MALIK
Nunarput
ikummatissamik pilersorpaa
Forsyner Grønland med brændstof 2
Emrah umiarsuarmi
Biibilimik nassaarpoq
Emrah fandt en bibel ombord 4
Aalisariut oqaluttuarisaanermi
pingaarutilik
En historisk kutter 10
MALIK
Nr. 4, 2024, Ukiut 9.-jussaat
HOTEL SØMA-mit Kalaallit
Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland
Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.hotelsoma.com
Aaqqissuisoq akisussaasoq
Generalsekretæri Nicolaj Wibe
Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Naqiterneqartut: 1300
Saqqaa:
Umiartortunut ajoqersuiartortitat umiarsuarmukarnissartik nuannarijuaannarpaat. Umiartortut umiarsuarniittut ilassissallugit nuannertuaannarpoq.
MALIK
Nr. 4, 2024, 9. årgang
Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.hotelsoma.com
Ansv. redaktør
Generalsekretær Nicolaj Wibe
Redaktør og journalist Hanne Baltzer
Oplag: 1300
Forside:
Sømandsmissionærerne kommer gerne ombord. Det er altid så hyggeligt at hilse på mandskabet.
Nunani issittuni avannarlerni ikummatissamik pilersuisuuvoq -
piteraraangallu unammillernarisaqaa
”Uanga umiarsuup saviminermik sanaajugaluarluni puttasup angalaffissamini angalanissaa paarilluarneqarnissaalu isumagisassaraakka.” Aquttoq Markus Stricker qungujoruloorluni oqarpoq. Umiarsuarmi uuliamik assartuummi Orasila-mi sulisarpoq, taanna Nunatta sineriaani aaqqissuuteriikkamik angallaveqarpoq. Soorlu qanittukkut Qaanaammiippoq – Nunatsinni illoqarfiit avannarlerpaartaanni. Isumaqarpoq suliffini pissangarluartuusoq, Nunatsinnimi angalanerit nammisorsorfiunerusarput, tamaanimi amerlanertigut ilisimasortaqaratik angalasarput. Maani angalanrit killilersuiffigineqarpallaanngillat, taama angalasarnini nalilerpai.
Suliaq
Orasilap nioqqutissat assigiinngitsut angallattarpai: Dieseli, benzina aamma timmisartut orsussaat. Umiarsualiviit angisuut tikittarpaat aamma nunaqarfinni talittarfiit. Qanoq usilersorneqarsimaneranut tikiffissami atortussat qanoq ittuunerinik aalajangiisuusarpoq. Atorneqartussat slangit 2-4-6- tommitut issussuseqarsinnaasarput imaluunniit taamaallaat pistolopfyldning-iusarlutik.
”Uanga suliassaraara sumiissutsimik paarsineq, tassa suliaqarnerup nalaani. Tamanna sivisussappat taava umiarsuaq pitunneqassaaq. Ornitatsinni sila, anori tassanilu qanoq issuseq apeqqutaatillugit slangi kalinneqartussaavoq. Uanga isumannaallisaasuuvunga, angalaffissamik pilersaarusiortarlunga aamma annikitsumik pappilialerisarpunga. Tamaani suliaq allaaneroqaaq, soorlu Ærømi ikaartaatini suligallarama, tassani piffissap ilarujussua biilinik usilersornermut atortarnikuuara.”
Piteralernissaa sillimaffigisarpaat
Angalasarnerit nunanut allanut sanilliutissagaanni taava Nunatta eqqaani angallattoqannginneroqaaq. Immat angallaviit iteqaat, immalluni assinginik nalunaarsukkat pitsaanerusinnaagaluarput, taamaattumik tamaani umiarsuarmik aqunneq unammillernarsinnaasarpoq.
”Nasittoqartarpugut, assorsuarmi sikoqarsinnaasarpoq. Naak radareqarlutalu itissusersiuteqaraluarluta (ekkolod) inuup isaa ikiortitut pisariaqartilluinnarparput suli. Sikumerngit iluliamerngillu amerlassut saneqquttussaavagut imaluunniit umiarsuarmik kaamisarlugit. Siku aserortissagutsigu tamanna ikkummatissamik annertuumik atuiffiussaaq.
Umiarsuaq immami taamaattumi angalanissaminut qajannaallisagaavoq. Amerlanertigut nunap iluatiggorluni angalasarpoq, taamaasilluni silarluup sunniinera malunnaginnerusarmat: ”Soorlu Tunumi angalatilluta natsimaasarnermi angalasinnaasarpugut, kisianni tamanna angusaqarfiuvallaarneq ajorpoq. KIsianni piteranissaa sillimaffigijuaannarparput.”
Anorrit taakku aqqarsaartarput aqqutaanilu sakkortusiartuinnavittarlutik. Tassangaannaq takkussinnaasarput amerlanertigullu ulussaarsuartut sakkortussuseqartarlutik Piteraleraangat saassunneqartutut misinnartarpoq. Minttialuit ingerlanerini anorersuartorsuanngortarpoq sukkasuupilorujussarmik sekundimut 40 miiterinik sukkassuseqartarlutik anoraasuarnerilu sekundimut 70 miiterisut sukkassuseqarsinnaasarlutik. Tassa ulussaarsuup marloriaataanik sakkortussuseqartarput.
Isumassarsisitaaneq
Markusip aquttunnguutigisimavaa anaami ilaqutaata isumassarsitimmani. Taassuma
Hanne Baltzer-imit
nunarsuaq kaajallugu angalasarnerminik oqaluttuarfigisarpaa. Ullullu arlaanni Markusip navigationsskolenimi atuartut naapippai, taakkulu umiartornissamut suli kajuminnerulernera ikummarissarpaallusooq.
Umiarsuarmi nunanit assigiinngitsunit 1011 -ninngaaneersuupput. Sulinerminni tuluit oqaasii atortarpaat, kisianni aamma qallunaatut kalaallisullu oqaluttoqartarpoq : ”Iluaqutaasagaluaqaaq kalaallisut oqalulaarsinnaagaanni. Qujanartumilli suleqatit kalaallit amerlanersaat qallunaatut pisinnaasaqaramik. Taakku aamma kalaallit nunamiittut oqaloqatigisinnaasarpaat, taakkumi kalaallisut oqalupput .”
6 tiimikkaarlutik sulisarput. Markus misigisarpoq piffissaq taamaallaat sulinermut , TV-mik isiginnaarnermut sininnermullu atortarlugu.Allanut piffissaqarpallaanngillat.Ilaanneeriarlutik saarullinniartarput nuannisaqatigiittarlutillu, umiarsuarmi ataatsimoorneq ajunngivippoq.
KIngullermik Nuummiit umiarsuarmut ikivoq, silarlummik nalaanneqarlutik qaammat tassaniittariaqarsimapput. Taamaasimmat umiartortut angerlarsimaffianniit assigiinngitsunik inuttat aaqqissuussiffigineqartarput, tamakkulu Markusip aamma ilaaffigisarsimavai.
”Tunumi natsimasumi aamma angalasinnaasarpugut, kisianni sukkaatsumik tamanna pisarpoq,” Markusi nassuiaavoq.
”Vi kan godt sejle i stiv kuling på fx østkysten, men det bliver ikke så effektivt,” forklarer Markus.
Atukkat
Umiartornermini Markusip assigiinngitsut ilaaffigisinnaaneq ajorpai. Atukkat tassa taamaapput, ikinngutini ilaquttaniluunniit pisoqaraangat ilaasinnaaneq ajorpoq. Naammagaali aquttutut sumiiffinni assigiinngitsorpassuarni suliffeqarsinnaanini, maannakkorpiarli Nunatta imartaanniinnini nuannareqaa. Aningaassarsiat ajunngivipput pinngortitarsuarlu allaat arfernik allanillu takunniffiusinnaasoq tupigijuaannarpaa. Assigiimmik umiartortarlunilu an-
gerlarsimasarpoq, - tassasapaatit akunneri 7-8-nut. Amerlanertigut inuttaqatini inuit taakku siornatigut suleqatigereersimasani umiarsuarmut ikeqatigeqqittarpai. Tassa suleqatit ilisarisimariikkat.
