MALIK #2 - 2022

MALIK

Nr. 2, 2022, Ukiut 7.-saat HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland

Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl

Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer

Sømandsmissionærit

attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich, Sisimiut Mail: henriette@hotelsoma.gl

Naqiterneqartut: 1200

Saqqaa: Johannes Bourup imarsior tuuvoq misilittagartooq. Maannamut ukiut 47, taakkunanit ukiut 40 aamma napparsimasunik katsorsaasartututtaaq sulivoq. Isumannaallisaaneq sinersorta atip M/S SARFAQ ITTUUP angalanerani qitiutinneqarpoq.

Nr. 2, 2022 7. årgang

Udgives af HOTEL SØMA i Grønland Sømandsmissionen Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl

Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer

Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich, Sisimiut, Mail: henriette@hotelsoma.gl

Oplag: 1300

Forside: Johannes Bourup er en erfaren mand til søs. Hele 47 år indtil nu, og de 40 år som sygdomsbehandler. Sikkerhed er i fokus på ruteskibet M/S SARFAQ IT TUK.

tassuteqarfiit siulliullugit

Relationen først

U miarsuit Aasiannut talittut tamarmik nalunaaquttallu akunneri 24-t sinnerlugit tulas simasussat pulaarneqartarput. Ilaanneeriarlutik inuit sømandhjemmimeersut aamma umiarsuit tulassimasut pulaassallugit periarfissaqartarput. ”Avatangiisini imaanut tunnga suni peqataajuartarpugut. Soorlu RAL-ip umiarsuaataannut ikigaangatta, uatsinnut soorlu tassa angerlarsimaannakasillarluta. Amerlanertigut inuttat ilisarismasarpagut, umiarsuim mi taakku maanga uteqattaartuusarput, immaqa sapaatip akunneranut tikittartuullutik. Kilisaatit pulaasaallugit ajornakusoornerusarpoq, taakku sivikitsuinnarmik tulassimasar put, uannulli umiartortumik naapitsinissaq pingaarnerpaajuaannarpoq,” umiartortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Jacobsen itisiliivoq.

•

IAasiaat får alle skibe, der er i havn mere end 24 timer, besøg. Nogle gange når folk fra sømandshjemmet også at besøge alle skibe, der anløber havnen. ”Vi er til stede i det maritime miljø. Når vi går ombord på fx RAL-skibene, er det som at færdes hjemmevant. Ofte kender vi mandskabet, fordi skibene sejler faste ruter og måske kommer forbi en gang om ugen. Det er sværere med trawlerne, der er her kort tid, men for mig er det vig tigste at møde sømanden,” siger sømandsmissionær Karsten Jacobsen.

•

”Artornartut aamma annilaangassutiginagit oqaloqatigiissutigisartus saavagut. Guutimut nukissamik tuneqqulluta qinusinnaavugut. Qinu nikkut tuppallersarneqartutullusooq misigisarpugut, qanoq iliuusis saarunnermi taamaaliortarpugut,” biskoppi Paneeraq Munk oqarpoq. / ”Vi skal ikke være bange for at tale om det svære. Selv kan man al tid bede Gud om styrke til at være. Bønnen kan man bruge til at fin de trøst i livet, når man ellers ikke ved, hvor man skal gøre af sig selv,” siger biskop Paneeraq Munk.

Oqaluffik inuuninnut ilaalluinnarpoq

Biskoppi Paneeraq Munk: Nuna attorlugu sulerusuppunga

Kirken er med livet igennem

N unatsinni nunaqarfiit tamarluinnar mik oqaluffeqarput. Aamma Attumi taamaappoq, tassani nunaqarfinnguami Nunatta kitaaniittumi biskoppi Paneeraq Munk peroriartorpoq. Nunaqarfinnguami tassani nunaqartut tamarluinnarmik oqa riaatsip ”imarsuaq tigusisarlunilu tunisis arpoq” isumaa nalunngilaat. ”Piniartor passuit angalanerminni inuunertik annaasarpaat. Pinngortitarsuaq sakkor toqaaq. Pinngortitaq inuttulli pingaarti gaaq, ajunaarnersuaqaraangallu tupin nanngitsumik oqaluffinnguatsinni

katersuukkusuttarpugut, inuimmi taamak nalaattallit katersuukkumasarput immin nut tuppallersaqatigiisinnaaniassagamik, ” oqarpoq. Paneeqqap oqaluusineq nuan nareqaa, ingammik sapaatini nalingin naasuni. Paneeqqamut isumaqaqaaq oqaluutsip inuit ulluinnarni inuuneran nik oqaluttuartuuppat. Qaffasissumik te ologiskimik oqaluusinani inuit sumiiffian ni angorusunnerusarpai.

”Periarfissat tamaasa atorlugit oqaluusis arpunga, oqaluusinermi nuannareqigakku.

Atuagassat taakku ukiut marluk atuarne qariarlutik uteqqinneqartarput, inuunerli allanngortarluni ingerlajuarmat aamma eqqarsartaatsigut allanngortarput, ta amaattumik atuagassaq taannaagaluartoq tulliani allanngorlugu oqaluusissutigine qarsinnaavoq. Inuuvugummi aamma ineri artortuartut. siusinaarlunga sapaammi atuagassaq atuartarpara, taamaasillunga allanik suliassaqaraluaraangamaluunni ta anna niaqqunni kaaverujoortarpoq ilusi nikkiartuaartarlunilu. Taamaasillunga pia reersarujoortarpara.”

Biskop Paneeraq Munk: Jeg vil gerne gøre det himmelske jordnært

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Paneeraq Munk 45 -nik ukioqarpoq Attuminngaaneerlunilu. Ukioq 2001imi teologiimi Ilisimatusarfimmi ba chelorinngorpoq aamma 2017-imi Københavnip Universitetianit teologi mi ilinniagaqarpoq. Ukioq 2004 –miilli palasinngortitaagami illoqarfinni assigiinngitsuni palasiusarsimavoq, ukiorlu 2017-imi Provsteqarfik Kujata ani provstinngorsimalluni. ukioq 2020 – mi Kalaallit Nunaanni Ilagiinni Bi skoppinngorpoq.

Pinngortitaq inuunerlu

Kalaallit oqaluffik periarfissani assigiinn gitsuni atortarpaat. Aalisartut piniartullu soorunami aamma taamaapput.

”Piniartut peqatigiiffii eqqaassutissat oqaluffiit saavaniikkajuttut eqqaani kater suuttarput. Soorlu Inuiattut ullorsioraan gatta juunip 21-ani, ullormi tassani eqqaas sutissiat kransilerneqartarput. Oqaluffimmi tussiutinik aalleriarlutik persuarsiorpalaar tumik katerisimaartarput. Taamaasilluni oqaluffik aamma peqataasarpoq. Ulloq no vembarip 15-iat tassaavoq Piniartut Ulluat, ullormi tassani pingaartorsiornartumik oqalugiartoqartarlunilu tussiartoqartarpoq ,” Paneeraq Munk oqarpoq.

Nunatsinni oqaluffinni tamani umiar suaaqqamik nivingasoqartarpoq, taanna piniartunut aalisartunullu isumaqaqaaq. Oqaluffiit ilaanni qajaq imaluunniit umiaq nivingasarpoq. Taanna oqaluffimmi ni vingasoq assersuutaalluarpoq tassa ilagiit tassani ataatsimoortugut. Guutillu umiar suaq aqukkaa.

