Malik #1 2024 by Sømandsmissionen

Nr. 1 2024 HOTEL SØMA-MIT KALAALLIT • UDGIVES AF HOTEL SØMA I GRØNLAND

MALIK

Imarsuup angajora toquppaa

or Havet dræbte min br

aavoq Umiartorluni misigis nuannersoq En oplevelse at sejle

sua Asanninnerup malis ami Kærlighedens tsun

”Atugarliornitsinni Guutimut saaffiginnikkatta immikkut ittumik pisoqarpoq. Guutimut immitsinnullu qaninnerulerpugullusooq,” Preben Holm oqaluttuarpoq. ”Der skete noget særligt, da vi i modgangen vendte os til Gud. Vi kom tæt på Gud og hinanden,” fortæller Preben Holm. MALIK Nr. 1, 2024, Ukiut 9.-jussaat HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10 Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Oqarasuaat +299 25 22 94 Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83 Naqiterneqartut: 1300 Saqqaa: Qaamaneq uterpoq! MALIK Nr. 1, 2024, 9. årgang Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang Telefon +299 22 39 74 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10 Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94 Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83 Oplag: 1300 Forside: Lyset er tilbage!

Hanne Baltzer-imit

Filmip SYNKEFRI´p Preben immamut utersaartippaa Preben Holm filmertarfimmiit anigami nuliaminut pakkuterujussuaqquvoq. Takusani eqqortissutigai maannalu nassuerutigisariaqarpaa nammineq inuunerminiit pisimasut ilamerngi tujorminartullu misigeqqileramigit. Naak filmi oqaluttualiaagaluartq sakkortuummik Prebenimut tuppoq. Assut aalassassutigaa attorneqaatigalugulu, angajorigaluani 22-nik ukioqarluni ipilluni ajunaarnikoq eqqaavaa. Sunaaffami pisimasoq suli timaaniittoq. Danskit filmiliaat SYNKEFRI isiginnaagassiaavoq pissanganartuliaq assut tiguartinnartoq pisimasuimmik alianartumik tunngavilik. Natten til den 1. december 1981 -mi unnuakkut annanniut RF2 tassa kivisinnaasussaanngitsutut oqaatigineqartoq ajunaarpoq aannaassiniartilluni Hirtshalsip Umiarsualiviata avataani , inuit qulingiluat ajunaaqataapput. Taamani piviusumik aalisartut utoqqaanerit qulartutut misigisimapput, tassa annanniuttaaq illoqarfimmut pimmat. Isumaqarput umiatsiaq portuvallaartoq aamma imarsiutissaqqinngitsutut nalilerpaat, kisiannili tatiginnittariaqarput oqaluttuunneqarpummi iternga tikillugu misilittarneqareersoq.

Taamani umiartortut angerlarsimaffianniippoq 1981-imi Preben 18-inik ukioqarluni ukiualuit aalisartutut sulereersimavoq. Ulloq novem-

barip 30-ani aamma avataaniissimavoq, kisianni sila peqqutigalugu siusinaarluni Hirtshalsimut timmukareersimalluni. Allat suli avataaniipput, soorlu aalisariut Hanne Dorthe, taanna pingasunik inuttaqarpoq. Aalisariutit amerlanertigut marlukkaarlutik aalisartarput, kisianni aapparisaa Hanne Dorthe ulloq taanna umiarsualivimmut tikijaarnerusimavoq. Unnukkut Om aftenen sidder Preben pisarnermisut umiartortut angerlarsimaffianniippoq tassaneeqatigisartakkanilu oqaloqatigerujoorlugit, igalaakkut qulliit ikittaqattaartut tungujortut takuvai – sunaaffa annanniutitaaq sukkanissani tamaat atorlugu umiarsualivimmit avalalersoq. ”Aatsaannguaq pivoq. Aalisariut pusingavoq annanniutillu kaavikajaarluni inuttai sumiissusersiniarsarivai, aamma aalisariutinik allanit ikiorneqarpoq. Uanga aalisaqatigisartagaralu Nisse arpalluta immamukarpugut. Hanne Dorthep aalisaqatigisartagaani aalisariutip naalagaa naapipparput. Uisakajaartorujussuuvoq . Qiaatigaluni immamut nilloqisumut avalappoq nilliaatigalunilu aapparisartakkani suaartarlugu. Nisse-lu avalalluta ornipparput, qitinilu tikillugu immamiilereersoq tikillugu. Pinngitsaalillugu nunamut pissupparput, naak annilaangangaaraluarluta qiulingaarattalu tungussaluttuinnaalluta. Annaattariaqarparpummi. Qaam-

MALIK 1 • 2024

Pressefotos: Loui Ladegaard

Filmi SYNKEFRI

The

• Christian Andersenip pissangartuliaa • Wasabi Film aamma Scandinavian Film Distribution

matip siuliani uanga angajora annaavara, taamanilu qanoq ilioriarsinnaasimanngilanga. Kingumut eqqarsaatigalugu paasisarpara iliuusera tassaasoq iliuuseqarusunneq maanna periarfissinneqartutut misigalunga.” Prebenip annanniut pullattagaq 20 meterinik ungasissusilimmiittoq takuaa, ornittariaqarpaalu paasiniarlugu iluaniittoqarnersoq, kisianni atorneqarsimanngitsoq paasivaa, nammineerluni aalisariummit kinngusimasumit kaangarsimavoq.

Inuit tupattitaasut, quarsaartut Preben allamut qiviarpoq. Pisimasumik oqaluttuareqqiineq pikkunaqaaq. Aliasuut atoqqillugu ernumanaqaaq, aammami eqqaamasai ”putoqartitilersimapput”. Soorlu eqqaamanngivippaa unnuk taanna qanoq ililluni angerlarsimanerluni. Aqaguani ullaakkut ataataata oqaluttuuppaa inuit qulingiluat toqusimasut aamma annanniut kivisimasoq. Taamaasimmat Preben allamut qiviarpoq isinilu matullugit. Tusakkap sakkortussusia tupinnaqaaq. Hirtshalsermiut tamarmik tupatsitaapput, tamarmimmi angutit taakku toqusut ilisarisimasarigamikkit. Oqallittoqaqaaq, namminerlu qanoq aliasutsigineq assut oqaasertaleruminaalluni allallu aliasunnerat aamma pullavigissallugu ajornakusoorluni. Ilami kingullermik aalisariummik ajutoor-

MALIK 1 • 2024

toqarmat taamaallaat qaammat ataaseq qaangiummat pimmat, tassani Prebenip angajuni Jørn imarsuarmi annaavaa. Ileqqammerpaallu.

