Lys 01 2015

NR 01 / 2015 Lyspris til det usynlige lys Interview med Signe Kongebro Stemningsfuldt lys p책 Moesg책rd Museum

LYS 01-2015 / 3

Hele grundlaget

Indhold

Området omkring vores belysningsstandarder lyder som et tørt emne, men er ikke desto mindre hele grundlaget for, hvordan vi tænker og udfører belysningsprojekter i det professionelle miljø. Derfor er standarderne også kernestof for Dansk Center for Lys – og myndighedssamarbejdet er et område, hvor vi i kraft af centrets uvildige status kan gøre et meget vigtigt stykke arbejde på medlemmernes vegne.

Heldigvis er der fuld opbakning. Ved et høringsmøde i februar om den aktuelle ændring af bygningsreglementet (fra BR10 til BR15) kunne vi samle over 60 meget engagerede medlemmer omkring kommentering af både BR15 og indførelsen af den europæiske norm DS/EN 12464-1 i Danmark.

DCL samler alle høringssvarene frem til 20. marts. Læs mere om dette længere inde i magasinet.

En stor tak til alle, som allerede nu har givet input. Der er ingen grund til at være passiv: Vi har gode muligheder både for at påvirke den forhåndenværende lovændring samt den kommende opdatering af den europæiske norm – og særligt, hvis vi står sammen.

4

Pris til det usynlige lys

6

Kunstlys og dagslys er uadskillelige

8

Moesgaard Museums nye udstillingsbygning

12

Lysdesignerens syn på lys

14

Rundstrålende LED-pærer

15

Belysningsstandarder: Hvor skal vi hen?

16

Naturligt lys bevæger sig

19

Ny lysende bro i Malmø

20

En ny generation af lysdesignere

22 Lysglimt 24

Lys er forudsætningen for trivsel – også for intensivpatienter

26

Solen skinner for os alle

28

Test af LED som grundbelysning i skoler

30

Soldrevet LED-belysning på vej mod succes

32

Julearrangement i Helligåndskirken

33 DCL-Nyt 34 Navnenyt 36

Ungt Lys

38 Produktnyt 40 Leverandøroversigt 42 Kalender Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys

FORSIDEFOTO Novo Nordisk: Nyt hovedsæde i Bagsværd. Atriet i bygning NN2. Foto: Christina Augustesen.

ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk.

UDGIVER Dansk Center for Lys.

PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms

27. årgang nr. 1 marts 2015 Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året.

Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Jesper Wolff.

LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dk Tryk: Zeuner Grafisk A/S

Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. © Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen.

ISSN: 0904-7824 LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse Telefon: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32 E-mail: information@centerforlys.dk, Web: www.centerforlys.dk

4 / LYS 01-2015 / Den Danske Lyspris 2014

Pris til det usynlige lys Den Danske Lyspris 2014 gik til Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd. Novo Nordisk og rådgiverteamet bag tildeles prisen for et lysprojekt, hvor lysets samspil med bygningen er så elegant, at lyset snarere anes end ses Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys

Fra venstre mod højre: Fra Novo Nordisk, senior projektleder Robert Blom Andersen, fra Henning Larsen Architects, arkitekt MAA og partner Søren Øllgaard og arkitekt MAA og projektleder Morten Hauch, fra Lighting, Grontmij, lysdesigner MSc Christina Augustesen og

Der var mødt 115 mennesker op i Alexandersalen på Københavns Universitet for at overvære prisuddelingen.

lysdesigner Merete Madsen. Foto: Søren Aagaard.

Foto: Jakob Eskildsen.

Atriet i bygning NN1: Belysningen understøtter wayfinding og flow op gennem bygningen. Foto: Søren Aagaard.

Den Danske Lyspris 2014 / LYS 01-2015 / 5

Torsdag den 22. januar 2015 fik Novo Nordisks nye internationale hovedsæde i Bagsværd Den Danske Lyspris 2014. Prisuddelingen fandt sted i Alexandersalen på Københavns Universitet under overværelse af 115 lysinteresserede. Domicilet er tegnet af Henning Larsen Architects, og lysdesignet er skabt i et samarbejde mellem Henning Larsen Architects og Lighting, Grontmij. Prisen blev modtaget af Novo Nordisk og repræsentanter fra rådgiverteamet bag projektet. Om projektet udtaler juryformand Anne Bay, Dansk Center for Lys bl.a.: ”Lyset indgår i og fremhæver arkitekturen og husets funktioner uden at gøre stads af sig selv. Dermed er projektet et eksempel på en fortrinlig udvikling inden for lysdesign lige nu, hvor det ikke er lyset i sig selv, der er blikfang, men den arkitektoniske helhed og den stemning, der skabes ved hjælp af lyset.”

Stort arkitektonisk lyskoncept Det nye domicil består af to kontorbygninger. Gennem hele designprocessen har der været fokus på at integrere belysningsarmaturerne i arkitekturen. Belysningsanlægget er udført med energieffektive lyskilder herunder højkvalitative LED-lyskilder og med armaturer, der afskærmer for lyskilden, så blændingsgener undgås. Den bagvedliggende belysningsstrategi er velkommunikeret og -dokumenteret. (Læs mere i LYS nr. 4 2014) “Lyset er subtilt, fordi det fremhæver lige netop de former, funktioner og stemninger, som arkitekterne har planlagt. Såvel hovedgrebet som detaljerne er udført med en sjælden præcision og høj synskomfort. Der er ingen blænding. Belysningskvalitet og lysfarver fremhæver materialer, former og farver, og de steder, hvor belysningen skal være jævn, er den imponerende jævn,” påpeger Anne Bay.

Brugen af LED-lys byder på både fordele og udfordringer. Blandt fordelene er muligheden for at designe hvidt lys i lige netop den spektralsammensætning, der skal til for at fremhæve et bestemt materiale eller en bestemt farve bedst muligt. Til udfordringerne hører risikoen for blænding som følge af den meget lille, kraftigt lysende diode. I hver bygning er der et gennemgående trappe- og fordelingsrum. De er designet med hver sit særlige ovenlys.

Begge ovenlys er realiseret med en specialtilpasset, farvet LEDbelysning, som fremhæver de to meget forskellige arkitektoniske rum på en stilfærdig og meget stemningsfuld måde. Farvevalget er diskret og velbegrundet og der, hvor lyset er dynamisk, er lysets farver komponeret i et naturligt farvespektrum fra dyb petroleumsblå til varm okker orange. Lyset er programmeret i en langsom, poetisk rytme, der opleves over tid. ”Lysdesignerne og arkitekterne på dette projekt har haft et mesterligt overblik over virkemidler og redskaber og har brugt dem overbevisende, men på en behageligt underspillet måde, der levner plads til mange andre indtryk. Som bygherre har Novo Nordisk haft mod og vilje til at holde fast i et meget højt ambitionsniveau,” siger Anne Bay. Novo Nordisks nye domicil vinder lysprisen i et tæt opløb med de øvrige nominerede projekter: Sansefødestuer på Nordsjællands Hospital, Hillerød, Energitårnet Kara/Noveren, Roskilde og Langenæs Kirke, Aarhus.

Juryens motivering for nomineringerne kan downloades i deres fulde længde på www.centerforlys.dk. Læs mere om projekterne i LYS nr. 2 og 4 2014.

Fakta Juryens motivering: Lysprojektet er ekstremt tæt på det perfekte, og bygherren har her

Den bagvedliggende belysningsstrategi er velkommunikeret og -do-

haft mod og vilje til at holde fast i et meget højt ambitionsniveau.

kumenteret, og resultatet lever fuldt ud op til intentionerne.

Belysningsstrategien er udviklet på baggrund af de arkitektoniske visioner, og formgivning og lyssætning følges ad hele vejen igennem.

Der er ingen tvivl om, at strategien har været et værdifuldt redskab i processen og i fastholdelsen af idéerne.

Der er således en usædvanlig stærk sammenhæng mellem arkitek-

Lysdesignerne på dette projekt har haft et mesterligt overblik

tur, funktioner og lys. Såvel hovedgrebet som detaljerne er udført

over virkemidler og redskaber og har brugt dem overbevisende, men

med en sjælden præcision. Der er ingen blænding. De valgte lysfar-

på en behageligt underspillet måde, der levner plads til mange andre

ver fremhæver materialer, former og farver.

indtryk, og skaber ro og velvære.

Det blå lys i atriet i bygning NN1 skaber en fin kontrast til det varmere lys længere nede i bygningen, samtidig med at det associerer til det blå himmellys.

De steder, hvor belysningen skal være jævn, er den imponerende jævn. Der er arbejdet struktureret med vertikal og horisontal belysning, ligesom der er skabt intimzoner med bordlamper.

Der er ingen generende reflekser i ovenlyset, og det blå lys fordeler sig utroligt jævnt.

Årets Jury

Dette års jury har bestået af repræsentanter for følgende organisationer: Akademisk Arkitektforening, Bygherreforeningen, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Danske Landskabsarkitekter,Lysdesignud dannelserne, F.R.I. Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq.

De varierende lysscenarier i de kassetteopbyggede ovenlys i bygning NN2 er meget poetiske. Lyset skifter stilfærdigt i takt med døgnets og årstidernes rytme. Hovedparten af belysningselementerne anvender ”state-of-the-art” teknologi med LED, og brugen af den er fantastisk vellykket.

Lyset synes helt i tråd med danske/nordiske lystraditioner og opleves i al sin stilfærdighed fuldstændigt indpasset i arkitektur og funktion på en energibevidst og stemningsfuld måde.

Sponsorer Dansk Center for Lys, Louis Poulsen, Philips Lighting, SEAS-NVE og VELUX Danmark A/S.

6 / LYS 01-2015 / Interview

Kunstlys og dagslys er uadskillelige Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects vil gerne generobre arkitektens indflydelse på kunstlyset, således at kunstlyset bliver et lige så vigtigt designparameter for arkitekten, som dagslyset er i dag Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys

Signe Kongebro er leder af Henning Larsen Architects’ afdeling for bæredygtighed og er samtidig hovedvejleder for tegnestuens erhvervs-ph.d. i lys. I dette interview fortæller hun om lysets betydning for arkitekturen og om, hvordan en bæredygtig tilgang til lyset kan skabe merværdi i arkitekturen for brugerne.

Når du tænker på lys, hvad er så det første, der falder dig ind?

Lys er noget, alle kan tale med om. Det er natur og dermed noget alment menneskeligt. Dagslys er ikke bare en grundpræmis i arkitekturen, men i menneskets eksistens. Det skaber en logisk og meningsfuld helhed i vores liv og har stor betydning for vores sundhed og trivsel. Lys er både stemningsskabende, helende og stimulerende og udgør samtidig en innovativ teknologi med en afgørende betydning for energiforbruget og økonomien.

”Lys er både stemningsskabende, helende og stimulerende og udgør samtidig en innovativ teknologi med en afgørende betydning for energiforbruget og økonomien,” siger Signe Kongebro, arkitekt m.a.a. Henning Larsen Architects. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Novo Nordisks nye hovedsæde i Bagsværd er et vellykket eksempel på et projekt, hvor dagslyset og kunstlyset spiller rigtigt godt sammen med arkitekturen. Foto: Jens Lindhe.

Hvad betyder lys for dig i dit arbejde som arkitekt?

Høj kvalitet i arkitekturen, herunder et godt indeklima, er centralt i vores arbejde. Vi undersøger og udforsker, hvordan samspillet mellem dagslys og kunstlys påvirker arkitekturen i forhold til de mennesker, der skal bruge den. Forskning i dags- og kunstlys giver os en større forståelse for sammenhænge mellem lys, rum og materialer. Denne viden masserer vi ind i projekterne. I vores arbejde med optisk indeklima fokuserer vi på at forstå dagslys og kunstlys, så det kan udnyttes bedst muligt i bygningen. Gennem dagslysanalyser og -simuleringer udvikler vi retningslinjer for bygningens geometri, orientering og dimensionering af facade og vinduer. Bæredygtighedsafdelingen, har siden den blev etableret, haft fokus på at integrere dagslys i den tidlige designproces. Nu er turen kommet til kunstlyset, så vi kan supplere dagslyset optimalt og skabe et stimulerende og oplevelsesrigt visuelt indeklima.

Henning Larsen Architects er kendt for at have et helt særligt forhold til dagslyset.

Hvad betyder dagslyset for arkitekturen og for, hvordan arkitekturen ser ud?

Der er på tegnestuen en lang tradition for at arbejde med dagslys i arkitekturen.

Henning så lyset som et materiale på lige fod med sten og træ. Vores forskning i dagslys er forankret i denne tradition.

Nomineringer Den Danske Lyspris Interview 2014 //LYS LYS04-2014 01-2015 / 7

SDU Syddansk Universitet, Campus Kolding. Dagslyset i bygningen er en balancekunst mellem store glasarealer

ikke kun har fokus på armaturet, men også på effekten, det skaber. Arbejdet med kunstlys kræver nytænkning, og at vi som arkitekter er klar på at bryde ud af vanetænkningen. Hvorfor skal lys kun komme fra loftet? Hvorfor er der f.eks. ikke noget lys på de lodrette flader? Og hvorfor er der ofte den samme mængde lux over det hele? Som jeg ser det, er kunstlysets potentiale ikke fuldt udnyttet i arkitekturen.

Jeg taler ikke om at skabe effektlys og et festfyrværkeri i kantinen, som skifter farve med menuen. Slet ikke. Vi skal arbejde med at variere lyset og de små nuancer, f.eks. i indgangen til en bygning, der er med til at iscenesætte ankomsten.

Det er vigtigt at kunne operere med lysets nuancer på et subtilt niveau. Jeg glæder mig meget til at gå i gang med det på forskningsniveau og til at implementere det i vores projekter.

og screening af vinduer. Masser af dagslys har også negative konsekvenser i form af varmetab samt øgede krav til køling og ventilation. I designfasen har der løbende været regnet på de forskellige parametre for at sikre, at alle arbejdspladser og undervisningsrum fik rigeligt med dagslys. Foto: Martin Schubert.

Arkitekturen er jo i virkeligheden en ramme, vi skaber, som skal give ly for vejr og vind. Klimaskærmen perforerer vi med huller, som lukker lys ind og skaber forbindelse til naturen. At skabe arkitektur er på en måde at forme mødet med naturen i form af dagslyset og det menneskeskabte; vægge, gulv, loft. Lyset skal orkestreres – dagslys og kunstlys skal spille sammen.

I har netop ansat den hollandske lysdesigner og arkitekt Imke Wies van Mil i en erhvervs ph.d. om lys i samarbejde med KADK. Hvad er målet med denne ph.d.?

Projektets formål er at forbedre læringsmiljøer gennem bedre brug af lysdesign.

Dagslys og kunstlys skal ses sammen. Vi vil gerne have kunstlyset tættere på designudviklingen, og det er bl.a. derfor vi er gået i gang med dette forskningsprojekt.

Kunstlyset skal ikke bare være noget, der kommer til i den sidste fase af et projekt.

Det skal udvikles allerede i skitserings- og forslagsfasen. I dette forskningsprojekt vil vi undersøge, hvilke faktorer der konstituerer kvaliteten af lys, og hvordan samspillet er mellem mennesker, kontekst og lys.

Hvordan opfatter øjet lyset? Hvordan kan det stimulere vores biorytme? Hvordan kan det stimulere os psykologisk?

Ph.d.-projektet er i gang. Hvad viser de første studier?

Vi har set på otte af vores egne undervisningsbyggerier. Vi har taget forskningsbrillerne på. I nogle af projekterne er der arbejdet frit med lyset, men i hovedparten af projekterne er det tydeligt at se, at kunstlyset har været til forhandling. Man kan se, at der har været mange inde over i forhold til lysmængder, loftsplaner og placeringen af lyset.

Gælder det kun undervisningsbyggerier eller er det et udtryk for lysbehandlingen i arkitekturen generelt?

Når jeg ser billeder af tegnestuens arkitektur fra de sidste 10-15 år, så kan jeg godt se, hvad tankerne er, men jeg synes, at der er for lidt arkitektur i det kunstlys, der er i mange af projekterne. Vi har ikke altid formået at få det bedste ud af kunstlyset. Og det er så det, vi er gået i gang med at ændre nu.

Vil du dermed sige, at arkitekter ved for lidt om kunstlys?

Jeg oplever, at de arkitekter, som ved noget om kunstlys, ofte sidder med projektet sent i designprocessen, hvor arkitekturen er fastlagt og kunstlys dermed bliver reduceret til et spørgsmål om armatur- og lysmængde. Det er vigtigt, at vi

Hvornår er I for alvor klar til at gå i gang med at implementere kunstlyset i den tidlige designfase?

Vi er ved at tegne et konkurrenceprojekt til et museum i Budapest, og vi har valgt at koble vores ph.d.-studerende lysdesigner Imke Wies van Mil på konkurrencen, så hun kan indgå i designprocessen omkring geometri og dagslyskoncepter. Hun skal være med til at lægge kunstlysstrategien samtidigt med, at dagslyskonceptet bliver til. Det er tanken, at hun skal tage de erfaringer, hun får herfra, med tilbage i sit ph.d.-laboratorium og prøve at finde ud af, hvilke præmisser det er, kunstlyset er udsat for rent konceptuelt. Er det pga. fordomme, at kunstlyset ikke er mere i spil?

Eller fordi vi ikke har kunnet følge med den teknologiske udvikling? Jeg glæder mig til at høre, hvilke barrierer der er, så vi kan finde ud af, hvad der skal til for at få kunstlyset med ind som en designparameter allerede i skitseringsfasen.

