Fjernvarmen nr 9 2010 by Danske Specialmedier

9/2010

fjernvarmen Sommerskole med fjernvarme p책 skemaet Halv pris til lavenergihuse

side 14

side 10

El-styringer og SRO-anlæg

Kontrol af højspændingsbryder

Nødstrømsanlæg

SRO-anlæg

Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. • El-tavler • El-installationer • Frekvensomformere • El-kedler • Nødstrømsanlæg • UPS-anlæg

Kærvej 19 6731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk

• PLC-styringer • SRO-anlæg • Prognoseprogram • Fjernkontrol via radio eller Internet

• Vagt- og serviceaftaler • Telefonsupport • Vagtudkald hele døgnet, hele året • Erfaring med fyringsteknik og fjernvarme

Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.

Tjæreborg Industri FJERNVARME • ENERGI • BETON

- en stabil og troværdig samarbejdspartner!

L E D E R Fjernvarme – en god forretning

Fjernvarmen ISSN 0106-6234

NR. 9, september 2010, 49. ÅRGANG Oplag: 3.900 Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. UDGIVER Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax. 75 52 89 62 www.danskfjernvarme.dk ANSVARSHAVENDE OVER FOR PRESSELOVEN Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk annoncer Informationssekretær Jytte Hensen jh@danskfjernvarme.dk Abonnement 680 kr. årligt ekskl. moms Til udlandet 810 kr. årligt inkl. forsendelse Medlem af Dansk Fagpresse Tryk Clausen Offset Cikorievej 20 5220 Odense SØ

Deltagerne i sommerskolen var studerende fra 12 forskellige lande. De besøgte blandt andet affaldsforbrændingen i Lisbjerg ved Århus. Foto: Thomas Yde.

Er fjernvarme en god forretning? Ja, for det er godt for miljøet og dermed godt for os alle. Men det er ikke et forretningsområde, en ekstern ejer kan tjene penge på. Siden varmeforsyningslovens start har fjernvarmesektoren været reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder, at leverandøren af fjernvarme kan få dækket de nødvendige omkostninger, men ikke tjene penge på varmen. Kun for enkelte områder som biogas og anden vedvarende energi er det muligt at indregne et overskud. Det økonomiske princip har sørget for, at fjernvarme er en god forrentning for forbrugerne, uanset om de er andelshavere eller køber varmen fra en ekstern leverandør. I de kommende år vil både el og varme i stadig højere grad blive produceret på vedvarende energikilder. Det koster i nogle tilfælde lidt mere end de traditionelle energikilder. Og det vil helt sikkert ikke være omkostningsfrit at omstille hele vores energisektor til at være uafhængig af fossile brændsler. Spørgsmålet er så bare, hvordan de omkostninger skal betales. Mange aktører på energimarkedet spørger, om ikke hvile-i-sigselv princippet er en forældet regulering af en beskyttet sektor. Som eksempel på, at nogle opfatter hvile-i-sig-selv som et snærende bånd, der hindrer udvikling og omstilling, har vi lige set et forslag om, at biogasanlæg skal have mulighed for at blive fritaget fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Den almindelige opfattelse af økonomisk effektivitet er, at det frie marked giver den mest optimale løsning. Det er i mange tilfælde et godt og sundt princip, men når det gælder varmeområdet, er det ikke er fornuftigt at lade de frie kræfter råde. Her påvirker brugen af begrænsede ressourcer vores fælles miljø, samtidig med at der er tale om et område, hvor investeringshorisonten er længere end den tid, en person bor det samme sted. Derfor kan vi ikke overlade det til den enkelte forbruger at vælge opvarmningsform ud fra den pris, de kan skaffe varmen til. Gjorde vi det, ville Danmark ikke være det foregangsland for høj energieffektivitet, som det er i dag. Danskerne er verdensmestre i at udnytte energien fra kraftvarmeproduktion, overskudsvarme, industrien, forbrænding og VE. Alt sammen, fordi der er truffet en politisk beslutning om at udnytte energien i kollektive systemer. Dansk Fjernvarme ser ikke hvile-i-sig-selv som et urørligt reguleringsprincip. Men hvis det skal ændres, er det helt afgørende, at vi ikke går på kompromis med de grundlæggende hensyn til miljøet og til forbrugerne. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at vi får analyseret, om der er behov for større eller mindre ændringer i den økonomiske regulering. En udredning vil give et solidt grundlag for politiske tiltag, så de ikke sker uden omtanke for helheden. Det skal stadig være en god forretning for miljøet og fjernvarmeforbrugerne at få fjernvarme.

I n dh o ld 6

Mød Klimakommissionen på årets energipolitiske konference

Vi vil gerne være med til at ændre verden

Sommerskole med fjernvarme på skemaet

Halv pris til lavenergihuse

BR10 rummer store fordele for fjernvarmen

Halmvarme fra Nexø på vej til Balka og Snogebæk

Erhvervs-ph.d. og AAU-studerende effektiviserer dansk fjernvarme

Den regnskabsmæssige behandling af ledningsnettet

Om halvandet år har Sønderborg geotermisk varme

Stort fjernvarmeprojekt på vej til Køge

Kunders huse sat under lup i Århus

Brændsel til el eller varme

Landet rundt

Navne

s i d e

1 0

s i d e

1 8

s i d e

2 8

s i d e

4 0

MED ET ANLÆG FRA JUSTSEN FÅR MAN

FRIT BRÆNDSELSVALG PÅ BIOMASSE

Den moderne verden er i stadig udvikling. En udvikling, der kræver mere og mere energi og ikke mindst en stadig bedre udnyttelse af de ressourcer, vi har til rådighed. Justsen designer, producerer og idriftsætter kedelanlæg fra 500 kW til 20 MW. Vi er med fremme i forreste række i udviklingen af teknologisk avancerede løsninger. Det unikke vandkølede bevægelige ristesystem sikrer ikke blot et frit biobrændselsvalg inden investeringen foretages, men i hele systemets levetid, da både brændsler med lav og høj brændværdi kan anvendes efter mindre justeringer. Vor veludbyggede serviceorganisation, med 3 afdelinger i Danmark, garanterer vore kunder en driftsikkerhed langt ud over det normale.

Referencer i Danmark Haderslev Fjernvarme Helsingør Fjernvarmeforsyning Ansager Varmeværk Bøvling Varmeværk Glamsbjerg Varmeværk Lem Varmeværk Nykøbing Sjælland Varmeværk Kibæk Varmeværk Ringe Fjernvarme Jelling Varmeværk Hjordkær Fjernvarme Lilleheden Hirtshals Blåhøj Energiselskab Snertinge Særslev, Føllenslev Energiselskab Bækmarksbro Fjernvarme

Sådan er vi skruet sammen hos Justsen. Vi har for længst koblet os på den mest avancerede teknologi, men samtidig fastholder vi de klassiske dyder: tillid og loyalitet.

Under opførelse i Danmark Østbirk Varmeværk Sdr. Omme Varmeværk Bredebro Varmeværk DONG Energy – Masnedø

ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A. Justsen installerer i samarbejde med Tjæreborg Industri p.t. et nyt 4 MW kedelanlæg for Østbirk Varmeværk. Det nye anlæg skal fungere som grundlastkedel for Østbirk Varmeværks 582 forbrugere. Som brændsel anvendes fugtigt skovflis, bark og andre typer biomasse. Kedelanlægget er udstyret med indbygget economiser, vandkølet bevægeligt ristesystem, askeredler samt røggaskondenseringsanlæg for optimering af anlæggets virkningsgrad. Østbirk Varmeværk har valgt en driftssikker løsning med minimering af omkostninger til vedligehold. Læs mere om Østbirk Varmeværk og Justsen Energiteknik på www.ostbirk-varmevaerk.dk og www.justsen.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Mød Klimakommissionen på årets energipolitiske konference Klimakommissionens anbefalinger til regeringen præsenteres på årets energipolitiske konference, der finder sted torsdag den 30. september og fredag den 1. oktober.

Konference

passe varmeproduktion og leverancer efter de politiske rammer, som udstikkes. Et af regeringens væsentlige ønsker er at sikre Danmarks høje forsyningssikkerhed. Denne udfordring bliver belyst fra flere vinkler, både med indlæg fra klima- og energiminister Lykke Friis og fra en sikkerhedspolitisk forsker, der vil skitsere fælles snitflader mellem sikkerhedspolitik og energiforsyningssikkerhed.

Af afdelingsleder Lone Hansen, Dansk Fjernvarme

De sidste par år er mange politiske drøftelser blevet afsluttet med ordene: ”Vi afventer Klimakommissionens rapport til september 2010”. Men nu er det slut med den undskyldning. På årets energipolitiske konference, arrangeret af Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, vil kommissionens formand Katherine Richardson, præsentere Klimakommissionens anbefalinger til regeringen, og det er blot to dage efter, at rapporten er blevet offentliggjort. Klimakommissionen, der består af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi, blev i 2008 bedt om at give sit bud på, ”anden generation af klimapolitiske instrumenter i fremtidens energipolitik”. Det tager udgangspunkt i regeringens vision om, at Danmark på sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændsler. Kommissionen skal komme med et konkret bud på, hvordan visionen kan blive til virkelighed, og det skal ske samtidig med, at en række ønsker er opfyldt: • Reduktion i udledning af drivhus gasserne • Øget energieffektivitet • Fortsat høj forsyningssikkerhed • Samfundsøkonomisk omkostnings effektivitet • Fremme erhvervslivets internatio nale konkurrenceevne • Miljømæssig bæredygtig udvikling.

Klimakommissionens formand, Katherine Richardson, deltager i konferencen.

Den politiske opposition, repræsenteret ved Helle Thorning-Schmidt, vil veje kommissionens anbefalinger i forhold til oppositionens ønsker til den fremtidige energipolitik. Også energivirksomhederne får lejlighed til at give deres reaktioner på klimakommissionens anbefalinger. Anbefalingerne til regeringen kan nemlig få direkte betydning for, hvordan vi i fremtiden skal opvarme vores boliger. Derfor er rapporten højaktuel og relevant for mange, ikke mindst fjernvarmeværkerne, der skal ind-

Fakta

• Årets energipolitiske konference er arrangeret af Dansk Energi og Dansk Fjernvarme • Konferencen afholdes fra torsdag den 30. september kl. 9.30 til fredag den 1. oktober kl. 12.45 • Adressen er Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K.

Afslutningen på årets energikonference bliver markeret med en bred energipolitisk debat, hvor medlemmer af Energipolitisk Udvalg vil orientere om deres respektive forventninger til den kommende energipolitiske aftale. Den nuværende aftale blev indgået i februar 2008 og gælder til 2011. Et af aftalepunkterne i 2008 var, at parterne inden udgangen af 2010 skal drøfte konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2011. På konferencen bliver der lejlighed til at høre partiernes holdninger og konkrete aftaleønsker til den fremtidige energipolitiske ramme, og politikerne bliver udfordret af repræsentanter fra energisektoren. Med så mange aktuelle punkter i energipolitikken er det valgt, at konferencen løber over to dage med start torsdag den 30. september. På konferencen vil der være rig lejlighed til at blive opdateret på de helt aktuelle energipolitiske emner og der er også en mulighed for at være med til at præge debatten. lh@danskfjernvarme.dk

www.danskfjernvarme.dk

DIT DIT KRAFTVARMEVÆRK KRAFTVARMEVÆRK Et skybrud i Norge, med retning mod Danmark Et skybrud i Norge, med retning mod Danmark

Råvaremarkedet Råvaremarkedet

Prisen på CO2 Prisen på CO2

Spekulanter med store planer Spekulanter med store planer

Vi har overblikket på el-markedet. Derfor kan vi optimere dit indtjeningspotentiale. Vi har overblikket på el-markedet. Derfor kan vi optimere dit indtjeningspotentiale. Det kræver de rigtige værktøjer, at gennemskue det nok mest komplicerede marked i verden. Vi har dem.

Det kræver de rigtige værktøjer, at gennemskue det nok mest komplicerede marked i verden. Vi har dem. Ring til Søren Ryggaard på 99 39 58 12 og hør mere om de økonomiske fordele det indebærer for din produktion. Ring til Søren Ryggaard på 99 39 58 12 og hør mere om de økonomiske fordele det indebærer for din produktion. Skelagervej 1 | 9000 Aalborg | www.neas.dk | info@neas.dk Skelagervej 1 | 9000 Aalborg | www.neas.dk | info@neas.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Vi vil gerne være med til at ændre verden Sekretariatschef i Center for Energibesparelser, Henrik Teglgaard Lund, vil samarbejde med fjernvarmen om at opnå energibesparelser hos forbrugerne.

Energibesparelser

Af journalist Lone Völcker, Dansk Fjernvarme

Mens det meste af Danmark var på sommerferie, tog Henrik Teglgaard Lund fat på sit nye job som sekretariatschef i Center for Energibesparelser, der har adresse i Amaliegade tæt på Københavns Havn. Center for Energibesparelser afløste i foråret Elsparefonden, der i mange år har fået os til at spare på strømmen ved at droppe computerens standbyfunktion og købe A+ mærkede køleskabe. Folketinget besluttede sidste år, at indsatsområdet skulle udvides fra el til alle former for energi. Da Elsparefonden i den forbindelse skulle omdannes til Center for Energibesparelser, valgte fondens sekretariatschef, Göran Wilke, at trække sig for at give plads til nye kræfter. De kom fra forbrugermagasinet Tænk, hvor Henrik Teglgaard Lund de sidste otte år har stået i spidsen for Tænks testlaboratorium, der gennemfører forbrugerundersøgelser af alt fra barnevogne til fladskærme. Han betegner sit nye arbejde som drømmejobbet, der giver ham mulighed for at kombinere teknisk viden med kommunikation og samtidig vende tilbage til energibranchen, hvor han tidligere har været ansat. - Fælles for mit nuværende og mit tidligere job er, at det handler om at være forbrugernes uafhængige vagthund. Arbejdet sker på forbrugernes præmisser, og man skal kunne sætte sig ind i forbrugernes behov.

www.danskfjernvarme.dk

- Vi skal have fokus på både løsninger og barrierer for energibesparelser, siger sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund, Center for Energibesparelser. Foto: Kristian Holm.

Mærkningsordning Selv om Elsparefonden ikke eksisterer længere, fortsætter nogle af fondens aktiviteter. - Center for Energibesparelser skal

udvikle nye initiativer, men der er mange gode ting fra Elsparefonden, som det er naturligt at videreføre. Den direkte tilgang til markedet med fokus på de bedste produkter har været en

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

stor succes, og den linje vil vi fortsætte. Eksempelvis med vinduer, døre og andre produkter, der har indflydelse på, hvor stort energiforbruget er, siger Henrik Teglgaard Lund. Han forklarer, at centret vil finde frem til de mest energieffektive produkter og lave en aftale med producenter og leverandører om at fremhæve produktet med energisparemærket. Ordningen giver fokus på de udvalgte produkter, men indebærer også, at der stilles skrappe krav til producenterne for at sikre, at de holder det høje niveau.

Effektiv kampagneorganisation Samtidig med, at Center for Energibesparelser lige nu tilpasser de kendte aktiviteter som mærkningsordningen til det udvidede område, arbejdes der med en strategi for centrets aktiviteter fra 2011. - I forbindelse med den nye strategi er vi nødt til gå tilbage og se på det hele forfra. Vi har samme budget som Elsparefonden, men et langt større indsatsområde. Derfor må vi prioritere skarpt og fokusere på vores primære opgave, nemlig at være en supereffektiv kampagneorganisation. - Vi skal ikke opfylde en energispareramme som energiselskaberne, men vi har et overordnet mål om at skabe de størst mulige energibesparelser. Derfor er det oplagt, at fjernvarmebranchen og Center for Energibesparelser arbejder sammen, mener Henrik Teglgaard Lund.

Brug kampagnerne Han opfordrer fjernvarmeværkerne til aktivt at bruge de kampagner, Center for Energibesparelser gennemfører. - Den første landsdækkende kam-

pagne, som præsenteres i foråret, handler om energiforbedringer i bygninger, og den er et godt eksempel på, hvordan vi kan bruge hinanden. Vi vil udarbejde beregningsværktøjer, som forbrugerne kan få adgang til via fjernvarmeværkets hjemmeside. Henrik Teglgaard Lund forklarer, at forårets kampagne vil indeholde en række elementer, som kan vejlede forbrugerne, når de skal beslutte sig for en eventuel energibesparelse. - Mange har et ønske om at være mere klimavenlige og det er vores opgave at synliggøre de muligheder, der er, for at spare på energiforbruget. Vi ved, at der er et stort sparepotentiale, ikke mindst fra opvarmning, men det er op til forbrugeren at træffe beslutningen om, hvad der skal gøres.