Aalisariut KENT inuttani Imarsuarmi angajuni annaavaa marluk peqatigalugit Ulloq taanna Jørn toqummat, annalunaaqutaq qulit missaanni nanniut misissorneqarsimavoq taamaattumillu atorneqarsinnaanani. umiuvoq, pusingasoq Tassa ulloq novembarip aappaat takuneqarpoq. 1981-imi. Anorlertorujussuuvoq, sekundimut 56 m., tassa ulussaarsuarminngaaniit sakkortunermi anorlersimavoq. ”Ulloq taanna aalisarpunga, angerlarluta umiarsualivimmukarluta aalisariummat KENT-imut sianerpunga, angajora tassani inuttaavoq. Qalorsuit kaajallaakiartortitat atorlugit Torskerenden-imi taakku aalisarmillu sussaajunnartup Biibili tigoriarlugu put. Sianeraluara pissarsiarinngilara. Aap, ammarpaa, nalaatsornerinnakkullu Johannesip Takorluugaanni allassimasoq atuarpaa: inuttanut sianeraluartut tamarmik pissarsia”Tamanna pivoq”. Misigisimavoq Guutimit rineq sapersimavaat. Ataatagalu kingorna susoqarsimaneranik ilisimatinneqarluni. Tasissamut biilerluta ingerlavugut aalisariut taamanikkut anaanaga arnaavoq assorsuaq kusarlugu, malugisinnaavarpullu anorersuup nukittooq. Ullumikkumummi suli taamaapbiilitoqannguaq pisoqaq Renault aalaterlualpoq,” qungujulluni oqaatsini ilavai. aavikkaa. Taamaallaat qaalluarpaluk takusinnaavarput, mallilluunniit ersinngillat. Ataatama aperivaanga qinoqatigerusullunga, Guuti tamani ilaavoq taamaasiorpugullumi. Angerlarsimaffitsinni Aalisariut KENT inuttani marluk peqatigaluanaanaga ernumanermik isumatsassimanergit nalunaaqutaq qulit missaanni umiuvoq, 3

pusingasoq takuneqarpoq. Ullut 13-it qaangiummata Jørn nunamut tipivoq, aapparisaalu tassa aalisariutip naalagaa aalisaqataalu januarimi tipilluni. Tamakku pitinnagit aalisariut KENTimiit tissarlukut annanniullu tipipput. Prebenip akkaasa marluk, taakku aalisartuupput aamma piumassutsiminnik annaasiniartartuullutik, taakku Jørn nanineqarmat toqungasoq kinaassusersiartorpaat. ”Toqusut nanineqarmata inuit tamarmik qujamasoqaat, taamaasillutimmi ilisinnaanngoramikkit. Aamma oqiliallannaqaaq,

uagummi aamma tamaani aalisartaratta,” Preben nassuiaavoq. ”Qularutigisimanngisaannarpara Guuti tamanut ilaasoq. Tassa uagut ilaqutariiusugut taamaattuugatta, tassa qatanngutigiit arfiniliunikuuvugut. Angajoqqaakka oqimaatsunik nalaattaqaraangamik Guuti saaffigisarpaat. Tassa uatsinni laqutariiusuni inuunitsinni atatitsisuusoq. Politiit aggerlutik kalerrimmatigut Jørn ipisimasoq, ataatama aliasoqisup politeeq tuiatigut pattalaariarlugu oqarfigaa: ”Nalunngilarput Jørn maannakkut Jesusimut angerlartoq.” •

Filmen

Af Hanne Baltzer

sender Preben tilbage i vandet Da Preben Holm kom ud fra biografen, bad han sin kone om et stort kram. Han skulle synke det hele og erkende, at nu oplevede han barske brudstykker af sit eget liv igen. Selvom filmen var fiktion, så ramte den. Han var både rystet og meget berørt og mindedes også sin afdøde storebror, der druknede som 22-årig. Hændelsen sidder i kroppen. Den danske film SYNKEFRI er et gribende drama om en tragedie. Natten til den 1. december i 1981 forliste den synkefri rednings-

Filmen SYNKEFRI • Et drama af Christian Andersen • Wasabi Film og Scandinavian Film Distribution

båd RF2 under en redningsaktion ved Hirtshals Havn, og ni mennesker mistede livet. I virkelighedens verden var de ældre fiskere skeptiske, da den nye redningsbåd ankom til byen. De mente, den var for høj og ikke sødygtig, men man måtte jo have tillid til den, da det forlød, den var testet grundigt.

Sad på sømandshjemmet I 1981 har 18-årige Preben arbejdet som fisker et par år. Den 30. november har han været på havet, men er kommet tidligt ind til Hirtshals på grund af vejret. Andre er stadig ude, blandt andet kutteren Hanne Dorthe med tre besætningsmedlemmer. Ofte fisker to kuttere sammen, men makkerkutteren til Hanne Dorthe er kommet først i havn. Om aftenen sidder Preben som så ofte før på sømandshjemmet og snakker med de andre, da han gennem vinduet ser de blå

blink – den nye redningsbåd på vej ud i fuld fart. ”Det var lige sket. Kutteren vendte bunden i vejret, og redningsbåden kredsede rundt for at lede efter folkene, med assistance fra flere andre fiskerbåde. Jeg og min fiskemakker Nisse løb ned til vandet. Her mødte vi skipperen fra Hanne Dorthes makkerkutter. Han var i panik. Han stormede grædende ud i det iskolde vand og råbte og kaldte på makkeren. Nisse og jeg nåede ud til ham, da han stod i vand til livet. Vi måtte tvinge ham med ind, selv om vi var bange og blåfrosne. Han måtte reddes. Jeg havde en måned før mistet min bror uden at kunne gøre noget. Når jeg tænker tilbage, var det måske en måde for mig at få lov til at handle.” Preben fik øje på en oppustelig redningsflåde 20 meter ude og måtte også ud til den for at tjekke, om der lå nogen i den, men

MALIK 1 • 2024

Pressefotos: Loui Ladegaard

Redningsbåden sank. Ni døde. Byen i chok. den var ubrugt -selvudløst fra den forliste fiskekutter.

Mennesker i chok Preben kigger væk. Det er voldsomt at genfortælle. Det er fortvivlende at gennemleve, og der er også huller i hukommelsen. Han kan fx ikke huske, hvordan han kom hjem den aften. Næste morgen fortalte hans far, at der var ni døde, og at redningsbåden var sunket. Da vendte Preben sig om og lukkede øjnene. Det var en voldsom melding. Hirtshals gik i chok, for de fleste kendte de mænd, der omkom. Der blev snakket meget, men det var svært at sætte ord på både egen sorg og gå ind i andres smerte. Og det var kun en måned siden seneste fiskerulykke, hvor Preben mistede sin storebror Jørn på havet. De havde netop begravet ham. Mister sin bror til havs Den dag, Jørn døde, var redningsbåden til tjek og derfor ikke brugbar. Det var den 2.

MALIK 1 • 2024

november 1981. Blæsten var voldsom på 56 m i sekundet, hvilket er mere end stærk orkan. ”Jeg havde været ude at fiske, og på vej i havn ringer jeg til kutteren KENT, hvor min bror er ombord. De fiskede med snurrevod i Torskerenden. Men jeg kunne ikke få fat i dem. Ja, ingen kunne få fat i dem. Far og jeg kører senere ud til stranden for at se, om vi kan se kutteren, mens vinden trækker kraftigt i den gamle Renault. Vi kan kun se frådende skum og ikke bølgerne. Far spørger, om vi skal bede en bøn, og det gør vi. Derhjemme slår min meget bekymrede og fortvivlede mor tilfældigt op i Bibelen i Johannes Åbenbaring, og læser ”Det er sket”. Hun føler, hun får en vished fra Jesus. Mor var en fantastisk stærk kvinde dengang. Det er hun stadig,” tilføjer han med et smil.