”Ukiorpassuarni kalaallit Guutip pinngorti tarsuaniittuupput. Atuipilunnginnissaq sianigeqqisaartarpaat. Oqarsinnaavugut piniartut aalisartullu oqaluffik iluminni angalaqatigigaat. Tamannami pingaarute qarpoq, tamattami nalunngilarput imar suaq tigusisarlunilu tunisisartoq. Ilaanni asasagut angerlaqqinneq ajorput, tikinn gitsoortarput. Ullaakkut uiusoq aallalera angat nuliaasup nalusarpaa takoqqissaner lugu, tamanna tamarmik nalusarpaat, immaqa tassa naggataammik imminnut takupput. Taama inuuneq aamma immik kuullarissuuvoq.”

Artornartut oqaloqatigiissutigisarneri Biskoppimut pingaaruteqarpoq oqaluffiup ikiuerusussuseqarnera. Inuit misigisari aqarpaat suugaluartulluunniit saaffiginnis sutigineqarsinnaasut. Kinaluunniit kiser liortutut misigissanngilaq, kikkummi tamarmik palasimut ajoqimulluunniit sa affiginnissinnaapput: ”Maannakkorpiaq (maji 2022) arnat pinngitsaalillugit spirali lerorneqarsimasut maannakkorpiaq eqqar torneqaqaat. Sapaatiummat qinnussinermi tamakku pisortanit taama pineqarsimasut tamaasa qinnuppakka. Arlalippassuit qin nussinera malugaat uterfigeqqillugulu. Ataatsip qanoq iluaallaatigisimanerlugu tuppalliutigisimallugulu oqaatigaa, tassa pisimasut oqaluffimmiit oqaasertalerne qarmata nuannaarutigineqarsimaqaaq. Oqaasertalernissaat ajornakusoortut aam ma oqaloqatigiissutigisassavavut. Kisimiillu ta eqqarsaatit artornartut pigissanngilagut, immitsinnummi paarilluartariaqarpugut. Qaqugukkulluunniit Guutimut qinusin naavugut nakussatseqqulluta. Immitsinnut qanoq iliorfigissalluta naluleraangatsigu inuunermi qinnut tuppallersaataajuartar poq.”

Ikiuinissamut isumalluutit ”Palasit ajoqillu tamarmik aliasunnermik suliarinninnissamut ikiuukkusupput, aap, eqqaamassavarput oqaluffiup inuunitta in gerlanerani ilagiuarmatigut. Tamakku tun gaannut nukissaqarpugut, oqaluffiullu tu gaanniik ikiuinissamik periarfissaqartoq inoqatitsinnut ingerlateqqinnissaa pikkorif figinerusariaqarparput. Illoqarfinni angine rusuni nakorsat tarnillu nakorsaat periar fissaapput, soorunalumi tamakku ataqqivakka, inuimmi ajornartorsiutillit aamma assigiinngitsunik atorfissaqartitsis arput. Unali oqaluttuarerusuppara tassa uagut akeqanngitsumik oqaloqatiginnitta ratta. Illoqarfinni mikinerusuni, soorlu Aasianni , inuit oqaluffimmut atanerusutut misigisimasarput aamma amerlasuut pal asimut qanittutut misigisimasarlutik. Atas suteqaat tamanna pingaaruteqartupilus suuvoq, uanga isumaga naappertorlugu.”

Angerlarsimaffimmi

Kalaallit 95 procentii ilagiinnut naalagaaf fiup tapersersugaannut ilaasortaapput. ”Misigisarpara tarnikkut inuuneq, kristu miuussuseq, uatsinnut ilaalluinnartoq. Amerlasuut unnukkut innalernermi qi nusarput aamma angerlarsimaffippassu

arni meeqqat tussiaqatigineqartarput. Taamaaliornermi eqqissiallaataasaqaaq, soorlu innarnermi taamaaliortuartaraan ni. Eqqissisivilluni nipaatsumillu kristu miuussuseq tassa taamaappoq. Innarner mi Guutimut qujaneq, taava eqqissilluta sinissinnaalertarpugut. Amerlasuut taama pissuseqarput. Maluginiartakka malu ilagaat, meeqqanut atortussiat kri stumiuussutsimut tunngasut ujartorne qartuartarneri. Tamakku tungaasigut suliniuteqartuarpugut, isumaqarpungalu mannakkorpiaq atortussanik kalaallisor tunik meeqqanut tunngasunik amigaate qartugut. Atorfissaqarteqaagut.”

Oqaluffik

Biskoppip ukiut tamaasa Nunarput angalla vigisartussaavaa, ukiullu allortarlugit Kuja taani palasit ataatsimeersuartinneqartarput. Biskoppi aamma inoqarfinnut avinngarussi manerusunut angalaartarpoq: ”Avinngarus simasuniittuttaaq misigisimassavaat taak kununnga aamma biskoppiugama.

Sullitakkami tamaasa tikillugit sullikkusut taqaakka. Inuit akornganni pisut qanimut malinnaaffiginissaat pingaartutut isigaara annaajumanngikkaluaqaaralu. Nuna attor lugulusooq sulerusuppunga, imaanngitsoq tamaasa qulangerlugit! Taamaattumik pal asit nalinginnaasumik suliaatut ittut suliare rusuttaqaakka. Aammami ajoqissat Testa mentitaammik atuartittarpakka.

Ulluinnarni suliartoraangama bussertar punga. Tamanna iluarineruara. Aammami avatangiisimik mianerinninniartus saavugut .”

Misigisarpara tarnikkut inuuneq, kristumiuussuseq, uatsinnut ilaalluinnartoq. Amerlasuut unnukkut innalernermi qinusarput aamma angerlarsimaffip passuarni meeqqat tussiaqatigineqartarput.

I hver bygd i Grønland findes en kirke. Det er der også i Attu, den bygd i Vest grønland, hvor biskop Paneeraq Munk voksede op. Der på bopladsen kendte alle til betydningen af, at havet tager og havet giver. ”Gang på gang mistede vi nogen un der fangst. Naturen er voldsom. Naturen er lige så vigtig som mennesket, og når katastrofen indtræffer, er det naturligt, at vi samles i kirken, for folk har behov for at have et sted at søge trøst,” siger hun. Paneeraq elsker at prædike, og allerhelst en ganske almindelig søndag. Det betyder noget for hende, at prædikenen siger folk noget ind i deres hverdag. Hellere enkel hed end højt teologisk niveau.

”Jeg prædiker så ofte, det kan lade sig gøre, fordi jeg holder meget af det. Det er de samme tekster hvert andet år, men li vet står jo ikke stille, og derfor ændrer ens måde at tænke teksten ind i en hver dag sig fra gang til gang. Som mennesker udvikler vi os jo også. I god tid læser jeg søndagens tekst, og så har jeg den køren de i hovedet mellem alle gøremål. På den måde er der en løbende forberedelse.”

Natur og liv

Grønlænderne bruger kirkerne ved for skellige lejligheder. Det gælder også fiske re og fangere.

”Fangerforeningerne samles typisk ved mindesmærker udenfor kirken. Det er fx på nationaldagen den 21. juni, hvor de lægger kranse ved mindesmærkerne. De henter salmebøgerne i kirken og synger så ved en lille højtidelighed. På den måde er kirken med. Den 15. november er det ”Fangernes dag”, som fejres med taler og salmer,” siger Paneeraq Munk.

I alle grønlandske kirker hænger kirkeski be, som på en særlig måde taler til fange

re og fiskere. Nogle steder er de udformet som kajakker eller konebåde. Der er den symbolik i kirkeskibene, at menigheden er med ombord. Og Gud styrer skibet.