Min e-bolig I forbindelse med kampagnen vil Center for Energibesparelsers hjemmeside give råd og vejledning. En ny udvidet version af min e-bolig bliver rygraden i hjemmesiden. Her

Fakta

Henrik Teglgaard Lund er uddannet civilingeniør. Han kommer fra et job som testchef hos Tænk. Tidligere har han i en årrække arbejdet som projektingeniør og projektleder i COWI. Han har været energikonsulent i Dansk Industri og arbejdede i en periode som effektiviseringsekspert i Europakommissionen i Bruxelles.

kan forbrugerne se, hvilke sparemuligheder, der er i netop deres hus. Ved at indtaste relevante oplysninger om huset, kan de få et samlet billede af projektet, herunder økonomien i det.

Energitilstand på forsiden Henrik Teglgaard Lund ser mange muligheder for at få mere opmærksomhed om boligers energiforbrug. En af dem er de tilstandsrapporter, der udarbejdes i forbindelse med hussalg. - Vi drømmer om, at husets energitilstand kommer på forsiden af tilstandsrapporten sammen med en prioriteret indsatsliste over energiforbedringer, der kan få huset op i en bedre energiklasse. Det er meget vigtigt, at energitilstanden ikke opfattes som noget statisk, men tværtimod som en faktor, man kan gøre noget ved, og som får indflydelse på husets salgspris, mener sekretariatschefen.

Fjernvarmen kan bidrage Han er overbevist om, at fjernvarmeværkerne kan bidrage med gode forslag til forbedringer, fordi de kender forbrugerne godt og derfor kan synliggøre forbrug og muligheder for effektivisering. - Det er oplagt, at når der er et kollektivt varmesystem, så bruger man det frem for en individuel løsning. Men I skal være med til at gøre det rigtig nemt at have et godt fjernvarmeanlæg. Vi har et fælles ansvar for at få tingene til at ske. Derfor skal Center for Energibesparelser og Dansk Fjernvarme være i tæt dialog. - Vi skal opleve, at både I og vi bliver styrket af samarbejdet, siger Henrik Teglgaard Lund. lv@danskfjernvarme.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Sommerskole med fjernvarme på skemaet 17 udenlandske studerende havde sat hinanden stævne på Djursland for at lære mere om fjernvarme. Stort engagement og højt humør har kendetegnet stemningen.

Sommerskole

Af journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme

var en glimrende chance for at hælde viden indenbords.

Hvad sker der med slaggen? Hvad er temperaturen på røggassen? Hvor meget tryk er der på dampen? Besøgsleder Hanne Rasmussen fra AffaldVarme Århus’ affaldsforbrænding i Lisbjerg fik hænderne fulde, da 17 udenlandske studerende var på besøg som et led i en international sommerskole om fjernvarme. Spørgsmålene var mange og detaljerede fra flokken af unge ingeniørstuderende, der helt tydeligt ikke kun var i Danmark for at nyde sommeren og knytte nye venskaber; men også for at suge så meget faglig viden om fjernvarme til sig som muligt. Og besøget på affaldsforbrændingen

Kort forinden var bussen ankommet fra Fulgsøcentret på Djursland, der var base for sommerskolen. Her havde deltagerne brugt de første tre dages skolegang på at høre forskellige faglige indlæg om fjernvarme og beslægtede emner, eksempelvis varmeplanlægning, fjernkøling, biomasse og kraftvarmeproduktion. Dimensionering, projektering og etablering af ledninger har også været på programmet, og endelig har deltagerne fået undervisning i, hvordan man får gode resultater i gruppearbejde - en arbejdsform, mange af de udenlandske gæster ikke har prøvet før.

Debat og digitalkameraer Efter tre dage på skolebænken, med blikket rettet mod tavlen, var de unge klar til at se, høre og røre virkeligheden. På sommerskolens program var blandt andet besøg på Studstrupværket og ture i ”marken” for at se på distributionssystemet. Men først gjaldt det altså det sted, hvor århusianernes affald ender i flammer og bliver til fjernvarme og el. Hanne Rasmussen præsenterede værket i hovedtræk, hvilket flere gange gav anledning til uddybende eller opklarende spørgsmål fra forsamlingen, der tydeligvis havde læst på lektien hjemmefra. Eksempelvis vakte det opmærksomhed og udløste et ”wow” fra nogle af tilhørerne, at affaldsforbrændingen kan udnytte energien så godt, at røgtemperaturen kommer helt ned på 60 grader. Delt i to hold begav forsamlingen sig rundt på værket, og på intet tidspunkt standsede den konstante strøm af spørgsmål. Samtidig blev de medbragte digitalkameraer fundet frem fra lommerne og flittigt brugt på rundturen. Både til seriøse billeder af udstyr og detaljer på værket og til mere turist-agtige billeder. Selvom der er tale om sommerskole, så er det vel ikke forbudt at have det sjovt samtidig?

En sommer i Danmark

Detaljerne blev flittigt studeret og diskuteret, da de unge ingeniørstuderende besøgte AffaldVarme Århus’ affaldsforbrænding i Lisbjerg. Foto: Thomas Yde.

www.danskfjernvarme.dk

De 17 unge, der har valgt at bruge to uger af deres sommerferie i Danmark, kommer fra 12 forskellige lande. Så forskellige steder som Litauen, Tyskland, Italien og Tyrkiet er blandt de repræsenterede nationer.

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

17 ingeniørstuderende fra 12 lande deltog i sommerskolen. Gruppen besøgte blandt andet affaldsforbrændingen i Lisbjerg ved Århus, og viste stort engagement ved rundvisningen. Her er det italienske Margherita Cumani, yderst til højre, der stiller spørgsmål. Foto: Thomas Yde.

Deltagernes baggrund er meget forskellig. Der er både kommende diplom- og civilingeniører imellem samt et par Ph.D-studerende. Hertil kommer enkelte unge ingeniører, der allerede arbejder i fjernvarmerelaterede virksomheder, men som har ønsket sig det overblik, sommerskolen kan give. Sommerskolen gennemføres af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med Fjernvarmens Udviklingscenter. Desuden støttes sommerskolen økonomisk af flere virksomheder og fonde, hvilket blandt andet betyder, at deltagerne får dækket hovedparten af omkostningerne ved at deltage.

Fakta

De studerende kan tælle forløbet med i deres studier, idet de optjener fem såkaldte ECTS-points ved at gennemføre. Derfor afsluttes sommerskolen også med en test; en eksamen, for hver enkelt elev.

mere jordnær, eller måske snarere luftig, detalje interesserer hende. - Hvad med røgen fra jeres skorsten? Kan I se den - er den hvid? Og brokker folk sig over den?, spørger hun.

Brok over hvid røggas

Besøgsleder Hanne Rasmussen oplyste, at hun ikke kendte ikke til eksempler på, at den fine hvide damp fra skorstenen har givet anledning til klager fra lokalområdet. - Det var dog dejligt. Jeg ville ønske, at det også var sådan hos os, konstaterer Margherita Cumani med et smil.

En af de sommerskole-deltagere, der allerede har arbejde, er italienske Margherita Cumani, der i Bologna er blevet ansat i et energiselskab, der også står for affaldsforbrænding. Hun var derfor vældig interesseret i alle aspekter ved forbrændingen i Lisbjerg og spurgte under rundvisningen flittigt til trykforhold, temperatur og andre tekniske detaljer. Men også en

Fakta

• Affaldsforbrændingsanlægget i Lisbjerg hører under det kommunale selskab, AffaldVarme Århus. • Anlægget forbrænder årligt 230.000 tons affald. • De tre ovnlinjer kan klare cirka 31 tons affald i timen. • Der produceres cirka 470.000 MWh fjernvarme og 120.000 MWh el på anlægget.

Da hun begrunder sit spørgsmål over for forsamlingen, giver det anledning til en lille snak, der er et godt eksempel på den erfaringsudveksling, der hele tiden sker mellem de unge ingeniører på sommerskolen. I Italien oplever hendes selskab nemlig jævnligt klager over dampen fra skorstenen på affaldsforbrændingen, også selvom der er tale om hvid vanddamp. Margherita Cumanis eget (Fortsættes næste side)

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

(Fortsat fra forrige side) bud på en forklaring er, at selve konceptet i, at affald kan afbrændes på sikker vis og bliver til gavn som energi, ikke er velkendt blandt italienere. De frygter, at røgen må være giftig, når det nu er affald, der brænder. I Danmark er der en langt ældre og mere udbredt tradition for at nyttiggøre affald til energi. I Århus har der eksempelvis været brændt affald til energi siden 1934, og måske derfor er det ikke noget, danskere udtrykker særlig bekymring for.

Derfor

en sommerskole

Derfor

en sommerskole

Sommerskolen om fjernvarme var arrangeret af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med Fjernvarmens Udviklingscenter. 17 unge mennesker fra 12 forskellige lande deltog i sommerskolen, der blev afholdt i august. - Formålet med sommerskolen var at synliggøre, hvad fjernvarme egentlig er, og evalueringerne viser, at det er lykkedes. Vi har fået nogle unge ambassadører, der vil være med til at udbrede kendskabet til fjernvarme, siger Morten Hofmeister, der er leder af Fjernvarmens Udviklingscenter. Som en ekstra gevinst har sommerskolen også skabt opmærksomhed om fjernvarme herhjemme. Medierne har været meget interesserede i, at udenlandske studerende kommer til Danmark for at blive undervist i fjernvarme.

Danmark som referencepunkt Efter rundturen på forbrændingsanlægget stod eftermiddagens program på øvelser. Nu skulle teorien bruges i praksis. Det havde Margherita Cumani set frem til. - Det har været en rigtig fin start på sommerskolen. Vi har hørt nogle gode indlæg, specielt et om energiprojektet på Samsø var rigtig spændende. Men det er også rigtig godt, at vi nu kommer ud og ser på et anlæg, og jeg har set frem til at blive kastet ud i nogle opgaver, så vi kan prøve at lave forskellige beregninger og arbejde med teorien og tallene. Efter de første tre dages sommerskole havde Margherita Cumani især bidt

mærke i det danske samfunds evne til at få sammenhæng i tingene ved at få forskellige instanser, såsom kommuner og energiselskabet, til at arbejde sammen om et projekt. Hun er ikke i tvivl om, at hun som relativt nyansat i et italiensk energiselskab kan bruge opholdet i Danmark, når hun kommer hjem. Hun kalder Danmark ”et af de benchmarks” hendes selskab sigter efter og ser derfor masser af grunde til at nærstudere de danske løsninger.

med fjernvarmen som fælles omdrejningspunkt spredes de 17 unge ingeniørspirer igen for alle vinde og rejser tilbage til deres hjemlande. Forhåbningen hos arrangørerne er, at de rejser hjem klogere på fjernvarmen og med en endnu større lyst til at skabe sig en karriere inden for netop denne del af energibranchen. Samtidig har de ganske givet også nogle nye venskaber med i bagagen og nogle gode minder om en sjov og lærerig sommer i Danmark.

Hjem igen Efter 14 dage sammen på Djursland

fr@danskfjernvarme.dk

Flis er stadig en fordel Træflis er et miljøvenligt og CO2-neutralt brændsel. Et nyt flisfyret varmeværk kan med fordel afløse et eksisterende træpillefyret anlæg. Nyt anlæg i frie omgivelser er en fordel for alle i lokalsamfundet. Vil du vide mere så kontakt os på tlf. 76 30 80 00

Det er tid til at tænke anderledes 12

www.danskfjernvarme.dk

www.dfp.dk

ÅRETS VIGTIGSTE ENERGIKONFERENCE KOM OG HØR / klima- og energiminister Lykke Friis, V / klimakommissionens formand Katherine Richardson / partiformand Helle Thorning Schmidt, S / adm. direktør Anders Eldrup, Dong Energy / adm direktør Niels Duedahl, Syd Energi / direktør Lars Gullev, VEKS / de energipolitiske ordførere fra Folketingets partier ... / ... og mange flere

STED Moltkes Palæ, Købehavn TID 30. september-1. oktober 2010 ARRANGØRER Dansk Fjernvarme og Dansk Energi

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Halv pris til lavenergihuse Fredericia Fjernvarme har lavet specielle tariffer til lavenergihuse, der får halv pris på tilslutning og effektbidrag.

Tariffer

Af journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme

Fjernvarme og lavenergihuse kan fint gå hånd i hånd. Det er holdningen hos Fredericia Fjernvarme, der nu går offensivt til værks for at sikre opbakning og tilslutning fra de lavenergihuse, der måtte komme i fjernvarmeforsyningens område. Lavenergihuse i klasse 1 får simpelthen 50 procents rabat på tilslutningsbidraget og samme rabat på det årlige effektbidrag. Lavenergihuse i klasse 2 får tilsvarende 25 procents rabat på begge udgifter. Alle husene skal derudover betale for deres forbrug efter samme takster som alle andre forbrugere. - Lavenergihuse i klasse 1 stiller kun effektkrav på det halve af et normalt hus. Derfor kunne vi godt se det rimelige i, at de kun blev tilsluttet med halvt bidrag, fortæller direktør Carl Hellmers om de nye tariffer, der trådte i kraft tidligere på året.

Også plads til lavenergihuse Carl Hellmers sammenligner lavenergihuse med almindelige huse - blot i halv størrelse. - Der ligger i definitionen på et lavenergihus i klasse 1, at det kræver halvt så meget energi som et almindeligt hus. Det vil med andre ord sige, at et lavenergihus på 200 m2 skal bruge den samme varme som et almindeligt hus på 100 m2 og sådan et ville vi jo forsyne uden tøven. Derfor synes jeg, det er helt logisk, at lavenergihuset kommer med på fjernvarmen, og at

www.danskfjernvarme.dk

Henrik Rødtnes (tv), der er ved at opføre et hus i lavenergiklasse 1, har undersøgt mulighederne for opvarmning grundigt. Valget faldt på fjernvarme frem for en varmepumpe, og det glæder direktør Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme. Foto: Kenn Gade Thomsen.

det sker til den omkostning, der passer til huset, siger Carl Hellmers og fortsætter: - Hvis det drejer sig om et område, vi allerede forsyner, synes jeg, det er vigtigt at have så mange med som muligt, nærmest uanset hvor lidt de forbruger. Vi tror på, at det er det rigtige. Det ville virke forkert, at folk i et fjernvarmeområde skulle bruge en anden opvarmningsform, typisk el-varme, bare fordi de bor i lavenergihuse. Fredericia Fjernvarmes direktør tilføjer dog, at hvis der kommer nye udstykninger, som udelukkende skal bestå af lavenergihuse, vil Fredericia Fjernvarme forholde sig til, om områ-

det skal forsynes. På samme måde, som værket ville tage stilling til alle potentielle udvidelser af nettet. Hvis fjernvarmeværket bestemmer sig til at forsyne et område, afspejler de nye tariffer, at alle skal være velkomne.

I tråd med bygningsreglementet Når Fredericia Fjernvarme har følt, at tiden nu var moden til en ændring af tarifferne, skyldes det, at begrebet ”lavenergihus” ifølge Carl Hellmers er ved at være godt indarbejdet. - Det er første gang, vi er gået ind i en dialog om, hvorvidt et hus er særligt isoleret eller andet noget andet i den stil. Men det er nu defineret i bygningsreglementet, hvad et lavenergihus er, og så har vi et fast målepunkt

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

- en definition - at gå ud fra. Begrebet er udbredt nok til, at vi kan bruge det, vurderer han. Det betyder i praksis, at et hus skal leve op til lavenergihus-definitionen for at nyde godt af Fredericia Fjernvarmes særlige lavenergitarif. Hvis en forbruger fortæller, at vedkommende har skiftet vinduerne og isoleret lidt ekstra, er det ikke tilstrækkeligt. For at gøre ordningen mulig at administrere, er det lavenergi-definitionen, der er afgørende.

Anmeldt til Energitilsynet Carl Hellmers oplyser, at Fredericia Fjernvarme har anmeldt de nye tariffer til Energitilsynet, uden at det har givet anledning til protester eller kommentarer fra tilsynet. - Vi har argumenteret ud fra det kostægte princip. Netop fordi tariffen

afspejler omkostningerne for at forsyne disse huse. Når man gør det, er der ikke noget i vejen for at differentiere priserne inden for sin kundekreds, vurderer direktøren. Indtil videre er blot to huse tilknyttet lavenergitariffen. I den nærmeste fremtid vil kommende lavenergihuse hovedsageligt befinde sig i bydelen Trelle. Men Carl Hellmers peger også på en række konkrete grunde dybt inde i forsyningsområdet, der snart kan blive bebygget med lavenergihuse i takt med, at det nuværende byggeri rives ned.

Vigtigt at behandle folk godt Carl Hellmers fornemmer en vis berøringsangst over for lavenergihuse i fjernvarmesektoren og opfordrer til, at værkerne i stedet går offensivt til sagen.