Gud er med i alting Fiskekutteren KENT gik ned med to mand ombord ved 10-tiden, den lå med bunden i vejret. Jørn skyllede i land efter 13 dage, og skipperen, hans makker, kom ind i januar. Inden da flød vraggods og redningskransen fra KENT i land. Det var Prebens to farbrødre, der som fiskere og frivillige redningsmænd, var oppe og identificere Jørn. ”Alle var taknemmelige for, at de afdøde dukkede op, så de kunne få en rigtig begravelse. Det var også en lettelse, for vi fiskede jo i det samme område,” forklarer Preben. ”Jeg har aldrig været i tvivl om, at Gud var med i det hele. Sådan har vi det i vores familie, hvor vi var seks søskende. Det var Gud, mine forældre søgte, når noget var svært. Det var og er stadig bærende for vores liv. Da politiet kom og fortalte, at min bror var druknet, sagde min knuste far til betjenten med et klap på skulderen: ”Vi ved, Jørn er hjemme hos Jesus.” •

nuanneq

Umiartoqataalluni Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiuni ajoqersuiartortitaavoq, taanna imaannaanngitsumik periarfissinneqarpoq tassa nioqqutissanik assartuisartumut Silver Mary -mut ilaalluni Sisimiuniit Ilulissanut uterlugulu umiartornissamik periarfissinneqarami. Umiarsuarmi inuit 15-it sulipput, taakku ulluni sisamani angalermini nuannersumik oqaloqatigisarpai. Angalaneruttaaq umiartortut ulluinnarni iqanoq nuunerannik iternga tikillugu paasinnilersippaat. ”Uanga nunamiutavittut inuugama, isumaqarpunga umiarsuaq assorsuaq aalasoq! Taamaakkaluartorlu inuttat oqaloqatigisarpakka. Inuttat ilaata filippinerineersup oqaluttuaraa inuttaalluni akissarsiarissaarnartoq. 12 tiimikkaarluni sulisoqartarpoq, taava

nikittarput. Qaammatit sisamat angalasarlutik. Isumaqarpoq taama sivisutigisumik angalaneq inummut sakkortuujusoq, ilaquttaminulli aningaassarsiorniarluni sulisariaqarpoq.” Unnuit ilaanni inuttat bankortinneqarput. Henriette umiarsuup naalagaanit akuerineqarluni eqqugassanik pisiniarsimavoq aamma bankornermi kisitsinik taaguisuuvoq. Naalakkersuisarfimmi suli sulisoqarmat taakku walkie talkiet atorlugit aamma bankornermut peqataatinneqarput.. ”Umiarotunut ajoqersuartortitaasugut atassuteqarnermik aallutaqartuuvugut, taamaattumik ullualunni umiarsuarmut qaaqqusaanera assorsuaq nuannaarutigaara. Kissaatima annersaasa ilaat taamaasilluni eqquutinneqarpoq,” Henriette Kiilerich Mikkelsen nuannaaqaluni oqarpoq. •

MALIK 1 • 2024

Så sejt at få lov til at sejle med Henriette

Henriette Kiilerich Mikkelsen, der er sømandsmissionær i Sisimiut, fik en enestående mulighed for at sejle med forsyningsskibet Silver Mary fra Sisimiut til Ilulissat og tilbage igen. Ombord arbejder 15 personer, som hun fik hyggelige snakke med i løbet af de fire dage. Turen gav hende også en ganske anden forståelse af og et grundigt indblik i søfarendes hverdag. ”For en landkrabbe som mig synes jeg, skibet vippede ganske meget! Alligevel fik jeg snakket med mandskabet. En af de filippinske sømænd pegede på, at hyren ombord er god. Der arbejdes i 12 timers skift, og fire måneder ad gangen. Han syntes, det var hårdt at være hjemme fra, men han arbejdede for at tjene penge til familien.” En aften spillede hele mandskabet banko. Henriette havde af kaptajnen fået lov til at købe gevinsterne, og det var også hende, der råbte numrene op. Der var stadig folk på job på broen, så de spillede med via walkie talkien. ”Vores arbejde som sømandsmissionærer er relationsbåret, så at blive inviteret med nogle dage ombord, det er helt vildt at få lov til. Et af mine store ønsker er gået i opfyldelse,” siger en begejstret Henriette Kiilerich Mikkelsen. •

MALIK 1 • 2024

Aasianni tammoortut. Aalisartoq (saamerleq) aamma umiartortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Jacobsen. Der spilles dam i Aasiaat. Fisker (tv) og sømandsmissionær Karsten Jacobsen.

Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Else Højvang Ilulissani aalisartumik naapitsisoq. Sømandsmissionær Else Højvang i mødet med fisker i Ilulissat.

Qallunaaq Jeppe Brixvold umiarsuup qaani inuttatut naammassivoq siullermeerlunilu umarsuarmiunngornissaminut assut qilanaarpoq. Aaqqissuussinermut ”kom med ombord”, immaqa ima kalaallisut taasinnaasarput ”qaa, illit aamma ikiniarit” Danske Rederieriniit aqunneqartoq attaveqaateqarfigaa. Tamanna ima isumaqarpoq Jeppe qaammatit 12 ingerlaranni umiarsuarni assigiinngitsuni umiartortassasoq. Fanømi najugaqartuulluni sisamanullu ataataalluni, nukarleq apersorteqqammertoq, isumaqarpoq maannakkut piffissanngortoq angerlarsimaffini sapaatit akunnerini arlalikkaani qimassimasinnaalissallugu. Junimi 2023-mi atuakkiaa kingulleq, oqaluttualiaq ” De levendes land” atuakkanik naqiterititsisarfik Gyldendal aqqutigalugu saqqummerpoq, maannalu atuakkiortup aqqunni allamut sangutikkusulerpaa, allanillu aallusserusulersimalluni: ”Umiartorusullunga qangali eqqarsaatikkut sinnattorisarpara. Imarsuaq takornartatut ilisimaneqanngitsutut qaaqqusisutullusooq ippoq.Pingaarutiliuvoq ikinngutinnersuuinnanngilarli, kisiannili mersernartuullunilu eqqissisimananngitsuuvoq. Tassalu alutornaqutaa. Taammaattumik misilikkusulersimavara. Isumaqarpunga inuussutissarsiut ajunngivissortuusoq, isumaqarpungattaaq umiartortuuneq atuakkiortuunerlu imminnut ataqatigiississinnaallugit. Taamaallaat atuakkiortutut inuuninni eqqarsarpallaalaartarpunga, taamaattumillu isumaqarpunga silarsuarmi allarluinnarmi allatut aningaassarsiorneq aliikkutarilluarsinnaallugu. Immaqami aamma umiarsuarmiittillunga allassinnaassaanga, tassanimi ilaquttakka

anik nalililinninngaaniit, pingaarneruvoq. Isuma tamanna kusanarluinnartuuvoq, ileqqorissaarneruvoq assuarisassaanngilluinnartoq.” ”Pingaarutilittut sulinissara takorluunngilara. Atuakkiortutummi inuuneq tassaavoq tunuarsimaarluni inuuneq, taamaattuullungalu iluarineruara.Inuit kulturinit allaneersut naapissallugit nuannarisuuara, aammami Irlandimi Spaniamilu najugaqartarnikuuvunga. Suminngaaneerneq apeqqutaatinnagu inuit suleqatigiissinnaanerat kajungerisuuara. Umiarsuarmimi inuuneq tassaavoq silarsuaaqqami inuuneq. Inuit tassaniittut ataatsimortariaqarput, tassami allamukaannarsinnaannginnamik,” Jeppe Brixvold oqarpoq, immaqa taanna umiartornermini nutaamik atuakkiassaminut isumassarsitinneqarumaarpoq. •

ikinngutikkalu qimallugit avinngarusimallunga inuulersussaavunga. Tamannali suli naluara. Imarsuarmi eqqumiitsuliortunut assigiinngitsorpassuarnut najoqqutaasarpoq, imarsuummi naapinnera naakkittaatsuusinnaagami,” Jeppe oqarpoq.

Tunngavik pigaarluinnartoq Jeppe-p soqutigisarisorujussuuaa umiartortut imminnut umiarsuarmilu suliaminnut atatillugu akisussaaffimmik annertuumik tigummisaqarmata: ”Umiarsuarmiittilluni tunngavik pingaarluinnartoq tassaavoq inuttat imminnut suleqatimillu inuunerannik paarsilluarnissaat, taamaattumik isumannaallisaaneq isumannaatsuunissarlu ilinniarnerup iluani assorsuaq initupput. Inuup inuunera, usit millionilikka-

Erfaren dansk forfatter

finder søvejen Af Hanne Baltzer

Af Hanne Baltzer

atuakkiortoq misigisartooq umiartulerpoq

Jeppe Brixvold er blevet færdig som ubefaren skibsassistent og ser frem til sin første udmønstring, hvor han er tilknyttet ordningen ”kom med ombord”, som Danske Rederier styrer. Det betyder, at Jeppe får mønstringer på forskellige skibe hen over 12 måneders sejltid. Som bosat på Fanø og far til fire, hvoraf den yngste netop er konfirmeret, mener han godt, han nu kan være væk hjemmefra i flere uger ad gangen. Tilbage i juni 2023 udkom hans seneste roman ” De levendes land” på forlaget Gyldendal, så nu vil forfatteren ændre kurs og koncentrere sig om noget helt andet:

MALIK 1 • 2024

Jeppe Brixvold Svendborg Søfartsskole-mi atuaqatini ilagalugu. Jeppe Brixvold sammen med en medstuderende på Svendborg Søfartsskole.

”Det er en gammel drøm at kunne komme ud at sejle. Havet er dragende og ukendt. Et væsentligt element, som ikke kun er venligsindet, men også barsk og utrygt. Det er en fascination. Derfor vover jeg springet. Desuden har jeg fået et godt indtryk af erhvervet, og jeg mener, at jeg kan kombinere det at arbejde som sømand med mit forfatterskab. Jeg kan komme til at overtænke, hvis jeg kun arbejder som forfatter, så det er fint med lønnet adspredelse indenfor en ganske anden verden. Måske kan jeg også skrive ombord, hvor jeg skal leve afsondret fra familie og venner. Jeg ved det ikke endnu. Havet er jo

MALIK 1 • 2024

motiv for mange kunstnere, for i mødet med havet kan der være nådesløshed,” siger han.

Fundamental præmis Jeppe er optaget af det store fokus, der er på, at søfolk tager ansvar for hinanden og for det arbejde, man er sat til at udføre ombord: ”Det er en fundamental præmis ombord at skulle værne den andens liv, hvorfor alt omkring sikkerhed fylder en del i uddannelsen. Det er menneskeliv før last til millioner af kroner. Det er en smuk indstilling, en uangribelig moral.” ”Jeg har ikke de store ambitioner om at

udfylde en lederrolle. Som forfatter er rollen mere tilbagetrukken, og den passer mig bedre. Jeg har altid været glad for at møde mennesker fra andre kulturer og har boet i Irland og Spanien. Derfor er det at skulle samarbejde på tværs af nationaliteter noget, der drager mig. For ombord på et skib er det en lille verden. Der skal man klare sig i et fællesskab på et lille areal, man ikke bare kan melde sig ud af,” siger Jeppe Brixvold, som måske ad søvejen får inspiration til endnu en roman. •

Søfartens Bibliotekimi atuakkanik atorniarit ”Qujanaq,, atuakkat tamaasa Mary Arcticamiit Tukuma Arcticamut tiguagut, taakku atuakkat Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut angallappaat. Nuummi umiartortut angerlarsimaffiannut qujavugut ikiormatigut.” Ordene kommer fra bibliotekarOqaatsit tassa atuakkanik atorniartitsisartup Irene Olsenip annitai, taanna Søfartens Bibliotekimi Københavnimiittumi atorfeqarpoq. Tassanngaaniit atuakkat naqitat elektroniskiusullu aamma atuagassiat umiarsuarnut danskit erfalasuata ataani angalasunut umiartortunut tunniussorneqartarput. Atuakkat danskit niuffagiutaanni umiartortunut tamanut, naalagaaffiup aamma sakkutuut imarsiortut umiarsuaannut atuagassiaritinneqartarput, taamattaaq aamma umiarsuarnut aqumiunngorniartut sungiusartarfiini. Atuakkat oqaluttualiat assiggiinngitsorpassuit, pingaarnerutillugilli oqaluttuarisaanermut tunngasinnaasut, pinerluttulersaarutit aamma atuakkat pissanganartulersaarutinik imallit. Atuakkat suliamut tunngasinnaasut, ingammik imaanut tunngasut, oqaluttuarisaaneq, atuakkat

inuup inuuneranut tunngasut aamma atuakkat inuussutissarsiornermut tunngasut, timigissarnermut aamma inuup ineriartorneranut tunngasut. Atuakkat qallunaatoortut allallu tuluttoortut, aammali polinimiutuut savalimmiormiutuullu ilaapput. Atuakkat aningaassaateqarfinniit tapiissuteqarnikkut pissarsiarineqartarput, Søværnskommandomiit, kattuffinniit aamma SEA HEALTH & WELFARE-miit.

Toqqorsiviit – atuakkamik aalisarit Umiarsuit atuakkanik atorniartarfinni Danmarkimiittuni aamma nunarsuarmi allaniittuni atuakkanut toqqorsivinniit 15-iusunit atuakkat atuakkatik taarsertarsinnaavaat. Danmarkimi atuakkanik atorniartarfiup Esbjergimi , Aarhusi aamma Aalborgimi umiarsualivinni sullissisut suleqatigai, taassuma saniatigut atuakkanik atorniartarfiit toqqorsiviit Brielle-miittoq (Rotterdam) aamma Port Said-imiittoq (Egypten) suleqatigaat, taamat-

taaq Hamborgimi De danske Sømands- og Udlandskirker atuakkanut toqqorsiveqarput, aamma Göteborg, Rotterdam, Algeciras, Tanjung Pelepas, Singapore aamma Hong Kong peqarlutik. Taakku saniatigut umiartortut aamma atuakkanik atorsinnaapput Nunatsinni umiartortut angerlarsimaffiinni pingasuni tassalu Nuummi, Aasianni aamma Sisimiuni. Ukioq 2020-miilli aamma atuakkanik atorniartarfiup umiartortunut atuakkat elektroniskeusut neqeroorutigai taamattaaq atuagassiat aamma atuakkat tusarnaarneqarsinnaasut, annermik tuluttoortut. Atuagassiat 1.900 missaanersut aamma atorni-

Assip aappa 2: Atuarluni nuanneqaaq. Dejligt at læse, siger søfolkene.

Lån en bog på Søfartens Bibliotek ”Ja tak, vi har fået alle bøgerne fra Mary Arctica frem via Tukuma Arctica, som sejlede bøgerne fra Grønland til Danmark. Tak for hjælpen til sømandshjemmet i Nuuk.” Ordene kommer fra bibliotekar Irene Olsen, der er ansat på Søfartens Bibliotek i København. Herfra leveres trykte og elektroniske bøger og magasiner til alle søfarende ombord på danskflagede skibe. Bøgerne er for alle søfarende i den danske handelsflåde, statens og flådens skibe samt skoleskibene. Skønlitteratur købes bredt, dog med hovedvægt på historiske ro-

maner, krimi- og spændingslitteratur. Fagbøgerne drejer sig især om maritime emner, historie, biografier og erhvervsbøger, motion og bøger om personlig udvikling. Der er bøger på dansk og engelsk, men også på polsk og færøsk. Bøgerne anskaffes med støtte fra fonde, Søværnskommandoen, organisationer og SEA HEALTH & WELFARE.

Depoter – fisk en bog Skibene kan bytte bøger på et af bibliotekets 15 bogdepoter i Danmark og resten af verden. I Danmark samarbejder biblioteket

med havneservicerne i Esbjerg, Aarhus og Aalborg, og derudover er der depoter i Brielle (Rotterdam) og Port Said (Egypten), ligesom der er bogdepoter i De danske Sømands- og Udlandskirker i Hamborg, Göteborg, Rotterdam, Algeciras, Tanjung Pelepas, Singapore og Hong Kong. Derudover kan søfarende også låne bøger på de tre grønlandske sømandshjem i Nuuk, Aasiaat og Sisimiut. Siden 2020 har biblioteket også tilbudt de søfarende elektroniske bøger og magasiner samt lydbøger fortrinsvis på engelsk.

MALIK 1 • 2024

Umiartorluni Guuti ilagalugu

artartutut atorneqarsinnaapput, taakku oqaatsit assigiinngitsut atorlugit allagaapput, soorlu qallunaat atuagassiaat 22-t aamma atuagassiat allat pineqarsinnaasut. Atuakkanik elektroniskiusunik aamma atuakkanik tusarnaarneqarsinnaasunik atorniassagaanni, taava umiartortoq namminerisaminik lånerkorteqassaaq, atorniarsinnaanermut allagartaqassaaq. Taanna pilersinneqareerpat suulluunniit downloaderneqarsinnaassapput. Taamaallaat downloaderinermi internetti atorfissaqartinneqassaaq, taamaasioreernerup kingorna atuakkat atuagassiallu internettimiinngikkaluarluni atuarneqarsinnaalissapput. •

Blandt de godt 1.900 magasiner, man som låner får adgang til, er der magasiner på forskellige sprog, bl.a. er 22 danske blade og magasiner tilgængelige. For at kunne låne e- og lydbøger og magasiner skal den søfarende have et personligt lånerkort. Efter oprettelsen kan man downloade frit. Man skal kun have adgang til internettet imens man downloader, herefter kan bøger og magasiner læses offline. •

MALIK 1 • 2024

Inuit assigiinngeqaagut. Inuit amerlasuut kristumiuussuseq inuunerminni aqutsisorisarpaat. Ikinngitsut eqqarsaatigeq ajorunarpaat, soorlu suliavut paarigaangatsigit, suleqatigut ikioraangatsigit, aapparput oqaloqatigigaanngatsigu taakku inuunitsinni aqutsisuusarmata. Ullaakkut iterluni ernumassuteqarnani, toqqissisimallunilu pisoorsuartut misiginartarpoq, ulloq nutaaq atussallugu nalunagulu Guutip asanninnerani piumasaqaatitaqanngitsumi isumassuineraniilluni illuni, immitsinnummi aamma eqqaasittarpugut Guuti uatsinniittoq. Tassalu kristumiuussutsip uummataa, taamaasilluta anisinnaasarpugut inoqatigullu isumassorsinnaallugit taamaasillutalu ajunngitsoq ingerlateqqillugu.Unnukkut kingumut ulloq qiviarsinnaasarparput – Guutimut isumakkeerfigeqqusinnaavugut inuunerlu nuannaarutigalugu. Immaqalu arlaat piviusut pingasut qujamasuutivut eqqarsaatigalugit. Sukkulluunniit Ataatarpoorsinnaavutit, soorlu oqaasissatit amigartutut misinnassagaluarpata. Ataatarpooq tassaavoq qinnut qinoqatigiinnitsinni atorsinnaasarput, qanorluunniit assigiinngitsigigaluarutta. Qinnutip qaqugukkulluunniit kristumiut nunarsuarmi tamaneersut kattutittarpai. Ataatarput, qilammiusutit! Aqqit illernarsili, naalagaaffiit tikiulli, piumasat qilammisut nunamissaaq pili; inuussutissatsinnik ullumi tunisigut, akiitsukkatsinnillu isumakkeerfigitigut, soorlu uaguttaaq isumakkeerfigigigut, ussernartumut pisinnata, ajortumilli annaatsigut. Illimmi pigaatit, Naalagaaffik pissaanerlu naalannassuserlu naassanngitsumi! Amen.

Til søs med Gud Vi er vidt forskellige. Mange mennesker har kristendommen som navigation for deres liv. En del er nok ubevidste om, at det er de værdier, der kan guide dem, når de passer deres job, hjælper kollegaen eller taler med konen. Der er noget trygt og rigt i at vågne op til en ny dag og være bevidst om, at vi lever af Guds betingelsesløse kærlighed, for det er også en reminder om, at Gud er hos os. Det er kristendommens hjerte, og derfor kan vi gå ud og give omsorg og godhed videre. Om aftenen kan vi så se tilbage på dagen – bede Gud om tilgivelse og glæde os over livet. Måske finde tre konkrete ting at være taknemlig over. Fadervor er bønnen, du altid kan bede, hvis du mangler ord. Og det er bønnen, vi kan bede sammen, uanset hvor forskellige vi er. Den forener kristne over hele jorden og til alle tider. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlene således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Vordingborgip umiarsualivia tanngassimaarutigivarput Hanne Baltzer-imit

- Ikaartarfissuassap Storstrømsbro-p sanaartorneqarnera ulapaartitsivoq Ullut tamaviisa pisoqartarpoq. Aap, ulloq unnuarlu Vordingborgip Umiarsualiviani susoqartarpoq, naak unnuaanerani sulineq annikinnerpaaffianiitinniarneqaraluartoq, tassa eqqaamiut eqqarsaatigalugit. Ulloq una seqinnarissorsuuvoq sioqqanik ujaqqanillu umiarsuarniit usingiaasaqattaarput, lastbiilersuit tamaani angalaaginnavipput aamma umiarsualivimmi sulisut umiartortullu angusassaminnik toraagallit sullilluaqaat. Ulapaarnerannut minnerunngitsumik pissutaavoq ikaartarfissualiorneq, tassami taanna Storstrømsbro umiarsualiviup eqqaaniittussaagami. Umiarsualivik ataqatigiinnermut aaqqissuusinermut pingaaruteqarluinnartuuvoq, tassa suliassaq taama annertulluinnartigisoq iluatsittumik piviusunngortinneqassappat. Storstrømsbro nutaaq kilometerinillu sisamanik takissuseqartussaq ilimagineqarpoq biilertunut 2025mi ammarneqassaaq aamma qimuttuitsut 2027-mi ingerlavigisinnaalissavaat. Tysklandimut allannikkut aqqutigineqarluartussatut takorloorneqarpoq taamattaarlu Sjællandip aamma Falsterip akornganni ataqatigiissutut pingaarutilittut inissisimasussaalluni. Vordingborgip Umiarsualivia sanaartornikkut aamma sullissinikkut umiarsualivittut suliami Storstrømsbro-mi projektimi pingaarutilittut inissisimavoq. Piviusumi tamanna isumaqarpoq umiarsualivik soorlu ikaartarfissualiornermi atortussanik usilersuisarfiuvoq, taakkumi atortussat nunami suliarineqartarput. Italiamiut ikaartarfiliortartut suliffissuaataat , SBJV, aamma umiarsualiorpoq oqimaatsunut usinut naatsorsuussamik, taanna 150 meterinik takissuseqarpoq, tassuunalu ikaartarfiliortunut atortussat angallanneqartarput.

Allliinerit aammalu Umiarsualivimmi tullersorti Kurt Christensen har været ansat siden 2017-imili tassani

atorfinissimavoq, taassumalu suliffimmini unittoorneq misilissimanngisaannarpaa. Akerlianilli nassiunneqartartut assartukkat, 2022-mi 1.238.000 tonsit qaangersimagaat oqaluttuarpoq – tassalugooq 2013-imiit tallimariaammik annertusisimaneq. Piffissami tassani umiarsuit tikittartut pingasoriaammik annertusisimapput: ”Allililiinissat sullitatta atorfissaqartitsinerat naapertorlugu pisarpoq,” nassuiaavoq: ”Ulapinnerput taamaallaat ikaartarfiornermik peqquteqanngilaq. Taassumali siorna inissakilliulerneq malugisimavarput. Maannakkut suut tamarmik ajornannginnerulerput, naak suut tamaasa ajunngitsumik naammassissappata ”katiterisariaqartaraluarlutalusooq”. Ilami nassiussat tikittut imaaginnavittaramik, ” oqarpoq. 2015-imiilli umiarsualivik arlaleriarluni allilerneqartarsimavoq, soorluttaaq angallatinut aqqutissamik itinersamik 10,4 meteriusumik aamma 70 meterinik silissusilimmik sanasoqarsimasoq. Tamakku saniatigut umiarsualivittaa 45.000 m2-iniit 180.000 m2inut allilerneqarsimavoq. Umiarsualivimmi taliffissaq 275 meteriniit 1,2 kilometerit miss.takinerulersimavoq, nunniukkallu nutaap iluani umiarsuit kisarsimaffissaat 10, 4 meterinik atitussusilik ippoq aamma umiarsualivittaap sinani immap itissusaa 10,4 meteritut ititigaaq. Tamanna ima isumaqarpoq tassa umiarsuit allaat 200 meterisut takissusillit tassani umiarsualivimmi tulassimasinnaallutik.

atortorissaarutinik filmiliutinik peqarluni isaaffialu aamma aaqqissuussamik atortorissaaruteqarluni. Inuit aatsaat atuuttumik IDkortillit isertinneqarsinnaapput.kommer. Kurt Christensen aamma ISPS-vagtiuvoq, tassa paarsisuuvoq. ISPS isumaqarpoq ”International Ship and Port Facility Security”: ”Qanorluunniit ikkaluarpat, taava ikaartarfiliornerup suut tamaasa ajunngitsumik sunnerpai aamma amerlasuunik suliffissaqartitsilluarpoq. Taamaattumik pisariaqarsimavoq periarfissat ajornarsaarneqannginnissaat pingaartissallugu, tamakkumi ikaartarfiliornerup aamma nassatarisimavai. Qaqutigoorluinnarpoq Danmarkimi suliassat pilersaarutit annerpaartaasa ilaat uatsinni sananeqartussanngormat. Umiarsualivik tulluusimaarutigeqaara, suliffiga suliffinnilu qullersara alliliinerni tamani aqutsisuusoq, suleqatikka arfineq-pingasuusut aamma siulersuisut,” quiasuppasilaarluni oqarpoq. •

ISPS-umiarsualivik Vordingborgip umiarsualivia aamma ISPSumiarsualiviuvoq, taamaasillunilu nunat assigiinngitsut akornganni isumaqatigiissutit malittarisassallu malillugit umiartornikkut aamma umiarsualiveqarnikkut atortorissaarutit pitsaassutsikkut isumannaallisaannikkullu angumagai. Taamaattumik umiarsualivimmut iserniarneq nakkutigineqarluarpoq, allaat ungalusaalluni, nakkutiginninnermi

MALIK 1 • 2024

Af Hanne Baltzer

Vi er stolte af Vordingborg Havn Umiarsualivik takineq, nunap arlaleriaammik allineqarnera, itissuseq suli itineq aamma angallatit ingerlavissaat suli silinneq, taamaasillutik umiarsuarsuit aamma periarfissaqalissapput maanga tulassallutik. Angissusaa nassiussanullu imaqqortussusaa tamatigut apeqqutaalluinnartarput. Tassa tamanna oqallisigaat: Saamimmiit : Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Niels Rasmussen, Daniel Irvold, Vordingborgip Umiarsualiviata umiarsualiviup siulersuisuisa formandiat aamma umiarsualivimmi tullersorti Kurt Christensen. Flere kajmetre, flerdobling af landareal, større vanddybde og bredere sejlrende gør det muligt for store skibe at anløbe havnen. Størrelse og kapacitet er afgørende for håndtering af gods. Det taler de om: Fra venstre: Sømandsmissionær Niels Rasmussen, Daniel Irvold, der er formand for havnebestyrelsen ved Vordingborg Havn og havneassistent Kurt Christensen.

- Bygning af den nye Storstrømsbro giver ekstra travlhed Der sker noget alle dage. Ja, hele døgnet er der aktivitet på Vordingborg Havn, selv om natarbejdet forsøges begrænset af hensyn til naboerne. Denne solskinsdag losses sand og skærver fra skibe, lastbiler kører ind på området i lind strøm, og havnepersonel og sømænd arbejder målrettet. Travlheden skyldes ikke mindst det store byggeri af en ny Storstrømsbro lige ved siden af. Havnen er en vigtig del af den helt nødvendige infrastruktur, når så stort et projekt skal realiseres. Den nye fire kilometer lange Storstrømsbro forventes at åbne for biltrafik i 2025 og togtrafik i 2027. Den forventes at spille en central rolle i transportkorridoren til Tyskland og som bindeled mellem Sjælland og Falster. Vordingborg Havn er anlægs –og servicehavn for Storstrømsbro-projektet. I praksis betyder det, at havnen blandt andet bruges til indskibning af råstofferne til de broelementer, der bygges på land. Det italienske brokonsortie, SBJV, har bygget en sværgodskaj på 150 meter til at håndtere særligt tungt materiale, så alt bygningsmateriale til broen kan blive sejlet til og fra.

Udvidelser igen Havneassistent Kurt Christensen har været ansat siden 2017, og han har ikke oplevet stilstand. Tværtimod er godsomsætningen rundet 1.238.000 ton i 2022 – det er en femdobling siden 2013. Antallet af skibsanMaannakkut ikaartarfik sinerianni marluusunut nunavimmut atalerpoq. (Asseq: Vejdirektoratet, Aqqusinernut Pisortaqarfik) Nu er broen landfast ved begge kyster. (Foto: Vejdirektoratet)

MALIK 1 • 2024

løb er tredoblet i samme periode: ”Behovet for udvidelser er dikteret af kundernes behov,” forklarer han: ”Vores travlhed skyldes ikke alene brobyggeriet. Før kunne vi tydeligt mærke, at pladsen blev trang. Nu går det lettere, selv om det kan være et puslespil at få det hele til at fungere. Der kommer da også mere gods hele tiden, ” siger han. Havnen er udvidet flere gange siden 2015 med bl.a. uddybning af sejlrenden til 10,4 meter og en bredde på 70 meter. Derudover er havnearealet udvidet fra 45.000 m2 til 180.000 m2. De samlede antal kajmeter er øget fra 275 meter til omkring 1,2 kilometer, og inden for den nye dækmole er der etableret et stort svajebassin på 10, 4 meters dybde og med en vanddybde langs den nye kaj på 10,4 meter. Det betyder, at skibe op til 200 meter kan anløbe havnen.

ISPS-havn Vordingborg Havn er også en ISPS-havn og følger international lovgivning om at sikre skibsfarten og havnefaciliteterne. Derfor er adgangen til havnen som mange andre havne kontrolleret ved hjælp af hegn, kameraovervågning og portsystem. Kun personer med gyldigt ID-kort kommer ind. Kurt Christensen er også ISPS-vagt. ISPS står for ”International Ship and Port Facility Security”: ”Uanset hvad, så påvirker brobyggeriet positivt og skaber flere arbejdspladser. Derfor har det også været vigtigt ikke at besværliggøre de muligheder, der kom med brobyggeriet. Det er exceptionelt, at et af Danmarks største byggeprojekter skulle lande her hos os. Jeg er stolt af min havn, mit job, min chef som er mastermind bag alle udvidelserne, mine otte kolleger og bestyrelsen,” tilføjer han med et glimt i øjet. •

Asanninnerup

Maannangaaq allatsillunga umiarsuarsuit niuffagiutit Immamit Aappalaartumit,Det Røde Hav, qimarrapput. Pinngitsunik toqoraasartut, terroristit, umiarsuit arlalippassuit saassuttarsimavaat, maannakkullu amerlanerit nalilerpaat immami tamaani angalaneq navianarpallaalersoq unitsinneqartariaqartorlu. Umiarsuit niuffagiutit Imaq Aappalaartoq aqqusaartaraluarpaat tassa Egyptenip eqqaani Suezkanalenimukarniaraangamik. Umiarsuit tamanna ingalassimaniarunikku, taava sivisoorsuarmik akisuumillu Afrika kujaqqullugu angalasariaqarput, angalaneq taanna 6000 kilometerit miss.takissuseqarpoq. Qunutitsinerup inuit sunngitsut eqqortuaannarpai. Inunnguit nalinginnaalluinnartumik inuusut eqqorneqartarput inuunerallu sequmilluinnarneqartarluni. Qunutitsisut isummat suliniarnerminni tunngavigisaat politikkikkut anguniagaanerusarput. Umiartortut umiarsuarni saassunneqartuniittut tassaasarput inunnguit suliaminnik paarsisut. Amerlanerit angerlarsimaffimminni ilaqutaqartarput, taakkulu sakkortuumik isumakulullutik eqqasuuteqarlutillu inuulersarput. Qunutitsineq ersiorluni inuulernermik nassataqartarpoq. Ersiorluni inuuneq kiserliornermik misigititsilersarpoq. Kiserliorneq ataatsimoornissamik kipisalersitsisarpoq.

Kipisaneq sakkortooq 2024 aallartippoq eqqasuutillu amerlalluinnarput. Sorsunnerit, pinngitsunik qunutitsinerit, pinngortitami ajunaarnersuit politikkikkullu eqqissisisimannginnerit eqqissiviilliornerillu. Kisiannili puiorniaqinatigu 2023 qanoq ililluni naanersoq. Juullimi nalliussivarput. Juulli, Guutip inunngorfia,inuup ataatsimoornissamik kipitsaviata eqqissisimalluinnarnissamillu kissaataata akissutaat. Qanorluunniit inoqatit pitigigaluarukku taassuma illit pisariaqartitatit tamaasa, tassa ataatsimoornissaq toqqisisimanissarlu eqqarsaatigalugit, tunniussinnaanngilai. Arlaannik peqartuassaaq pitsaanngitsunik. Aammami naapertuilluartuliornerunngilaq inuup ataatsip inoqammi inuuneranut oqimaaqatigiissaarisussatut inissis-

sallugu. Inoqat oqimaaqatigiisarisutut inissisimasussaanngilaq. Inuup ilorpiamini pisariaqartitai qaquguluunniit inoqammit naammaginartumik tunniunneqarsinnaanngillat. Illit nammineq tamanna soorlu nalunavianngikkit, inuttaqativit ataqatigiinnerup toqqissisimanerullu tungaatigut illit pisariaqartitatit taarsersinnaassanngikkaat. Inuttaqatit takoqqinnissaat qilanaarisarpagut, nereqatigiinnissatsinnullu qilanaartarluta aammami freerfitsinni annikiginaraluartuni, ilaginissaat qilanaarisarpagut. Taamaakkaluartoq timitsinni kiserliornermik annikikkaluartumilluunniit misigisimaneq pigisarparpat, naak ilavut ilagigaluarlutigit.

Ilisimassavat asaneqarlutit Kristumiutut upperisara, inuunermilu misilittakkakka, anersaakkullu itisuumik nakimananga, isumaga naapertorlugu isumaqarpunga, Guutip kisimi ilukkut eqqissisisimanissara tunniussinnaagaa, taassumami kissumiarneqartutut misitittarpaanga. Aali aamma taamaasinerani ilunni akiuunneqartaraluartoq, asanninnerummi kalerrisaarinerata tusarnissaa ilaanni aamma akiuunneqaqqaartinnagu tusaasinnaaneq ajoratsigu. Umiartortutut suliaqarnermi inoqatinut suliatigullu immikkut ittunik uatsinnut piumasaqaateqartarpoq, tamakku pillugit tusartarlungalu, atuartarlungalu takusaqartarpunga, paasisarparalu unamminarnerpaat ilagigaat kiserliorneq. Kiserliornerilli ilai qanoq iliuuseqarfigisinnaavagut. Nalunngilara akissutipalaattut ajornanngitsutut ilaasa paasissagaat, isumaqarpungali ilumoortuusoq: Kiserliornermut ikiuut annerpaaq tassaavoq ilisimassallugu asaneqarluni. Kiserliorneq, nalullugu asaneqarluni, inuunermut alianartorujussuussaaq. Kiserliorneq asanninnermik naapinneqaraangat, inuuneq neriuutissaqarfittut misinnarsisarpoq. Isummakkut ammasuuneq Jesusi juullip unnuaani nunarsuarmut pimmat , oqaluttuarisaanermi inunni aatsaat ta-

FOTO: Juaannguaq Reimer

Generalsekretær Nicolaj Wibe-mit

malissua

amak neriunneq annertutigisoq pilersinneqarpoq.Unnuarmi taanna asanninneq nunarsuarmut peqqippoq. Ullumikkut juulli qaangiukkaluarpoq, juullilli sunniutaa suli malugisimavarput. Juullip unnuaa nipaaqisoq, Jesusinnguaq nunarsuarmut pimmat, malissuartullusooq asanninneq angingaartoq takkuppoq. Danmarkimi oqaluttualiallammassuaq atuakkiortorsuaq H.C. Andersenimik atilik inuusimavoq, taannalu ima oqarpoq: Angalaneq tassa inuuneq. Juullip unnuaa oqarpoq: Jesusimit asnninneq tassa inuuneq. Nalunngilara kikkut tamarmik uuminnga atuagassiannguamik atuartartut kristumiuusut Jesusimillu upperinnittuusut. Illilli manna tikillugu atuartutit, isumaqarpunga isummakkut ammasuusutit tassa Jesusimut. Kiserliorneq allaaserisara ilisimasaqarfigilaarpiuk? Umiartortortuunermut taassumalu nassatarisaanik unammillernartunk ilisimasaqarpit? Taava illit ima oqarfigissvakkit: Tamakku pillugit Jesusi oqaloqatigisaruk, taassuma akisassavaatit aamma ikiortassavaatit. •

MALIK 1 • 2024

tsunami

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Kærlighedens I skrivende stund er mange handelsskibe på vej væk fra Det Røde Hav. Terrorister har angrebet adskillige skibe, og det vurderes af de fleste, at det er for farligt at sejle i det farvand. Mange handelsskibe sejler gennem Det Røde Hav for at komme til Suezkanalen ved Egypten. Hvis skibene vil undgå området, skal de ud på en lang og dyr omvej syd om Afrika på ca. 6000 kilometer. Terror rammer altid uskyldige. Ganske almindelige mennesker, som lever et helt almindeligt liv, får pludselig alt revet i stykker af terrorister, der har en ideologisk eller politisk dagsorden. De søfolk, der har været ombord på de angrebne skibe, passede bare deres arbejde. De fleste af dem har familier derhjemme, som må leve med dyb bekymring. Terror skaber frygt. Frygt skaber ensomhed. Ensomhed skaber længsel efter fællesskab.

Den dybeste længsel 2024 er begyndt med mange bekymringer. Krige, terror, naturkatastrofer og politisk

MALIK 1 • 2024

uro. Men vi må ikke glemme, hvordan 2023 stoppede. Vi fejrede jul. Julen, at Gud blev menneske, er det dybeste svar på menneskets længsel efter fællesskab og tryghed. Uanset, hvor meget du gør ud af et andet menneske, vil det aldrig kunne opfylde alle dine behov for fællesskab og tryghed. Der vil altid være noget, der ikke er godt nok. Og det er heller ikke fair, at et menneske skal tvinges til at bringe balance i en andens liv. Et medmenneske kan aldrig blive til et balance-redskab. Et medmenneske kan aldrig udfylde de dybeste menneskelige behov. Du kender det sikkert, at de andre ombord på skibet aldrig kommer til at dække dit behov for fællesskab og tryghed. Man kan glæde sig til at se dem igen, glæde sig til måltiderne og glæde sig til den smule fritid, man har sammen. Men man sidder tit tilbage med lidt ensomhed i kroppen, selvom det var godt at være sammen med de andre.

Vid dig elsket Min kristne tro, min livserfaring og min dybeste åndelige overbevisning er, at kun hos Gud kan jeg opleve at blive favnet så jeg får helt ro i mit indre. Og selv der kan det kræve kamp og opmærksomhed at opfange kærlighedssignalerne. I et erhverv som søfarende, hvor der er nogle helt specielle sociale og arbejdsmæssige præmisser, der hører, læser og ser jeg, at en af de særligt store udfordringer er ensomhed. Noget af den ensomhed kan der gøres noget ved. Jeg ved godt, at dette kan lyde som det korte og nemme svar, men jeg tror, det er sandt: Ensomhed afhjælpes bedst ved at vide sig elsket. Ensomhed uden at vide sig elsket gør livet trist. Ensomhed, der mødes af kærlighed, gør livet håbefuldt. Et åbent sind Da Jesus kom til verden julenat, blev det største håb tændt i menneskets samlede historie. For den nat kom kærligheden igen ind i verden. Datomæssigt ligger julen et stykke bag os nu, men det gør dens virkning ikke. Den stille julenat, hvor det lille Guds barn Jesus kom til verden, der begyndte kærlighedens tsunami at rulle. I Danmark havde vi en eventyrforfatter ved navn H.C. Andersen. Han sagde: At rejse er at leve. Julenat siger: Kærligheden fra Jesus er at leve. Nu ved jeg godt, det ikke er alle, der læser dette magasin, der er kristne og tror på Jesus. Men du, som har læst med så langt som hertil, tror jeg, har et åbent sind netop for Jesus. Kender du lidt til den ensomhed, jeg har talt om? Kender du til de særlige udfordringer ved at være søfarende? Da vil jeg sige til dig: Bliv ved med at snakke med Jesus om sagen, og han skal nok svare og hjælpe dig. •

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut: • Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq • Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu • apeqqutit pisariaqartitallu allat Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit: • Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku • Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu

• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit. Uku naapinneqarsinnaapput • Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Else Højvang, Ilulissat. Telefon +299 22 39 74 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat. Telefon + 299 56 33 55 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Niels Chemnitz, Nuuk. Telefon +299 28 40 83

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor. Vi har tid til en snak om: • hverdagen ombord • personlige glæder, sorger og udfordringer • andre spørgsmål og behov Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær: • Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega • Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro

• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme. Mød • Sømandsmissionær Else Højvang, i Ilulissat. Telefon +299 22 39 74 • Sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat. Telefon + 299 27 60 10 • Sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94 • Sømandsmissionær Niels Chemnitz, Nuuk. Telefon +299 28 40 83

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 41A, 7100 Vejle, Denmark

Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.

MALIK 1 • 2024