MALIK
Aasianni ukiut
50-inngortorsiorneq
50-års jubilæum i Aasiaat 2-8
Nuummi aqqartartoq
Ubåd i Nuuk 10
Kaptajn på WIND OSPREY-mi umiarsuup naalagaa
Kaptajn på WIND OSPREY 16
MALIK
Nr. 3, 2024, Ukiut 9.-jussaat
HOTEL SØMA-mit Kalaallit
Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland
Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.hotelsoma.com
Aaqqissuisoq akisussaasoq
Generalsekretæri Nicolaj Wibe
Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Naqiterneqartut: 1300
Saqqaa:
Aasianni Umiartortut Angerlarsimaffiata ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiutigineqarnerani ajoqersuiartortitap Karsten Hald Jacobsenip Sømandsmissioni sinnerlugu aalisartut, piniartut immarsiortullu imarsuarmiit angerlaqqinngisaannarsimasut eqqaassutissaannut kransiliivoq.
MALIK
Nr. 3, 2024, 9. årgang
Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.hotelsoma.com
Ansv. redaktør
Generalsekretær Nicolaj Wibe
Redaktør og journalist Hanne Baltzer
Oplag: 1300
Forside:
Ved 50-års jubilæet for sømandshjemmet i Aasiaat nedlagde sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen en krans på vegne af Sømandsmissionen ved mindesmærket for de omkomne fiskere, fangere og søfolk, der aldrig kom hjem fra havet.
Aasianni umiartortut angerlarsimaffiat ukiunik 50-inngortorsiorluni nalliuttorsiorpoq
Ulloq 6. juuli 2024 nalliuttorsiorfiullunilu nuanneqaaq – tassa Aasianni ukiuni 50-ini umiartortut angerlarsimaffeqarsimanera pingaartorsiutigineqarmat. Oqaluffimmi biskoppi Paneeraq Siegstad Munk nalliuutorsiornermut atatillugu naalagiaqatigiinnermi naalagiartitsivoq, umiartortut angerlarsimaffianni kikkunnut tamanut kaffillertoqarpoq unnukkullu nalliuttorsiualaarluni suleqatinik Sømandsmissionillu siulersuisuinik aqutsisuinillu nerersuaqatigiinneqarluni.
Ukioq 1974-imi Aasianni umiartortut angerlarsimaffiat aallartinneqarpoq, tassalu taamaasilluni Nunatsinni taamaattut pingajuat ammarneqarluni. Nuummi Sisimiunilu umiartortut angerlarsimaffii 1969-imi siullersaallutik ammarput. 1973-imili Kongelig Grønlandske Handelip Sømandsmissionikkunnut saaffiginnissimavoq aperalugillu Gæstehjemminik taaneqartartut, tassa tikeraat Aasianni Qaqortumilu unnuiffigisinnaasaat, tigussallugit soqutigineraat. Grønlandsrådi, landshøvdingi, Nunatsinni palasit aamma kommunalbestyrelsit taamaassiornissamut tapersersueqataapput. Sømandsmissionip siulersuisuunerisa ataatsimeersuarnerminni aggustusimi 1973imi pisumi tamanna tunngavissatut aalajangiunneqarpoq suliassarlu aallartinneqarluni.
Umiartortut Angerlarsimaffii /Sømandshjemmit/ maannakkut nu Hotel SØMA-mik taaneqartalersut tassaapput Nunatsinni angerlarsimaffiunngitsut unnuiffigineqarsinnaasut, assigiikkanersumillu ingerlanneqartut, pisoqaanersat
Tamassuma kingorna unnuisarfinni pingasuni nutaanik neriniartarfeqalerpoq aamma taakkunani iluarsartuusseqqinneq annertooq aallartinneqarpoq ingerlanneqarlunilu.
Akunnittarfiit neriniartarfittai ulluinnarpalaartunik nerisassanik sassaalliiffigineqartartut (café) naluneqanngeqisut, maannakkut ”Sømandshjemmet”-nik ateqalerput.
Ukiut 50 -it sinnerlugit umiartortut angerlarsimaffii sumiiffimminni najugalinnik suleqateqarluarlutik malunnaatilimmik imarsiornermik suliaqarnerup iluani suleqataasimapput. Umiartortut angerlarsimaffii sumiiffinni iliuuseqartuartarput, soorlu umiarsuarnut pulaartarlutik, isertitsivimmut pulaartarlutik meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu assigiinngitsunik aaqqissuussinernik ingerlataqartarlutik.
Akunnittarfiit 100 %-imik non-profittiupput, sinneqartoorutit tamarmik atugarissaarnerunissamut suliniutinut umiartortunut aalisartunullu iluaqutissanngortinneqartarput. •
Sømandshjem fejrede
50-års
Den 6. juli 2024 var en festdag og milepæl - 50 år med sømandshjem i Aasiaat. Det blev fejret med en festgudstjeneste i kirken ved biskop Paneeraq Siegstad Munk, kaffemik for alle på sømandshjemmet og festmiddag om aftenen for samarbejdspartnere og Sømandsmissionens hovedbestyrelse og ledelse.
Sømandshjemmet i Aasiaat blev åbnet som det tredje sømandshjem i 1974. I Nuuk og Sisimiut blev sømandshjemmene indviet i 1969. Allerede i 1973 kom den første henvendelse fra Kongelig Grønlandske Handel, som spurgte, om Sømandsmissionen ville være interesseret i at overtage to af handlens gæstehjem i Grønland hhv. Aasiaat og Qaqortoq. Fra både Grønlandsråd, landshøvding, præsterne i Grønland og kommu-
jubilæum i Aasiaat
nalbestyrelserne kom opfordringen også. På hovedbestyrelsesmøde i Sømandsmissionen traf man i august 1973 en principbeslutning om at tage opgaven op.
Sømandshjemmene/ nu Hotel SØMA er den ældste kæde i Grønland, når det gælder overnatning udenfor eget hjem.
Siden er der etableret nye restauranter på tre af hotellerne og gennemgribende renoveringer er i gang.
Hotellernes velkendte caféer, hvor der serveres hverdagsretter, hedder nu ”Sømandshjemmet”.
I over 50 år har sømandshjemmene været et fyrtårn inden for maritimt velfærdsarbejde i tæt samspil med lokalsamfundene. Sømandshjemmet er aktivt i lokalområdet, fx med besøg på skibe, besøg på anstalten og med forskellige arrangementer for børn, unge og voksne.
Hotellerne er 100 % non-profit, hvor overskuddet går til velfærdsarbejde blandt søfolk og fiskere. •
Suleqatigiilluarneq suli ingerlajuarsinnarpoq ineriarortinneqarlunilu
Biskoppi Paneeraq Siegstad Munki umiartortut angerlarsimaffiata ukiunik 50-inngortorsiorneranut atatillugu naalagiartitsivoq. Paneeqqap Aasiaat nalunngeqaa, tamaanimi 2011-miit 2017-imut palasiusimavoq.
”Piffissap ingerlanerani isummat nikerartarsimagaluartut tamatigut umiartortut angerlarsimaffiata suleqatiginera ingerlalluartuarsimavoq. Aasianni oqaluffiup umiartortullu angerlarsimaffiata akunnerminni suleqatigiilluarneranni misilittakkagut illoqarfinnut pingasunut Hotel SØMA -linnut, tassalu Nuummiittumut, Sisimiuniittumut
Ilulissaniittumullu siaruarpavut.Soorlu naalagiareernerup kingorna tassani kaffisoqatigiittoqartartoq aammalumi oqaloqatigiinnissamut piffissaqartoqartartoq, taamattaaq aamma nereqatigiinnerit pisarput. SØMA-mi qallunaatut qinoqatigiinneqartarpoq, tassa sivikitsumik naalagiarneq ( andagt ), taamaasiortarnerillu illoqarfimmi qallunaatut oqaasillit iluarusuutigisaqaat, tassami evangiiliup nammineq ilitsoqqussat oqaatsit atorlugit tusassallugu isumaqarluarami.”
”2020-mi biskoppinngortinneqaramali generalsekretæri Nicolaj Wibe Sømandsmissionimiittoq attavigillualerpara. Meeqqanut biibili kalaallisuummut nutserpara, taassumalu saqqummernissaanut Sømandsmissioni aningaassaleeqataavoq, tamannalu uanga assut qujamasuutigivara. Taamaasilluta suleqatigiilluarnerput suli ineriartortipparput.”
”Nalliuttorsiornermut atatillugu naalagiartitsininni oqaluutsinni aamma iserfigaara Aasianni umiartortut angerlarsimaffiata ukiorpassuit ingerlaneranni inuppassuit qularnanngitsumik arlaatigut attuumassuteqarfigisarsimassagai, sullivissuuvormi tassaallunilu inuppassuit naapittarfiat.