Optimér driften med Brunata Optuna

- Vi synes i hvert fald, det er vigtigt at have et godt tilbud til lavenergihusene. Det er afgørende at få dem på og behandle dem ordentligt. Har beboerne først investeret 100.000 kroner i en anden forsyningsform, kommer de aldrig på fjernvarmen, vurderer han. Fredericia Fjernvarmes direktør frygter ikke at slå bunden ud af sin egen økonomi ved at give lavenergihusene rabat. - Risikoen for at udhule sin egen forretning, mener jeg faktisk, er større, hvis vi ikke får lavenergihusene med. Ser vi frem i tiden, vil alle huse jo få et mindre varmeforbrug. Så hvis vi ikke kan eller vil være med til det her, lukker vi langsomt os selv ned, mener Carl Hellmers. fr@danskfjernvarme.dk

På www.brunataskovgaard.dk kan du læse mere om, hvorfor Augustenborg Fjernvarme har valgt Optuna. Her skal nævnes: • Kombination af flere aflæsningssystemer i samme software • Høj aflæsningsfrekvens for alle dine forskellige målere • Specifik oversigt over forbrugernes historik • Adgang til logdata flere år tilbage • Automatisk rapportering ved driftsfejl – f.eks. via SMS Få mere information på tlf. 77 77 70 77 www.brunataskovgaard.dk

DFF 166x125.indd 1

15-04-2010 16:31:53

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

BR10 rummer store fordele for fjernvarmen Så er bygningsreglement 2010 på gaden. Den generelle omtale er BR10. Der er mange ændringer og de fleste til det bedre set med fjernvarmeøjne.

BR10

Af afdelingsleder Mette Hansen, Dansk Fjernvarme

Bygningsreglementet, som er en af grundstenene i alt byggeri, er blevet revideret, og den ny version BR10 er udkommet. Det har betydning både for opførelse af nyt byggeri og renovering af eksisterende byggeri. Det er allerede trådt i kraft, men med en overgangsperiode i forhold til det tidligere BR08. Det vil således frem til 31.12. 2010 være muligt at opføre byggeri efter reglerne i BR08. Dermed får allerede planlagte og igangsatte opgaver mulighed for at fortsætte som planlagt. Der er sket mange ændringer i reglementet. En god del af dem er oplistet herunder: • Kommunerne skal fremover i forbindelse med byggetilladelser vurdere byggeprojektets betydning på habitatområdet (det samlede områdes natur mv.) • Ændrede retningslinjer for information i offentligt tilgængelige bygninger, - fokus på letlæselighed og letforståelighed • Ændrede brandkrav til visse forsamlingslokaler • Skærpelse af krav til indeklima i daginstitutioner og skoler • Energirammerne er blevet skærpet • Skærpede krav til klimaskærm, kedler, varmepumper • Krav om brug af A-mærkede cirkulationspumper • Krav om individuelt solvarmeanlæg ved store varmtvandsforbrug.

www.danskfjernvarme.dk

En del af disse krav har ingen eller kun marginal betydning for fjernvarmselskaberne, mens andre er meget væsentlige i forbindelse med fjernvarmeselskabernes fremtidige udbygning og vurdering af varmebehov.

Energirammer Alt byggeri tildeles en energiramme, og bygger man bedre end energirammen (dvs. bygger et hus, som skal anvende mindre købt energi), kan man blive klassificeret som lavenergibyggeri. I BR10 er energirammen blevet skærpet med 25 %. Det betyder, at et almindeligt hus – opført efter BR10’s

energiramme – må anvende samme mængde energi, som man efter BR08 måtte anvende til et lavenergiklasse2hus. Det var en ændring, vi forventede, da den har været varslet gennem længere tid. Mere nyt er det, at systemet med lavenergiklasse2 og lavenergiklasse1 nu er blevet ændret. Fremover er der kun éen lavenergiklasse, kaldet energiklasse 2015. I forhold til tidligere skal man procentuelt ned på et energiforbrug, som er endnu lavere end tidligere for at kunne godkendes som lavenergibyggeri. Dermed kunne man også sige, at det bliver væsentligt sværere at blive

100

BR08

Rammen Rammen 70

BR10

Klasse Klasse22

Rammen Rammen

Klasse klasse2015 2015-- fjv.

Klasse Klasse11 Klasse 2015

Forskellen i energirammen før og nu. Udregnet for en bolig på 130 m2. I BR08 skelnede man mellem almindeligt byggeri efter ”rammen”, lavenergiklasse2 og lavenergiklassse1, som måtte anvende hhv. 87, 65 og 43 kWh/m2/år I BR10 skelner man kun mellem almindeligt byggeri efter rammen og lavenergi klasse 2015. Almindeligt byggeri må anvende 65 kWh/m2/år, lavenergiklasse 2015 kun 38 kWh/m2/år. Men hvis lavenergihuset anvender fjernvarme til opvarmning, må der anvendes 47 kWh/m2/år.

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

et lavenergibyggeri. Figuren til venstre viser, hvordan energiklasserne ser ud for et hus på 130 m2. Som det fremgår af højre søjle er der nu en klasse 2015. Hvis man bygger et hus, som skal overholde klasse 2015-kravene og giver huset fjernvarme, indregnes fjernvarmeforbruget med en faktor på 0,8. Tallet 0,8 skal ses ved, at der i gennemsnit i den danske fjernvarmeforsyning medgår 0,8 enheder brændsel for at fremstille 1 enhed fjernvarme. Dermed ligger det i tråd med el-produktionen, som i bygningsreglementet indregnes med en faktor på 2,5, idet der til den marginale elproduktion indgår 2,5 enheder brændsel for at fremstille 1 enhed el. Man kunne også formulere det som, at man i praksis kan bygge et hus med fjernvarme, som bruger cirka 20 % mere energi i kWh opgjort på matriklen, men som i det samfunds-

mæssige perspektiv stadig er energimæssigt bedre end et individuelt opvarmet hus med et lavere energiforbrug opgjort på matriklen. Det er meget positivt, at faktoren på fjernvarme er kommet med ind i bygningsreglementet, og Dansk Fjernvarme ser det klart som et skridt i den rigtige retning.

Stort varmtvandsforbrug = individuel solvarme En anden helt ny ting i BR10 er fokus på varmtvandsforbruget. Hvis der udføres tagudskiftninger eller bygges nye bygninger, hvor forbruget af varmt vand overstiger 2.000 l pr. døgn, skal der fremover etableres individuelle solvarmeanlæg på tagene svarende til dækning af varmtvandsforbruget om sommeren. Dette krav gælder dog ikke, hvis ejendommen ligger inden for et fjernvarmeområde. Dette skel er yderst fornuftigt. Ellers

kunne man stå i den situation, at fjernvarme produceret på affald eller kollektiv solvarme skulle bortkøles til fordel for, at der skulle anvendes individuel solvarme. Så også her er BR10 et godt skridt i rigtig retning.

Hvis du vil vide mere På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk kan bygningsreglementet hentes og læses i sin fulde udgave eller som enkeltafsnit. Skulle man have lyst til at få det store overblik over de ny krav til byggeriet og byggeriets energiforbrug, udbyder Byggecentrum en række kurser af knapt én dags varighed, hvor medarbejdere fra Erhvervsog Byggestyrelsen gennemgår det ny reglement og dets betydning for fremtidens byggeri. Find kurserne på www.kurser.byggecentrum.dk. mh@danskfjernvarme.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Halmvarme fra Nexø på vej til Balka og Snogebæk Nexø Halmvarmeværk er i gang med at etablere fjernvarme til Balka og Snogebæk. Det er en udfordrende opgave, og den er bestemt ikke kedelig.

Etablering

Af journalist Lone Völcker, Dansk Fjernvarme

Bornholmerne er vilde med fjernvarme. De sidste par år har rigtig mange af dem smidt oliefyret ud og koblet sig på den kollektive varmeforsyning, der i disse år udbygges over hele øen. Efter at Hasle er blevet fjernvarmeby, arbejdes der i øjeblikket på højtryk for, at også beboerne i Balka og Snogebæk kan lune sig ved miljøvenlig fjernvarme.

Forsyningen af de to små byer i øens sydøstlige hjørne står Nexø Halmvarmeværk for, og driftsleder Søren Nielsen står i spidsen for arbejdet med at anlægge den fem kilometer lange rørledning fra Nexø til Balka og Snogebæk. Han skal hver dag tage stilling til et hav af spørgsmål. Arbejdet går langtfra altid som planlagt, for der er mange forhindringer på rørledningens vej. På turen fra Nexø til Balka og Snogebæk løber den blandt andet

under hovedvejen, langs en kirkegårdsmur og gennem en skov. Men det var endda til at løse, hvis ikke det var fordi, undergrunden på denne del af Bornholm gemmer på den største udfordring. - Mange steder støder vi på hvid sandsten, og den er faktisk værre end granit, fordi sandsten deler sig i flager og derfor er meget svær at arbejde med. Så det går ikke altid helt, som vi havde regnet med. Men vi har altid en Plan B – og tit også en Plan C – så vi

Arbejdet med etableringen af den 5 kilometer lange transmissionsledning i et vanskeligt terræn kræver mange beslutninger hver dag. Derfor bruger driftsleder Søren Nielsen meget af sin tid på at køre rundt og snakke med de 25 mand, der arbejder på projektet. Foto: Lone Völcker.

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

skal nok komme igennem på en eller anden måde, siger Søren Nielsen. Han løser tingene efterhånden og er godt tilfreds med, at der hele tiden sker noget nyt. Og kedeligt bliver det i hvert fald ikke. Sammen med mobiltelefonen er bilen hans vigtigste arbejdsredskab for tiden. Telefonen ringer rigtig mange gange i løbet af en dag, og samtalen ender tit med spørgsmålet ”Kan du ikke lige komme hen og se på det?”

Udfordringer undervejs Et af opkaldene gælder boringen under landevejen. For at genere trafikken mindst muligt er det besluttet, at vejen ikke skal graves op. I stedet skal der bores under vejen. Det er næsten umuligt på grund af sandsten, og pludselig er der vand i udgravningen. Det viser sig at være grundvand, der siver op, og der er hårdt brug for en plan, hvis rørene skal ned at ligge i stedet for at flyde oven på vandet. Sagen bliver klaret ved hjælp af nogle træklodser og et pumpesystem opfundet til lejligheden. Problemet er løst i denne omgang. Det skal helst gå hurtigt med at finde en løsning på de ting, der opstår. Den hårde og langvarige vinter har

På en stor del af strækningen fra Nexø til Snogebæk gemmer der sig hvid sandsten under jordoverfladen. Sandstenen er meget vanskelig at arbejde med, og det er ikke muligt at måle, hvor den er. Derfor er undergrunden en faktor, der kan påvirke tidsplanen. Foto: Lone Völcker.

allerede forsinket tidsplanen med to måneder. Så der er ikke meget andet at gøre, end at arbejde igennem og håbe på, at der ikke er sandsten hele vejen til Snogebæk. Og arbejdet bliver der. Omkring 25 mand er hele tiden i gang med at grave, svejse og bore for at få fjernvarmerørene på plads. Stikledningerne bliver mange steder skudt ind under jorden. Et arbejde, der sker med stor præcision og til stor glæde for haveejere, der slipper for at få roserne og plænen gravet op.

Forsinkelsen på grund af vinteren betød, at turistsæsonen kom lidt på tværs af det planlagte arbejde. Men så blev der lavet nye planer. Gravearbejdet i de store turistområder blev udskudt til efteråret, og gravemaskinerne tog fat andre steder imens. Søren Nielsen trives med alle udfordringerne, og er meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at få Balka og (Fortsættes næste side)

Energibesparelser Kan i opnå de krævede energisparemål? ring – og lad os få en dialog om, hvordan i når jeres energisparemål. Med venlig hilsen - nrGi rådgivning Grøn FoRNuFT betaler siG NRGi Rådgivning A/S

8200 Århus N Tlf. 7011 4501

2000 Frederiksberg Tlf. 3810 0101

www.nrgi-raadgivning.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

(Fortsat fra forrige side) Snogebæk med på fjernvarmen. - Vi har kapaciteten til at forsyne Balka og Snogebæk og folk vil gerne med, så vi er glade for, at det efter flere års planlægning nu bliver til noget.

Bornholmermodellen Nexø Halmvarmeværk forsyner 1.700 med fjernvarme og antallet af forbrugere runder 2.000, når projektet er afsluttet. Der kommer nye forbrugere til hver dag – mange fordi de har hørt godt om fjernvarme fra naboen. En af grundene til, at bornholmerne har særlig nemt ved at beslutte sig for at blive fjernvarmeforbruger er måske, at finansieringen er nem at overskue. På Bornholm betaler alle en fast pris på 15.000 kr. for at komme med på fjernvarmen. - Vi har brugt den model i mange år, og det er folk glade for. Når de så samtidig får 10.000 kr. fra skrotningsordningen for deres gamle oliefyr, er det selvfølgelig et ekstra plus, siger Søren Nielsen.

Lagerkapacitet tredoblet Nexø Halmvarmeværk har rigelig kapacitet til at forsyne de nye forbrugere. Fjernvarmen til Balka og Snogebæk løber gennem en nyetab-

En del af ledningen fra Nexø til Snogebæk løber langs en gammel kirkegårdsmur. Ingen ved på forhånd, hvor meget den kan holde til, så der graves med stor forsigtighed. Foto: Lone Völcker.

leret hovedledning, der er adskilt fra forsyningen til Nexø. Værket har også fået tre nye pumper installeret, men den mest synlige ændring er de to store halmlader på hver 1.000 kvadratmeter, der i sommer er opført ved siden af det eksisterende halmlager. Det kan synes voldsomt at tredoble lagerkapaciteten på grund af 300 nye forbrugere, men det er nu heller ikke alene til ære for dem. - Vi har længe haft brug for plads, så vi kan tage mere halm hjem. På en

kold vinterdag bruger vi 100 af de store halmballer om dagen, og hvis kulden holder ved, går det stærkt med at få tømt en lagerhal, siger Søren Nielsen. Han tilføjer, at hallerne har fået navn. De hedder 12.30, 13.30 og 14.30 – eller Hal(v) et, Hal(v) to og Hal(v) tre. For nok har de travlt med at etablere fjernvarme på Bornholm, men der skal også være plads til et smil. lv@danskfjernvarme.dk

Nu PRESS SyStEm iNtEgRatoR Størst mulig besparelse på nettabet PRESS er markedets mest optimale løsning til styring af fremløbs temperaturen, og sikrer derfor størst mulig energibesparelse på nettabet. · PRESS er selvlærende og kalibrerer sig i forhold til de fysiske forhold i systemet · ingen dyre netmodeller kort tilbagebetalingstid · minimerer omkostninger til opstart af spidslastkapacitet Kontakt B.V. Electronic A/S på tlf. 9752 5022 for at høre nærmere. *Bevist i praksis, men afhængig af specifikke forhold.

B.V. Electronic a/S · Østerbro 5 · DK 7800 Skive · tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk · www.bve.dk

www.danskfjernvarme.dk

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Danfoss tvillingventiler for dobbeltrør

Kugleventiler til enhver fjernvarmeinstallation Danfoss tvillingventiler for enkeltrør Med Danfoss kan du altid finde den helt rigtige kugleventil løsning til enhver fjernvarmeinstallation, f.eks.: tvilling- eller løse enkelt ventiler. Der er mange forskellige tilslutningsmuligheder at vælge imellem, f.eks.: Muffe-, svejs-, kobber- eller flangeender. Desuden får du med vores T-greb mulighed for markering af frem- og returløb og mulighed for plombering. Få mere information om vores omfattende program af kugleventiler DN15 - DN600 på www.varme.danfoss.dk eller kontakt Claus B. Pedersen direkte på Tlf. 74887627 T-greb

Danfoss A/S, Bodebjergvej 22 · 5620 Glamsbjerg · Tlf. 74887644 · Fax 64723322 jip@danfoss.com · www.varme.danfoss.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Erhvervs-ph.d. og AAU-studerende effektiviserer dansk fjernvarme Nyudviklet økonomistyringsmodel testes på fjernvarmeværker for at se, om modellen skal tilpasses, før den bliver tilgængelig for alle Dansk Fjernvarmes medlemmer.

Økonomi

Af fuldmægtig Berit Frejborg, Aalborg Universitet

Erhvervs-ph.d.-studerende Lars Dietrichson fra Institut for Erhvervsstudier har i samarbejde med Dansk Fjernvarme udviklet en økonomistyringsmodel til brug ved effektivisering og organisationsudvikling. Studerende på den nye cand.merc. økonomistyringslinje skal nu teste modellen i praksis på en række fjernvarmeværker.

