Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30.
Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300
Brug MobilePay: 558555
Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
Generalsekretær Nicolaj Wibe kunne den 1. august fejre 10-års jubilæum i Sømandsmissionen. Tillykke!
Vi er frisk luft
i folks hverdag
Jeppe Iversen fra Herning tog til Nuuk den 16. juli for at arbejde som volontør. Inden afrejsen sagde han sådan:
”Det var tilfældigt, jeg faldt over chancen for at tage til Grønland med Sømandsmissionen, men det er det perfekte arbejde i et sabbatsår efter studentereksamen. At skulle arbejde med diakoni blandt hjemløse og indsatte, og gå ombord på skibene lyder sindssygt spændende. Jeg glæder mig til at prøve en masse forskelligt. Ja, så er det et ganske unikt sted til at være udenfor i det fri fx på ski,” siger han.
Aktiv og nysgerrig
Jeppe er aktiv med mange ting. Han er noget af en filmnørd, han spiller trommer og bas, elsker musik og dyrker en del sport. Han har flere gange været leder på børne- og konfirmandlejre, fordi han synes, det er vigtigt at være med til at pege på kristendommen. Nu ser han frem til at få indsigt i så meget andet. Selv har han ingen søfartsbaggrund, men han ser også fokus et andet sted: ”Vi skal være der for de mennesker, vi møder. Være til rådighed som noget ”frisk luft” ind i folks liv.”
På en sejltur med Sømandsmissionens skib Bethel inden afrejsen mødte han flere tidligere volontører. Det gav ham ekstra motivation til at tage af sted.
Tænk, hvis tiden gik i stå ombord på Bethel
Når vi lægger Bethel til kaj, står sømandsmissionær Paul Høeg på broen. Han sætter maskinen i bak. Eller det siger man, men han ændrer stigningen på propellen, så vi bremser helt op og ligger stille. Så bruger han ror og bovpropel til stille og roligt at skubbe Bethel ind til kajen. Det er vigtigt, at skibet ikke løber fra én. Det er ikke skibet, der skal styre, men styrmanden. Tænk, hvis man kunne sætte livet i bak, når det føles som om, det løber fra én. Tænk, hvis man kunne standse helt op, få overblik og stille og roligt lægge til i tryg havn.
Da jeg første gang lagde Bethel til kaj, stod sømandsmissionær Leif Rasmussen bag mig. Han var klar til at tage over, men gjorde det ikke. Han viste, gav tips og plads og ros. En anden gang blev bovpropellen varm, så den ikke kunne bruges, som vi havde øvet. Leif tog roligt over og lagde sikkert til uden den. Tænk, hvis vi havde tillid til, at Gud altid er med. Tillid til Guds vejledning, til Guds hjælp og til, at når vi giver op, så falder vi ikke, men vi er allerede grebet. Vi kan trygt give os selv, bekymringer og begejstring, frygt og nysgerrighed og vores venner og familie over til Gud. Gud skaber en vej ud af fortravlethed, opgivenhed, frygt, ensomhed og smerte. En vej til liv, glæde og dans. Det er i hvert fald det, jeg tror. Det er det, jeg lever på.
I weekenden har vi haft maritime studerende fra Marstal og Svendborg med på tur med overnatning på Bethel. Først ti studerende med rundt om Ærø og så to med til Rudkøbing. Jeg vil gerne være med til at give dem en pause. Lade tiden gå i stå. Synge, bade, spise julemad og grine. Jeg tror, Gud var med på turene. Jeg tror, Gud smilede og nød at se, hvordan de studerende hjalp hinanden, hvordan de hyggede sig, skrev julekort til søfolk og spiste vafler. Måske oplevede de, at tiden gik i stå? At de kunne sætte maskinen i bak? At Gud var med?
Det håber jeg.
Besøg Bethel
22.-24. sep. Østerby/Læsø 26.-28. sep. Aalborg
Se mere på www.somandsmissionen.dk
Jeg tror, Gud sejlede med,” smiler Hanna Pedersen
Mindeord
Lis Graugaard født 20.01.1924 - død 24.07.2024
Mange med tilknytning til Sømandsmissionen vil kende Lis Graugaard, der sammen med ægtefællen Anker var ansat det meste af deres arbejdsliv i Sømandsmissionen.
De startede som bestyrerpar på Nakskov sømandshjem i 1951. I 1961 flyttede de til sømandshjemmet i Frederikshavn.
I sine velmagtsdage styrede Lis det store køkken og hotel med fast hånd. Der var ofte 200 personer til aftensmad. Mange søfolk, fiskere og folk der arbejdede på værftet, boede og spiste her. Lis susede rundt med friske bemærkninger til alle. Selvom hun aldrig havde lært fremmede sprog, gik det fint med at kommunikere med de mange udenlandske sømænd. Anker besøgte skibene, der lå i havnen og inviterede bl.a. til juleaften, hvor rigtig mange fremmede oplevede en dansk jul. Ved siden af sit job i Frederikshavn deltog Anker i ombygningen af flere sømandshjem i bl.a. Esbjerg og Hanstholm.
I 1976 blev Anker ansat som hovedkasserer for Sømandsmissionen, og parret bosatte sig i København. Lis fik job i en nevøs slagterbutik, men hun var altid parat til at give en hjælpende hånd på sømandshjemmet i Nyhavn.
I en del år var Lis og Anker sommerferieafløsere på de grønlandske sømandshjem i 6-8 uger.
Anker døde for fire år siden. Da var de begge kommet på plejehjem. Derefter blev Lis flyttet til plejehjem i Vrå, dejligt tæt på et par af børnene og børnebørn. Selvom Lis var svækket de senere år, kvikkede hun vældig op ved de mange besøg, hun fik. Lis oplevede at fejre sin 100-års fødselsdag og at få et lykønskningsbrev fra dronning Margrethe - nok et af de sidste fra hendes hånd. Lis og Anker er begravet på Fladbjerg kirkegård i Frederikshavn. Trods mange år i København var det her, de følte sig hjemme. Æret være deres minde. Skrevet af Hans Kjeldsen, svigersøn. •
Vi
drømmer
om mere evangelieforankret diakoni og velfærd
Erik Lauridsen holdt sin første formandsberetning på Sømandsmissionens årsmøde i Aarhus for nylig. Han kom ind på en række emner. Her er et udpluk:
”Jeg er stolt over vores formål og konkrete resultater, hvor vi gør en kæmpe forskel for mange mennesker i et væld af forskellige måder og former. At være en del af at række ud til endnu flere ved at kombinere vores stærke baggrund og nuværende situation og muligheder med en ambitiøs og værdibaseret udvikling, og hvor vi pudser vores image af og bliver endnu mere kendt også internationalt – ja, det synes jeg er en spændende udfordring at være en del af. Og vi har mulighed for at række længere ud. Der kommer hele tiden nye skibe, der kommer mange forskellige typer, og ruter og teknologi ændrer sig løbende. De søfarendes situation, ønsker og behov ændrer sig igen og igen. Vi stiller os til rådighed. Via vores ”forbundethed” ”forbinder” vi vores brugere omkring det maritime miljø med evangelieforankret diakoni og velfærd i praksis.
Eftersyn og drømme
Hvad drømmer hovedbestyrelse og ledelsen om? Vi drømmer, at vi må kunne blive brugt til at kunne række diakoni og velfærd ud til endnu flere mennesker. Hovedbestyrelsen og ledelsen har været samlet for at lave et ”eftersyn” af vores mission og vision. Det skal ses, høres, opleves og forstås som et klart fyrtårn for alle både udadtil og indadtil. Vores værdigrundlag og DNA er til gengæld fast forankret, og ændres ikke. Så eftersynet drejer sig alene om vores udtryk. Udadtil ønsker vi én fælles vision og én fælles strategi. Vores indsatsområder vil fortsat være ret forskellige, fx omkring vores diakoniarbejde ift.
vores hotelaktiviteter. Men vores vision og overordnet strategi skal være ens. Vi drøfter også et eftersyn af vores målgrupper. Vi vil gerne øge vores tilstedeværelse ift. relevante interesseorganisationer, brancheorganisationer og politikere. Vi vurderer, at der på dette område er et potentiale for at udbrede vores kendskab og indflydelse. Udadtil ønsker vi nu også at lancere vores indsatsområder ift. at pudse vores image af, og at blive kendt og brugt i det maritime miljø. For at forfølge ambitionen om at stå skarpere, så ønsker vi at arbejde i retning af i højere grad at samle Grønland og Danmark. Det gælder både i retning, strategi, udtryk og organisatorisk. Kan SØMA konceptet fx (gen-)bruges i Danmark? Eller måske endda i andre lande fremadrettet? Indadtil ønsker vi en mere samlet og fælles organisation. Vi ønsker fælles fokus, så vi ”trækker på samme hammel”. Vi ønsker en organisation, hvor alle i teamet kender vores destination og kurs, og som er motiverede gennem god trivsel og høj arbejdslyst. Derfor inviterer vi alle medarbejdere til en trivselsmåling, så vi kan videreudvikle vores samlede organisation.
Vi har en stærk historik og arv, vi står nu et rigtig godt sted, og vi har en klar ambition, stærk vilje og rige muligheder for at videreudvikle Sømandsmissionen. Allervigtigst, så er vi favnet i bøn, og har et løfte i missionsbefalingen om, at Gud vil være med os. Vores vigtige mission og opgave, kombineret med vores store potentiale, giver os motivation og appetit på det næste år.” •
Formand Erik Lauridsen.
Else Højvang
er gået fra borde efter tre år i Grønland
Engagementet i mission slipper ikke
”Det rinder ud for mig i Ilulissat. Havnerygsækken er tømt, det river i hjertet at sige farvel til mennesker. Det er vemodigt. Der er sne, men i morgen går det hjemad. Jeg har forventninger til, hvad næste kapitel i livet bringer.” Sådan skrev sømandsmissionær Else Højvang lige inden afrejsen fra Grønland, hvor hun blev den første sømandsmissionær på fuld tid – en pionerindsats. Nu er hun for længst hjemme og har bosat sig i Skæring ved Aarhus. Netop fyldt 70 og stadig med holdninger til mission og mennesker.
Med sig hjem har hun mest de positive luffer på: ”Jeg er taknemlig for at have oplevet den fantastiske natur, at blive vist tillid, når mennesker har åbnet op og fortalt om deres liv til en, der ikke kan deres modersmål. Jeg er ked af, at jeg ikke fik lært grønlandsk, men det var for svært for mig. Det har også været dejligt at blive budt med ind, som da jeg holdt jul med min nabofamilie. Desuden har jeg været utrolig glad for at have Søren Hansen som chef og sparringspartner. Det har været meget værdifuldt.”
Ventil for søfolk og fiskere
De første måneder i Ilulissat sagde fiskerne ikke meget til Else Højvang. De hilste, men hun hilste først. Det var det. Efterhånden ændrede det sig, mens Else byggede relati-
oner op og omsorgsfuldt skænkede dem mange kopper varm kaffe selv midt i den koldeste grønlandske vinter: ”Jeg gik ikke alene. Gud gik med. Min erfaring er, at samtaler opstår, når der er tid til det. Når jeg var på havnen i Ilulissat og talte med fiskerne om vejret, madningen på krogene eller fiskepriserne, så handler det også om at være medmenneske lige der. Engang i mellem havde jeg også sjælesorgssamtaler og var en slags ventil for søfolkene. De kom til mig ved svære livssituationer, da de vidste, hvilke værdier og hvilket ståsted jeg har. For som missionær handler det om at stille sig til rådighed, være trofast hver dag året rundt uanset vejret. At være der, når fiskerne er der – også helt ude på den fjerneste bro. Jesus gik efter et får, så ja, jeg måtte også gå. Da jeg sagde farvel, sagde fiskerne: ”TAK, fordi du var trofast.”
Hun gik også på mange skibsbesøg, besøgte de indsatte i anstalten (fængslet) mm. Her nævnte de indsatte, at de altid talte om noget positivt, mens hun var på besøg med kaffe og kage, nogle gange chokolader.
Kald uden udløbsdato
At være missionær er en livsstil. Engagementet i mission slipper hun ikke, selvom hun nu er i Danmark. Else kan da godt se sig
Else Højvang har delt farvelhilsener med Fadervor ud til ca. 75 sømænd, 200 jolle- og kutterfiskere. De indsatte og ansatte på anstalten (fængslet). Det har været vemodigt at sige farvel.
Til afskeds-kaffemik på havnen kom der godt 170 mennesker. Det var festligt, at så mange havde lyst til at komme og sige farvel. Else fik også gavekort og påskønnelse fra flere lokale fiskeriforeninger, som ville udtrykke deres tak for hendes indsats på havnen i Ilulissat.
selv i et eller andet diakonalt arbejde på sigt. Hun tænker Vorherre har en plan! Første gang Else rejste ud var i 1986. Det var til Tanzania. Inden hun tog til Grønland, sagde folk, at hun ikke kunne finde sig i at bo i Danmark efter knap 30 år som missionær i Tanzania. ”Det handlede det overhovedet ikke om. Da jeg så annoncen for en sømandsmissionær i Grønland, følte jeg igen så stærkt et kald, at jeg ikke kunne andet end tage af sted. Gud kaldte, og tingene lagde sig atter en gang tilrette. Sådan er det med de fleste job, jeg har fået. Det meste er kommet til mig undervejs. Man er der af en grund. Gud sendte mig!”
”Skal jeg komme med et godt råd til min afløser, skal det være at lære grønlandsk. Folks hjertesprog er deres modersmål. Desuden: vær tålmodig, trofast og frimodig.” •
Vi mødes på klippen
- Jørgen Erik Larsen mindes Alfred Wejse
”Tak for snakken. Vi mødes på klippen.”
Sådan sluttede alle samtaler mellem Jørgen Erik Larsen, tidligere sømandsmissionær i mere end 40 år, og hans gamle ven Alfred Wejse, der døde i juli. Samtalerne var der mange af i de 60 år, de nåede at kende hinanden. Og de troede begge på klippen – Jesus - som deres livs overskrift.
”Alfred var en god sparringspartner for mig. Trods forskellige opfattelser vidste jeg, at ham kunne jeg altid ringe til, hvis jeg ville have vendt noget eller hang lidt med næbbet. Han kunne sige: Stå nu fast. Bliv nu der, hvor du tror, du skal være! Det var han selv et enestående eksempel på. Vi talte tit. Også efter han mistede Stinne i 2023. Den sorg kom han sig ikke over. Jeg tror, han døde af sorg,” siger Jørgen Erik stille.
Fiat 500 og engagement
Alfred og Jørgen Erik mødte hinanden i 1964 i Skagen, hvor Alfred arbejdede på sømandshjemmet og Jørgen Erik var slagtersvend. Først senere blev Jørgen Erik ansat i Sømandsmissionen. Stinne, som blev Alfreds hustru, arbejdede som kokkepige på sømandshjemmet. Hun havde en Fiat 500, som der kunne være mange unge i. Så afsted kørte de til missionsmøder i Strandby og ud i det blå.
Alfred Wejse var sammen med hustruen Stinne aktiv i Sømandsmissionen det meste af deres liv. ”De var engagerede helt ud til det yderste af neglene begge to. Evangeliet havde simpelthen brændt sig fast i hjerteklappen på dem. De formåede at gå i forudberedte gerninger. De brugte de muligheder, der blev lagt til rette,” siger Jørgen Erik.
Meningers mod
Ugen inden Alfred Wejse døde, var han forbi Kompas Hotel i Aalborg for at få taget et foto og tale om, hvornår han skulle begynde som frivillig chauffør for søfolk. Dem havde han mødt mange af.
Alfred var sømandshjemsbestyrer først i Hanstholm og siden i Frederikshavn i 20 år. Han sad i hovedbestyrelsen fra 1980-2010.
”Alfred var et enestående menneske. Han havde sine meningers mod. Han var kontant, men ikke firkantet, og man vidste altid, at man kunne regne med ham. I de år, vi sad sammen i hovedbestyrelsen, var det ofte noget op ad bakke. Økonomien var ikke noget at skrive hjem om, sømandshjem blev lukket, hvilket gav verbale lussinger fra lokale ildsjæle. Det var på flere måder en udfordrende tid. Alfred var en fighter. Han har båret Sømandsmissionen rigtig langt. Inkarneret med Sømandsmissionen fra helt ung fisker. Han gik oftest efter sagen – det var vigtigt for ham at bringe evangeliet til søfolk og fiskere,” understreger Jørgen Erik Larsen. Æret være Alfred Wejses minde. •
Efter jubilæumsgudstjenesten gik alle deltagere ud til mindesmærket for de omkomne fiskere, fangere og søfolk, der aldrig kom hjem fra havet. Her nedlagde sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen en krans på vegne af Sømandsmissionen.
Sømandshjem fejrede 50-års jubilæum i Aasiaat
Den 6. juli 2024 var en festdag og milepæl - 50 år med sømandshjem i Aasiaat. Det blev fejret med en festgudstjeneste i kirken ved biskop Paneeraq Siegstad Munk, kaffemik for alle på sømandshjemmet og festmiddag om aftenen for samarbejdspartnere og Sømandsmissionens hovedbestyrelse og ledelse.
Sømandshjemmene/ Hotel SØMA er den ældste kæde i Grønland, når det gælder overnatning udenfor eget hjem. Samtidig rækker sømandshjemmet ud i lokalområdet, fx med besøg på skibe, besøg på anstalten og med forskellige arrangementer for børn, unge og voksne. Sømandshjemmet i Aasiaat blev åbnet som det tredje sømandshjem i 1974. I Nuuk og Sisimiut blev sømandshjemmene indviet i 1969. Allerede i 1973 kom den første føler fra Kongelig Grønlandske Handel (KGH), der spurgte, om Sømandsmissionen ville være interesseret i at overtage to af handlens gæstehjem i Grønland hhv. Egedesminde/ Aasiaat og Julianehåb/ Qaqortoq. Der blev aftalt møde mellem KGH, Grønlandsministeriet og Sømandsmissionen. Både Grønlandsråd, landshøvding, præsterne i Grønland og kommunalbestyrelserne pressede på for at få Sømandsmissionen til at acceptere tilbuddet. På hovedbestyrelsesmøde i Sømandsmissionen traf man i august 1973 en principbeslutning om at tage opgaven op. Egedesminde gæstehjem kunne overtages den 15. juni 1974, og nu var hjemmet åbent for alle hver dag fra kl. 7.00 – 22.00. Qaqortoq blev åbnet senere, men er i dag lukket.
Det første bestyrerpar Annie og Richard Pedersen ankom den 1. juli 1974 til Egedesminde. Indvielsen af sømandshjemmet fandt sted den 7. juli. •
En større delegation fra Danmark var med til at fejre jubilæet. Blandt andre Sømandsmissionens hovedbestyrelse og ledelse.
Alfred Wejse
Anne-Marie Hummelshøj, hovedbestyrelsesmedlem i Sømandsmissionen:
Det er dagligstuen, der har jubilæum
Dejlige gensyn med grønlænderne, naturen og sømandshjemmet! Anne-Marie Hummelshøj deltog i 50-års jubilæet for sømandshjemmet i Aasiaat. På en ganske særlig måde betyder netop det sted noget for hende. Hun arbejdede her som køkkenleder i 2010-2011, og det var også her, hun mødte sin mand. Med en viden om både grønlandsk kultur og diakoni bidrager hun gerne til Sømandsmissionens engagement i Grønland.
”Jeg har brugt masser af timer i cafeteriet til at tale med gæsterne. Det er som en dagligstue, hvor man kan føle sig hjemme. Og cafeteriet har altid fungeret som sådan, fordi man kan komme ind som den, man er. Med gummistøvler og kedeldragt. Med sin familie eller alene,” siger Anne-Marie. Derfor mener hun også, at det er dagligstuen, der har jubilæum, fordi sømandshjemmet betyder så meget lokalt. Hun hejser gerne flaget for det fællesskab, som sømandshjemmet har bidraget til i årtier. ”Det er dejligt at se den udvikling, som sømandshjemmet har gennemgået i forhold til vedligehold og renovering. Desuden er der en ro i Grønland, som er svær at finde andre steder. Naturen er uden sidestykke. Jo, det har været enormt dejligt at gense Aasiaat.”
Venner
samarbejder
I en kommentar siger den grønlandske biskop blandt andet: ”Vi har altid haft et godt samarbejde med sømandshjemmet. Erfaringerne fra det gode samarbejde mellem kirke og sømandshjem i Aasiaat spreder vi ud til de tre andre steder, hvor der er Hotel SØMA – i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Det er fx kirkekaffe med tid til snak og fællesspisninger. I dag prædikede jeg over bibelteksten fra Johannesevangeliet kapitel 15, der handler om næstekærlighed, og om at vi skal være venner – ikke trælle for hinanden. Fordi Jesus selv påbyder det. At være venner er derfor et godt fundament for et samarbejde præget af den ånd, Jesus står for. Det passer godt med fremtidsperspektivet i et samarbejde, der støtter evangeliets forkyndelse mange år fremover,” uddyber Paneeraq Siegstad Munk.
Med til indvielsen
Generalsekretær Nicolaj Wibe (tv) læser bibelteksten på dansk, mens biskop Paneeraq Siegstad Munk læste og prædikede på grønlandsk ved festgudstjenesten.
Fra venstre: Biskoppen, Lisbeth og Søren Hansen, Karsten Hald Jacobsen.
Niels Brandt (th), der er født og opvokset i Aasiaat, var 12 år, da han var med til indvielsen af sømandshjemmet i Aasiaat i 1974. Det fortalte han til Erik Thorø Lauridsen (tv), der var i Grønland for allerførste gang i sin egenskab af formand for Sømandsmissionen. Af sin far fik Niels et lille fotoalbum med billeder fra bl.a. sømandshjemmet, som det så ud for 50 år siden. Dem viste han glad frem til jubilæumsdagens kaffemik.
Også i dag bruger Niels sømandshjemmet. Han er ofte til aftensang om søndagen, og juleaften ser man ham også på deltagerlisten.
Nyhavn
Velkommen til maritim høstgudstjeneste i Sømandskirken, Nyhavn 22, København søndag den 29. september kl. 14.00.
Prædiken ved generalsekretær i Sømandsmissionen, Nicolaj Wibe.
Tema: ”Tag tid til tak”. Derefter kirkekaffe og nyt om Sømandsmissionens arbejde.
Et årsmøde med gensyn og glæde
Gamle venner mødes, nye er med for første gang. Sømandsmissionens årsmøde var både fyldt med gensyn og glæde, med ideer, læring og tradition – en sejltur rundt i Sømandsmissionens arbejde. På årsmødet holdt Erik Lauridsen også sin allerførste formandsberetning i Sømandsmissionen. Læs udpluk af den på side 4.•
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 41A, 7100 Vejle, Danmark