Campus Roskilde. Bygningerne åbner sig mod solen, så de studerende på forskellige tidspunkter af dagen får mest mulig glæde af dagslyset. Foto: Thorbjõrn Hansen.

8 / LYS 01-2015 / Moesgaard

Moesgaard Museums nye udstillingsbygning Henning Larsen Architects har i Moesgaard Museum skabt en symfoni af dagslysløsninger, som gør det stimulerende at færdes i og omkring museet. I dette nummer af LYS har vi dog valgt kun at fokusere på anvendelsen af kunstlyset i publikumsarealerne

Mere end 200 lyspullerter i ministørrelse tegner konturerne og lyser på og omkring den nye udstillingsbygning. Foto: Jørgen Kjer.

Naturstemning i foyeren, skabt ved hjælp af gobo-projektioner.. Foto: Lisa Trapp.

Publikumstrappen er et centralt element i museet. Den fungerer både som færdselsåre og siddemøbel. Foto: Lisa Trapp.

En oplyst skulptur i mørket Når mørket sænker sig over Skåde Bakker uden for Aarhus, står det nye Moesgaard Museum tydeligt frem som en oplyst skulptur mod nattehimlen. Mere end 200 lyspullerter i ministørrelse tegner konturerne og lyser på og omkring museumsbygningen og får museet til at ligge som en smuk skulptur i landskabet.

Bevæger man sig rundt på det græsbelagte tag, opholder man sig brandteknisk set stadig indendørs, hvilket har stillet skærpede krav til den udendørs flugtvejsbelysning. Udendørsbelysningen er derfor designet, så den både er dekorativ, subtil og samtidig fungerer som flugtvejsbelysning.

De små pullerter er specialudviklet til den arkitektoniske nødbelysning og med deres lave lyspunkt bliver den flotte aftenog natteudsigt over Aarhus Bugt ikke spoleret.

Naturstemning i foyeren Når man træder ind i foyeren bliver man mødt af et langt kig gennem hele museets bredde. Gobo-projektioner af solen gennem grene og blade præger de store gulvflader og simulerer en udendørsstemning med lys og skygger, som står man under en stor trækrone. En stemning, der følger én hele vejen hen til udstillingen, der starter allerede på den store publikumstrappe. Også her sætter skyggespillet scenen for mødet med vores forfædre fra forskellige tider. Lyssætningen giver de besøgende en ekstra oplevelse. Fornemmelsen af dagslysets og naturens tilstedeværelse, er med til skabe stemning og fremhæve arkitekturen.

Gobo-projektionerne er skabt med profil-armaturer med LEDlyskilde. Ingen fabrikanter havde et LED-profilarmatur på markedet, da belysningsanlægget blev udbudt i 2011, men det var kun et spørgsmål om et år eller to, før LED-profil-armaturer ville være at finde på markedet. Gobo-armaturerne indgik ikke i belysningsudbuddet, men blev leveret som bygherreleverance sidst i byggefasen.

Loftlamellerne blev tilpasset, således at gobo-armaturerne lige præcis kunne monteres i mellemrummene mellem loftlamellerne. Gobo-armaturerne er Cowi lys DMX-styret.

Af Lisa Trapp og Jørgen Kjer, Cowi Lys

Fakta Lysdesign: Foyeren + flugtvejsbelysningen på taget: Cowi Lys Gobo-armaturer: BB&S LED lampehus med ETC optikker og break-up gobo Udendørspullert: Mini-pullert udviklet i samarbejde med Fagerhult/Simes.

Udstillingsbelysning / LYS 01-2015 / 9

Unik stemning i udstillingerne De stemningsskabende udstillinger er lyssat i et utraditionelt samarbejde mellem museale fagfolk, Moesgaards udstillingstegnestue og eksterne lysdesignere Af Ole Birch Nielsen, Eskild Bjerre Laursen, Henrik Vierø og Nikolaj Birkelund. Foto: Henrik Vierø.

Udstillingen indledes med en rejse gennem Europas bronzealder.

Moesgaard Museums nye udstillingsbygning er tegnet af Henning Larsen Architects og er et af de største nyere kulturhistoriske museumsbyggerier i Nordeuropa. Udstillingsarealernes rummelighed og fleksibilitet er skabt til at realisere museets vision om at skabe et nyt koncept for kulturhistoriske museumsudstillinger.

Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger formidlet på en helt ny måde. Udstillingskonceptet er udviklet med afsæt i museets mangeårige erfaringer og i aktuel forskning. Ambitionen er, at udstillingerne skal placere sig blandt de bedste i Europa, være med til at sætte nye standarder for museumsformidling og sikre en bredere folkelig interesse for kulturhistorien.

Udstillingerne er udviklet og opbygget af museets interne arkæologer, etnografer og museets egen udstillingstegnestue i et tæt samarbejde med eksternt tilknyttede lys-, lyd- og filmfolk samt kunstnere. Museet ville med dette ”workflow” skabe et unikt og bredt samarbejde, der sikrer udstillinger, hvor publikum oplever kulturhistorien fortalt på en måde, der kommer tæt på og skaber mulighed for refleksion og identifikation.

Den interne udstillingstegnestues brede kreative og faglige ekspertise af arkitekter, it-designere, scenografer, grafikere, fotografer og av-teknikere sikrede dynamik og fleksibilitet i arbejdsprocesserne. Det enkelte udstillingsafsnit blev til i samarbejder på kryds og tværs af faglighederne, og nye idéer og relationer opstod og udvikledes. Interaktive installationer, film og scenografiske udtryk blev udviklet som unikke, individuelle løsninger specifikt til formidling af Moesgaards udstillingsgenstande.

have fokus på både det iscenesatte dramaturgiske, “filmiske” lys, og den mere klassiske genstandsbelysning. Til løsning af denne omfattende opgave sammensatte museet et team med brede belysningsfaglige kompetencer. Valget faldt på de to lysdesignere Henrik Vierø fra Image & Light og Nikolaj Birkelund fra Fortheloveoflight. Henrik Vierø har referencer fra tv- og filmbranchen, mens Nikolaj Birkelund har kompetencer inden for arkitektur og udstillinger.

De enkelte løsninger blev detaljeret i tæt samarbejde med de enkelte arkitekter og scenografer. Den høje detaljeringsgrad var en tidskrævende opgave, der i sidste ende førte til de helstøbte og gennemtænkte løsninger, der var nødvendige for at fremhæve de enkelte fortællinger. De forskellige greb på de enkelte udstillingsafsnit gjorde det ofte nødvendigt at modificere, eller helt ombygge, standardarmaturer for at opnå den ønskede effekt og stemning.

For at opnå de ønskede dramatiske effekter har integrationen af lys i selve udstillingsarkitekturen været en gennemgående nødvendighed. I tråd med museets ønske om, at de enkelte historier skulle være nærværende og intense, var ønsket ligeledes, at lyset skulle være nærværende og stemningsskabende.

Man skulle kunne gå på opdagelse i lyssætningen af de enkelte fortællinger og fordybe sig i historierne. Ønsket om en dramaturgisk iscenesættelse af de spektakulære rum, der nogle steder har en loftshøjde på 12 meter, gjorde, at traditionelle skinnespots ret tidligt i processen blev fravalgt som hovedlyskilde. I stedet fokuseres der meget på det lokale lys, hvilket giver både den nødvendige kontrast og den ønskede nærhed.

Lyskonceptet

Unikt montrelys

Lysdesignet er en væsentlig faktor i enhver udstillingsoplevelse.

Museet ønskede en belysning, der var tæt integreret i udstillingernes dramaturgiske og rumlige greb. Lysdesignet skulle

Udstillingerne rummer mange unikke belysningsløsninger.

Blandt de mere udfordrende er lyssætningen af Borum Eshøj fundene. De tre egekistegrave fra Borum Eshøj er udstillet i tre

Udpræget inhouse produktion

10 / LYS 01-2015 / Udstillingsbelysning

montrer i en iscenesat kopi af gravhøjen Borum Eshøj. Af oplevelsesmæssige- og bevaringshensyn ønskede vi at skabe en hulestemning med lave luminanser.

Montrerne (som måler 1250x3000 mm) blev designet med et diffust toplys, som siver ned gennem en gennemgående honeycomp, der får loftet til at fremstå mørkt. Det kølige lys har referencer til det store himmelrum og det stemningsfulde månelys.

Mosens døgnrytme Moserummet indgår i museets største samlede udstillingsrum.

Herfra er der udsyn til bronzealderafsnittets højlandskab og stjernehimmel. Lyssætningen i det store udstillingsrum er, i samspil med den tilhørende lydkulisse, programmeret så farvesætningen skifter i en simuleret døgnrytme. De spektakulære rumligheder bindes vertikalt sammen af mosens lysende træer.

Grauballemandens nye kammer Grauballemanden har fået en helt central plads på det nye museum. Grauballemanden er rundt med vægge i mat hvidmalet beton. I væggen rundt langs rummets kanter, er der integreret en bænk, hvor de besøgende kan sidde og betragte Grauballemanden.

Lyssætningen i rummet er meget kontrast- og stemningsfuld. Det svage rumlys er køligt, mens lyset på Grauballemanden er neutralt og ikke for varmt for at give illusionen af det naturlige lys.

Grauballemandens hud er blevet til læder, og det neutrale lys fremhæver hans glans og tydeliggør hans form.

For at sikre, at der kun dannes skygger på Grauballemanden som i naturen, er han kun lyssat med et armatur. Armaturet er placeret uden for selve gravkammeret, og det bidrager til magien i rummet. Hvor kommer lyset fra? Det er magisk. Den lave belysning sætter tempoet ned, og man hvisker til hinanden.

Slaget i Illerup Ådal Et eksempel på udstillingernes lokale og DMX-styrede dramaturgiske lys ses i udstillingernes afsnit om det store våbenofferfund i Illerup Ådal. Her står de besøgende midt i det store slag, der gik forud for våbenofringerne. Slaget ved Illerup Ådal projekteres på alle sidevægge i tæt koordinering med designet lyd og et vibrerende gulv.

Under animationerne af slaget er der spejlende mørke glasflader. Efter slaget ligger slagmarken øde hen, og de originale genstande kommer nu på ”magisk” vis til syne gennem lys under de nu gennemsigtige glasflader.

Skyggespillet i Illerup med det kølige månelys og

Himmellyset siver ned gennem de store honeycomlofter i montrene og medvirker til oplevelsen af at være inde i

varme highlights af de enkelte genstande med

gravhøjen.

smalstrålede magnetiske LED-spots BBS K7

Udsigten ud over mosen fra toppen af Borum Eshøj.

Kombinationen af det kølige rumlys og det varme gobolys på Grauballemanden skærper opmærksomheden og sætter fokus.

Udstillingsbelysning/ LYS 01-2015 / 11

Fakta Bygherre: Moesgaard Ejendomsselskab Arkitekt: Henning Larsen Architects Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue Rådgivende ingeniører: Cowi Bygherrerådgiver: D-K2 Entrprenører: MT Højgaard og Lindpro Lyset i udstillingerne: Lyssætning af montre efter slaget ved Illerup Ådal.

Projektledelse udstilling: Moesgaard Museums afdeling for Publikum og Udstillinger og Moesgaard Museums Udstillingstegnestue Udstillingsdesign: Moesgaard Museums Udstillingstegnestue Ekstern udstillingsarkitekt, Vikingetid: Eskild Bjerre Laursen Belysningsrådgivere: Image & Light, Fortheloveoflight, Light Partner Antal og typer af armaturer: 1001 stk. BBS K7 2 W, LED 418 stk. SORAA MR16 50 stk. ACDC Hurricane 50 18 W, LED 3 stk. Lightingdesigner pendant 3x15 W, LED 200 stk. Megaman Conxento AR111 15 W, LED

Lyttepost i Vikingetiden med indkig til scenografi og individuelt dæmpede montrebelysninger. Foto: Eskild Bjerre Laursen.

Vikingetid Arbejdet med belysningen i Vikingetidsafsnittet har været præget af den her valgte formidlingsstrategi. Ambitionen er at dramatisere personlige fortællinger omkring begivenheder i syv virkelige personers liv. Ved indgangen vælger den besøgende, hvilken viking han/hun vil følge repræsenteret af en lille genstand, der knytter sig til ”rollen” og som har en RFID-chip indbygget. Fælles for alle er, at de knytter sig til mundtlige fortællinger, som aktiveres i en række forskellige udstillingsmiljøer, som personerne kan relateres til. Belysningen af genstande og scenografier er synkroniseret med fortællingerne, så de aktuelt omtalte genstande fremhæves med lys.

For at opnå dette, er det nødvendigt at tildele hver enkelt lampe omkring lyttepladserne sin egen kanal, så det er muligt at dæmpe specifikt og dynamisk som i en teaterforestilling. En lokal computer identificerer chippen, når den valgte genstand lægges på læsefeltet. Computeren aktiverer via netværk det programmerede belysningsforløb, som afvikles fra et centralt lysstyringssystem over lokalt placerede dæmpere. Samtidigt starter computeren en afvikling af lydsporet og eventuelt en tilknyttet videosekvens.

Størsteparten af genstandsbelysningen er udført med lysledere. Det er almindeligt, at der fra hver lysgiver udgår haler til mindst fire afslutninger. I dette tilfælde, hvor der ofte er brug for, at hver enkelt fiberlysende er styret med sin egen kanal, er dette ikke muligt. Løsningen blev at påbygge små dæmpbare LED-lamper direkte på de ”fiberrør”, som belyser genstandene i montrerne.

16 stk. Airfal, T5 28 W 2 stk. Display profil Beamshaper, 50 W LED 30 stk. Philips PL1 LED RGBW profil 1 stk. Rosco X-Effekt, 200 W Metalhalogen 20 stk. DarkLight RGB spot, 3 W LED 200 mtr Osram BoxLED side moduler 3,6 W 3000K, 4000K, 6500K 100 mtr Osram Shortpitch LEDstrip 10 W pr. meter 100 mtr OptoLED Stella shortpitch LEDstrip 40 W pr. meter 1 stk Clay Parky, movinghead 70 stk Zumtobel Microtools 1.1 W LED 50 stk. Roblon FL2002 fibergenerator og mange flere Lysregulering: MA, E:CUE, Artistic licence, EldoLED, Osram Belysningsleverandører: SpektraLED, Rebellight, Gobo & Highlight, Lightpartner, Standley Electric, Brother Brother & Sons, Riis Retail, Zumtobel og mange flere

12 / LYS 01-2015 / Interview

Colour Experiments 2014, Christina Augustesen

Lysdesignerens syn på lys I de kommende numre af LYS stiller vi skarpt på forskellige lysprofessionelles syn på lys. Vi lægger ud med lysdesigneren og arkitekten Christina Augustesen, som har arbejdet som lysdesigner i Tyskland, England og Danmark Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys. Foto: Christina Augustesen

Som afgangsprojekt tegnede jeg en kirke til Trekroner i Roskilde. Mit hovedfokus var brugen af dagslys. Jeg arbejdede med, hvordan jeg kunne udvikle en form og vælge nogle materialer, der var med til at filtrere og reflektere dagslyset, så det dels bidrog til belysningen i kirken, men i høj grad også til skabelsen af den sakrale stemning i kirkerummet.

Efter endt afgang tog jeg til Ulrike Brandi Licht i Hamborg for at arbejde med lysdesign i praksis. Senere valgte jeg at tage en master i lysdesign på University College of London, The Bartlett School of Architecture, Light & Lighting. Der fik jeg udvidet min tekniske og akademiske viden om lys, og jeg har siden da arbejdet hos ARUP Lighting i London og Lighting, Grontmij i Danmark.

Arkitekt og lysdesigner Christina Augustesen har en passion for lys. Hun ser lyset som et spændende og uundværligt formgivningsredskab i arkitekturen.

Hvorfor har du valgt at arbejde med lys?

Lyset er en essentiel del af det at opleve arkitektur. Det er lyset sammen med mørket, der er med til at forme rum og ikke mindst skabe forskellige stemninger og atmosfære. Arbejdet med lys og belysning er super vigtigt, og for mig er lyset et spændende og uundværligt formgivningsredskab i arkitekturen.

Hvordan blev du lysdesigner?

Under mit studie på arkitektskolen var jeg meget fascineret af brugen af dagslys i bygninger og af de forskellige måder, hvorpå man kan transportere dagslyset ind i et rum og fremhæve rumligheder, flader og materialer.

Hvad betyder arbejdet med lys for dig?

Det er min passion. For mig skærper det at iagttage lys og skygger mine sanser, og jeg bliver stadig super begejstret, når jeg ser sollyset danse henover en flade eller opdager forskellige farvenuancer og lysrefleksioner. Professionelt set betyder arbejdet med lys og belysning muligheden for at skabe smukke og inspirerende omgivelser for mennesker, som understøtter det enkelte menneskes funktionelle, æstetiske og visuelle behov.

Hvad er det mest interessante, der sker inden for belysningsområdet lige nu?

Det er udviklingen og brugen af LEDlyskilder og armaturer til arkitektonisk belysning. For at kunne udvikle teknologien bedst muligt er det nødvendigt med præcise analyser af kundens behov og ikke mindst dybdegående specifikationer og modspil til leverandørerne.