Benchmarking De sidste par år har Lars Dietrichson været tilknyttet Dansk Fjernvarme, hvor han har arbejdet med processer omkring benchmarking og regulering af fjernvarmesektoren. Blandt andet har han udviklet en økonomistyringsmodel baseret på Activity Based Costing, der giver overblik over, hvordan et fjernvarmeværks omkostninger fordeler sig på produktion, distribution, administration, energispareaktiviteter, rådgivning, investeringer, mm. Modellen tager udgangspunkt i en model lavet af Lars Dietrichsons vejleder, professor Per Nikolaj Bukh, Institut for Erhvervsstudier, i samarbejde med bl.a. Dantherm og Grundfos. Lars Dietrichson forklarer, at benchmarking ikke består af et fast defineret sæt redskaber, som kan bruges i samme form på enhver virksomhed. Man må indgå i en proces, hvor man henter inspiration fra tidligere erfaringer omkring benchmarking, men det er også nødvendigt at studere det specifikke område, der er genstand for benchmarking.

www.danskfjernvarme.dk

Det enkelte fjernvarmeværk vil stadig kunne køre videre med det hidtidige regnskabssystem, pointerer han, men med den nye simple omkostningsbaserede økonomistyringsmodel kan de nu trække økonomiske nøgletal, som er sammenlignelige med nøgletal fra andre fjernvarmeværker. På den måde bliver forskelle i omkostninger mere gennemskuelige, f.eks. i forhold til tilslutning af nye kunder, distribution af fjernvarme, aflæsning af forbrug, og det kan danne grundlag for en diskussion af best practice inden for sektoren. Sektoren bliver i dag reguleret gennem hvile-i-sig-selv princippet, hvor der ikke fra det offentliges side reguleres eller opmuntres til effektivisering, lige som det har været tilfældet ved el- og vandsektorerne. Flere ting tyder dog på, at der hos myndighederne er en voksende interesse for styringsinitiativer til forbedring af indsatsen på området. Blandt andet nævner Lars Dietrichson Energistyrelsens rapport fra 2007, der opfordrer til udarbejdelse af sammenlignelige nøgletal inden for fjernvarmesektoren. Også klima- og miljømæssige hensyn taler for, at der i højere grad fokuseres på energieffektiviteten ved produktion af fjernvarme. Ud over at grundlaget for benchmarking forbedres med den nye økonomistyringsmodel, giver den også en række ledelsesmæssige fordele, understreger Lars Dietrichson. F.eks. gør den budgetlægning og regnskabsaflæggelse nemmere og mere præcis. Modellen kan ses som et ledelsesred-

skab, der danner en kvalificeret base for effektiviseringer og organisationsudvikling.

Videreudvikling af modellen Økonomistyringsmodellen tager udgangspunkt i data fra Viborg Fjernvarme og skal nu afprøves på andre fjernvarmeværker, for at se om der er behov for yderligere tilpasning, inden den gøres alment tilgængelig for Dansk Fjernvarmes medlemmer. Denne evaluering og videreudvikling kommer til at foregå gennem studenterprojekter, hvor studerende fra den nye cand.merc.-linje i økonomistyring samarbejder med en række fjernvarmeværker om implementeringen af modellen. De studerende er dermed sikret undervisning med direkte relation til erhvervslivet samt en konkret problemstilling. Forsyningsvirksomhederne, herunder Dansk Fjernvarme, får gennem samarbejdet mulighed for at synliggøre sig som en spændende arbejdsplads over for en attraktiv gruppe studerende. Lars Dietrichson vil introducere de studerende for økonomistyringsmodellen og står også for at samle sammen på de erfaringer, de gør sig med implementeringen. Derudfra udvikler han videre på modellen. En gennemtestet og revideret økonomistyringsmodel skulle gerne resultere i en udvikling af fjernvarmesektoren i retning af øget effektivitet og derigennem lavere fjernvarmeomkostninger og lavere priser for forbrugerne. bfe@adm.aau.dk

Balanceansvar Vi styrer strømmen for dig

EnErgi danmark - ansvarligt BalancEansvar Planlægning af elproduktion Deltagelse med frekvensreserver Deltagelse med reserve- og regulerkraft Finansiel rådgivning Sikring af elpris og grundbeløb Leverandør af naturgas Døgnbemandet vagtordning

Vil du vide mere, så ring til os: Hans Jakobsen

tlf. 8744 6780

Jakob Hoe Bendixen

tlf. 8742 6722

E-mail:

Energi Danmark A/S • Åhave Parkvej 27 • 8260 Viby J • Telefon 87 42 62 62 • www.energidanmark.dk

pba@energidanmark.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Den regnskabsmæssige behandling af ledningsnettet Ledningsnettet er et af varmevirksomhedens vigtigste anlægsaktiver. Den regnskabsmæssige behandling indeholder, både i årsregnskabet og i prisregnskabet, udfordringer.

Regnskab

Af statsautoriseret revisor Karsten Pedersen, KPMG

Ledningsnettet er et af varmevirksomhedens vigtigste anlægsaktiver. Det har en lang levetid og bliver løbende fornyet. Ledningsnettet er et lidt specielt anlægsaktiv, idet der i princippet er tale om ét stort sammenhængende aktiv med meget forskellig alder. Aktivets samlede påvirkning på resultatopgørelsen, og dermed priserne og den tidsmæssige fordeling heraf, afhænger i meget høj grad af de anvendte principper. Dertil kommer, at der kan være behov for at holde styr på helt op til tre forskellige regelsæt i den regnskabsmæssige håndtering, nemlig i årsregnskabet efter årsregnskabsloven (ÅRL), i prisregnskabet efter varmeforsyningsloven (VFL) og for manges vedkommende tillige i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De skattemæssige regler vil ikke blive omtalt i denne artikel.

Anskaffelser og anlægsregistrering Udgangspunktet for tilgang på anlægsaktiver er det samme for årsregnskabet og efter varmeforsyningsloven, nemlig at det indregnes i balancen til den faktiske kostpris. Kostprisen omfatter alle de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til aktivet. I kostprisen skal indregnes både eksterne omkostninger og værdien af eget arbejde ved fremstillingen. Desuden kan indirekte omkostninger indregnes, for virksom-

www.danskfjernvarme.dk

heder i regnskabsklasse C er det en pligt. Herudover kan renter af lånt kapital indregnes frem til ibrugtagningen. Hvis et samlet anlægsaktiv består af bestanddele med forskellige forventede brugstider, skal kostprisen efter årsregnskabsloven opdeles i væsentlige enkeltbestanddele. Dette gælder også ledningsnet og dets forskellige bestanddele. Behovet for en opdeling bør dog ses i sammenhæng med den praktiske håndtering af de enkelte bestanddele i anlægskartotekerne. For alle anlægsaktiver føres der både efter årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven anlægsregistreringer, der har til formål at styre kostpris, anskaffelsestidspunkt, årets afskrivninger, akkumulerede afskrivninger, restværdi og afgang for alle anlægsaktiver. En tilgang bør indeholde oplysninger, der muliggør en identifikation over til det tekniske ledningsregister, f.eks. dimension og beliggenhed/ strækning. Disse oplysninger er vigtige elementer til brug ved udskiftninger, jf. nedenfor. Det er i det hele taget væsentligt, at anlægsregistreringerne sker omhyggeligt, både efter ÅRL og VFL til brug for de nødvendige afstemninger mellem de to regelsæt.

Afskrivninger og henlæggelser Efter årsregnskabsloven skal kostprisen afskrives systematisk over den forventede brugstid med henblik på, at resultatopgørelsen løbende afspejler periodens forbrug af aktivet. I

princippet er det kun forskellen mellem kostprisen og scrapværdien, der skal afskrives, men for ledningsnet må det antages, at forventninger til salgsværdi efter udrangering vil være beskedne. Afskrivningerne vil i princippet belaste resultatopgørelsen med samme beløb hvert år, indtil aktivet er fuldt afskrevet. De årlige afskrivninger forøges ved nyinvesteringer og reduceres, når en bestanddel er restafskrevet. Efter varmeforsyningsloven foretages afskrivninger i henhold til afskrivningsbekendtgørelsen, der giver muligheder for at afskrive anlægsaktivers kostpris over mindst fem år og højst 30 år. Der kan desuden i op til fem år forud for en planlagt investering foretages henlæggelser med op til 20 % årligt af den budgetterede anlægssum, i alt op til maksimalt 75 %. Der kan - i modsætning til efter ÅRL efter eget valg for både afskrivninger og henlæggelser foretages ændringer af de anvendte procentsatser fra år til år. Det forudsætter dog, at de er anmeldt, idet anmeldte, budgetterede afskrivninger og henlæggelser efter Energitilsynets praksis skal foretages med samme beløb i regnskabseftervisningen. Det er her vigtigt at forstå, at formålet med afskrivninger og dermed indregning i priserne efter VFL er at skabe finansiering af anlægsaktiverne og ikke (nødvendigvis) at afspejle et løbende fysisk forbrug heraf. Energitilsynet stiller visse krav til sammenhængen mellem afskrivningerne - og dermed prisbelastningen

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

- og selskabets finansielle behov, men det berøres ikke yderligere her.

Tilslutningsbidrag I relation til varmforsyningsloven anses opkrævning af tilslutningsbidrag som en pris i leveringsforholdet. Det betyder i praksis, at tilslutningsbidrag modregnes fuldt ud i afskrivningsgrundlaget, inden afskrivningerne beregnes. Tilslutningsbidrag kan efter varmeforsyningsloven i princippet indtægtsføres løbende, men den metode kan som regel ikke anbefales, idet den ofte giver en uheldig tidsmæssig fordeling af resultatet. Forholdet omkring tilslutningbidrag og det lovfæstede hvile-i-sig-selv princip er ikke specifikt behandlet i årsregnskabsloven, men den seneste teoretiske udvikling går i retning af IFRIC 18. Som en praktisk løsning i årsregnskabet anbefales det at anvende den metode, der kommer tættest på varmeforsyningslovens princip,

nemlig at tilslutningsbidragene modregnes i tilgangen på anlægsaktivet. Alternativt kan tilslutningsbidrag indregnes i balancen som en periodeafgræsningspost under forpligtelser og indtægtsføres under omsætning i takt med afskrivningen på aktivet (bruttometoden). Metoden er teknisk mere kompleks, idet den kræver, at der føres et separat ”anlægskartotek” for de enkelte bestanddele af passivposten, der matcher de enkelte aktiver, for at kunne gennemføre de nødvendige afstemninger af de tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger. Ved begge metoder opnås en symmetrisk resultatføring af indtægter og omkostninger.

Vedligeholdelse, renovering og udskiftninger Omkostninger til drift og vedligeholdelse samt løbende renovering af anlæg skal både efter ÅRL og efter VFL udgiftsføres løbende. Er der derimod

tale om en investering i et nyt aktiv, skal der ske aktivering og efterfølgende afskrivning over brugstiden. Det kan i nogle tilfælde være svært at definere, hvornår der er tale om en driftsomkostning, og hvornår der er tale om en investering. Der vil i den sammenhæng kun undtagelsesvis (heldigvis) være forskel mellem ÅRL og VFL. Udgangspunktet kan tages i definitionen af, hvad der betragtes som et aktiv. Der er tale om et aktiv, når det er sandsynligt, at udgiften medfører yderligere fremtidige økonomiske fordele (merindtjening eller omkostningsbesparelse) og kostprisen kan måles pålideligt. Det vil med andre ord sige, når der forventes en forbedring af ydeevne eller funktionalitet (f.eks. bedre isolering) eller en forlængelse af restlevetiden. Mange opererer i praksis med en (Fortsættes næste side)

FJERNVARMEBRANCHENS RÅDGIVERE Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varmeog kraftvarmebranchen tilbyder Aon Denmark A/S al form for forsikringsmæssig assistance, f.eks.: • Risikoanalyse • Udarbejdelse af udbudsmateriale • Løbende forsikringsrådgivning • Rådgivning i skadessituationer • Årlig forsikringsgennemgang • Pensionsrådgivning

Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål: Gunnar Jørgensen D: 3269 7418 M: 4019 7630 guj@aon.dk

Niels Korsgaard Pedersen D: 3269 7429 M: 2938 2506 nkp@aon.dk

Bodil Hilmer D: 3269 7472 bhi@aon.dk

Martin Lambert D: 3269 7473 M: 26132193 mla@aon.dk

Peter Dalsgaard D: 3269 7443 M: 40747217 ped@aon.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

(Fortsat fra forrige side) væsentlighedsgrænse for aktiver, således at småaktiver omkostningsføres straks. En sådan sondring er ikke tilladt efter varmeforsyningsloven, idet alle aktiver uanset kostpris skal afskrives i henhold til afskrivningsbekendtgørelsen. Sondringen kan måske bedst illustreres med nogle eksempler:

1. Investering i nyt ledningsnet i forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet Der er klart tale om et nyt aktiv. Investeringen er ikke nogen erstatning af eksisterende aktiver. Både i årsregnskabet og i prisregnskabet reduceres afskrivningsgrundlaget med eventuelt modtagne tilslutningsbidrag. I prisregnskabet reduceres afskrivningsgrundlaget endvidere med eventuelle henlæggelser.

2. Planlagt eller nødvendig udskiftning af gammelt ledningsnet eller dele heraf Der er tale om et nyt aktiv, idet levetiden forlænges, hvortil kommer, at der formentlig er tale om forbedring af funktionalitet i form af bedre isolering.

I årsregnskabet aktiveres det nye aktiv med sin fulde kostpris inkl. eventuel værdi af eget arbejde, og der tages stilling til afskrivningsperiode. Værdien af det gamle stykke ledningsnet skal fjernes fra anlægsregistreringen og nedskrives i resultatopgørelsen med fradrag af eventuelt salgsprovenu fra skrottet. I prisregnskabet aktiveres det nye stykke med kostprisen. Til forskel fra årsregnskabet skal restværdien af det gamle stykke ikke nedskrives og dermed ikke indregnes i prisen. Afskrivningen fortsætter efter afskrivningsbekendtgørelsen, indtil aktivet er afskrevet. Der opstår derved et bidrag til de tidsmæssige forskelle mellem årsregnskabet og prisregnskabet, som skal indgå i afstemningen. Det er hverken i årsregnskabet eller i prisregnskabet tilladt at omkostningsføre de løbende udskiftninger af gamle ledningsnet, selvom der kan argumenteres for, at omkostningen derved på langt sigt i en vis udstrækning udjævner sig. Når der er tale om et nyt aktiv, skal omkostningerne derved i form af afskrivninger belaste driften i de år, hvor aktivet bruges. I årsregnskabet over den forventede (driftsmæssige) brugstid, og i prisregnskabet i den takt, investeringen forventes finansieret/afdraget.

3. Reparation af ledningsnet Ved brud sker der en reparation af typisk et kort stykke ledningsnet og måske nogle tilhørende brønde, ventiler m.v. Hvis reparationen er begrænset til et lille område omkring bruddet, vil udgiften skulle omkostningsføres, idet det samlede aktiv, som måske er hele gadens ledningsnet, ikke ændrer sig nævneværdigt, og ledningsnettets ydeevne forbedres ikke. Når tidspunktet for den samlede udskiftning indtræffer, vil man formentlig skifte det hele uanset reparationen. Dertil kommer, at det vil være administrativt tungt at skulle håndtere relativt små bestanddele af ledningsnettet særskilt. Der er dog tale om en skønsmæssig vurdering. Hvis det f.eks. viser sig, at der er behov for at udskifte et længere stykke, fordi den generelle tilstand er ringe, vil udskiftningen skulle ske som i eksempel 2. De samme principper kan anvendes på andre reparationer af ledningsnet og rørsystemer m.v., både over og under jorden.

4. Kombineret reparation og renovering I tilfælde af en form for hovedrenovering, hvor et større aktiv består af dele med forskellig levetid, og hvor nogle dele udskiftes, mens

Biomasse

COWI arbejder med fjernvarme og fjernkøling over hele verden under hensyn til miljø og samfund.

annonce til fjv_blad juni 2010.indd 1

www.danskfjernvarme.dk

www.cowi.dk

07-06-2010 10:34:01

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Fakta

IFRS

Fakta

IFRS

• IFRS Foundation, International Financial Reporting Standards, sikrer udviklingen af internationalt anerkendte regnskabsregler. Under IFRS er der en komite, IFRIC, der fortolker de internationale regnskabsstandarder. • Komiteen har udsendt et fortolkningsbidrag, IFRIC 18, der blandt andet indeholder regler om, hvordan en leverandør regnskabsmæssigt skal behandle et tilskud/tilslutningsbidrag. Læs mere på www.ifrs.org.

andre genanvendes, således at det samlede aktivs levetid derved forlænges, kan den regnskabsmæssige behandling være en kombination af aktivering og omkostningsførelse. Problemstillingen er måske ikke så ofte aktuel for ledningsnettet, men tages med for fuldstændighedens skyld og illustreres ved følgende eksempel: Et motoranlæg skal hovedrenoveres. Motorens grundbestanddele har en forventet brugstid på 12 år, mens stempler, foringer, lejer, andre bevægelige dele og elektronik m.v. har en forventet levetid på seks år, hvorefter der skal ske en hovedrenovering af motoren. Når hovedrenoveringen gennemføres, vil de aktiver, der

udskiftes, forventeligt være nedskrevet. Kostprisen på de nye dele vil herefter skulle aktiveres og afskrives over den forventede brugstid, i dette tilfælde seks år, svarende til motorens restlevetid. I anlægskartoteket skal de udskiftede dele fjernes, og en eventuel restsaldo nedskrives. De nye dele indregnes som tilgang. De øvrige omkostninger ved renoveringen omkostningsføres i årsregnskabet. På samme måde som i eksempel 2 vil der være en tidsmæssig forskel på behandlingen i årsregnskabet og i prisregnskabet.

ningsnet i årsregnskabet og i prisregnskabet knytter sig til forskellig tidsmæssig placering af afskrivninger, herunder at tab og gevinster ved udskiftninger ikke indregnes i prisregnskabet på udskiftningstidspunktet. Det er væsentligt at foretage en omhyggelig anlægsregistrering til brug for styring af både årsregnskabet og prisregnskabet. Det er væsentligt at definere, hvornår der er tale om en driftsomkostning, og hvornår der er tale om en investering eller en forbedring. Der er heldigvis kun få forskelle mellem ÅRL og VFL. Det er hverken i årsregnskabet eller i prisregnskabet tilladt at omkostningsføre de løbende forbedringer/ udskiftninger af gamle ledningsnet. Argumenter om, at omkostningen derved på langt sigt i en vis udstrækning udjævner sig, holder ikke. karstenpedersen@kpmg.dk

Sammendrag De væsentligste forskelle i den regnskabsmæssige behandling af led-

FUEL OIL, GAS OIL, CO2, SPOT, NORD POOL OG BRENT OIL SYNES DU OGSÅ, AT ENERGIMARKEDET ER KOMPLEKST? Træk på vores kompetencer og få en løsning tilpasset netop jeres behov.

www.dongenergy.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Om halvandet år har Sønderborg geotermisk varme Selv om Sønderborg Fjernvarme ikke helt fandt det, man havde håbet, forventes det at man kan indvie et geotermisk anlæg inden for halvandet år. Resultatet tegner fornuftigt.

Geotermi

Af pressemedarbejder Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme

Når det for alvor bliver vinter og koldt næste år, kan borgerne i Sønderborg glæde sig over, at varmen kommer fra jordens indre. For om halvandet år står Sønderborg Fjernvarmes geotermiske anlæg klar til drift ifølge planerne. Det fortæller direktør Steffen Moe fra Sønderborg Fjernvarme. - Vi fandt ikke præcis det, vi havde forventet. Til gengæld fandt vi noget, der var bedre end forventet i en anden dybde, forklarer Steffen Moe. Forventningen var, at der kunne findes cirka 65 grader varmt vand i 2.400 meters dybde. Det var der ikke, viste boringerne, som DONG og Sønderborg Fjernvarme afsluttede før sommerferien. Til gengæld var der cirka 48 grader varmt vand i 1.200 meters dybde. Vel at mærke vand, der er velegnet til at blive brugt i et geotermianlæg. - Vi har fået et ganske spændende og fornuftigt udgangspunkt for et geotermisk anlæg, siger Steffen Moe. Anlægget vil samlet set bestå af selve boringen og en fire kilometer lang ledning fra boringen til de tekniske installationer. De omfatter varmepumper til at hæve temperaturen; henholdsvis sænke returtemperaturen samt et flisanlæg til procesvarme. Effekten fra jorden er på 8-12 MW, mens de mest optimistiske betragtninger forud for boringerne var 16 MW. Det samlede anlæg med varme-

www.danskfjernvarme.dk

Resultatet af de geotermiske boringer i Sønderborg var ikke helt så godt som håbet. Men der er fundet tilstrækkeligt med varmt vand til, at det er fornuftigt at etablere et geotermianlæg. Foto: Flemming L. Rasmussen.

pumper og procesanlæg vil kunne levere omkring 40 procent af fjernvarmen i Sønderborg.

Prisen for boringerne voksede undervejs med cirka 25 millioner kroner, så de når op i en investeringssum

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

på omkring 125 millioner kroner. Og erfaringerne fra projektet bliver nu høstet, så fremtidige geotermi-projekter kan drage nytte af dem. Noget som er temmelig vigtigt, pointerer Steffen Moe, der ud over at være direktør for Sønderborg Fjernvarme også er formand for Dansk Fjernvarmes erfa-gruppe for geotermi. - Det er utrolig vigtigt at få afdækket risikoen ved de her projekter, for der er en risiko for at ramme helt ved siden af, når man skal bore så dybt. Derfor er det nødvendigt at arbejde med at få afdækket risikoen såvel økonomisk som teknisk. Steffen Moe vurderer også, at en af de mest oplagte løsninger på risiko-spørgsmålet er, at man får inddraget staten, så det ikke skal være et enkeltstående fjernvarmeselskab, der står med hele regningen, hvis projektet viser sig ikke at holde vand. - Vores projekt tegner ganske for-

Retten

til undergrunden

Retten

til undergrunden

Dong Energy har leveret de områder, som selskabet ikke anvender til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, tilbage til staten. Dong Energy fik en eneretsbevilling i 1983 og har indtil nu leveret knapt to tredjedele af områderne tilbage. Eneretten til den resterende del udløber i 2013. Det er de ikke udnyttede områder i bevillingen, som DONG Energy nu ønsker at levere tilbage. Selskabets beslutning betyder, at interesserede kommuner og fjernvarmeselskaber selv kan få adgang til at undersøge potentialet for udnyttelse af geotermisk varme. Dansk Fjernvarmes direktør, Jørgen G. Jørgensen, glæder sig på fjernvarmebranchens vegne over Dong Energys beslutning. - Det er positivt, at der nu bliver plads til andre. Det har været en barriere for flere projekter, at Dong Energy har siddet på retten til undergrunden, og den barriere ser nu ud til at blive fjernet, siger han.

nuftigt, selv om vi nok må konstatere, at dette også skyldes en vis grad af held. Vi fandt ikke det, vi havde forventet. Til gengæld fandt vi noget, der var bedre, end vi havde forventet i en anden dybde. Derfor kan man i Sønderborg se frem til at få varmen

fra jordens indre i løbet af fyringssæsonen 2011 - fra det første geotermiske anlæg her hjemme, som ikke har modtaget offentlig støtte, siger Steffen Moe. tos@danskfjernvarme.dk

Innovative Business for Tomorrow’s Environment

Bioolie til CO2-neutral energi Kvalitetssikrede produkter Logistik med sikkerhed for levering MBP Group har 10 års erfaring med levering af bioolie og er nu etableret i Danmark med 2 depoter på 4.500 m3. Tag kontakt til vores konsulenter, hvis du vil have en kompetent og troværdig biooliepartner. MBP Trading SA, Toftebakken 15, DK-3460 BIRKERØD, +45 45 82 71 66

www.mbpgroup.eu

MBP Group

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Stort fjernvarmeprojekt på vej til Køge Inden for få år kan fjernvarmen gøre sit indtog i Køge. Kommunen planlægger, at 700 forbrugere, heraf 100 storkunder, skal skifte olie og gas ud med fjernvarme.

Konvertering

Af journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme

Både miljøet, forbrugerne og samfundsøkonomien får gavn af, at fjernvarmen efter al sandsynlighed snart gør sit indtog på havnen i Køge. Det viser de forundersøgelser, der har fået Køge Kommune til at gå videre med planerne om at etablere fjernvarme i byen. I tæt samarbejde med Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS), Dong Energy og Junckers Industrier har Køge Kommune nemlig undersøgt mulighederne for at etablere fjernvarme i Køge inden for få år. Byrådet har givet grønt lys til, at der arbejdes hen imod, at en endelig beslutning om projektet kan tages inden årets udgang. Køges borgmester, Marie Stærke (S), glæder sig over, at fjernvarmen nu også ser ud til at komme til hendes by. - Ud over at forbrugerne sikres en lavere varmeregning og en høj forsyningssikkerhed, vil Køge få reduceret CO2-udledningen ved opvarmning med op til 40.000 ton CO2 om året. Det svarer nogenlunde til, hvad 4.000 borgere i gennemsnit udleder totalt på et år, pointerer hun. Borgmesteren ser dog også andre helt lokale gevinster ved at få fjernvarme til Køge. - Fjernvarmeprojektet vil også kunne understøtte vores erhvervsaktiviteter på havnen og sikre et stort antal

www.danskfjernvarme.dk

arbejdspladser i anlægsperioden. Projektet kan på den måde komme både miljøet, forbrugerne og samfundet som helhed til gode.

Brevet fra ministeren Sidste år sendte daværende klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K) et brev til alle landets kommuner, hvor hun opfordrede dem til at se på muligheden for at omlægge naturgasområder til fjernvarme til gavn for miljøet. Køge Kommune lægger vægt på dette brev som en del af baggrunden for det, der må kategoriseres som et temmelig stort konverteringsprojekt i Køge. Den planlagte udbygning af fjernvarme vil reducere forbruget af naturgas i Køge med 19 millioner m3 om året. Rambøll, der har udarbejdet udbygningsplanen for fjernvarme i Køge Kommune, fremhæver, at netop Køge er den største af de sidste tre byer,

Fakta

der i dag udelukkende forsynes via naturgas. Byen med 57.000 indbyggere er ifølge Rambøll særlig oplagt til fjernvarme af to årsager: Der er mange blokvarmecentraler, der er velegnede til fjernvarme, og som industriby er der også potentiale for at udnytte overskudsvarme i Køge.

Flis som brændsel I første omgang handler det dog om at udnytte det kraftvarmeværk, Dong Energy har liggende i byens havneområde. Dette værk forsyner i dag træværket, Junckers Industries, med kraftvarme. Der fyres med flis, og værket kan i første omgang forsyne cirka 700 varmekunder, der alle er over 300 m2. Hele 100 af dem er reelle storkunder, der vil trække 70 procent af varmen. De op imod 700 kunder, der i første omgang sigtes mod at få konverteret til fjernvarme, har det til fælles, at de

Fakta

• Fjernvarmeprojektet vil omfatte 700 forbrugere, heraf 100 storkunder. • 1,8 mio. m2 eksisterende byggeri samt 0,6 mio. m2 nybyggeri vil blive tilsluttet. • Ledningsnettet bliver cirka 90 kilometer. • Anlægsinvestering: Cirka 450 mio. kr. til ledningsnet samt 200 mio. kr. til stik og units. • Investeringen finansieres via forbrugsafgifter og er dermed udgiftsneutral. Tilbagebetalingstiden er cirka 20 år. • Den samfundsøkonomiske gevinst er beregnet til cirka 150 mio. kroner.

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

nemt, hurtigt og relativt billigt kan tilsluttes fjernvarmen. Denne gruppe af forbrugere vil sikre et solidt fundament under fjernvarmen i Køge. Der er desuden lagt op til, at nybyggeri i tilknytning til disse områder i sagens natur fremadrettet kommer med på fjernvarmen. Først på længere sigt kan det blive aktuelt at forsyne villakvarterer og rækkehuse med fjernvarme. Det vurderer formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg. - Det er i den kommende tid helt centralt, at vi får fat på de store kunder for at undersøge, om de er interesserede i at konvertere til fjernvarme. Der er endnu ikke økonomi i at brede fjernvarmeprojektet ud i villaområderne, hvor anlægsomkostningerne er for høje til, at forbrugerne i dag vil kunne opnå en økonomisk gevinst, fortæller Erling Larsen.

Der er lagt op til, at fjernvarmen i Køge kommer til at være 10 procent billige end naturgassen. Denne pris kan opnås samtidig med, at fjernvarmeselskabet finansierer en ny unit til forbrugerne samt står for de samlede omkostninger ved at føre fjernvarmen frem til kunden. Det er dog blandt andet en forudsætning, at HMN sænker distributionsafgifterne i 2015 med cirka 70 procent i forbindelse med, at naturgasnettet vil være afskrevet. Når det gælder samspillet med HMN, er der ifølge Rambøll en god dialog i gang, også omkring økonomien i at konvertere området. Den side af sagen er en del af den økonomiske vurdering for projektet.

Fremtid på VEKS-nettet På længere sigt er der mulighed for, at Køge Kommune kan blive koblet til VEKS’ transmissionssystem, som i dag

forsyner hele Vestegnen med fjernvarme baseret på overskudsvarme fra affaldsforbrænding og kraftvarme. I en pressemeddelelse om projektet fremhæver Køge Kommune fjernvarmens fleksibilitet, fordi den betyder, at varmeforsyningen i Køge i mange år fremover vil kunne suppleres med andre typer vedvarende energi end den flis, der i første omgang skal bruges. Dette giver en stor forsyningssikkerhed. Køge Byråd skal inden årets udgang tage stilling til det konkrete projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Derudover skal projektets parter skabe rammerne for organisationen bag den nye fjernvarmeforsyning. Hvis byrådet godkender projektforslaget, vil de første kunder formentlig kunne tilsluttes allerede i 2011. fr@danskfjernvarme.dk

Sikker fjernvarmedrift med schweiziske motorventiler. Høj leveringssikkerhed og produktkvalitet gør det muligt for dig at yde dine fjernvarmekunder en uovertruffen service. Fra Danmarks største lager af motorventiler sender vi fra dag til dag, fragtfrit i Danmark. Flere af vore ventiler er specielt tilpasset fjernvarmedrift.

Kontakt os hvis du vil høre mere om dine fordele. Se også vores hjemmeside eller rekvirér ventilkatalog.

Års garanti

Butterflyventiler med og uden motor Kuglereguleringsventiler udviklet til fjernvarme Sædereguleringsventiler med udvidet arbejdsområde

MERE KOMFORT, MINDRE ENERGI

BELIMO A/S, Thomas Helstedsvej 7A, 8660 Skanderborg, Tlf 86 52 44 00, Fax 86 52 44 88, www.belimo.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Kunders huse sat under lup i Århus Otte huse er blevet tæt studeret, og kunderne har fået luksus-service af AffaldVarme Århus. Resultaterne har været nedslående, overraskende og lærerige.

Optimering

Af journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme

W 8000

Hvordan står det egentlig til med7000 de huse, der er i den anden ende af fjern6000 varmeledningen? 5000 Dette, på overfladen, ret simple 4000 spørgsmål har været udgangspunktet 3000 for et projekt, hvor AffaldVarme Århus 2000 har set nærmere på en lille klynge1000 på otte huse. 0 Hvilken stand er radiatorerne i og hvad med husets fjernvarmeunit og isolering? Hvordan har skiftende beboere behandlet huset og varmesystemet gennem årene, og hvordan ser de nuværende ejere på deres hus og de muligheder, der er for at optimere energiudnyttelsen?

Eksampel 1 Eksampel 1 Eksampel 1 1 radiatoreffekt Hus A - varmetabet Hus A - og varmetabet den Hus installerede A og - varmetabet den installerede radiatoreffekt og denEksempel radiatoreffekt installerede ved forskellige vedtemperatursæt forskellige ved temperatursæt forskellige temperatursæt Hus A - varmetabet og den installerede radiatoreffekt ved forskellige temperatursæt

8000

80008000

7000

70007000

6000

60006000

5000 4000

5000

4000

3000

3000 2000

2000

2000 1000

1000

0 -12

0 -10 -12

-12

-10

-8 -10 -12 -6 -8

-8

-10-4 -6

-6

-8-2 -4

-4

-60 -2

-2

-42

-24 2

410 8

612 10

814 12

1016 14

1218 16

1419 18

16 ºC

ºC

18 ºC

ºC

Varmetabet efter Varmetabet isolering af efter loftVarmetabet isolering og krybekælder af efter loft ogisolering krybekælder af loft og krybekælder Varmetabet efter Varmetabet isolering af efter loft,Varmetabet isolering krybekælder af efter loft, samt krybekælder isolering nye vinduer af loft, samt krybekælder nye vinduersamt nye vinduer

Eskisterende varmetab Eskisterende varmetab Eskisterende varmetab

Radiatoreffekt ved Radiatoreffekt tf=75 og tr=40 ved Radiatoreffekt tf=75 og tr=40 ved tf=75 og tr=40

Radiatoreffekt ved Radiatoreffekt tf= 80 og tr=40 ved Radiatoreffekt tf= 80 og tr=40 ved tf= 80 og tr=40

Radiatoreffekt,eksisterende Radiatoreffekt,eksisterende vedRadiatoreffekt,eksisterende tf=70 og tr=40 ved tf=70 og tr=40 ved tf=70 og tr=40 Radiatoreffekt ved Radiatoreffekt tf=65 og tr=35 ved Radiatoreffekt tf=65 og tr=35 ved tf=65 og tr=35

Radiatoreffekt ved Radiatoreffekt tf=60 og tr=30 ved Radiatoreffekt tf=60 og tr=30 ved tf=60 og tr=30

Konklusionen efter kigget ind bag facaden hos de otte tilfældige kunder har ikke været opløftende. - Vi havde ikke forestillet os, at det så helt så slemt ud. I vores tekniske bestemmelser garanterer vi at levere 60 grader varmt vand og ikke mere. Men gennemførte vi det i praksis, ville

www.danskfjernvarme.dk

Varmetabet efter Varmetabet isolering af efter loftVarmetabet isolering af efter loft isolering af loft

Spørgsmål som disse og mange flere er blevet besvaret, og samtidig har AffaldVarme Århus haft en god dialog med beboerne om de tiltag, der kunne forbedre energisystemet i deres bolig. - Man kan sige, at de har fået den ultimative luksusbehandling: En analyse af hver enkelt bolig kombineret med en grundig dialog. Samtidig har de fået nogle unikke muligheder for tilskud til energirenoveringer. Hvis vi havde ressourcer til det, kunne vi give alle vores kunder dette tilbud, siger Mette Rude, der er funktionsleder i Varme.

Eksempel på hus med underdimensionerede radiatorer De vandrette linjer afspejler radiatorydelsen ved forskellige temperatursæt, mens de ”skrå” linjer viser varmetabet nu og efter energiforbedringer. Den installerede radiatoreffekt i huset (TF = 80º C) dækker først det eksisterende varmebehov, når udetemperaturen når op på -1 °C. Hvis loft og krybekælder isoleres, kan varmetabet sænkes, så huset opnår det ønskede varmebehov ved -12 ºC. Dette giver dog stadig ikke mulighed for at sænke fremløbstemperaturen. For at kunne gøre det, skal de foreslåede energiforbedringer suppleres med en større radiatoreffekt.

det gå helt galt. Det kan husene og deres varmesystemer slet ikke klare sig med. Det er faktisk ret tankevækkende, mener Mette Rude.

Typiske 70’er-huse Husene ligger i bydelen, Tilst, nærmere bestemt i Skjoldhøjparken, som er et af Danmarks største parcelhuskvarterer med huse fra 70´erne. Husene er ret ens og udgør et godt bud på et ”standard-hus” fra denne periode. Det gør husene velegnede til en slags stikprøveundersøgelse af, hvordan man kan forestille sig, at en

lang række øvrige danske parcelhuse tager sig ud. Selvom otte tilfældige huse ikke kan udgøre et repræsentativt udsnit, der kan laves egentlig statistik på, giver projektet alligevel interessant viden for AffaldVarme Århus. Kundens varmebehov er afgørende for anlæg og drift af ledningsnettet. Derfor kan den viden, der er kommet ud af projektet, ifølge Mette Rude være værdifuld, når det handler om at optimere det samlede system. - Vi ville se på, hvad der egentlig er sket med husene, siden de blev

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

bygget. Hvis vi leger med tanken om, at de er repræsentative, kan vi bedre forholde os til, hvordan vi kan optimere nettet i sådanne boligkvarterer. Sagt på en anden måde: Det nytter ikke at renovere ledningsnettet til mindre dimensioner og sænke fremløbstemperaturen markant, hvis ikke husene kan klare sig på disse vilkår. Tingene skal følges ad. - Vi kan ikke gøre det bedre end det svageste led. Hvis vi med energisparetilskud kan ændre på kundens varmebehov, kan vi også ændre vores drift, konstaterer Mette Rude.

Udløb fra Realea-projektet Hele projektet er en udløber af et andet projekt, udført af Ejendomsselskabet Realea. Her blev fire huse i kvarteret energirenoveret. Det ene blev helt gennemgribende renoveret, mens de øvrige tre fik forskellige dele renoveret. Formålet har været at vise, hvad man kan opnå ved at energirenovere typiske 70´er-huse. Som fjernvarmeselskab har AffaldVarme Århus været involveret i projektet og så derfor en mulighed for at fortsætte arbejdet i området. Et af de fire huse fra Realea-projektet ligger således placeret i hjørnet af det vænge på otte huse, der udgør AffaldVarme Århus’ projekt.

Tålmodighed og dialog

For små radiatorer

AffaldVarme Århus ville gerne helt ind på livet af de otte huse og deres beboere. Det fortæller trainee, Irisanda Mehmedbasic, der har været den bærende kraft i projektet. Første skridt var at samle beboerne fra de otte huse til et møde. Her fik de information om, hvilke planer fjernvarmeselskabet havde med projektet. - Vi lagde meget vægt på, at det i sidste ende var op til dem selv, om de ønskede at bruge penge på at energirenovere. Vi understregede også, at alt det, vi gjorde i forbindelse med projektet, eksempelvis det gratis FjReftersyn, ikke ville føre til prisstigninger. Og vi garanterede, at vi ikke ville lave nogen ændringer, der forringede deres vilkår. - Vi startede med at tilbyde alle beboerne en gratis gennemgang af deres hus via Fjernvarmens Serviceordning. Det sagde alle ”ja tak” til. Rapporterne var god basisviden for os, men vi lavede selv en masse ekstra beregninger for at blive klogere på husene, siger hun.

FjR-rapporterne, suppleret af de ekstra beregninger samt de grundige samtaler, gav Irisanda Mehmedbasic og hendes kolleger mulighed for at danne sig et ret præcist billede af hvert enkelt hus. - Husene fremstår som sådan pæne og velholdte, og beboerne har da også et klart indtryk af, at der er passet godt på husene i årenes løb, fortæller Irisanda Mehmedbasic. De faktuelle oplysninger om husenes klimaskærm og energisystemer taler dog deres eget tydelige sprog – det er ikke her ret mange af kræfterne og pengene til vedligeholdelse er brugt. Eksempelvis havde et af de otte huse et et-strenget system, mens et andet havde en meget gammel rørveksler. - Desuden har vi fået punkteret den myte, at 70´er-huse har store radiatorer. Faktisk har det modsatte vist sig i disse huse. De er underdimensionerede, og nogle steder har folk også fjernet en radiator, eksempelvis i en entré.

- Undervejs har vi haft gode samtaler med hver enkelt familie. Det krævede tålmodighed og fleksibilitet at få det til at lykkes. Det var meget vigtigt for os, at alle beboerne var med om bord, forklarer Irisanda Mehmedbasic.

Undersøgelsen viser, at kombinationen af en utilstrækkelig klimaskærm og et forældet og underdimensioneret energisystem betyder, at flere huse (Fortsættes næste side)

Så er det nu... ... vi har brug for jeres indberetninger. Hvis vi ikke skal arbejde i blinde, er det nødvendigt at alle medlemmer afleverer oplysninger til Dansk Fjernvarmes årsstatistik og varmeprisundersøgelsen. Jeres bidrag kan indtastes på www.fjernvarmeindberetning.dk eller via DFF-EDB’s Finans- & Forbrugersystem, hvis værket bruger systemets finansdel og anvender Dansk Fjernvarmes standardkontoplan. Hvis I mangler password eller har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Birgitte Faaborg på bvf@danskfjernvarme.dk eller 7630 8000.

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

(Fortsat fra forrige side) slet ikke kan varmes ordentligt op. De 60 graders fremløbstemperatur, AffaldVarme Århus garanterer, rækker i hvert fald ikke. - Flere af husene har brændeovn, som bliver flittigt brugt, og tallene viser, at det faktisk også er nødvendigt, vurderer Irisanda Mehmedbasic. Alle husene er også blevet termografi-fotograferede. Det har underbygget de øvrige oplysninger. - Og så har det været meget værdifuldt i forhold til at illustrere over for beboerne, hvordan deres huse ser ud energimæssigt. Her er det vores erfaring, at sådanne fotos virkelig er brugbare.

Konkrete tiltag Selvom de otte huse viste sig energimæssigt værre end forventet, har AffaldVarme Århus stadig mulighed for at optimere fjernvarmesystemet. Helt konkret sker der to forandringer i den måde, fjernvarmen fremover vil strømme til de otte huse på: En ny blandesløjfe bliver etableret, så temperaturen kan sænkes og reguleres særskilt for de otte huse, og samtidig vil fremløbstemperaturen nu blive ændret flere gange om året. De otte huse vil blive fulgt tæt for at se, om disse forandringer giver

anledning til problemer for beboerne. - Det, vi gør, er at lægge en ny driftsplan med udgangspunkt i det ringeste af husene. Det er vigtigt, at beboerne ikke mærker forringelser på komforten, understreger Mette Rude. Yderligere optimeringer må så komme i takt med, at husene forbedres. Derfor er det også en del af projektet at give nogle ekstraordinære tilskudsmuligheder til beboerne i de otte huse. Formålet er at efterprøve, om det kan få folk til at investere i energiforbedringer. Ud over det ordinære tilskud på 25 øre pr. sparet kWh kan beboerne få et ekstraordinært tilskud, hvis de forbedrer til et niveau, der er højere end dagens standard. Beboerne har et år til at benytte sig af den mulighed. - Nogen har taget godt imod det tilbud, mens andre tilsyneladende forventede, at vi ville betale meget mere. Nu må tiden vise, hvad det fører med sig, konstaterer Mette Rude.

God inspiration Ifølge Irisanda Mehmedbasic har beboerne hele vejen igennem været positive over for projektet. - De har taget fint imod os, og flere har givet udtryk for, at det har været godt at få en indsigt i deres hus, de ellers ikke ville have haft.

Trods husenes lidt sølle, efter dagens standard, energimæssige stand forventer hun dog, at det vil være lidt blandet, om beboerne vil lave energimæssige forbedringer af deres huse. Nogen vil helt sikkert ingenting gøre, nogen vil med garanti gøre noget, mens andre overvejer situationen. - Økonomien spiller en rolle. Tilbagebetalingstiden på mange forbedringer er lang, og det er en barriere. Vi har derfor også lagt mest vægt på de komfortforbedringer, der kan opnås, siger hun. Som det næste tiltag i projektet har AffaldVarme Århus inviteret beboerne til et møde. Her vil de blive orienteret om de driftsforandringer, der bliver gjort ved fjernvarmenettet i deres vænge uden at forringe beboernes komfort. Samtidig har AffaldVarme Århus fået noget at tænke over. - Projektet har givet os den første inspiration til, hvad vi kan gøre for at optimere andre steder. Det har givet os en masse at tænke over, og det har i det hele taget været meget lærerigt at møde de meget forskellige husejere, der bor i de otte huse, fastslår Mette Rude. fr@danskfjernvarme.dk

u a f h æ n g i g f o r v a lt e r a f e l - p r o d u k t i o n o g Co 2- k v o t e r

Vi afregner el-salg uge for uge – til gavn for værkets likviditet

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Brændsel til el eller varme? Det er nødvendigt at fordele brændselsforbrug og emissioner mellem el og varme for at få et overblik over miljøpåvirkningerne fra produktionen.

Miljø

Af teknisk konsulent John Tang, Dansk Fjernvarme

varme, hvor elproduktionens andel af miljøpåvirkningen er fratrukket.

• Varmevirkningsgradsmetoden • Energikvalitetsmetoden

Vores samlede energiforbrug til el og varme skal omstilles til vedvarende energi. Derfor er det vigtigt at kende det reelle udgangspunkt, så de rigtige beslutninger bliver truffet på det rigtige tidspunkt. Fordelingen af brændslet er derfor en aktuel opgave, også for fjernvarmeværkerne.

Grønne regnskaber eller miljødeklarationer på historiske data kan ikke benyttes til at beregne miljøpåvirkningen af ændringer i forbrug eller skift i teknologi. Det skyldes, at en adfærdsændring og teknologiskift påvirker den sidst fremstillede energienhed og dermed den energiteknologi, der fortrænges, eller den energiteknologi, der skal benyttes mere.

Energi-indholdsmetoden

I virksomheders grønne regnskaber, årsberetninger, deklarationer af varmens miljøpåvirkning mv., er det naturligt at beregne miljøpåvirkningen på basis af det historiske forbrug og emissioner. Deklarationer er glimrende til at dokumentere en forbrugers påvirkning af miljøet, så forbrugeren får overblik over den indirekte miljøpåvirkning, som forbrugeren har andel i. For at få et rigtigt overblik over miljøpåvirkningerne for varme fra kraftvarmeproducerende anlæg, er det nødvendigt at fordele brændselsforbrug og emissioner mellem el og varme. Det er væsentligt, at fordelingsmetoden er den samme ved opgørelse af el- og varmedeklarationer. Hvis man ikke fordeler efter de samme principper, er der en risiko for dobbelttælling, eller at brændsel eller emissioner slet ikke tælles med. Energinet.dk udarbejder årligt en miljødeklaration for elektricitet efter flere forskellige metoder, og disse kan af en forbruger anvendes til at fastlægge miljøpåvirkningen fra elektricitetsforbruget. Tilsvarende bør fjernvarmeværket udarbejde en miljødeklaration for den fremstillede

www.danskfjernvarme.dk

Denne artikel er en gennemgang af de metoder, der hidtil har været anvendt til fordelingen mellem el og varme samt en argumentation for, at ”energikvalitetsmetoden (merbrændselsprincippet)” er den metode, som teoretisk og logisk set giver det bedste og mest sammenhængende billede af miljøpåvirkningerne fra henholdsvis varmeog elsiden. De metoder, der præsenteres er: • Energi- indholdsmetoden

Fakta

Energi-indholdsmetoden relaterer emissioner direkte til den energimængde, der er indeholdt i henholdsvis el- og varmeproduktionen. Metoden illustreres i Tekstboks 1 for fordeling af brændselsforbruget. Samme fordelingsnøgle anvendes til at fordele emissioner. Energi-indholdsmetoden lægger en relativt større mængde af emissionerne ved samproduktion over på varmen, sammenlignet med andre metoder. Energi-indholdsmetoden fordeler tabene i produktionsanlægget solidarisk mellem el og varme. Energiindholdsmetoden ligestiller værdien af de to energiformer med hinanden og ser bort fra, at omkostningerne ved henholdsvis etablering af varmeproducerende anlæg og elproducerende anlæg er meget forskellige.

Fakta

Fordeling af brændselsforbrug efter energi-indholdsmetoden: Kraftvarmeanlæg: Årlig elproduktion 6 GWh (= 21,6 TJ) Årlig varmeproduktion: 30 TJ Årligt brændselsforbrug: 58 TJ Brændselsforbruget fordeles således: Andel til varme: (30/51,6) x 58 TJ = 33,7 TJ Andel til el: (21,6/51,6) x 58 TJ = 24,3 TJ Tekstboks 1 (Kilde: Energinet.dk, Miljørapport 2010 – Baggrundsrapport tekstboks 12)

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Fakta

Fordeling af brændselsforbrug ved varmevirkningsgrad på 125 %: Kraftvarmeanlæg: Årlig elproduktion 6 GWh (= 21,6 TJ) Årlig varmeproduktion: 30 TJ Årligt brændselsforbrug: 58 TJ Brændselsforbruget fordeles således: Andel til varme: 30/1,25 TJ = 24 TJ Andel til el: 58 - 24 TJ = 34 TJ Tekstboks 2 (Kilde: Energinet.dk, Miljørapport 2010 – Baggrundsrapport tekstboks 11)

Varmevirkningsgradsmetoden Ved varmevirkningsgradsmetoden antages det, at samproduceret varme er produceret med en given varmevirkningsgrad. Energinet.dk anvender denne metode til at fordele brændslerne efter en 125 % fordeling og efter en 200 % fordeling. Tekstboks 2 viser et eksempel på 125 % opgørelse. Varmevirkningsgradsmetoden lægger en væsentlig del af emissioner m.m. ved samproduktion over på el. Hvis den anvendte varmevirkningsgrad er lavere end anlæggets faktiske varmevirkningsgrad, belastes varmesiden med en andel af tabet. Er den anvendte varmevirkningsgrad lig med eller højere end den faktiske varmevirkningsgrad, tillægges tabet elsiden. 125 % metoden er opstået via af-giftslovgivningen, og går igen i kvotelovgivningen ved fordelingen af kvoter

Fakta

mellem el- og varmesiden. Da den gennemsnitlige varmevirkningsgrad på de danske anlæg ligger omkring 200 %, så anses denne metode af mange som en praktisk og nem opgørelsesmetode for elektricitet. Beregningen forudsætter blot kendskab til brændselsforbrug og varmeproduktion. Varmevirkningsgradsmetoden forudsætter, uanset anvendt virkningsgrad, en politisk beslutning om fordeling mellem el- og varmesiden.

Energikvalitetsmetoden I energikvalitetsmetoden antages det, at el er et energiprodukt med højere kvalitet end varme. Varmen betragtes som et biprodukt/restprodukt. Energikvalitetsmetoden beregner derfor, hvor meget ekstra brændsel, der medgår til at udnytte varmen fra elproduktionen. Hvis det forudsættes, at 1 kWh varme erstatter 0,15 kWh el, kan fordelingen beregnes jf.

Fakta

Fordeling af brændselsforbrug efter energi-kvalitetsmetoden: Kraftvarmeanlæg: Årlig elproduktion 6 GWh (= 21,6 TJ) Årlig varmeproduktion: 30 TJ Årligt brændselsforbrug: 58 TJ Brændselsforbruget fordeles således: Andel til varme: (30 x 0,15)/(21,6 + 30 x 0,15) x 58 TJ = 10,0 TJ Andel til el: (21,6/(21,6 + 30 x 0,15)) x 58 TJ = 48,0 TJ Tekstboks 3 (Kilde: Energinet.dk, Miljørapport 2010 – Baggrundsrapport tekstboks 13)

Tekstboks 3 for fordeling af brændselsforbruget. Energikvalitetsmetoden tager højde for, at værdien af de to energiformer er forskellige pga. omkostningerne ved henholdsvis etablering af varmeproducerende anlæg og elproducerende anlæg. Lidt populært kan det siges, at omkostningerne til miljøbelastningerne fordeles mellem varmesiden og elsiden, så prisen inklusive investeringer pr. kg emission er ens for de to energiformer. Et kraftvarmeanlæg etableres kun, hvis indtægterne på elsiden kan finansiere merudgifterne til kraftvarmeanlægget i forhold til et rent varmeproducerende anlæg.

Valg af metode Ved valg mellem metoderne bør der anlægges en systembetragtning, hvor der ses på formålet med anlægget. Her skelnes mellem centrale og decentrale anlæg, som er etableret ud fra forskellige forudsætninger.

Centrale anlæg Formålet med etableringen af de centrale kraftvarmeanlæg i Danmark er at producere el, og udnyttelsen af varmen blev dermed anlæggenes sekundære formål. De centrale fjernvarmeområder er kendetegnet ved, at det dominerende brændsel er kul, og at der produceres både el og varme på samme anlæg. Fordelingen mellem el og varme kan variere ganske meget på de centrale anlæg, og der kan skrues ned for elproduktionen ved lave elpriser og op for elproduktionen ved høje elpriser. De fleste centrale anlæg producerer i perioder el uden at udnytte varmen. I kortere perioder med kulde og blæst kan det forekomme, at enkelte anlæg producerer varme uden samtidigt salg af el til elnettet. Elproduktion dækker i disse tilfælde eget forbrug eller sælges til elnettet med tab, også kaldet tvangskørsel. Vælges det at fortsætte driften på det centrale anlæg i perioder med lave elpriser, kan der være tre årsager hertil: 1. I perioden op til de lave elpriser har (Fortsættes næste side)

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

(Fortsat fra forrige side) elproduktion været prioriteret, så der mangler varme i lageret 2. Der er solgt balance- eller regulerkraftydelser, som forudsætter rullende drift af dampgenerator 3. Stop- og opstartsomkostninger er for høje i forhold til forventet stoptid frem til næste periode med høje elpriser. I alle tre tilfælde er valget knyttet til elmarkedet, og der kan derfor argumenteres for, at varmeproduktionen i

Fordeling af brændsel pr. allokeringssmetode

alle tilfælde er det sekundære formål. I de centrale anlæg er der normalt kun kedler til nødsituationer og til de få perioder, hvor hård frost i længere tid medfører, at kraftvarmeanlæggene og akkumuleringstankene ikke kan levere den nødvendige varme.

Decentrale anlæg De decentrale anlæg baseret på naturgas, biomasse og affald blev primært opført for at producere varme. Elproduktionen var sekundær og ofte ikke konkurrencedygtig over for de

kulfyrede centrale elproduktionsanlæg. For at fremme udbredelsen af kraftvarmekonceptet, blev der givet elproduktionstilskud med henblik på at udvikle effektiviteten i det samlede danske energisystem. Som en konsekvens heraf er en væsentlig del af den samlede elproduktion i Danmark omlagt fra kondensproduktion til decentral kraftvarmeproduktion, og den samlede energieffektivitet er forøget. Efter liberaliseringen af elmarkedet producerer de decentrale kraft-

Energikvalitetsmetoden

200 %metoden

125 %metoden

Energiindholdsmetoden

Andel til varme

10,0 TJ (17 %)

15 TJ (25 %)

24 TJ (41 %)

33,7 TJ (58 %)

Andel til el

48,0 TJ (83 %)

43 TJ (75 %)

34 TJ (59 %)

24,3 TJ (42 %)

Tabel 1 viser forskellen på de forskellige metoder jf. beregningerne i tekstboks 1-3. (Kilde: Energinet.dk, Miljørapport 2010 – Baggrundsrapport tabel 27 Sammenligning af allokeringsmetoder)

Vi skaber ny energi! • Landsdækkende service til energisektoren • Biogasanlæg til produktion af el og varme • Low Nox brænderanlæg til varmeog dampproduktion • Reservedele og andet udstyr til Deres anlæg

www.nissenenergiteknik.dk 38

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

varmeanlæg el på markedsvilkår. Det betyder, at de i dag kun producerer i perioder, hvor elprisen i markedet er tilstrækkeligt høj til, at varmeprisen er konkurrencedygtig med ren varmeproduktion på kedelanlæg. Elproduktionen er dermed også blevet det primære formål på de decentrale kraftvarmeanlæg og varmeproduktionen sekundær.

systemtankegang er i overensstemmelse med de metoder, universiteter og rådgivere anvender, når der regnes på miljøeffekten af forskellige klimaplaner. Tankegangen anvendes tillige i Energistyrelsens ”Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, som danner grundlag for beregninger og beslutninger på energiområdet.

Sammenfatning

Kommunernes Landsforening har i samarbejde med COWI udarbejdet en klimaberegner. Den indeholder samme principper som energikvalitetsmetoden, men det er også muligt at benytte en 200 % metode, hvis man ikke har de eksakte data på de anlæg, der skal regnes på. 200 % metoden ligger resultatmæssigt tæt på energikvalitetsmetoden, jf. tabel 1 side 38.

Både de centrale og de decentrale kraftvarmeanlæg har til formål at producere elektricitet. Varmeproduktionen fra disse anlæg bliver dermed sekundær i forhold til elproduktionen. Systembetragtningerne fører til, at det yderligere brændsel, som anvendes, for at kunne producere el og varme samtidigt, skal tillægges varmeproduktionen (Energikvalitetsmetode/ merbrændselsmetode). Fordelingen af brændsler mellem el- og varmesiden jf. ovenstående

Fjernvarmen er det fleksible energisystem, der kan få klimaindsatsen til at lykkes med færrest mulige samfunds-

SteelTank er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering af tankog procesanlæg til: Steeltank A/S er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering •afVarmeakkumulering tankanlæg til energi, miljø, olie og foderstof. Biogasanlæg Vi varetager•opgaver i hoved- og delentreprise. Isolering, • Olieanlæg overfladebehandling, fundering, rørinstallation, instrumente• Silotanke med snegleudtræk ring og processtyring kan indgå som en del af leverancen. • Beholdere og procesrør i rustfri stål Steeltank A/S er specialist i projektering og levering af SteelTank er en ordreproducerende virksomhed, akkumuleringstanke, dykkerundersøgelse, inspektion samt der detail-projekterer og leverer tankog procesreparation af alle former for korrosionsskader. anlæg i hoved- eller delentreprise. Steeltank A/S er en ordreproducerende virksomhed, som i For yderligere informationer eller et uforbindende dag beskæftiger 35 dygtige og kompetente medarbejdere på projektforslag,som kontakt SteelTank ipåEsbjerg. tlf. 75 45Grundlaget 08 11 såvel tankbyggerier på fabrikken i eller se nærmere på www.steeltank.dk Steeltank A/S er Kvalitet, Erfaring og Know-how.

økonomiske omkostninger. Denne effekt kan blive nedtonet, hvis miljøeffekten fordeles mellem el og varme ud fra politiske hensyn, hensyn til fossile elproducenter eller hensyn til en elsektor, som ser stigende elforbrug som løsningen på vor klimaopgave. På længere sigt, hvor elproduktionen er omstillet til vedvarende energiformer, kan øget og intelligent elforbrug være et væsentligt bidrag til et mere effektivt energisystem. Så længe denne omstilling ikke er gennemført, kan en nedtoning af miljøeffekten fra den fossile elproduktion blot udskyde det tidspunkt, hvor konverteringen til vedvarende elproduktion gennemføres. Det er til skade for miljøet, men også hæmmende for nogle af de virksomheder, der har udviklet teknologier, som understøtter vedvarende energi. jt@danskfjernvarme.dk

Dykker eftersyn

af akkumuleringstanke inklusiv støvsugning og tilstandskontrol Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring. Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader. • Over 200 inspektioner af akkumuleringstanke. • Vi kan tilbyde éngangsinspektion. • Vi kan tilbyde servicekontrakt. Vi tilbyder rapport med fotos og forslag til evt. forbedringer. Støvsugning af tankbund og reparation tilbydes på samme tid.

Ved yderligere kontakt A/S Steeltank A/S:information H.E. Bluhmes Vej 79,Steeltank 6700 Esbjerg på telefon 75 45 08 11 eller på www.steeltank.dk Telefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47 steeltank@steeltank.dk Steeltank A/S, H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 Esbjerg Telefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47 E-mail: steeltank@steeltank.dk

DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA Tlf. 40 82 30 00 • jh@jh-dyk.dk • www.jh-dyk.dk

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Landet

rundt

Brørup

Langeland

Når Brørup Fjernvarme tager det første spadestik til et nyt flisværk, vil en ny markant bygning i byen skyde otte meter i vejret. 25 meter lang og 13 meter bred bliver den, så flisværket vil sagtens kunne stjæle billedet. Men varmeværket har gjort meget for at få flisværket til at falde naturligt ind i gadebilledet. Efter planerne skal flisværket stå klar til brug i løbet af foråret 2011. Projektet i Brørup løber op i 16 millioner kroner. Flisværket får en ydelse på 2,6 MW og vil mindst kunne dække en tredjedel af varmebehovet. Skorstenen bliver 35 meter høj. Cirka en enkelt lastbil om dagen vil skulle levere flis til værket. Med det ny flisværk vil Brørup Fjernvarme kunne reducere den årlige udledning af CO2 på 8398 ton med mellem 30 og 40 procent. (Kilde: Jydske Vestkysten)

Sydlangeland Fjernvarme har planer om at supplere den eksisterende varmeproduktion baseret på halm med et 12.500 kvadratmeter stort solfangeranlæg. Prisen for det store solvarmeanlæg anslås til cirka 25 mio. kroner. Sydlangeland Fjernvarme har ansøgt kommunen om en kommunegaranti. (Kilde: Fyns Amts Avis)

Lemvig I Lemvig Billardklub glæder man sig over fjernvarmen. For klubbens billardborde er nemlig koblet på fjernvarme. Bordene til konkurrencebrug skal jævnfør reglerne være opvarmede, og normalt klares dette ved hjælp af el-opvarmning. Men ved at koble bordene på fjernvarme er der ikke blot en gevinst for miljøet i sigte. Klubben får også en økonomisk gevinst. Man forventer således, at der kan spares cirka 50 kroner per bord per uge. Klubben har fire borde, som er koblet på fjernvarme. (Kilde: Lemvig Folkeblad)

Horsens Krematoriet på Vestre Kirkegård i Horsens har sat gang i en ombygning, der dels skal sikre, at røgen renses for kviksølv og andre tungmetaller, dels at overskudsvarmen fra brændingerne genanvendes som fjernvarme. Som med række af andre krematorier landet over, der kobles på fjernvarmenettet, er der tale om, at man køler røgen ned med vand, der sendes til Horsens Fjernvarmeværk. Bag hele projektet ligger et krav fra Miljøstyrelsen om, at røgen fra krematorierne senest med udgangen af 2010 skal renses for tungmetaller. Før den 1.000-1.100 grader varme røg sendes gennem de nødvendige filtre, skal den køles ned til 150 grader. Det kan enten ske i et seks meter højt køletårn, som pumper varmen ud til fuglene, eller ved at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme. (Kilde: Horsens Folkeblad)

www.fjernvarmen.dk

Hejnsvig Hejnsvig Varmeværk har fået Billund Kommunes godkendelse til at etablere et 3.700 kvadratmeter stort solvarmeanlæg. Men det sker mod DONG’s ønske. DONG bemærker, at solfangerne i Hejnsvig vil reducere DONG’s gassalg med cirka 160.000 kubikmeter om året. Hejnsvig Varmeværk anvender i dag et naturgasfyret motoranlæg. (Kilde: Jydske Vestkysten)

Kolding Dansk Metal besøgte Dansk Fjernvarme i Fjernvarmens Hus den 18. august for blandt andet at drøfte energipolitik. Dansk Metal har gennem mange år arbejdet med energipolitik, og en væsentlig del af fagforbundets ca. 130.000 medlemmer er beskæftiget med arbejde inden for energisektoren. Noget af det, som var på dagsordenen for mødet, var fjernkøling, som Dansk Metal gerne ville høre mere om. I spidsen for delegationen fra Dansk Metal var forbundsformand Thorkild E. Jensen.

Under sit besøg hos Dansk Fjernvarme i Kolding drøftede Dansk Metals forbundsformand Thorkild E. Jensen (tv) blandt andet fjernkøling med Dansk Fjernvarmes formand, Uffe Bro.

Med Isoplus Konti går gassen ikke af ”ballonen”... Med markedets mest moderne anlæg til kontiproducerede stålrør tilbyder vi fjernvarmerør med gasdiffussionsbarriere = lavere varmetab som nyværdi og konstant lavt varmetab i hele rørets levetid. Isoplus kontirør kan leveres fra DN20 helt op til DN200 med en dokumenteret lambdaværdi på 0,024 W/mK. Kontakt os, hvis du har behov for en samarbejdspartner med stor erfaring, fleksible løsninger og et team af engagerede medarbejdere.

Isoplus Fjernvarmeteknik A/S Korsholm Alle 20 DK-5500 Middelfart Tel.: +45 6441 6109 www.isoplus.dk iso@isoplus.dk

Isoplus tilbyder komplette systemer til fjernvarme samt faglig rådgivning på alle projektstadier. Vi er leveringsdygtige i kundetilpassede løsninger samt special produkter. Vores serviceafdeling bistår bl.a. med montage og renovering af muffer samt montage eller renovering af alarmsystem. Vi er certificerede i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og vores produkter er EHP certificerede.

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Navne

På pension

der på I/S Kraftvarmeværk Thisted. Han har blandt andet været ansat som maskinmester ved De Kommunale Værker i Thisted, og var med til opstarten og driften af forbrændingsanlægget I/S Thyra i Thisted fra 1978. Blev ansat ved Thisted Varmeforsyning A.m.b.a. i 1988 i forbindelse med opstart og idriftsættelse af Det Geotermiske anlæg i Thisted.

Driftsleder Jørgen Skaarup, I/S Kraftvarmeværk Thisted

Driftsleder Jørgen Skaarup har efter snart 20 år ved roret for det affaldsfyrede Kraftvarmeværk i Thisted valgt at gå på pension den 1. september 2010.

I/S Kraftvarmeværk Thisted siger farvel og mange tak for indsatsen den 3. september 2010. Ved samme lejlighed bliver der mulighed for at hilse på nye den driftsleder.

Jørgen Skaarup havde allerede mange år på bagen i affaldsbranchen, da han i oktober 1990 startede som driftsle-

Arrangementet er den 3. september fra kl. 13:00 – 16:00 på Hotel Thisted, Frederiksgade 16, 7700 Thisted.

Nyt job Driftsleder Ulf Nyborg, I/S Kraftvarmeværk Thisted

Ulf Nyborg tiltræder 1. september stillingen som driftsleder på I/S Kraftvarmeværk Thisted. Han afløser driftsleder Jørgen Skaarup. Ulf Nyborg er 39 år og kommer fra en stilling som afdelingsleder ved Thisted Vand A/S, hvor han har været ansat de sidste ni år. Han er maskinmester og har bl.a. sejlet ved Mærsk og været ansat som energi- og miljørådgiver ved Thy- Mors Energi.