”I mange år har grønlænderne forvaltet Guds skaberværk – naturen. De har pas set på, at der ikke var et overforbrug. Man kan sige, at fangere og fiskere har kirken med sig. Det er der brug for, da alle ved, at havet giver, og havet tager. Nogle gange er det vores kære, som ikke kommer hjem igen. Når manden tager afsted på havet om morgenen, ved både mand og kone, at det ikke er sikkert, at de ses igen. Det er en særlig måde at leve på.”

Snak om det svære

For biskoppen er det vigtigt, at kirken er hjælpsom. Man skal føle, at man kan hen vende sig uanset emnet. Og ingen behøver at føle sig ensomme, fordi man er velkom men til at tale med en præst eller kateket: ”Lige nu (maj 2022) er der et stort fokus på de kvinder, som fik en tvangsspiral. I kirkebønnen i søndags bad jeg for alle dem, der var blevet krænket af myndighe derne. Jeg fik flere tilbagemeldinger på det. En talte direkte om den forløsning og trøst, der var i, at kirken satte ord på. Man skal ikke være bange for at tale om det svære. Man skal ikke stå alene med tankerne, for vi skal passe godt på hinan den. Selv kan man altid bede Gud om styrke til at være. Bønnen kan man bruge til at finde trøst i livet, når man ellers ikke ved, hvor man skal gøre af sig selv.”

Ressourcer til at hjælpe

”Både præster og kateketer vil gerne hjæl pe med at bearbejde sorg. Ja, kirken er med hele livet igennem. Vi har ressourcer ne til det, men skal nok bare være bedre til at fortælle, at der er den mulighed. I de større byer benyttes læge og psykolog,

hvilket jeg har respekt for, fordi der er brug for forskellige tilbud til menneskers udfordringer. Jeg vil dog gerne fortælle, at vi tager gratis samtaler med folk. I de mindre byer som fx Aasiaat føler mange sig helt tæt på kirken og en del har et nært forhold til præsten. Relationen er meget værdifuld, synes jeg.”

Hjemme

95 procent af grønlænderne er medlem af Folkekirken.

”Det er mit indtryk, at åndslivet, kristen dommen er en del af os. Mange beder af tenbøn og synger børnesalmer i de private hjem. Det giver også en dejlig ro, når man kommer i seng og har lavet de ritualer.

Det er kristenliv stille og roligt. Når man går i seng, takker man Gud og falder til ro. Sådan er det mange steder. Min oplevelse er også, at der er stor efterspørgsel på kri stendomsmateriale til børn. Det arbejder vi en del med, da jeg synes, vi lige nu mangler materiale på grønlandsk. Det er der brug for.”

Kirken

Biskoppen prøver at nå rundt i hele landet hvert år, og hvert andet år holdes der et præstekonvent i Sydgrønland. Hun tager også til yderdistrikterne: ”Jeg vil gerne, at de skal føle, at jeg også er deres biskop. I det hele taget vil jeg gerne være i øjenhøj de med alle. Jeg vil ikke miste fornemmel sen af, hvad der foregår. Jeg vil røre jor den, ikke flyve over alle! Derfor holder jeg også meget af at lave det, andre præster laver. Og jeg underviser også kommende kateketer i Det nye Testamente.

I det daglige tager jeg bussen til arbejde. Det har jeg det bedst med. Vi skal jo også prøve at være miljøbevidste.”

•

Paneeraq Munk er 45 år og kom mer fra Attu. I 2001 blev hun ba chelor i Teologi ved Ilisimatusak og i 2017 teolog ved Københavns Uni versitet. Siden 2004, hvor hun blev ordineret, har hun været præst i en række forskellige byer og siden 2017 provst i Provsteqarfik Kujataa. Siden 2020 biskop i Kalaallit Nuna anni Ilagiit, Folkekirken i Grønland.

“Det er mit indtryk at åndslivet, kristendommen er en del af os. Mange beder aftenbøn og synger børnesalmer i de private hjem.”

Biskop Paneeraq Munk

Isumannaatsuunissaq pingaartippaa

Øje for sikkerhed

Johannes Bourup har årtiers erfaring

apaat una ullaaralaaq umiarsuaaraq Nunatsinni Aasiaanni umiarsualivim mut talinniarsarivoq, tamannali ajor naatsuinnaanngilaq. Qujanartumilli ta manna aamma iluatsippoq. Sikut assersuisut aportarlugit ajattariarlugit nalunaaquttap akunneranik ataasiinnar mik kinguaattoorluni tulappoq. Maanna ilaasut niusinnaangorput nutaallu ilaasus sat umiarsuaqqamut ikillutik.Sinersorta atip M/S SARFAQ ITTUK -p Arctic Umiaq Linenimeersup Nunatta Kitaani angalaner mini kilometerit 1330-t ingerlavigisarpai. Kujataani Qaqortumiit avannaani Ilulissat tikillugit angalasarpoq, angalanerminilu inoqarfiit 12-t aqqusaartarpai. Umiar suaaqqami ulapputtuannguaqartarpoq.

S

Siku tassaanaanngilaq siku Aquttuuneq Johannes Bourup sivisuumik makitareersimavq. Unnuaq inuttat ilaat ikiorneqarnissaminik pisariaqartitsimmat ikiuigasuarsimavoq. Umiarsuaaqqami Jo hannes aquttuullunilu napparsimasunik katsorsaasarpoq, taamaattumillu ikiuinis samut piareersimajuartuulluni. Kalerrinne qariaanaavoq taamaattumillu oqarasuaatini angallattagaq nassartuartarlugu. Ulloq un nuarlu kingulleq ulapaarfiusimaqaaq, tassa umiarsuaaqqap sikut annertuut aqqusaar tussaasimagamigit, taakku anorimit sarfa millu eqiterutsinneqarsimapput. Misilitta gallillu isaannit sianigeqqissaarlugit malinnaafffigalugit alaatsinaaneqartus saasimallutik.

Maani aquttarfeqarfimmi højtalerikkut naalagiartut tusarnaarneqarsinnaapput. Inuttat igalaatigut angisuutigut qinngu sersorput, isigisarlu tamarmi ilulissanik sikunillu kusanarluinnartunik ulikkaarpoq.

Johannes Bourup Aasianni angerlarsimaffeqarpoq. Nuannaarutigeqisaminik 27-nik ukiu limmut ataataavoq, pania sakkutuut imarsiortuneereerluni maannakkut aquttunngorsi mavoq ilinniagalik. / Johannes Bourup har hjemme i Aasiaat. Han er en stolt far til en 27-årig datter, der efter at have været i Søværnet, nu er uddannet styrmand.

Isigisarmi tamarmi sikunik ulikkaartillugu radari kisiat atorsinnaajunnaartarpaat.