Et anden vigtig teknologi, som bliver afgørende i fremtidens belysning er lys-

styring. Især nu, hvor vi står overfor at skulle projektere belysningen efter EN 12464-1, kan brugen af en optimal brugervenlig belysningsstyring være med til at sikre en varieret og på samme tid energieffektiv belysning.

Hvordan ser du lysdesignerens rolle i forhold til de øvrige fag på et projekt?

Lysdesignerens rolle og arbejde ligger typisk i et fagligt felt mellem arkitekter og ingeniører. Lysdesigneren har til opgave at sætte sig ind i arkitektens og bygherrens visioner og behov og omsætte dem til kreative belysningskoncepter og tekniske løsninger.

Hvad er dit yndlingsprojekt med lys eller din stærkeste lysoplevelse?

I forhold til dagslys vil jeg nævne Teshima kunstmuseum i Japan tegnet af SANAA arkitekter og kunstneren Rei Naito. Det er et rum og kunstværk – i et, hvor det netop er dagslysets foranderlige dynamik, farve og intensitet, der indrammes. Proportioner, materialer og dagslysåbning skærper ens sanser, så man kommer i en meditativ stemning og bare føler sig lykkelig.

Der udover er jeg inspireret af den måde, hvorpå Alvar Aalto formede dagslysåbninger og arbejdede med materialer på. Derigennem skabte han fantastiske nærværende rum som f.eks. Villa Mairea i Noormarkku, Finland. Og så er jeg meget fascineret af lyskunsteren James Turrells værker, herunder House of Light i Tokamachi, Japan. I dette projekt arbejder han med samspillet mellem dagslysets og kunstlysets farvenuancer og den dobbelte dynamik, der opstår med forandringen i dagslysets farvenuancer og intensitet over tid – koordineret med et dynamisk styret kunstigt lys.

- SENSOR

G

R

- og applikationer

- LED ER

LCELLE SO

SMART CITY BELYSNING

- STYRIN

konference

Bella Center NER - PA IO

L DEBA T NE

OUND -R T

LE SES S AB

+

ROGIER VAN DER HEIDE

ZOLTAN KOLTAI

BAS BOORSMA

PRESTON READ

MARTIN ZACHAU

NIELS CARSTEN BLUHME

ZARY SEGALL

SØREN KVIST

Chief Design & Marketing Officer, Zumtobel Group Director, Internet of Everything, Cisco Northern Europe

Chair Professor and Scientific Dir. of the Dept. of Comm., KTH Sweden. Director of the Mobile Media and Services KTH Lab

DOLL Living Lab & Visitors Center 18. marts 2015 WWW.LEDCONF.DK

Technology Director, EMEA GE Lighting Senior Director for Strategic Accounts, Sensity Systems Direktør, By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse Albertslund Kommune Smart City Konsulent Programleder Københavns Kommune

ONOMI ØK

ELYSN I -B

Vice President Research & Innovation.

OSRAM GmbH, Germany

besøg

NGER RI

ORKING

UDVALGTE TALERE

19. marts 2015

- ERFA NG

- NETW

- UDSTI

R

INGE LL

14 / LYS 01-2015 / Lyskilder

Rundstrålende LED-pærer Erstatningspærer med LED er der mange af, men indtil nu har udvalget af pærer, som er rundstrålende på samme måde som glødepærer, været for lille Af Anne Bay, civ.ing, Dansk Center for Lys

LED-filament pære fra Megaman.

LED-lyskilde fra Cree bygget op omkring et såkaldt "filament tower".

LED-lyskilde fra Philips med tre remote-phospor skaller.

Inden for de seneste måneder er der kommet flere interessante bud på, hvordan man med LED kan skabe en ægte rundstrålende lyskilde med skruesokkel. Masser af eksisterende armaturer er konstrueret efter denne lysfordeling, og det har derfor som udgangspunkt været irriterende, and LED-pærerne har lyst mest i hovedretningen.

For ca. fire år siden gav Philips os et godt bud på en løsning i form af en pære med tre remote-phosphor skaller. Inde i konstruktionen finder man tre separate, små LED-boards med blå LED’er. De gule skaller har to funktioner: De konverterer det blå lys til de øvrige bølgelængder og diffuserer lyset med den rundstrålende lysfordeling til følge. De tre køleribber mellem skallerne giver ikke anledning til ujævn lysfordeling. Denne pære, som oprindelig kun fandtes i en 11 W udgave, fås nu også i 13 W/1055 lm, som kan erstatte en 75 W glødepære. Desværre lader det ikke til, at ret mange lyskildeproducenter arbejder videre med den elegante ”remote phosphor”-teknologi, selvom fosforgiganten Intematix har forsøgt at gøre det nemt for lyskildeproducenterne med deres plug-and-play fosforhætter. Det er formentlig fordi, det simpelthen er for svært at få forbrugerne til at tro på, at pæren lyser hvidt og ikke gult.

Magasinet LEDs Magazine kunne i januar afsløre, at Cree meget snart kommer med et nyt, relativt prisbilligt produkt til erstatning for 2013, som var bygget på et såkaldt ”filament tower”.

Den pære, som ikke er i handlen endnu, får langt færre LED’er (8) og en opbygning med fire indvendige, hvide reflektorribber, som formentlig også medvirker til køling. Den udvendige kølebund er væk, og målet er i det hele taget at få pæren til så vidt

muligt at ligne udformningen af en gammeldags A19 glødepære.

Som den tidligere udgave satser Cree på erstatning af 40 og 60 W glødepærer med udgaver på henholdsvis 460 og 815 lumen, og det er værd at bemærke, at standardprogrammet formentlig kommer til at rumme både en 2700 K og 5000 K udgave.

Allerede i 2008 kunne japanske Ushio fremvise, hvad leverandørerne på Light+Building messen 2014 kaldte en ”LED filament lamp”. Denne type pære er ved at blive meget udbredt, og nu kaster også Megaman sig ind i dette segment. Der er allerede nu rigtigt mange mere eller mindre ukendte producenter (Toyo, Tevaja, Lightro, Almax etc.), og pærerne fås typisk i 2700 K og op til 700 lumen.

I modsætning til de sædvanlige LED-pærer, hvor LED-chippen er flad, er LED-chip'ene her indkapslet i en gennemsigtig kolonne af glas eller syntetisk safir, belagt med fosfor. Denne nye fosforstøbeteknologi kaldes "chip-on-glass" (COG). Kolonnen af glas eller syntetisk safir er meget tynd med en diameter på kun 1,5 mm, men med en længde på ca. 30 mm. Ved hjælp af denne teknologi kan LED-filamenter udsende lys i alle retninger.

Med denne opbygning med den relativt store overflade kan det lade sig gøre at køle LED’erne, om end levetiden i de fleste tilfælde opgives til ”kun” 15.000 timer. Der er muligvis også en særlig fyldgas, som kan bidrage til at lede varmen frem til kolbens overfalde. Elektronikken/driveren er ganske kompakt og tillader, at hele pæren kan indeholdes i en form, der ligner A19 glødepæren rigtig meget. Det kan undre, at ingen af leverandørerne synes at tilbyde en mat kolbe!

Standarder / LYS 01-2015 / 15

Belysningsstandarder: Hvor skal vi hen?

Et pragtfuldt engagement satte godt gang i diskussionerne blandt de mere end 60 deltagere ved DCL’s høringsmøde om det nye bygningsreglement, BR15. Ændringerne medfører udskiftning af alle de danske belysningsstandarder med de tilsvarende europæiske normer Af Anne Bay, civ.ing., direktør Dansk Center for Lys

Den 19. februar holdt DCL i samarbejde med KADK høringsmøde på Arkitektskolen i København. Som bekendt står de danske belysningsstandarder til udskiftning med de tilsvarende europæiske standarder som følge af en politisk beslutning truffet i foråret 2014. Hovedsigtet er at eliminere danske a-deviationer (altså nationale afvigelser fra europæiske vedtægter). De mange forskelle satte gang i debatten om både tolkning og ændringsforslag.

De europæiske normer indføres som en del af det nye bygningsreglement, BR 15. Den gamle BR 10 har indtil nu henvist til DS700-serien, men med BR 15 forslaget henvises altså til den serie af europæiske normer, som er vist i figuren, og desuden et såkaldt nationalt applikationsdokument.

Sagen er, at de europæiske standarder i mange tilfælde foreskriver højere belysningsstyrker end DS700. Energistyrelsen har imødegået dette ved at foreslå belysningsstyrkerne sænket til DS700-niveau på en lille række udvalgte områder. Høringsudgaven af applikationsdokumentet kan downloades gratis på Dansk Standards hjemmeside, og høringsudgaven af BR15 kan downloades gratis på www.bygningsreglementet.dk DCL har brug for medlemmernes holdninger. Vi vil gerne repræsentere den samlede danske belysningsverdens syn på ændringerne overfor Energistyrelsen, og benytte vores uvildige status til at få så meget indflydelse som muligt.

DS700 Kunstig belysning i arbejdslokaler

DS/EN 12464-1 Belysning ved arbejdspladser - Indendørs

DS 703 Retningslinjer for kunstig belysning i sygehuse

DS/EN 12464-1 DK NA

Nationalt applikationsdokument

Tidsplan: • S enest 4. marts: DCL udsender opsamlingsmateriale fra høringsmøde til medlemmerne • Senest 16. marts: Medlemmernes skriftlige kommentarer sendes til DCL • Senest 20. marts: DCL sender et samlet høringssvar til Energistyrelsen • Ikrafttrædelse BR15 (og dermed også for DS/EN12464-1 etc.): Ca. ultimo juli 2015 • Eftersommeren 2015: DCL holder orienteringsmøder for medlemmerne • Overgangsperiode (vælg selv BR10 eller BR15 – hele pakken) indtil udgangen af 2015 • Sidste udkald for indsendelse til myndighedsgodkendelse hos kommunerne ift. BR10 (og dermed DS700) er 30/12-2015

BR15-ændringer i overblik: • • • •

Ændrede belysningsstandarder Lavenergiklasse 2015 er nu obligatorisk Dagslyskrav ingen ændringer Frivillig lavenergiklasse 2020 uændret (og svær at arbejde med)

DS 707 Idrætsbelysning

DS 705 Kunstig belysning i tandlægeklinikker

DS/EN 12464-2 Belysning ved arbejdspladser Udendørs

DS/EN 1838 Nødbelysning

DS/EN 50172 Belysningssystemer til nødudgange

DS/EN 12193 Sportsbelysning

DS 704 Belysning.

Definitioner

DS/EN 12665 Grundlæggende begreber

16 / LYS 01-2015 / Udendørsbelysning

Om dagen fanger den hvide beton og den hvide asfalt lysets skiftende stråler samtidig med, at der kastes stærke grafiske skyggemønstre fra træerne på de hvide flader.

Naturligt lys bevæger sig Kunstlyset i Novo Nordisks nye naturpark i Bagsværd er inspireret af det naturlige lys. Der er arbejdet med lyset og skyggerne og med forskellige toner af hvidt lys Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a. Dansk Center for Lys. Foto: Torben Petersen/SLA.

De fire naturlige belysningsformer, som SLA har arbejdet med i naturparken.

1. Det diffuse lys, 2. Det rettede lys, 3. Det reflekterede lys og 4. Det brudte lys, som bl.a. opstår, når solen lyser ned igennem bladene på træerne

Udendørsbelysning/ LYS 01-2015 / 17

Flere af plantebiotoperne er belyst med en svagt skiftende gobo-projektør, som giver en fornemmelse af svagt skiftende månelys.

I Bagsværd, nord for København, har Novo Nordisk bygget sit nye internationale hovedsæde. De to hvide domicilbygninger tegnet af Henning Larsens Architects ligger midt i en ny grøn naturpark skabt af SLA. Parken rummer forskellige plantebiotoper og habitater, mens terrænet er inspireret af det danske dødislandskab. Stierne følger topografien, som var de ”malet på terræn”, og fører rundt i parken på kryds og tværs. Naturparken inviterer til uformelle møder og videndeling mellem de ansatte.

Såvel dagslysbearbejdningen som kunstlyset gør bevidst brug af af diffust, rettet og brudt lys til at skabe rum og oplevelser.

Hvidt lys har mange nuancer SLA’s projekter tager udgangspunkt i ting, som fascinerer. Det kan være et bestemt materiale, som f.eks. sand, det kan være lysets brydning i bladene på et træ, eller det kan være naturens lyde. Lysprojektet til naturparken i Bagsværd tager afsæt i fascinationen af det naturlige dagslys. Om dagen fanger den hvide beton og den hvide asfalt lysets skiftende stråler samtidig med, at der kastes stærke grafiske skyggemønstre fra træerne på de hvide flader. Når det er mørkt, oplyses betonen og stierne af en scenografisk spotbelysning, som accentuerer og forandrer parkens rumligheder, hvad enten man færdes i den eller ser ud på den fra de to bygninger.

Der er intet farvet lys i projektet, men derimod nøje afstemte toner af hvidt lys. Det hvide lys fra LED-lyskilderne i parken, som sidder i projektører på master, lavt på metalrør og i skildpaddearmaturer på stierne, er hvidt lys med kelvingrader fra 3000 til 5000 K. Farverne kommer fra planterne og materialerne i form af reflekteret lys. ”Vi er inspireret af dagslyset, som både er dynamisk og sanseligt. Det er helt naturligt, at lys bevæger sig og skifter karakter.

Når vinden blæser, vil bladene på et træ eller overflader reflektere lyset, så det hele tiden er i stille bevægelse. Netop fascinationen af dagslysets evige bevægelse har i naturparken inspire-

Den 300 meter lange betonrampe er udført i hvid beton med et varieret mønster af glittede og kostede overflader.

Mini Woody på metalrør er placeret på udvalgte steder, hvor de oplyser buskaset og udvalgte træer.

18 / LYS 01-2015 / Udendørsbelysning

Den Danske Pavillon i Venedig. Det hvide lys opløser rummet, så den besøgende mister den rumlige fornemmelse og perspektivet. Foto: SLA.

Fakta Bygherre: Novo Nordisk Landskabsdesign: SLA Bygningsarkitekt: Henning Larsen Architects Landskabseentreprenør: Skælskør Anlægsgartnere (fagentreprise) Ingeniør: Alectia og Orbicon Belysningsarmaturer: Bega, Iguzzini, Zarp og Martin Professional Belysningsplan. SLA.

ret os til at sætte dynamisk hvidt lys ind i de forskellige biotoper på en sådan måde, at lyset næsten umærkeligt skifter i styrke og mønster,” fortæller Rasmus Astrup, projektdirektør og partner i SLA.

Æstetik og naturvidenskab I forbindelse med den internationale arkitekturbiennale i Venedig i sommeren 2014 var det SLA, som skabte den danske pavillon. I den forbindelse skrev Stig Lennart Andersson, som er grundlæggeren af SLA, kataloget til udstillingen og gav det titlen ”Empowerment og Aesthetics”. I det kan man bl.a. læse om Niels Bohr, Albert Einstein, Asger Jorn og Søren Kirkegaard og deres indflydelse på, hvordan vi ser og opfatter verden omkring os. Bohr brugte lyset til at beskrive sit komplementaritetssynspunkt. Lyset kan både beskrives som en partikel og som en bølge. Begge ting er sande, og dog kan lyset ikke være en partikel og en bølge på samme tid. ”I Venedig forsøgte vi at beskrive både det rationelle og det æstetiske. Hvordan italesætter man æstetik? Til den danske pavillon skabte vi blandt andet et rum fyldt af hvidt lys. Det hvide lys opløste rummet, så den besøgende mistede den rumlige fornemmelse og perspektivet. Det var som at stå inde i en hvid sky.

Den oplevelse kan kun skabes med lys,” påpeger Rasmus Astrup.

I forbindelse med layoutet af stierne i Novo Nordisks naturpark har SLA bl.a. ladet sig inspirere af store tænkere som Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche, som fik nogle af deres bedste idéer, imens de gik ude i naturen, og i møder med andre mennesker.

I naturparken fører stierne derfor aldrig den korteste vej fra A til B, men snor sig, så turen bliver lang nok til, at medarbejderne i Novo Nordisk kan nå at tænke inspirerende tanker og møde andre, som de kan tale med. ”Forløbet er tilpasset, så der opnås mest mulig sanselig va-

riation af lys, skygge, farver, dufte og lyde. I naturparken har vi ønsket at skabe et landskab, hvor de rationelle, menneskelige og æstetiske kvaliteter forenes,” siger Rasmus Astrup.

Lys og skygge Om dagen er det dagslyset og skyggerne, der sammen med vegetation og belægningsmaterialer skaber et æstetisk og evigt foranderligt udtryk. Det er fire naturlige former for dagslys (se fig. 1), som fortæller historien og skaber perspektiverne i parken. ”Lys er ikke bare lys. Lys er en fortælling om rum. Det er dynamisk. Det skifter hele tiden. Når lys er bedst, fortæller det historier og skaber atmosfære. I Novo Nordisks naturpark var det vigtigt for os, at belægningerne på stierne og pladserne var hvide med en høj reflektans. I dagtimerne skaber træerne og løvet et fantastisk skyggespil på de hvide flader og afspejler derved vejret og årstiderne. I aftentimerne arbejder vi med et funktions- og rumskabende lys, som understreger de elementer, der allerede er der,” siger Rasmus Astrup.

Såvel naturparken som lyset i den er udformet, så der skabes værdi for brugerne. Fra flere af kontorerne ser man udover et grønt tag og ned i parken. ”Belysningen er skabt, så den giver en rumskabende og oplevelsesrig karakter, når man færdes i parken, men også når man ser ud i parken indefra bygningerne. På græstagene er der opsat lysende siv, som er med til at graduere lyset fra de høje belysningsniveauer inde til de lave belysningsniveauer ude i parken,” siger Rasmus Astrup.

