Nr. 5 2023
SØMANDSMISSIONEN
Den gamle fisker s. 5 Volontører oplever Grønland s. 6 Brev fra Kaj Munk s. 7
BØLGEN
BØLGEN Nr. 5 2023 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Godt håndarbejde
glæder ombord
Jeres gode bløde julegaver er på vej ud på skibene... Sømandsmissionær Jørgen Knudsen mødte fx overstyrmand Rasmus Hansen fra Tukuma Artica, som med stor glæde tog imod 20 julegaver, sangbøger og julekort til besætningen. Han fortalte, at gaverne, de fik for to år siden, stadig bliver brugt! Dét må man kalde for godt håndarbejde!
Forside: Volontørerne i Grønland oplever meget. Her på sejltur ved Sisimiut. Indenlandsk Sømandsmission Havnegade 41A, 7100 Vejle. Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk
Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
2
Ungdomsforkynder ansat Maria Kattenhøj er ansat som forkyndende nordlysmedarbejder. Hun læser teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus og har erfaring med forkyndelse bl.a. fra Hjallerup bibelcamping. For at gøre Nordlys mere kendt i det kristne ungdomsmiljø skal hun besøge kristne ungdomsforeninger og gøre PR-arbejde for Nordlys. ”Jeg er vild med koblingen mellem diakoni og mission, som er kernen i Nordlys! Det er en båd, jeg gerne vil med på,” siger Maria.
BØLGEN 5 • 2023
Blå blomst-maler tegner grønlandsk jul Charlotte Dichmann Jensen har tegnet og farvelagt det illustrative julekort og tegnet tegninger til halsedisser, som sømandsmissionærerne deler ud i Grønland. Selv har hun endnu ikke set slædehunde, isbjerge eller besøgt Grønland, men hun yder gerne en frivillig indsats for et godt formål. ”Jeg er uddannet porcelænsmaler fra Den kongelige Porcelænsfabrik i København, hvor jeg malede Mussel. Dengang fik jeg god tegneundervisning, som jeg har gjort brug af siden for eksempel til illustrationer til børnegudstjenester eller en malebog til kirkens sommerskole, som er lavet over lignelser i Biblen. Det er tegninger ud af fri fantasi. De fleste tegninger males med Polychromos-farveblyanter af høj kvalitet. Især om natten får jeg tegnet en del,” siger Charlotte Dichmann Jensen fra Lystrup.
BÆRER
bibler
Sømandsmissionær Per Jerup og hans kolleger har de seneste måneder delt bibler på forskellige sprog ud på skibe i danske havne. ”Det har været godt og har givet anledning til fine åndelige snakke. Især på havne, hvor der er coastere og skibe, der arbejder med offshore og lignende, fordi der kan være bedre tid til en samtale. I øjeblikket deler jeg mindst tre bibler ud hver dag,” fortæller Per. Ombord spørger han, om de mangler en bibel i messen. ”De allerfleste siger ja tak til en bibel, så jeg deler russiske, engelske, danske, filippinske og ukrainske bibler ud. Men jeg har også fået et nej. Jeg mødte en ukrainer, som mente, at når Gud ikke skaber fred i Ukraine, så mange venner dør, selv om han beder Gud om hjælp, så skal Gud heller ikke forvente sømandens opmærksomhed. Jeg kunne kun sige, at det gjorde mig ondt at høre. Lidt senere samme dag traf jeg en filippiner på en coaster. Han blev superglad for en bibel på sit eget sprog, tagalog, for den, han havde, var på engelsk,” tilføjer Per. Han begynder ikke besøget ombord med at sige: Mangler I en bibel?! ”Det er lidt forskelligt hvordan, men vi taler om forskelligt, før
BØLGEN 5 • 2023
OMBORD
jeg fremfører mit ærinde. Med et ja til en bibel kan der af og til følge en personlig samtale mellem sømandsmissionær og søfarende. Thyborøn og Aalborg er de to havne, hvor jeg får flest muligheder for at dele bibler ud, men Thyborøn er den havn, hvor jeg deler flest danske bibler ud,” siger Per.
3
Glæde
og gensyn
Årsmødet 2023, som igen blev holdt sammen med Broderkredsen på havet, gav anledning til at møde venner og bekendte. Desuden fik deltagerne ny viden om evangeliet til søfartselever, søfolk og fiskere. Sømandsmissionens formand Erik Kristensen understregede i sin beretning, at godt nok forandrer det maritime miljø sig hele tiden, men det personlige møde menneske til menneske er stadig at foretrække. At møde sømanden og fiskeren med smil, hjertevarme og tid. Det udelukker ikke, at Sømandsmissionen arbejder strategisk med at tilpasse sig
den maritime verden, så man er vedkommende, aktuel og international. Formanden var inde på arbejdet i Grønland om både sømandsmission, diakoni og hoteldrift, inden han sluttede af med at fortælle om et inspirerende hovedbestyrelsesmøde, hvor den grønlandske biskop Paneeraq Munk var gæst. ”Hun gjorde et stort indtryk på mig, fordi hun har dyb indsigt i mange ting. Det glæder mig, at hun udtrykte: Jeg kan sige god for Sømandsmissionen som den grønlandske kirkes forlængede arm. Hun ville gerne samarbejde. Vi har en god ven i hende.”
Vi er små blyanter i hænderne på en skrivende Gud, som sender kærlighedsbreve til alle På årsmødet talte generalsekretær Nicolaj Wibe om at udleve det kristne liv og den kristne etik. At det gælder for enhver, der bærer kristennavn: ”Det handler om at være autentisk, det handler om at være et spejl af Jesus. Helt grundlæggende, så tror vi, at den gode gerning kan have en magnetisk tiltrækningskraft hen imod evangeliet. Der er for eksempel ikke noget mere beroligende i svære øjeblikke end at vide, at der er nogen, der kæmper med dig. De fleste af de søfolk, vi møder, fortæller ikke om de personlige udfordringer, de står i, men når vi er ombord på deres skib, får de en oplevelse af at blive set, hørt og taget sig af. Det at behandle det menneske ordentligt, som intet kan give tilbage, det er en gerning, som har Guds lys i sig. Vi ved kun alt for godt, at det, vi laver, ikke er andet end en dråbe i havet. Men hvis dråben ikke var der, ville havet mangle noget. Derfor skal vi blive ved. Lev sådan overfor alle mennesker, du møder, at du tænker på, at det er mennesker, Jesus elsker; det er mennesker med Guds fingeraftryk på sig. Mød alle mennesker med tjenestens attitude!”
4
BØLGEN 5 • 2023
En af bådene i Stavreby Havn hedder “HÅBET”. Da Jesus blev født, kom håbet. Ved hans liv, død og opstandelse har vi, når vi tror på ham, håbet om igen at se vores kære. Altid elsket. Aldrig alene. Altid håb.
Gunner Rasmussen Af Niels Rasmussen, sømandsmissionær i Østdanmark
Den sidste fisker på Jungshoved fylder 90 år den 24. december Da jeg sidste efterår kørte rundt og sonderede havnene i Østdanmark, kom jeg til en lille havn på Jungshoved på Østsjælland. Der på Stavreby Havn faldt jeg i snak med et par mænd på en bænk. De fortalte mig, at der var én erhvervsfisker tilbage på Jungshoved, “men Gunner er så gammel, at han ikke får lov at tage ud at fiske alene”. Næste gang jeg kom dertil, kørte jeg forbi Gunner Rasmussen for at hilse på ham og give ham Waves. Denne dag var det dog hans kone Nancy, der lukkede op. Siden har jeg besøgt dem begge og fået noget af deres livshistorie fortalt. En fantastisk historie om fiskere og søfarende tilbage i generatio-
ner i Gunners familie, og han har selv været erhvervsfisker siden 1960 med flere kuttere med nummeret “ND 127”.
Bedste fangst Gunner har fisket fra Klintholm havn, hvorfra der blev fanget torsk og laks, fra Dragør Havn blev der fanget sild og fra Stavreby Havn ål. En gang på vej hjem til Stavreby skulle det lige prøves, om der kunne fanges sild, da Gunner “skyldte” 20 kasser. Garnet blev kastet ud og de drev en time, og der var stor fangst. Nancy kom ned på havnen og talte kasser – 100 kasser sild! Men Gunners ”bedste fangst” i livet opleve-
Sommertogtet er slut Der er ingen tvivl om, at Bethel bringer det kristne budskab ud på flere måder. I de seneste måneder har Bethel-skibet således haft besøg af en del gæster. Fx har mange søfartselever nydt ophold ombord, og takket være flere frivillige er skibet blevet flyttet fra havn til havn og mange praktiske opgaver er løst undervejs. 31 havne blev besøgt. TAK til de mange, der hjalp med at sejle rundt med evangeliet i 2023.
BØLGEN 5 • 2023
de han dog på Færøerne. Han var blevet indkaldt til Søværnet, og skulle aftjene noget af tiden deroppe. Her mødte han færingen Nancy, og de har haft glæde af hinanden i næsten 70 år. Men i sommer døde Nancy 90 år gammel, og nu bor Gunner alene i huset. Juleaften i år er det Gunners tur til at blive 90 år, men som han sagde til mig ved mit sidste besøg hos ham, efter han havde mistet Nancy: “Jeg har et godt liv, men her er blevet så stille.” Jeg skal forbi Gunner med næste nummer af “Bølgen”, så han kan læse, hvad der er kommet ud af vores samtale. Han har lovet at give kaffen. Ja, og så fortsætter samtalen nok...
En mail – en bøn – Gud hører bøn Vi vil gerne være konkrete. Vil du bede for Sømandsmissionens arbejde? Helt konkret vil du modtage en mail med mennesker/ emner at bede for. Netop forbøn har altid været et fundament for arbejdet. Det er generationers indsats, der bærer evangeliet ud til søfarende og fiskere. Skriv til mvv@somandsmissionen. dk, hvis du vil på bedemail-listen.
5
Først bryllup, så årets brudepar på Bethel Louise og Jonathan Baggesgaard Christensen blev gift den 5. august. De to tidligere volontører i Grønland spærrede øjnene op, da de fik en besked fra sømandsmissionær Niels Rasmussen om, at de var årets brudepar i Sømandsmissionen og havde udsigt til et krydstogt. Da de undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at der var brug for frivillige på Bethel-skibet, mens det lå i Korsør havn! Alligevel valgte det nygifte par at takke ja til ”gaven”. ”Vi var lige kommet hjem fra en dejlig bryllupsrejse til Kreta. Det var fint at kunne være noget for de besøgende. Vi var ombord i seks dage, inden vi sejlede til Aarhus. Da der var maritim kulturuge i Korsør, var der mange besøgende på Bethel, så vi havde nok at se til. En aften inviterede vi naboskibet fra Fiskeriskolen i Thyborøn til aftensmad. Det var hyggeligt. Vi fik også helstegt pattegris en anden dag, som arrangørerne af kulturugen kom forbi med,” fortæller Jonathan. Han havde været på Bethel før, men ikke sejlet turen fra Korsør til Aarhus.
Louise og Jonathan mødtes i Luthersk Missions Ungdom i Nykøbing Falster i 2020. Inden havde Jonathan været volontør i Sisimiut i 2018-2019, mens Louise siden oplevede Grønland i Aasiaat fra 2021-2022. I dag bor parret i Aarhus.
Volontørtræf i Sisimiut
Mindeord over sømandsmissionær Bent Muff Bent Muff døde 85 år gammel den 25. oktober 2023 i Esbjerg. I sine unge år var Bent fisker, men som 32-årig blev han i 1970 kaldet til en tjeneste i Sømandsmissionen som sømandsmissionær med base i Esbjerg. Her arbejdede han i 37 år. Han beskrev selv arbejdet på denne måde: ”Det er en mellemting mellem en bydreng og en præst. Bydrengens opgave er at gøre det, de andre ikke gider eller har tid til, og præstens opgave – det er der mange, der mener, at det er at prædike, men jeg fandt hurtigt ud af, at den vigtigste opgave var at lytte.” Det var sådan, jeg oplevede Bent - nærværende og lyttende med begge ben solidt plantet i troen på Jesus Kristus. Selvom han lagde vægt på samtale med sømand og fisker, var han også forkynder, og jeg husker hans forkyndelse som et stærkt evangelisk budskab, der kunne trøste og bære sine tilhørere. Fra mine samtaler med ham blev jeg klar over, hvor meget han selv levede af det. Bent havde også flere opgaver som sømandsmissionær. Han var blandt andet formand for Broderkredsen og formand for Svendborg Søfartsskole. Han havde også i en periode ansvar for Sømandsmissionens arbejde i Grønland. Man kunne ikke sige Bent Muff uden også at sige Etna Muff (se foto). Hans kone fulgte ham trofast i arbejdet både i Danmark og Grønland. Med deres store engement i Sømandsmissionen har Bent og Etna haft stor betydning for arbejdet med at drive mission og diakoni blandt søfolk og fiskere. De nåede at holde diamantbryllup, inden han de sidste fire år måtte leve uden sin Etna, da hun døde i 2019. Selvom han ikke var med i arbejdet længere, fulgte han levende med i Sømandsmissionens arbejde indtil det sidste. Vi takker Gud for, hvad han gav os gennem Bent. Æret være Bent Muffs minde. På Sømandsmissionens vegne sømandsmissionær Finn Løvlund
Alle Sømandsmissionens volontører har været samlet til volontørtræf i Sisimiut. Der blev tid til gode samtaler på kryds og tværs.
6
BØLGEN 5 • 2023
En stor gave Af Nicolaj Wibe, generalsekretær i Sømandsmissionen
- et gammelt brev fra digterpræsten Kaj Munk er netop fundet
De fleste kirkelige organisationer står i ny og næ med stramme budgetter. Sådan gik det også for Sømandsmissionen, da man i 1943 manglede penge: ”Vi skriver til digterpræsten Kaj Munk, får ham til at skrive os en sømandsvise, får den udgivet og tjener penge på den”. Som sagt så gjort. Og Kaj Munk sagde ja til opgaven. En sømandsvise blev skrevet og trykt i 225 eksemplarer. I sømandsvisen får besættelsesmagten nogle drøje hug. Fx: ”Med Djævelskab de fjernt og nær har ædt mit hav”. Nazisterne forbød visen, så hvad Sømandsmissionen havde håbet kunne blive til penge i kassen, blev til et godt minde. Visen strandede. Kaj Munk sendte sammen med sømandsvisen Sømandsmissionen en personlig opmuntring. Her gengives det personlige brev, som først er fundet for nylig, i hele sin ordlyd: Sømandsmissionen har faaet Lov til at samle ind. Lad de Folk faa nogen Penge! Hvad de vil bruge dem til? Hvad godt Sømandsmissionen gør? Det skal jeg sige Dem: den vil sørge for, at den danske Sømand kan føle sig en smule hjemme ude i det Fremmede. Nu går Sømanden i Land. Det er længe siden, han har haft fast Grund under Fødderne. Og hvor kan det være …. ensformigt med dette evindelige Rulleri. Han trænger til Oplevelse, naar han gaar i Land. Den er der en Del Steder, der er parat til at tilbyde ham. I hver Fald saa længe der er Stakater i Lommen. Oh, der er nok, der kalder paa ham. Hvor er det velsignet, at der ogsaa er en, der kalder på ham på hans Modersmaal. Og det er endda Guds Stemme. Det vinker ad ham, Flaget, Dannebrog med Korset i. Lytter han til de andre Stemmer, kan det nemt komme til igen at rulle under ham. Men lytter han til denne og gaar ind, da mærker han for Alvor, han er paa fast Grund. Jeg har været med i en Sømandskirke engang i fremmed Land, da der var kommen dansk Skib i Havnen. Vi kunde hænge Dannebrog for Alteret, og så drak vi Kaffe i Kirken og læste sjove Historier og morede os gammeldags. Siden tog vi Dannebrog til Side og holdt Gudstjeneste, og det var også godt. Drak I Kaffe i Kirken, siger De. Ja, vi gjorde. Sømanden både var i Kirken og drak Kaffe paa eengang. Saa kan De forstaa, han var hjemme. Højere kan det da ikke blive Danmark. Giv de Folk en god Skærv, siger jeg. De siger Goddag og Velkommen paa Dansk, naar vaar Landsmand i det Fremmede tørner fra Borde. De Hejser Flaget for ham derude. Det muntre røde Flag med Korset i. Kaj Munk
Sømandsmissionen i dag ville Kaj Munk stadig have fundet munter! De 12 sømandsmissionærer, hvoraf de 4 arbejder i Grønland, er dagligt ombord på et utal af skibe for at møde søfarende. Når sømandsmissionæren banker på en skibsdør, bliver der ikke skelet til, hvor skibet er indflaget, eller hvor sømanden kommer fra. Alle har lige stor ret til det personlige møde. At finde et håndskrevet og nærmest ulæst brev fra Kaj Munk til den nødlidende Sømandsmission i 1943 har sat tingende i perspektiv for os. I dag er vi ikke nødlidende, men vi møder søfolk, der er det. Og vi vil gøre som Kaj Munk: generøst dele ud af vores tid, ressourcer og menneskelige nærvær.
Pensioneret sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen, Sorø, har ryddet op i gemmerne. Og pludselig dukkede et gulnet, håndskrevet brev til Sømandsmissionen op fra selveste digterpræsten Kaj Munk.
BØLGEN 5 • 2023
7
Sømandsmissionærer og volontører er i gang med at dele gaver ud i Danmark og Grønland Når de fortæller, at gaverne er fra og indpakket af Sømandsmissionens venner i alle aldre, får de glade smil og takkehilsner tilbage med en glædelig jul og et godt nytår. Hver julehilsen bliver også læst. Tak for hjælpen! Er du i tvivl om, hvordan Sømandsmissionen arbejder, så gå ind på www.somandsmissionen.dk og se den nye kortfilm.
SØMANDSMISSIONEN – en del af noget større • Velfærd • Kristen DNA
• Nonprofit • International
Sømandsmissionen ønsker alle en glædelig og velsignet jul og et godt nytår 2024. Tak, fordi du bærer med og følger arbejdet, så evangeliet kan nå frem til søfarende, søfartselever og fiskere.
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 41A, 7100 Vejle, Danmark
Sømandsmissionen er en diakoni- og missionsorganisation primært finansieret af professionel forretning.
BØLGEN 5 • 2023