Rønshoved Højskolerluni sulinngiffeqareerluni maanna aallaqqippoq. Assigiinngitsut suli misilikkusuppai. Imarpinni assigiinngitsuni umiartorusuppoq Europalu nunarsuullu sinnera aamma takorusullugit. •
Forsyner fjerne arktiske egne med brændstof
”Jeg vil gerne sørge for, at det store metalflydende fartøj bliver passet og plejet og sejler i den rigtige retning.” Ordene kommer med et stort smil fra styrmand Markus Stricker. Han arbejder på tankskibet Orasila, der sejler rutefart ved Grønlands kyster. Det er fx ikke længe siden, han besøgte Qaanaq – Grønlands nordligste by. Han synes, han har et spæn-
dende job, for i Grønland har man mere fri sejlads, da man typisk sejler uden lodser. Det er mere liberalt deroppe, vurderer han.
Arbejdet
Orasila sejler med forskellige produkter: Diesel, benzin og jetbrændstof. Skibet kommer til både større havne og små bygder.
Hvordan der lastes, afhænger af destinationens udstyr. Det kan være fra 2-4-6- tommer slanger eller blot pistolopfyldning.
”Min opgave er at holde positionen, mens man opererer. Hvis det tager længere tid, fortøjres skibet. På destinationen trækkes slanger ind under hensyntagen til vejr, vind og lokale forhold. Jeg står også for
vedligehold af sikkerhed, ruteplanlægning og noget administration. Det er anderledes arbejde end jeg fx havde på Ærø-færgerne, hvor en del tid gik med at laste biler.”
Passer på piteraq-vinde
I Grønland er der ikke meget trafik til søs sammenlignet med andre steder i verden. Farvandene er dybe, søkortoptegnelserne kunne være bedre, så rent navigatorisk kan det være udfordrende.
”Vi har også udkik på, da der kan være rigtig meget is. Selvom der er radar og ekkolod til at hjælpe, er det menneskelige øje nødvendig som assistance. Det handler om at komme godt forbi de mange isskosser eller kunne skubbe til dem. Det koster en del brændstof at bryde isen.”
Selvom der er radar og ekkolod til at hjælpe, er det menneskelige øje nødvendigt som assistance.
Skibet er forstærket til at sejle i den type farvand. Det sejler ofte indenskærs, så man er mindre påvirket af dårligt vejr: ”Vi kan godt sejle i stiv kuling på fx østkysten, men det bliver ikke så effektivt. Men piteraq-vinde passer vi på.”
Det er vinde, der falder ned og forstærkes undervejs. De kan komme meget pludseligt og optræder hyppigt med orkanstyrke. Piteraq betyder noget i retning af ”det, der overfalder én.” I løbet af få minutter kan den slå ned, og de mest forrygende har middelvinde på 40 meter pr. sekund og vindstød på 70 meter pr. sekund, hvilket svarer til dobbelt orkanstyrke.
Inspireret
Markus blev styrmand, fordi hans mors onkel inspirerede ham til det. Han fortalte gerne om, hvordan han havde sejlet verden rundt. Da Markus på et tidspunkt mødte nogen fra navigationsskolen, puffede de yderligere til hans lyst til at stå til søs.
De er 10-11 om bord fra flere nationer. Arbejdssproget er engelsk, men der bliver mest talt dansk og grønlandsk: ”Jeg synes, det ville være en stor fordel at kunne lidt grønlandsk. Heldigvis kan de fleste af de grønlandske kolleger dansk. Og de kan så
kommunikere med de grønlændere i land, der taler grønlandsk.”
Der arbejdes i seks timers skift. Markus synes ikke, der er tid til meget andet end at arbejde, se tv og så sove. En gang imellem fisker de torsk og hygger sig, fællesskabet ombord er godt.
Sidst påmønstrede han i Nuuk, hvor de var en måned på grund af vintervejret. Da arrangerede sømandshjemmet forskelligt for mandskabet, hvilket Markus også var med til.
Vilkår
Der er ting, Markus giver afkald på ved at være søfarende. Det er et vilkår, at der er
noget, man går glip af hos venner og familie. Han er tilfreds med, at han som styrmand kan få arbejde mange steder, men lige nu er han glad for at sejle i grønlandsk farvand. Lønnen er fin og naturen med hvaler osv. er fantastisk. Han er lige meget ude og hjemme – 7-8 uger. Det ender ofte med at være synkroniseret, så man kommer ud med de andre, som man har samarbejdet med tidligere. Det er ofte kendte kolleger.
Efter en orlov for at tage på Rønshoved Højskole, sejler han videre. Han vil gerne prøve så meget forskelligt som muligt. På forskellige have. Bare sejle og se Europa og resten af verden. •
Emrah:
Umiarsuarmi biibilimik nassaarama atuanngitsoorsinnaasimanngilara
Emrah Tyrkiemiit qimaavoq tassa kristumiunngorami. Nalunaarut tusakkani, tassa Jesusip inuit tamaasa annaassinnaagai, naak taakku sumilluunniit iliuuseqarlutik akiniaasanngikkaluartut tusaramiuk Emrahip paasivaa tamanna kisimi pigisinnaanagu allanulli tamanut oqaluttuarissallugu, taamaasiornissaq kiffaanngissutsimiittoq misigisimavaa. Angut taanna siorngatigut umiartortuusimavoq maannali nunamut qaqisimalluni – naggataagut Danmarkimut pisimavoq, naak piffissap taassama ingerlanerani arlaleriaqaraluni aqqutaani nakkartarsimallunilu qaqittarsimagaluarluni. Nammineerlunilumi aamma tamanna tupigusuutigalugulu qujamasuutigeqaa. Qularutiginngivippaa Guuti inuunermini pilersaarisuusimasoq aamma ilagiuarsimagaani ullunilu pilersaarusiortarsimallugit. Aamma ulluni Emrahimut nalorninartulinnut. Taakku malissiorujussuarfittut misigititsisarsimapput.
Taamani tassa Emrah olie/kemikalietankerersuarmi umiartortuusimavoq, tassa ukiuni 2010-miit-2019-imut, ukioq 2017-imi siullerpaamik biibili tyrkisoortoq ineeqqaaminni takoqqaarsimavaa, suleqatinilu ineeraq ineqarfigisimavaat. Bibili ajoqersuiartortitamit Hamborgimiittillutik tunissutissiarisimavaat.
Biibili ammartariaqarsimavaa Emrahimut atuagaq taanna illernartoq soqutaasimanngilaq. Tyrkiugami musliimiullunilu Koranen atuarsimavaa, aamma isumaani biibili soqutaarpianngitsuusimavoq. Imavissuarni angalatillutik Biibili ullut 15-it nerriviup qaavaneerusaarsimavoq, taava misigilerpoq ammartariaqarlugu quppernerlu siulleq atuarlugu. Tamassuma kingorna arlaleriarluni sukumiisumik atuartarsimavaa.Ingammik evanngkiiliu Johannesip allagaani kapitali 2 atuaramiuk, tassani Jesusip Kanami katittuni imeq viinninngortikkaa tusarparput, tamanna atuaramiuk
isinilusooq ammarneqartut, tassami paasivaa Jesusi ilumut inuusimasoq aamma annaas sisuusoq. Aamma Biibili atuagaasoq ima annaanngitsoq – tassaasoq Guutip oqaasii. ”Jesusip isikka ammarpai. Inuunitoqqannit annaappaanga. Guuti inuuninni pisariaqarteqaara,” oqarpoq.
Pinerluttoq aamma annoraaq qallersaat qaqqorik
Emrah Tyrkiemi inunngorpoq ilaqutariinni piitsuusuni, qatanngutigiinni nukarlersaasimavoq. Inuusuttuaraalluni ”kammalaatit naalanngitsut” ilagisalersimavai, taakku pinerlunniartarput ikiaroornartunillu atuisu ullutik. Ajortut tamakku qimanniarlugit Istanbulimi qaammatini 15 -ini sakkutuunut ilanngussimagaluar poq. Taava imarsiornermut tunngasunik pik korissarsimavoq taassumallu kingorna umi arsuarmi matrositut umiartulersimalluni. Suliaq tamanna iluarisimavaa.
”2018-imi umiarsuarmut inuttaareerlunga angerlarama, tyrkiami oqaluffik ujartorniarlugu aalajangrpunga. Jesusi pillugu paasisaqarnerorusuppunga. Ilagiit ilaanit naalagiareernerup kingorna angerlaaneqarpunga, kisianni oqaluuserisai paasivallaanngilakka.”
Emrahip Biibili atuanngitsoorsinnaanngilaa. Siullerpaamik taamaattumik takugami tamanna pivoq ungasissumut angalanerup nalaani. Umiartorneq nuannarisimavaa, akissarsiarissarfiummat aamma inunnik nutaanik kulturinik allaneersunik naapitsiffiusarmat./ Emrah kan slet ikke undvære at læse i Biblen. Først gang han så en, var han på langfart til søs. Han elskede at sejle, fordi lønnen var god, og han mødte mennesker fra andre kulturer.