”Kitaata sikua ukiullu sikua ataatsikkut akulerukkaangata assorsuaq eqeersimaar toqartariaqartarpoq aamma sungiussillu arsimasunik suut ajornartorsiutaasin naasunik erniinnaq takunnissinnaasunik sulisoqartariaqartarluni. Ilulissat assi giinngeqaat, ilai tungujortut navianarluin nartuupput, taakku sermimit aanikumit manngersarneqarsimasuusarput, taakku

nannganiilli ajornerpat navianarnerpaallu tassaapput ilulissat qernertut, taakku il tetaat tamarmi avammut naqinneqarsima suusarpoq taamaasillutillu qaartooqa jaalersarlutik. Ilulissat imillutsitersimasut radarimit takuneqarsinnaaneq ajorput, ta amaattumik aquttarfimmiit pinngitsoorata alaatsinaatoqartariaqartarpugut. Sikoqar pallaaraangat aquttut marluk ataatsikkut sulisariaqartarput. Aquttarfimmi su lisuusugut 6 tiimikkaarlugit paarsisar pugut. Qeqertat akorngini uninnganngisa

Johannes Bourup ukiorpassuarni misilittagaqareersoq

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Napparsimaveeraq piareersimajuaanarpoq. Johan nes ukiut 40-t sinnerlugit napparsimasunik katsor saasarpoq. Inunngortunik toqusunillu aamma naam mattuugaqartarpoq. / Hospitalet står altid klar. Johannes har været syg domsbehandler ombord i mere end 40 år. Han har set både fødsel og død.

M/S SARFAQ ITTUK

73 meterinik takissuseqarpoq 11 meterinik silissuseqarpoq Motoria 2000 HK

Umiarsuaaqqap sukkassusaa 13 knob Inuttat: 22

Ilaasoqarsinnaavoq: Inuit 237 Umiarsuaaraq sikulimmi angalasinnaatitaavoq

annarpugut, avataasioraangattali taanna allaavoq. Anori 45 sekundmeteriuppat an galasinnaaneq ajorpugut. Umiarsuaaqqap naalagaata ingerlaqqinnissarput aalajan gertarpaa,”Johannes nassuiaavoq.

Inunngortut aamma toqusut Johannes imarsiortuuvoq misilittagaqarluar toq. Maannamut ukiut 47-t, taakkunanit ukiut 40-t napparsimasunik katsorsaasar tuuvortaaq pisunik nipangiussisimasuusus saq. Napparsimasunik katsorsaasarnerup iluani ilinniakkaminik ukiut tallanngoraan gata Danmarkimut ilinniariartoqqittarpoq. Taamaasilluni Johannes arlaleriaqaluni ilin niariartoqqittarsimavoq. Allattaaq ilinniak kaminik ilinniartittarpai, taakku akisussaal lutik napparsimasunik paarsisuusassappata. Aquttup aappaa paarsisussatut piareersimasuusarpoq. Suleqatit taarserneranni susoqarsimaneranik allallugit ingerlatitse qqiisoqartarpoq, assersuutigalu soorlu na korsaatit suut atorneqarsimaneri allattorne qartarput.

Umiarsuuaaqqami napparsimaveeraqar poq, taannalu marlunnik siniffeqarpoq

aamma illerfik nakorsaatinik imalik A1. Johannesip akisussaaffigaa atortussat ta marmik aamma nakorsaatit illerfimmiit tussat tamarmiunissaat. Soorlu malitta risassaq nutaaq ima oqartoq, umiartortut sukkornermik nappaatillit tamarmik al lattorneqartassasut, taamaammallu aap qanoq sukkoqartigineranik uuttortaat maanna aamma atortunut ilanngunne qarsimasoq.

”ilisimasakka misilittakkakkalu ingerlate qqikkusuttarpakka. Piffissap ingerlanerani assigiinngitsorpassuarnik misigisaqarlun galu misilittagaqalernikuuvunga, inunn gortuniit toqusunut sorpassuillu taakku akornganiittunik takusaqartarlunga. Qeru titersimasut, ikuallagussaasimasut. Ilaan neeriarluta qanoq iliuusisssaqarneq ajor pugut taamaattumillu nakorsamut paarsisumut sianertariaqartarluta. Nakor sap akuersineratigut aatsaat nakorsaatit tunniunneqartarput. Nuummut nakorsia lersunik ilaasoqarajuppugut. Umiar suaaqqamut ilaatinneqartarput ilaqaratik, aamma puigutuunngortut. Tamakku unammillernartuusinnaasarput.”

Eqqaamavaa ilaanni anorersuartorsuaq At lantiku ikaarsimallugu, umiiartoqarsimavo rlu. Aqunnermi atortut tamaasa igalaallu annaasimavaat, umiarsuaararlu maskiina leriffimmiit pumpit atorlugit aquttariaqar simallugu. Misigisaq assut sakkortusima voq. Umiarsuuaraq annaateriarlugu taava ajoqusersimasut ikiorsimavaat, anorersua ruttortorlu isaajarnikup isaa mersorsi mavaa. Unnia aallussiniarnaq. •

Denne tidlige søndag har skibet svært ved at lægge til kaj i Aasiaat i Grøn land, men heldigvis lykkes det. Hun må lige skubbe et par isskosser væk, før hun kan anløbe kun en time forsinket, så pas sagerer kan gå fra borde og nye komme ombord. Ruteskibet M/S SARFAQ ITTUK fra Arctic Umiaq Line sejler de 1330 km. op langs Grønlands vestkyst med anløb 12 steder fra Qaqortoq i syd til llulissat i nord. Der er ofte travlt ombord.

Is er ikke bare is Overstyrmand Johannes Bourup har været

oppe længe. Han var i aktion i nat, da et besætningsmedlem havde brug for hjælp. Johannes er også både navigatør og syg domsbehandler ombord, hvorfor han er klar til at assistere. Han har tilkaldevagt og altid en tændt mobiltelefon på sig. Det sidste døgn har været travlt, fordi skibet også har sejlet igennem en masse is, som har klumpet sig sammen på grund af vind og strømforhold. Det har krævet erfarne øjne af opmærksomhed.

Her på broen høres gudstjeneste ud af høj talerne. Mandskabet spejder gennem deres kikkerter ud af de store ruder, mens de sty rer skibet mellem de mange flotte isbjerge. Det er ikke nok med radar, når skoven af isbjerge kan ses, så langt øjet rækker.

”Når der er en blanding af vest-is og vin ter-is og isbjerge af forskellig kaliber, da kræver det årvågenhed og erfaring i at spotte mulige udfordringer. Isbjergene er meget forskellige fra ”blå djævle” gjort hårde af smeltet isvand og til de farligste isbjerge af sort is, som ilten er presset ud af, så de nærmest bliver eksplosive. De

bulede isfjelde kan radaren for eksempel ikke opfatte. Derfor holder vi altid udkik med det blotte øje på broen. Er der meget is, er der to navigatører på. På broen ar bejder vi i seks timers vagter. Det er sjæl dent, vi ligger stille indenskærs, men udenskærs er det anderledes. Blæser det 45 sekundmeter, kan vi ikke sejle. Og det er skipper, der afgør, om vi kan sejle vide re,” forklarer Johannes.

Fødsel og død

Johannes er en erfaren mand til søs. Hele 47 år indtil nu, og de 40 år som sygdoms behandler med tavshedspligt. Certifikatet til jobbet som sygdomsbehandler skal for nyes hvert femte år på kurser i Danmark, så det har Johannes gjort nogle gange. Han har også oplæring af andre, der skal være sygepasser-ansvarlige. 2. styrmanden er bagvagt på behandleropgaven. Når kollega en afløser ham, laver han en skriftlig over levering, fx noteres medicinforbrug.

Der er hospital ombord med to senge og en medicinkiste A1. Det er Johannes’ an svar, at alt udstyr og medicinbeholdning

er up to date. For eksempel siger et nyt cirkulære, at søfarende med sukkersyge skal registreres, og derfor er et blodsuk kermåleapparat nu tilføjet udstyret.