Alt er LED Funktionslyset i parken består af Maxi Woodi projektører med LED (iGuzzini) opsat på master. På ankomstpladserne er masterne ni meter høje, og på de primære stier er de syv meter høje.

Masterne (GH Form) er fremstillet i 100 % ekstruderet aluminium, som er let at genanvende. De er certificeret som bæredyg-

Udendørsbelysning / LYS 01-2015 / 19

tige. De sekundære stier belyses af hvide skildpaddearmaturer (Bega), som nærmest går i et med de hvide belægninger. På de bygningsnære arealer står der Columbine armaturer (Zarp) med LED. De fremstår som lysende rør. Beplantningen i biotoperne belyses af Mini Woody LED-armaturer, som er monteret på et metalrør, så de er hævet over den lave bevoksning og de sumpede områder. Fastgørelsen på metalrør gør det også muligt at rette lyset præcist ind i forhold til beplantningen. Flere af biotoperne er oplyst indefra af goboprojektører (Martin Professional), som giver en oplevelse af svagt bevægende månelys.

”Vi er fascineret af de stemninger, som lyset skaber. Lyset inde i biotoperne bevæger sig så langsomt, at det ikke er sikkert, at alle opdager det. Men det påvirker alligevel underbevidstheden, og giver turen gennem parken en særlig dimension,” siger Rasmus Astrup.

Alle de store projektører dæmpes til 50 % om natten. Lyset på stierne er sensorstyret, så det først tænder, når nogen træder ind på stien. ”Trods det lave energiforbrug virker parken stadig tryg, og belysningen overholder alle lovkrav,” slutter Rasmus Astrup.

Ny lysende bro i Malmø SLA har også et nyt spændende lysprojekt på vej i Malmø. I forbindelse med opførelsen af Malmø Live – et nyt koncert- og kongrescenter tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen architects – har SLA tegnet en gang- og cykelbro, som forbinder Malmøs centrum med Malmø Live.

Broen er inspireret af lysten, som de fleste af os kender, til at stoppe midt på en bro og kigge ned langs kanalen eller indover byen. På midten udvider broen sig til et svævende siddemøbel, hvorfra de, der benytter broen, kan betragte kanalen og byen.

Broens sider består af perforerede plader i to lag fremstillet i en blanding af aluminium og rustfrit stål, som har en meget blank næsten spejlende overflade. Broen er således meget lysfølsom,

og oplevelsen af broen afhænger derfor både af lyset og synsvinklen. ”Om dagen skabes der en evigt foranderlig moirer-effekt, som følge af pladernes transparens. Om dagen er broen oplyst på ydersiden, men om natten skifter billedet. Da oplyses broen indefra og ud,” fortæller Rasmus Astrup.

Håndlisten er forsynet med et LED-bånd, som kan styres, sådan at farvetemperaturen varierer fra 2700 K – 8000 K. Både i dagslys og kunstlys fortæller lyset således om broens form. For at kunne vurdere lyset har SLA bygget en mockup på tegnestuen, hvorpå lyseffekterne har været afprøvet.

20 / LYS 01-2015 / Lysuddannelse

En ny generation af lysdesignere Fire kandidatstuderende på den nye masteruddannelse i lysdesign på AAU gør status efter første semester. Her giver de et indblik i, hvad den nye uddannelse har at byde på TEKST OG FOTO: Anna Louise Kragelund, Luaras Morina, Christian Ankerstjerne og Mass Witt

Introducerende workshop, hvor lysets fysiske og rumlige egenskaber udforskes gennem sæbebobler.

Aalborg Universitet (AAU) i København indfriede i september sidste år et ønske fra belysningsbranchen om at etablere en ny lysuddannelse. De første 35 danske og internationale studerende blev optaget med det mål at blive Master of Science in Lighting Design.

Uddannelsen har en akademisk, teknologisk og procesorienteret tilgang til lysdesign, og den nye kandidatuddannelse er derfor bygget op om tre videnskabelige felter; medieteknologi, lysteknologi og arkitektur. Uddannelsen kombinerer de arkitektoniske og ingeniørfaglige traditioner med en indførelse i de nyeste digitale værktøjer fra medieteknologiens verden, herunder simulering af lys samt programmering og design af fremtidens interaktive og intelligente systemer.

I det første semester har de studerende arbejdet med digital simulering af lys gennem rendering, kendskab til forskellige lyskilder og teknologier, analyse og registrering af lysforhold, forståelse af lys som fysisk fænomen og menneskelig biologisk perception af lys.

I andet semester går de i dybden med programmering af interaktive og intelligente lyssystemer, psykologisk respons til lys, lysdesign til specifikke brugergrupper og funktioner, opstilling af videnskabelige forsøg med lys, kontekst-baseret design m.m.

Fokus på tværfaglighed Tværfaglighed har fra studieledelsens side været en vigtig prioritet i sammensætningen af det første hold studerende. Med 13 nationaliteter og en bred vifte af faglige baggrunde har tværfagligheden været en integreret og uundgåelig del af studiet fra første dag. Alene artiklens forfattere kommer fra så forskellige baggrunde som medialogi, bygningskonstruktion, landskabsarkitektur og produktdesign, og resten af holdet har baggrunde indenfor bl.a. teaterlyssætning, interaktionsdesign, møbeldesign, arkitektur med mere.

Den første semesteropgave I første semester havde vi sideløbende med undervisningen et semesterprojekt om transformation med lys. I grupper skulle vi udarbejde designforslag til, hvordan den forhenværende Absalon Kirke på Vesterbro kunne transformeres ved hjælp af lys og

danne ramme om nye funktioner og aktiviteter til gavn for lokalområdet.

I dette projekt fik vi for første gang lejlighed til at arbejde på tværs af vores tre fagområder i et konkret projekt. Grupperne udviklede vidt forskellige funktioner til kirkerummet, men fælles for alle projekterne var en videnskabeligt funderet tilgang til registrering af eksisterende forhold, analyse af funktioner og brugere og indkredsning af en specifik problemstilling samt integration af viden i designprocessen. Herfra udsprang en masse forskellige designprocesser, både i retning af detaljerede produktdesigns men også mere overordnede site-specifikke lyskoncepter. De forskellige faglige baggrunde kom til udtryk i et væld af kreative tilgange, og vores tegnesal var i løbet af efteråret og vinteren spækket med alt fra analoge modeller i 1:1 mockups til summende, renderende computere og elektronikprototyper. Resultatet blev syv projekter, hvoraf vi i det følgende vil beskrive de to.

Et religionsneutralt ceremonirum Et projekt foreslog at transformere kirkerummet til et religionsneutralt ceremonirum og arbejdede med at redefinere kirkerummets identitet i en mere religionsneutral retning ved hjælp af lys. Samtidigt foreslogs der et dynamisk indtag af dagslys, som får rummet til at ændre karakter i løbet af en ceremoni for at understøtte følelser og stemninger knyttet til ceremonien.

Projektgruppen gik også i dybden. Den designede og byggede et dynamisk vinduespanel af materialet PDLC, hvor gennemsigtigheden kan styres ved hjælp af strøm, der sendes gennem materialet. Projektet er et eksempel på, hvordan teknisk viden og nye teknologier kan indarbejdes i et projekt, hvor kunstlys og dagslys spiller sammen og tilfører ny værdi til et rum og dets nye funktion.

Klatrehal og café En anden gruppe arbejdede med at omdanne det høje kirkerum til kombineret klatrehal og café. Gruppen tog udgangspunkt i registreringer og opmålinger af eksisterende restaurationer og klatrehaller. Designet understøtter klatrernes krav til oplevelser, sikkerhed og komfort, samtidigt med at der etableres et attraktivt cafémiljø. Det blev også til et bud på, hvordan lys kan innovere klatreoplevelsen igennem en interaktiv klatrerute, der lyser op og guider klatreren i respons til dennes bevægelser på væggen.

Andre grupper arbejdede bl.a. med fleksibel rumdeling ved hjælp af lys, terapeutisk lys i et badeanlæg, lys som oplevelseselement i et lydbibliotek samt lysets rolle i forbindelse med børns aktive og passive leg.

I næste semester skal vi i samarbejde med Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune udvikle koncepter for interaktiv belysning i tunnelerne på de nye supercykelstier, og vi skal komme med idéer til en lysinstallation til lysfestivallen i Lyon i 2015. Herefter skal vi i praktik i et semester eller lave et praksisrelateret projekt, inden vi afslutter vores uddannelse med et kandidatprojekt.

Lysuddannelse / LYS 01-2015 / 21

Hvor er vi på vej hen?

Den nye uddannelse forventes at kunne føre til mange forskellige ansættelser i branchen. Artiklens fire forfattere kommer her afslutningsvis med hvert deres bud på, hvad de vil bruge uddannelsen til: Christian Ankerstjerne: ”Jeg vil gerne bruge min baggrund inden for landskabsarkitektur til at fokusere på overlappet mel-

Rendering af Absalonkirken omdannet til religionsneutralt ceremonirum, hvor et

lem uderum og lysdesign og arbejde med

dynamisk indtag af dagslys understøtter ceremoniens forløb.

potentialer for at oplyse byrum og landskaber på nye måder, der kan tilføre værdi efter mørkets frembrud.”

Anna Louise Kragelund: ”Jeg har altid haft interesse for lysdesign, men længe har det ligget på et ubevidst plan. Jeg er bachelor i Design & Business og har herigennem oplevet lys som et vigtigt og til tider negligeret æstetisk designelement.

Prototype af et dynamisk panel, hvor programmering, Arduino, elektronik og PDLC-materialet spiller sammen for at opnå den ønskede kontrol over gennemsigtighed.

På den nye kandidatuddannelse har jeg arbejdet med opfattelsen af lys på måder, som jeg ikke før havde overvejet, og jeg håber, at jeg kan bruge min nye viden til, som fremtidig lysdesigner, at bidrage med en ny synsvinkel inden for bl.a. interiør-indretning og konceptuelle designløsninger.”

Luaras Morina: “Jeg ønsker at integrere min tidligere uddannelse som bygningskonstruktør og den nuværende i lysdesign for at holde fokus på dagslys og kunstlys i arkitekturen. Med de mange nye teknologier har vi muligheder for at designe med lys. Jeg er sikker på at denne kandidatuddannelse vil give mig de rette værktøjer til at være en innovativ professionel lysdesigner i Danmark.”

Den interaktive klatrerute afprøves og evalueres af forsøgspersoner ved hjælp af en

Mass Witt: “Siden jeg er startet herude,

mockup i skala 1:1.

har jeg fået øjnene op for, hvordan et godt lysdesign kan være med til at forstærke eller ændre et område eller rum. Det arbejde glæder jeg mig til at blive en del. Da min baggrund ligger i Medialogi, et medieteknologistudie, hvor vi har arbejdet meget med at bruge ny teknologi på nye måder, er det mit håb, at jeg kan være med til at finde nye muligheder for at integrere intelligent lys i vores hverdag på en let tilgængelig og ikke-invasiv måde.“ Læs mere om studiet og de forskellige projekter fra 1. semester på light.aau.dk, hvor de studerendes profiler også vil blive lagt ud til interesserede praktikaftagere.

Belysningen i en eksisterende café registreres og analyseres til senere brug i klatrehallens caféområde.

22 / LYS 01-2015 / LYSGLIMT

Lysglimt Skal dit projekt, dit design eller din bog med i næste nummer af Lysglimt? Så indsend et super godt billede + 500 anslag til redaktionen på: dg@centerforlys.dk Statements omsat til lys

You Say Light – I Think Shadow Hvad er lys? I et forsøg på at besvare dette bedragerisk enkle spørgsmål inviterede grafisk designer Sandra Praun og kunstneren Aleksandra Stratimirovic fremtrædende og inspirerende fagfolk inden for kunst, arkitektur, design, litteratur, film, teater og foto til at dele deres tanker om fænomenet. 109 overraskende og smukke tekster, poetiske og personlige visioner, erindringer og beskrivelser blev Praun og Stratimirovic’ råstof i deres omfattende arbejde med at skabe en kompleks fortælling. Hver tekst er fortolket i sin egen individuelle grafiske form, som taler for sig selv, men den nøje udvalgte rækkefølge åbner en anden dimension, hvor teksterne begynder at gå i dialog med hinanden.

Uden et enkelt billede er bogen stadig en helt visuel oplevelse, hvor ordene på siden kommer til live gennem valget af grafiske elementer, typografi, papir, og et væld af forskellige print og bogbindingsteknikker. You Say Light – I Think Shadow er udgivet af Art and Theory Publishing.

Omslagsfoto: Minja Smajic. Se mere på: www.sandrapraun.se og www.strati.se.

”Anonym” er en midlertidig lyskunstinstallation udviklet af Lighting Design Collective. Installationen havde sin debut på lysfestivallen Lux, som blev afholdt i Helsinki i januar. Installationen består af en hvid, glødende kube, hvori der er en scene med en mikrofon og facaden på en bygning. Scenen er tilgængelig for alle, der ønsker at udtale sig, fortælle en vittighed eller synge en sang. Hver enkelt har kun tre minutter.

Ved hjælp af laserlys, 3D-kamera og moderne styringsteknologi omsættes lyden og bevægelserne til en abstrakt projektion af lys og bevægelse på facaden. I Helsinki blev projektionerne vist på facaden af koncerthuset Finlandia Hall. Når der ikke er nogen i kuben, går installationen på stand-by og viser en figur inspireret af Den Vitruvianske Mand fyldt med binære repræsentationer af sætninger relateret til begrebet. Installationen kan bestilles til andre events. Der ligger en illustrativ film på www.ldcol.com.

Foto: Jussi Ratilainen.

Farvet lys under Bispeengbuen Ved vintersolhvervseventen under Bispeengbuen i København i december 2014 kunne man opleve Tokyo Blues seneste kunstinstallation MOVE. Det rå rum under Bispeengbuen – præget af betondragere og søjler – dannede rammen om en dynamisk iscenesættelse med farvet lys og transformation af den urbane kontekst. Kunstnergruppen Tokyo Blue har eksisteret siden 2011 og består af fire medlemmer, der alle til daglig arbejder professionelt med lys og rum. Tokyo Blue arbejder og eksperimenterer med farvers kompleksitet, særligt samspillet mellem farvede flader og farvet lys.

Vintersolhvervseventen den 21. december 2014 var arrangeret af NFK og Creative Roots. Se mere på: www.tokyoblue.dk.

Spændende lysinstallationer i Paris Éléphant Paname, som er et nyt kunst- og dansecenter i hjertet af Paris, viser fra den 6. marts til den 15. maj en udstilling med titlen Lumières - The Play of Brilliants. Med lys som den grundlæggende driver har Sharon Stammers og Martin Lupton fra Light Collective i England skabt en udstilling med værker fra ti forskellige anerkendte enkeltpersoner og teams fra hele verden. De besøgende inviteres til at deltage i en opdagelsesrejse, hvor de kan interagere med en række betagende, blændende og fængslende installationer, hvoraf nogle af dem aldrig har været udstillet før. Udstillingen viser værker af: Laurent Fort, USA, Soo Sunny Park, USA, GNI Project, UK, Haberdashery, UK, DGT, Frankrig, Moritz Waldemeyer, UK, WHITEvoid, Tyskland, United Visual Artists, UK, Laura Bayliss, UK og Flynn Talbot, Australien. Udstillingen indgår i den lange række af events, som markerer International Year of Light (IYL2015).

Kurator: Sharon Stammers og Martin Lupton, Light Collective, UK. Udstillingsdesign: Temeloy Light Architecture Studio. Foto: Lumières Chevauchement © Laura Bayliss.

LYSGLIMT / LYS 01-2015 / 23

Wonder World udstilling Med udstillingen Wonder World inviterer Vendsyssel Kunstmuseum publikum til at gå på opdagelse i et fantastisk og forunderligt fantasilandskab med sort ørkensand, bjerge, stalagmitter og dråber. Udstillingen er skabt af billedkunstner Marianne Grønnow, hvis værker har rødder i naturen og dens materialer, teksturer og kontraster. Bag udstillingens lys står Jesper Kongshaug, som til denne vandreudstilling har skabt en trådløst styret dynamisk LED-belysning, som kan monteres i museernes eksisterende lysskinner. Lys-scenarierne kan på denne måde tilpasses dagslyset og åbningstiderne via fjernstyring. De 32 lys-kanaler skifter i aldrig gentagende rytmer, der forsøger at genskabe fornemmelsen af (lys-)dråber, der falder tilfældigt fordelt i rummet. Lyden til udstillingen er skabt af dj og komponist Katrine Ring. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Vejlemuseerne - Kunstmuseet og Skovgaard Museet i Viborg. Udstillingen vises på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring frem til den 10. maj. Kilde: Vendsyssel Kunstmuseum og Jesper Kongshaug. Foto: Vendsyssel Kunstmuseum.

Magiske øjeblikke

Funklende cykelsti I november åbnede der en helt speciel cykelsti i Eindhoven i Holland: The Van Gogh – Roosegaarde Bicycle Path. Projektet er skabt af kunstneren Daan Roosegaarde. Til projektet er der anvendt 50.000 fluoreserende ”sten”, som oplader i løbet af dagen og lyser om natten. I virkeligheden er der ikke tale om sten, men derimod et selvlysende belægningsmateriale udviklet af det hollandske infrastrukturselskab Heijmans. De glødende bits, som minder om småsten, er indstøbt i beton i et hvirvlende mønster inspireret af Vincent van Goghs berømte maleri The Starry Night, som hænger på Museum of Modern Art i New York. Den en kilometer lange, funklende cykelsti er en del af Van Gogh cykelruten i provinsen Brabant, hvor Van Gogh boede fra 1883-1885. Kilde: Studio Roosegaarde, Se film på: www.studioroosegaarde.net/project/van-gogh-path

Chasing Light er en årlig konkurrence i Gällivare i det nordlige Sverige, hvor forskellige teams af vintersportsudøvere laver kunstneriske film om det tidspunkt, hvor solen igen viser sig efter en lang mørk vinter nord for Polarcirklen. I år har ÅF Lighting deltaget sammen et hold svenske studerende med det formål at tilføje filmene endnu et lag af lys og stemning. Projektet foregik på Dundret Ski Resort i 30 minusgrader – en udfordrende opgave for både team og udstyr. ÅF Lighting uddelte desuden prisen for Best Lighting til det team, som har udarbejdet det mest kreative projekt. Foto: Kai Piippo.

Svensk lys deltager i kampen mod ebola LED-modulfabrikanten Optoga har vundet et stort internationalt udbud om levering af LED-moduler specialiseret til medicinsk brug. Modulerne skal indgå i et armatur, som skal bruges til at undersøge iltindholdet i blodet. Når lyset rammer huden stråler det tilbage i forskellige nuancer af rødt lys, og det er de dybrøde farver, som er en udfordring at få frem, men det klarer Optogas produkt. Når lyset er i stand til at stråle tilbage i forskellige nuancer, vil man bedre kunne opdage den blåagtige tone i huden, som er tegn på at blodet er dårligt iltet. Lyskilderne skal anvendes på feltsygehuse og kommer således til at indgå i kampen mod ebola. Kilde: Optoga.

Find den rigtige lyskilde Lysguiden er en gratis app fra Energistyrelsen, som skal hjælpe forbrugerne med at finde velegnede og energieffektive pærer til erstatning for gløde- og halogenpærer. Guiden hjælper med at vælge et egnet alternativ og regner om fra watt til lumen. Den fortæller også, hvor mange energikroner man ca. kan spare ved at skifte pæren til f.eks. en LED-lyskilde. Den har også et punkt, som hedder Indret med lys, hvor forbrugerne kan se, hvilke parametre som f.eks. farvetemperatur og farvegengivelse, de skal lægge vægt på til brug i forskellige rum. App’en kan downloades på Google play eller i App Store.

Se mere på: sparenergi.dk.

24 / LYS 01-2015 / Døgnrytmelys

Lys er forudsætningen for trivsel – også for intensivpatienter Overlæge Ole Viborg på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby, har kæmpet for bedre lysforhold for patienter og personale i mere end 20 år. Siden 2009 har kampen involveret døgnrytmelys, og nu er målet at forske i lysets virkning Af Louise Gløet, Chromaviso. Foto: Allan Toft

eller dæmpet, og gardinerne bliver trukket for, hvis solen skinner udenfor. Det er forståeligt, at personalet ønsker beskytte patienterne og derfor skærmer af, men det er misforstået – for lys er livgivende."

Arkitektoniske muligheder Ud over at forsøge at omvende personalet til at se lyset som trivselsfremmende har Ole Viborg forsøgt at få arkitekterne til at skabe bedre lysforhold til sygehuset med større vinduer og bedre lysindfald. ”I 2006 blev vi præsenteret for nogle flotte prospekter for Det nye Universitetshospital, DNU, hvor der var vinduer fra loft til gulv. Det så lovende ud med masser af lysindfald, og da vi samtidigt skulle flytte vores intensivafdeling til et nybyggeri, var forventningerne store. Desværre valgte arkitekterne at lægge sig op ad den allerede eksisterende byggestil herude med minimale vinduer i 70’er stil a la Friis & Moltke. Dybe karme med meget lidt lysindfald. Der var desværre ikke noget at hente i arkitekturen.”

Overlæge Ole Viborg har samarbejdet med Chromaviso om udviklingen af

Mødet med Ergonomisk Døgnrytmelys

Ergonomisk Døgnrytmelys siden 2009.

Ole Viborgs passion for lys stoppede ikke her. Han holdt fast i sin interesse for lys og har bl.a. ladet sig inspirere af bogen “Sansernes hospital “ af Kim Dirckink-Holmfelt og Lars Heslet.

Ligesom han har fulgt godt med i lysrelateret forskning. ”Det står klart for mig, at lyset er en afgørende faktor for trivsel. På afdelingen skal vi sikre bedre lysforhold for både personale og patienter. Hvis det ikke kan være gennem arkitekturen, må vi forbedre lysforholdene selv.”

Det var firmaet Chromaviso, der introducerede virksomhedens koncept Ergonomisk Døgnrytmelys for Ole Viborg. ”Jeg var ikke i tvivl. Det ville jeg gerne være med til at udvikle. Ved at variere lysets farve og styrke gør ergonomisk døgnrytmelys det muligt at påvirke det biologiske ur hos såvel patienter som personale, der skal opholde sig i det. For patienterne antages det blandt andet at kunne bidrage til at reducere forekomsten af delirium. For personalet at kunne begrænse nogle af de helbredsmæssige konsekvenser, som er erkendt ved natarbejde.”

Overlæge Ole Viborg er mere end normalt engageret i lysforhold.

I efteråret fik Dansk Center for Lys’ medlemmer mulighed for at opleve resultatet af dette engagement, da Midtjyske kreds besøgte Intensiv Afdeling, hvor Ole Viborg fortalte om døgnrytmelys og et aktuelt koncept, som han har udviklet i samarbejde med Chromaviso. Fremadrettet er målet at etablere klinisk forskning på området. Her følger Ole Viborgs historie om, hvordan lyset gør en forskel. ”Min særlige interesse for lysforhold startede, da jeg i 1992 trådte ind ad døren til Intensiv afdeling på Tage Hansens gade,” fortæller Ole Viborg og fortsætter: ”Det var klokken ni - halv ti om formiddagen og stuen, jeg kom ind i, var usædvanlig mørk. Der var vestvendte vinduer og intet sollys. Jeg tænkte instinktivt, at ingen kan trives uden lys – patienterne skal ikke ligge i halvmørke – og jeg tændte lyset.

Så snart jeg var ude af døren, slukkede sygeplejersken for lyset igen. Hun mente, at patienterne skulle skærmes. Det kunne vi ikke blive enige om. ”

Kampen for lyset Siden da har det været en principsag for Ole Viborg, at patienterne skal have lys. Lys er livgivende, og det er en forudsætning for trivsel. ”Efter denne dag iagttog jeg, hvordan lyset blev bekæmpet på afdelingen. Det elektriske lys blev konsekvent slukket eller dæmpet. Så snart solen skinnede, blev gardinerne trukket for.

Det kan blive varmt på en stue, når solen står direkte på, men de fleste stuer vendte mod vest eller nord. Jeg kæmpede en brav kamp for at få lys til patienterne, og jeg kæmper fortsat. Der er en klar tendens til at mange sygeplejersker i bedste mening vil skåne og skærme patienterne. De mener, at de giver omsorg ved at ”putte” patienterne i hulelignende mørke. Lyset bliver slukket

Samarbejdet med Chromaviso Intensiv afdelingen på Skejby Sygehus tog i samarbejde med Chromaviso de første spæde skridt henimod Ergonomisk Døgnrytmelys i 2009. ”Med afsæt i de første installationer lavede vi i fællesskab et pilotprojekt med en kvalitativ vurdering af døgnrytmelyset ud fra personalets tilbagemeldinger. Samarbejdet med Chromaviso har været en udviklingsproces. Armaturerne er forbedret flere gange og er løbende blevet justeret. Personalets og patienternes behov er blevet afdækket.”

I sommeren 2011 flyttede afdelingen i helt nye bygninger, og der blev etableret nye installationer med Ergonomisk Døgnrytmelys. I maj 2014 blev døgnrytmearmaturerne udskiftet med LED – en stor teknisk forbedring, hvor der samtidig blev optimeret på natlyset.

Døgnrytmelys / LYS 01-2015 / 25

Arbejdsgangen på afdelingen danner baggrund for programmeringen af døgnrytmelyset. Solen står op og går ned på bestemte klokkeslet hver dag, så patienterne sikres en stabil døgnrytme.

”Der har løbende været småjusteringer, og det har været en lang vej til målet. Men nu er det på plads og fungerer,” fastslår Ole Viborg.

Dag og nat Ergonomisk Døgnrytmelys er programmeret til at følge solens rytme og er meget klart midt på dagen. Realiteten er, at mange af patienterne på intensivafdelingen er bedøvede eller sovende om dagen. Når de bliver friske, kommer de op at sidde. Belysningen om aftenen og natten har skullet tilpasses arbejdsflowet ad flere om gange. Lyset om natten skal være til at arbejde i, men for at sikre patienterne den bedste nattesøvn skal natten være så mørk som mulig. Det er afgørende, at personalet bliver informeret om den viden, der ligger bag døgnrytmelyset. ”Vi er godt på vej mod en korrekt anvendelse af døgnrytmelys. Det fungerer på afdelingen, der er ingen udfald, så vi er kommet langt,” siger Ole Viborg.

Forudsætningerne for et klinisk forskningsprojekt

Afdelingen har ansat to læger, som skal bruge en del af deres tid på forskning. ”Planen er, at vi i fællesskab får formuleret en protokol i løbet af 2015. Forskningsprojektet forventes at blive afsluttet i 2017.

Det kunne være en mulighed at involvere Respirationscenter Vest, der blandt andet arbejder med patienter med søvnforstyrrelser. Der er mange muligheder, og vi har endnu ikke lagt os fast, men forventningerne er høje. Kampen om lyset giver jeg ikke op,” slutter overlæge Ole Viborg.

Fakta Ergonomisk Døgnrytmelys Ifølge Chromavisos definition er Ergonomisk Døgnrytmelys et kunstigt skabt lys, der efterligner solens naturlige rytme kombineret med et specielt udviklet natlys, som ikke er døgnryt-

Nu er målet at få etableret et klinisk forskningsprojekt, der skal gøre lægerne og forskerne klogere på virkningen af døgnrytmelys på intensivpatienter som dem, der er på Ole Viborgs afdeling. ”Vi skal have forudsætningerne helt på plads. Korrekt brug af døgnrytmelys kan dokumenteres gennem en teknisk monitorering. Det kan sikres med en lysmåler, som giver signal, når døgnrytmelyset ikke anvendes rigtigt. Næste skridt er at definere en patientgruppe og en kontrolgruppe. Vi er en højintensiv afdeling på et universitetshospital, og det betyder, at vores patientsammensætning er præget af svære tilfælde. Begge grupper skal bestå af patienter med en vis liggetid. Målet med det kliniske forskningsprojekt her på afdelingen vil være at undersøge lysets indvirkning på intensivpatienters restituering og personalets trivsel sammenlignet med virkningerne af Ergonomisk Døgnrytmelys. Vi forestiller os at tage udgangspunkt i forekomsten af delirium og måle på hormonindhold og søvnkvalitet, men den endelige protokol er endnu ikke defineret.”

meforstyrrende. På Skejby Sygehus er konceptet udviklet af

Fokus på delirium og søvnforstyrrelser

i øjet opfanger de forskellige spektrale fordelinger af lyset.

På landets intensivafdelinger er der helt op til 40 % patienter med deliurium. Sygeplejerske ph.d. Helle Svenningsen har lavet et stort stykke arbejde med at oversætte og validere det engelske scoringssystem CAM-ICU til erkendelse af delirium hos intensivpatienter. ”Det er oplagt at benytte dette scoringssystem i vores kliniske forskningsprojekt for at undersøge, i hvor stort et omfang forstyrrelser i døgnrytmen påvirker antallet af patienter med delirium. Vi ønsker ligeledes at måle på melatonin og evt. stresshormoner på både patienter og personale i begge grupper,” siger Ole Viborg.

Chromaviso til at sikre optimale lysforhold på afdelinger med aktivitet døgnet rundt. Ergonomisk døgnrytmelys skal bidrage til at genetablere patienternes døgnrytme og beskytter samtidig medarbejdere med natarbejde mod uhensigtsmæssige påvirkninger af traditionelt kunstigt lys.

Sådan virker døgnrytmelys Lyset påvirker bl.a. vores døgnrytme gennem produktionen af stoffet melatonin, der har en regulerende effekt på døgnrytmen. Melatonin dannes i menneskets hjerne (corpus pineale) og via nethinden i øjet. Kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet.

Lyset opfanges af øjets nethinde, og specielle nethindeceller Disse specielle nethindeceller har nerveforbindelser med døgnrytmecenteret SCN. Døgnrytmecenteret fungerer som en dirigent, da det bestemmer cellernes rytmer. Dermed er døgnrytmecenteret en vigtig del i reguleringen af kroppens funktioner. Meget syge og udsatte patienter er ofte for skrøbelige til at komme udenfor. At være uden sollys kan give en forstyrret døgnrytme. Ved at give langtidsindlagte patienter lys, der svarer til naturligt døgnrytmelys, bevares den naturlige døgnrytme, og dette forbedrer patientens trivsel.

26 / LYS 01-2015 / Lys i det offentlige rum

Solen skinner for os alle En lyskugle placeret 10 meter over Maria Kirkeplads på Istedgade i København skal invitere ind til og markere Mariakirke på Istedgade. Samtidig minder lyskuglen de forbipasserende om, at Vesterbro, Istedgade, ja hele København er for os alle Af Nicolai Zwinge, journalist, Rambøll Arkitektur – Landskab – Proces. Foto: Torben Eskerod ©.

Lyskuglen, også kaldet sfæren, tæt på. Armaturet inde i kuglen er særligt udviklet

Lyskuglen skal gøre opmærksom på kirken og give de lokale og forbipasserende

til Lyskuglen på lyskuglen på Maria Kirkeplads..

noget pænt at se på, for ”at skabe en mere positiv identitet” for området.

En omfattende renovering af Istedgade er ved at tage form. Gaden fra Københavns Hovedbanegård til Enghaveplads gennemgår lige nu en markant forvandling: Trafikanter, hårde som bløde, skal hjælpes til at tage hensyn til hinanden, fortovene bliver bredere, og der vil blive skabt plads til et mere mangfoldigt byliv. I det hele taget vil Istedgade få en alvorlig opgradering.

Det gælder også for Maria Kirkeplads, pladsen foran den ydmyge Mariakirke på Istedgade lige over for Mændenes Hjem.

Kirkepladsen har været udsat for en omfattende renovering, og derfor er pladsens lysdesign også blevet gentænkt. Nu skal solen skinne på alle, lyder det optimistisk fra designholdet bag.

rende noget pænt at se på, dels at trække kirken ud i gadebilledet for på den måde at gøre opmærksom på den lille kirke. ”I designprocessen har vi taget udgangspunkt i kirken som Guds og lysets hus. Samtidig er kirken ikke så tilgængelig for de forbipasserende. Den situation ville vi godt vende. Derfor trækker vi kirkens lys ud i gadebilledet, og dermed bliver pladsen en slags foyer for kirken,” forklarer Vladan Paunovi´c, der er arkitektonisk lysdesigner i Rambøll.

Han forklarer, at kuglen skal spejle kirkerummets lys, og at kirken på den måde griber ind i det offentlige rum. På den måde mødes to forskellige verdener, hvor lyskuglen kan bygge bro, og dermed symbolisere kirkens virke.

Kirkens lys i gadebilledet

120 plader

”Solen” i form af en lyskugle – også kaldet en sfære – er designet af arkitekt Tanja Jordan i tæt samarbejde med Rambølls belysningseksperter. Projektet har fået titlen ”Solen skinner på os alle”. Ambitionen er dels at give beboerne og de forbipasse-

Lysprismet er placeret på grænsen mellem kirkepladsen og Istedgade. Den reflekterer sollyset gennem en række facetter, der er lavet i fire forskellige farver gennemsigtig akryl (lyserød, blå, grøn og en farveløs) samt i rustfrit metal. Facetterne har desuden

Lys i det offentlige rum / LYS 01-2015 / 27

”Vi har ønsket at skabe et livligt miljø på pladsen med mange farver. Liv, farver og lys opfatter vi som en kvalitet i et meget urbant miljø som her på Istedgade,” forklarer han.

Fra sollys til farverig stjerne i mørket

Lyskuglen set nedefra. Kuglen hænger placeret på grænsen mellem kirkepladsen og Istedgade.

fået gennemsigtig folie, der skifter visuelle egenskaber afhængigt af, hvilken vinkel den bliver set fra. ”Facetterne i sfæren fungerer primært i samspil med dagslys.

Man kan sige, at de både fanger og reflekterer sollyset,” forklarer Vladan Paunovi´c om de knap 120 plader, der tilsammen giver kuglen form som et polyeder. (poly=mange, eder=sider) Det skaber et spil af farver, både på fortovet, på nabobygningerne og endelig på kirken. Og det er med til at skabe en farverig, æstetisk oplevelse og rette opmærksomhed mod kirken.

Og med det er vi tilbage ved ambitionen med lysprismet: At bidrage til en gladere stemning på Istedgade, og ”at skabe en mere positiv identitet”, som Vladan Paunovi´c formulerer det.

Og Oveni det skal lyskuglen altså gøre opmærksom på kirken.

For at lyselementet skulle bidrage til den renoverede gade og plads, ønskede bygherren, Maria Sogn Vesterbro, at kuglen kunne ses efter solen var gået ned. Det er blandt andet løst med et belysningsarmatur, der er bygget ind i kuglen. Armaturet tænder i skumringstimen og oplyser de farvede plader indefra. ”Det giver en ulmende effekt. Man kan lidt symbolsk sige, at kirken på den måde viser, at der er lys i mørket,” fortæller lysdesigner Vladan Paunovi´c.

Ved særlige lejligheder kan kirkens lys markeres endnu tydeligere på pladsen. På kirken er der monteret to projektører, der lyser direkte på lyskuglen. De kan tændes i forbindelse med højtider eller særlige kirkelige handlinger, såsom dåb, bryllup eller begravelse.

Alt i alt er kunstlyset med til at forstærke det lys, kuglen spreder over pladsen og Istedgade, og samtidig skabe en endnu tydeligere markør af Mariakirken, af kirkens værdier og af, at her skinner lyset på alle – døgnet rundt.

Fakta Bygherre: Maria Sogn Vesterbro Arkitekt: Tanja Jordan og Rambøll Lys Lysdesigner: Rambøll Lys Ingeniør: Rambøll El-installatør: Azzuri Leverandører af belysningsudstyr: Bega og LightConstructor Producent af kuglen: Emil Nielsens Smedeværksted Lyskuglen hænger 10 meter over pladsen. Den er spændt op af fire stålwirer, monteret på to nabobygninger samt kirken.

Kuglen består af ca. 120 facetter lavet af UV-stabil gennemsigtig akryl (lyserød, blå, grøn og farveløs) og rustfrit metal.

Belysningsarmatur integreret i kuglen: Særlig udviklet LEDarmatur. 3000K. IP66.

Belysningsarmaturer monteret på kirken: Påmonteringsarmaturer med smalstrålende optik, HIT 830, 70 W. Styring: Hele installationen styres med DALI protokol med mulighed for både automatisk styring (ved hjælp af ur) samt manuel styring.

Belysningsarmaturer integreret i dørkarm og dørnicher: Særlig udviklet LED armaturer. 3000K. IP66.

Energiforbrug: Maximalt 210W for hele installationen.

Se mere om lyset over Maria Kirkeplads på http://ramboll.tv.

Vælg ”Lys over Maria Kirkeplads” i menuen til højre på hjemmesiden. Eller se mere på www.youtube.com. Søg på ”Lys

Lyskuglen på Maria Kirkeplads markerer den lille kirke på Istedgade.

over Maria Kirkeplads”.

28 / LYS 01-2015 / SKOLEBELYSNING

Test af LED som grundbelysning i skoler Ny undersøgelse foretaget på et gymnasium i Helsingborg indikerer, at LED kan give et sundt og behageligt belyst miljø og samtidig sikre en fleksibel, økonomisk og effektiv installation TEKST OG FOTO: Niko Gentile og Thorbjörn Laike, Lund Tekniska Högskola, Sverige

Godt lys handler ikke kun om energieffektivitet. Det er vigtigt at skabe det rigtige lys til raske mennesker.

I 2014 fremsatte Europa-Parlamentet et mål om, at energieffektiviteten skal forbedres med 40 % inden 2030. Den svenske energistyrelse udfordrede samtidigt svenskerne med et krav om, at energiforbruget til belysning skal reduceres med 50 % inden 2020. Begge krav skubber positivt på en udvikling i retning af en mere energieffektiv belysning. Den dramatiske stigning i brugen af LED (solid state belysning) og fremskridtene inden for styringssystemer til belysning giver et pust af optimisme i forhold til at nå disse mål.

Lysets biologiske virkninger Brugernes accept af den nye belysning og de biologiske virkninger, den måtte have, er afgørende for udbredelsen af den. At brugernes opfattelse er afgørende, sås allerede dengang lysstofrørene kom på markedet. Mange var dengang bekymrede for, om det kunne være sundhedsskadeligt at opholde sig i det nye lys.

Interessen for lysets biologiske virkninger er ikke blevet mindre efter opdagelsen af den tredje receptor i øjet, som har vist sig at være ansvarlig for driften af vores biologiske ur. Forskningen i belysningens effekt på døgnrytmen er igennem det seneste årti blevet et vigtigt emne i den akademiske verden. I takt med at universiteter og forskningscentre har interesseret sig for emnet, og nye resultater er kommet frem, har industrien langsomt fået øjnene op for problemet, og der findes i dag en række produkter på markedet, udviklet på baggrund af de nye forskningsresultater. Spørgsmålet om hvordan man skaber godt lys til mennesker er især aktuelt i de nordiske lande, hvor fraværet af lys i de lange vintre udgør et reelt problem.

Det er dog ikke nok at se på energieffektiviteten. Dårligt lys repræsenterer en trussel mod sundhed og produktivitet med sociale omkostninger til følge. Men der mangler fortsat viden om, hvilke mekanismer og egenskaber der gør lyset sundt og behageligt for de mennesker, der bruger det.

Siden begyndelsen af 80’erne har Lunds Universitet stået for banebrydende forskning på området. Takket være et langsigtet samarbejde mellem institut for Environmental Psychology og toneangivende belysningsvirksomheder er problematikken blevet analyseret i dybden. Der er udført adskillige laboratorie- og

feltstudier, og den opsamlede viden leder til temmelig troværdige svar. De foreløbige resultater indikerer, at lysfordelingen i rummet spiller en væsentlig rolle. Såvel spektralfordelingen som farvetemperaturen har en betydning, men det ser også ud til, at en homogen rumlig distribution af lyset har en positiv indflydelse på brugernes oplevelse og for deres biologiske ur.

Dette kan skyldes den mængde af lys, der rammer retina, men denne hypotese mangler fortsat at blive efterprøvet. Til det formål er der behov for flere forskningsresultater og nye belysningsmålinger. Det er for eksempel vigtigt at få afklaret, hvilken rolle lysets spektralfordeling (SPD) og farvetemperaturen (CCT) spiller. Og om en forøgelse af den omgivende belysning kan give et løft til de biologiske processer.

For at få afklaring på nogle af disse spørgsmål er der med Lunds Universitet i spidsen udført et forsøg på et gymnasium i Helsingborg.

Testning af en ny belysningsteknologi Indførelsen af LED-teknologi ​​ giver mulighed for fleksible installationer med mulighed for at definere stort set enhver lysfordeling. Et såkaldt ambient LED-system blev testet mod et belysningssystem med T5-lysstofrørsarmaturer med direkte/ indirekte distribution. Testene involverede fire klasseværelser på et gymnasium i Helsingborg. To klasseværelser var udstyret med T5-lysstofrør, og fungerede som kontrolrum, mens de andre to klasseværelser blev renoveret med LED-belysning. De forskellige løsninger førte til lignende, men ikke identiske oplyste miljøer. De horisontale parametre – den vandrette belysningsstyrke på bordpladen og den horisontale ensartethed og farvetemperaturen var ens i alle de testede rum. Trods det viste resultaterne fra klasseværelserne med LED, at der var en højere cylindrisk illuminans og en højere luminans på loftet og på væggene end i klasseværelserne med lysstofrør. Med indførelsen af en ny metrisk målemetode kaldet ”ambient illuminans” kan disse forskelle beskrives. Denne måling repræsenterer den gennemsnitlige belysningsstyrke på seks af rummets flader (de fire vægge, gulvet og loftet), og metoden giver en idé om den mængde af lys, der når vores øje, selv fra de perifere dele af rummet.

Projektet omfattede 72 studerende i alderen 16-18 år. De opholdt sig i det samme klasseværelse igennem hele skoleåret og udførte deres sædvanlige opgaver.

Undervejs blev der fem gange foretaget en psyko-biologisk vurdering (november, januar, februar, marts og april). De studerende fik udleveret et valideret spørgeskema vedrørende lysmiljø og en vatpind til at tygge på. Vatpinden blev brugt til at at kontrollere cortisol-koncentrationen. Den psyko-biologiske vurdering blev gentaget tre gange dagligt (morgen, middag og eftermiddag) for at kontrollere, om der var variationer betinget af tidspunktet på dagen.

Rigtigt lys giver sunde studerende Projektet kører stadig, men der foreligger allerede nu nogle afgørende resultater. Såvel LED-løsningen som lysstofrørs-løsningen vurderes positivt. Men LED ambient lys synes dog at give en større tilfredshed blande de studerende. På trods af at belys-

SKOLEBELYSNING / LYS 01-2015 / 29

Billedet viser et af klasseværelserne med T5-lysstofrør med en direkte/indirekte

En af forsøgsklasserne med LED og en indirekte lysdistribution. CCT 4000K.

lysfordeling. CCT 4000K.

ningstyrken på de vandrette flader i rummet er lige store, oplever eleverne, at LED-løsningen giver mere lys. Dette skyldes sandsynligvis, at den omgivende belysning er forskellig. Denne nyhed kan man enten vælge at bruge til at øge lyskomforten i rummet, eller man kan vælge at bruge den til at dæmpe lyset en smule for derigennem at spare energi. I alle tilfælde bekræfter resultaterne i denne undersøgelse, at målinger baseret på den horisontale belysningsstyrke ikke alene er tilstrækkelige til at beskrive det oplyste miljø i et rum.

Hvis vi ser på cortisol-niveauerne om vinteren, er det svært at se nogen signifikant forstyrrelse i døgnrytmen for det ene belysningssystem i forhold til det andet. Man må derfor antage, at hverken T5-rør eller LED har nogen alvorlig negativ indflydelse på de studerendes sundhed. Der er dog ingen tvivl om, at forekomsten af dagslys også har indvirket positivt på de fremkomne resultater.

Under en af de psyko-biologiske prøver. De studerende udfyldte et valideret spørgeskema om lysmiljø og tyggede samtidig på en vatpind til brug for en analyse af cortisol-niveauet. (Billedet er modificeret af etiske grunde).

Overraskende energiforbrug Målingerne af energiforbruget byder på en overraskelse. Når lyset er tændt giver brugen af LED en besparelse på ca. 25 % i forhold til T5-løsningen.

Men i standby-tilstand viser test-systemet på grund af en provisorisk LED-driver, et højere effektforbrug. Selvom lyset i et almindeligt klasseværelse kun er tændt i omkring 10 % af det samlede antal årlige timer, ødelægger stand-by-forbruget besparelsespotentialet. Dataene viser således en besparelse på kun 1 %, når standby-tiden regnes med. Fremtidige systemer forventes at reducere energitabet til nul, men det er stadig bemærkel-

sesværdigt, hvordan en lille detalje i valg af komponenter og i udførelse kan give et så uventet resultat.

Samlet set indikerer resultaterne, at brugen af ambient LED både er en god løsning i forhold til brugerne og til energiforbruget, fordi den distribuerer lyset mod fladerne.

Med forbehold for selve installationen er konklusionen derfor, at det ser ud som om, at LED kan give et sundt og behageligt belyst miljø og samtidig kan sikre en fleksibel, økonomisk og effektiv installation.

LED UDSTILLINGSBELYSNING Design og optik i topklasse

GOBO & HIGHLIGHT AS • VERMUNDSGADE 40C • 2100 KØBENHAVN Ø • TLF. 7020 1966 • WWW.GOBO.DK • GOBO@GOBO.DK

30 / LYS 01-2015 / Forskningsprojekter

Soldrevet LED-belysning på vej mod succes Et dansk forskningsprojekt har udviklet såvel ny teknologi som dimensioneringsværktøjer til realisering af intelligente solenergidrevne LED-løsninger til high-end belysningsmarkedet Af Peter Behrensdorff Poulsen, projektleder, DTU Fotonik. Illustrationer: DTU Fotonik.

Orientering

Lokation

Soldata

Skyggemiljø

Tidsperiode

Temperaturdata

Elektrisk styreenhed Lader Solpanel

DC/DC

DC/DC

LED

Controller

Batteri Klassisk solcellehavelampe

Konceptuel opbygning af dimensioneringssoftware til solcelleprodukter

Fremtiden for solcelledrevne lysprodukter ser lysere ud for hver dag, der går. LED'erne bliver mere effektive, batterierne mere holdbare og solcellerne falder i pris. Nu er der også udviklet noget effektivt konverteringselektronik baseret på dansk forskning i verdensklasse, så tabet minimeres i denne del af kæden.

Hvor effektivt man end gør systemet, er successen dog altid baseret på korrekt placering og dimensionering af solcelleanlægget. Til dette er der nu udviklet et værktøj, som gør det muligt at regne på solcelleprodukters performance uanset, hvor de er placeret.

Baggrunden for projektet Markedet for solcellelamper har i den vestlige verden primært været drevet af billige solcellelamper solgt til private gennem byggemarkeder. Hér har forbrugerne kunnet fylde indkøbskurven op med lamper for 100 kr. Den lave pris pr. lampe retfærdiggjorde i vid udstrækning også den relativt skuffende performance af produktet. Lyset, som er disse produkters kerneværdi, er sjældent hverken kønt eller særligt kraftigt. Typisk har der også været problemer med, at batteriet ikke kunne gemme nok energi til en hel aften eller nat.

Dette gjaldt især de første generationer af solcelledrevne havelamper. I de senere år er der kommet produkter på markedet med en langt bedre kvalitet.

Solcellelamper er ikke nær så udbredt, når det gælder det professionelle marked. Det hænger især sammen med, at der kræves væsentligt højere belysningstyrker i det offentlige rum end i det private rum, og det har hidtil været svært at opnå med solcelledrevet lys.

Endvidere har det indtil nu været svært at få en idé om, hvordan et solcelledrevet lysprodukt vil performe i en given placering henover året. Solceller placeres i dag først og fremmest på tage og andre steder, hvor der næsten ingen skygge er. På sådanne steder er det muligt at beregne en performance med diverse softwareprogrammer baseret på vejredata for et normalår.

Selvom disse programmer i en vis udstrækning kan tage hensyn til skygge, så er de ikke egnet til at dimensionere deciderede solcelleprodukter efter, da disse typisk placeres dybt nede i bymiljøet. Endvidere er en solcellelampe ikke bare en solcelle, men et system bestående af solpanel, batteri, lyskilde og ikke mindst en elektronikenhed, der sørger for såvel ladning af batteriet gennem solpanelet og afladning heraf gennem lysenheden.

Dette system er en dynamisk størrelse, der er afhængig af sollysets styrke, batteriniveau, konverteringseffektivitet i elektronikken, armatureffektivitet og en lang række andre parametre, der gør det nødvendigt at have et skræddersyet stykke software, for at kunne simulere performance heraf i en given placering af det solcelledrevne lysprodukt.

Forskningsprojekter / LYS 01-2015 / 31

Simpel CAD-model af Skuespilhuset i København, hvor der i marts opsættes 33 solcelledrevne cykelstativer med LED-lys, hvor dimensioneringssoftwaren er brugt.

98 97.5

Efficiency [%]

97 96.5 96 95.5 95 94.5 94

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Konverteringseffektivitet ved forskellige sol indstrålingsniveauer for 10 W løsning

Forskningen med konkrete resultater For at realisere lige netop sådan et stykke software gik et konsortium bestående af Dansk Center for Lys, DTU Elektro, AKJ Inventions, outsider, Modelmager Morten Lyhne og DTU Fotonik i 2012 i gang med et forskningsprojekt støttet af Energistyrelsens EUDP-program. Projektet, der har titlen ”PV LED Engine - en ny generation intelligent soldreven LED-belysning” - 64011-0323 er netop afsluttet.Målet med projektet var bl.a. at belyse, hvordan solcelledrevet LED-belysning kan dimensioneres, så det også kan fungere under nordlige himmelstrøg. Data fra producenter af de forskellige enheder giver sjældent det rette datagrundlag for at kunne simulere sammensatte enheder heraf i et solcellelysprodukt. DTU Elektro har derfor også deltaget i projektet for sammen med AKJ Inventions at udvikle en ultra effektiv energiomsætningsenhed, der med en effektivitet på over 90 % i hele dynamikområdet (forskellige solniveauer) for både en 10 W og 50 W solpanelløsning. Med hensyn til effektivitet har DTU Elektro opnået en rekordhøj konverteringseffektivitet

på 94 % ved lav lysindstråling, og helt op til 98 % af energien konverteres fra solpanelet til batteriet i begge løsninger (10 W og 50 W). Dette er unikt på markedet, hvor styringselektronik til dette segment langt fra har samme modenhed som elektronik til større solcelleanlæg. AKJ Inventions arbejder efter endt projekt på at produktionsmodne styringen og bringe den til markedet, således at solcelleprodukter i denne skala kan sikres minimalt tab i elektronikken. Dimensioneringssoftwaren er endvidere i en så færdig form, at den har kunnet bruges til at dimensionere en række produkter i projektets slutfase. Konceptuelt fungerer softwaren som vist på skitsen på modsatte side, ved at tage minutvise vejrdata for den ønskede placering (f.eks. fra en vejrstation), og benytte disse sammen med målte data for dele af systemet til at forudsige performance heraf. Skyggemiljøet kan enten måles med et håndholdt specialprodukt, via kameraet i en smartphone med tilhørende APP, eller via helt almindelig CADsoftware, således at arkitekter og byplanlæggere kan benytte deres nuværende software og en simpel skyggemodel kan realiseres herfra og benyttes til at forudsige solcelleprodukt performance i miljøer, der endnu ikke er bygget.

Få mere at vide EUDP-projektet er som nævnt afsluttet og de relevante dele heraf tages til markedet i forskellig form af de kommercielle partnere i projektet. På konferencen Smart City Belysning & Applikationer den 19. marts i Bella Centeret afholder DTU Fotonik og Dansk Center for Lys i fællesskab et parallelt spor, hvor der fortælles i dybden om de forskellige dele af projektet: Styringen, dimensioneringsværktøjet, status på batteriteknologi, solcelleteknologi etc. Se mere herom på www.ledconf.dk.

I næste nummer af LYS bringer vi en artikel om konferencen og de produkter, der er kommet på markedet som følge af forskningsprojektet.

32 / LYS 01-2015 / DCL-møde

Julearrangement i Helligåndskirken DCL Østkreds’ julemøde blev i 2014 afholdt i Helligåndskirken i København. Udover den traditionelle julefrokost med omvendt nissebanko bød aftenen på en helt speciel oplevelse i form af et lyd-/lys-indslag med udgangspunkt i Helligåndskirkens arkitektoniske rammer Af Christina Augustesen, lysdesigner Grontmij Lighting. Foto: Søren Aagaard.

Særlig belysning af prædikestolen.

Helligåndskirken med dæmpet belysning fra lysekronerne og stearinlys.

Kapellet belyst med stearinlys samt et blå-violet lys.

Lyd-/lys-indslaget til dette års julemøde var skabt til lejligheden af Grontmij Lighting og sangerinden Maria Rosenberg.

Kirkens kontekst, proportioner og materialer har indflydelse på, hvordan arkitekturen opleves både visuelt og akustisk, og som de fleste kirker rummer Helligåndskirken også flere mindre rumligheder i det store kirkerum. Netop forskelligheden i disse rums visuelle udtryk samt deres forskellige akustiske egenskaber og kvaliteter indbyder til forskellige funktioner og oplevelser i kirkerummet.

Særligt for denne aften var udvalgte områder som prædikestolen samt kirkens kapel belyst og iscenesat til lejligheden.

Helligåndsduen på den lyseblå himmel over prædikestolen var ekstra fremhævet med en spot med varmt hvidt lys, som satte fokus på dette ”mindre rum” og dets funktion og budskab.

Kirkens Kapel var oplyst med stearinlys placeret i de brede vinduesnicher, og det varme hvide lys blev kontrasteret af et blåviolet lys, der belyste kapellets vægge og loft og hermed fremhævede kapellets særlige arkitektoniske udtryk.

Kirkens hovedrum var belyst med lysekroner. For at skabe en intim og nærværende stemning var lyset fra dem dæmpet. Kirkens midtergang og kirkens hvide vægge var belyst med hvide stearinlys – for at skabe en indbydende og sakral stemning.

Målet for lyssætningen denne aften var at fremhæve og synliggøre kirkens mange kvaliteter. Ud over lyset var lyden med til at skærpe sanserne og a cappella sangerinden Maria Rosenberg sang med sin fantastiske vokal i kirkens forskellige rumligheder og skabte hermed en akustisk oplevelse af rummenes egenskaber. Maria Rosenberg startede med at synge oppe fra orglet på kirkens første sal. Tonerne fra hendes sang fyldte det store kirkerum og ”udspændte” rummet. Senere da hun bevægede sig ned imellem kirkebænkene og op foran prædikestolen, ændrede akustikken sig, og lyden blev mere fortættet og helt tæt på gæsterne. Kapellets akustiske kvaliteter leverede en fantastisk efterklangstid og med toner bl.a. fra Ave Maria blev kapellet og kirkens potentiale i den grad accentueret. Det var en meget stemningsfuld aften.

DCL NYT / LYS 01-2015 / 33

DCL nyt Stor tilslutning til dobbeltarrangement i Kolding Mere end 40 DCL-medlemmer fra hele landet deltog i Sydjyske kreds’ arrangement i december 2014. Deltagerne fik to vidt forskellige oplevelser med hjem fra aftenen: Første del af arrangementet satte fokus på lys og sundhed med et foredrag om lysets sundhedsmæssige betydning i arkitekturen ved Carlo Volf MAA, ph.d. På baggrund af sin ph.d.-afhandling fortalte han, hvordan man kan planlægge både dagslys og kunstlys på en sundere og mere bæredygtig måde. Herefter blev der sat fokus på iscenesættende kunstlys og deltagerne fik en guidet rundtur i Kolding af direktøren for Kolding lysfestival Otto Popp Clausen. Det var andet år i træk, at Kolding afholdt lysfestival. Denne gang var lysfestivallen udvidet, så der i Kolding midtby var en lang række lysiscenesættelser, hvor bl.a. kunstnere udstillede deres lysende værker i og omkring Kolding Å.

Oplev Langenæs Kirke i Aarhus Midtjyske kreds har i år valgt at afholde sit årsmøde i Langenæs Kirke i Aarhus. Kirken er blevet renoveret og har fået en ny udsmykning og belysning og var blandt de 4 nominerede projekter til Den Danske Lyspris 2014. I forbindelse med mødet vil kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen fortælle om de tanker, der ligger til grund for projektet, der har fokus på både dagslys og kunstlys. Kirkens totalrenovering er udført i samarbejde med CUBO arkitekter.

Mødet finder sted den 26. marts.

Læs mere på www.centerforlys.dk.

Nyd godt lys Optoga udvikler LED-moduler, der skaber nye ideer.

34 / LYS 01-2015 / NAVNENYT

Navnenyt

Zumtobel Group Fra 1. september 2014 er Frederick Bäckgren ansat som produktchef for udendørsbelysning i Zumtobel Group i Norden.

Han er uddannet lysdesigner fra Jönköping Tekniska Högskola og har flere års erfaring fra belysningsbranchen. Hos Zumtobel skal han som produktchef bl.a. arbejde med udendørsprodukter fra Thorn og facadebelysning fra Zumtobel.

Philips Nordic Lighting Philips Nordic Lighting har ansat Christian Reed Rasmussen som ny Supply Chain Director. Christian Reed Rasmussen bliver en afgørende del af Philips Nordic Lightings ledelsesteam, hvor hans store og internationale erfaring inden for supply chain management skal fremme Philips’ arbejde med at imødekomme nye markedskrav inden for belysning i Norden. Christian Reed Rasmussen kommer fra en stilling i Novo Nordisk, hvor han har arbejdet med supply chain-udvikling.

Han er uddannet produktionsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København

Marie Friberg er netop ansat i kundeservice i Zumtobel Group, hvor hun skal servicere det nordiske marked. Hun har en baggrund som installationstekniker i energibranchen.

ÅF Lighting Pr. 1. december 2014 er Seyed Nouri ansat som el- og belysningsingeniør i ÅF Lighting. Seyed Nouri er nyuddannet stærkstrømsingeniør fra DTU og vil indgå i ÅF Lightings tekniske team af el- og belysningsingeniører. Allerede nu har Seyed Nouri arbejdet på vejbelysningsprojekter for Vejdirektoratet og kommuner, og det er forventningen, at han fremover vil skulle arbejde med denne type projekter i forbindelse med planlægning, projektering og fagtilsyn af belysningsanlæg.

Dansk Center for Lys Mette Hvass er pr. 1. januar ansat i en deltidsstilling hos Dansk Center for Lys. Mette Hvass er uddannet arkitekt og har arbejdet i en årrække som arkitekt. Hun har taget en lysuddannelse på KTH i Stockholm og har de seneste ti år arbejdet med lys. I de seneste 8 år har hun arbejdet som lysdesigner hos COWI og Rambøll, har været med i små og store projekter i alle faser af design- og byggeprocessen, samt i forskningsprojekter. Dette har ført til en bred og solid faglig baggrund indenfor både dagslys og kunstlys. Hos Dansk Center for Lys skal Mette Hvass arbejde med faglige spørgsmål, undervisning, forskningsprojekter og udvikling af nye projekter.

Innovationsnetværket Dansk Lys Dorthe Sode Stengade Sønderskov er pr. august 2014 ansat som kommunikationsmedarbejder i Innovationsnetværket Dansk Lys, hvis sekretariat drives af Dansk Center for Lys. Dorthe Sode er cand.comm., projektleder og proceskonsulent og har arbejdet med kommunikation og facilitering af udviklingsprocesser inden for både den kulturelle og den finansielle sektor. Senest har hun hjulpet selvstændige og iværksættere med kommunikation, brand og digital tilstedeværelse. Hos Innovationsnetværket Dansk Lys varetager Dorthe Sode netværkets kommunikation og indgår i de øvrige opgaver med at udvikle og facilitere medlemsarrangementer.

Foto: Jeppe Sørensen.

MAP 14-prisen til Energitårnet Ved Media Architecture Biennale i Århus i november 2014 blev der for anden gang uddelt priser til en række fremragende projekter som opererer i krydsfeltet mellem arkitektur, medier og interaktionsdesign. Der var fem kategorier. Vinderen i kategorien Animated architecture blev Kara/Noverens Energitårn i Roskilde tegnet af den hollandske arkitekt (designed by) Erick van Egeraat.

Det var arkitekterne på belysningsprojektet Gunver Hansen og Mikael Plougstrup Nielsen, som samme med Leif Orkelbog-Andresen og Mikkel Toksværd fra Martin Professional modtog prisen.

Rome Professional Lighting Design Convention 28. – 31. October, 2015

www.pld-c.com

72 paper presentations More than 1500 attendees expected Latest know-how and research findings Exhibition of leading manufacturers Gala dinner and PLD Recognition Award Marketplace for the PLD community Excursions Pre-convention meetings Cities’ Forum Experience rooms Social events The Challenge: Round IV Self-running poster presentations

Program me out now !

PLDC is a brand of the

Abhay Wadhwa Alberto Pasetti Aleksandra Stratimirovic Allan Ruberg Dr. Amardeep Dugar Dr. Anadi Martel Andrew Sainsbury Angus Farquhar Anne Bay Anne Bureau Arne Hülsmann Arve Olsen Astrid Poulsen Athanassios Danilof Dr. Aurélien David Björn Meyer Brett Anderson Carlo D’Alesio Dr. Carlo Volf Carolina de Camillis Cehao Yu Cesar Castro Chris Precht Cinzia Ferrara Claire Hamill Prof. Dr. Claude Demers Claudia Paz Dr. Craig Bernecker Deborah Burnett Eik Lykke Nielsen Elettra Bordonaro Fabio Aramini Gillian Treacy Prof. Dr. Günther Leising Iain Ruxton Inger Erhardtsen Isabel Sanchez Sevillano Isabel Villar James Benya James Duff Johann Gielen Prof. Dr. John Mardaljevic Jonathan Rush Dr. Karolina Zielinska-Dabkowska Katja Schiebler Dr. Katrin Müllner Kerem Ali Asfuroglu Dr. Kevin Houser Lars Oliver Grobe Dr. Linnaea Tillett Dr. Lone Stidsen Mahdis Aliasgari Majid Miri Malcolm Innes Marco Palandella Marina Silkina Marinella Patetta Martin Valentine Maurice Asso Michael Grubb Dr. Michael Royer Nathan Savage Nitika Agrawal Nona Schulte-Römer Oliver Stefani Pablo Martinez-Diez Paul Boken Paul Traynor Pernille Krieger Peter Raynham Piergiovanni Ceregioli Rachael Nicholls Roberto Corradini Roger Narboni Roslyn Leslie Shuyu Chen Simon Simos Stephanie Denholm Susanna Antico Tapio Rosenius Tomasz Klimek Vellachi Ganesan Veronika Mayerböck Prof. Dr. Werner Osterhaus Ya-Hui Cheng

36 / LYS 01-2015 / Ungt Lys

Kyndelmisse i Sorø en fest for lyset Med begrebet Upcycle som tema deltog Ungt Lys og studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole og Designskole med tre lysinstallationer af Sarah Fredelund Nielsen, Foto: Lise Hahne Jensen

Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag og navnet er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Historisk set varsler Kyndelmissen om lysere tider og markerer, at halvdelen af vinterhalvåret er gået. Mærkedagen, der typisk er den 2. februar, er i de seneste årtier dog gået i glemmebogen i Danmark, men enkelte kirker har fundet dagen frem igen og bruger den til lysgudstjenester. Sorø har også givet deres bud på en nutidig kyndelmisse ved at afholde en årlig aften i lysets navn. På dette års lysfestival, som blev afholdt den 25. januar, kunne de besøgende bl.a. opleve tre lysinstallationer lavet af Ungt Lys i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og Designskole. Temaet for de tre installationer var Upcycle.

Upcycle er et begreb, som i stigende grad finder anvendelse, fordi der i dag er stor fokus på bæredygtighed og genbrug.

Der er tale om upcycling, når der findes en ny funktion til et udtjent produkt, hvormed man giver materialet nyt liv fremfor en skæbne på lossepladsen.

Denne praksis kombinerer det kreative sind med den miljøbevidste forbruger. Visionen var at skabe poetiske lysoplevelser af det, byen ellers havde forkastet som skrald.

Sorø Kunstmuseum: Museet ligger op ad biblioteket, så tanken bag værket til den indre gårdhave var at lade det kasserede og gamle papir fra biblioteket, og andre af byens institutioner, vandre ud på museets grund og skabe et lysende papir-vinterlandskab. Lyset bestod af helt klassiske juletræskæder med LED. For at forstærke spillet i de forskellige typer papir var halvdelen af kæderne med varmthvide LED’er og halvdelen med koldhvide LED’er.

Ungt Lys / LYS 01-2015 / 37

Store plads: Materialerne, som blev upcycled på den runde Store plads var små ”frugt og grønt” poser fra supermarkeder og pilegrene fra en lokal bondemand, som ikke havde brug for dem længere og havde tænkt sig at brænde dem. Lyset bestod af cykellygter, som blev sat til at blinke, så pladsen stod og funklede.

Kapellet: Det gamle kapel og ankomsten gennem kirkegården var et yderst alternativt venue. Både kapellets indre og ydre fik nyt liv denne aften med brug af plastikposer samt gammelt afdækningsplast.

38 / LYS 01-2015 / Produktnyt

Produktnyt

WiFi-tilsluttet LED-belysning styret med mobil-app Lightify er en samlet løsning fra Osram, som gør det muligt at styre lyset i hele boligen via trådløst netværk. Lyset styres ved hjælp af en app, som installeres enten på smartphone eller tablet. Det er således også muligt at styre lyset, når man ikke er hjemme. Osram tilbyder et bredt sortiment af armaturer og lyskilder, som kan styres på denne måde. Startkittet består af gatewayen og en intelligent LED-lyskilde (til udskiftning af en 60 W glødepære). Med kittet er det muligt at indstille lyset i forskellige hvide nuancer og i 16 millioner farver (RGBW).

Det er muligt at udvide systemet med op til 50 LED-produkter placeret i forskellige rum og endda i haven. Gateway’en er kernen i Lightify-systemet, og det er i den, alle lysscenarier og valg lagres.

Yderligere information: Osram A/S, www.osram.dk/lightify

Dansk designet byrumsarmatur UrbanMoon er et by-belysningsarmatur, som Knud Holscher har designet for Philips. Med sit ikoniske udseende kombinerer UrbanMoon funktionel vejbelysning med godt design og smuk æstetik. Designet er med sin opal skærm transparent om dagen, mens det giver et smukt oplys om natten. Armaturet er bygget op omkring Philips’ runde LEDGINE-modul i varm hvid – 3000 K. Modulets runde form understøtter armaturets design. Armaturet fås i lumenpakker fra GRN2.000 lm til GRN8.000 lm. UrbanMoon kan enten topmonteres på mast (Ø60 mm eller Ø114 mm) eller ophænges i wire henover gaden. Det kan dæmpes og reguleres med Philips’ forskellige styresystemer – LumiStep, DynaDimmer RF StarSense eller LightWave.

UrbanMoon kan anvendes i urbane miljøer f.eks. til modernisering af ældre bykerner med wireophængte armaturer, hvor armaturet takket være sin transparens giver en fin atmosfære.

Yderligere information: Philips, www.philips.dk/lighting

Enkelt design og behageligt lys Focus Lighting lancerer nu SKY, en ny parklygte i et enkelt, stilrent design, tegnet af AART designers. Lyskilden er LED, som med sin placering i bunden af armaturet giver et behageligt, indirekte lys, reflekteret af den hvælvede top. SKY er udstyret med LED’er af typen Bridgelux, som foruden lang levetid og høj driftssikkerhed er karakteriseret ved regelmæssigt lys uden udsving i farvetemperaturen. Skærmen er støbt i longlife polycarbonat med akryl på begge sider, hvilket gør den særdeles modstandsdygtig over for solens UV-stråling. Derved undgås den kedelige gulfarvning, der i mange år har betydet, at plastskærme skulle skiftes jævnligt. De øvrige dele er i aluminium, som males grafit- eller silvergrå. De kan også på forespørgsel fås i en special farve. Der er i dag flere kommuner, som vælger en særlig farve, som samler en bydel eller et område.

Det er også muligt at benytte afstandsringen til at skabe identitet, f.eks. med firmalogo, byvåben eller blot en karakteristisk farve.

Som standard tilbydes en farvetemperatur på 3000 K og en Ra-værdi på minimum 80.

Grafisk, slankt og elegant Daniel Rybakken har designet en familie af lamper for Luceplan bestående af gulvlamper og nedpendlede armaturer, som har mange muligheder for at vinkle lyset, så man opnår den rette stemning. I Compendium har Daniel Rybakken integreret en stærk LED-lysilde i en slank høj stamme (gulvmodellen) placeret på en afkortet konisk base. Idéen er, at lyset skal rettes ind mod en vægflade, så det reflekteres tilbage ind i rummet, som kom det sidelæns fra et vindue. Stammen i gulvmodellen er drejelig, så lyset kan justeres efter behov. Blændingsafskærmningen/reflektoren på den nedhængte version er inspireret af de linse-afskærmninger, man ser på et storformat spejlreflekskamera. Den kan frit justeres alt efter, hvor man ønsker at sende lyset hen, om det er op i loftet eller ned på et skrivebord. Profilet er fremstillet i ekstruderet aluminium og anodiseret i forskellige farver (sort, messing og aluminium). Lamperne er forsynet med 25 W LED. De fås i farvetemperatur: 2700 K/3200 lm.

Yderligere information: Focus Lighting AS, www.focus-lighting.dk

Yderligere information: Luceplan, www.luceplan.com

Produktnyt / LYS 01-2015 / 39

Fleksibel butiksbelysning Zumtobels seneste nyskabelse Intro er et spotlightsystem med LED udviklet specielt til butiksmiljøer med skiftende sortiment.

Intro kan både anvendes i butiksvinduet, til belysning af hylder, af tøj på bøjler og til belysning af produkter på udstillingsborde.

Alle moduler fås som standard i hvid, sort, mat sølv, krom og kobber. På bestilling er det desuden muligt at få armaturerne i hvilken som helst RAL-farve, så de passer til butikkens brand eller logo. Spotslightsene er forsynet med en patenteret liteCarve® reflektorteknologi, som giver en ensartet og effektiv belysning. De er også gode til belysning af vertikale flader. Modulsystemet fås i enkelt-, dobbelt og tredobbelte enheder og på skinne. Virkningsgraden ligger på op til 100 lm/W. Ra > 90.

PH Koglen fås nu med LED Poul Henningsen sagde: ”Fremtiden er uundgåelig – fremskridtet er ikke”. PH Artichoke følger nu den teknologiske udvikling inden for lyskilder uden at miste sin magi. Koglen leveres med en komplet ny LED-indsats i Ø720 og Ø840 – enten som komplet lampe eller som komplet indsats til udskiftning af gamle indsatser med E40 og E27 fatninger. Besparelserne er mærkbar. Oprindeligt var Koglen bestykket med en 500 W glødepære. Den nye LED-indsats bruger kun 96 W. Farvetemperaturen i LED-versionen er 3000K, Lumenpakke 3350, CRI >80, SDCM 3, Dali/1-10V.

Yderligere information: Zumtobel Belysning, www.zumtobel.dk

Yderligere information: Louis Poulsen A/S, www.louispoulsen.com

Elegant indbygningspot med LED CoreLine spot er en serie indbygningsspots fra Philips, der kan anvendes i stedet for spots med halogenlyskilder. Spotten er beregnet til effektbelysning og har en spredningsvinkel på 32 grader. Den er forsynet med COB optik, som giver en god lysspredning uden at blænde. Med et effektforbrug på 11 W udsender spotten en lysstrøm på 650 lm. Armaturvirkningsgraden er 62 Lm/W. Spotten fås med en farvetemperatur på enten 2700K eller 3000K. Armaturerne kan serieforbindes uden brug af samleboks. Spotten kan bruges sammen med alle førende lysdæmpere. Levetiden er ifølge Philips 50.000 timer.

Fleksibel hospitalsbelysning Sammen med brugerne på Regionshospitalet Silkeborg har Luminex Lightcare skabt et hospitalsarmatur i et enkelt og funktionelt design. Lyskilden er LED RGBWW, som med sin placering i bunden af armaturet giver et behageligt og homogent lys.

Den indbyggede Dual 9 teknologi er også RGBWW og afgrænser lyset til et specifikt arbejdsområde, hvor eksempelvis narkoselægen ønsker høj farvegengivelse >95.2i1 Multicolour RGBWW kan monteres i nedhængte loftsystemer og er en del af LightCare systempakken.

Yderligere information: Philips Lighting, www.philips.dk/lighting

Yderligere information: Luminex LightCare, www.luminex.dk/lightcare

Dæmpning indbygget i pæren Megaman introducerer nu pærer med indbygget 3-trins dæmpning. Med et kontakttryk dæmpes lyskilden fra 100 % til 60 % og ned til 20 %. Lysdæmperen er indbygget i pæren. Step Dimming, som produktet hedder, er velegnet til alle lamper og indbygningsspot m.v., hvor der ikke er etableret lysdæmper. Det er tænd/sluk-funktionen i kontakten på væggen, som styrer dæmpningen. Pærerne med indbygget dæmp fås i en PAR 16 udgave med GU10 sokkel og i en Classic A65 udgave med E27-sokkel.

Yderligere information: Megaman, www.megaman.dk

40 / LYS 01-2015

leverandøroversigt

Armaturer Butiksbelysning Havells-Sylvania A/S www.havells-sylvania.com Philips Danmark A/S, Lighting ww.philips.dk/lighting

iGuzzini Illuminazione Danmark

OSRAM A/S

www.iguzzini.dk

www.osram.dk

Louis Poulsen

Rambøll

www.louispoulsen.com

Design og projektering af belysning

LUMINEX A/S www.luminex.dk Philips Danmark A/S, Lighting

Industribelysning

ww.philips.dk/lighting

Philips Danmark A/S, Lighting

SEAS-NVE

ww.philips.dk/lighting

Rådgivning, etablering og drift www.seas-nve.dk

Kontorbelysning ERCO Lighting www.erco.com Fagerhult AS

Thorn Lighting A/S www.thornlighting.dk

Forkoblingsudstyr

www.fagerhult.dk Glamox Luxo Lighting A/S Lighting Solutions www.glamoxluxo.dk Havells-Sylvania A/S

Vanpée & Westerberg www.vanpee.dk

LED

www.havells-sylvania.com

ERCO Lighting

iGuzzini Illuminazione Danmark

www.erco.com

www.iguzzini.dk

GE Lighting A/S

Louis Poulsen

www.ge.com

www.lightingdesign.ramboll.com SEAS-NVE Rådgivning, etablering og drift www.seas-nve.dk ÅF Lighting

Adresser

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby Telefon: 45 97 22 11 E-mail: cowi@cowi.dk Hjemmeside: www.cowi.dk

Belysningsdesign og -projektering www.afconsult.com/lighting

Lyskilder

ERCO Lighting Vesterbrogade 136 C, st.

GE Lighting A/S

1620 København V

www.ge.com

Telefon: 33 21 80 60

Havells-Sylvania A/S www.havells-sylvania.com

E-mail: info.dk@erco,com Hjemmeside: www.erco.com

OPTOGA AB www.optodrive.dk Philips Danmark A/S, Lighting

Fagerhult AS

ww.philips.dk/lighting

Sluseholmen 8A2450 København SV Telefon: 43 55 37 00

Ovenlys

E-mail: post@fagerhult.dk Hjemmeside: www.fagerhult.dk

VELUX DANMARK A/S

www.louispoulsen.com

Gobo & Highlight A/S

OSRAM A/S

www.gobo.dk

www.osram.dk

Havells-Sylvania A/S

Philips Danmark A/S, Lighting

www.havells-sylvania.com

www.philips.dk/lighting

KC Light A/S

COWI A/S

Park Allé 295

Riegens A/S

www.kclight.dk

www.cowi.dk

2605 Brøndby

www.riegens.dk

Louis Poulsen

Glamox Luxo Lighting A/S

X Light I/S

www.louispoulsen.com

Lighting Solutions

www.x-light.dk

LUMINEX A/S

Zumtobel Belysning

www.luminex.dk

www.zumtobel.dk

OPTOGA AB

Skole- og institutionsbelysning Havells-Sylvania A/S www.havells-sylvania.com KC Light A/S www.kclight.dk Louis Poulsen www.louispoulsen.com

www.optodrive.dk Philips Danmark A/S, Lighting ww.philips.dk/lighting Riegens A/S www.riegens.dk Thorn Lighting A/S www.thornlighting.dk Zumtobel Belysning

www.velux.dk

Rådgivning

www.glamoxluxo.dk

GE Lighting A/S

Telefon: 40 50 74 80 E-mail: christian.skouborg.christensen@ge.com Hjemmeside: www.ge.com

Rambøll Design og projektering af belysning www.lightingdesign.ramboll.com SEAS-NVE Rådgivning, etablering og drift www.seas-nve.dk VELUX DANMARK A/S www.velux.dk

Glamox Luxo Lighting A/S Baldershøj 5 2635 Ishøj Telefon: 70 10 03 04 E-mail: info.dk@glamoxluxo.com Hjemmeside: www.glamoxluxo.dk

ÅF Lighting Belysningsdesign og -projektering www.afconsult.com/lighting

www.zumtobel.dk

Udstillingsbelysning Gobo & Highlight A/S

Lysdesign

www.gobo.dk COWI A/S

Vej- og parkbelysning

www.cowi.dk

Fagerhult AS

MOE A/S

www.fagerhult.dk

Lysdesign – Energi – Oplevelse www.moe.dk

Styring og regulering

Gobo & Highlight A/S Vermundsgade 40C

Vanpée & Westerberg

2100 København Ø

www.vanpee.dk

E-mail: gobo@gobo.dk Hjemmeside: www.gobo.dk

LYS 01-2015 / 41

Havells Sylvania AB

LUMINEX A/S

Rambøll

X Light I/S

Uppköparvägen 71

Hovedkontor og lager:

Hannemanns Allé 53

Engvangen 7-9

2044 ÅrstaSWEDEN

Vrøndingvej 7

2300 København S

2680 Solrød Strand

Telefon 61 20 00 68

8700 Horsens

Telefon: 51 61 10 00

Telefon: 56 67 11 00

E-mail: info.se@havells-sylvania.com

Sjællandsafdeling:

E-mail: ramboll@ramboll.dk

E-mail: ts@xlight.dk

Hjemmeside:www.havells-sylvania.com

Bådehavnsgade 62

Hjemmeside: www.lightingdesign.

Hjemmeside: www.xlight.dk

2450 København SV

ramboll.com

Telefon: 76 26 67 00 E-mail: info@luminex.dk Hjemmeside: www.luminex.dk

Zumtobel Belysning

iGuzzini Illuminazione Danmark

Store Kongensgade 118

Bredgade 41, 1. sal.

1264 København K

1260 København K

Riegens A/S

Telefon: 35 43 70 00

E-mail: info@iguzzini.dk

Egestubben 16-26

E-mail: info.dk@zumtobel.com

MOE A/S

5270 Odense N

Hjemmeside: www.zumtobel.dk

Buddingevej 272

Telefon: 63 18 15 60

2860 Søborg

E-mail: riegens@riegens.dk

Telefon: 44 57 60 00

Hjemmeside: www.riegens.dk

Hjemmeside: www.iguzzini.dk

E-mail: moe@moe.dk KC Light A/S

Hjemmeside: www.moe.dk

ÅF Lighting

Metalgangen 9E

Lyskær 3 EF

2690 Karlslunde

SEAS-NVE

2730 Herlev

Telefon: 46 15 30 22

Hovedgaden 36

Telefon: 38 16 50 00

Email: jc@kclight.dk

4520 Svinninge

E-mail: mail@afhh.dk

OPTOGA AB

Telefon: 70 29 29 00

Hjemmeside: www.afconsult.com/

Köpingsvägen 4

E-mail: info@seas-nve.dk

lighting

SE-73231 Arboga Sverige

Hjemmeside: www.seas-nve.dk

Telefon: +46 589 490 950 Lemvigh-Müller A/S Belysning

E-mail: henrik.widen@optoga.se

Stationsalléen 40

Hjemmeside: www.optodrive.dk

2730 Herlev Telefon: 33 14 14 14

Thorn Lighting A/S

E-mail: info@lemu.dk Hjemmeside: www.lemu.dk

Stamholmen 155, 5. sal OSRAM A/S

2650 Hvidovre

Dybendalsvænget 3

Telefonnr.: 76 96 36 00

2630 Tåstrup

Hjemmeside: www.thornlighting.dk

Telefon: 43 39 90 00 E-mail: denmark@info.osram.com Louis Poulsen

Hjemmeside: www.osram.dk

VANPÉE & WESTERBERG

Optagelse i leverandøroversigt

Gammel Strand 28

Vanpée & Westerberg

1202 København K

Vallensbækvej 41

Skal vi oprette en kategori, der passer

Telefon: 70 33 14 14

2605 Brøndby

til jeres virksomhed? Forslag til nye

E-mail: info@louispoulsen.dkw

Philips Danmark A/S, Lighting

Telefon: 44 85 90 00

kategorier er velkomne.

Hjemmeside: www.louispoulsen.com

Frederikskaj 6

Email: info@vanpee.dk

Pris for optagelse i leverandørover-

2450 København SV

Hjemmeside: www.vanpee.dk

sigten i LYS og på DCL's hjemme-

Telefon: 33 29 33 33

side i 2015 kr. 5000,- ekskl. moms pr.

E-mail: lighting.dk@philips.com

kategori.

Hjemmeside: www.philips.dk/lighting Støttemedlemmer af DCL får gratis VELUX Danmark A/S

optagelse i op til 6 kategorier om året,

Breeltevej 18

alt efter hvilket støttemedlemskab der

2970 Hørsholm

vælges.

Telefon: 45 16 45 16 E-mail: velux-dk@velux.com

Læs mere om optagelse i leverandør­

Hjemmeside: velux.dk

oversigten og DCL-støttemedlemskab

facebook.com/velux

på www.centerforlys.dk eller kontakt DCL på tlf. 47 17 18 00.

42 / LYS 01-2015

Vind en lighting MAKEOVER ÅF Lighting har sat alle sejl ind på International Year of Light 2015 med en konkurrence, hvor en Lighting Makeover er på spil.

UNESCO har udnævnt 2015 til at være International Year of Light (IYL2015). I løbet af 2015 vil uddannelsesinstitutioner, teknologiplatforme, almennyttige organisationer og private partnere sætte fokus på lys og anvendelsen af lys. Målet med IYL2015 er at øge bevidstheden om potentialerne ved lysbaserede teknologier og fremme bæredygtig udvikling. ÅF Lighting støtter IYL2015 ved at sætte en Lighting Makeover på højkant: Offentlige myndigheder, foreninger, organisationer og ejere af offentligt tilgængelige steder kan deltage i konkurrencen, hvor præmien er et gratis belysningsforslag af et offentligt rum, som trænger til en Lighting Makeover. ”IYL2015 er en helt unik mulighed for at sætte internationalt fokus på det, vi har arbejdet på i årevis: At sætte fokus på de sociale, æstetiske, miljømæssige og økonomiske potentialer, der er forbundet med lys og lysteknologi. Derfor har vi igangsat en konkurrence, hvor offentlige myndigheder eller ejere har mulighed for at tilføre et byrum værdi igennem et velplanlagt belysningsdesign”, forklarer leder af ÅF Lighting, Allan Ruberg.

Deltagelse kan ske ved at sende billeder og en motiveret beskrivelse af, hvorfor ansøger mener stedet skal vinde en Lighting Makeover: Måske er der tale om et sted, der med den rette be-

lysning kunne blive et attraktivt og inviterende byrum eller et byrum, hvor mange mennesker ville kunne opleve værdien af et veltilrettelagt belysningsprojekt.

Konkurrencen løber frem til 1. maj, hvorefter fem belysningsdesignere fra ÅF Lighting vil udvælge vinderen.

Projektet er en del af et større initiativ initieret af L-RO, Lighting-Related Organizations, som repræsenterer et bredt globalt netværk af organisationer og forskellige aktører fra belysningsbranchen.

Læs mere og deltag i konkurrencen her: http://aflightingmakeover.com/

Kalender 2015 Kurser og seminarer

Møder og konferencer

6th VELUX Daylight Symposium 6. - 7. maj

DCL: Grundkursus med fokus på LED

Smart City belysning

London, England

30. september

& applikationer

thedaylightsite.com

Odense

19. marts

www.centerforlys.dk

København

Lighttalk no. 3

www.ledconf.dk

12. maj København

Messer og events

Lys i fremtiden

www.ungtlys.dk

18. - 19. marts Euroluce

Oslo, Norge

The 28th SESSION of the CIE

14. - 19. april

www.lyskultur.no

28. juni - 4. juli Manchester, England

Milano, Italien www.salonemilano.it

Oplev Langenæs Kirke på

session2015.cie.co.at

årsmødet i Midtjyske kreds Lightfair 2015

26. marts

Lysets Dag 2015

5. - 7. maj

Aarhus

30. september

New York, USA

www.centerforlys.dk

København www.lysetsdag.dk

www.lightfair.com Light Cultures Formex

8. - 9. april

PLDC 2015

19. - 20. august

Roskilde

28. - 31. oktober

Stockholm, Sverige

www.ruc.dk

Rom, Italien

www.formex.se

www.pld-c.com

ID-nr. 42816

Magasinpost MMP Magasinpost MMP ID-nr. 42816

LYS & MENNESKE 24. SEPTEMBER 2014

LYSETS DAG 30. SEPTEMBER 2015 LOKOMOTIVVÆRKSTEDET KØBENHAVN WWW.LYSETSDAG.DK

LYSKONFERENCE LYSDESIGN & LYSTEKNIK BELYSNINGSUDSTILLING