Unnuk taanna Emrah sinnattorpoq. Inuk taanna angerlaqatiga takuara, tassuma angut alla aqunngaqatigigaa takuara, taanna takisuumik qaqqorimmik qallersaammik annoraaqarpoq. Ham så Emrahip taanna taamaallaat sanianiit isigisinnaavaa takuaalu takisuunik umeqartoq: ”Angutip qaqqorimmik qallersaatillip eqippaanga siutikkullu oqaluullunga. Ima oqarpoq: Maannakkut annaanneqarputit. Ingerlaniarit. Sinnattoreernerma kingorna tassnngaannaq Biibilimi atuakkakka tamaasa paasisalerpakka. Soorluusooq uummatiga ammarneqartoq, taamaasimmaat eqqissinerujussuarmik misi-
Hanne Baltzer-imit
gitinneqarpunga. Tupinnarluinnarpoq. Upperilerpara Jesusip ima asatigigaanga uanga pillunga toqusimalluni,” Emrah oqarpoq. Kuisinnissaminut piareersarluni atualerpoq kuisillunilu. Pisoq ilaqutaasa nuannarinngilaat tusaajumanagulu, tassa Jesusi pillugu oqaluttuarfiginiartaraluarpai oqaluttuullugillu ajortut inuunermini pisut qimassimallugit.
Tammarpoq
Ullut ilaanni ataatami biilii atorlugit biilertilluni piaaraluni aporneqarpoq. Biilimiippuut tyrkiiami naalagaaffiup isertortumik paasiniaasartui, taakku sunaaffa suleqatigerusukkaat tyrkinik kristumiuusunik oqaatiginnittartussatut. Taamaaliorumappat taava biilit iluarsaanerannut akiliunniarpaat, taamaaliorumanngilarli. Taamaattumik nuna qimallugu qimanialerpoq naak aalajangernera tamanna ilaqutaasunut
Emrah:
artornaraluaqisoqmisigisimavoq musliiminut ungasissumut nuuttariaqarluni. Nunanut assigiinngitsunut angasinnaanermut allagartaqarpoq, umiartorallaramimi umiarsualivinnut assigiinngitsunukartarsimavoq umiarsuarnut ikiartorluni. ”Guutimut qinuvunga. Sussasunga takutinnga. Illit pillutit assut oqaluttuarusuppunga. Ikiunnga”
Emrah Islandiliarpoq qimaasutut isernissamik qinnuteqarniarluni, tassaniissinnaasimanngilarli. Taava Nunatsinnukarsimavq, tassanili paasitinneqarpoq maani qimaasutut nunasiniartutut isersinnaannani. Danmarkiliarniarluni timmisartumik utaqqilerpoq. Maani nunami nillertorsuarmi ineerannguamut mattunneqarpoq, nerisassaqaranilu kiassarneqanngitsumut, taskianik, jakkianik skuuinillu aamma arsaarpaat. Siniffimmiippoq taamaallaat tippinnguaq saatsoralaarsuaq. Paasi-
saqanngilluinnarpoq qiiaqalunilu, ilami nillertorujussuugami. Paarsisoq aperaa Biililiutini tigusinnaanerlugu. Taamaaliorsinnaavoq: ”Jesusi sanngisuujuvoq, nukittuvoq! Tastamentitaaq tamaat atuarpara. Atuareerakku kissatsippunga naak inimi nillissuseq appasikkaluaqisoq. Sinilerpunga aqaguanilu ullaakkut iterama aperineqarpunga nappar-
Da jeg fandt en bibel ombord, kunne jeg ikke lade være med at læse i den
Emrah flygtede fra Tyrkiet, fordi han konverterede til kristendommen. Budskabet om, at Jesus kan frelse alle mennesker, uden at de skal præstere noget til gengæld, er der en frihed i, som Emrah slet ikke kan lade være med at fortælle om. Den tidligere sømand er nu gået i land – og at det endte med at blive i Danmark, er en lang og bevægende perlerække af op-og nedture. Selv er han både overrasket og taknemlig. Han er ikke i tvivl om, at Gud har en plan med hans liv og guider ham og lægger dagene til rette. Også på dage, hvor det er svært at være Emrah. Hvor det meste føles som alt for høje bølger. Det var, mens Emrah sejlede som sømand på olie/kemikalietankere fra 2010-2019, at han i 2017 så en tyrkisk bibel for første gang på kammeret, som han delte med en kollega. Biblen var blevet foræret af en sømandsmissionær i Hamborg.
Måtte åbne Biblen
For Emrah var det en ligegyldig hellig bog. Som muslim havde han læst Koranen, og han mente ikke, at en bibel var noget særligt. Mens de sejlede afsted på verdenshavene, lå Biblen der på bordet i 15 dage, før han følte, han måtte åbne den og læse første side. Siden har han nærlæst den flere gange. Især, da han læste Johannesevangeliet kapitel 2, hvor Jesus laver vand til vin ved brylluppet i Kana, åbnedes hans øjne for, at Jesus er en rigtig person og en frelser. Og at Biblen er en ganske særlig bog – nemlig Guds ord. ”Jesus har åbnet mine øjne. Han har frelst mig fra mit gamle liv. Jeg ønsker så meget Gud i mit liv,” siger han.
Kriminel og en kridhvid kjortel
Emrah er født i Tyrkiet i en fattig familie, hvor han er den yngste af seks søskende.
Da han blev teenager, kom han i ”dårligt selskab”, der også bød på kriminalitet og stoffer. Han prøvede at komme væk fra alt det dårlige ved at gå i militæret i Istanbul i 15 måneder. Han tog et kursus i sømandsskab og fik derefter hyre på et skib som matros. Et job han var tilfreds med.
”Da jeg kom hjem fra en hyre til søs i 2018, opsøgte jeg en tyrkisk kirke. Jeg ville gerne høre mere om Jesus. Jeg blev inviteret hjem til en fra menigheden efter en gudstjeneste, men jeg forstod ikke ret meget af det, han snakkede om.”
Den samme aften havde Emrah en drøm. Han så den samme person, som han havde været hjemme hos, sidde på hug sammen med en anden mand, der bar en lang snehvid kjortel. Ham så Emrah kun fra siden, og han havde et langt skæg: ”Manden i den hvide kjortel lagde armen omkring mig og
simanasoralunga. Taamaanngilarli,” Emrah oqaluttuarpoq. Paarsisuisa timmisartoqarfimmut annerusumut ingelappaat, tassani ukiup taamaalinerani ulloq unnuarlu taartuinnarsuupput. Tassani ulluni qulini timmisartumik utaqqisussanngorpoq: ”Uangaana assorsuaq taarmut ersituujusunga, taamaanili ersinngivippunga. Jesusip najorpaanga. Taamanimiit taarmut ersisarnera unippoqeg .”
Aarlerivoq, asannilerpoq ingerlaqqipporlu
Emrah Danmarkimut tikippoq qimaasutullu isernissamik qinnuteqarluni, upperisaminiit allamut nuussimasutut nunaserusulluni. Sandholmlejrenimiiteqqaarpaat, tassanngaaniit Holstebro Asylcenterimut pisinneqarpoq,, tassaniitilluni Nørrelandskirkenimukartalersimavoq, suliassap imminut tunngasup
Emrah kristumiunngornikuuvoq.
Emrah er konverteret til kristendommen.
talte ind i mit øre. Han sagde: Nu er du frelst. Gå. Efter drømmen forstod jeg pludselig alt det, jeg læste i Biblen. Mit hjerte tog imod, og jeg følte en dyb fred. Det var fantastisk. Jeg begyndte at tro på, at Jesus elskede mig så meget, at han døde for mig,” siger Emrah. Han begyndte at gå til dåbsundervisning og blev døbt. Det var familien ikke glade for, og de ville ikke høre på ham, når han ville fortælle dem om Jesus og om, at de dårlige ting i hans liv var væk.
Væk
En dag, han var ude at køre i sin fars bil, blev den påkørt med vilje. I den anden bil sad tre mænd fra den tyrkiske efterretningstjeneste, der ville have ham til at samarbejde med dem og angive kristne tyrkere. Ville han det, skulle de nok betale bilregningen, men det ville han ikke. Derfor besluttede han sig for at flygte ud af landet, selvom det var svært at forlade familien, men han følte, at han skulle langt væk fra muslimer. Han havde visa til at rejse rundt, fordi han som sømand skulle påmønstre i forskellige havne. ”Jeg bad til Gud. Vis mig, hvad jeg skal. Jeg vil så gerne fortælle om dig. Hjælp mig.”