”Jeg prøver at give min viden og erfaring videre. I tidens løb har jeg oplevet lidt af hvert, og jeg har været vidende til meget lige fra fødsel til død og en masse deri mellem. Det kan også være forfrysninger eller forbrændinger. Nogle gange kan vi ikke gøre noget, så da ringer vi til vagtlæ ge. Vi giver ikke medicin uden lægens til sagn. Ofte sejler vi med patienter, der skal til Nuuk. De bliver sendt med skibet uden ledsager, og det gælder også demen te. Det kan være en udfordring.”

Han husker engang, han sejlede over At lanten i orkan, og der var et havari. De mistede alt navigationsudstyr og ruder sprang, og de måtte styre skibet fra pum perne nede i maskinrummet. Det var vold somt. Først skulle skibet reddes, dernæst kunne han tage sig af de tilskadekomne og så fx sy et ødelagt øje midt i orkanen. Det krævede koncentration.

Oqumigaarnermi

At få medvind

Anori ingasattumik ulorianarsinnaasu seqarpoq. Anorersuit kaassaat, ulus saarsuit, anorersuit allallu kaavittuliortor suit inunnik toqutsisarput nunaqarfiillu aqqusaakkatik suunngitsutut piuneerul luinnarsinnaasarlugit.

Ulloq 6. februar 1970 Tununi illoqarfik anorersuarujussuarmit imarpimmut supi neqangajalluinnarpoq. Piterartorsuusima voq, anorimullu uuttuut aserunngajalivil luni ilimagineqarpoq 90 m/s-iusimalluni nillissuserlu -20 ºC -imalluni . Unnia ta amani ajoq.

Nunarput anorlertartorsuunngilaq. Ilaanni sivisuupilussuarmik anoreqarneq ajorpoq, immami isigisat suut tamarmik tarrarsor figineqarsinnaasutullusooq manilluinnar tuusarlutik.

Immaqa amerlanerit piteraq suusoq nalunn gilaat, taanna anori navianartorsuuvoq, alla mittaaq anoreqarpoq eqqumiitsumik oqaati gineqarsinnaasumik, tassalu nigeq.

Sermersuup sinaatigut anori nillertoq aqqaraangat taava niggilertarpoq. Pavannga sermersuarmit silaannaq nillertoq ammut ingerlaalersarpoq. Ammukarnermini kis satsinneqartarpoq. Nigeq anoraavoq sak kortooq, taassumalu sineriak tikikkaanga miuk silaannaq sukkasoorujussuarmik kissatsisittarpaa. Nalunaaquttat akunnial

uit taamaallaat niggertarpoq, takkutileraan galli allaat naammaneqarsinnaasartoq ikinngutima ilaata oqaluttuuppaanga. Piteraq inuunermut navianarsinnaavoq ki sianni nigeq anoraavoq eqqumiikajaartu mik oqaatigisinnaasarput.

Anori immikkukajaaq ittoq

Anori alla eqqumiitsoq tassaavoq Aner saaq Illernartoq.Jesusip oqaluttaraa, ta mannalu Johannesip Evanngeliuani ta manna atuarsinnaavarput: ”Anorip sammivigiumasani sammivigisar paa. Siorsuppalua tusaasarpat nalulluguli sumit pinersoq sumullu ingerlanersoq. Anersaamit erniusimasoq kinaluunniit ta amaappoq.”

Jesusip anori Anersaaq Illernartumut asser suuppaa. Taanna piteraananilu nigiunngilaq, anoraasuartulli pingaaruteqartorujussuartut ippoq. Piteqqap nukissuani takutissin naasarpai aamma niggeraangat tamarmik maluginiartarunarpaat. Anersaalli Illernar tup taakku tamaasa qaangerujussuarlugit isumaqarpoq malunniuttarlunilu.

Jesusip Anersaaq Illernartoq anorimut, in nermut, imermut tuinnguamullu assersuup paa. Innerup suut ikuallallugit nungutittar pai, erngup imerusuttup imerusunnera qamitittarpaa taannalu aamma ipeerulluta asaffigisinnaavarputtaaq. Anori malugisar parput. Nunatsinni tueqanngingajavippoq.

Nunatsinniittartoq tassaavoq sørgedue-mik ( ”aliasunnerup tuia”) taaneqartartoq, taan nalu qaqutigoorujussuaq Nunatsinni takune qartarpoq. Biibilip tueq Anersaaq Illernar tumut assersuuppaa, tassanilu minguinneq eqqissinerlu pineqarput.

Inuuneqalersitsisoq

Nunarsuarmi anorit pingaarnersaat tas saavoq Anersaaq Illernaroq. Piteraq ajor sinnaasorujussuuvoq. Inuit inuunerannik sequtserisarpoq. Anersaarli Illernartoq akerlianik sapigaqanngilaq. Inuuneqaler sitsisarpoq. Anersaaq Illernartup nuan naarneq pilersittarpaa, eqissititsisarpoq, saammaaseqatigiissitsisarpoq inuunermil lu nittarsaasarluni. Anersaaq Illernartoq ikinngutillusooq ippoq, taassumalu aqqutissaq ajoqersuussutigaa. Ikinngut eqqanniittuartoq.

Upernaaq anoraa sallaatsoq alianaatsorlu nalunngilat. Ukiup qaangiutilernaralusooq malugisarparput nuannaarutigalugulu. Anersaaq Illernartoq tassa taamaappoq. Nutaamik inuuneqalersitsisutut ippoq, Guutimut upperneq, neriunneq asannin nerlu. Inuit akornganni saammaaseqati giinneq pilersarpoq aammami inuit Guutillu akornganni.

Qaaqqusigit Inviter

Inuk kuisikkaangami Anersaaq Illernartumit pulaneqartarpoq. Inuunitsinni ataasiannar

luta kuisittarpugut, kisinnilu inuunerup in gerlanerani arlaleriarujussuarluta Anersaaq Illernartumik inuunitsinnut qaaqqusisin naasarpugut. Taamaasioraangatta ´anori` inuunermik pilersitsisoq ulluinnatsinnut qaaqqusarparput, tamaanimi ajornartorsi uteqartarlutalu anniaateqartaratta. Ulloq qi nulluta Anersaaq Illernartumut ilageqqulluta aallartikkaangatsigu taava assannut sann gisuunut inuunerpullusooq tunniuttarparput paareqqulluta. Qinnut taamaattoq oqumi gaarfigalugu inuunerput ingerlassinnaavar put, allamik pitsaanerusoqanngilaq. •

Fønvinden kommer, når kold luft blæser ud over kanten af isen. Højt oppe fra Ind landsisen strømmer luften nedad. Mens den falder ned, bliver den varmet op. Føn vinden er en kraftig blæst, og når den rammer kysten, får den temperaturen til at stige meget hurtigt. Fønvinden varer kun nogle få timer, men når den kommer, kan man næsten lugte den, fortalte en ven mig.

Mens piteraqen er livsfarlig, så opleves fønvinden bare underlig.

sin tørst i og vaske sig ren. Vind kan mærkes. Duer er der næsten ingen af i Grønland. Den, der er, hedder sørgedue, og det er meget sjældent, den er på be søg. Når Bibelen lader duen være et sym bol på Helligånden, handler det om ren hed og fred.

Skaber liv

Vind kan være ekstrem farlig. Torna doer, orkaner, storm og jetstrømme kan slå mennesker ihjel og rydde landsby er med jorden.