DRIFTSLEDER for El og SRO Da vor driftsleder for El og SRO området å gennem 25 år ønsker at gå på pension i starten af 2011, søger vi hans afløser med tiltrædelse den 1. dec. 2010 eller efter nærmere aftale. Driftslederen indgår i ledergruppen og har direkte reference til direktøren. Ansvarsområdet omfatter de el- og styringstekniske anlæg på affaldskraftvarmeværket i Aars og tre fjernvarmecentraler i Aars og Hornum med gas og oliekedler, to gasmotorer og en elkedel. Vi forventer: • at du bor eller vil bosætte dig i nærområdet • at du har en uddannelse som ingeniør, maskinmester eller elinstallatør • at du har eller kan erhverve el-autorisation Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår Se mere om stillingen og Aars Fjernvarmeforsyning på www.aarsfjv.dk Ansøgning

Aars Fjernvarmeforsyning Dybvad Møllevej 1 9600 Aars Tlf. 99 98 80 70 Telefax 98 62 59 11 E-mail info@aarsfjv.dk Hjemmeside: www.aarsfjv.dk

www.energibesparelser.net Klik ind og se mulighederne for et samarbejde omkring energibesparende tiltag i gartneribranchen. Gennemførsel af konkrete energibesparende projekter i danske væksthusgartnerier. Potentielle projekter fra 100-2.000 MWh fuldt dokumenterede. Effektive løsninger og projekter, med et minimum af administration. Formidling af energibesparelser fra Gartneribranchen, v. Lillegaard Teknik, www.lillegaard-teknik.dk

Ansøgning til Aars Fjernvarmeforsyning skal være modtaget senest den 1. oktober 2010. Yderligere oplysninger hos formand Svend Andersen, tlf. 2070 3368 eller direktør Jan Clement, tlf. 2125 8071

www.lillegaard-teknik.dk Aars Fjernvarmeforsyning

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Nyt job

solvarme i kombination med andre varmeanlæg. Heraf har han i otte år været selvstændig erhvervsdrivende.

Teknisk sælger Hans Henrik Jensen, Verdo

Hans Henrik får ansvaret for at gennemføre opsøgende og vedligeholdende salg af grøn teknologi. Salg og rådgivning af vedvarende energiløsninger er både til private og erhverv.

Hans Henrik Jensen, 42 år, er tiltrådt en stilling som teknisk sælger hos Verdo Energirådgivning. Hans Henrik er uddannet inden for handel og har suppleret og videreuddannet sig inden for salg af vedvarende energi.

Nyt job

Produktspecialist Jess Rowedder, Verdo

De sidste 13 år har Hans Henrik arbejdet med salg og rådgivning af

Jess Rowedder, 51 år, er ansat som produktspecialist hos Verdo Energirådgivning. Han har 15 års erfaring fra solvarmebranchen, hvor han både har arbejdet som ingeniør og projektleder. Heraf har han i otte år været selvstændig erhvervsdrivende. Jess har i sin karriere beskæftiget sig med flere former for vedvarende og CO2-neutral energi med arbejdsområder som blandt andet termisk solenergi, projektering og projektudvikling. Jess bliver hos Verdo Energirådgivning ansvarlig for kundeportefølje og produktudvikling. Fokus ligger på salg, rådgivning og udvikling af grøn teknologi. Jess’ store faglige indsigt skal sikre, at Verdo er frontløber inden for salg af grønnere løsninger.

25-års jubilæum Den 1. oktober har Leif Pedersen været ansat som driftsleder ved Ølgod Fjernvarme og Vandværk i 25 år.

Har I brug for assistance i bogholderiet?

I den anledning vil det glæde os at se kollegaer, forretningsforbindelser, familie, venner og forbrugere til

Reception

Fredag den 1. oktober kl. 13.00 – 16.00 På Hotel Hjedding, Storegade 19, 6870 Ølgod Med venlig hilsen Bestyrelsen

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Michael Gregersen på tlf.: 7580 1955.

Tørring Kraftvarmeværk Bygade 5a . 7160 Tørring Tlf.: 7580 1955 tkv@tuknet.dk

fjernvarme - naturligvis

Tørring Kraftvarmeværk har timer til overs i bogholderiet. Derfor tilbyder vi at hjælpe andre varmeværker med bogholderi, løn og administration. Afregning på timebasis.

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Navne

Jubilæum

i 2004. I 2006 og 2007 modtages biogasvarme fra to leverandører. Stillingsbetegnelsen er nu driftsassistent, og Perles primære arbejdssteder er de seks mindre centraler rundt om i Hjørring, hvor han har tilsyn og udfører mindre reparationer.

Driftsassistent Per Larsson, Hjørring Varmeforsyning

Perles jubilæum overgås kun af selve selskabet, som fejrede 50 års jubilæum 21. juni 2010. Den 1. august 2010 havde Per Larsson været ansat hos Hjørring Varmeforsyning i 40 år. Perle, som Per Larsson tiltales, er født og opvokset i Hjørring og blev uddannet blikkenslager i 1968. Efter militærtjeneste blev han i 1970 ansat som varmemesterassistent i Hjørring Varmeforsyning. Her kaldte daværende varmemester J.O. Jensen ham konsekvent ”Unge Larsen”, da de andre ansatte dengang var i 40’erne. Han har været med hele vejen fra oliefyring på centralerne, til opførelsen af kulværket i 1984. Naturgas erstatter olie i 1987, kraftvarmeværket opføres i 1997 og træpiller erstatter kul

Enemark vil hellige sig styrkelsen af koncernens internationale udvikling.

Jubilæum Termografioperatør Bjarne Tastesen, Bjeld & Lauridsen Thermografi A/S

Nyt job

Adm. direktør Jan Enemark, Danstoker

Jan Enemark er udnævnt til adm. direktør i Danstoker A/S. Han overtager posten efter Leif Thomsen, der fortsætter som adm. direktør for Danstoker koncernen, og som med udnævnelsen af Jan

Bjarne Tastesen blev 1.10.1985 ansat som termografioperatør i A/S Bjeld & Lauridsen. I kraft af sit mangeårige virke, er han et kendt ansigt på landets mange varmeværker. Han har altid arbejdet meget seriøst, og har frem for alt, sat en ære i at servicere sine mange trofaste kunder. Han har en fantastisk viden, som er oparbejdet gennem de mange forskellige termografiopgaver, han har løst gennem årene. Personligt er Bjarne med sit vindende væsen og stabile arbejdskraft særdeles værdsat af både kolleger og kunder.

Lederskifte Idet varmeværkets direktør gennem mange år fratræder med udgangen af september og ny direktør tiltræder 1. oktober ønsker Næstved Varmeværks bestyrelse at markere lederskiftet ved at invitere forretningsforbindelser og samarbejdspartnere til:

Reception Børge Smith Hansen

www.danskfjernvarme.dk

Fredag den 1. oktober 2010 kl. 13.00 – 16.00 på Næstved Varmeværk A.m.b.A.

Jens Andersen

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Jubilæum

Tekniske Værker arbejdede han som svend i seks år. Derefter læste han til udvidet maskinmester i Horsens. Efter endt uddannelse, sejlede han med rederierne, ØK og Skou, i tre år. Herefter tog han GVS autorisationen på Jysk Teknologisk Institut.

Driftsleder Leif Pedersen, Ølgod Fjernvarmeselskab og Ølgod Vandværk

Driftsleder for Ølgod Fjernvarmeselskab og Ølgod Vandværk, Leif Pedersen, har 25 års jubilæum som driftsleder. Leif Pedersen, der oprindelig er uddannet karosseribygger (klejnsmed), blev ansat som driftsleder ved Ølgod Tekniske Værker den 1. oktober 1985. Forud for sin ansættelse hos Ølgod

I 1979 blev Leif Pedersen ansat hos Grindsted Vandværk og El- og Varmeværk, hvor han arbejdede, indtil han blev ansat som driftsleder hos Ølgod Tekniske værker. Igennem 25 års ansættelse som driftsleder, har han været med til den omfattende udvikling, som fjernvarme- og vandforsyningen har gennemgået, og han besidder en stor erfaring inden for områderne. Han har været med til at omstille varmeværket til at fyre

med heavy fuel, fiskeolie, kul, naturgas, træpiller, light fuel samt træflis. Leif har drevet vand- og varmeforsyningen med stor dygtighed og effektivitet. I 2006 blev varmeforsyningen flyttet fra midtbyen og ud i industrikvarteret, hvor der blev bygget et flisfyret varmeværk, samt ny administration. Det har bevirket, at Ølgod i dag har en meget moderne og velfungerende vand- og varmeforsyning. Han sidder ligeledes i bestyrelsen for Ølgod Antenneforening, der også administreres af Ølgod Tekniske Værker. Ølgod Vandværk forsyner 2011 forbrugere og Ølgod Fjernvarme forsyner 1617 forbrugere. I fritiden går tiden med jagt, børnebørn samt byggeri af sommerhus.

Skorsten sælges Højde: 28,5m Kerner: 2 stk- ø 500 Materiale: Rustfri Henvendelse til: Vejen Varmeværk Tlf.: 7536 2355

Åbent hus I anledning af varmeværkets

50-års jubilæum inviterer Toftlund Fjernvarme til åbent hus Lørdag den 2. oktober kl. 13.00 – 16.00 Det vil glæde os at se forbrugere, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere samt kolleger til nogle hyggelige timer. Arrangementet foregår hos Toftlund Fjernvarme A.m.b.a. Østerdalen 3, 6520 Toftlund

www.danskfjernvarme.dk

F JERNVARMEN | 9 2 0 1 0

Navne

Fratræder

Direktør Børge Smith Hansen, Næstved Varmeværk

Afdelingsleder Lone Hansen, Dansk Fjernvarme

Afdelingsleder Lone Hansen fratræder sin stilling hos Dansk Fjernvarme. Efter seks år med fokus på fjernvarmen har Lone Hansen søgt nye udfordringer inden for energiområdet. Hun tiltræder den 15. september 2010 en stilling hos Energinet.dk som seniorøkonom i afdelingen for strategisk planlægning. Lone Hansen startede som økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme og har her hjulpet medlemmerne med svar på økonomiske og administrative spørgsmål. I de seneste år har Lone Hansen været afdelingsleder for kommunikation og politik.

Næstved Varmeværks ”Grand Old Man”, Børge Smith Hansen, fratræder sin stilling som direktør på Næstved Varmeværk den 1. oktober 2010. Børge Smith Hansen har været leder af varmeværket siden sin tiltræden 1. februar 1983, men allerede inden han tiltrådte, havde han et indgående kendskab til varmeforsyningen i Næstved, idet han som ingeniør og tilsynsførende i Bruun & Sørensen havde været med til at slå de første streger for den fremtidige varmeforsyning i byen.

historien om Næstved Varmeværk. Og hvilken historie. Han har været med lige fra start, hvor han var med til at indgå de første aftaler med forbrugerne tilbage i 1965 og frem til i dag, hvor værket har rundet forbruger nr. 3.400. Den samme udvikling ser man på driftssiden, hvor Næstved Varmeværk i dag har fem centraler og et ledningsnet på mere end 145 km. Børge Smith Hansens hjertebarn har dog altid været, at værket ikke måtte stå i stampe, hverken teknisk eller administrativt. Der er altid plads til forbedringer og nytænkning, men samtidig har det været væsentligt at holde fast i, at de til enhver tid gældende regler blev overholdt til punkt og prikke. Han overdrager derfor et værk i udvikling til sin efterfølger.

Fortæller man historien om Børge Smith Hansen, fortæller man samtidig

INVITATION

INDVIELSE AF SOLVARMEANLÆG Lørdag d. 11. september kl. 10.00 på Hasselhøjvej i Jægerspris Kom til indvielse af Jægerspris Kraftvarmes nye solvarmeanlæg. Borgmester Ole Find Jensen indvier anlægget og vi gi’r lidt godt fra pølsevognen med en øl eller vand. Vi glæder os til at se dig. Jægerspris Kraftvarme A.m.b.A. Håndværkervej 9 . 3630 Jægerspris . Tlf. 4753 1900 . www.jp-kraftvarme.dk

www.danskfjernvarme.dk

Nyt job

Direktør Jens Andersen, Næstved Varmeværk

Jens Andersen, 44 år, er ansat som direktør hos Næstved Varmeværk Jens Andersen kommer fra en stilling som økonomi- og administrationschef på Næstved Gymnasium og HF. Han har gennem sin karriere bl.a. beskæftiget sig med kommunal revision, været kontorchef i Allerød Kommune, økonomichef på I/S Fasan (nu AffaldPlus), samt i en periode økonomichef i en privat virksomhed.

Nyt job

Adm. direktør Bjarne Korshøj, Vattenfall A/S

Det sker

Kurser, møder og temadage fra Dansk Fjernvarme 6. september

Erfa-møde i Biogasgruppen

Kolding

8. september

Introduktion til fjernvarme (Modul A.0.1)

Kolding

13. - 14. september

Almindelig kedelpasseruddannelse, 2-dags (Modul A.2.1)

Fredericia

13. - 15. september

Kontrol af fjernvarmeanlæg (Modul A.3.2-1)

Aalborg

14. september

Lukning på en anstændig måde (Modul A.3.10)

Kolding

16. september

Kom godt i gang med standardkontoplanen (Modul A.4.5)

Kolding

20. september Afgifter (Modul B.0.10)

Kolding

20. - 24. september

Gasteknik/gasmotor (Modul A.2.3)

Slagelse

21. - 22. september

Fjernvarmens miljø (Modul A.2.0)

Kolding

21. - 23. september

SRO-anlæg (Modul A.2.11)

Svendborg

22. september

Kvalitetssikring af energibesparelser (Modul A.3.11)

Kolding

22. september

Seminar for bestyrelser – Undgå rod i budget Brønderog priser (Modul A.0.7) slev

23. september Jura på et varmeværk (Modul B.0.15)

Kolding

23. september Moms, skat og afgifter (Modul A.4.4)

Kolding

27. september

Energibesparelser i og omkring nettet (Modul B.1.11)

Kolding

27. - 28. september

Værktøjskassen for den nye leder (Modul B.0.1)

Kolding

Gasmotorteknik og vedligeholdelse af 27. september gasmotoranlæg for maskinmestre - 1. oktober (Modul A.2.4)

Bjarne Korshøj er tiltrådt stillingen som adm. direktør for Vattenfall A/S. Bjarne Korshøj har været i Vattenfall siden 2005, hvor han stod i spidsen for opbygningen af den nye organisation og forretning i Danmark. Fra 2006 til 2009 var Bjarne Korshøj chef for Vattenfalls termiske kraftværker i Danmark og Sverige. Senest kommer Bjarne fra en stilling i Vattenfall Koncernen med ansvar for selskabets CCS-aktiviteter. Bjarne Korshøj afløser Per Ebert, der har valgt at forlade selskabet.

Fredericia

28. september

Undgå stress – få personlig struktur på hverdagen (Modul A.0.11)

Kolding

28. september

Kvalitetssikring af energibesparelser (Modul A.3.11)

Aalborg

29. september

Seminar for bestyrelser – Undgå rod i budget Vissenog priser (Modul A.0.7) bjerg

29. - 30. september

Planlægning og projektering af udførelsen, trin I (Modul A.1.1)

30. september Energipolitisk konference 2010 - 1. oktober

Kolding København

Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på www.danskfjernvarme.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Alle er velkomne!

www.danskfjernvarme.dk

p i n d p r o m o t o r . d k 19105

Vi blæser ikke på naturens ressourcer ...

Fjernvarme opvarmer mere end 50% af det samlede bygningsareal i DK

Sammen med ca. 450 danske fjernvarmeværker bruger vi naturens ressourcer med omtanke, og opvarmer mere end 50% af det samlede bygningsareal i Danmark med energieffektiv fjernvarme. Det er godt for økonomien og for miljøet – ja, det er godt for os alle sammen …

Opvarmningsformer i Danmark 1. januar 2009

% 60

50,1%

50 40 30

18,7% 18,2% 7%

Kilde: Danmarks Statistik, Bygningsopgørelse 1. januar 2009

LOGSTOR A/S Danmarksvej 11 · DK-9670 Løgstør · Denmark Tel. +45 9966 1000 · Fax +45 9966 1180 logstor@logstor.com · www.logstor.com

m e Ce nt m ralv . o ar lie me o. l. Ce n t m ra . n lv at arm ur ga e s El e op ktr va icit rm et ni sng

.o O lie vne o. l.

0,7%

5,3%

op va An rm de ni n ng

- tværtimod!

De seneste 50 år har vi sammen med fjernvarmeværkerne etableret usynlige løsninger, der fungerer hver eneste dag – uden at der er nogen, der lægger mærke til det – og uden at rage op i landskabet. Og det er vi faktisk ret stolte af!