Biibilimi Johannessip evangiiliuani kapitali 15-imi tullermut asanninneq oqaluttuarineqarpoq, aamma immitsinnut inussiaatiginata kisiannili ikinngutigiissasugut . Tassa tamanna Jesusip nammineerluni peqqussutigaa. Taamaattumik ikinngutigiinneq toqqammaviuvoq pitsaasoq Jesusip anersaavanik aallaavilik. Ukiorpassuarni suli suleqatigiittuarnissaq evanngiiliullu tusarliunneqarltuarnissaa eqqarsaatigalugu tamanna pissusissamisoorluinnarpoq.” •
Biskop bygger videre på et godt samarbejde
Biskop Paneeraq Siegstad Munk stod for festgudstjenesten i anledning af sømandshjemmets 50-års jubilæum. Hun er godt kendt i Aasiaat, hvor hun var præst fra 20112017.
”Der har været skiftende stemninger, men vi har altid haft et godt samarbejde med sømandshjemmet. Erfaringerne fra det gode samarbejde mellem kirke og sømandshjem i Aasiaat spreder vi ud til de tre andre steder, hvor der er Hotel SØMA – i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Det er fx kirkekaffe med tid til snak og fællesspisninger. På
SØMA holdes andagter på dansk, hvilket de dansksprogede i byen nyder godt af, fordi sømandshjemmet giver plads til, at evangeliet kan lyde på eget modersmål.”
”Siden jeg blev valgt til biskop i 2020, har jeg haft en god kontakt til generalsekretær Nicolaj Wibe i Sømandsmissionen. Jeg oversatte en børnebibel til grønlandsk, som Sømandsmissionen gav et tilskud til produktionen af, hvilket jeg satte stor pris på. Vi bygger videre på det gode samarbejde.”
”I min prædiken til festgudstjenesten var jeg inde på, at sømandshjemmet i Aasiaat i
Biskoppi Panneraq Siegstad Munk / Biskop Panneraq Siegstad Munk
Nicolaj Wibe aamma Paneeraq Siegstad Munk biibilimit atuarput, aappaa qallunaatut aappaalu kalaallisut. /
Generalsekretær Nicolaj Wibe og biskop Paneeraq Siegstad Munk læser bibeltekster op på hhv. dansk og grønlandsk.
årtier har berørt mange mennesker, fordi det er en stor arbejdsplads, og fordi det er et sted, man mødes.
Bibelteksten fra Johannesevangeliet kapitel 15 handler om næstekærlighed, og om at vi skal være venner – ikke trælle for hinanden. Fordi Jesus selv påbyder det. At være venner er derfor et godt fundament for et samarbejde præget af den ånd, Jesus står for. Det passer godt med fremtidsperspektivet i et samarbejde, der støtter evangeliets forkyndelse mange år fremover.” •
Ullorsiornermut atatillugu naalagiaqatigiinnermi arlalissuit oqaluffimmi, Egedep Oqaluffiani, issiaviit naneruuserfii maluginiarpaat, tassa Aasianni oqaluffimmi. Naneruutit 28-upput.Najoqqutat ilisarnaatit tassaapput arnat angutillu assuutinik atortut (kalaallisoortut), aammali oqaluffiup alterianiit assilisaqarsimavoq. Taakkuninnga sapangaaqqanik sanaanik eqqumiitsuliortuusimasoq tassaavoq Anada, taanna aamma umiartortut angerlarsimaffiannut. Anada oqaluttuarpoq ullup ilaru jussua sapangaaqqerisarlu ni, tassagooq Kalaalimineerniarfiup eqqaani dammuunngikkaangami tamakku suliarisarpai. Ingamminngooq ullaakkut eqeersimaarluni friskiullunilu pilersitsillaqqittarpoq, taamaalineranilu naammagittaqaluni sapangaaqqat ataasiakkaarlugit nuisarpai nutaanillu pilersitsisarluni.
Ved festgudstjenesten lagde flere mærke til de ganske specielle lys ved kirkebænkene i Egedep Oqaluffia –kirken i Aasiaat. 28 lys er der. Motiverne er dels en kvinde og en mand i nationaldragter, men også motiver fra kirkens altertavle. Kunstneren bag de smukke perlelys hedder Anada, som var forbi sømandshjemmets kaffemik. Han fortæller, at han bruger en stor del af sin vågne tid på perlesyning, når han da ikke er nede forbi Brættet for at spille dam. Især om morgenen er han kreativ frisk til tålmodigt at tage perle for perle og skabe noget nyt.
Nalliuttorsiornermut atatillugu naalagiareernerup kingorna peqataasut tamarmik aalisartut, piniartut imarsiortullu imarsuarmiit angerlaqqinngisaannarsimasut eqqaassutissiaat ornippaat. Tassani umiarrortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen Sømandsmissioni sinnerlugu kransiliivoq.
Efter jubilæumsgudstjenesten gik alle deltagere ud til mindesmærket for de omkomne fiskere, fangere og søfolk, der aldrig kom hjem fra havet. Her nedlagde sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen en krans på vegne af Sømandsmissionen.
Niels Brandt
Niels Brandt (talerperleq) Aasianni inunngorpoq peroriartorlunilu, 1974-imi Aasianni Umiartortut angerlarsimaffiat aallartinneqarmat 12-inik ukioqarpoq. Tamanna Erik Thorø Lauridsenimut (saamerleq) oqaluttuaraa, taanna taamani siullermeerluni Sømandsmissionimi siulittaasuutut Nunatsinnukarpoq.
Nielsi ataataminit assiisivimmik (album) tunisissimavoq, tassanilu takuneqarsinnaavoq ukiut 50-it matuma siorna umiartortut angerlarsimaffiat qanoq isikkoqarsimasoq. Assit nuannaarluni takutissorpai. Nielsip ullumimut umiartortut angerlarsimaffiat suli atortuarpaa. Sapaatikkut unnukkut tassani erinarsortunut peqataagajuppoq, aamma tassani juullisiortitsinernut peqataasunut ilaasarpoq.
Niels Brandt (th), der er født og opvokset i Aasiaat, var 12 år, da han var med til indvielsen af sømandshjemmet i Aasiaat i 1974. Det fortalte han til Erik Thorø Lauridsen (tv), der var i Grønland for allerførste gang i sin egenskab af formand for Sømandsmissionen.
Kista ukiuni 38-ni Aasianni Umiartortut Angerlarsimaffianni sulisimavoq, soorunami nalliuttorsiornermut atatillugu kaffillermata aggerpoq peqataajartorluni. Maajimi 1979-imi iggavimmi sulilerpoq, kisianni suliassanik allanik aamma tassani suliaqartarsimavoq, soorlu errorsisarfimmi ikiuuttarluni. ”Ukiut ingerlanerini pisortat arlallissuit tassani pisortaasarsimapput. Sulinera assut nuannarisimavara,” Kista oqarpoq. /
Kista arbejdede 38 år på sømandshjemmet i Aasiaat, så det var helt naturligt for hende at komme forbi til kaffemik på jubilæumsdagen. Hun begyndte at arbejde i køkkenet i maj 1979, men hun har også hjulpet til med andre funktioner fx i vaskeriet. ”Der har været mange bestyrere i tidens løb. Jeg var glad for arbejdet,” siger Kista.
Af sin far fik Niels et lille fotoalbum med billeder fra bl.a. sømandshjemmet, som det så ud for 50 år siden. Dem viste han glad frem.
Også i dag bruger Niels sømandshjemmet. Han er ofte til aftensang om søndagen, og juleaften ser man ham på deltagerlisten. •
”Angalagaangatta SØMA-mi unnuisarpugutimaluunniit silamik peqquteqarluta uninngasariaqaraangatta. Maani aamma pikkorissartunut ilaanikuuvunga. Sulilluarneqartarpugut aamma nerisassat ajunngivipput. Siullerpaamik 1969-imi maani unnuivunga, taamanikkut manna Kongelig Grønlandske Handel-imit pigineqarpoq. Taamani 15-inik ukioqarpunga,” nulia oqarpoq uinilu qiviarlugu. /
”Vi overnatter på SØMA, når vi er på gennemrejse eller vi strander på grund af vejret. Jeg har også været på kursus her engang. Der er en god service, det er et godt sted at spise. Allerførste gang, jeg overnattede her, var i 1969, da stedet var ejet af Kongelig Grønlandske Handel. Da var jeg 15 år,” siger konen og kigger på sin mand.
Sunaluunniit inuusuttunut iluaqutaassappat suleqatigiikkusuttuarpoq
Ataasiakkaat ajunngitsumik iluarinartumillu inuunissaannut ataatsimoorneq pisariaqarpoq. Aasianni ilinniarnertuunngorniarfimmi GUX-imi pingaartitat ilaat taama nipeqarpoq. Maani ilinniakkatigut sammineqarsinnaasut arfineq-pingasuupput, 300-nik ilinniartoqarpoq, taakkulu qaffasissutsini assigiinngitsuni inissisimapput, ilinniartut 98 procentii kollegiani najugaqarput. Ilimagineqarsinnaavoq SDU-lu (Syddansk Universitet) qanittukkut suleqatigiinneq aallartissagaat aamma ilisimatusartut USA-meersut, Tuluit Nunaanneersut Pukkitsormiuneersullu kollegieqarnerup il.il.kulturianik ilisimatusarniartut suleqatigineqalissaat ilimagineqarpoq. GUX -ip ilinniarfiit allat inuusuttut tamatigut ikiorniarlugit isummersornissaannut peqataanera pingaaruteqaqaaq, rektori Dorthie Siegstad isumaqarpoq. Taassuma meqqat inuusuttullu immikkut ilungersuutigiuarlugit sulissuteqartarpoq. ”Inersimasutut qanoq inoorusun-
nermi apeqqutaavoq ilinniarsimaneq. Taamaattumik ilinniarluarsimaneq pingaaruteqaqaaq,” taanna oqarpoq.
Ilinniartut amerlasuut taamaallaat 14-15-inik ukioqarlutik atuarfimmi tassani aallartittarput. Amerlasuut avannaaniit nunaqarfinneersuusarput, nalinginnaasuuvorlu taakku aatsaavissuaq angerlarsimaffitsik qimallugu atuariartortuusartut: ”Suli meeraapput, tamannalu pisussaasutut misigisitsisarpoq. Taamaattumi aamma kollegiepædagogit arlallit atorfinitsinnikuuakka. Ilinniartut kisimiittutut misigisimalinnginnissaat pingaartipparput. Ukioq siulleq anigorsinnaagaangamikku, taava ilimanarluinnarsisarpoq ilinniarnertuutut soraarummeerumaartut. Nunatsinni ilinniarnertuunngorniarfinni asoortartut, aniinnartartut, aallartittunit 50 procentiupput. Kisitsit taanna appartinniarsarivarput atuartuutivut ataasiakkaat aallavigalugit aamma angajoqqaavinut atassuteqartarnikkut.”
Umiartortut angerlarsimaffiat Aasiaat illoqarfianut pingaaruteqarpoq.
”SØMA-p suleqatiginera ingerlatiinnarusupparput aamma illoqarfimmi allagartanik il.il.nivinngaasarnerup tungaatigut, tassa susoqartarneranut tunngasut pillugit, soorlu inuusuttut cafeeat pillugu, aamma pimassutsiminnik sulisut tamaanga tikilluaqqusaapput. Siorngatigut akeqanngitsumik ininik atortinneqartarput. Ilinniartut ilaasa umiartortut angerlarsimaffiata neqeroorutaat tigulluartarpaat . Assigiinnerli ajorpoq.” Rektorip erseqqissaatigaa ilinniarnertuunngorniarfimmut pingaarnerpaajusoq tassaammat ilinniartunik atuartitsineq, arlalippassuilli aamma maani najugaqarput, taamaattumik eqqarsaatigisassat arlaliupput: ”Pingaartitaralugit qitiutippavut ataatsimoorneq aamma tarnikkut timikkullu peqqissuseq. Ilinniarnertuunngorniarluni atuarneq nuannersuusariaqarpoq. Aamma ilinniartut imminnut naleqartinnerannut annertusisaaqataarusuppugut.” •
Rektori Dorthie Siegstad / Rektor Dorthie Siegstad
Dorthie Siegstad
Dorthie Siegstad GUX-imi Aasianniittumi rektoriuvoq, nammineerluni aamma tassani ilinniarnertuunngornikuuvoq. 1997-imiilli ilinniartitsisutut studievejlederitullu ivertinneqarpoq, ukiut arfinillit kingulliit rektoritut sulivoq. Ilinniarnertuunngorniarfiit aqunnissaannut masteriuvoq allamilu aamma kalaallit oqaasii, atuakkialerineq kulturimullu tunngasut masteriuffigalugit. /
Dorthie Siegstad er rektor for GUX Aasiaat, hvor hun også selv er student fra. Ansat siden 1997 som underviser og studievejleder, de seneste seks år ansat som rektor. Hun har en masteruddannelse i gymnasieledelse og en anden i grønlandsk sprog, litteratur og kultur.
Viktoria
Rektor samarbejder gerne, hvis det gavner de unge
Fællesskab er forudsætningen for, at den enkelte kan trives. Sådan lyder en af værdierne på GUX, gymnasiet i Aasiaat. Her er der 8 studieretninger, 300 elever med meget forskelligt fagligt niveau, hvoraf 98 procent af dem bor på kollegiet. Der indledes forventeligt et samarbejde med SDU (Syddansk Universitet) inden længe og forskere fra USA, England og Holland, som ønsker at undersøge kollegiekultur mm. GUX er også med til at inspirere andre uddannelsesinstitutioner for alt, der kan hjælpe de unge, er vigtigt, mener rektor Dorthie Siegstad. Hun har en særlig passion for netop børn og unge. ”Uddannelse sætter en retning for, hvordan man vil leve som voksen. Så den har enorm betydning,” siger hun.
Flere af eleverne er kun 14-15 år, når de begynder på skolen. Mange kommer fra bygderne mod nord, og de har typisk ikke prøvet at bo hjemmefra før: ”De er stadig børn, og det forpligter. Derfor har jeg også flere kollegiepædagoger ansat. Det handler
meget om, at eleverne ikke bliver ensomme. Hvis de klarer sig igennem det første år, er der en stor sandsynlighed for, at de får en studentereksamen. Det gennemsnitlige fravalg på gymnasier i Grønland er 50 procent. Det tal arbejder vi på at få nedbragt ved at tage udgangspunkt i den enkelte elev og også have kontakt til forældrene.”
Sømandshjemmet i Aasiaat betyder noget i byen.
”Vi vil gerne fortsætte samarbejdet med SØMA og er åbne for at hænge plakater mm op om aktiviteter til fx ung cafe dernede, ligesom volontørerne er velkomne her. De har før lånt lokaler gratis. Nogle af eleverne bruger sømandshjemmets tilbud. Det er lidt forskelligt.” Rektor understreger, at det vigtigste for gymnasiet er at undervise eleverne, men fordi så mange også bor her, er der flere hensyn at tage: ”Vi har fokus på fællesskab og psykisk og fysisk sundhed. Det må gerne være sjovt at gå i gymnasiet. Og vi vil gerne øge elevernes selvværd.” •
Viktoria Aasianni 3. G-mi ilinniarnertuunngorniarluni atuarpoq, 2025-imi nasartaarnissaminut qilanaalereerpoq. Ilinniartuunermi saniatigut umiartortut angerlarsimaffianni sulisarpoq aammami freeraluarluni tassungarajuppoq, soorlu inuusuttut cafeeannukartarluni aamma sapaatini unnukkut erinarsoqatigiinnernut peqataasarluni. ”Inuusuttut allat inuusuttuat cafeeanni peqatigalugit nuannertuaannarpoq, tamanna tallimanngornikkut unnukkut pisarpoq.Ilinniarnertuunngorniarfimmi fiistertunut peqataasorsuuneq ajorpunga. Aammami sapaatip akunneranut marloriarlunga erinarsoqatigiinnut peqataasarama. Erinarsorneq nuannareqaara. Unnukkut erinarsoqatigiittarnerit uannut krisumiuussumut inuuninnut pingaaruteqaqaat. Aammami tassani tussiutinik qallunaatuunik ilikkagaqartarama, ” qungujulalluni oqarpoq. •
Viktoria går i 3. G på gymnasiet i Aasiaat, hvor hun allerede glæder sig til at få huen på i 2025. Ved siden af studiet arbejder hun på sømandshjemmet og kommer ofte der i fritiden til både ung cafe og aftensangen søndag. ”Der er altid noget sjovt at lave med de andre til ung cafe en fredag aften. Jeg er ikke så meget for festerne på gymnasiet. Desuden synger jeg i kor et par gange om ugen. Jeg er rigtig glad for at synge. Aftensangen giver mig noget godt til mit liv som kristen. Og jeg lærer danske salmer,” smiler hun. •
Løjtnant David aamma ajoqersuiartortitaq Niels soqutiginartumik aqqartartumi sulineq pillugu oqaloqatigiipput /
Løjtnant David og sømandsmissionær Niels fik sig en interessant snak om at arbejde på en ubåd.
Aqqartartumi inuuneq nuannernerpaajunngilaq
Ullut tamaasa Nuummut umiarsualivimmut portugalimiut aqqartartuannik tikittoqarneq ajorpoq. Inuttai tamarmik Hotel SØMAmut inissinneqarput, soorunami aqqartartumut nakkutilliisussat kisimik pinnatik. Sømandshjemmip Restaurant SØMAmiit aqqartartup inuttaassa nerisassaannik isumaginnittuupput ullaakkut, ulloqeqqanut unnukkullu. Tassani ajoqersuiartortitap Niels Chemnitzip nuannivissumik umiartortorpassuit ilassivai, taakkununnga ilaavoq logistikofficeri David, taanna sivisujaammik oqaloqatigivaa. Davip ullut angallavigisartakkatik ”ullunik qasertunik” (qalipaateqarpianngitsunik) taavai, ulluinnaat umiartortilluni assigiiginnarmik ingerlasarnerat peqqutaavoq, ullut tamaasa pissuseq ataaseq, aqqartartumilu inissaq annikeqaaq igalaaqqaranilu, umiarsualivinnut aatsaat tulakkaangamik qaammaterpassuit ikinngutitik ilaquttatillu attavigisimanngisatik aatsaat attaveqarfigisinnaalersarpaat., tamanna videokkut ingerlanneqartarpoq. Tamanna oqitsuinnaaneq ajorpoq. Maanna Davis aqqartartumi qanoq inuusarnerlutik oqaluttuassaaq.
Unaaq Portugalimeersoq ”Uanga portugalimiut sakkutuut imarsiortut umiarsuaataanni aqqartartorlu løjtnantiuvunga ARPAO umiartorfigalugu, oqaaseq taanna isumaqarpoq unaaq/ naaligaat. Aatsaavissuaq Nuummiippugut, nuannivippoq, sømandshjemmip inuttai umiarsualivimmiipput tikilluaqqujartorluta. Uanga sorsuutit umiarsuaannut ikeqqaarpunga 2008-mi officerinngorlungalu, tassa ukiut tallimat flådeakademimi ilinniartooreernerma kingorna. Taava ukiualuit umiartorpunga, aqqartartumi umiartortussatut pilerisaarneqariarama aamma qaammatit qulingiluat ilinniarpunga.
Portugalimiut inuiaqatigiit umiartortuupput. Nunaat imaqarneruvoq, nunataa annikinnerulluni, sungiusimaannarparput amerlasoorsuulluta imarsiortuunerput, nunarsuarmi tamaat angalaarfigaarput. Maani angallammiittuulluta killissavut unammillertuarpavut, ukioq mannalu Issittumi angalaarluta. Taamaattuminguna ulluni makkunani maaniittugut. Maannamut suut tamarmik ajunngitsumik ingerlapput. Aatsaavissuaq
nunarsu armi taama avannarpartigaagut. Angusarput angeqaaq! Anguniagaraarput Qaasuitsup Killeqarfia, qallunaat sorsuutaannit ikiorserneqarluta qarsutissallugu. Taakku sikutalikkut angalanissatsinnik ikiorniarpaatigut, naak uagut ilulissat annilaangaginngikkaluarigut.”
Takussaanngitsoq
”JAperineqarajuttarpunga igalaaqqanngitsumi immap ataanniiginnarneq qanoq ilillunga sapinnginneriga. Uanga suliffinni tassani soqutiginarnerpaajuvoq uanga aqqartumiit suut tamaasa eqqanniittut takusinnaagakkit, kisiannili allat tamarmik nalugaat uanga maaniittunga. Soqutiginartaqaaq ilaanneeriarlunga Det er interessant for nogle gange, når jeg ser gennem periskopikkut isigigaangama, taava angallatit ilaannilumi immaqa sorsuutit takusinnaasarakkit, taakkuli nalulluinnartarpaat uanga takusinnaagikka. Uanga takusinnaavara sumiillunga, tassami
Hanne Baltzer-imit
elektroniskinik atortoqartorujussuugatta, taakku iluaqutaasaqaat. 10 miiterinik aqqaraangatta taartuinnanngortarpoq, taamaasillutik igalaat aamma atorfissaaruttarput.”
Attaveqatigiinngilluinnarneq
”Uanga aqqartartumi officeriuvunga umiartortuullungalu. Ilaquttat ikinngutillu qimassimasarnerinut tunngatillugu unammillernartoqartaqaaq. Meeraqaruit tamanna umammillernarnerpaajusarpoq, tassa angerlarsimannginnerit. Aqqartartumi tamanna umiarsuarmiit ajornerusarpoq, tassami ilaquttatsinnut attaveqarsinnaanngilluinnartaratta.
Oqartarpunga aqqartartumik immikkut suliassaqarlunga aallartitaagaangama taava ”takussaajunnaartarpunga”. Aallarlutalu uanga ullueruttarpunga , soorlu tassa ullorsiutit sutaqanngitsut. Siorna ullut 212-it uanni taamaattuupput. Unammillernarnerpaajusarpoq umiarsualivimmut apuulluni , taavalu peqannginninni sorpassuit peqannginninni pisimasut paasisuustissallu paasissallugit, opdatererfigissallugit. Soorlu tassa sekundip ingerlanerinnaani paasissutis-
10 miiterinik aqqaraangatta taartuinnanngortarpoq, taamaasillutik igalaat aamma atorfissaaruttarput.
sat qaartartutut ilillutik qaarfigigaatsit. Tamannali sungiusimaannarparput. Tassa uagut inuunerput taamaaappoq .” •
ubåd
Livet ombord på en er en neddykket fornøjelse
Det er langt fra hver dag, at en portugisisk ubåd anløber havnen i Nuuk. Alt personale, på nær dem der skulle passe på ubåden, blev indlogeret på Hotel SØMA. Sømandshjemmet tog sig af at levere mad fra Restaurant SØMA til mandskabet på ubåden
morgen, middag og aften. Der havde sømandsmissionær Niels Chemnitz den fornøjelse at hilse på de mange søfolk, blandt andet logistikofficeren David, som han havde en længere samtale med. David kaldte dagene til søs de ”grå dage”, fordi hverdagen blot gentager sig dag efter dag på den trange plads uden vinduer, indtil de når i havn og skal indhente måneders venne- og familieliv via videosamtaler. Det er ikke altid let. Her fortæller David om livet ombord.
Harpunen fra Portugal
”Jeg er løjtnant i den portugisiske flåde og sejler ubåden ARPAO, der betyder harpun. Det er vores første besøg i Nuuk, og det var dejligt, sømandshjemmets folk stod på havnen og bød os velkommen. Jeg kom ind i flåden i 2008 og blev uddannet officer efter fem år på flådeakademiet. Derefter sejlede
jeg et par år, inden jeg blev opfordret til at sejle med ubåde og uddannede mig i yderligere ni måneder.
Portugal er en søfartsnation. Der er mere vand end land, så vi er søfolk, og vi er vant til at være en stor gruppe af søfarende, der sejler over hele verden. Her ombord udfordrer vi hele tiden vores grænser, og i år er det så at sejle til arktiskeområder. Det er derfor, vi er her. Indtil videre går det godt. Det er første gang nogen sinde, at vi er så langt nordpå i verden. Så det er stort! Nu er vores mål at krydse Polarcirklen med support fra den danske flåde. De vil hjælpe os med at finde vej gennem isen, selv om vi ikke er bange for isbjergene.”
Usynlig
”Jeg bliver tit spurgt om, hvordan jeg klare at være under vandet, når der ingen vinduer er.
Den mest interessante del af mit job er, at jeg i ubåden kan se alt omkring mig, men ingen ved, at jeg er her. Det er interessant for nogle gange, når jeg ser gennem periskopet, kan jeg se fartøjer eller måske et krigsskib, men de har ingen anelse om, at jeg ser dem. Jeg kan se, hvor jeg er, fordi vi har meget elektronisk udstyr til at hjælpe os med det. Når vi er mere end 10 meter nede, er der mørkt, og da er vinduer også ligegyldige.”
Nul kommunikation
Nuummi sømandshjemmimiit aqqartartumut takornarianik aqqartartormiunit ilassinnilluarput./
Ubåden tog gæstfrit imod besøgende fra sømandshjemmet i Nuuk.
Når vi er mere end 10 meter nede, er der mørkt, og da er vinduer også ligegyldige.”
”Jeg er både ubådsofficer og sømand. Det er ganske udfordrende at være meget væk fra venner og familie. Og hvis du har børn, er det allermest udfordrende, fordi du ikke er hjemme. I ubådene er det værre end på et skib, fordi vi ikke har nogen kommunikation overhovedet med vores familier. Jeg plejer at sige, at når jeg er på mission med ubåden, er jeg ”usynlig”.
For fra det tidspunkt, hvor vi afsejler, er dagene ikke eksisterende i min kalender. Sidste år havde jeg 212 dage af den slags. Det mest udfordrende er så også, at når du anløber havn, skal du opdatere dig på alt det, der er sket, mens du var væk. Det er som en bombe af information, der rammer dig på et sekund. Men vi er vant til det. Det er en form for livsstil.” •
Kristumiuussutsip uangaanisannut kiffaanngissuseqartilerpaanga
Sct. Hans Kirke-mi i Odense-miittumi apersorteqqammerpoq. Oqaluffik ulikkaarluinnarpoq, ilaquttat allallu rosanik naasunillu qilertanik nassarrapput. Caroline oqaluttuarami umiartornermut ilinniarfimmi ikinngutini qulit aamma oqaluffimmi ilaasut qinngorneqarporlusooq. Taakku kuisissimanerminik angeqqinnera nalliuttorsioqataaffigaat. Guutimut tatiginnilluni uppertuunera nalliuttorsiutigaat. Palasi oqarmat Carolinep 18-inik ukioqalernerminut atatillugu apersortinnissani aalajangersimagaa taava naalagissat tassanngaannaq qiimmattarlutik nuannaarnertik takutippaat.
Danmarkimi 14-inik ukiullit apersortittarput, kisianni Caroline taamaaliorsimanngilaq. Anaanaa 2019-imi ajorunnaarsinnaanani qaratsamigut kræfteqarluni napparsimasimavoq, taamaattumillu Carolinep ikinngutini apersortinnissaminnut ilinniarneranni peqataasimanngilaq. Taarsiullugu nalliuttorsiorsimavoq, tassa arnaata toqunnginnermini tamanna peqataaffigisinnaaniassammagu.
Ulloq 10. marsi 2024 -mi kissalaartumik anaanani eqqarsaatiminik nassitsiffigaa: ”Anaanama aamma Guuti eqqartortarpaa. Toqungajalernermini Guuti toqqissisimaffigaa, tassa annilaaleraangami. Aliasuutigaara apersortinnera peqataaffigisinnaanngimmagu. Tulluussimaarutigisimassagaluarpaanga.”
Nakimanani nutaamik isumataarpoq Imminut tunngatillugu uppertunngornera Carolinemut nutaajuvoq. Ilaanneeriarluni eqqarsaatigisarsimavaa toqup kingorna soqarnersoq, oqaluttuanilu tusartagarput Jesusi aamma Guutiunersoq, uummasumik Guuteqarnersoq allarpassuillu. Svendborgimi umiartortunut ilinniarfimmiilerami atugarissaarnissamut suleqataasoq Paul Høeg naapittalerpaa assullu oqaloqatigisalerlugu. ”Aamma sanningasut qalipakkallu iikkani nivingasut Jesusimut tunngasutillit maluginiartalerpakka. Ullaakkut ataatsimoortinne-
qarnitsinni Paulip arlaleriaqaluni Biibilimit oqaluttuat oqaluttuarisarpai, taakku atassuteqarfigisutut misigisimasarpunga, aamma umiartortut erinarsuutaanniittut erinarsuutut uannut itinerusumik paasinninnermik tunniussaqartalerput. Nalunaarut Jesusimut tunngasoq, taassuma annaakkaatsigut uannut sakkortuumik tuppoq, taava Testamentitaaq atuartalerpara,” Caroline oqaluttuarpoq, assamminillu ujammini kusanartoq siilvimik sanningasumik pinnersumik nooqqutalik tigutiterlugu.
”Aqqummik isumassuinermillu nassaarpunga, siorngatigut anaanama toqunerata kingorna nassarisinnaasimanngisannik. Kristumiuussutsimi kiffaanngissuseqaqaaq. Tassani arlaanaataluunniit eqqartuutinngilaannga, Jesusmi tassaniippoq, taassumalu takutippaa uanga pillunga tassaniilluni. Guutimut saappunga . Toqqissisimaneq annertooq tassaniippoq.”
Qujamasunneq
Caroline kristumiuussutsimut tunngasunik Odensemi pikkorissarluni aallartippoq, taakka aamma alfakursusimik taaneqartarput. Tassani ilikkagaqaqaaq, apeqqarissaartarluni aamma pineqartuni pingaartuni pikkorissaqatini peqatigalugit oqalliseqataasarluni. Pikkorissarnerata kinguneraa marsip qaammataani apersortinnera.
”Allat uanga qanoq iliorninnut tunngatillugu assorsuaq oqaaseqaateqarusuttarput, kisiianna taamaakkaluartoq kristumiuunera uannut ilumoortutut pingaarutilittullu misiginarpoq. Ilaquttakka uannik tpersersuipput.”
Ikinngutini arlallit kristumiuunermut tunngasunik oqaloqatigisarpai. Taakku apersuisarput aamma itisileeqqusarpaat paaserusullugu sooq uppeneq maannakkut taama annertutigisumik aallunneraa pillugu.
”Ilukkut assorsuaq nuannaarpunga. Qujamasuutigeqaara inuit taakku uannut pingaaru-
tillit, oqaluffimmut apersortinnissannut ilagimmannga. Inuunera soqutigaat,” arnaq inuusuttunnguaq qungujulalluni oqarpoq. Carolinep aataava umiarsuarmi naalagaasimavoq. Umiartorne pillugu nuannersunik quianartunillu oqalusaartarsimaqaaq, qanoq ililluni nuliassani, Carolinep aanaava, naapissimanerlugu allarpassuarnillu. Umiartornermut tunngasut Carolinemut isummersuisimaqaat, taamaattumillu umiartornermut ilinniarfimmut isernissaminut qinnuteqarsimavoq.
Kristendommen giver frihed til at være mig
Umiartornermut ilinniarfimmi Caroline uppertunngorpoq.
På søfartsskolen fik Caroline en personlig tro.
”Meeraallunga umiartornermut tunngasuniittarsimavunga. 2022-mi maani atuarfimmi brobygningimik taaneqartartoq pimmat ilaasimavunga, assullu nuannisarsimallunga, taamaammat tamanna tamanut assorsuaq neqeroorutigerusuttarpara. Taamaattumik maannakkut HF-søfart ingerlappara. Neriuppunga umiarsuup naalagaatut ilinniagaqassallunga aamma umiartulernissara assorsuaq qilanaaraara. Angalaarusoqaanga misigisassarsiorlungalu,” qungujulluni oqarpoq. •
Netop konfirmeret i Sct. Hans Kirke i Odense. Kirken var fuld, familien og andre var der med roser og buketter. Caroline stråler, når hun fortæller, at 10 af vennerne fra søfartsskolen var med i kirken. De var med til at fejre, at hun bekræftede sin barnedåb. Fejre, at hun tror på Gud. Da præsten sagde, at Caroline havde valgt at blive konfirmeret på sin 18-års fødselsdag, brød menigheden ud i spontan jubel.
I Danmark plejer man at blive konfirmeret som 14-årig, men det blev Caroline ikke. Hendes mor var uhelbredelig syg med hjernekræft i 2019, hvorfor Caroline ikke fulgte kammeraterne til konfirmationsforberedelse. I stedet holdt hun en fejring, så hendes mor nåede med, før hun gik bort. På konfirmationsdagen sendte hun varme tanker til sin mor: ”Min mor snakkede også om Gud. I hendes sidste tid fandt hun tryghed i Gud, når hun var lidt i panik. Jeg er ked af, at hun ikke oplevede min konfirmation. Hun ville have været stolt af mig.”
Ny
overbevisning
Det med at have en personlig tro er ret nyt for Caroline. Af og til har hun tænkt på, om der er noget efter døden, om den historiske Jesus også var Gud, om der er en levende Gud og meget mere. Da hun begyndte på søfartsskolen i Svendborg, mødte hun velfærdsmedarbejder Paul Høeg, som hun talte en del med.
”Jeg begyndte også at lægge mærke til kors og malerier med Jesus, som hang på væggen. Paul fortalte til morgensamlingerne ofte en historie fra Biblen, som jeg kunne relatere mig til, og i sømandssangbogen begyndte sangene at give en dybere mening for mig. Budskabet om Jesus, der frelser os, ramte mig, og jeg begyndte at læse i Det nye Testamente,” fortæller Caroline, inden hun ganske automatisk tager fat i halskædens smukke sølvkors.
”Jeg fandt en vej og en omsorg, som jeg ikke havde kunnet finde, efter at jeg mistede min mor. I kristendommen er der frihed. Der er ingen, der dømmer mig, for Jesus er der, og han har vist mig, at han er der for mig. Jeg vendte mig til Gud. Det er der stor tryghed i.”
Taknemlig
Caroline begyndte på kristendomskursus/ alfakursus i Odense, hvor hun lærte en del, stillede spørgsmål og debatterede vigtige emner med de andre deltagere. Kurset ledte hende frem til konfirmationen.
”Jeg har fået mange kommentarer fra andre om, hvad det lige er, jeg har gang i, men min kristentro føles ægte og vigtig for mig. Min familie støtter mig.”
Flere venner taler hun kristendom med. De stiller hende spørgsmål og vil gerne høre hendes uddybning af, hvorfor troen fylder så meget hos hende nu.
”Jeg er simpelthen så glad inden i. Jeg er også taknemlig over, at de mennesker omkring mig, der betyder noget for mig, ville tage med ind til konfirmationen i kirken. De er interesseret i mit liv,” smiler den unge kvinde.
Carolines farfar var skibsfører. Han fortalte ofte sjove historier om livet til søs, om hvordan han mødte hendes farmor og om alt muligt. Livet til søs inspirerede Caroline til at søge ind på søfartsskolen.
”Som barn gik jeg til sejlads. I 2022 var jeg til brobygning her på skolen, og det var så fedt, at jeg til enhver tid vil anbefale det til andre. Derfor er jeg nu i gang med HF-søfart. Jeg håber, jeg kan uddanne mig til skibsfører og glæder mig til, jeg skal ud at sejle. Jeg har lyst til at rejse og opleve,” smiler hun. •
Nukissiuutit mingutsitsinngitsut inuunerlu ilorrisimaarnartoq
Danmark nunarsuarmi 10 annersat. Qallunaat umiarsuaatileqatigiit ( Danske Rederier) malunnarluartumik klimaneutraliunissaq (tassa CO2 aniasup aamma CO2-p silaannarmiit milluginneqartup ajoqutissaajunnaarsinneqarnissaannut tunngasoq) CO2-p 2050imi, aamma danskit imarsiortut 5 procentiisa ukioq 2030-mi ikummatissat klimaneutraliusut ikummatigalugit angalasassasut, soorlu assersuutigalugit brinti, e-ammoniak aamma e-metanol. Anguniakkat taakku marluk qallunaat umiarsuaatileqatigiivinit aamma qallunaat naalakkersuisuinit isumaqataaffigineqarput.
Qallunaat umiarsuaatileqatigiit annikitsuinnarmik qallunaat nunaatakilleqarfiata iluani angalasarput. Taamaakkaluartoq angallannerit akisussaaffimmisut isigaat, tassa nunarsuup sinnerani imavissuarni angalasarneq eqqarsaatigalugu aamma nunat allat umiarsualiviittarnitik eqqarsaatigalugit., tamanna Sømandsmissionip annertuumik ataqqinartippaa. Imminuinnarmi eqqarsaatigisussaanngilagut.
Sianiginninneq annertooq
Nukissiuutit mingutsitsinngitsut, nukissiuutit atajuartut, piujuartitsineq aamma allanngortoqariasaarnissaannut sillimajuarneq tassaalersimapput oqaatsit umiartornerup iluani oqaatsit pingaarutillit. Nalunngilarput umiarsuit pujoorfissuinit pujoq aniasoq tassaasoq annertuumik silaannarmik mingutsitsisuusoq. Motoorersuarnit gassit aniasut ikuallassaatinik (svovl), kvælstoffimik, sananeqaatit minnersaannik, uumassusillit mikisuaqqat aamma atortussianik allanik imaqartartut, taakkulu ozonlagi nungusarlugulu aserortertuarpaat. Atortussiat tamakku tamarmik avatangiisininut ulorianarput aamma peqqinnissamut. Taamaattumik qanoq iliuuseqarniarneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq pingaaruteqaqalunilu. Pineqartoq politikkikkut ”qaartitseriaannaavoq”, isumaqarpugulli nunarsuarmi peqqilluta tamatta inuunissatta ajoqusinnginnissaa
annertuumik ullutsinni alaatsinaaneqartoq sianigineqarlunilu. Isumaqarpugut kinguaatta tamanna nuannersumik iluaqutigilerumaaraat.
Sømandsmissionip inuuneq toqqissisimanartoq pingaartitaraa. Atugarissaarnissamut ikiorsiissutit umiartortorpassuarnut agguaattarpavut tassami tapersersuerusoqigatta. Inuunerli ajunngitsoq tassaannaannginnami nukissiuutit mingutsitsitsinngitsut aamma atugarissaarneq. Inuunerinneq tassaavoq aamma suleqatinut atassuteqarluarneq, ilaquttanut atassuteqarluarneq aamma sumiikkaluaraanniluunniit toqqissisimasutut misiginissaq.
Suut aamma pisariaqartippavut oqarsinnaassagutta inuunerissuulluta?
Tunngaviusumik naleqartitat
Sømandsmissioni oqaluffimmut kisarsimasutut oqaatigineqartarpoq. Imaappaoq tunngaviusumik naleqartitavut uagut avatitsinniimmata. Imaanngilaq oqaluttuarput malittarisassavullu ”kisarfiginngikkivut”, naak aamma taakku uatsinnut pingaaruteqaraluaqisut. Kisarfiginerpaavarput Guutimut uppernerput. Nammineerluta tunngaviusumik naleqartiavut imaluunniit toqqissisimanissarput suliarisinnaanngilagut. Taakkumi Guutimiimmata.
Sømandsmissionip inuunermik ajunngitsumik soqutiginninnera tassaavoq inuunermi ”kisarsimaffimmik” tikkuusineq, taannanalu inuup nammineerluni suliarisinnaanngilaa, avatitsinniimmammi. Inuup suliai, pitsaassutsit, isikkoq, ilinniarsimanerup aamma piginnaasat-
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Den grønne energi og det gode liv
Danmark er verdens 10. største søfartsnation. Danske Rederier har en tydelig målsætning om klimaneutralitet i 2050, og at fem procent af den danske flåde i 2030 skal sejle på klimaneutrale brændstoffer såsom brint, e-ammoniak og e-metanol. To målsætninger som Danske Rederier deler med den danske regering.
Danske Rederier sejler meget lidt inden for danske grænser. At man påtager sig ansvar for sine sejladser ude på de store verdenshave og i mødet med fremmede havne, har Sømandsmissionen stor respekt for. Man skal ikke bare tænke på sig selv.
Fuld opmærksomhed
Grøn energi, vedvarende energi, bæredygtighed og omstillingsparathed er blevet
nøgleord i søfarten. Vi ved, at forurening fra skibenes skorstene er en af de store kilder til forurenet luft. Udstødningsgasserne fra de store motorer indeholder svovl, kvælstof, partikler, flygtige organiske forbindelser og stoffer, der nedbryder ozonlaget. Samtlige stoffer er skadelige for miljøet og for sundheden. Derfor er det godt og nødvendigt, at der bliver sat ind.
Der er masser af politisk sprængstof i dette, men vi tror, det er godt med fuld opmærksom på det, der ødelægger det sunde liv på jorden. Vi tror, at de næste generationer får gavn og glæde af det.
Sømandsmissionen er optaget af det gode liv. Vi leverer velfærdsydelser til et stort antal søfolk netop for at bakke op. Men det gode liv er mere end grøn energi og vel-
ta inuunerissaarnissatsinnut pingaaruteqartuugaluarpata taava inuppassuusugut taamaaliornissamut iluatsitsissanngikkaluarpugut. Aserortoqartuartarpormi. Iluatsinngitsoortoqartuartarpoq. Qaqutigorsuaq suut tamarmik iluatsittutut oqaatigineqarsinnaasarput. Tassa imaappoq: Inuuneq ajunngitsoq uagut avatitsinni ”kisartoqqavoq”.
Toqqissisimalluinnarluni kisarsimaneq Umiartortut tamarluinnarmik nalunngilaat, umiarsuup kisaata ajunngitsumik immap naqqani qanoq inissisimanera pingaarluinnartuusoq. Ki-
saq ajunngitsumik inissisimappat, taava umiarsuarmiittut toqqissisimalluinnassapput.
Inuunermi pineqarpoq illit qanoq naleqarnerit nanissagit aamma aarlerinngilluinnarlutit asaneqarnerit nalujunnaassagit.
Inuk aamma ilumini kisaqarpoq. Kisarsimaffik isumannaannerpaaq Guutimiippoq. Guutip inuk pinngortippaa, Guutip inuit paarivai Guutillu Jesusi Kristusikkut kiffaanngissuseqartilerpaatit inuunermillu naassaanngitsumik tunisinnaallutit. Det er Jesusip isumakkeerfiginninneq uatsinnut isaappaa, tamannalu tassaavoq inummut kimulluunniit kiffaanngissuseq pingaarnerpaaq.
færd. Det gode liv er også god relation til kolleger, god relation til familien og at føle sig tryg der, hvor man er.
Hvor meget skal der til, for at man synes, man har et godt liv?
Grundlæggende værdi
Sømandsmissionen er kirkeligt forankret. Det vil sige, vi har vores værdigrundlag uden for os selv. Det er ikke vores historie og vedtægter, vi er dybest forankrede i, selvom de betyder meget. Dybest forankrede er vi i troen på Gud. Vi skal ikke skabe
vores egen grundlæggende værdi eller tryghed. Den har vi i Gud.
Når Sømandsmissionen er optaget af det gode liv, henviser vi til en forankring i livet, som rækker udenfor det, mennesket selv kan præstere. Hvis menneskets præstation, kvalitet, udseende, uddannelse og evner er det, der skal skabe det virkelig gode liv, er vi mange, der mislykkes i det. For der er altid noget, der går i stykker. Der er altid noget, der mislykkes. Det er kun sjældent, vi lykkes hele vejen rundt. Ergo må det gode liv være forankret udenfor os selv.
Inuunermi pineqarpoq illit qanoq naleqarnerit nanissagit aamma aarlerinngilluinnarlutit asaneqarnerit nalujunnaassagit. Naleqarnerit pingaarnerpaaq tassaavoq Guutimit pinngortinneqaravit asaneqarlutillu, aamma Jesusi Kristusip meeqqamisut asasatut pakkutissagaatit. Imalu asatigaatit, tassa nunarsuarmi illit kisimiikkaluaruilluunniit , ajortuliatit pissutigalugit annaanneqarnissannik pisariaqartitsisoq, taava Jesusip aamma taamaaliorfigissagaluarpaatit, soorlu inunnut miliuunilikkaanut taamaasiortoq, taamani sanningasulimmut kikiattorneqarami. Tamanna inuunermi kisarsimaffittut pigalugu ajunngerpaajuvoq. •
Anker af tryghed
Hvis der er noget, den søfarende ved, så er det vigtigheden i, at skibets anker ligger rigtigt på havbunden. Ligger ankeret godt, er skibet i tryghed.
Mennesket har også et indre anker. Den sikreste ankerplads er hos Gud. Det er Gud, der har skabt mennesket, det er Gud, der tager sig af det, og det er Gud, der igennem Jesus Kristus kan række dig frihed og evigt liv. Det er Jesus, der kan række os tilgivelse, hvilket er den ultimative frihed for ethvert menneske.
Livet handler om, hvor du finder din grundværdi, og hvor du med sikkerhed kan vide dig uendelig elsket. Din grundværdi er, at du er skabt og elsket af Gud, og at Jesus Kristus med åben favn tager dig til sig som sit elskede barn. Så elsket er du, at var du det eneste menneske på jord, der havde brug for at blive frelst fra synd og skyld, så havde Jesus gjort det samme for dig, som han gjorde for millioner den gang på korset. Dette er en rigtig god ankerplads at have i sit liv. •
Wind Osprey imaani ingerlaartuarsinnarpoq
-umiarsuaq anorisiutinik imartani ikkussuisarpoq
Maani Esbjergip Umiarsualiviani WIND
OSPREY utaqqivoq, taanna qallunaat erfalasuanik erfalasoqarluni angalasuuvoq. Umiarsuup qaavaniipput anorisiutinut atortussat angisoorsuit , taakku Nordsøenimi ikkussorneqartussaajumaarput, kranersuit piareersimapput napasulianik, anorisatit suluusarsuinik, anorisaatillu atortussaannik allanik soorlu vindturbinerinik cellerinillu kivitsissallutik. Atortussaq ataaseq 500 tonip tungaanut oqimaassuseqarsinnaasarpoq, kranersuup 1600 tonsit tikillugit kivissinnaavai miiterit 40-t radiusimi. Nissiutaata pingaarnerup umiarsuup qaavaniit 160 miiterit angusinnaavai.
Silalli qanoq issusaa killilersuisitsilersinnaasarpoq, aqagumulli silassaq ajunngivippoq taamaattumik umiarsuaq aallarnissaminut piareersarpoq.
Umiarsuarsuaq avataasiortunik pilersuusoq inussiarnisaaqaluni tkilluaqqusivoq. Umiarsuup naqqaniik quleriiaat qummut sisamaani umiarsuup naalagaa tuluusoq Edward Barett ataatsimiittunut peqataaqammerpoq. 1997-imi sakkutuut naalagassaannut ilinniartunngorpoq, umiarsuup naalagassaatut misilitsikkami 2012-imi angusivoq, taava umiarsuarmut naalaganngorpoq. Edward ukiorpaalussuarni avataaniittunut umiarsuarni, offshore, sulisarpoq. Qallunaat umiarsuaateqarfiani immikkut ittumik offshore-risiortut, Cadeler, umiarsuaateqarfik pisiarimmassut, taakkunani sulisuugami, taava suleqatini arlallit peqatigalugit Cadelerimut nooqqataavoq. Tamanna uggorinngeqaa.
”Tamatta immikkut ittumik suliarput piginnaasarfigivarput, suliassat taamaattut assigiinngitsunik allagartalinnikt suliarineqartussaasut suliarisarpavut, aamma ataavartumik suliassat tamakku tungaasigut misilittarneqartuartarpugut. Nalunaaquttap akunneri 12-ikkaarlugit sulisarpugut, amerlanerillu ikinnerpaamik ukiut pingasut maani sulipput. Maani sullivimmi isumannaallisaanikkut pissutsit ajunngilluinnartuupput, aningaasarsilluartar-
pugut sulinitsinnilu atukkavut pitsaasuullutik, aamma umiarsuarmi internetti ajunngivissumik ingerlavoq. Taamaattuumik inuit maanga utertuaannarput. Isumaqarpunga maannakkut inuiaat assigiinngitsut umiarsuarmiittut 15-iusut. Sulinitsinni tuluttut tamatta oqaluttussaavugut. Naamik, amigaateqanngivippugut,” umiarsuup naalagaa oqarpoq.
Niuluusat arfinillit uppinnaveersaarnermut iluaqutaalluarput Holder balancen på seks ben Aquttarfik tamanut tamaanga igalaaqarpoq, taamaattumik umiartortut sulisinnaallutillu ikkuisusinnaasarput, sammivissaata sumut samminera apeqqutaatinnagu, tassa anorisaatit immap naqqanut ikkunneqaleraangata. Umiarsuaq arfinilinnik niuluusaqarpoq, taakkulu takissusaat allanngortinneqarsinnaapput apeqqutaalluni immap naqqata qanoq issusaa, ikkuffissaat sioraanersoq imaluunniit marulluunersoq aamma atortussat qanoq oqimaassusaannut ataqatigiissaarisoqartarpoq, taakkulu pisariaqassagaluarpat qanoq illuartinneqarnissaannut tunngasunik. Umiarsuaq ”suliaqaleraangami” nammineerluni qutsissusissaminut immap qulaanut kivittarpoq. Pisoq taaneqartarpoq ”preloading”, tassa hvor prammip oqimaassusaata imermillu oqimaaloqutitut atugaata niuluusat immap naqqanut isumannaatsumik, suliaq suliarineqarnerata nalaani taamaasillugit ikkuttaramigilusooq. Taamatut ”artorsarteqqaariarlugu taava kivitsit, donkraft, artorlugu prammi tamaat immap qulaanut kivinneqartarpoq, qutsissusissaa aalajangereerlugu imaluunniit ”luftspalte”mut, taamaasillutik mallit, ulittarneq tinittarnerlu aamma sarfamik atuineq niuluusaannut taamaallaat ”sulisitsilersittarlugu”, taamaasilluni prammip timitaanut akornutaassanngimmat. Umiarsuaq taamaasilluni sumiiffimmini orraajaallisarneqartarpoq allanngujuitsumillu inissilluni.
Piffissami uani WIND OPPREY anorisaatinik Siemens Gamesa-kkunnut ikkussuivoq. Anorisaat ataaseq qanoq sivisutigisumik ikkussorneqartarneq aperiganni oqarpoq piffissamut apeqqutit assigiinngitsut apeqqutaasartut.
”Rotterdam-ip eqqaani nalunaaquttap akunneri 24-t atorpagut, Tysklandip avata-
atungaani nalunaaquttap akunneri 15-it. Apeqqutaasarpoq immap naqqata qanoq issusaa, sarfap ingerlaarnera il.il., Edward Barett nassuiaavoq. •
Umiarsuup naalagaa Edward Barett. / Kaptajn Edward Barett.
Her er et godt arbejdsmiljø, fin betaling, og fine arbejdsforhold med et velfungerende internet ombord.
Af Hanne Baltzer
Wind Osprey opererer havet rundt
-
skibet sætter havmølleparker op
Her på Esbjerg Havn venter WIND OSPREY, der sejler under dansk flag. På dækket står de store vindmølleelementer som et samlesæt klar til opsætning i Nordsøen, og kranen er parat til at løfte tårne, møllevinger, vindturbiner og celler. En komponent kan veje 500 ton, og kranen kan løfte op til 1600 tons i en radius på 40 meter. Den primære krog kan nå 160 meter over dækket. Vejrrestriktionerne begrænser, men i morgen er udsigterne gode, og skibet klar til afgang.
Det store offshore supply skib tager gæstfrit imod. Fire etager oppe fra det primære dæk er den engelske kaptajn Edward Barett netop færdig med et møde. Han blev kadet i 1997, bestod skibsførereksamen i 2012, hvorefter han blev kaptajn. Edward har arbejdet indenfor offshore i en årrække. Da det danske specialrederi inden for offshore, Cadeler, opkøbte det rederi, han arbejdede for, fulgte han sammen med flere af kollegerne med over i Cadeler. Det har han ikke fortrudt.
”Vi er højt kvalificerede specialister til de her opgaver med diverse certifikater og konstant træning i at udføre de enkelte operationer. Vi arbejder i 12 timers skift, og mange af os har været ansat i mindst tre år. Her er et godt arbejdsmiljø, fin betaling, og fine arbejdsforhold med et velfungerende internet ombord. Derfor kommer folk tilbage hyre ef-
ter hyre. Lige nu er vi nok 15 nationaliteter ombord. Arbejdssproget er engelsk. Nej, vi mangler ikke noget,” siger kaptajnen.
Holder balancen på seks ben
På broen er der vinduer hele vejen rundt, så mandskabet kan operere og installere, uanset hvilket verdenshjørne, der skal have vindmøller på havbunden. Skibet har seks ben, hvor højden kan justeres på hvert ben afhængig af, om det er sand eller mudder, de skal stå på og hvordan koordinering i forhold til vægten på de elementer, der flyttes rundt med, er nødvendig. Når skibet begynder på aktionen, løfter det sig selv op til den krævede højde over havoverfladen. Derefter sker ”preloading”, hvor prammens vægt og yderligere ballastvand bruges til at drive benene sikkert ned i havbunden, så de ikke trænger længere ind, mens operationer udføres. Efter forbelastning bruges donkraftsystemet til at hæve hele prammen over vandet til en forudbestemt højde eller ”luftspalte”, så bølge-, tidevands- og strømbelastning kun virker på de relativt slanke ben og ikke på prammens skrog. For at stabilisere skibet on location skal der hele tiden være ligevægt.
For tiden sætter WIND OPPREY møller op for Siemens Gamesa. Hvor lang tid, det tager at sætte en mølle op, afhænger af flere faktorer.
”Ved Rotterdam tog det 24 timer og ud for Tyskland 15 timer. Det beror blandt andet på havbundens biologi og strømforhold,” forklarer Edward Barett. •
Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut
Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.
Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:
• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq
• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu
• apeqqutit pisariaqartitallu allat
Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit:
• Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku
• Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu
• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.
Vi vil gerne opmuntre og hjælpe
Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.
Vi har tid til en snak om:
• hverdagen ombord
• personlige glæder, sorger og udfordringer
• andre spørgsmål og behov
Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær:
• Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega
• Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro
• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.
• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq
Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat. Telefon + 299 56 33 55
• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq
Niels Chemnitz, Nuuk.
Telefon +299 28 40 83
Mød
• Sømandsmissionær
Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat. Telefon + 299 27 60 10
• Sømandsmissionær
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Sømandsmissionær
Niels Chemnitz, Nuuk.
Telefon +299 28 40 83
Ajoqersuiartortitap Niels Chemnitzip Nuummi Laarsi naapippaa
Laarsi Nuummi umiarsualivimmiittarpoq umiarsuarnik usingiagassaqaraangat, taamaakkaangat suliassaqartarami. Taamaattumik ikiuutisianik perusunneq ajorpoq. Ilaanneeriarluni aningaasarsisarnini iluarineruaa. Arlaleriarluni Danmarkimi najugaqartarsimagaluarpoq, kisianniuna Nunatsinniilluni iluarinerugaa, maanimi angerlarsimasutut misigisarami. Ajoraluartumik inissiamik Nuummi pissarsisinnaanngilaq, taamaattumik
ukioq naallugu tupermi najugaqartarpoq.Kiassarniarluni gassitortumik tupermini kiassaateqarpoq. Frelsens Hærikkunni atisaminik errorsisarpoq uffartarlunilu. Taamatuttaaq angerlarsimaffeqanngitsut ullaakkorsiorneranni peqataasarpoq (hjemløsmorgenmad), taamaaliortarneq sømandshjemmimit aaqqissuuneqartarpoq. Allanik peqateqartarneq Larsimut pingaaruteqaqaaq.
Laarsi marlunnik inersimasunik meeraqar-
Sømandsmissionær Niels Chemnitz mødte Lars i Nuuk
Lars vil gerne arbejde Laarsi sulerusuppoq
Lars er på havnen i Nuuk, når der er arbejde med losning af skibe. Derfor vil han ikke på socialhjælp. Han vil hellere tjene nogle penge en gang imellem. Han har boet i Danmark af flere omgange, men det er i Grønland, han føler sig bedst hjemme. Desværre kan han ikke få en lejlighed i Nuuk, så som hjemløs bor han i telt året rundt. For at kun-
ne holde varmen har han en gasvarmer i teltet. Hos Frelsens Hær vasker han tøj og går i bad. Desuden deltager han i hjemløsmorgenmad, som blandt andet sømandshjemmet står bag. Fællesskabet med andre betyder meget for ham.
Lars har to voksne børn. Hans søn har givet sin far det tøj, han ikke selv bruger. Lars
poq. Ernerata atisanik atunngisaminik tunisarpaa. Larsi illarluni oqaluttuarpoq ernini imminerminit annerusoq.
Biilertutut sulileqqikkusuppoq. Siorngatigut ukiut 17-init Nuummi taxartartuusimavoq. ”Maannakkorpiaq umiarsualivimmi suliffissaqarpunga. Umiarsuarnik tikittoqaraangat ikiuisinnaasarpunga aamma akuttunngitsunik taakkunani nerisinneqartarpunga,” Laarsi oqaluttuarpoq.
griner lidt og siger, at sønnen er større end ham.
Han vil gerne have arbejde som chauffør igen. Tidligere har han arbejdet 17 år som taxichauffør i Nuuk.
”Lige nu er det på havnen, jeg kan lave noget. Når der kommer skibe, kan jeg hjælpe, og så får jeg ofte mad der,” siger Lars.
Lars
Ilulissat
Kaffillerneq tussunngunartumillu inuulluaqqusineq
Aalisartut peqatigiiffiat sinniisinik arlalinnik peqataatitaqarpoq, taakku ajoqersuartortitaq Else Højvang qasusuilluni sulisimanera pillugu nersornaaserpaat gavekortimillu tunillugu.
Arlalippassuit kaffillernermut Ilulissat umiarsualivianukaapput Elsep ukiuni pingasuni Nunatsinneereerluni Nunarput qimalermagu, qujaniartorpassuupput. Tamanna pitinnagu inuuluaqqussutitut Elsep Ataatarpooq umiartortunut 75 miss., umiatsiaararsortartunut aamma kutterermiunut 200-nut agguaappaa. Isertitsivimmi parnaarussanut sulisunullu. Inuulluaqqusineq tussunngunaqaaq.
Januar 2025-miit nutaamik ajoqersuiartortitaqalernissaaq ilimagineqarpoq.
Angerlalernermini akuersaarnermik anersaaqarpoq: ”Qujamasuutigeqaara pinngortitarsuaq tupinnartorsuaq misigigakku, tatigineqarsimanera, inuit uannut ammaraangata inuunertillu oqaluttuaralugu, naak uanga oqaasii nalugaluarikka. Ajuusaarutigaara kalaallisut ilikkannginnama, kisianni oqaatsit taakku nalunarpallarsimapput.
Ajoqersuiartortitatut uanga imminut neqeraarutigisussaavunga, ullut tamaasa ukioq kaajallallugu qasusuillunga allanngujuillungalu, sila qanorluunniit ikkaluarpat. Aalisartut takkukkaangata – aamma tulattarfimmi ungasinnerpaami .” •
Kaffemik med vemodigt farvel
Fiskeriforeningen mødte op med en delegation, som overrakte sømandsmissionær Else Højvang en hædersbevisning og et gavekort, som tak for hendes utrættelige tjeneste. Der var mange forbi havnen i Ilulissat for at takke Else til kaffemikken i anledningen af, at hun forlod Grønland efter tre år. Inden havde hun delt farvelhilsener med Fadervor ud til 75 sømænd, 200 jolle- og kutterfiskere. De indsatte og ansatte på Anstalten. Det har været vemodigt at sige farvel.
Fra januar 2025 forventes en ny sømandsmissionær ansat.
Med sig hjem har hun mest de positive luffer på: ”Jeg er taknemlig for at have oplevet den fantastiske natur og at blive vist tillid, når mennesker har åbnet op og fortalt om deres liv til én, der ikke kan deres modersmål. Jeg er ked af, at jeg ikke fik lært grønlandsk, men det var for svært for mig.
Som missionær handler det om at stille sig til rådighed og være trofast hver dag året rundt uanset vejret. At være der, når fiskerne er der – også helt ude på den fjerneste bro,” siger Else Højvang. •
Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 41A, 7100 Vejle, Denmark