Den 6. februar 1970 blæste den østgrøn landske by Ammassalik næsten i havet. Under den voldsomme piteraq skønner man, at vinden, efter vindmålerens forlis, nåede helt op på 90 m/s med temperaturer ned til -20 ºC. Det var helt forfærdeligt. Som regel blæser det ikke så meget her i Grønland. Der kan være lange perioder med fuldstændig vindstille, hvor havet, søer og fjorde er spejlblanke.

De fleste kender både den farlige piteraq og så den underlige fønvind.

En helt særlig vind En anden vind, der er underlig, kaldes Hel ligånden. Den fortæller Jesus om i Johan nes Evangeliet:

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hø rer den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.”

Jesus sammenligner Helligånden med vind. Det er hverken en piteraq eller føn vind, men det er en vind med enorm be tydning. Piteraqqen skal nok sørge for at vise sine tænder, og fønvinden får de fle ste til at kigge op. Men Helligånden over går dem begge i betydning.

Jesus sammenligner Helligånden med vind, ild, vand og en due. Ild renser og brænder ting op, vand kan man slukke

Den mest betydningsfulde vind på denne jord er Helligånden. Og det er en god vind, fordi den er så livsskabende. Helligånden vil skabe glæde, fred, forsoning og livsud foldelse. Helligånden er som en ven, der viser vej. En ven som altid er tæt på.

Du kender den stille vidunderlige forårs vind. Man fornemmer, at vinteren er ved at være forbi. Sådan er Helligånden. Den kommer med nyt liv, tro på Gud, håb og kærlighed. Den skaber forsoning mellem mennesker og mellem mennesker og Gud.

Inviter

Når et menneske bliver døbt, får man Hel ligånden. Døbes skal man kun én gang, men man har lov til igen og igen at bede Helligånden om at fylde sig. Gør man det, er det den mest livsskabende ’vind’, man inviterer til at være med i sin hverdag, og i sine problemer og smerter. Begynder man sin dag med at bede Helligånden om at være med, kan dagen ikke være lagt i bedre hænder. Den bøn giver medvind. •

Qalulerivik alliartortoq

Suliffeqarfik Qalut Vónin, suliffeqarfis suup Vonin.com -ip ilagaa, taanna ki siartaalluni Nunatsinni qaluleriviuvoq, tas sani kilisaatissat qassutillu assammik sanaat tunisassiarineqartarput. Tamakku saniatigut suliffeqarfiup aalisarnermut atortut assigiinngitsorpassuit, soorlu raajarniutissat, immap naqqani kilisanner mut atortussat, qalut puttasinnaasut, qo orngortuut, innisaasat immikkoortiteriviit, qassutit, ningittakkat, jigger aamma kili sannermi qajuuttaassat tuniniartarpaat. Cuno Jensen Qalut Vóninimi pisortaasoq oqarpoq: ”Pitsaasunik assassorluni sulia nik suliaqarneq ataqqinaatigaarput, qalule rinermi qangaaniilli ilisimasat ingerlate qqittarpavut. Sulisuvut arlalissut namminneerlutik aalisarnerup iluani misi littagaqarluartuupput, taakkulu nammine erlutik nalunngilaat suut ajornartorsiuta asinnaaneri, ajornartorsiutimmi taakku pisisartutta aamma nalunngilaat.”

”Uanga nammineq qilersisinnaananagalu qaluliorsinnaanngilanga, kisianni suliffe qarfik aqulluarsinnaavara aamma inuit tassani sulisut,” isimmilluni quiasuppasil lunilu oqarpoq. Qalut Vonin isertitamini tunisatigut millionilikkaanik kaaviiaarti taqarpoq, taakkulu amerliartuinnavipput. ”Uannut aqutsineq tassaavoq inunnik pik korissunik nersorinninneq. Suliartorneq nuannersuusariaqarpoq. Sulisutsinnit 27-usunit arlalippassuit ukiorpassuarni maani sulipput. Sulisut taarseraatinngil lat.” Cunop oqaatsini ilavai.

Oqaluttuassartaa Historie

Qalut VÓNIN Nunatsinniit Savalimmiuniil lu aallaaveqarpoq. Oqaaseq ´Qalut ´tassa uagut oqaaserput, oqaaserlu Vónin savali mmiormiutut isumaqarpoq neriuut. Vónin tassaasimavoq umiarsuaq savalimmior miunit ingerlatitseqatigiiffimmit Vónini mit 1969-imi aallarniisunit pigineqartoq.

Nunatsinni umiarsuaateqarfiit marluk 1980-imi imminnut suleqatigiilersimapput, taakku Nuummi qalulerivik Qalut aallar nersimavaat. 2001-imi savalimmiuneer sullu Vónin suleqatigiilersimapput, ta amaasilluni suliffeqarfik Qalut VÓNIN aallarnerneqarsimvoq. Suliffeqarfik Nuummi, Sisimiuni, Aasianni Ilulissanilu immikkoortortaqarfeqarpoq. Siullerni ta aneqartuni qaluliorfeqarpoq Ilulissanilu pi siniarfissuaqarpoq, taassumalu umiat siaararsortut pilersugarai. Ullumikkut suliffeqarfissuaq Vónin Canadami, Savali mmiuni, Norgemi, Danmarkimi Nunatsin nilu immikkoortortaqarfeqarpoq.

Qalut asseqanngitsut

Pisiniartartoq kilisannermut atortussanik qalunilluunniit pisariaqartitsippat, taava Cunop sulisuisa pisiniartartoq ataatsi meeqatigissavaat paasiniarlugu sorpiaat pisariaqartinnerai. Oqaloqatigeereernerup kingorna computerikkut titartakkamik pi siniartartoq nassinneqassaaq, taakku qalut titartagaasarput 3D-tut isikkullit, ta amaalioreernerullu kingorna aatsaat as sammik sanallugit aallartinneqartarput. Umiatsianut ataasiakkaanut tulluarsakkat suliat asseqanngitsut tassa taamak suliari neqartarput. Ukiorpassuarni misilittakkat aallaavigalugit umiarsuaaqqallu naalagaat qanimut suleqatigalugit tunngaviusumik nioqqutissiat pikkorissutsimik takutitsisut suliarineqartarput.

Atoqqiineq nunarsuarmilu anguniakkat

Suliffeqarfiup FN-ip nunarsuarmi angunia gaanut, tassa anguniagaq 14 imarmi inuu nermik imalimmut suleqataarusuppoq, tas sa nuanarsuup imartaasa ataannarsinnaanerannut taakkulu isumal luutitut ataavarsinnaanerannut tunnga sumut. Taamaattumik aalisartut qalut ator luareernikut utertittarpaat qassutinillu

nutaanik utertiffigineqartarlutik, tamanna Aasianni, Sisimiuni, Nuummi Ilulissanilu pisarpoq, utertisinerup kingorna Qalut Vó nin ip suliassartai suliarisarpai soorlu umi arsuakkoortinnissaat isumagisarlugit, im mikkoortiterneri il.il. Atoqqiisarnermi pineqarput nipisanniutit, saarulliit qaleral lillu qassutaat. Containerit siulliit qassutiku nik imallit Estlandiliaaneqarput, tassani qi miat qassutillu immikkoortiterneqartarput. Qassutit Kinamut ingerlateqqinneqartarput, tassani granulatiliarineqartarput nioqqutis sanullu allanut suliarineqartarlutik. Qimialli qassutissanut nutaanut atoqqinneqartarput.