Emrah tog til Island for at få asyl, men kunne ikke blive der. Så tog han til Grøn-
naammassineqarluni aalajangiiffigineqarnisaa utaqqalugu.Aarleeriartuinnavippoq, tassami upperisartaani pillugu oqaluttuarusuttuaannarami. I 2019 -imi kristumiut højskoleannut Hillerødimiittumukarpoq, tassani nuliani Anne-Louise naapippaa. Taamani suli nunasisutut Danmarkimit akuerineqanngilaq, taamaattumik Sverigemut nuuttariaqarsimapput tassanilu katillutik. Pisortat Danmarkimiittut assut attavigisarsimavai aamma assigiinngitsut pillugit killisiorneqartarsimavoq, kiisamili ukioq 2022 Danmarkimiinnissaminik akuerineqarsimalluni. ” Danmarki siorngatigut eqqarsaatisimanngisaannarpara, tassa Tyrkiemiit qimaagama, kisianni maannakkut Jesusip uummatiga allanngortilluinnarpaa, taamaattumik tyrkiiamiut Danmarkimi nunallit oqaluttuarfigijuaannarpakka Jesusip qanoq ilillunga annaassi-
magaanga. KIgaakkaluamikikinngutikka amerliartorput taakkununngalu nalunaajaatiga ingerlateqqittarpara. Uannut ajornanngittaqaaq inoqatima oqaloqatiginissaat, aamma maannakkut aanilaannganngisaannarpunga.” Ullumikkut Københavnimi ilagiit tyrkit oqaluffianni kajumissutsiminik ilagiinni suleqataavoq. Emrah 9. klassemi soraarummeeqqammerpoq, tassami social- aamma sundhedshjælperitut ilinniarluni aalajangersimavoq.
Aporfeqaraangami nikallornarisaqaa, nalunerli ajorpaa qanoq iliussalluni: ”Jesusi oqarpoq ORNISSINGA. Uanga taamaaliortarpunga. Jesusi qiviaqqaartuaannarpara. Guutip nunamik nutaamik tunivaanga, oqaatsit nutaa aamma ilaquttat nutaat .” Emrah isumaqarpoq Jesusip eqqarsartaatsini isummakkullu pissutsisni allanngortikkai. •
land, men fik at vide, at der kunne man ikke søge asyl. Han måtte vente på et fly mod Danmark. Der i det kolde nord blev han låst ind i et lille rum uden varme og mad, han fik frataget sin taske, jakke og sko. På sengen lå et tyndt tæppe. Han forstod ingenting og frøs hurtigt i den voldsomme kulde. Han spurgte vagten efter, om han måtte få sin bibel. Det måtte han. ”Jesus er stærk! Jeg læste hele det Nye Testamente. Da jeg var færdig, havde jeg varmen, selv om temperaturen i rummet var lav. Jeg lagde mig til at sove, og næste morgen spurgte de, om jeg var syg. Det var jeg ikke,” fortæller Emrah. De førte ham til en større lufthavn, hvor der var mørkt døgnet rundt på grund af årstiden. Her skulle han vente 10 dage på et fly: ”Jeg har altid været voldsomt mørkeræd, men der var jeg ikke bange. Jesus var hos mig. Jeg har ikke været mørkeræd siden.”
Bekymret, forelsket og på vej
Emrah kom til Danmark og søgte asyl, fordi han var konvertit. Han var i Sandholmlejren, før han blev sendt videre til Holstebro Asylcenter, hvor han begyndte at komme i Nørrelandskirken, mens han ventede på, at hans sag skulle afgøres. Han blev mere og mere bekymret, for han ville ikke stoppe
med at fortælle om sin tro. I 2019 tog han på en kristen højskole i Hillerød, hvor han mødte sin kommende kone Anne-Louise. Han havde stadig ikke kunnet få asyl i Danmark, så de måtte flytte til Sverige, hvor de giftede sig. Der var meget kontakt med de danske myndigheder og afhøringer af forskellig slags, inden han endelig i 2022 fik lov til at være i Danmark.
”Jeg havde aldrig tænkt på Danmark, da jeg flygtede fra Tyrkiet, men nu har Jesus forvandlet mit hjerte, så jeg ikke kan lade være med at fortælle tyrkerne om, hvordan Jesus har frelst mig. Langsomt bliver jeg ven med flere og flere og får lov at bringe mit vidnesbyrd. Jeg har let ved at snakke med folk, og jeg er aldrig bange mere.”
Han er i dag frivillig i en tyrkisk menighed i København. Emrah har netop taget 9. klasses eksamen for at kunne komme ind på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Hver gang han møder modgang og føler sig frustreret, ved han, hvad han skal gøre: ”Jesus siger KOM TIL MIG. Det gør jeg. Jeg prøver altid at kigge hen på Jesus. Gud har givet mig et nyt land, et nyt sprog og en ny familie.” Han synes, at Jesus har skiftet hans tænkning og sindelag. •
Issimasuuninni namminiiusarit suleqatillu aamma inissaqatittaruk - allanik ikiuisinnaaneq
Ilanngutami uani sammissavarput namminiiussutsip pingaassusaa.
Illit umiarsuarmi inuttaaffinni illiusinnaavit? Inissaqartinneqarnissat pissutigalugu ”imminut millisartarpit”, aatsaallu taamaasiguit inissaqartinneqarlutit misigisimasarlugu? Malittarisassani allassimanngitsoqarpa, taakkulu isumaqarpat illit umiarsuarmut ikigaangavit illiunerpit ilaa nunamut qimattassagit?
Misilissimagukku siniffimmi ilinnut naapallaartumi sininneq, taava eqqaamassavat tamanna qanoq nuanniitsigisoq. Immaqa minutsit siullit qulit ajunngikkaluarput, taava kisianni timivit siaarnissani pisariaqartilersarpaa.
Aamma tippi naapallaartoq taama ippinnartigisarpoq. Nissut imaluunniit tuit, sorliit nillertumiitissallugit pitsaanerussava? Namminiusinnaanngilatit siniffik naapallaarpat imaluunniit tippi mikivallaartoq atussagukku.
Ajupataartutut misigisimassaatit.
Suleqatit unammillernartumiittut
Aamma umiarsuarmi issimasuussaguit , namminiusinnaannallu, taava ajupataartutut misigisimassaatit. Tamanna ima paasineqassanngilaq, soorlu nammineq privatimi angerlarsimaffimmiillunilusooq. Suliffimmiikkuit namminiunavianngilatit , tassa privatiunngilatit. Taamaakkaluartoq umiarsuaq suliffeqarfiuvoq, suleqatillu tassaallutik suleqatit, ilaqutarinngisat. Paasilluariulli, angalatillutit namminiusinnaanngikkuit, taava angalanerit ilinnut assut sakkortusinnaavoq. Piviusunilli pingasunik naatsukullannik assersuutinik oqaluttuullakkit:
1) Andrew oqallorluuteqarpoq. Ittoqertuuvoq. Tamanna ittoorutigiuartarsimavaa, taamaaneratalu imarsiortuunermik inuuniuteqarnissaanut pisooqataasut ilagaat, eqqarsarsimagamimi umiarsuarmi inuttaaguni taava oqaluttorsuussariaqarnani. Maannakkorpiarli issimasoqataasa ilaasa ittoqerneranik uumisaassallugu assut nuannaraat.
2) Kyolette umiarsuarsuarmi takornariartaammi sulivoq. Ammip nappaataanik tunillaanneq ajortumik nappaateqarpoq, nappaat taanna taassuma ingammik taliini, assaanni kiinnaanilu takuneqarsinnaavoq.Misigisarpaa allat nerisarfimmi ingillutik nereqatigerusunneq ajoraanni.
3) Stevep naluaa ajortumik sumik iliuuseqarsiamnerluni susimanerluni. Misigiuarpaali tunoqqutaarluni ingunneqartuartarluni aamma qinngasaarneqartuartarluni. Ikaarsinnaatitaaleraangamik ilai illoqarfiliaasarput, Stevelu ilaserineqanngisaannarpoq.
Kiserliorneq aseruisinnaaqaaq
Misigissutsinik ilisimasaqarpallaanngikkaluaruttaluunniit nalunngilarput Andrew, Kyolette aamma Steve umiarsuarmi issimaffimminni qanoq misigisimanersut.
Ilorrisimaarutissaqanngillat, soorlu tassa siniffimmi naapallaartumi innangalluni. Arriitsumik aseroriartorusaarput aamma kiserliornerup aseroriartuaarpai.
Illit umiarsuarmi issimaffinni assersuut nr 4-aasinnaasumik ilisarisimasarpit ? Maluginiaruk illit nammineq nr 4-aasinnaagavit. Illit umiarsuarmi issimaffinni allat namminiullutik ilorrisimaarlutik issimasuunissaannut qanoq iliuuseqarpit?
Arlaanni Jesusi oqarpoq : ”Inoqatissi ilissinnut qanoq iliuuseqarnissaat kissaatigigussiuk, taava ilissi taakkununnga assinganik iliuuseqassaasi”. Immaqa Tastamentitoqqami allassimasoq ima nipilik eqqarsaatigisimassavaa: ”Tullit ilittulli asassavat”. Taamatut ataqatigiinnissaq unammillernartuullunilu ajornakusoorsinnaasarpoq, tassami ullut tamarluinnaasa aamma inuit tamaasa naapitarisartakkavut pineqarmata. Tassanissaaq aamma pineqarlutik inuit nuannarinngisavut, aamma taamak pineqarnissaminnik nersortariaqanngissutsimiittutut isigisavut.
Allat ikiortarsigit
Umiarsuarmi issimasutut namminiorusukkuit, taava aamma allat taama inissisimanissaannut ikiueqataagit. Tullimut asanninnisamik peqqussut tamatigut ilinnit aallartittassavat. Umiarsuarmilu takusaqassagaluaruit nuanniilliortunik, taava taakku ikiorniartariaqarpatit, soorlu illiugaluaruit taama ikorfartorneqarlunilu ikiorneqartussaq.
Tullimut asanninnissamik peqqussut suleqatinnik annatsitsisinnaavoq, soorlulusooq tullimik asanninnissamik peqqussutip illit annaakkaatit. Jesusip ima asatigisimanngikkaluarpatit allaat nammineq inuunini akigalugu, taava illit siniffimmi naapallaartumilusooq innangaannarnak aamma tamanik qimanneqarsimasutut natermi nillertumiissgaluarputit. •
Vær dig selv ombord og giv plads til kollegaen - at komme andre til undsætning
Temaet i denne artikel er vigtigheden i at kunne være den, man er.
Kan du være den, du er, ombord på dit skib? Må du ’krølle dig lidt sammen’, før du oplever, der er plads til dig? Er der et ikkeudtalt adfærdskodeks, som betyder, at når du påmønstrer dit skib, må du lade en del af dig selv blive på land?
Hvis man har prøvet at sove i en seng, der var for kort, vil man huske, hvor ubehageligt det var. Det gik fint de første 10 minutter, men så begyndte kroppen at trænge til at strække sig ud.
Mindre ubehageligt, men rart er det ikke at have et tæppe, der er for kort. Er det fødder eller skuldre, der skal blive kolde? Man kan ikke være den, man er i en seng, der er for kort, eller når tæppet er for lille. Man har det skidt.
Udfordrede kolleger
Man har det også skidt ombord på et skib, hvor man ikke kan være sig selv. Dette skal ikke forstås sådan, at man er ligesom, man er derhjemme i privaten. Man er ikke privat, når man er på arbejde. Et skib er trods alt en arbejdsplads, og dem, man arbejder sammen med, er kolleger og ikke familiemedlemmer. Men ret forstået, hvis du ikke kan være den, du er, er det en hård sejlads, du er ude på. Lad mig give tre korte eksempler fra virkeligheden:
1) Andrew har en talefejl. Han stammer. Det har altid generet ham, og en af grundene til, han er sømand, er, at man ikke behøver tale så meget på et skib. Men lige nu sejler han med nogle, som driller ham for hans stammen.
2) Kyolette arbejder på et krydstogtskib. Hun har en ikke-smitsom hudsygdom, som er synlig især på hendes arme, hænder og ansigt. Hun oplever, at ingen vil sidde og spise sammen med hende i kabyssen.
3) Steve ved ikke, hvad han har gjort forkert. Han oplever bare igen og igen at blive bagtalt og mobbet. Når de har landlov, tager de andre op i byen uden at invitere ham med.
Ensomheden ødelægger
Man behøver ikke være særlig empatisk for at vide, hvordan Andrew, Kyolette og Steve har det ombord på deres skibe. De har det skidt, de har det som at ligge i en seng, der er for kort. De bliver langsomt ødelagt, og ensomheden ødelægger dem.
Er der nogen ombord på dit skib, der kunne være eksempel nr 4 på en kollega, der ikke har det godt? Vær opmærksom på, det kunne være dig selv, der var nr 4. Hvad er dit bidrag til, at de andre får lov til at være, som de er, ombord på dit skib?
Hvis du gerne vil være dig selv ombord, så må du også give de andre lov til det. Næstekærlighedsbuddet begynder altid med én selv.
Jesus siger et sted: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”. Han har måske en sætning fra Det gamle Testamente i baghovedet; den lyder sådan her: ”Du skal elske din næste som dig selv.”
Denne måde at indgå i et fællesskab på er udfordrende og krævende, fordi det gælder hver eneste dag og hvert eneste menneske, som krydser vores vej. Det gælder også det menneske, vi ikke bryder os om, og dem, vi ikke synes, har fortjent det.
Kom de andre til undsætning
Hvis du gerne vil være dig selv ombord, så må du også give de andre lov til det. Næstekærlighedsbuddet begynder altid med én selv. Og ser du, at der er nogen ombord, som ikke har det godt, så må du komme dem til undsætning på samme måde, som du selv havde brug for at blive støttet og hjulpet.
Næstekærlighedsbuddet kan blive redningen for en af dine kolleger, og det var også næstekærlighedsbuddet, der blev din redning. Hvis Jesus ikke havde elsket dig så meget, at han ville ofre sit eget liv for dig, så lå du ikke bare i en seng der var for kort, men du lå kold og forladt på gulvet. •
Aalisariutip Elisabethip qallunaat juutit aannaappai - piumassutsiminnik ikiuiniartartut aalisariut suli ”uummatippaat”
Arlaleriarluni Elisabeth K571 fiskeskipperimit Ejnar Larsenimit aqunneqarluni juutit 70-it Klagshamnimi Sverigemiittumut angallassimavai. Taamaasilluni angutip taassuma qatanngutaatalu Louisip juutit iliuuseqarnermikkut 1943-mi ukiaagaa annaappaat, taamanikkut tyskit piginnaanerminnik takutitsiniarlutik juutit Danmarkimiittut malersorpaat tigusarisarlugillu. Ullumikkut aalisariut taanna kisiartanngornikuuvoq suli angalasinnaasoq, taamatumunnga sammisaqaqatigiit piumassutsiminnik suliallit qutsvissaapput, taakku aalisariutip oqaluttuarisaanermi pingaaruteqarsimaqisup eqqaamajuarneqarluni atatinneqarnissaannut suleqataalluarsimammata, taakkumi ukioq kaajallallugu ullut 14-issaasa tamaasa naapeqatigiittarput.
Ejnar Larsenip erneraa Bent Larsen. Taanna sammisaqaqatgigiittartunut ilanngussimavoq ukiorpassuarni kommuunip pisortaqarfiani sulereerluni soraarninngorami. Elisabeth K571-imik meeraalluni angalasarnitik eqqaasaqarluarfigai: ”Isumaqarpunga aalisartut umiarsualivimmut juutinik qimatsinngisaanarsimasut. Aalisariut atorfissaqartinneqarnini tamaat angalasarsimavoq.” Siornatigut umiartortuusarsimasoq Birger Møllesø isigalugu taama oqarpoq, taanna aamma piumassutsiminnink suliaqartartut ilagaat. Taanna ukiuni kingullerni qulingiluani ilaasortaasimavoq. Marluullutik oqaluttuarisaaneq soqutigisaraat aamma aalisariutip aserutsaalineqarnissaa. Birger aalisariummi qalipaasunut naalagaasarpoq Bentillu assigiinngitsunik ikiortarpaa.
Birger aamma Bent soqutigisaqaqatigiit suleqatigiittartoqatitik Bentip qatanngutaata Carlip quitoqaani Dragørip umiarsualivianiittumi naapeqatigiipput.
Birger og Bent mødes sammen med resten af sjakket i Bents bror Carls gamle fiskerskur, som ligger på havnen i Dragør.
Nunnisaqatigiittarput ataatsimooqatigiiluartarlutillu.
Ullutsinni aalisariut qaqutigut angalaartinneqartarpoq. 5-6 knobimik sukkassuseqarsinnaavoq, anori silallu qanoq innera apeqqutaallutik, Hundested motori nipissamisut nipeqarpoq, aalisariutitoqqatut.
Bent Larsen oqaluttuarpoq: ”Ataataga 70-iliinissani tikillugu aalisartuuvoq. Taava qatanngutima Carlip aalisariut nangippaa, tassa qatanngutinnit Dragør Museum-ip aalisariut pisiaraa – maannakkut taanna ateqarpoq Museum Amager, tassalu ukioq 2003mi tamanna pivoq. Arlaleriarluni iluarsarneqarpoq fondinit aningaassat pissarsiat atorlugit taamaasillunilu aallaqqaamut isikkuni ateqqillugu. Ullumikkut tassaalersimavoq imarsiornikkut kulturikkut kingornussarsiatta ilaat suli angalasinnaasoq. Ukiumut ataasiarluni aalisariut Sverigeliartarpoq aammami umiarsuarnut qisummik sanaajusunut peqatigiinnut ilaagami. Ajoraluartumik ilaasoqaqqusaajunnaarsimavoq, tamannalu Søfartsstyrelsenimit aala-
jangerneqarsimavoq, kisianni ilaanneeriarluni ammatinneqartarpoq, taamaasigaangallu soqutiginnittorpaassuarnit takusarneqartarluni. Ilaanneeriarluni aalisariut angalatinneqartarpoq. Birgerip immami angalagaangat aquttuuffigisarpaa, kisianni avalannialeraangat angerlamullu apuutileraangat angallatip naalagaannik, skipperimit, aqunneqartarpoq.”
Annaassiniartarnerit
1943-mi oktobarip aallartilaarnerani juutit minnerpaamik 7.000-inik amerlassusillit Øresund ikaarlugu Sverigemut ikaanneqarsimapput, tamanna pisarsimavoq taarsereernerup kingorna, aalisariutillu naalaagaa oqartarsimavoq unnuaanerani ammassassuarniartarluni. Taamaasiortarneq navianartorujussuusarsimavoq, inuppassuimmi aalisariummut nipeqanngilluinnarlutik ikiorartussaapput nipeqanngivillutillu lastimi initunngeqisumi, aalisakanut qassutit ataanni, naammagittarlutik tattoqiullutillu inissinneqartarlutik.
Aalisartut tigusarineqarnissaminnut aarlerinartorsiortarput aamma aalisariutip arsaarinnissutigineqarnissaannut, piumassutsilli ajunngitsup aningaassarsilluarnissamillu ilimagisaqarnerup inuppassuit annannerannut pisooqataalluinnarput.
Dragørimi tyskit naalagaaffimmik tiguaasut Dragør Fort tigusaraat illorsuarlu sakkutuut inaattut igeriarnermullu atuarfittut atulerlugu. Piffissami tassani aalisartut qanoq iliortarneri isiginngilaat, tassami strandhotellip aneerasaartarfiani piffissaq tassani nuannisavissortarsimapput. Nutaamilli Dragørimi Gestapochefitaartinneqarput tassa julimi1944-mi, taassumalu taakku Østfrontenimut nassiuppai, tassagooq, oktoberimi 1943mi suliassaminnik naammassinnissimanngimmata.
Inuppassuit naluneq ajorpaat susoqartoq tassa inuit meqqulinnik qaatiguulisaartut taxanit umiarsualivimmut niusisoqaraangat. Juutit aamma illoqarfimmi inisimmavissittarsimapput, tassa ikerasak ikaarlugu angallanneqarnissamik utaqqinerminni. Tamakku inunnit nalinginnaasumik naluneqanngillat. Juutit 700 miss.Dragørimiit Sverigemut ikaassuuneqarsimapput. Angalaneq 2 tiimit miss. siumut utimullu sivisussuseqartarsimavoq. 1944 -mi ukiassariartulersoq Gestapo-p Ejnar Larsen ornippaa. Unioqqutitsilluni angalasarnerit tusarsivaat aamma Ejnarip tuluit timmisartortartut arlallit isumannaatsumukaannissaat isumagisimagaa. Taamaasineranili Ejnar Sverigemut navianartoqanngitsumut qimaareersimavoq. Taakkani aalisartarnini sorsunnerup qaammataanni qulingiluani kin-
gullerni ingerlassimavaa, Danmarkilu aniguisitaareermat ulloq 6. maj 1945-mi angerlarluni Danmarkimut utersimalluni.
Aalisariut ataatsimooqqatigiiffittut Fællesskab om fiskekutter
Inunnut aalisariummut soqutigisaqaqatigiit naapittartut Elisabeth K571-ip aserfallatsaalineqannginnissaa oqaluttuarisaanerullu pingaassuia pingaartippaat. Inuit 10-12 miss. amerlassuseqarput assigiinngeqisunillu tunuliaqutaqarlutik. Marluk sorsuutinut inuttaasarsimapput, Birgerilu siorngatigut ungasissuliartaatini umiartortarsimavoq , ukiut sisamat qaavani sulisutut, aamma ukiuni sisamani radiotelegrafistitut sulisimavoq. Kin-
gulliit tassaappunngooq silarsuarmi suliaq nuannernerpaaq.
”Nammineq naalagaasutut misigisimavunga, tassa umiarsuup naalagaa kisimi uannit qutsinneruvoq. Piffissalli ingerlanerani suliassat aqutsinermut tunngasorpassuit amerliartulersimapput, soorlu pappiaqqat umiarsualivinnut tunngasut immersugassat, pappiaqqat inuttanut tunngasut il.il. I 1992-imi umiartorunnaarlunga ilaquttakka ilagilerpakka. Maannakkut aamma piffissap ilarujussua umiarsuaaraliortartuuvunga (modelskibe). Sanaarisartakkakka tassaanerupput umiarsuit nammineq inuttaaffigisimasakka. Aasakkut aamma Sømandsmissionip umiarsuaaraanut Bethel-imut piumassutsinnik umiartoqataasarpunga.”
Kutteren Elisabeth reddede danske jøder
Af flere omgange sejlede Elisabeth K571 med fiskeskipper Ejnar Larsen ved roret 70 jøder til Klagshamn i Sverige. Dermed tog han og hans bror Louis aktiv del i redningen af jøder i efteråret 1943, hvor den tyske værnemagt forfulgte og pågreb jøder i Danmark. I dag er fiskekutteren den eneste af sin slags tilbage, der stadig kan sejle, takket være et laug af frivillige, som gør en stor
indsats for at bevare den historiske kutter, når de mødes hver 14. dag året rundt.
Bent Larsen er søn af Ejnar Larsen. Han meldte sig til lauget, da han blev pensionist efter mange års ansættelse i den kommunale administration. Han husker udmærket sejlture med Elisabeth K571 som barn: ”Jeg tror ikke fiskerne efterlod nogen jøder på kajen. Kutterne sejlede så længe, der var behov.” Han
ser over på den tidligere sømand Birger Møllesø, der også er frivillig. Det har han været de sidste ni år. De er begge optaget af både historien og kutterens bevarelse. Birger er blandt andet malermester ombord og Bent går til hånde med forskelligt. De hygger sig og har et godt fællesskab.
I dag sejler kutteren kun engang i mellem. Den kan sejle 5-6 knob afhængig af
Aalisariummi Elisabethimi uku marluk nalunaaquttap akunnerpassui atornikuuaat. Birger (saamerleq) qalipaasiummik tigummijuaannangajappoq. Birger aamma Sømandsmissionip umiarsuaaraani Bethelimi piumassutsiminik umiartortarpoq.
Ombord på Elisabeth har Birger og Bent tilbragt mange timer. Ofte har Birger(tv) en malerpensel i hånden. Birger er også frivillig på Sømandsmissionens skib, Bethel.
vind og vejr, hvor den gamle Hundested motor lyder som netop en gammel fiskekutter.
Bent Larsen fortæller: ”Far fiskede til han var fyldt 70 år. Så overtog min bror Carl kutteren, og det var så af ham Dragør Museum - nu Museum Amager - købte den i 2003. Da blev den restaureret af flere omgange takket være fondsmidler og ført tilbage til det oprindelige udseende. I dag er Elisabeth en sejlende kulturarv. Skibet sejler til Sverige en gang årligt og er med i en sammenslutning af træskibe. Hun må desværre ikke sejle med passagerer for Søfartsstyrelsen, men holder åbent skib af og til, hvor mange interesserede kigger forbi.”
Redningsaktioner
I de første dage af oktober 1943 blev mindst 7.000 jøder sejlet over på den anden side af Øresund til Sverige efter mørkets frembrud under påskud af, at skipper skulle på sildefiskeri om natten. Det var langt fra ufarligt, når de mange skulle ombord og ligge lydløse i det trange lastrum under fiskenet og dæk.
Fiskeren løb en stor risiko for at blive arresteret og få kutteren beslaglagt, men kombinationen af god vilje og indtjening sikrede mange redning.
I Dragør indtog den tyske besættelsesmagt Dragør Fort som kaserne og skydeskole. Et stykke tid vendte de ryggen til fiskernes gøren, mens de nød tiden på strandhotellets terrasse.
Mange vidste da også præcis, hvad der foregik, når pelsklædte mennesker i taxa blev sat af på kajen. Jøderne fik også husly i byen, mens de ventede på at kunne blive sej-
let over sundet. Det var almindeligt kendt. I alt blev der sejlet ca. 700 jøder fra Dragør til Sverige. Ca. to timer tog det hver vej.
Jeg følte mig som min egen herre, fordi kun kaptajnen var over mig. Der var efterhånden mere og mere administrativt arbejde med både havnepapirer, papirer vedr. mandskab mm. I 1992 gik jeg i land for at komme hjem til familien.
I sensommeren 1944 opsøgte Gestapo Ejnar Larsen. De havde fået information om de illegale sejladser og at Ejnar havde hjulpet nogle engelske piloter. Men Ejnar var afsejlet i sikkerhed til Sverige. Derovrefra fortsatte han sit fiskeri de sidste ni måneder af krigen, inden han den 6. maj 1945 vendte hjem til et frit Danmark.
Fællesskab om fiskekutter
Historien betyder noget for de folk, der mødes i fiskelauget for at vedligeholde Elisabeth K571. De er en 10-12 stykker med vidt forskellig baggrund. To har sejlet i marinen, og Birger har tidligere sejlet langfart dels på dækket i fire år, dels som radiotelegrafist i
fire år. Det sidste kalder han verdens bedste job.
”Jeg følte mig som min egen herre, fordi kun kaptajnen var over mig. Der var efterhånden mere og mere administrativt arbejde med både havnepapirer, papirer vedr. mandskab mm. I 1992 gik jeg i land for at komme hjem til familien. Nu bruger jeg også en del tid på at bygge modelskibe. Det er ofte af skibe, jeg selv har sejlet med. Om sommeren sejler jeg desuden med som frivillig på Sømandsmissionens skib Bethel.” •
Jewel of the Seas
Umiaruarsuarsuup takornariartaatsip angallassisartup Jewel of the Seas Nuuk angallaffiup nalaani arlaleriarluni tikiffigaa. Umiartortunut ajoqersuiartortitap Niels Chemnitzip aamma pimassutsiminik sulisup Filipip inuttat nerisarfianniipput, arlallillu ornillugit ilassiortarpaat. Umiartortut angerlarsimaffianni / SØMAmi sakkutuut imarsiortut inaanniittarsimasut, marinestuen, eqqaamavaat, tassani akeqanngitsumik kaffisarsinnaapput akeqanngitsumikku wifi-qarmat tamanna inuttat akornganni tusarneqapallassimavoq. Umiarsuarmi taamaallaat killilimmik wifi-toqarsinnaavoq, taamaattumillu inuttat, crew-members, SØMAmiillutik nuannarisaqaat, tassani ilaquttaminnut sianersinnaasarput facetimerlutillu, taakkumi maqaasisarpaat.
Fillipip Leroy Kenya-meersoq oqaloqatigillualaavippaa. Inuttatut, crew-member , umiarsuarsuarmi sulineq sulisunut inummut tunngasunik eqquinngitsoorneq ajorpoq. Leroy qaammatit arfinilikkaarlugit sulisarpoq, taakku akornganni qaammatini marlunni sulinngiffeqartarpoq.Ullut tamaviisa freerfeqarani nalunaaquttap akunneri 8-11 sulisarpoq. Inuttatut sulineq akissarsiarissaarfiunngilaq, qujanartumilli umiarsuarmi annikitsuinnarmik
aningaasartuuteqartarpoq, taamaasillunilu aningaasarsiaminik sipaarsinnaalluni. Nunaminili kisinni Kenyami inuuniarneq akerlerluinnaanik ippoq, tassani aningaassarsiat annikipput aningaasartuutillu annertullutik. Arnaateqarpoq angajoqqaavilu Kenyamiillutik, taakku qaammatit tamaasa aningaassatigut ikiortarpai, taamaasillutik angajoqqaavi nakorsaatinut pisariaqartitaminnut akissaqalertarput.
Takorloortarpaa aningaasat katersani ima amerlatigilersinnaasut Kenyamut angerlarsinnaalerluni, illusisinnaalluni suliffittaarlunilu taamalu ilaqutartaarluni. Ilaqutaqarneq umiarsuarsuarmi inuttaatilluni imminnut ataqatigiissinnaanngiusapput, taamaattumik ilasa ulluinnarni ilaqutariinneq ”akigisariaqarpaat” aningaasarsilluarsinnaanerlu qinertarlugu. •
Filip og Leroy
Krydstogtskibet Jewel of the Seas har besøgt Nuuk flere gange i løbet af sæsonen. Sømandsmissionær Niels Chemnitz og volontør Filip var ombord i messen, hvor flere kom forbi og hilste på. De kunne huske de to fra marinestuen på sømandshjemmet/ SØMA, hvor tilbuddet om fri kaffe og gratis WiFi var spredt blandt crew. WiFi ombord på skibet er begrænset, og derfor er mange søfarende glade for at komme på SØMA, hvor de kan ringe og facetime med deres familier, som de savner.
Fillip fik en god snak med Leroy fra Kenya. Når man arbejder på et krydstogtskib, kræver det personlige ofre. Leroy arbejder seks måneder ad gangen, hvorimellem han har to måneders ferie. Han arbejder 8-11 timer om dagen uden fridage. Lønnen ombord er ikke den bedste, men omkostnin-
gerne er få, så han kan spare penge op i modsætning til i hjemlandet Kenya, hvor lønnen er dårlig og omkostningerne store. Han har en kæreste og forældre i Kenya, som han hver måned støtter økonomisk, så forældrene kan få medicinsk behandling. Han drømmer om at kunne spare nok penge sammen, så han kan flytte hjem til Kenya, købe et hus og få et arbejde, så han kan stifte familie. Familieliv og søfarende på et krydstogtskib er svært foreneligt, hvorfor mange må ofre det daglige familieliv til fordel for en bedre indtjening. •
Filipikkut Nielsillu umiarsuarujussuarmi takornarissanik angallassisartumut inuttaatillugit Jeppep inuttat allat pingasut nutaanik takornariarusuttut inuttaaqatini, crew-members, ilagalugit pisullutik aallarput, tassalu Nicole, Nicole aamma Khadeel. Taakku Nummi pinngortitarsuup alianaassusia piviusumik najorlugu misigisassarsiorfigerusuppaat. Aaammami taamaasilluni Jeppe-p umiarsuarujussuarmi takornarissanik angallasaisartuumi sulineq allamit isiginissaannut periarfissinneqarporlusoq. Tamakku tamarmi oqaloqatigiinnikkut ingerlanneqarput, soorlu umiarsuarsuarmi takokornariartaatsimi suut pilluarnermik misigisaqarfiusarnersut, aammali ajornartorsiutit suut tamaani, ilaquttat ungaseqalugit sulinerup nassatarisinnaanerai.
Imens Filip og Niels var ombord på krydstogtskibet, tog Jeppe ud at vandre med tre eventyrlystne søfolk: Nicole, Nicole og Khadeel. De ønskede at opleve Nuuks skønne natur, og det kom de til! Vandreturen var en måde, hvorpå de tre kunne opleve Nuuk på en autentisk måde. Og det var en mulighed for Jeppe, der er volontør på sømandshjemmet, for at få perspektiv på, hvordan arbejdet på et krydstogtskib egentlig er. Alt sammen gennem samtaler om, hvad der bringer lykke ved at arbejde på krydstogtskib, men også hvilke udfordringer der er ved et job langt væk fra familien.
NUUK
Den største nationalitet blandt mandskabet kommer fra Filippinerne, dernæst Indien og Indonesien.
Djoko aamma Rahmanu Indonesiameersuupput. Ukiut arlallit umiartorsimapput. Javameersuupput, taanna qeqerani taakkunani inoqarnerit ilagaat. Suliffissarsiniarneq ajornakusuunngilaq, kisinni aningaassat isertitat inuuniutigissallugit amigartarput. Pisortani sulisut eqqaassanngikaanni imaluunniit ilaqutariit namminneq suliffiuteqaranik. ”Inuinnaavugut. We are just normal people,” oqarput. Maani sulinerminni ilaquttatik pilersorsinnaavaat, nerisassaqartillugit, angerlarsimaffeqartillugit, atuarfinnut il.il. Tamanna taakkununnga pingaaruteqaqaaq. Aperigakkit ilaquttatik maqaasisarneraat ingerlaannaq akipput: ”Maqaasijuaannarpavut. All the time”. Djoko pingasunik meeraqarpoq. Umiarsuarmi sulisaqaat, kisianni aamma Indonesiamiikkaluarunik taamaattussaagaluarput.. Freeraangamik umiarsuarmi assigiinngitsunik sukisaarsarsinnaasarput. Iluarusupput … ataatsimooqateqartarput ingammik nunaminninngaaneersunik. Inuttat , crew, akornganni amerlanerpaat Filippinerininngaaneersuupput, Indiamiut tullersortaapput taava Indonesiameersut.. Inuttat, crew, umiarsuarmiittut 800 miss. •
Niels Chemnitz: ”Umiarsuarmukaqqusaavugut biililimiittunillu eqqartueqquneqarluta. Init arlaat uatsinnut piareerneqarsimavoq. Takkukkakkattali qinnuigaatsigut neriarfimmukaqqulluta, sunaaffami taamaalinerani tamarmik frokostertartut aammalu arlalillit biibilimik eqqartuerusuttut. Nerisarfiup ilaani nipaannerusumut inissinneqarpugut, tassani eqqissivilluta biibilimut tunngasunik eqqartuisinnaavugut , inuilu ataasiakkaarlugit oqaloqatigisarlugit, tamanna piumasarigaangassuk. Guitari atunngitsoorparput. Akerlianik umiartortorpassuit oqaloqatigaavut.”
Djoko og Rahmanu kommer fra Indonesien. De har sejlet i flere år. De kommer fra Java, som er et af de mest befolkede områder. Det er let nok at få et arbejde, men svært at leve af lønnen, med mindre man er offentligt ansat eller familien ejer en virksomhed. ”We are just normal people,” siger de. Med deres arbejde kan de sørge for deres familie med mad, bolig, skole osv. Det er vigtigt for dem. På spørgsmålet, om de savner deres familie kom svaret prompte: ”All the time.” Djoko har tre børn. De arbejder meget på skibet, men ikke mere, end hvis de havde arbejde i Indonesien. Når de har fri, har de adgang til flere af aktivitetsrummene på skibet. De trives og har et fællesskab med især landsmænd. Den største nationalitet blandt søfolkene ombord kommer fra Filippinerne, dernæst Indien og Indonesien. Mandskabet tæller ca. 800. •
Niels Chemnitz (tv): ”Vi var inviteret til at holde en andagt ombord. De havde et særligt rum parat til os. Men da vi kom, anbefalede de, at vi tog i messen, fordi alle havde frokost og nok ikke ville komme til en andagt. De anviste os et stille afsnit af messen, hvor vi kunne sidde i ro og have en-tilen samtaler, hvis nogen ønskede det. Guitaren kom ikke i brug. Til gengæld fik vi snakket med mange sømænd.”
Aalisartut Piniartullu ulluat
Umiartortunut ajoqersuiartortitat Nunatsinniittut tamarluinnarmik Aalisartut Piniartullu ullorsiorneranni, tassa ulloq 15. november,sullittorsuupput. Ulloq taanna nuna tamakkerlugu eqqaaniaanermut atorneqartarpoq.
”Ulloq taanna kinguaariipassuit sila qaorluunniit ikkaluartoq aallarlutik nerisassaminnik piniariartarsimasut nalliuttorsiutigisarpavut. Imarsuarmit angerlaqqinngisaannarsimasut eqqaaniartarpavut Guutillu tunniussai qujamasuutigisarlugit. Atortussanik ajunngitsunik ullut tamaasa pilersorneqartarnerput qutsatigisarparput. Umiartortut angerlarsimaffianni angalaartumit ulloq taanna kaffi, rundstykkit kaagillu nassarlugit umiarsualivimmukartarpugut. Ullorlu taanna kommuni halimi erfalasuaqqanik nerivinnut aalisartut qassutileriffigisartagaannut ilioraasarpoq. Ulloq taanna nuannerluinnartumik igerlavoq, aalisartorpassuillu piniartullu aggiapput,” umiarortortunut ajoqersuiartortitaq Henriette Kiilerich Mikkelsen taama oqaluttuarpoq. •
Fiskernes og fangernes dag
Sømandsmissionærer i Grønland er alle i arbejdstøjet til Fiskernes og Fangernes dag den 15. november, der er national mindedag.
”Vi fejrer dem, som i generationer er taget ud i alt slags vejr for at skaffe føde. Vi mindes dem, som ikke er kommet tilbage og takker for, hvad Gud har givet. Vi takker for gode og friske råvarer, som vi forsørges med hver dag. Vi havde kaffe, rundstykker og kage med ned på havnen i Det Kørende Sømandshjem. Og så havde kommunen sat flag op og borde inde i hallen, hvor fiskerne ordner garnet. Det blev en dejlig dag med rigtig mange fiskere og fangere, som kom forbi,” fortæller sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen fra Sisimiut. •
Rasmus B Hansen Tukuma Arctica-mi umiarsuup naalagaraa, taassuma Nuummi umiartortut angerlarsimaffiat attavigaa paasiniarlugu qanoq ilillutik madrassit atornikut topmadrassitallit, ajoqquteqanngivissut aanissaannut ikiussinnaanersut, tassami Nuummi pisariaqatitsisunut ingerlateqqikkusuppaat. Taamaasiorsinnaappullumi. Jeppe aamma Filip, Nuummi pimassutsiminnik sulisuussut ullaaq taanna umiarsualivimmukarput unnisarfimmiunik ilalerlutik madrassinik ”annaassiniarlutik”.
Rasmus aamma Royal Arctic Line isumassarsilluarsimammata qutsavigaavut.
Rasmus B Hansen, som er skibsfører på Tukuma Arctica, kontaktede sømandshjemmet i Nuuk for at høre, om de kunne hjælpe med at hente og videregive over 20 brugte, men gode madrasser og topmadrasser til trængende i Nuuk. Det kunne de bestemt. Jeppe og Filip, som er volontører i Nuuk, var på kajen om morgenen for sammen med medarbejdere fra herberget at ”bjærge” madrasserne. Tak til Rasmus og Royal Arctic Line for den gode idé.
Juullimut tunissutissat inuulluaqqussutillu umiarsuarnukaassorneqartarput umiarsuaq qallunaat kalaallilluunniit umiarsualiviannut tulakkaangat.
Sømandsmissionip imarsiortut tamaasa juullisiorluarnissaannik kissaappai neriullutillu ukioq nutaaq 2025 soqutiginartuujumaartoq!
Julegaver og julehilsner er på vej ud på skibe, der anløber dansk eller grønlandsk havn.
Sømandsmissionen ønsker alle søfarende en rigtig glædelig jul og et interessant 2025!
Henriette
Kaammattuillutalu
ikiuukkusuppugut
Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.
Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:
• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq
• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu
• apeqqutit pisariaqartitallu allat
Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit:
• Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku
• Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu
• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.
• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq
Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat. Telefon +299 27 60 10
• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq
Niels Chemnitz, Nuuk.
Telefon +299 28 40 83
Vi vil gerne opmuntre og hjælpe
Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.
Vi har tid til en snak om:
• hverdagen ombord
• personlige glæder, sorger og udfordringer
• andre spørgsmål og behov
Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær:
• Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega
• Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro
• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.
Mød
• Sømandsmissionær
Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat. Telefon + 299 27 60 10
• Sømandsmissionær
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Sømandsmissionær
Niels Chemnitz, Nuuk.
Telefon +299 28 40 83
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnegade 41A, 7100 Vejle, Denmark
