Volontør i Grønland • Du får volontørløn og rejsen betalt • Sammen kan I gøre en forskel
1
Tag med til Grønland
Hvert år sender Sømandsmissionen omkring 20 volontører til sømandshjemmene Hotel SØMA i Grønland. De vender hjem med helt unikke oplevelser, da den grønlandske natur og kultur, nye venner og et tæt arbejdsfællesskab i en kristen atmosfære, sætter sit aftryk på de fleste! Hjem, hygge og havn Sømandshjemmene er 3-stjernede hoteller med navnet Hotel SØMA, hvor der er cafeterier, som er åbne for alle. Her kommer både søfolk, fiskere og fangere, men bestemt også familien, håndværkeren, vennerne og turisten. Derfor er sømandshjemmet også mere end blot et hotel. Det er et kristent hjem med en hyggelig atmosfære, og som volontør er du med til at skabe den hjemlige stemning. Sømandsmissionen ønsker at forkynde det kristne budskab gennem praktisk arbejde, morgenandagter, bibeltimer, kristent fællesskab og samtaler. Vi ønsker at være synlige i lokalsamfundet, når vi besøger skibene på havnen og snakker med de mennesker, der færdes i havnemiljøet. Desuden er der arrangementer på sømandshjemmene, hvor alle er velkomne.
2
https://somandsmissionen.dk/ groenland/soemandsmissionen-i-groenland/
”Det er en oplevelse for livet! Jeg kunne gennem praktisk arbejde, receptionsarbejde, rengøring, køkkenarbejde eller lignende få lov til at være et vidne for Gud.”
Træf et valg At være volontør på et sømandshjem er en livsstil. Her hænger arbejde og fritid tæt sammen, da man arbejder og bor under samme tag og deltager i fælles måltider og daglige andagter. Som volontør tager du del i en travl og uforudsigelig hverdag på et trestjernet hotel med højt serviceniveau. Du kan vælge mellem to volontørstillinger. HOTELASSISTENT - Der er 2-4 ad gangen - Faste arbejdstider i vagtplan - Fuldtids hotelarbejde Hotelassistenten bliver oplært i udvalgte arbejdsopgaver i hotel, reception og cafeteria. Du arbejder tæt sammen med dine grønlandske kolleger og kan hjælpe til med enkelte diakonale opgaver.
Din arbejdstid på 40 t/ugen er fastlagt i en vagtplan, så du ved, hvornår du skal på arbejde og hvornår du kan opleve en masse andet. VOLONTØR - Der er 1-2 ad gangen - Arbejdstid varierer - 50% hotelarbejde, 50% diakoni Volontøren planlægger selvstændigt og går foran med hotellets diakonale aktiviteter. Hvis der er en sømandsmissionær, arbejder du sammen med denne både om hotellets primæraktiviteter, der er målrettet søfolk og fiskere fx havnebesøg og skibsbesøg og øvrige aktiviteter fx hjemløsemorgenmad, børneklub og fængselsbesøg. Din arbejdstid på hotellet er 20 t/ugen, som er fastlagt i en vagtplan. Din arbejdstid med det øvrige er gennemsnitlig 20 t/ugen. 3
4
Vi vil meget gerne have DIN ansøgning. På www.somandsmissionen.dk kan du hente ansøgningsskema til begge volontørstillinger – både hotelassistent og volontør.
Sådan bliver du volontør Når du søger en volontørstilling i Sømandsmissionen, søger du en fuldtidsstilling i Grønland. Derfor er der to led i ansættelsesprocessen. Efter vi har modtaget din ansøgning, bliver du inviteret til en ansættelsessamtale med volontørkoordinatoren. Hvis du går videre, er der et onlinemøde med sømandshjemmet i Grønland. Du får selvfølgelig en kontrakt mv. på dit arbejde i Grønland. Som en ekstra oplevelse arrangerer Sømandsmissionen hvert forår og efterår et volontørtræf for alle volontører i Grønland. Det finder sted på et af sømandshjemmene, hvor volontørerne fra de øvrige to hjem så rejser til. Og det er dage fyldt med aktiviteter, lovsang, fællesskab og snak.
Introdag Inden du rejser til Grønland som volontør, deltager du i en introdag på kontoret i Vejle, hvor du får indsigt i grønlandske forhold og får praktiske oplysninger. Her møder du de øvrige volontører, som skal til Grønland sammen med dig, men også tidligere volontører, der vil fortælle om deres oplevelser fra netop det sømandshjem, hvor du skal være. Mere på dit CV Hvis du efter dit volontørophold har lyst til mere ansvar og mere Grønland, kan du arbejde som juniormanager, mellemleder eller sømandsmissionær. Du kan også forlænge din volontørkontrakt til 12 mdr. eller så længe, du har lyst.
”Der var selvfølgelig både opture og nedture. Men når jeg tænker efter, er det kun alt det gode, jeg husker, og det må jo betyde, at det var lidt ubetydelige nedture.”
5
Grønlænderne er bevidste om deres kultur
Kulturen og naturen hænger tæt sammen i Grønland. Grønlænderne har levet i og af naturen og har været afhængige af at kunne begå sig i et ofte meget barskt miljø. Fiskeri og fangst har været altafgørende for at skaffe mad på bordet, da der ikke er landbrug som i Danmark. Det har givet grønlænderne en eminent evne til at færdes udenfor. En evne, der er blevet overleveret gennem generationer. Selvom der ikke er mange traditionelle fangere tilbage, holdes fangerkulturen stadig i hævd. Den er en vigtig del af grønlændernes selvforståelse. De er stolte af det, de er rundet af. Der er ikke meget stress og jag, og det er de vigtige ting i livet som familie og andre relationer, der har førsteprioritet. Her er plads til, at man kan være den, man selv har lyst til at være. Grønland har meget at byde på. I de større byer findes der et rigt kulturliv med kunstmuseer, koncerter, sport, shopping og caféer. Det
6
moderne Grønland er andet end slædehunde og kajakker. Storslået natur og hvaler • Om vinteren kan du opleve vilde frostgrader, smukke snelandskaber, nordlys og tilfrosne fjorde. Det samme landskab er om sommeren forvandlet til grønne fjelde, midnatssol og legende hvaler. • Grønland har masser af ren luft med en lav luftfugtighed. Dette gør, at du kan se meget længere, end du er vant til i Danmark. • Med så fantastisk en natur lige uden for døren er det oplagt at tage på ture i den og udforske den. Det har du som volontør rig mulighed for.
Vidste du… Ajungilaq betyder ”det går nok”, ”det går fint” og vidner om, at grønlænderne har et andet forhold til tid og tempo end vi har i Danmark.
”Stilheden i naturen er en dejlig kontrast til hotellet, hvor der altid sker noget.”
Velkommen i Nordlys - Sømandsmissionens ungdomsnetværk På gensyn i Danmark Når du kommer hjem fra Grønland, er du fyldt af indtryk, som det er skønt at dele – det kan du i Nordlys. Der er bl.a. volontørgensyn, hvor du møder dem, du var sammen med på sømandshjemmet og mange andre tidligere volontører, som du kan dele dine oplevelser med. Vær frivillig Nordlys er et fællesskab, der står parat til at hjælpe dig før, under og efter et ophold på et grønlandsk sømandshjem. Nordlys er også et frivilligt arbejdsfællesskab, der gør en forskel for sømænd - primært med julegaver og kryds-
togtmission, hvor nordlysere passer en café for besætningsmedlemmer på krydstogtskibe. Det kan også være en indsats ombord på Sømandsmissionens skib Bethel, der sejler til danske havne om sommeren. Fællesskab Nordlys er også fællesskab omkring fisketure, vandsportslejr, vandreture, strikkecafe og meget mere. Kom og vær med! Find os på Facebook: ”Nordlys Sømandsmissionens ungdomsnetværk” eller instagram: nordlys_ism
7
Dit arktiske eventyr
- du gør både en forskel og får de fedeste oplevelser Du kommer til Grønland for at gøre en forskel for andre – og for at opleve! Hvad enten du er volontør på sømandshjemmet i Nuuk, Sisimiut eller Aasiaat, er der masser af mulighed for gode oplevelser både på arbejde, og når du har fri. Der afholdes nemlig et utal af arrangementer i byerne, som du kan deltage i fx koncerter, events, skiløb, sneskulpturfestival eller kaffemik. Vi opfordrer dig til at bruge den unikke natur maksimalt. Da volontørerne har trangia-sæt, telt, ski mv. til rådighed, kan du bare give den gas sammen med de andre. Måske
8
oplever du også nordlys, at fange en fisk på isen, overnatte i det fri i frostgrader, sejle på fjorden, se midnatssol, stå på ski, køre snescooter, se dyr og masser af isbjerge. Se her, hvordan du sender din ansøgning. Vi glæder os til at møde dig. https://somandsmissionen.dk/ volontoer/
www.somandsmissionen.dk