Vodbinderi i vækst

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Umiarsuarnit angisuunit kilisaatit Qalut Vóninimut tunniunneqartarput, tassani ingutserneqartarput Danmarkimullu in gerlateqqinneqarlutik, tassani , granula tiliarineqartarput aamma allanullu ni oqqutissiarineqarlutik, tamakku soorlu makkuusinnaapput: pequtit, qaannat aamma kuffertit.

Nunatsinnut angerlarput

Cuno Jensenip aalisarneq misilittagaqarfi givaa, tamannali taamaallaat allatigoor poq. Cunop aataava ukiuni 50-ini aalisar tuusimavoq, ernra Ivik kalaallit

kilisaataanni aquttuuvoq, taassumalu sa kia aamma aalisartuulluni.

Meeraallunili aalisartut illoqarfianni Thybo rønimi Danmarkimiittumi avatangiisini ta amaattuni peroriartorsimavoq. Meeqqat atuarfianni atuareerami niuernermik ilinni arfimmi atuarsimavoq, tassanereeramilu umiarsuup taquassaanik allanillu nioqqute qartartumi pisiniarfimmi ilinniartuusimallu ni. Umiarsuit taquaasaminnik pisiniaraanga ta suut tamarmik ajunngilluinnartumik naammassineqartartussaapput, taamaasillu nilu ataqatiggiissaarineq ilikkarluarsimavaa.

Ukioq 1983 allarluinnarmik misigisaqarusul luni Nunatsinnut suliffissarsiorsimavoq. Ni uertumi sulilersimavoq. Ukioq 1987 katippoq 1989-imilu Danmarkimut uteqqissimalluni. ”Paasivarput ilaqutariijulluta uatsinnut Kalaallit Nunaanniinneq ajunnginnerujus suusoq, taamaattumik Nuummut ANGER LARLUTA nuuppugut.”

Assigiingitsuni suleqqaariarluni Cuno uki ut qulit matuma siorna VÓNINimi suliler poq.

Cuno Jensen Qalut Vóninimi pisortaasoq Oqarpoq / Direktør Cuno Jensen

Firmaet Qalut Vónin, der er en del af kon cernen Vonin.com, er det eneste vodbin deri i Grønland, der producerer håndlave de trawl og net. Desuden sælger firmaet et sortiment af fiskeredskaber, blandt an det rejetrawl, bundtrawl, flydetrawl, ruser, sorteringsriste, garn, langliner, jigger og trawlskovle.

Cuno Jensen er direktør i Qalut Vónin: ”Vi sætter en ære i at lave et godt håndværk og i at videreføre den gamle vodbindertra dition. Mange af vores medarbejdere har selv stor erfaring med fiskeri og kan der for sætte sig ind i de udfordringer, vores kunder står overfor.”

”Jeg kan ikke slå en knude eller binde vod, men jeg kan styre en butik og lede men nesker,” siger han med et glimt i øjet. Qalut Vonin har en stigende millionom sætning.

”Ledelse for mig er at anerkende folk, der gør det godt. Det skal være fedt at gå på arbejde. Mange af de 27 medarbejdere har været her i en del år. Der er ikke så stor udskiftning.” tilføjer han.

Historie

Qalut Vónin har rødder i både Grønland og Færøerne. Qalut er det grønlandske ord for trawl, og Vónin betyder håbet på fær øsk. Vónin var navnet på det skib, der var ejet af de færøske grundlæggere af selska bet Vónin i 1969. I Grønland gik to rederi er i 1980 sammen for at danne vodbinde riet Qalut Nuuk. I 2001 blev der indgået samarbejde med det færøske Vónin, og derved blev Qalut Vónin dannet. Virksom heden har afdelinger i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. De første tre steder er der trawlbinderier, og i Ilulissat er der en stor butik, som forsyner jolleflåden. I dag er selskabet Vónin afdelinger i Canada, Færøerne, Norge, Danmark og Grønland.

Unika trawl Når en kunde har brug for et trawl eller net, tager en af Cunos medarbejdere et møde med kunden for at finde ud af helt præcis, hvad der er behov for. Efterfølgen de modtager kunden en computeranime ret 3-D specialdesignet version af det nye trawl, inden virksomheden går i gang med håndarbejdet. Netop unika måden at ar bejde på giver specialiserede produkter,

som er ”skræddersyet” til det enkelte far tøj. Mange års erfaring og tæt samarbejde med skippere er basis for at levere et pro fessionelt produkt.

Genbrug og verdensmål

Virksomheden vil arbejde for et af FN’s verdensmål, mål 14 om livet i havet, som handler om at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Derfor kan fiskerne indlevere deres garn og få dem retur med nyt net, når de afle verer nedslidte garn i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Ilulissat, hvorefter Qalut Vónin ordner det praktiske med garnene, afskib ning, adskillelse af liner og garn. Gen brugssystemet gælder stenbider-, torskeog hellefisk-garn. De første containere med kasserede garn er fragtet til Estland, hvor liner og net adskilles. Nettene bliver derefter sendt videre til Kina, hvor de bli ver omdannet til granulat og genbruges i en ny produktion. Linerne derimod kan genbruges til nye garn.

Trawlnet fra de store skibe bliver indleve ret hos Qalut Vónin, hvor de bliver skilt og derefter sendt videre til Danmark. Her bli ver de omdannet til granulat og genbruges i en ny produktion af alskens varer såsom møbler, kajakker og kufferter.

Hjem er Grønland

Cuno Jensen har erfaring med fiskeri, men kun via andre. Hans bedstefar var fisker i 50 år, hans søn Ivik er styrmand på en grønlandsk trawler, og hans svigerfar var fisker.

Fra barnsben i fiskerbyen Thyborøn i Dan mark er han vokset op i miljøet. Han gik i folkeskole og handelsskole, kom i lære i en skibshandel med meget forskelligt. Når fiskerne skulle proviantere, skulle det være i orden, og han lærte at sætte alting i system. I 1983 søgte han arbejde i Grøn land for at prøve noget helt andet. Der fik han job hos en købmand. Han blev gift i 1987 og rejste til Danmark igen i 1989.

”Vi fandt ud af, at vi havde det bedst som familie i Grønland, og derfor flyttede vi HJEM til Nuuk.”

Han arbejdede forskellige steder, inden han for 10 år siden kom til Vónin.

Tassa eqqorluartumik suliaq. / Det er håndværk med stor præcision.

Aarlerigaangama Guutimut qinusarpunga

K irsten Dahl Hotel Sømami/ Aasianni sømandshjemmimi ig gavimmi pisortatut sulivoq Ukiut aqqaneq-marluk Aasianni nunaqarpoq Nuka Dahlilu uigaa, taanna ukiorpassuarni aalisar tuuvoq. Nuka 14-inik ukioqarlunili umiartulersimavoq. Ukiut 38-t kingulliit kilisaatini inuttaasarpoq, aquttuulluni aamma Yacht skipper af 3. graditut sulilluni. Kirstenip angutaa ukiut 60-it sin nerlugit aalisartuusimavoq, taamaattumik avataasiortumik ue qarnerup misigissutsit suut pilersittarnerai nalunngilluarpaa, aamma qilersorsimanngitsutut misigisimaneq aarlerinerillu piler sinneqartartut ilisimaarai.

