen aften skal gennemføre et bagholdsangreb på en fjendtlig køretøjskolonne. Derudover har du en enestående mulighed for at blive klogere på Hjemmeværnets specialenhed, SSR, når de gennemfører optagelsesweekend for de nye aspiranter på side 24. Hvis du undrer dig over, hvordan livet som militærpolitielev ser ud, så kan du blive klogere på det på side 18, når de under deres samarbejdsøvelse lærer at arbejde sammen under pressede omstændigheder. Sidst, men ikke mindst, kan du læse med på side 6, når de værnpligtige i den nyeste gren af værnepligten, træner deres færdigheder under deres feltøvelse.

HUSK, at du altid kan kontakte os på vores sociale medier, hvis du har nogen spørgsmål. Og så er du mere end velkommen til at kontakte os, hvis du allerede nu ved, at I skal lave noget fedt i din værnepligt, hvor SOLDATEN selvfølgelig skal komme og følge jer. n

Vi ses, måske, inden længe Caroline, Sanshiro & Sarah Journalister på SOLDATEN

KONTAKT OS

Sarah Sønderhøj Stub Petersen VPL-SOLDAT01@mil.dk

Tlf.: 32 66 50 23

Gennemført HBU på hold FEB 22 v. Føringsstøtteregimentet i Fredericia

Caroline Amalie Dittweiler

VPL-SOLDAT02@mil.dk

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført SBU på hold AUG 22 v. Søværnet i Frederikshavn

Sanshiro Frederik Komatsu Kræmmer VPL-SOLDAT03@mil.dk

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 22 v. Gardehusarregimentet i Slagelse

Udgiver:

Forsvarskommandoens Kommunikationssektion

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende

redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion:

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

Caroline Amalie Dittweiler

Sanshiro F. Komatsu Kræmmer

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete

Oplag: 2.900

Bagsidefotograf: Sophia Bianca Salskov Jakobsen

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nød-vendigvis kommunikations-afdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores

Youtube: SOLDATEN

Kort & Godt

Milepæl: F-35 runder 2.000 flyvetimer

Det var med stolthed, at danskerne på Luke Air Force Base så flyene rulle ind med de danske flag på halen. De havde ansvaret for, at en af Danmarks mest sofistikerede og kapable våbenplatforme blev taget i brug og bidrog til pilotuddannelserne. I april 2021 ankom de første danske F-35 til Luke Air Force Base i Arizona efter færgeflyvning fra Lockheed Martin-fabrikkerne i Texas. Her knap to år og 2.000 flyvetimer senere er Lars, som er major og logistisk chef for de danske fly på Luke Air Force Base, stadigvæk stolt: ”De danske fly præsterer særdeles godt og lever fuldt op til de forventninger, vi har til dem. De har således opnået det planlagte antal af flyvetimer i begge de forgangne

år.” De gode resultater med F-35 på Luke Air Force Base giver et godt grundlag at bygge videre på i Danmarks rejse med det nye kampfly.

Kilde: Forsvaret.dk

Øget militært samarbejde i Østersøregionen

Chefen for Operationsstaben, generalmajor Michael Hyldgaard, besøgte i sidste måned det svenske militære hovedkvarter for blandt andet at drøfte mulighederne for et øget operativt samarbejde i Østersøregionen. Mødet havde til formål at følge op på både det danske og svenske ønske om et udvidet og tættere militært samarbejde mellem Danmark og Sverige på baggrund af det ændrede trusselsbillede i Europa. ”Med det nye fokus på Østersøregionen er det væsentligt med et tæt samarbejde med Sverige. Vi har en lang tradition for samarbejde med Sverige både bilateralt i rammen af det nordiske samarbejde og i det internationale engagement. Forsvarssamarbejdet styrker os, og det er til gavn for både Danmarks og Sveriges sikkerhed”, siger generalmajor Michael Hyldgaard.

Kilde: Forsvaret.dk

Travlt år for Danmarks afvisningsberedskab

2022 var et travlt år for Flyvevåbnets F-16 afvisningsberedskab. Med 80 flyvninger var der omkring dobbelt så mange opgaver som i de foregående år. Især over Østersøen var der mange flyvninger. De internationale spændinger i Europa har også kunnet mærkes hos Fighter Wing Skrydstrup og i Flyvevåbnet, hvor piloter året rundt står klar til at gå på vingerne med ganske få minutters varsel. Herfra er piloterne på beredskab med den overordnede opgave at hævde og håndhæve Danmarks suverænitet og yde støtte til civile fly.

Kilde: Forsvaret.dk

Fotograf: Försvarsmakten

Fotograf: Steen Hartov, Flyverkommandoen

Fotograf: Flyvevåbnets Fototjeneste

Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye

i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK

MOBILISERINGSVÆRNEPLIGTEN

KAMPSOLDATERNES SPRINGBRÆT til en professionel karriere

De værnepligtige i mobiliseringsværnepligten befinder sig lige nu under en feltøvelse, hvor deres færdigheder som kampsoldater skal trænes. Læs med, når menig Gjessø og kaptajn Christensen sætter ord på, hvad denne uddannelse kan give til en kommende karriere som professionel soldat.

“DET ER BENHÅRDT ARBEJDE”

MG Gjessø er værnepligtig og afslutter inden længe sin tjeneste ved mobiliseringsværnepligten. Lige nu befinder hele kompagniet sig under feltøvelsen KFT, kampstilling, frigørelse og tilbagegang. Delingerne har de sidste tre døgn forberedt og udbedret deres kampstillinger, som de skal bruge til øvelsen tidligt næste morgen.

Øvelsen træner soldaternes kompetencer, så de bliver gode til at kæmpe bagud til en ny og nærtliggende stilling. De skal vinde tid over for fjenden, så de kan forberede sig til et nyt angreb.

“DET KRÆVER DEDIKATION OG MOTIVATION”

“Det har været hårdt, lærerigt, men også rigtig fedt. Især kammeratskabet,” fortæller menig Gjessø smilende om sin værnepligt. At det har været hårdt og lærerigt, har for ham også krævet at kunne håndtere presset i længere tid ad gangen. Især da værnepligten er det længere. “Efter fire måneders tjeneste afsluttede de andre værnepligtshold ved Gardehusarregimentet deres basisuddannelse. Der er mobiliseringsværnepligten kun halvvejs, og det kræver dedikation og motivation for soldaterne at holde det kørende de sidste fire måneder,” fortæller KC C.R.K. Christensen.

De overvejelser har de værnepligtige ved MBU gjort sig, inden de søgte lige præcis den her uddannelse. En stor del af dem drømmer derfor også om at gøre videre karriere i Forsvaret.

“Jeg så rigtig meget frem til den grønne tjeneste, og at der var pres på. Derfor giver otte måneder mening for mig,” siger menig Gjessø. De fleste af hans delingskammerater har søgt ind i mobiliseringsværnepligten af samme årsag, og der er flere, der ønsker at fortsætte som konstabel.

“Vi har en høj hvervningsprocent, omkring 40-50% vælger at søge videre, efter de har aftjent deres værnepligt,” forklarer KC Christensen.

NÅR FJENDEN KOMMER

Tilbage i felten er uniformerne dækket af mudder og jord. De værnepligtige har brugt mange timer, sved og flid på at grave og udbedre de bedste kampstillinger. Og de ligger nu spændte og klar til, at det går løs. Helt stille ligger 1. deling i grupperammen i deres kampstillinger og skuer ud over landskabet. Der er så stille, at de kan høre hinandens åndedræt, som laver dampe i den kolde luft. Og med ét går indøvelsen i gang. “Bang, bang, bang!” lyder det. Der er er fjendtlig aktivitet i horisonten, og 1. gruppe begynder at frigøre sig og trækker tilbage. Alle er i alarmberedskab og rykker forskudt væk fra deres primære kampstillinger til deres kampstillinger i dybden. Soldaternes blik er fokuseret og målrettet. Det er nu, det gælder. Ved en lastbil på vejen er der samlingspunkt, og de tre grupper løber forsigtigt hen og samles. Pulsen falder igen hos soldaterne, og al fokus er på at gøre sig klar i deres kampstilling, så de kan bekæmpe fjenden igen. Der er ingen tvivl, alle ved, hvor de skal være, og er klar til næste stilling.

“VI VED JO, HVOR MEGET DU

KAN”

Én af dem, som iagttager de værnepligtiges dedikation og flid, er kompagnichef C.R.K. Christensen, som er med ude og følge deres feltture.

“De er taktisk på, fra øvelsen starter, til den slutter,” understreger KC Christensen. “De skal kunne opretholde og genopbygge kampkraften under en hel øvelse uanset omstændighederne.

“Vi har en høj hvervningsprocent, omkring 40-50% vælger at søge videre, efter de har aftjent deres værnepligt”

– KC Christensen, chef for MBU

“Vi bliver uddannede kampsoldater”

– Menig Gjessø

Koldt og vådt vejr er med til at slide på soldaten og kampkraften. Derfor er det vigtigt, at de bruger de værktøjer, de har lært i form af for eksempel termoregulering og forplejning. Det hele er taktisk, også at forpleje og have styr på sig selv. Hver gang soldaterne foretager en handling, så gør de det taktisk. Det betyder noget for soldaten,” forklarer kompagnichefen.

I starten går de værnepligtige grundigt til værks for at lære de fundamentale færdigheder for at arbejde og være en god soldat i felten. ”På den måde arbejder man med fokus på progression hele vejen igennem tjenesten,” siger KC Christensen. Der er sat mange øvelser i programmet i de otte måneder, hvor de værnepligtige også skal arbejde med deres håndtering af pres.

“Håndtering af pres er en kompetence, hvor vi rykker grænsen fra øvelse til øvelse. Så hvis de oplever, at de ikke kan mere, så kan vi fortælle dem, at vi ved jo, at de kan meget mere endnu. Det har vi set før, så de kan sagtens fortsætte. Det er også

MÅLRETTET PROGRAM

Mobiliseringsværnepligten er otte intensive måneder, der har stort fokus på træningen til at blive professionel soldat. Uddannelsen er længere end den almene værnepligt, som varer fire måneder. Det betyder også, at der er tid til fordybelse i de enkelte fag, herunder også et supplement af flere fag, der blandt andet er taget fra HRU’en som blandt andet KFT, Kampstilling, frigørelse og tilbagegang.

I oktober måned fik de værnepligtige tildelt deres funktion for den sidste del af deres værnepligt. Her fik menig Gjessø funktionen LMG-skytte, let maskingeværskytte. Dette er noget, han har kunnet fordybe sig i under feltøvelser, men også under skydeperioderne i Borris. “Skydeperioden i Boris var noget af det fedeste. Især fordi, at jeg langt om længe fik lov til at skyde med LMG’en,” afslutter menig Gjessø begejstret. n

Caroline Amalie Dittweiler

Bliv klog på mobiliseringsværnepligten

Mobiliseringsværnepligten, MBU, blev etableret i august 2021 og aftjenes ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Værnepligten varer otte måneder, hvor der bliver lagt stor vægt på enheds- og funktionsuddannelse.

Ved endt uddannelsesforløb ved MBU, indgår man i en mobiliseringsreserve på en femårig genindkaldelseskontrakt, hvor man kan blive indkaldt til et efteruddannelsesforløb, såfremt der er behov for det, f.eks. i tilfælde af krig.

Den største forskel fra Hærens basisuddannelse og MBU’en er enhedsuddannelse, hvor soldaterne løser taktiske aktiviteter som deling. Desuden modtager alle soldater en funktionsuddannelse i MBU’en.

Det vil sige, at man får tildelt en rolle som for eksempel LMG-skytte, sygehjælper eller gevær 1-skytte. Ud fra dette kan man sammensætte en funktionsdygtig gruppe, hvor enkeltmanden har sit eget speciale at styrke gruppen med.

Efter de har aftjent deres værnepligt står soldaterne udrustet med en stor mængde færdigheder i bagagen. Med dem kan de søge ind på en FKU, Forkortet Konstabel Uddannelse, som varer fire måneder.

Se videoartiklen om mobiliseringsværnepligtens feltøvelse på vores Youtube-kanal her:

FORSVARETS PATRULJEREDSKAB I

NORDØSTGRØNLAND

Sirius hundeslæde

Slædepatruljen Sirius dækker en kyststrækning på 18.000 km i Nordøstgrønlands uberørte nationalpark. Strækningen går fra Hall Land længst mod vest og hele vejen rundt til Scoresbysund i syd. Patruljens hundeslæder er udviklet til at krydse alt terræn, herunder blank is, opskruet is, sne, slush, græs, sten og sand, så den kan komme frem overalt i Grønland.

Fupperne, også kendt som Sirius-folkene, har udviklet hundeslæden gennem mange år med inspiration fra de grønlandske fangeres slæder. Fupperne bygger selv slæderne, for hvis man kan bygge dem, så kan man også reparere dem, hvis de går i stykker under en patrulje. En slæde kører ca. 10.000 km, inden den bliver pensioneret, og der skal bygges en ny. Slæden vejer i sig selv 55-75 kg, men den kan pakkes til at bære helt op til 700 kg. n

Fakta:

INDFØRT VED FORSVARET: 1950

ANTAL: 6 stk.

BASE: Daneborg, Nordøstgrønland

LÆNGDE: 3,3-4,3 M

TOTALVÆGT MED TILBEHØR OG 10

DAGES OPPAKNING: 480 KG

GENNEMSNITSFART: 5 km/t

TOPFART: 35 km/t

BESÆTNING: 2 fupper og 13 slædehunde

Kilde: Slædepatruljen Sirius

Feltspader

Bummerter fra værnepligtige, der ikke bliver glemt lige foreløbigt

Mangel på, måske, latrinets vigtigste materiel

Det var tredje dag under feltøvelsen. 2. deling kunne se frem til snart at afslutte øvelsen og komme hjem i en dejlig varm seng. Men det var ikke alle, der kunne tænke så langt ud i fremtiden. Menig Genbrug var blevet trængende og satte fart mod BSO’ets latrin. Ved nærmere eftersyn kunne menig Genbrug ikke spotte nogle nye latrinposer, hvilket betød, at han i høj fart måtte forbi MAT-området. Til menig Genbrugs store overraskelse var der heller ingen nye latrinposer at finde her. Han måtte tænke kreativt, for det kunne i hvert fald ikke vente, til han kom tilbage på kasernen. Menig Genbrug drog nu tilbage mod latrinet for at komme af med sine efterladenskaber, så sig omkring og nåede frem til den nemmeste og hurtigste løsning. I en hurtig bevægelse tog menig Genbrug låget af latrinspanden, fiskede en brugt pose op og fik ordnet det, han skulle, ned i den i forvejen brugte pose. Fra nu af sørger menig Genbrug for, at der er rigeligt med latrinposer i MAT-kassen.

En alternativ måde at kontrollere sit gevær på

I starten af værnepligten bliver man hurtigt omskolet til, at et gevær ikke er et stykke legetøj, og derfor skal behandles med respekt. Det vil altså sige, at geværet altid skal være på safe, og fingeren aldrig må være på aftrækkeren, såfremt man ikke har tænkt sig at skyde. Under en lang og udmattende felttur sidder menig Skydeglad og hans kammerater i BSO’et efter et ildoverfald, hvor de lige får nævnt: “Husk at sikre jeres gevær.” Alle ser ned på deres gevær for at kontrollere, om pilen står på ‘S’, undtagen menig Skydeglad. Han fører fingeren hen til aftrækkeren og tager et bevidst aftræk for at kontrollere, om geværet var på safe eller ej, da det jo er langt nemmere i hans optik. Til alles overraskelse lyder der et brag i den tætte skov, hvorefter menig Skydeglad konstaterer: “Ja, det var jo ikke sikret, så det må jeg hellere få gjort.”

Når nikotinen rammer

Det var en sen aften under bevogtningsøvelse. Menig Nikotinskæv og hans kammerat stod alene ved en af bevogtningsposterne. Kedsomheden begyndte lige så stille at nærme sig, og der var stadig en time tilbage af vagten. Hans kammerat var det, man ville kategorisere som delingens mest rutinerede snus-tager. Kammeraten tilbød menig Nikotinskæv en skive, for så skete der i det mindste noget på deres vagt. Menig Nikotinskæv tog tøvende imod skiven, og fik den placeret under læben. Idet han fik placeret skiven, kom deres sergent gående rundt om hjørnet for at høre, hvordan det stod til ved deres post. Men inden der var nogen af dem, der nåede at sige noget, brækkede menig Nikotinskæv sig ud over sergentens støvler, hvorefter han måtte prøve at redde den ved at sige, han blot fik det lidt dårligt.

Et stort vandbad

Under en lang og hård patruljeøvelse blev menig Tørstig og hans kammerater presset på både tørt og vådt. Det var efterhånden flere timer siden, at de havde fået muligheden for at fylde deres dunkdrikke op. Munden begyndte lige så stille og blive mere og mere tør. Efter mange kilometer i benene med fuld oppakning kunne menig Tørstig og hans kammerater ane vejens endepunkt i horisonten. Tempoet blev sat op i håbet om fyldte vanddunke inden længe. Vandkilden viste sig dog at være en stor, mudret og klam sø, hvor der kun var en vej igennem. Og det var fremad. Menig Tørstig øjnede muligheden for endelig at slukke sin tørst. Så i en glidende bevægelse kom munden ned til vandoverfladen, og med et par slurke fra det klamme søvand, kunne menig Tørstig nu kæmpe sig videre gennem patruljeøvelsen. Om han fik bakterier eller andre ufornøjelige ting ned i maven, vides ikke med sikkerhed.

JÆGERKORPSET INDØVER BAGHOLDSANGREB

Læs med, når SOLDATEN kommer helt tæt på Jægerkorpset. De har i aften og i nat til opgave at udføre et bagholdsangreb og nedkæmpe en fjendtlig kolonne. Som et twist under angrebet bliver en af deres kammerater skudt i maven, så der bliver hurtigt iværksat en effektiv plan, hvor deres specialer kommer i spil.

KLARGØRING FØR ANGREB

Dagens befaling er slut, og klargøringen før afmarch er sat i værk. 2. squadron skal i aften og nat gennemføre et bagholdsangreb på en fjendtlig køretøjskolonne og tilfangetage en HVT (high value target), der befinder sig i kolonnen, og nedkæmpe den resterende fjende.

Tilbage på Flyvestation Aalborg er patruljen klar til at sidde op på motorcykler og MRZRs, som er et lille og taktisk terrængående køretøj, der kan komme vidt omkring. I mørkets frembrud kommer patruljen susende på en lang enkeltkolonne mod deres første lokation.

EN ARBEJDSPLADS UDOVER DET SÆDVANLIGE

“Arbejdet som jægersoldat minder meget lidt om andre arbejdspladser. At være jægersoldat er mere en livsstil end en arbejdsplads. Man bruger mere tid her, end man bruger andre steder. Derfor bliver det også hurtigt en del af ens identitet,” fortæller Emil, som er operativ jægersoldat. Arbejdsdagen starter typisk ved 7-tiden ligesom på mange andre arbejdspladser, men arbejdet varierer hele tiden. Ved Jægerkorpset er arbejdsopgaverne ofte delt ind i uger, hvor der er fokus på de samme fag eller aktiviteter i én eller flere uger. “Der kan være uger, hvor vi springer

JÆGERUDDANNELSEN 2023-24

i faldskærm, næste uge træner vi bagholdsangreb, og ugen efter øver vi CQB, Close Quarter Battle, som er kamp i bygninger. Så der er en stor variation i det, vi laver,” fortæller Emil. Udover den daglige træning på Flyvestationen deltager jægersoldaterne også i udenlandske kurser og i

samtræning med andre enheder, hvor de kommer ud af landet og arbejder sammen med soldater fra andre nationer og deres samarbejdspartnere.

Ved siden af de forskellige moduler bliver der også afsat et par uger om året, hvor hver jægersoldat dyrker sit individuelle speciale og sin egen patruljefunktion, så de får opretholdt niveauet.

IVÆRKSÆTTELSE AF PLANEN

En time efter, at kolonnen er kørt fra Flyvestationen, ankommer de, og køretøjerne bliver hurtigt placeret taktisk. Det første hold er allerede nu ude og

analysere terrænet for gode placeringer for bagholdet. Kort tid efter kommer de tilbage, giver en kort briefing, og så bliver planen ellers iværksat. I lette og hurtige bevægelser kommer de frem til lokationen for bagholdet. Patruljen lægger sig godt til rette bag en bakketop med gode observationsmuligheder ned mod vejen, hvor fjenden vil komme kørende.

En drone bliver sat i luften for at klarlægge, hvornår kolonnen vil komme kørende. Lyden fra dronens propeller og vindens susen i trætoppene er det eneste, der er at høre i miles omkreds. Terrænet er helt øde, men hvad fjenden ikke ved er, at pa-

“Husk, du kommer ikke igennem optagelsen alene, du gør det som et hold”

– Carl, operativ jægersoldat

Eleverne er lige nu under jægerbasisuddannelse, hvor de indøver CQB, Close Quater Battle, i hangaren.

truljen i dette øjeblik ligger klar til at nedkæmpe dem.

FJENDEN I SIGTE

Efter 20 minutter bliver der kaldt over radioen. Fjenden er nu to minutter væk fra bagholdsstedet. Patruljen indtager deres stilling, og den brummende lyd fra fjendens køretøjer bliver tydeligere og tydeligere. Kolonnen er nu i sigte, og et brag lyder foran det forreste køretøj, efterfulgt af et højt brag fra den bagerste vogn. Ilden er fri, og patronhylstrene farer igennem luften.

Jægerne har stormet og nedkæmpet køretøjskolonnen, hvor de herefter har lokaliseret den eftertragtede officer, som bliver eskorteret ud af bilen til afhøring. Den fjendtlige styrke må efter kort tids kamp erkende, at det er et tabt slag.

Ved kontrol af livstegn ved fjenden konstaterer jægersoldat Tobias til sin store overraskelse, at hans kammerat ligger såret blandt de nedkæmpede fjender. “Shit, det er én af vores egne,” udbryder Tobias, hvorefter han får kaldt op over radioen, at han har brug for en medic hurtigst muligt. I lynets hast ankommer en medic til stedet, hvorefter Tobias og medic i samarbejde får nødflyttet deres kollega bag ved bakketoppen. Det står hurtigt klart,

at deres kammerat er i livsfare efter skud i maven og benet, og skal behandles med det samme. Der bliver lagt en hurtig og midlertidig forbinding, så en yderligere og mere effektiv behandling kan finde sted på en sikker lokation. En brummen nærmer sig, og gennem deres NVG, Night Vision Goggles, kan de se, at det er deres eget køretøj, der er klar til afhentning af dem.

“JEG HAR VIDST, AT JEG VILLE

VÆRE JÆGERSOLDAT SIDEN 7. KLASSE”

Livet som jægersoldat er barskt og hårdt. Derfor er det heller ikke hvem som helst, der er egnet til opgaven. “Instruktørerne gennemfører en grundig udvælgelsesproces, når det handler om ansættelse af nye soldater i Jægerkorpset. Der bliver ikke gået på kompromis, selvom vi mangler soldater heroppe,” fortæller Jægerkorpsets rekrutteringsbefalingsmand og instruktør ved Jægerkorpsets kursussektion, som er tidligere operativ jægersoldat. To af de operative jægersoldater, som er kommet gennem nåleøjet, er Carl og Emil. De indgår nu begge to i de aktive squadrons, der til daglig hører til på Flyvestation Aalborg.

“Siden 7. klasse har jeg vidst, at jeg ville i Jægerkorpset. Jeg er blevet inspireret af deres korpsånd og opgaveløsning gennem de dokumentarer og serier, der har kørt i fjernsynet gennem tiden,” fortæller Carl. Han er siden sin start i Jægerkorpset kun blevet bekræftet i det, han havde forventet. “Vi bruger mere tid heroppe, end vi gør derhjemme. Så det er klart, at

Forbered dig til Jægerkorpset med Carl og Emil

“Du skal ikke være bange for at søge jægeruddannelsen. Er du interesseret, så skal du se at få søgt. Når du starter på Forkursus, skal du give den alt, hvad du har. Du behøver ikke bruge energi på at tænke over, om du har gjort det godt nok, det skal instruktørerne nok bedømme og fortælle dig,” forklarer Emil, hvortil Carl supplerer: “Du skal virkelig også have gjort op med dig selv, om du virkelig gerne vil det her. For det kræver sindssygt meget af dig og din tid. Så sørg for at have et godt bagland, og forbered dem på, at Jægerkorpset kommer i første række i rigtig mange henseender.”

“Derudover så forbered dig grundigt. Søg alt den information, du kan, få trænet til de fysiske krav, men også de soldatermæssige færdigheder. Så skal det hele nok gå,” fortæller Carl.

det lidt er som en ekstra familie, vi har,” smiler Carl. Emil er enig og supplerer: “Folk har kæmpet hårdt for at være her, så det kommer også til udtryk gennem

“Det er en livsstil og identitet mere end det er en arbejdsplads”

– Emil, operativ jægersoldat

Patruljen er klar til at køre mod lokationen for bagholdsangebet på motorcykler og MRZRs, som er et lille og taktisk terrængående køretøj.

High Value Target er blevet lokaliseret og hevet ud af bilen til afhøring.

dedikationen og motivationen til arbejdet. Alle går ind til en opgave med stor arbejdsglæde og engagement, hvilket til dels også skyldes de gode vilkår, der er sat for os.”

MED LIVET SOM INDSATS

Den sårede kammerat bliver placeret på ladet bag på køretøjet, og er nu klar til at køre mod et nyt behandlingssted. “Skynd jer lidt! Hvis ikke vi kommer afsted nu, så risikerer vi, at han dør!” bliver der råbt oppe fra passagersædet. Sidste mand springer med på ladet, og i et ryk kører køretøjet væk fra kamppladsen.

På et sikkert sted bliver den fornødne førstehjælp ydet til deres sårede kammerat. Et drop bliver lagt, så infektionen i skudsåret kan blive holdt nede. Rutinemæssigt løser hver jægersoldat sin specialopgave. I situationer som denne ved

alle præcis, hvordan de skal forholde sig. “Ved Jægerkorpset bruger vi den bedste mand til opgaven og ikke nødvendigvis den, der har den højeste grad,” fortæller Carl, som har været i Jægerkorpset de sidste fire år.

HELIKOPTEREN ER INDSAT

Den kritiske situation er blevet meldt op til kommandostationen, hvorfra der hurtigt bliver indsat en helikopter til afhentning af den sårede soldat. Transporttiden lyder på 30 minutter, så det handler om at bruge alle ressourcer på at holde deres kammerat i live.

Tiden er knap, for der er ikke lang tid til, før helikopteren er ved det aftalte pick-up punkt. Det er fysisk umuligt at lande på deres nuværende lokation, så der skal planlægges og tilrettelægges, så alle mand, både til lands og i luften, kan komme hurtigt og sikkert frem til en ny position. For en helikopter kommer ikke frem i stilhed, så der skal arbejdes effektivt, for at fjenden ikke når at lokalisere deres position. I høj hastighed farer køretøjet gennem terrænet, alt imens deres medic udfører yderligere undersøgelser og test. Samtidig er der en hjælper, der holder droppet, og en tredje mand sørger for psykisk førstehjælp.

Patruljens funktioner

En patrulje består af otte mand, der hver især er specialiseret inden for et givent område.

1. Patruljefører

2. Efterretningsspecialist, som ofte også er næstkommanderende

3. Medic

4. Medic

5. Radiomand

6. Finskytte

7. JTAC (Joint terminal attack controller)

8. Sprængningsmand

“3,

2, 1, NU”

Efter 15 minutters kørsel stopper køretøjet. Bølgernes brusen fra vandkanten er tydelig, og den sandede overflade indikerer, at de ikke er langt fra Vesterhavet. Havets bølger bliver for en kort stund overdøvet af helikopterens roterende propeller. Alle mand gør klar til at overdrage den sårede soldat, så det går så gnidningsfrit som muligt. Fire mand tager fat om båren, en femte holder droppet, og medic’en laver de sidste notater, så han er klar til at overdrage informationen til helikopterens SAR-team, Search And Rescue.

Helikopteren er nu få meter fra jorden, hvor blade, sand og sten begynder at suse rundt i luften. “På ‘nu’ løfter vi. 3, 2, 1, NU,” kommer det fra en af jægersoldaterne, som har et fast greb rundt om båren. På ingen tid er den sårede person bragt ind i helikopteren, informationen er overdraget, og jægersoldaterne er nu klar til at fortsætte deres øvelse. For natten er stadig ung, og øvelsen er langt fra færdig. n

*Navnene på de operative jægersoldater er opdigtede*

“Når først en kollega bliver såret, så går det rigtigt op for en, hvor alvorligt det er”

– Carl, operativ jægersoldat

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

Under indøvelsen af bagholdsangrebet er en af jægernes kammerater blevet ramt af skud i maven og benet, der skal behandles hurtigst muligt.

6 7 1 9

8 2

4 6 8

3 6

UNDERHOLDNING PÅ TØNDEN

TOILETPAPIR

2 7

Måludpegning RIV KAN DU DINE TAL? 7 6 4 5

Når du alligevel sidder og triller tommelfingre på kummen, kan du udnytte den korte alenetid, du har, med SOLDATENs TOILETPAPIR. Riv ud, hæng op, og fyld ud, men lad være med at tørre dig med det!

Kend dine huskeord

Optælling efter kamp

Gruppens stillingsindtagelse

Enkeltmandens stillingsindtagelse

Falkuse

Skydeteknisk

Gennemføres af gruppen efter et angreb

Klar til kamp

Skyttens sammenstød med fjenden

Iværksættelse af ildkamp

Raoform

Vamuk

Fadsum

Amaifoki

Vovs

Såsa

Fsdot

“VI TØR

TAGE ET VALG OM AT VÆRE DE UPOPULÆRE”

Et helt nyt hold militærpolitielever er lige startet på militærpolitiuddannelsen. De skal allerede på tredje dag igennem deres første samarbejdsøvelse. I dag bliver de trykket ekstra hårdt på maven, for samarbejde er alfa og omega som MP’er, uanset hvilken situation man står i.

“JEG HAR ALTID VIDST, AT JEG VILLE ARBEJDE FOR POLITIET”

Veloplagt møder nye elever ind til deres første ‘rigtige’ uge på Aalborg Kaserner uden at vide, hvad der venter dem rundt om hjørnet. To af eleverne er Stubberup og Srbinovski, der ser frem til en spændende og hård uddannelse. “Jeg vil gerne arbejde i politiet, men inden da, tog jeg min værnepligt, hvor jeg blev grebet af strukturen og Forsvaret. Derfor valgte jeg militærpolitiet, da det kombinerer de to ting, jeg kan se mig selv i,” fortæller Stubberup, hvortil Srbinovski supplerer: “Jeg vidste allerede inden værnepligten,

at jeg ville søge ind i militærpolitiet, så det krævede blot en værnepligt, så den gennemførte jeg og søgte dernæst ind ved Militærpolitiskolen.”

KAMPEN MOD DET UVISSE

Inde langs skovbrynet kommer en gruppe til syne. Tempoet er højt, og hullerne i enkeltkolonnen bliver større og større.

Eleverne har fået pulsen op, sved på panden, og syren i benene tager lige så stille til. Med rygsække, der trænger til at blive justeret, må en elev overlade sin rygsæk til en kammerat, så de kan følge instruktørens tempo. For eleverne ved godt, at de ikke er i mål, før alle er med. Med skub i ryggen og let løb får gruppen kæmpet sig igennem terrænets sandbanker, og inden længe venter et kort hvil. Bag sandbankernes top kommer de sidste to grupper til syne fra hver deres retning. De spotter hurtigt, at de er fremme ved næste stop, da den første grupper sidder og får sig en velfortjent pause.

FREMTIDENS MP’ER

“Det er i dag, de lærer, at én MP’er er ingen MP’er”

– Kaptajn Rahman

Elev Stubberup og

Sribinovskis tre bedste råd:

1. Marchtræning - bliv god til det, og øg gradvist vægten i tasken.

2. Alsidig træning er vejen frem –du skal være fysisk stærk, robust og have en god udholdenhed

3. Invester i nogle gode såler til dine støvler

MP’ER KOMMER I FLERE FORSKELLIGE FORMER

I starten af uddannelsen skal eleverne lære, at de skal kunne arbejde sammen for at fuldføre den overordnede opgave. “Under samarbejdsøvelsen skal eleverne trykkes lidt på maven, så vi rigtig kan se, hvordan de klarer både det fysiske og psykiske pres,” fortæller Ali Rahman, chef for Militærpolitiskolen. Formålet med samarbejdsøvelsen er at se, hvordan eleverne arbejder sammen, når de bliver presset. Det handler i lige så høj grad om at se, hvordan de samarbejder i deres teams, så de kan komplementere hinandens styrker og svagheder.

Et af kravene for at kunne søge ind på militærpolitiskolen er, at du har gennemført din værnepligt. Derudover er det underordnet, hvilket af de tre værn, man har gjort tjeneste ved. Det giver også et hold

af elever med forskellige rang og forskellige erfaringer. “Jeg synes, at det er fedt, at der kommer folk med så forskellige grader. Vi kan sgu alle sammen lære af hinanden,” fortæller Stubberup med et smil på læben.

STYR PÅ STUMPERNE

Med få dages kendskab til hinanden bliver samarbejdet allerede testet fra mor-

genstunden. På ét geled bliver eleverne linet op på gangen foran stuerne, hvor der udføres kontrol af udrustningen inden afgang ud i det uvisse. Tiden til at pakke eller justere rygsækken er ikke optimal, da deres grejer først lige er blevet udleveret. Men tiden er knap, så det handler om at hjælpe hinanden, hvis man vil blive færdig hurtigst muligt.

Hvad er militærpolitiet?

Militærpolitiet er inddelt i fire underafdelinger, der hver især har fokus på at løse hver deres primæropgave:

1. Militærpolitikompagni har til formål at støtte 1. brigade.

2. Militærpolitikompagni støtter Søværnet, Flyvevåbnet og livvagtsdetachementet.

3. Militærpolitikompagni er Militærpolitistation Danmark, der opretholder kontrol i Danmark, eskorterer køretøjer og bl.a. støtter ved julefrokoster på Forsvarets tjenestesteder og ved de værnepligtiges afslutningsfester.

4. Militærpolitikompagni er Militærpolitiskolen, som har ansvaret for at uddanne nye militærpolitisoldater.

- Ali Rahman, kaptajn ved Militærpolitiskolen

“Jeg synes, at det er fedt, at der kommer folk med så forskellige grader. Vi kan sgu alle sammen lære af hinanden”

– Elev Stubberup

Vidste du, at:

Militærpolitiet hverver på tværs af værn og rang? Det vil sige, at du kan søge ind i militærpolitiet, uanset om du har været værnepligtig eller oversergent i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet.

KAMP TIL STREGEN

I et ryk tonser den første gruppe af sted mod en ukendt lokation, hvor næste udfordring venter dem inden længe. Ruten er markeret med hvid markeringsstrimmel, men for nogle af eleverne giver det større udfordringer end for andre. Råb bagfra signalerer, at næste gruppe er lige i hælene på dem. Taktikken bliver ændret, og en ny mand bliver sat til at spejde efter de hvide markeringsstrimler. For hvis der er noget, den førende gruppe ikke skal blive, så er det at blive overhalet af de to andre grupper. Med god kommunikation og god taktik kommer første gruppe gennem skoven uden større udfordringer og

“Ned i udgangsstilling!” bliver der råbt fra instruktøren, da nogle af eleverne blot står og venter, mens flere af deres kollegaer frustrerede prøver at få styr på stumperne. Den hektiske atmosfære bliver erstattet af tasker, der bliver lynet, brokosbælter, der bliver klikket, samt forpustede elever, som ligger i udgangsstilling med fuld udrustning på.

Sidste elev befinder sig nu i udgangsstilling, og eleverne er nu godt varmet op til dagens første march.

EN ‘MAND’ PÅ BÅREN

Freden er forbi, og næste opgave skal iværksættes. “Herop nu!” bliver der råbt fra instruktøren. Eleverne er på ét minuts beredskab og har travlt med at få samlet stumperne og komme op til instruktøren. Hurtigst muligt skal eleverne i de respektive grupper spænde to vanddunke, der skal illustrere en kammerat, fast til en båre og klargøre til løb gennem terrænet. Men hvordan spænder man dunkene bedst muligt fast, når man skal hurtigst muligt gennem skoven uden at tabe de fastspændte dunke? “Brug tiden fornuftigt, for det bliver ikke sjovt at skulle gøre det om, når vi først skal videre herfra,” kommer det fra instruktøren, som ser skeptisk på nogle af løsningerne.

når målstregen. Men længere inde bag skovens tætte bevoksning udspiller der sig en tæt konkurrence mellem de to resterende grupper. Tredje gruppe ligger i spidsen, men med en trængt passage taber de deres to vanddunke og må bruge dyrebare minutter på at udbedre. Bag dem kommer den sidste gruppe til syne. “Så, 2. gruppe, så er det nu, vi makser ud, så vi indhenter dem,” råber en af eleverne. De ser deres snit til at overhale gruppen foran sig, kommer hurtigt igennem forhindringen og har dernæst målet i sigte. Næsten side om side kommer de sidste to grupper i mål, klar til at gennemføre da-

“Det er jo kun

48 timer - de kan jo næsten holde vejret”

– Kaptajn Rahman

gens næste samarbejdsøvelse: feltforhindringsbanen.

TERRÆNETS LÆNGSTE FORHINDRING

Blandt skovens høje grantræer og tætte bevoksning gemmer øvelsesterrænets feltforhindringsbane sig. Inden længe skal eleverne i rammen af gruppen arbejde sig igennem banen hurtigst muligt. Her vil instruktørerne bide mærke i, hvem der tonser frem alene, og hvem der bliver tilbage og hjælper de andre. “En af de egenskaber, vi lægger stor vægt på, er evnen til at samarbejde,” fortæller kaptajn Rahman og fortsætter: “Det er også derfor, at vi gør en dyd ud af at fokusere på evnen til at samarbejde allerede inden optagelse, da vi ikke har brug for folk, som ikke kan indgå i et team.”

“GO!” lyder det fra instruktøren, og i et sæt er første mand allerede over den første forhindring. En røgbombe bliver smidt og lægger en tung sky over banen. Udsynet bliver svækket, og kommunika-

tionen er altafgørende for at forberede hinanden på, hvad der venter forude. Den laveste person får en hestesko til at komme op på banens højeste udfordring, så alle kan komme med videre. I et samlet team formår gruppen at hjælpe hinanden gennem banen. For når man hjælpes ad, kan alt lade sig gøre.

DAGENS SIDSTE KAMP

Inden mørket falder på, udspiller dagens sidste øvelse sig på terrænets højeste punkt. Foran eleverne ligger en gummibåd og en større mængde tunge genstande. Selvom trætheden er ved at melde sig, står det helt klart for eleverne, hvad næste opgave indebærer.

Taktikken er lagt, og nu handler det blot om kommunikationen. For seks mand med en gummibåd på skulderen kræver nøje kommunikation på vej ned ad en stejl sandbanke. “Hold med venstre,” bliver der råbt af en af eleverne. Atmosfæren oser af frustrationer, da de drejer mod højre i stedet og nu står på tværs af bakken. “En episode som denne afspejler tydeligt, hvor stor en rolle kommunikationen spiller i vores samarbejde. For hvis ikke vi kommunikerer ordentligt, så kommer vi ikke i mål med opgaven,” fortæller en af instruktørerne. Efter et kort break midt på bakken fortsætter eleverne ned til bunden, hvor de nu må se fjenden i øjnene og bestige bakken på samme måde, som de kom ned på.

Forpustede og udmattede når eleverne toppen, hvor de forhåbningsfulde ser frem til næste opgave. “Den her øvelse

17. marts 2023

fortsætter vi med, indtil jeg siger, at vi skal videre. I vælger selv, om I vil ændre taktikken,” kommer det køligt fra instruktøren. Et lille suk lyder fra nogle af eleverne, men viljen til denne uddannelse skinner igennem. Hurtigt får de lagt en ny strategi og fortsætter med at klø på, til der bliver sagt stop. n

Se videoartiklen om militærpolitielevernes samarbejdsøvelse på vores Youtube-kanal her:

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

ANSØGNING MENIG FOTO

Denne ansøgning leveres hermed til den befalende med henblik på at søge om tilladelse til at blive delingens menig Foto. Rollen har til formål at fange ____ delings gyldne øjeblikke.

Til: _________________________________________________________

Fra menig: ___________________________________________________

Udfyldes af menig

På vegne af ___ deling, anmoder jeg hermed om at blive menig Foto, så vi kan forevige vores mange

___ opture

___ nedture

___ sammenbrud

___ succesoplevelser

___ panikanfald

___ nærdødsoplevelser

___ heroiske øjeblikke

Jeg ansøger om at blive menig Foto, da jeg: _______________________________________________________________

Jeg lover, at: _________________________________________________________________________________________

Underskrift: _____________________________________________

OBS:

Ved flere ansøgere om rollen som menig Foto afgøres dette ved den befalendes helhedsvurdering af ansøgerne eller ved en intern konkurrence i delingen, som tilrettelægges af den befalende eller talsmanden.

Udfyldes af den befalende

Jeg ______________________ __________________________ giver hermed tilladelse til, at menig ________________ (rang) (efternavn)

udgør rollen som menig Foto i ____ deling.

Han/hun må derfor medbringe kamera/telefon følgende steder:

___ i felten

___ på skydebanen

___ på garnisonen

___ efter aftale

Det er strengt forbudt, at: ______________________________________________________________________________

Jeg forventer, at: ______________________________________________________________________________________

Yderligere kommentar: _________________________________________________________________________________

Underskrift: _______________________________________________________

MG Velcro

Vedler ikke sine ting af rent princip

Under feltøvelse: MG: “Skal vi have refleksbånd på, når det bliver mørkt?”

Uddelegerer sine egne opgaver for at slippe for at lave noget

MG under nærkampsskydning: “Ej, skal de så slå på os, imens vi skyder?”

MISTER REX-MÆRKET UNDER REX-TUR

Glemmer at tømme sin dunkdrikke inden stueeftersyn, og får den hældt ud over gulvet

Taber sit bundstykke lige efter, at man har fået af vide, at man ikke skal tabe det

Smugler snus med på feltøvelse, selvom det ikke er tilladt

Under fjerde orienteringsløb: MG: “Hvordan skal kortet vende?”

Fortællinger om menige, som virkelig skal magte deres liv

OSKARS SPRING

FRA LIVGARDEN TIL

HJEMMEVÆRNETS SPECIALENHED

Kom med bag kulisserne og følg med i, hvordan 16 mand en kold januarweekend kommer på dybt vand ved optagelsesforløbet til Hjemmeværnets specialenhed, Særlig Støtte og Rekognosering.

Aspirant nr. 7, Oskar, er én af de 16 mænd, der er mødt op ved Flyvestation Skalstrup for at se, om han er gjort af det rette stof.

DET ER NU, DET GÆLDER

De sidste to døgn er aspirant nr. 7, Oskar, blevet presset til det yderste i form af fysiske udfordringer som flere lange marcher og styrkeprøver. Men det er ikke kun det fysiske, der er blevet testet. Det mentale pres har gjort sig gældende under stressprøver, og især ved den hårde tone fra instruktørerne for at se, om aspiranterne kan håndtere deres opgaver under det pres. Det har også gjort, at fire af Oskars kollegaer allerede har måtte melde fra undervejs. Nu er de 12 mand tilbage.

Efter nattens halvanden times søvn skal Oskar og de andre aspiranter ind i Greve svømmehal og teste deres udholdenhed og grænser i vandet.

– Aspirant nr. 7, Oskar, tidligere værnepligtig

Som om de sidste to dages pres ikke var nok, venter der nu store udfordringer i svømmehallen. Instruktørerne skal se, hvordan aspiranterne reagerer efter to døgn med nærmest ingen søvn og en krop, der er helt opbrugt. På et geled

står Oskar og de andre aspiranter linet op langs vandkanten. Klordampene fylder rummet, og gåsehuden titter frem på aspiranternes hud. Iført badebukser er de nu klar til at gennemføre den maritime del af optagelseprøven. De ømme benmuskler og nok også de store vabler fra weekendens march bliver aflastet, når aspiranterne ryger i vandet. Et stort plask lyder, og alle aspiranterne hopper i bassinet på en gang. De er nu klar til at svømme de første 300 meter på en lang række efter hinanden. “Specielt ved svømmehallen vil vi se, om de kan lide vand eller ej. Her presser vi dem blandt andet ved at sprøjte vand i hovedet på dem med en vandslange, som giver et ekstra vandtryk. Derudover ser vi også på, om de kan agere korrekt og være til stede,” fortæller over-

“Man tænkte flere gange, at det var nok det sidste. Men så pressede instruktørerne os yderligere med nye opgaver! Det var nok den hårdeste følelse”

Hvad er SSR?

Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) er en specialenhed i Hjemmeværnet. De hverver frivillige soldater til at støtte Forsvarets specialoperationsstyrker, som Jægerkorpset og Frømandskorpset med patruljer og stabspersonel. Soldater i SSR bliver specialtrænet til indhentning af informationer om fjendtlig aktivitet under vanskelige taktiske forhold og støtter løsningen af Forsvarets nationale og internationale opgaver. Som soldat i SSR er du derfor særligt udvalgt, uddannet og udrustet for at kunne indgå i det samarbejde.

Kilde: ssr.dk

sergent Brian Eskildsen, kursusleder ved optagelsesforløbet.

NÅR KROPPEN IKKE VIL MERE

Efter tre døgns intensivt arbejde kan Oskars kollega, aspirant nr. 14, ikke mere. I kampen mod presset må han hive sig ind til kanten. Instruktøren giver ham en advarsel og fortæller hårdt og kontant, at der er nultolerance mod at holde pause ved kanten. Han får en sidste chance for at bevise, at han godt kan gennemføre. De andre aspiranter følger halvt med og ser spændt, om deres kollega kan klare mosten. Nr. 14 tager mod til sig og giver den alt, hvad han har. Instruktørerne holder øje med ham, men de presser ham og spuler koldt vand i hovedet på ham med vandslangen. For en kort stund virkede det for alle andre til, at han vil gennemføre det, men drømmen om at blive soldat i SSR drukner for aspirant nr. 14, da de 300 meters svømning dræner det sidste, han havde i sig.

Men prøven er ikke slut endnu. Der er stadig lang vej for Oskar og de resterende

aspiranter, så nu handler det om at holde fast og fortsat klø på.

Fredag eftermiddag var de 16 mand. Søndag morgen var de 12 tilbage. Nu er de 11. Oskars kollegaer falder langsomt fra, og han ved godt, at lige om lidt kan det være ham, der ryger.

PÅ HOVEDET ELLER HJEM

Prøven fortsætter. De skal til den frygtede “død mur”. Død mur er en øvelse, som skal teste aspiranternes mentale færdigheder: om de kan slå hovedet fra og lade kroppen falde. Man står ude på den gyngende 3-meter-vippe og falder bagover. Hvis man spænder ordentligt, vil kroppen rotere 180 grader og lande med hovedet først. Hvis man derimod ikke får spændt op i kroppen, så risikerer man en smertefuld mave- eller rygplasker.

“Det er en stopprøve. Så for at komme videre, skal I bestå denne øvelse,” råber en instruktør.

“Det er et minimumskrav, at de kan håndtere det pres, som vi udsætter dem for. Hvis ikke de har det fysiske og mentale niveau fra start af, så er der ingen grund til at starte op. Vi har brug for aspiranter, der starter fra samme grundniveau,” fastslår OS Brian Eskildsen.

én efter én ud og vender ryggen til deres frygt. At lande forkert eller komme til at tøve. Hvis de ikke formår at gennemføre død mur, stopper prøven her.

Oskar har afsluttet sin værnepligt i Livgarden, lige inden han søgte SSR, og ved, at det kræver en masse tid og forberedelse, hvis man skal holde flere dages mareridt ud.

I svømmehallen står den døde mur for øjnene af Oskar og de andre aspiranter. De stiller sig op på rad og række og går

For Oskar og langt størstedelen af de andre aspiranter går det smertefrit, men nogle få må se sig slået af vandet. Et mislykket forsøg er ikke lig med, at prøven stopper her, for aspiranterne har ét ekstra forsøg til øvelsen. De aspiranter, som ikke klarede den første gang, giver ikke så let op, og med oprejst pande kæmper de sig igen op på den gyngende 3-meter-vippe i håbet om at lande korrekt i det kolde dybe vand denne gang. Anden gang var lykkens gang for de sidste aspiranter, men ‘død mur’ er langt fra slut endnu.

VI GÅR PLANKEN UD.

SAMMEN!

Med et lusket smil siger instruktøren “Godt gået! Men vi er langt fra færdige endnu. To og to skal i nu lave død mur sammen.” Vippen hopper og danser, alt imens aspiranterne prøver at finde ud af, hvordan de bedst muligt får placeret sig ude på vippens spids uden at falde i vandet før makkeren. Fødderne fylder vippen ud, så de må forsigtigt prøve sig ud til kanten. De får hurtigt omfavnet hinanden, giver en klarmelding til instruktøren og lader sig dernæst falde sammen ned i dybet. Med store smil kommer alle aspiranterne igennem øvelsen efter første forsøg, hvilket ser ud til at lette dem.

“Vi vil rigtig gerne kunne se, at selvom de er presset fysisk og mentalt, så bevarer de samtidigt evnen til at samarbejde,” fortæller OS Brian Eskildsen. Samtidig

“Jeg tænkte bare, at det var dumt, at jeg ikke havde øvet det her”

– Aspirant nr. 7, Oskar

pointerer han, at det er altafgørende, om de kan samarbejde i pressede situationer, da de efter endt uddannelsesforløb skal være i stand til at kunne samarbejde med de danske specialoperationsstyrker, som Frømandskorpset og Jægerkorpset.

”Man skal være aktiverbar i Hjemmeværnet, derfor ønskes der ikke at fastansatte i Forsvaret søger,” fortæller OS Brian Eskildsen.

Om dagen læser man på universitet, er tømrer, kontormedarbejder, pædagog eller noget helt femte. I fritiden er man toptrænet professionel soldat. For mange er det svært at slippe adrenalinen og profes-

sionalismen og lægge soldaten på hylden, og de søger derfor ind i SSR.

FRA CIVIL TIL TOPTRÆNET SOLDAT

“Jeg har en plan om at søge studie til sommer, så jeg kan have SSR ved siden af, men samtidig også fokusere på mit studie,” forklarer Oskar.

1. VÆR I GOD TID

“Vær tro mod at få trænet rent fysisk. Lav dig en plan, gerne et år ud.”

2 . HUSK DIN MAKKER

“Hav en buddy, så I kan støtte hinanden! Træn sammen med nogen, der også vil søge i SSR.”

3. DET KRÆVER DIN TID

“Vær indstillet på, at det ikke kun er optagelsesforløbet på 23 dage, der fylder. Få afklaret med dit bagland, at i de kommende 3 år vil SSR fylde meget i din kalender.”

OS Eskildsen forklarer: “Specialoperationsstyrker kræver al din tid, flid og dedikation. I SSR får du tid til at have en familie og et civilt job, samtidig med at du udlever en drøm om at være professionel soldat, der er fyldt med adrenalinfyldte opgaver. Du bliver trænet på samme vilkår som en professionel soldat og indgår i en enhed, som kan blive operativ. Her styrer du blot selv, hvor meget tid du vil lægge i det. Ved SSR kan du i din fritid bruge kroppen og hovedet og afkoble fra din travle hverdag i det civile. Samtidig kan du også uddybe og få en masse gode uddannelser ved siden af gennem SSR.” n

Caroline Amalie Dittweiler

Se videoartiklen om SSR’s optagelsesweekend på vores Youtubekanal her:

“De skal vise, at de kan blive ved og håndtere presset, selvom situationen er uoverskuelig. Det er der, de skal finde roen og have styr på deres mentalitet”

– Oversergent Brian Eskildsen

”SSR er rettet mod personel, som er i det civile, har aftjent sin værnepligt, eller er på vej ud af Forsvaret”

– OS Brian Eskildsen, kursusleder ved optagelsesforløbet

OS Eskildsens tre bedste råd til dig, der vil søge ind i SSR

SERGENTCITATER

SG: “Hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl”

SG: “I ser smadret ud… BIMSEHOVEDER”

SG: ”Ik’ gør det, før jeg siger gør det.”

2 sekunder senere: “Gør det!”

SG: “Du er ikke gennemblødt, før du har vand i lungerne!”

SG: “DET ER IKKE EN SVØMMEHAL! LØB NU, FOR HELVEDE!”

SG: “I SKAL GÅ, INDTIL I SER MIT FJÆS IGEN”

SG: “Når vi vækker jer, så er det, fordi I ikke kan sove mere”

SG: “Når jeg er sulten og fryser, så plejer jeg bare at vælge at lade være. Det virker meget godt.”

SG: “Rekrut, er du en hjort?” MG: “Nej, hr. sergent” SG: “Hvad laver du så på græsset?!”

SG: “ TRÆT? Hvis I er trætte, så kan I lige så godt ligge i planke”

SG: “Se op, når I går, jorden forsvinder ikke under jer!”

TØV

MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK.

KONKURRENCE

Vind 30 Barebells Berry Licorice

Hvad er bedre end en proteinbar til at holde energiniveauet højt gennem en lang og hård dag i tjenesten? Du har lige nu en eksklusiv mulighed for at vinde 30 proteinbarer fra Barebells. Så vær en god buddymakker, og del ud af goderne, hvis du skulle være så heldig at vinde en masse Barebells Berry Licorice-barer.

VÆRDI: 600 KR.

Sådan deltager du:

• Følg @soldatendk på Instagram og like vores

Facebookside SOLDATEN

• Like billedet med konkurrencen

• Kommenter, og tag dine stuekammerater eller dem, du vil dele dine lækre snacks med!

Tak for en god orienteringsrunde Værnepligtsrådet

I starten af februar var vi ude og besøge jer på jeres kaserner under vores orienteringsrunde. Ved hvert tjenestested holdte vi et oplæg for jer værnepligtige, hvor vi introducerede jer til, hvem vi er, og hvad I kan bruge os til. Efterfølgende havde vi et møde med bataljonscheferne. Vi har efter orienteringsrunden haft besøg af alle jeres talsmænd til uddannelse, så vi kunne klæde dem godt på til at varetage deres virke. Vi ved, at I har haft mange ting at lære det sidste stykke tid, så herunder opsummerer vi de vigtigste punkter fra vores præsentation.

VÆRNEPLIGTSUNDERSØGELSEN

VÆRNEPLIGTSRÅDET ER DER FOR DIG

Vi støtter og vejleder jer som jeres tillidsorganisation

SYGEMELDINGER

Du har altid ret til at melde dig syg og blive tilset af en læge. Du har ikke pligt til at fortælle dine befalingsmænd, hvad du fejler

Der er to undersøgelser pr. store indkaldelseshold, og vi bruger undersøgelsen til at se, hvordan det går på de forskellige tjenestesteder, og til at forbedre værnepligten

VAGTTELEFON

I kan altid kontakte os på vagttelefonen:

Rådsmedlemmerne

TALSMAND

Talsmanden repræsenterer delingen og skal stå for valggruppemøderne. Der er valggruppemøde af 30 minutters varighed hver uge.

HELENA JOHANNESEN-HENRY

Gardehusarregimentet FEB 22

VPL-VR001@mil.dk

Kontakt os

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK

www.vaernepligtsraadet.dk

JANUS HILLERSBORG

Den Kongelige Livgarde APR 22 VPL-VR002@mil.dk

POSTADRESSE:

SOFIE LINDHOLM

Slesvigske Fodregiment AUG 22 VPL-VR003@mil.dk

Værnepligtsrådet

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K @vaernepligtsraadet

BLIV DEN NÆSTE JOURNALIST, DER RYKKER UD FOR SOLDATEN

Har du mod på at komme helt under overfladen og møde alle Forsvarets spændende og opsigtsvækkende muligheder? Så har du nu en enestående mulighed for at prøve kræfter med at skyde vilde billeder og skrive om opsigtsvækkende oplevelser. Tør du tage chancen og springe ud i det uden at vide med sikkerhed, om du kan bunde?

VI FORVENTER, AT DU:

• Har flair for at skrive og tage billeder eller video

• Er samarbejdsvillig og social

• Har god situationsfornemmelse

• Er værnepligtig lige nu

ANSØGNINGEN SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK

ANSØGNINGENS INDHOLD:

• En skriftlig motiveret ansøgning

• Dine seks bedste billeder

• Skrivende journalist: Et bud på en artikel til bladet

• Videojournalist: En video på mellem 30 sek. og 1 min.

• Navn, MA-nummer og tjenestested

ANSØGNINGSFRIST:

SØNDAG DEN 30. APRIL 2023

PRAKTISK INFO:

• Du ansættes på værnepligtslignende vilkår fra den 1. juni 2023 til den 31. december 2023

• Du producerer fire blade eller masser af videomateriale sammen med to kollegaer

• Du har kontor og værelse på Marinestation København

LÆS MERE PÅ SOLDATEN.DK/JOB