”Nuka kilisaassuarnut ilaalluni angalagaangami qaammatit 2-4 pe qanngissinnaasarpoq, piffissamilu tassani uanga nammineq sunis sara aalajertarpara. Suliffimma saniatigut panigut marluk paaris arpakka, tamanna ajunngilluartumik ingerlasarpoq, naak ilaanni suliassaqartaraluaqalunga. Maannakkut Nuka uummalluler nikuuvoq, taamaattumik sivisunerpaamik ullut tallimat taamaal laat mulusarpoq. Angerlarsimagajuttunngornikuuvoq taamaattu millu maannakkut aamma taasuma isumai usaasariaqartalerpakka! Assortuunneq ajorpugut, kisianni sulluunniit oqaloqatigiissutigis arpagut – siornatigut annermik meeqqatta perorsarnerinut tunn gasuusarput. Isumaqarpunga Nukap oqaatsikka tusarnaarnerusa rai, ” illarluni oqarpoq, uinilu enernertut paarisassatut eqqartorlugu. Panii ullumikkut 15-inik 23-nillu ukioqarput. Nukar leq ukiut marluk Danmarkimi efterskolemi atuarpoq angajullerlu Nuummi ilinniartitsisumut atuarluni.

Kirstenikkut Nukalu ukiorpassuarni aappariipput, Kirstenillu uimi avataasiortuunera misigisaqarfiginikuugaluaqalugu ilaaneeriarluni ajunnginnersoq eqqarsaatigileraangamiuk aarleri lersarpoq: ”Aarlerigaangama oqaloqatigiissutigisarparput. Nuka oqartarpoq ajutoornissaa aarlerissutigisassanngikkiga. Imminut tamatuminnga ilinniartinniartarpunga. Ilami avataaniilluni ajutuussagaluarpat uanga ikiorsinnaannglara. Guutimut qinusar punga paareqqullugu. Taava suut tamarmik oqinnerulersutut mi sinnartarput. Qujanartumillu maannamut avataaniittilluni suli ajutoornikuunngilaq.”

•

K irsten Dahl arbejder som køkkenleder på Hotel Søma/ sø mandshjemmet i Aasiaat. Hun har boet i Aasiaat i 12 år og er gift med Nuka Dahl, der har været fisker i mange år. Han var 14 år, da han begyndte at sejle. De seneste 38 år har han arbejdet på trawlere, blandt andet som styrmand og yachtskipper af 3. grad. Hendes far var fisker i mere en 60 år, så hun kender følelsen af at have en mand til søs og den frihed, men også bekymring, det kan føre med sig.

”Når Nuka sejlede og var væk på de store trawlere i 2-4 måneder, kunne jeg gøre, hvad jeg ville. Ved siden af mit arbejde skulle jeg passe vores to døtre, hvilket gik fint, selv om der var nok at lave. Nu, efter at Nuka er blevet hjertepatient, er han højst til søs fem dage ad gangen. Han er ofte hjemme, og så skal jeg jo også tage hensyn til hans mening! Vi skændes ikke, men vi diskuterer – tidli gere var det især om børneopdragelse. Han lytter nok mere til mig end omvendt,” griner hun, mens hun omtaler ham som en søn, der skal passes. I dag er deres døtre 15 og 23 år. Den yngste har været to år på efterskole i Danmark, den ældste læser til lærer i Nuuk.

Selv om de har været gift i mange år og Kirsten har et livs erfaring i, at manden er til søs, kan man jo godt blive bekymret af og til, om han er okay: ”Vi plejer at snakke om det, når jeg er bekymret. Nuka siger, at jeg ikke skal bekymre mig om, at han kommer til skade. Det har jeg prøvet at lære mig selv. At jeg ikke skal bekymre mig, for jeg kan jo heller ikke hjælpe ham, når han er på havet. Jeg beder til Gud om, at han må passe på ham. Da bliver det nemmere for mig. Heldigvis er han ikke komme til skade derude.”

Når jeg er bekymret, beder jeg til Gud

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Kirsten Dahl

Kaptajn Kaaleeraq

Raajarniat / På jagt efter rejer

Umiarsuup naalagaa Kaaleeraq 2001-imili umiartulerpoq, ukiorlu 2007-imiit naalakkersuisarfimmiilersimal luni. Uani kilisaammi raajarniummi OW MZimi inuttat arfiniliupput.Ulluni 2-niik 5-nut mulusarput, avammullu 30-niit 50 sømilinut ingerlaartarlutik, nalingin naasumik angalaneq tamanna nalunaaqut tap akunnerinik 5-6 -nik sivisussuseqar tarpoq.

Kilisaatip raajat 60 tonsit usisinnaavai, ta akku karsinut 60 kg – kaarlugit poortor neqartarput. Soorunami sumi kilisannis saq pitsaanerunersoq assigiinneq ajorpoq. Nalunartarpormi raajat sumiinnersut. ”Ukioq kaajallangajavillugu angalasin naasarpugut, ukiorli manna ukiorluusi maqaaq qaammatillu ataatsip missaani umiarsualivimmiittariaqarsimavugut,” Kaaleeraq oqaluttuarpoq, taanna ulloq un nuarlu sulijuartuuvoq, nalunngilaalu mia nersortussaalluni.

Kaaleeraq nunaqarfiliartaatini umiar suaaqqaniissimagaluarpoq, taakkunanili umiartorneq naammaannarisimavaa. Umi arsuit arlallit misilittagaqarfigai unali kili saat suliffigissallugu assut nuannarivaa.

”Kilisaammi atortut assut oqimaatsuup put, taakkulu paarilluarneqartuartussaap put ajunnginnissaallu pingaaruteqaqaluni. Ilami paarisassat amerlaqaat: Inuttat, raajat, atortut. Eqeersimaarlutalu misissor tuartussaavugut.”

forskelligt, hvor det er godt at fiske. Hvor rejerne er.

”Vi kan næsten sejle hele året, men vinte ren har været hård, og vi har måtte ligge ved kaj en måned,” fortæller Kaaleeraq, der på job er aktiv døgnet rundt. Han er opmærksom på at være forsigtig. Han har sejlet med bygdeskibene, men de var for kedelige for ham. For lidt udfor drende. Han har erfaring fra flere forskel lige skibe, men kan godt lide at arbejde på trawleren her.

•

Ikuallattumi ikiusimaneq Marsimi 2021-mi OWMZ-imiittuulluni pis sanganarpallaalersimagaluarpoq, tassami Kaaleeqqap inuttanik kilisaammiit ”Polar Aassik” – meersunik annaassiniaqataasi mavoq, taanna ikuallalluni aamaartuin nanngorsimavoq inuttallu OWMZ-imut nuunneqartariaqarsimapput. Tamanna qu janartumik iluatsilluarpoq. Angallatit arlal lit ikiuupput ”Polar Aassik”-miittullu ta marmik qujanartumik annaanneqarput.

Kaptajn Kaaleeraq har sejlet siden 2001 og stået på broen siden 2007. Her på reje trawleren OWMZ er de seks mand ombord. De er ude fra 2-5 dage og sejler ofte 30-50 sømil ud, hvilket typisk tager 5-6 timer.

Trawleren kan have 60 ton rejer med, som pakkes i 60 kg-kasser. Det er naturligt nok

”Vi har meget tungt udstyr, som man altid skal passe på, og som man skal være sik ker på virker. Der er nu meget at passe på: Besætning, rejer, udstyr. Man skal være vågen og opmærksom.”

Hjalp ved brand

I marts 2021 var det næsten for spænden de at være ombord på OWMZ, da Kaaleeraq måtte hjælpe med at redde be sætningen fra ”Polar Aassik” - en bræn dende og rødglødende trawler - over på OWMZ. Det lykkedes heldigvis. Flere far tøjer hjalp til, og alle ombordværende på ”Polar Aassik” blev reddet. •

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer