LYS no 04-2014 by Danske Specialmedier

NR 04 / 2014 Ny formand i DCL Nomineringer til Den Danske Lyspris Lysets Dag var inspirerende

Jeg er lysdesigner. Jeg gør det usynlige synligt. Og giver fysiske rum deres egen sjæl. Der er lys overalt, og verden er fuld af lys. Derfor rejser jeg ofte rundt og ser på lys. Hvert sted har sin egen magi. En unik og spændende magi. Som altid virker ny og anderledes. Denne følelse tager jeg med hjem. Nyt og anderledes. Sådan skal mit lys være. Jeg er lysdesigner. Jeg gør det usynlige synligt. Og giver fysiske rum deres egen sjæl. Inspiration findes der, hvor du søger den. Find din belysningsløsning på www.erco.com/inspirations

Lysfabrikken ERCO.

LYS 04-2014 / 3

To vigtige milepælel

Indhold

Længere inde i dette nummer af lys finder du to omtale af vigtige hændelser: Det drejer sig dels om den glædelige begivenhed, at brancheforeningen FABA har besluttet at flytte sekretariatet til Stenløse hos Dansk Center for Lys, og dels historien om, hvor langt vi er kommet med overgangen fra belysningsstandarden DS700 til den europæiske udgave EN 12464-1. Særligt belysningsstandarden er en opgave, som har optaget os voldsomt, og forsat vil gøre det. Når Energistyrelsen i løbet af foråret har rundet høringen af det nye bygningsreglement (BR2015) inklusive ny belysningsstandard af, så er der nye, presserende opgaver som venter. Det er naturligt og vigtigt, at DCL som den eneste uafhængige interesseorganisation på lysområdet engagerer sig og viser lederskab i disse sammenhænge. På dagslysområdet indvarsler BR2020-skitsen krav om betydeligt større vinduesarealer. Disse krav skal udnytte det faktum, at dagslyset er den billigste og mest energirigtige kilde til arbejdsbelysning. Men kæmpemæssige dagslysindtag er bestemt ikke altid den rigtige løsning i forhold til brugerne: Passiv solvarme og blænding kan genere betydeligt og særligt i forhold til skærmarbejde. Da mange offentlige bygherrer allerede i dag forlanger projektering op mod BR2020, er det presserende at få skabt regler, der både tilgodeser energiforbrug og arbejdsmiljø. Brancheforeningen FABA har med sine 35 medlemsvirksomheder besluttet at flytte sekretariatet til Stenløse. Således former vi en art ”Lysets Hus”, da vi således får de tre sekretariater for henholdsvis DCL, FABA og Innovationsnetværket Dansk Lys under samme tag. Synergierne og fordelene er ikke til at komme uden om, så vi glæder os til at holde jul med hele flokken.

Arkitekterne skal lære at se lyset igen

Lysets Hus

Nomineringer Den Danske Lyspris 2014

Energitårnet i Roskilde

Novo Nordisk i Bagsværd

Sansefødestuer på Nordsjællands Hospital

Nordisk Lyspris

DCL Nyt

Lysglimt

LED – Kan man stole på tallene?

Inspirerende Lysets Dag

Hvornår er kommunikation med lys meningsfuld?

Mangfoldigheden er unik

Kom til Hersted og se lyset

Ny håndbog for vejbelysning

Lys som wayfindingsstrategi

Ungt Lys

Produktnyt

Navnenyt

Leverandøroversigt

Navnenyt + Kalender

Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys

FORSIDEFOTO Vanishing Point. Foto: UVA.

ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk.

UDGIVER Dansk Center for Lys.

PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms

26. årgang nr. 4 december 2014 Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året. Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Jesper Wolff. LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dk Tryk: Zeuner Grafisk A/S

Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. © Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: 0904-7824 LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse Telefon: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32 E-mail: information@centerforlys.dk, Web: www.centerforlys.dk

4 / LYS 04-2014 / Interview

Arkitekterne skal lære at se lyset igen Det er de færreste arkitekter, som er i stand til at give ingeniørerne og elektrikerne et kvalificeret modspil, når det gælder valg af kunstlys. Det prøver DCL’s nye formand Karina Mose at gøre noget ved. Hun står i spidsen for en helt ny masteruddannelse på KADK, hvor hun lærer de studerende, hvad lyset skal kunne Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys

På Lysets Dag præsenterede Dansk Center for Lys sin nye formand for medlemmerne. Den nye formand er arkitekt m.a.a. Karina Mose, som har bred erfaring fra både tegnestue- og undervisningsverdenen, og som nu også er ansvarlig for KADK’s nye to-årige masteruddannelse i lys. LYS bringer her et interview med hende om arkitekter, lysuddannelse og om, hvorfor man skal være medlem af Dansk Center for Lys. Er det en myte eller er det sandt, at arkitekter ikke ved nok om lys? Det er et generationsspørgsmål. De, der blev uddannet dengang lysfaget var stort på skolerne, fik en god forståelse for lys. Det var ildsjæle som Mogens Voltelen, Sophus Frandsen og Ebbe Christensen, som gav en hel generation af arkitekter en god fornemmelse for sammenhængen mellem lys og rum, men det handlede primært om dagslyset. Arkitekter lærer at se form, og de kan ikke se formen, hvis lyset ikke er der. Evnen til at se lyset hænger hos arkitekten nøje sammen med det at se og at tegne, og stammer kun sjældent fra en egentlig lysundervisning. Det kan man godt se i moderne byggeri. Det er kun de arkitekter, som er særligt interesserede i det, som er blevet undervist mere dybdegående i lys, og kunstlys er stadig ikke en tvungen disciplin på arkitektskolerne. Så de ved noget om dagslys, men når det kommer til dagslysfaktorer, normer og kunstlys, så ved de ikke nok til, at de kan give et kvalificeret modspil til ingeniører og elektrikere.

Du har nu i et halvt året stået i spidsen for en ny lysuddannelse på KADK, hvor målet er at give studerende fra designskolen og arkitektskolen en master i lys. Hvad er dit mål med undervisningen? Jeg håber at kunne uddanne 10-20 arkitekter og designere om året med lys som speciale. Målet med uddannelsen er, at de kan blive ansat på tegnestuerne eller arbejde som selvstændige rådgivere. De skal ikke bare overlade lyset til andre. De skal rustes, så de kan gå i dialog med dem, der skaber lyssimuleringer, og dem der beregner lyset. De skal tage sig af forholdet mellem rummet, mennesket og lyset. Det tager simuleringsprogrammerne sig ikke af. Programmerne arbejder ikke med det, der sker, når mennesker bevæger sig rundt i rummet. Programmerne kan heller ikke forudse blændingsforholdene fuldt ud eller skift i interiør. Blandt de 17 studerende, der er på det første hold, er der både studerende med en bachelor i design og en bachelor i arkitektur. Hvilke fremtidsudsigter ser du for de to grupper? Det er mit mål, at de alle sammen skal i arbejde. Arkitekterne vil formentlig først og fremmest komme til at arbejde på tegnestuerne og som selvstændige rådgivere, mens designerne enten vil komme til at arbejde som armaturdesignere eller som lysrådgivere hos belysningsleverandører som f.eks. Louis Poulsen, Fagerhult og Le klint. De bliver ikke kun i stand til at komme med en lækker form. De vil rent

faktisk også kunne formulere, hvad formen kan rent lysmæssigt. Der er også lige startet en ny lysuddannelse på Aalborg Universitet. Hvad kan den i forhold til den uddannelse, som du står for? Det er fantastisk, at der er kommet to uddannelser op at stå på en gang. Det giver os mulighed for at samarbejde om bl.a. forelæsningsrækker. Uddannelsen på Aalborg Universitet er af en anden karakter, men mindst ligeså relevant. Den er mere teknisk og gør f.eks. mere ud af bl.a. styring og medieteknologi end vi gør. Tilsammen kan uddannede fra de to uddannelser danne nogle virkelig kvalificerede lysrådgivningsteams. Du har været medlem af Dansk Center for Lys i mange år, og nu er du så blevet formand for hovedbestyrelsen. Hvilke udfordringer er det lysbranchen står over for, og hvordan kan Dansk Center for Lys være med til at løse dem? Forholdene omkring det nye bygningsreglement og de europæiske standarder er dybt problematisk. Vi skal fortsat kunne lave lys for mennesker i energirigtige rammer, og det er vigtigt, at lovgivningen ikke spænder ben for, at vi kan arbejde differentieret med lyset. Derfor skal Dansk Center for Lys have lagt en strategi for, hvordan vi kan komme til at påvirke BR 2020, så rammerne for at lave godt lys i Danmark ikke svækkes. Dansk Center for Lys’ styrke i den sammenhæng er, at det

Interview / LYS 04-2014 / 5

er en uvildig interesseorganisation, som er i stand til at samle branchens interesser på tværs af fag. Hvad kan vi som branche gøre for at få mere lyskvalitet ind i byggeriet? Der ligger en hel mase viden rundt omkring om sammenhængen mellem lys og læring, lys og komfort og lys og sundhed osv. Alt den viden skal implementeres i byggeriet, og i designet af lys til veje og byrum, så vi får skabt et bedre lys for mennesker. DCL kan styrke processen gennem medlemsmøder og f.eks. Lysets Dag og vidensinstitutionerne ved at gå i samarbejde med tegnestuerne, rådgiverne og producenterne. Netop derfor arbejder jeg lige nu på, at få en erhvervsPhD op at stå i samarbejde med Henning Larsens Architects. PhD’en skal bl.a. behandle, hvordan denne viden kan indsamles og implementeres i praksis. Hvorfor skal man være medlem af Dansk Center for Lys? Det skal man, fordi det er et oplagt sted at mødes med andre lysinteresserede på tværs af fag. Der er et stort potentiale i at få styrke samarbejdet og i at få de forskellige fag til at respektere hinandens færdigheder. Godt nok er jeg arkitekt, men jeg er også sådan lidt en skabsingeniør, som fra mit arbejde som bl.a. industriel designer ved, at der er rigtig meget inspiration at hente i de teknologiske løsninger og opfindelser. Derfor skal Dansk Center for Lys blive endnu bedre til at facilitere nye samarbejder og aktiviteter på tværs af fag. Hvad kan Dansk Center for Lys rent konkret tilbyde medlemmerne? Vi har et rigtig godt magasin, som bredt dækker de emner, som optager de forskelige aktører i branchen. Lysets Dag er velfungerende og et godt sted at mødes. Vi har en hjemmeside og et nyhedsbrev, som løbende holder medlemmerne opdaterede

Arkitekt m.a.a. Karina Mose er indtrådt som ny formand for Dansk center for Lys. Til daglig arbejder hun som programleder og lektor på den nye lysuddannelse på KADK, (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering). Foto: Jonatan Mose.

om, hvilke arrangementer og kurser der er, og hvad der sker i foreningens kredse. Lysprisen er også meget relevant. Det, at juryen på tværs af faglighed går ud og vurderer forskellige løsninger og peger på de gode eksempler, er enormt vigtigt. Derigennem får vi styrket den generelle opfattelse af, at lys er vigtigt ikke kun for energiforbruget, men også for mennesker. Hvad skal der til for at styrke og videreudvikle Dansk Center for Lys? Vi skal have lagt en klar strategi for, hvad foreningen skal prioritere i de kommende år. Selv ser jeg gerne, at vi styrker samarbejdet med andre interesseorganisationer som f.eks. Arkitektforeningen, Dansk Industri og Ingeniørforeningen. Vi skal finde nogle møde og kursusformer,

som styrker udvekslingen af viden mellem elektrikere, installatører, leverandører, ingeniører, arkitekter og lysdesignere. Vi skal have flere aktuelle og også gerne lidt nørdede medlemsmøder, da erfaringen viser, at det er dem, der trækker folk til. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan finansiere flere gratis arrangementer for medlemmerne, uden at det går ud over vores uvildighed. Vi skal samle branchens knowhow og bringe de forskellige kompetencer sammen, så vi kan løse relevante opgaver. Blændingsprojektet, som DCL er i gang med, er et godt eksempel på det. Her har DCL samlet en række spidskompetencer, som sammen skal forsøge at løse en svær opgave, og som, hvis det lykkes, virkelig vil få betydning for mange.

6 / LYS 04-2014 / Branchenyt

LYSETS HUS FABA flytter nu ind hos Dansk Center for Lys, som i forvejen også huser Innovationsnetværket Dansk Lys’ sekretariat Når FABA i december flytter ind, bliver de tre spillere DCL, FABA og Innovationsnetværket i stand til at dele viden, nyheder og tendenser på meget tættere hold. Willy Goldby, direktør i FABA, udtaler: ”Der er rigtig mange spillere i det danske lyslandskab, og brancheforeningen FABA ønsker selvfølgelig et nært samarbejde med de stærkeste. Dansk Center for Lys står centralt som en uvildig forening, der gør alt det, som FABA ikke selv gør”. FABAs fremmeste opgave er at varetage medlemmernes kommercielle interesser inden for fabrikation og handel med elektriske belysningsarmaturer. Det gælder også barrierer og vilkår i form af standarder og direktiver, såsom WEEE, hvor FABA har haft afgørende betydning. Der er brug for begge foreninger, og de supplerer hinanden. Også inden for DCL’s forskningssamarbejder er kontakten til branchen og FABA vigtigt. Næsten ingen fondsstøttede forskningsprojekter kommer i stand uden massiv deltagelse fra virksomheder, der kan bruge resultaterne. Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys, er glad for idéen om at dele adresse. Hun begrunder det således: ”Man skal ikke glemme, at vi via den daglige kontakt til FABA kan få mange nyttige oplysninger i form af ny viden om forskning og udvik-

DCL

Dansk Center for Lys

FABA vil dele adresse med Dansk Center for Lys. Anne Bay, direktør i DCL, byder her Willy Goldby, direktør i FABA, velkommen til Stenløse. Foto: Jakob Eskildsen.

ling i virksomhederne i ind- og udland, og holde fingeren på pulsen i forhold til projekter, mennesker og tendenser.” Dansk Center for Lys er en uvildig forening, som repræsenterer alle medlemmernes synspunkter, og ikke kun de kommercielle. Til dette supplerer Anne Bay: ”Vores uvildighed må der ikke herske tvivl om – det er vores eksistensgrundlag. Men vi finder, at et nært samarbejde med FABA er naturligt, og benytter lejligheden til at fortælle historien om de to foreningers helt forskellige formål og fokus”.

FABA Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer

Ca. 900 personlige medlemmer - Arkitekter - Forskere og undervisere - Rådgivere - Forsyningsselskaber - Ingeniører - Branchefolk - Designere - Unge under uddannelse 20 støttemedlemmer (sponsorer, heraf 50 % FABA-medlemmer)

35 medlemsvirksomheder - Importører og producenter af belysningsprodukter - Grossister

Interesseorganisation/forening. Ukommerciel

Brancheorganisation. Kommerciel

Formål og fokus: - At udbrede kendskabet til god og hensigtsmæssig belysning (inkl. dagslys) gennem - Formidling af aktuel viden - Fremme netværker mellem medlemmer - Muligheder for at se og vurdere lys i praksis - Undervisning og forskningssamarbejder - Politisk arbejde - Standardisering – kun lys (arbejdsmiljø, målemetoder etc)

Formål og fokus: - Varetage medlemmernes interesser vedr. fabrikation og handel med elektriske belysningsarmaturer - Fremme kommercielle og tekniske vilkår, herunder certificering og internationale standarder for armaturer og tilbehør - At støtte arbejdet med at fremme belysningsteknik og lyskultur

Nomineringer Den Danske Lyspris 2014 / LYS 04-2014 / 7

Finalisterne til Den Danske Lyspris 2014 er fundet Juryen har besluttet at nominere fire meget spektakulære projekter til Den Danske Lyspris 2014. Projekterne er meget forskellige, men de er alle af høj lysmæssig kvalitet. Dansk Center for Lys har i år modtaget 11 indstillinger til prisen. Det er syvende gang, at prisen uddeles. Prisen overrækkes ved en festlig sammenkomst den 22. januar 2015.

De nominerede projekter er: (i tilfældig rækkefølge)

Meditativt dagslys og dramatisk kunstlys i Langenæs Kirke i Aarhus. Læs mere i LYS nr. 2 2014. Foto: Kurt Nielsen.

Energitårnet i Roskilde - et lysende vartegn ved motorvejen. Læs mere side 8. Foto: Jeppe Sørensen.

Verdens to første sansefødestuer på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Stort arkitektonisk lyskoncept i Novo Nordisk nye domicil, Bagsværd.

Læs mere side 16. Foto: Bjørn Wennerwald.

Læs mere side 12. Foto: Christina Augustesen.

8 / LYS 04-2014 / Nomineringer Den Danske Lyspris 2014

Energitårnet i Roskilde

Et lysende vartegn Kara/Noverens Energitårn i Roskilde er et af de største lysende landmarks i Danmark Af Gunver Hansen, belysningsarkitekt MAA PLDA. Gunver Hansen Tegnestue

man hele facadens perforeringsmønster træde frem. På et par kilometers afstand ser man bygningens ”tårn” som et landmark.

Energitårnet set fra afkørsel Roskilde øst. Foto: Jeppe Sørensen.

Om natten opleves det lysende Energitårn mod den mørke nattehimmel som et fascinerende og magisk vartegn, der promoverer både Kara/Noveren og Roskilde. Energitårnet har form som en ca. 190 m lang slank bygningskrop, der vokser til et ca.100 m højt tårn i den ene ende af bygningen. Den store bygnings ikoniske arkitektur kan ses vidt og bredt fra Roskilde by og fra landskabet omkring byen. Den mange facetterede facade er udført af mørkebrune aluminiumsplader, der er perforerede i et mønster af cirkulære huller i forskellige størrelser. Perforeringstætheden varierer over facaden, med færrest huller i bygningskroppen og flest opefter i tårnet. Gennem hullerne ses den indre produktionsbygnings facader, skorstenen, metalkonstruktioner mv. Alle de indvendige facader er belyst med projektører med RGBW LED. Den indirekte belysning, der ses i hullerne i facadens perforering, skaber en ”blød” oplevelse af det lysende Energitårn. I det omgivende industrikvarters stærke tilfældige lys og blændende armaturer rejser det lysende Energitårn sig som et helt speciel lyskunstværk, der skiller sig ud fra det hårde lysmiljø med sin kunstnerisk bearbejdede lysarkitektur. Perforeringens luminanser er afstemt, så de hverken virker for kraftige eller for svage, både når man ser bygningen tæt på og langt fra. Tæt på det lysende Energitårn ser man de belyste indersider og konstruktioner gennem facadens huller, og man oplever dybden i facaden. Fra Energitårnets nærområde oplever

Dynamiske lysscener Energitårnets RGBW LED-projektører er tilsluttet et lysstyringssystem, hvor hver enkelt projektørs lysfarve og lysstyrke kan styres individuelt, og hvor styringen af alle projektører kan programmeres i dynamiske lysscener. Med programmeringen kan man skabe uendelige variationer af dynamiske lysscener, der kan spille på Energitårnets facader. Den enkelte projektør danner sin egen separate lysplet på den indre facade, og disse lyspletter danner pixels, der gør det muligt at skabe lysmønstre på facaderne. Den hollandske arkitekt Erick van Egeraat, der har skabt den unikke bygning, har formuleret det arkitektonisk lyskoncept således: ”Om natten forvandler den bagbelyste perforerede facade forbrændingsanlægget til et blidt glødende fyrtårn - et symbol på anlæggets energiproduktion. Flere gange i timen vil en gnist af lys gradvist vokse til en blussende flamme, der oplyser hele bygningen. Når den metaforiske brand dør ud, falder bygningen tilbage til en tilstand af glødende kul.” Erick van Egeraats lysscene ”Fra gnist til flamme” har siden indvielsen den 2. september i år spillet på Energitårnet. I få minutter nogle gange i timen starter lyset i hvidt, går over i rødt, orange, magenta og slutter i blåt. Som en forpremiere spillede det lysende landmark med lysscenen ”Go Orange” til ære for Roskilde Festivalen 10 dage i juni og juli 2014. Hele bygningen lyste med orange lys hele natten. Lysscenerne giver et stort potentiale til at kommunikere med borgerne. Energitårnet kan eksempelvis skifte lysfarve og lyssætning til promovering af mærkedage og events i Roskilde eller bruges til promovering af Kara/Noveren, og design af en række nye lysscener er under udvikling. Belysningsprojektet Alle anvendte projektører er fra Martin Professional, da de har en passende høj lumenpakke til belysning af de store vægarealer. Belysningsanlægget består af 111 stk. Martin Exterior 410 projektører og 70 stk. Martin Tripix projektører. Projektørerne er monteret på de metalkonstruktioner, der bærer de ydre facadeplader. Hulrummet mellem de ydre og indre facader har en meget irregulær form og indeholder mange forskellige konstruktionselementer. Det var et kompliceret puslespil at få placeret og fordelt projektørerne sådan, at de giver en god og homogen fordeling af lyset på de forskellige typer indvendige facader samtidig med, at den enkelte projektør danner sin egen separate lysplet, som kan bruges som pixel i lysscenernes lysmønstre. I ”tårnet” er lyspletten 8x6 m, på sydfacadens bygningskrop 12x12 m, på nordfacaden 4x6 m. For at opnå

Nomineringer Den Danske Lyspris 2014 / LYS 04-2014 / 9

Nordfacade med farvede pixels. Foto: Jeppe SĂ¸rensen.

Sydfacade med hvidt lys. Foto: Jeppe SĂ¸rensen.

10 / LYS 04-2014 / Nomineringer Den Danske Lyspris 2014

dette er alle projektørernes spredningsvinkler justeret med forskellige prismatiske filtre. Det var en udfordring at opnå passende høje luminanser på de belyste indvendige overflader, der er ret uegnede som lysreflektorer. I tårnet er overfladen en mørkebrun, semispejlende elokseret aluminium med en reflektans på 8 %, og på bygningskrop og stålkonstruktion er det en mørkegrå, lakeret overflade med reflektans på 20 %. Under projekteringen af belysningsanlægget er der udført mange prøvebelysninger og lysforsøg i facademockup og på byggepladsens facader, ikke mindst for at sikre passende luminanser på de mørkebrune indersider af facadepladerne i bygningens ”tårn”, der skal kunne ses på lang afstand. Projektørerne er ikke synlige, når man ser Energitårnet udefra, og alle projektører er som gennemgående princip opadlysende. Det ville være ødelæggende for lysfacadens ”bløde” indirekte lysvirkning, hvis man kunne se direkte ind i projektørernes LED’er. På baggrund af lysforsøg blev der derfor designet et specielt afblændingsgitter, der er monteret på alle projektører placeret i ”tårnet”. Det afskærmer lyset til et horisontalt plan og forhindrer direkte indkig i projektørenes LED’er.

Vestfacade med rødt lys. Foto: Jeppe Sørensen.

Tårnet set indefra med Martin Exterior 410. Foto Gunver Hansen

Udførelse af belysningsanlægget Martin Professional har stået for planlægning af armaturmontagen. Projektørerne er monteret på de metalkonstruktioner, der bærer de ydre facadeplader. Da konstruktionerne er meget varierende, har Martin Professional planlagt og udført mange specielle monteringsbeslag til projektørerne. Montering af projektørerne er udført af professionelle erhvervsklatrere fra Danclimb ved rapelling. Derved kunne man undgå at bygge de mange gangbroer i konstruktionerne, der ellers ville have været nødvendige for at kunne montere projektørerne og installationerne. Efter monteringen af alle projektørerne er lyset fra hver enkelt projektør finindstillet separat. Kara/Noveren har planlagt elmontagen. Belysningsprojektet er udført som delentrepriser. Elforsyning samt DMX-kabling og føringsveje for belysning er udført af lokal elinstallatør. Arbejdet på facaderne blev udført fra lift. Selve montagearbejdet er delvis udført af elinstallatør. Ca. 60 - 70 % er udført af professionelle erhvervsklatrere fra Danclimp. For at give et indtryk af belysningsanlæggets anseelige størrelse kan nævnes mængden af materialer som gummi kabler/ CEE stik m.m.: Kabelstiger = 200 m. DMX Stikpropper = 300 stk. 240 Volt CEE stik = 720 stk. DMX-Kabler = 1800 m. 240 Volt kabler = 5000 m.

Fakta Navn: Energitårnet. Roskilde

El-installatør: Kemp & Lauritsen

Funktion: Kraftvarmeværk: Afbrænding af affald, produktion

Montage armaturer og el: Danclimp

af el og fjernvarme

Ingeniør og byggeledelse: Bascon

Indviet: 2. september 2014

Projektører: 111 stk. Martin Exterior 410 LED RGB W, 5600 lm,

Bygherre og ejer: Kara/Noveren. Ejet af ni sjællandske

139 W, IP65

kommuner

Med forskellige prismatiske filtre: 36°, 65°, 10x30°, 10x60°.

Konkurrence: 1. præmie i international konkurrence: Arki-

I "tårnet" med specialdesignet lamelgitter

tekt (designed by) Erick van Egeraat

70 stk. Martin Tripix 1200 LED RGB, 1440 lm, 82 W, IP65

Facadedesign: (designed by) Erick van Egeraat

Med forskellige prismatiske filtre: 24°, 120°.

Arkitektonisk lyskoncept: (designed by) Erick van Egeraat

Lysstyring: Martin Professional: Martin M-PC

Belysningsprojekt: Gunver Hansen Tegnestue

Medialon Manager Lite håndterer brugerinterface via mobil/web

Armaturer, lysstyring, programmering og installation: Martin Professional

12 / LYS 04-2014 / Nomineringer Den Danske Lyspris 2014

Lysdesignet i atriet. Tagets sprosser accentueres af et svagt blåt lys, der

Atrium og trappe i bygning NN1. Belysningskonceptet for atriet har fokus på at

indrammer ”himlen” i bygningen. Den varmt hvide belyste brystning og det blå

accentuere bevægelse og flow op gennem bygningen og skabe en belysning, der

strejflys kontrasterer på naturligvis hinanden.

har en underspillet natur men stor visuel effekt.

Novo Nordisk i Bagsværd

Belysning - fra strategi til færdigt projekt Novo Nordisk Campus danner ramme om Novo Nordisks nye hovedkvarter i Bagsværd, der består af to centrale og på hver sin måde arkitektonisk unikke bygninger Af Christina Augustesen, lysdesigner, Lighting, Grontmij A/S. Foto: Søren Aagaard og Christina Augustesen, Grontmij A/S, Copyright: Novo Nordisk A/S

Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd er tegnet af Henning Larsen Architects og huser virksomhedens øverste ledelse og ca. 1.100 administrative medarbejdere. Domicilet består af to kontorbygninger placeret i et grønt og indbydende landskab, der er inspireret af danske skove og landskaber. Den største kontorbygning, NN1 er på seks etager og cylinderformet. Den huser et centralt atrium, auditorium, kontorer, møderum, stillerum, bibliotek, undervisningsrum samt tekøkkener og kantine. Insulinmolekylets kompleksitet har været en inspirationskilde for arkitekturen. Molekylets helix-strukturer har inspireret bygningens runde form og spirallerende, indre trappe med dynamiske hvide balkoner i atriet. Arkitekturen skaber levende rumligheder, hvor mennesker mødes, og der skabes synergi mellem medarbejdere på tværs af arbejdsfelter og mellem medarbejdere og gæster fra hele verden. Den anden kontorbygning, NN2 er kileformet og har fire etager. Den har et selvstændigt udtryk og relaterer sig til den cirkulære nabobygning. Den kileformede geometri skaber en sammenhængende bebyggelse af lavere, polygone bygninger, som iscenesætter det samlende midtpunkt, den cirkulære hovedbygning. Det har tidligt i designforløbet været Novo Nordisks ønske, at der skulle knyttes en lysdesigner til projektet og Lighting, Grontmij har således været med i hele processen. På baggrund af Novo Nordisk og Henning Larsens arkitektoniske visioner samt funktionelle og visuelle behov har Lighting, Grontmij udarbejdet en belysningsstrategi, der sikrer et hovedgreb for belysningen og et hierarki for varierende belysningselementer.

En klar belysningsstrategi Den overordnede strategi for belysningen er at accentuere bygningens ikoniske værdi, identitet, bevægelse og flow gennem bygningen, samt bygningens fremtræden og funktionalitet i dag-, aftenog nattetimer. Dette opnås bl.a. via et varieret belysningsmiljø, hvor orientering og bevægelse styres af vertikal belysning, lav placering af belysningselementer samt variation i belysningsniveauer og belysningskarakteristik som f.eks. direkte og diffus belysning

samt forskellige farvetemperaturer. Strategien sikrer endvidere bæredygtig belysning ved prioritering af belysningsniveauer, placering og styring. Belysningsstrategien har været et væsentligt designparameter igennem hele byggeprocessen, og detailplanlægningen er udført med refleksion til den bagvedliggende strategi. Strategien har ligeledes været et afgørende parameter for en tværfaglig forståelse og kommunikation. Design og implementering af belysning er udført i tæt samarbejde mellem bygherre, lysdesigner, arkitekt, indretningsarkitekt, installatører samt leverandører. De projektspecifikke løsninger er testet i mockup på stedet. På baggrund af belysningsstrategien er der udviklet belysningskoncepter for atrium, auditorium, bibliotek, møderum, kantine og tekøkkener, hvor belysningskonceptet for atriet er skildret i detaljer. Atriets runde form fremhæves med vertikal belysning af vægflader i atriets gangzoner, hvormed atriets lyse vertikale ramme sættes. Den cirkulere trappe har integreret belysning i håndliste og belyser trappens træ-trin, så lyset reflekteres i en varm glødende lysfarve. Håndlisten bliver til værn og det indbyggede lys belyser de horisontale bordflader i ”break out spaces”, der er placeret langs balkoner op gennem bygningen. Værnet bliver til en lysende brystning under atriets glastag. Tagets sprosser accentueres af et svagt blåt lys, der indrammer ”himlen” i bygningen. Den varmt hvide belyste brystning og det blå strejflys kontrasterer på naturligvis hinanden. I bunden af atriet skabes der mindre lyszoner i det store atriumrum ved hjælp af standerlamper, bordlamper og rettet lys fra master. Disse belysningselementer skaber en mere intim stemning og mindre immaterielle rumligheder for korte møder og ophold. Ligeledes bidrager dette design med variationer i lysrum og atmosfære, som på samme tid understøtter funktionelle og æstetiske behov.

En integreret belysning Gennem hele designprocessen har der været fokus på at inte-

Nomineringer Den Danske Lyspris 2014 / LYS 04-2014 / 13

Belysning af atriets mindre lyszoner.

Belysning af auditorium i en blå scene.

Belysning fra bibliotek mod ”break out space”.

Belysning af kantine.

Hver ovenlyskassette er udstyret med to LED-bånd, et med hvidt lys (3000 Kelvin) og et RGB (Red/Green/Blue) bånd, der muliggør blanding af forskellige farvenuancer.

14 / LYS 04-2014 / Nomineringer Den Danske Lyspris 2014

grere belysningsarmaturer i arkitekturen, så der undgås blænding, og så lyset har dets primære synlighed, når det rammer en flade. Belysningsanlægget er udført med energieffektive lyskilder herunder højkvalitative LED-lyskilder og med armaturer, der så vidt muligt afskærmer for lyskilden, så blændingsgener undgås. Armaturernes lysfordeling, farvetemperatur og farvegengivelse er valgt på baggrund af funktionelle behov. F.eks. er der i kantine, møderum og bibliotek anvendt spots med en farvetemperatur på 3000 Kelvin, Ra-værdi på +90 og en smalstrålet lysfordeling. Dette for at skabe en rettet belysning af høj farvegengivelseskvalitet på møde-, arbejds- og kantineborde. Det rettede lys og den varme farvetemperatur understøtter funktionerne og den direkte kommunikation mellem brugerne af bygningen. Det rettede lys er kombineret med lineære indbygningsarmaturer og bredstrålende spots (4000 Kelvin, Ra-værdi +80) for vægbelysning samt almenbelysning. Denne belysning er med til at indramme de forskellige rumligheder og overgange. Kombinationen af det diffuse og rettede lys understøtter den visuelle komfort samt oplevelsen af rumligheder, former og stofligheder.

Et loft skabt af lys, skygger og langsom dynamik Den anden kontorbygning NN2 rummer et spektakulært og skulpturelt atrium, kontorer, møderum, kantine etc. Bygningens omdrejningspunkt er atriet, der visuelt forbinder husets fire etager og forskellige funktioner. Atriet er designet med 50 ovenlyskassetter, der på poetisk vis transporterer dagslyset ind i bygningens kerne. Ovenlyskassetternes udformning og retning i forhold til verdenshjørnerne har indflydelse på det lys-/skyggespil, der udspiller sig i løbet af dagen og over året. Dagslysets dynamiske egenskaber i forhold til intensitet, retning og farvetemperatur er med til at skabe en foranderlig ornamentik i loftkassetter såvel som på atriets omgivelser. Når dagslyset ikke er tilstrækkeligt, i sene aftentimer og i løbet af vinterhalvåret hjælper den kunstige belysning på vej.

Konceptet for den kunstige belysning består i at understøtte dagslyset i perioder med begrænset dagslys og bidrager ligeledes til den almene kunstige belysning. Ligeså bruges den kunstige belysning til at iscenesætte ovenlyset og skabe en velkommende, varierende og spændende atmosfære. Den kunstige belysning i ovenlyset er planlagt med 10 belysningsscener – hver med en programmering af et dynamisk lysforløb. De forskellige farvenuancer skifter i et langsomt tempo med bløde overgange fra en farvenuance til en anden. Hovedparten af scenerne arbejder med det hvide lys i nuancer fra det blålige over neutral hvid til varmt lys i form af mørke gyldne nuancer. Scenarierne er programmeret, så de matcher dagslysrytme, arbejdstider og særlige mærkedage. Hver ovenlyskassette er udstyret med to LED-bånd, et med hvidt lys (3000 Kelvin) og et RGB (Red/Green/Blue) bånd, der muliggør blanding af forskellige farvenuancer.

Fakta Bygherre: Novo Nordisk A/S Arkitekt: Henning Larsen Architects Lysdesigner: Lighting, Grontmij, i samarbejde med Henning Larsen Architects Indretningsarkitekt: Tegnestuen Vibeke Brinck ApS Ingeniør: Alectia A/S El-installatør: Lindpro A/S Belysningsleverandører: Osram, Traxon, Erco, Fagerhult, Lumitech, Martin Professional med flere. Tekniske data: Belysning i atriet NN1: Vægbelysning: Wallwasher med LED-lyskilde, 3000 Kelvin Trappebelysning og belysning i brystning: Indbygget LED bånd, 3000 Kelvin Belysning af sprosser i ovenlystag: LED floodlight, RGB Belysning af atrium gulv: LED floodlight og spotlight monteret på master, 4000 Kelvin + Standerlamper med LED-lyskilde, 3000 Kelvin. Belysning i auditoriet NN1: Grundbelysning: Bredstrålende downlights med LED-lyskilde, 3000 Kelvin Belysning af forhæng: Lineær floodlight, LED RGB Belysning af lydzone: Lineær LED-bånd, LED RGB Belysning i kantinen NN1: Lineære, diffust lysende armaturer, T5, 3000 Kelvin Smalstrålende spots monteret på strømskinne, 3000 Kelvin, Ra +90 Bordlamper med kompaktlysstofrør, 3000 Kelvin Belysning i atriet NN2: Belysning i ovenlyskassetter: LED-bånd i henholdsvis 3000 Kelvin og LED RGB

Ciclope Terra design by Alessandro Pedretti Ciclope Terra er et dekorativt LED pullert. Der findes i enkelt eller dobbelt optik løsning og to forskellige højder: 50 eller 90cm. Velegnet til belysning af indgangspartier eller stier. Yderligere produktinformation på www.artemide.com A r t e m i d e S c a n d i n a v i a · w w w. a r t e m i d e . c o m · S k u d e h a v n s v e j 5 · N o r d h a v n · D K 2 1 5 0 · + 4 5 7 0 2 0 1 7 0 0 · i n f o @ a r t e m i d e . d k

16 / LYS 04-2014 / Nomineringer – Den Danske Lyspris 2014

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Sansefødestuer med lys, lyd og levende billeder Det overordnede formål har været at skabe bedre fødselsoplevelser med lys, lyd samt levende billeder. Størstedelen af de fødende oplever en positiv indvirkning på oplevelsen af smerte Af Anne Marie Lund, Philips, Bjørn Wennerwald, Wavecare og Katrine Hornum-Stenz, NoHH. Foto: Claus Løgstrup

Velkomstprogram. ”Når man går ind i rummet, går man også ind i en atmosfære. på en eller anden måde, så blev stuen måske også lidt mere vores.“ (Citat fra en fødende).

Traditionelt har der i belysningsplanlægning i sundhedssektoren været fokus på dagslys og tilstrækkeligt hvidt lys med god farvegengivelse, så personalet kan arbejde sikkert og effektivt. I DS703 Retningslinier for kunstig belysning i sygehuse nævnes, at patienter har behov for en tiltalende ”hjemlig” belysning ikke mindst på sengestuer, men dette begreb har i første omgang handlet om lav farvetemperatur, at minimere blænding – også når man ligger ned – og sørge for en læselampe til patienten. I undersøgelses- og behandlingsrum har funktionalitet været 100 procent styrende for belysningens udformning. Ny forskning i såvel lysets biologiske indvirkning, som de mere sanselige påvirkninger samt LED-teknologiens muligheder for mere dynamisk farveskift og en større farvepalet har imidlertid ført til forsøg med anderledes lyssætninger i hospitalsmiljøer. De foreløbig to sansefødestuer på Nordsjællands Hospital

i Hillerød er et eksempel på, at patienternes oplevelse af indlæggelsen/opholdet i højere grad inddrages. Interessen er øget for, at andre virkemidler kan være relevante ud over medicin og traditionel behandling. Ikke mindst når det handler om smerteoplevelse, nervøsitet og angst, som i nogen grad påvirkes af patientens og endog de pårørendes sindstilstand.

Berolige og skabe trygge rammer I sansefødestuerne er visionære jordemødres idéer omsat til et holistisk sansemiljø, hvor brugen af dynamisk lys understøttes af lyd og levende billeder, nøje afstemt til fødselsprocessen. Lysets farver og nuancer beroliger den fødende, de pårørende samt personalet og er med til at afdramatisere hektiske og kritiske øjeblikke, som er en del af mange fødsler. På hver stue er der installeret en stor billedskærm på den ene

Nomineringer – Den Danske Lyspris 2014 / LYS 04-2014 / 17

Touch betjeningsskærm med forudindstillede programmer

Neutralt hvidt lys f.eks. til brug i akutsituationer

samt mulighed for individuel tilpasning af lys og lyd.

og til rengøring.

Blåligt lys sammen med bølgebrus understøtter

Varm, indbydende og beroligende atmosfære. Det lysende billedpanel (Luminous

vejrtrækningen og giver fornyet energi.

Textile Panel) er et mere ”blødt” og afstressende stimulus end f.eks. en fjernsynsskærm.

væg, et lydanlæg og dynamisk LED-belysning langs væggene. Omkring fødelejet er der placeret traditionelt dæmpbart hvidt lys. Indstilling sker via et touch betjeningspanel. I disse fødestuer er lyset ikke blot noget, man ”ser” og bruger. Sanserne bliver åbnet med lys og sceneriske, drømmeagtige billeder akkompagneret af musik skabt af Niels Eje, MusiCure. Det lysende billedpanel (Luminous Textile Panel) er en ”blød”

og afstressende stimulus i modsætning til f.eks. en fjernsynsskærm, idet der er tale om en slags indirekte og nænsomt stimulus, som afhjælper psykisk stress. De viste billeder er i lav opløsning og giver et mere drømmeagtig udtryk, og det diffuse lys skaber en levende lyskilde, som bliver en humaniseret metafysisk lyskilde, der udvider rummet.

18 / LYS 04-2014 / Nomineringer – Den Danske Lyspris 2014

Tre programmer Sanseoplevelser med lyd og levende billeder består af tre programmer: Velkomstprogram med scener fra et bål ved en sø og udvalgt MusiCure musik med det formål at give en rolig og indbydende atmosfære i varme toner. Afslapningsprogram bestående af forskellige scener fra naturen i bl.a. blå, grønne og varme farver. Billederne følges med udvalgt MusiCure musik. Formålet er at give den fødende ro og tryghed. Åndedrætsprogram der understøtter rytmen i vejrtrækningen under ve-arbejdet. Rytmen forekommer visuelt via en bølge, der bruser, samt med lyden af bølgebrus. Jordemoderen kan bruge programmet aktivt til at stimulere den fødende til jævn vejrtrækning. Der er anvendt blåt lys, som vi ved fra forskning, formindsker melatonin i blodet. Melatonin øger træthed og er et hormon, der påvirker søvnrytmen via øjets lysfølsomme receptorer ved blåt lys.

Velkomstprogram. Med scener fra et glødende bål ved en sø og udvalgt Musicure musik med det formål at give en rolig og indbydende atmosfære.

Afslapningsprogram. Består af forskellige scener fra naturen, herunder især blå, grønne og varme farver. Billederne er ledsaget af udvalgt MusiCure musik. Formålet med dette program er at give en følelse af afslapning og komfort (sikkerhed) hos den fødende kvinde.

Evaluering og vision Som tidligere nævnt er ønsket at skabe så trygge og rolige (hjemlige) omgivelser som muligt for den fødende og pårørende. Og der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 102 par omhandlende deres tilfredshed med sansefødestuerne kombineret med interview af fem par. Projektet har også et klinisk sigte, idet man har en formodning om, at oplevelsen af tryghed kan have en positiv effekt på kroppens evne til at udskille det ve-stimulerende hormon Oxytocin, og på den måde medvirke til, at kvinderne føder hurtigere og ”bedre” ift. færre indgreb og mindre brug af smertestillende. Dette har det imidlertid endnu ikke været muligt at undersøge inden for projektets rammer. Samtidig har der været en forventning om, at det for personalet vil være et rart arbejdsmiljø at arbejde i. Fem projektjordemødre har ført logbog over deres oplevelser og observationer i forbindelse med arbejdet, og der er gennemført deltagerobservation og fokusgruppeinterview med fem jordemødre.

Positiv feedback Der er meget stor tilfredshed blandt de fødende med at føde på en sansefødestue. 93 % oplever, at sansefødestuen har haft positiv betydning for fødselsoplevelsen. 73 % oplever, at sansefødestuen har haft positiv indvirkning på smerteoplevelsen og 96 % oplever, at sansefødestuen har haft meget positiv indvirkning på følelsen af tryghed og velvære under fødslen (Uddrag af evalueringsrapport udarbejdet af kvalitetskoordinator MSA, Annemette Lundmark, 2014) Kvinderne oplever omgivelserne mere hjemlige, hvilket skaber mere ro, tryghed og kontrol og dermed bedre smertehåndtering, og de er med til at skabe en rød tråd gennem forløbet. Særligt i akutte situationer medvirker sansepåvirkningerne til at fastholde en rolig atmosfære. Der er meget stor tilfredshed blandt jordemødrene med at arbejde på en sansefødestue. De oplever større tilfredshed med sig selv som jordemødre. Sansefødestuerne lægger op til at arbejde med nogle af de ”gode gamle” jordemoderværdier, som i dag kan oversættes til patient empowerment, og arbejdsmiljøet opleves klart bedre på en sansefødestue. Jordmødrene giver bl.a. udtryk for, at de er mindre trætte efter en vagt, hvor de bl.a. oplever en roligere adfærd hos såvel de fødende, de pårørende og endog personale, som f.eks. tilkaldes i kritiske situationer. Der lægges så at sige en dæmper ind rent stemningsmæssigt. Samtidig er vejrtrækningsøvelsen selvhjulpen (man kan nærmest ikke lade være med at trække vejret i bølgens tempo), og det er rart at have i værktøjskassen.

Åndedrætsprogram. Understøtter kvindens vejrtrækning under veerne. Denne rytme illustreres vha. billeder og lyden af bølgebrus (en brænding). Jordemoderen kan aktivt anvende dette program til at stimulere en jævn og rolig vejrtrækning.

Fakta Bygherre: Nordsjællands Hospital Beliggenhed: Dyrehavevej 29, Hillerød Projektgruppe: Projektet er gennemført som et OffentligtPrivat-Innovationsprojekt (OPI-projekt) i samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og firmaerne Philips A/S og Wavecare ApS. Anvendte armaturtyper m.v.: Omkring lejet: Indbyggede dæmpbare 60x60 PowerBalance LED- armaturer med neutralt hvidt lys (4000 K). Maksimalt lysniveau >500 lux. 95 lumen/watt. Max 36 watt. Levetid 50.000 timer. Langs vægge: Indbyggede dæmpbare Fugato RGB LED downlights, der kan lyse i alle regnbuens farver. Max 40 watt. Levetid 50.000 timer. I indgang: Indbygget dæmpbar LuxSpace LED downlight med neutralt hvidt lys. 53 lumen/watt. Max 19 watt. Levetid 50.000 timer. På væg: 1200x2160 tekstilpanel med lydabsorberende softcells og stofbeklædning fra Kvadrat. Max 65 W/m2. Film vises i lav opløsning vha. RGB LED-teknologi (60 mm pixelafstand). På væg: Soundbar med ekstra bashøjttaler. På væg: Programmerbar Pharos touch betjeningsskærm. Styring: Dynalite scenariestyrings- og Pharos audiovisuelle styringskomponenter. Se film om sansefødestuerne på www.youtube.com, søg på “Maternity Ward - The sensory birthing rooms of the Nordsjaellands Hospital”

Nordisk Lyspris 2014 / LYS 04-2014 / 19

BIG og Gl. Hellerup Gymnasium får nu også Nordisk Lyspris Lyset i den nye multihal midt i skolegården er både funktionelt, poetisk, forførende og præcist Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys

Den 9. september modtog multihallen på Gl. Hellerup Gymnasium Nordisk Lyspris (Sidste år vandt projektet Den Danske Lyspris). ved en festlig middag i forbindelse med Ljusdagen i Stockholm. 2 Den 1.000 m store sportshal ligger midt i skolegården, hvor den er gravet halvt ned under jorden. Det bløde, opadbuede tag er indvendigt formet efter den kurve, en håndbold kastes i. Om projektet udtaler juryformand, Jan Ejhed, professor Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm: ”Det vindende forslags vigtigste fortjeneste ligger i samspillet mellem dagslys og elektrisk lys. Dagslysets stemningsfulde kvaliteter interagerer med den kunstige belysnings funktionalitet i en naturlig helhed. Der er en fint samspil mellem ude og inde. Dagslysets variationer afspejles indendørs dag og nat, og den elektriske belysning giver et spændende bidrag til belysningen udendørs.”

Multihallen på Gammel Hellerup Gymnasiun modtog Nordisk Lyspris 2014 for et funktionelt, poetisk, forførende og præcist lysprojekt. Foto: Jens Lindhe.

Kanten af taget er designet som en lang bænk med små mellemrum mellem trælisterne, der filtrerer dagslyset og sørger for en blød wall-washing af hallens indvendige betonvægge og får loftet til at se svævende ud. Om aftenen oplyses skolegården med LED-lys monteret under bænke og stole placeret på det buede tags trædæk. ”Vinderprojektet er et innovativt eksempel på, hvordan lys og arkitektur spiller sammen på en klassisk måde under hensyntagen til et nutidigt design, ny teknologi og hensyn til energiforbrug og holdbarhed,” siger Jan Ejhed. Det var arkitekt m.a.a. Finn Nørkjær, partner i BIG, der på vegne af Gl. Hellerup Gymnasium og rådgiverteamet bag den nye multihal modtog prisen. Han sagde:

Skihopbakken Holmekollen i Oslo fik hædrende omtale. Det er Nordconsult, som har stået for lysdesignet. Om projektet siger juryen bl.a.: "Belysningen er designet,

”Vi er glade for denne anerkendelse, som viser, at vores arbejde med at integrere lyset i arkitekturen er lykkedes. Vi kan godt lide, når lyset er en naturlig del af arkitekturen og ikke kan tages væk, uden at noget af arkitekturen forsvinder.”

så den fremhæver arkitekturen, ingeniørarbejdet og sporten skihop.” Foto: Annette Larsen.

Der var indstillet ti projekter til Nordisk Lyspris. Juryen tildelte desuden hædrende omtale til Holmenkollen i Oslo og Götaplatsen i Göteborg. Læs mere om Gl. Hellerup Gymnasium i LYS nr. 4, 2013 og LYS nr. 1, 2014 Nordisk Lyspris uddeles af Nordlyskomiteen, som består af de lystekniske selskaber i Norden. Prisen er blevet uddelt hvert andet år siden år 2000, og det er fjerde gang, at prisen går til et dansk projekt. I 2014 har juryen bestået af: Jan Ejhed, professor, juryformand; Soffia Valtysdottir, arkitekt, Island; Tapio Kallasjoki, formand for Valosto (Finlands lystekniske selskab), Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys, Danmark; Kristin Bredal, lysdesigner, Norge; Magnus Frantzell, Sverige, sekretær for juryen.

Rambøll Lys i København og Göteborg fik hædrende omtale for lysdesignet på Götaplatsen i Göteborg. Om projektet udtaler juryen bl.a.: ”Der er skabt et byrum, hvor ambitionen om at rette lyset er så vellykket, at det føles, som om lyset altid har været der.” Foto: Filip Andersson.

20 / LYS 04-2014 / DCL NYT

DCL nyt DS700:2014 er død – EN12464-1 lever Som det er de fleste bekendt, blev den nyviklede og upublicerede 2014-udgave af standarden DS700 (Kunstig belysning i arbejdslokaler) med en politisk beslutning fejet af bordet lige før sommerferien. Den tilsvarende europæiske standard, EN124641:2011, vil erstatte DS700 også i bygningsreglementet – og dermed ophøjes standarden til dansk lov. Standarderne ligner hinanden end del, selvom der også er en del ændringer, bl.a. • Opdateret liste over rumtyper og arbejdsopgaver • Opdaterede krav til belysningsstyrker på arbejdsfelt • Ny definition af vedligeholdelsesfaktoren og regelmæssigheden • Opdaterede værdier for UGR-blændingsgrænser • Anbefalinger for belysning af vertikale flader • Anbefalinger for cylindriske belysningsstyrker

For at forhindre at indførelsen af den europæiske norm fører til øget energiforbrug, vil standarden sandsynligvis blive ledsaget af et såkaldt nationalt applikationsdokument, som nogle få steder vil tillade lavere belysningsstyrker til gengæld for højere lyskvalitet. Det er udvalget S-061 under Dansk Standard og ledet af Dansk Center for Lys, som står for de endelige forhandlinger af applikationsdokumentet. Det samlede bygningsreglement, BR2015, forventes i høring midt i december 2014, og herefter følger en høringsperiode frem til medio februar 2015. Det nye bygningsreglement inkl. EN12464-1 forventes endeligt at træde i kraft 1. januar 2016. Her er det således helt slut med DS700, med mindre man inden da har opnået myndighedsgodkendelse. Tiden indtil 1. januar 2016 betragtes således som en overgangsordning, der skal tilgodese allerede planlagte byggerier. Dansk Center for Lys vil selvfølgelig orientere grundigt om ændringerne, og formentlig også gennemføre høringsmøde og temadage med samme omdrejningspunkt i løbet af 2015. Grundkursus med fokus på LED DCL´s populære grundkursus er for alle, der skal til at arbejde med lys, eller som ønsker en opdatering af deres lysviden. På kurset får deltagerne indblik i såvel grundlæggende lystekniske begreber som LED. Formiddagens program omhandler synet og øjet, lystekniske grundbegreber, lovgivning samt godt lysdesign. Eftermiddagen giver en indføring i LED-teknologien herunder opbygning, egenskaber samt fordele og ulemper. Vi ser også på, hvordan man læser og vurderer de tekniske data for en LEDlyskilde og et LED-armatur. Kursusformen er oplæg kombineret med opgaver, hvor deltagerne arbejder med den nye viden. Medlemmer af DCL deltager til rabatpris, og støttemedlemmer får yderligere rabat. 25. februar 2015, København og 30. september 2015, Odense. Læs mere på www.centerforlys.dk

Internationalt lysår i 2015 2015 er udnævnt til Lysets år af UNESCO, FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Det internationale lysår er et globalt initiativ, som har til formål at gøre mennesker over hele verden opmærksomme på lyset og de optiske teknologiers betydning for deres liv, deres fremtid og for udviklingen af samfundet generelt. Det internationale lysår kommer til at bestå af koordinerede aktiviteter på nationalt, regionalt og internationalt plan. Aktiviteterne vil blive planlagt således, at folk i alle aldre og med forskellig baggrund fra alle lande får mulighed for at nyde og værdsætte den centrale rolle, lys har inden for videnskab og kultur. Der vil primært blive fokuseret på grundforskning og lysets fysik, og desværre ikke lys som vi i DCL forstår det, altså inden for dagslys og kunstbelysning for mennesker. Ikke desto mindre forventes der en effekt af Lysets År i massemedierne - f.eks. tv og dagblade. Til at koordinere de danske aktiviteter er der nedsat en nationalkomité, hvor Dansk Center for Lys er repræsenteret ved Anne Bay. Der er også åbnet en ny hjemmeside, hvor man kan følge med i, hvilke lysarrangementer, der finder sted i lysåret. Den danske hjemmeside er: www.dfs-lysets-aar.fotonik.dtu.dk. Lysårets officielle hjemmeside er: www.light2015.org.

DCL Nyt / LYS 04-2014 / 21

Populært møde om Ra-metoden og LED-standardisering Torsdag den 11. september holdt DCL Østkreds et møde om Ra-metodens begrænsninger hos Philips i København. Det var et emne, der tiltrak mange, så der var hurtigt overtegnet. De 70 fremmødte fik et meget godt og nuanceret indblik i hele problematikken og arbejdet med måling af lyskilders Ra-værdi. Bent Eshøj fra Konservatorskolen orienterede om både Ra-metoden og CQS-metoden og deres begrænsninger. Johan Elmo fra ERCO orienterede om LED’s ømme punkter, og Carsten Dam-Hansen fra DTU Fotonik gav en status på standardiseringsarbejdet omkring LED.

DCL-møde: Energitårnet i Roskilde Oplev det nye, lysende energitårn i Roskilde, der er nomineret til Den Danske Lyspris 2014. Om natten opleves det lysende Energitårn mod den mørke nattehimmel som et fascinerende og magisk vartegn, der promoverer både Kara/Noveren og Roskilde. DCL’s Østkreds inviterer til rundvisning inden i og uden for værket samt mulighed for at høre om det spændende lysprojekt. 24. februar 2015, Roskilde Læs mere på www.centerforlys.dk

Engageret debat på møde om dagslys i designprocessen Engagementet var stort blandt de over 80 deltagere på Dagslysgruppens møde om dagslys i designprocessen, der fandt sted den 27. oktober hos Henning Larsen Architects i København. Dagslysgruppen havde en inviteret en række eksperter til at komme og fortælle om, hvordan designprocessen gribes an i dag og hvad fremtiden vil bringe. Både eksperternes udsagn og de mange kommentarer fra deltagerne viste tydeligt, at vi med det nye bygningsreglement står over for en række store udfordringer.

DCL-møde: Lys og sundhed samt Kolding Lysfestival Hør om lysets sundhedsmæssige betydning i arkitekturen, når Sydjyske kreds inviterer til dobbeltarrangement med fokus på lys og sundhed samt rundvisning på Kolding Lysfestival. Carlo Volf vil fortælle, om hvordan man kan planlægge både dagslys og kunstlys på en sundere og mere bæredygtig måde. Vi slutter af med en guidet rundvisnng på Kolding Lysfestival, hvor vi skal se lys-iscenesættelser i byrummet. 11. december 2014, Kolding Læs mere på www.centerforlys.dk

LED UDSTILLINGSBELYSNING Miniature LED spotlights

GOBO & HIGHLIGHT AS • VERMUNDSGADE 40C • 2100 KØBENHAVN Ø • TLF. 7020 1966 • WWW.GOBO.DK • GOBO@GOBO.DK

22 / LYS 04-2014 / LYSGLIMT

Lysglimt Skal dit projekt, dit design eller din bog med i næste nummer af Lysglimt? Så indsend et super godt billede + 500 anslag til redaktionen på: dg@centerforlys.dk

Svensk lyspris til AB Annexet i Stockholm

Perception i Grundtvigs Kirke I forbindelse med Kulturnatten i København i oktober inviterede Grundtvigs Kirke billedkunstner og lysdesigner Åsa Frankenberg og den unge komponist og lyddesigner Kristian Rymkier til at sætte lys på og lyd på N. F. S. Grundtvigs salme "O Kristelighed" fra 1853. Gennem aftenen blev hvert af de syv vers i salmen til lys- og lydbilleder i rummet. Alle syv blev tilsammen en seance på ca. 45 minutter (gentaget i fire etaper). En slags levende installation, som gav den besøgende en oplevelse af at være i et med rummet. Det blev til en meget sanselig oplevelse, hvor synsog lydoplevelserne gav de besøgende en helt speciel og stemningsmættet oplevelse i kirkerummet. Opgavestiller: Grundtvigs Kirke. Kunstnerisk idé og lysdesign: Åsa Frankenberg. Komponist: Kristian Rymkier. Foto: Malene Sakskilde.

KB Kungliga Bibliotekets anneks i Stockholm modtog dette års svenske lyspris for et lysdesign, som formår at transformere et gråt og trist studiemiljø under jorden om til et lyst og inspirerende læringsmiljø. ”I projektet er der opnået en ypperlig symbiose mellem kunstlyset, det naturlige lys og et friskt farvevalg. Resultatet er imponerende og viser stor viden og innovation,” hedder det i jurymotiveringen. Det Kungliga Bibliotekets smukke hovedbygning stammer fra 1877, i tilknytning hertil blev der i slutningen af 1990’erne bygget en underjordisk sektion kaldet KB Annexet. Renoveringen af annekset begyndte i 2012, og Ljusarkitektur har været ansvarlig for lysdesign til de underjordiske faciliteter samt den nye café og garderobe i hovedbygningen. Målet med belysningskonceptet har været at skabe en balance mellem de dele af bygningen, som har masser af dagslys og de dele, som mangler dagslys. Ved at bl.a. at belyse vertikale flader, reduceres kontrasterne mellem dagslyset og bygningens mørkere dele. Lysdesign: Ljusarkitektur – ÅF Lighting. Arkitekt: Murman Arkitekter. Opgavestiller: Statens Fastighetsverk. Foto: Sten Jansin.

Tankevækkende lys i Botanisk Have I kunstværket Tropic Lights på Kulturnatten i oktober i Botanisk Have København satte kunstnerne Hilden & Diaz lys i det ellers mørklagte tropiske miljø. Botanisk Have med de eksotiske planter og den smukke glasarkitektur er i sig selv fyldt af magi, men når det er mørkt – og planterne under glaskuplen er sporadisk oplyst – er det endnu mere magisk. Kunstnerne, der har stor erfaring med lysinstallationer, benyttede sig denne gang af batteridrevne LED-lys. Det gav dem en langt større kunstnerisk frihed, at det nu er teknisk muligt at bruge kraftige spotlys uden kabler. De 20 forskellige lyskilder (searchlights i forskellige farver) kunne altså med hjælp fra mere end 40 frivillige bevæges frit rundt i haven. Med kunstværket Tropic Lights gav kunstnerne de mere end 15.000 besøgende på Kulturnatten mulighed for at gå på opdagelse i mørket, hvor spotlysene hele tiden ændrede fokus. Der var ikke noget overblik. Der var uudforskede kroge. Sådan som det også er i virkeligheden, hvor vi ikke på én gang kan rumme alle klodens egne eller alle virkelighedens facetter. Kilde og foto: Hilden & Diaz.

Rækkehuse med et spændende daglsys Velux Architekten-Wettbewerb 2014 gik til det berømte arkitektfirma Behnisch Architekten i München for projektet Lofthäuser i byen Kolbenmoor i Bayern. Vinderen er udpeget af en uafhængig jury, og af omkring to millioner læsere af magasinet "Wohnglück". Prisen sætter fokus på projekter, hvor elementer af lys og luft anvendes til at skabe et holistisk levende miljø. Til projektet har Behnisch Architekten skabt et helt unikt dagslyskoncept i samarbejde med Bartenbach i Østrig. Byggeriet omfatter 12 rækkehuse. Ved hjælp af dobbelt høje rum, ovenlysvinduer, glas i loftet og sidelys er det lykkedes at trække dagslyset lodret ned igennem husene, så selv de fjerneste hjørner af de nederste etager får dagslys på gulvet. Kilde: Bartenbach + VELUX. Foto: Meike Hansen, Hamburg.

LYSGLIMT / LYS 04-2014 / 23

Sjov test om valg af lyskilder EU-projektet Premium Light hjælper boligkunder og professionelle indkøbere i servicesektoren med at finde energieffektive lyskilder med god lyskvalitet. På www.premiumlight.eu/index.php?page=denmark finder man et nyt kursus, der på 10 minutter gennemgår det basale om god belysning i hjemmet. Kurset ligger på forsiden og startes ved at klikke på billedet af en glad mand. Kurset gennemgår kort de forskellige lyskilder, energimærke, lumen, farvetemperatur og Ra-værdi. Kurset gør det især muligt at fordybe sig i LED. Der er små opgaver undervejs, og der afsluttes med en lille sjov test. Kurset er udviklet i Premium Light projektet under ledelse af Casper Kofod, Energy piano, med Støtte fra EU og Energistyrelsen. Der er taget udgangspunkt i et ældre finsk kursus udviklet af Motiva Oy.

8.000 lysende balloner genskabte BERLINMUREN I forbindelse med fejringen af Berlinmurens fald for 25 år siden blev dele af Berlinmuren genskabt med lysende balloner. Fra den 7. – 9. november blev en strækning på 15,3 km fra Bornholmer Strasse til Mauerpark og Gedenkstätte Bernauer Straße, forbi Rigsdagen, Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie til Eastside-Gallery genskabt ved hjælp af hvide lysende balloner. Eventen kulminerede om aftenen den 9. november, hvor de 8.000 lysende heliumballoner blev sendt til vejrs en efter en under tonerne fra An die freude fra Beethovens 9. symfoni (Den blev spillet på en scene ved Brandenburger Tor). Værket Lichtgrenze er skabt af Brødrene Christopher Bauder og Marc Bauder med støtte fra Robert-Havemann-Gesellschaft e.V. og udviklet gennem Kulturprojekte Berlin GmbH. Foto: Ziggy Fugmann.

Skyggespil i Finland I sommeren 1952 blev der afholdt OL i og omkring Helsinki. Et af mødestederne for den moderne femkamp, hvor bl.a. svømning indgik, var et svømmeanlæg ved søen Ahvenisto i byen Hämeenlinna. Igennem mange år stod dette anlæg og forfaldt, men efter en tiltrængt renovering fremstår anlægget nu igen i sin oprindelige herlighed. I forbindelse med renoveringen fik WhiteNight lighting i Tampara til opgave at skabe en lyskunstinstallation på facaden af en nyopført servicebygning. Dagslyset spiller en vigtig rolle i kunstværket, som består af menneskefigurer opsat på væggen. Figurerne er skabt på baggrund af fotografier fra 1952. Svømmeren placeret i hjørnet kaster en skygge, som bevæger sig henover dagen, som om svømmeren er ved at springe i poolen. De øvrige femkampfigurer: fægter, rytter, løber og skytte er fremstillet af 173 lameller og kan ses, når man betragter facaden fra siden, men ikke når man ser den lige forfra. I solskin får skyggerne figurerne til at bevæge sig. Om aftenen belyses facaden nedefra, og det giver et fastfrossen billede, som dagslyset vækker til live igen. Kilde og foto: WhiteNight Lighting.

Ungdomsboliger med dynamisk lys På Vivaboligs nye ungdomsboliger, tegnet af Arkitektfirmaet Nord, på Kjellerupsgade i Aalborg har kunstner og lysdesigner Esben Bala Skouboe udviklet en belysning af svalegangene, som langsomt tilpasser sig himmelens naturlige farver og beboernes biologiske rytme. Svalegangsbelysningen tændes i et svagt hvidt lys umiddelbart før den gyldne time (solnedgang). I takt med at himmelens farve ændres til rødlige nuancer, ændres svalegangsbelysningen mod en varmere farve. Denne ændring sker så langsomt, at den forbipasserende ikke vil kunne se det, men ved længere tids ophold vil belysningen ændre facadeudtrykket på bygningen. Når solen er gået ned og tusmørket falder på, vil facadens belysning langsomt ulme i hvide nuancer. Kl. 23 sænkes belysningen til et minimum. En time før solopgang starter lyset igen i varme farver som langsomt fader ud mod de hvide varme farver, der passer til den lyseblå morgenhimmel. Efter solopgang slukkes lyset. Kilde + foto: Esben Bala Skouboe, Electrotexture Lab.

24 / LYS 04-2014 / Innovationskonsortium

LED – Kan man stole på tallene? Lyset fra LED’er er meget anderledes end lyset fra traditionelle lyskilder, og de metoder, som vi i dag anvender til måling af lys, passer ikke til LED-lys. Det gør et nyt innovationskonsortium nu noget ved. Styrelsen for Forskning og Innovation har bevilget et beløb på næsten 12 mio. kr. over en 4-årig periode til et innovationskonsortium, som skal bringe danske forskere og måleteknikere i verdenseliten inden for state-of-the-art lysmålinger af LEDprodukter og deres anvendelser. LED’er er på vej til at overtage pladsen som de primære belysningskilder overalt, hvor vi i dag er vant til at se glødepærer og lysstofrør. Da lys fra LED’er er meget forskelligt fra de tidligere lyskilder, ligger der en stor udfordring i at anvende dem korrekt. Det er ikke alene, fordi der er mange nye og ikke altid lige troværdige fabrikanter i markedet, mens også fordi de eksisterende målemetoder slet ikke passer til LED-lys. Den store bevilling er derfor vigtig for både producenter og kunder. LED har gennem de seneste år undergået en voldsom udvikling mht. energieffektivitet og lyskvalitet, og de tekniske og medicinske anvendelser af LED er mangfoldige. Det er derfor af afgørende betydning, at man kan stole på specifikationer af LEDprodukter og har et godt kendskab til deres egenskaber. Det nye innovationskonsortium skal forske i at udvikle og implementere nye optiske målemetoder, der er rettet mod de specielle udfordringer, som følger med LED-teknologien. Innovationskonsortiet, som har titlen ”LEDMET – Center for LED Metrologi”, har tiltrukket hele 16 private virksomheder

som samarbejdspartnere. Anvendt viden og teknologi går således hånd i hånd i konsortiet. Danske lysvirksomheders kant i den internationale konkurrence beror på evnen til at fastholde både høj kvalitet og pålidelighed. Det er derfor magtpåliggende, at produkterne kan karakteriseres korrekt, at viden om målemetoder findes på højt niveau i Danmark, og at der er let og billig adgang til velfungerende måleudstyr. Da deling af viden spiller en central rolle for projektet, har DCL fået en vigtig opgave. Innovationskonsortiet vil kommunikere med interesserede gennem bl.a. LinkedIn-gruppen LEDMET - Center for LED Metrologi, i artikler her i LYS og arrangementer m.m.

Fakta Dansk Fundamental Metrologi (DFM) er projektleder i innovationskonsortiet, hvis partere også tæller DTU Fotonik (Diode Lasers & LED Systems), DELTA og Dansk Center for Lys (DCL). Samarbejdende danske virksomheder er Louis Poulsen, Fiona Lighting, Chromaviso, Viso Systems, Luminex, Philips Danmark, I-NO, U-vivo, Brother, Brother and Sons, North Invent, LEDProof, Danelec Marine, Martek Marine, Morfoso, Hesalight og Efsen Engineering.

Lysets Dag 2014 / LYS 04-2014 / 25

Lysets Dag var inspirerende Årets Lysets Dag bød på lærerige indlæg og hyggelig stemning blandt de over 200 deltagere Temaet udendørsbelysning blev dækket bredt på dette års konference. Elleve indlægsholdere fra ind- og udland fortalte om blænding, deres erfaringer med LED i praksis, lysplanlægning, lyskunstinstallationer og lys i film. Der var også god tid til at netværke i udstillingen, hvor 15 udstillere viste seneste nyt inden for udendørsbelysning, og ved den efterfølgende netværks-

middag. Ungt Lys inviterede deltagerne til at lave lysgrafitti, og de kreative resultater kunne ses sidst på dagen, mens deltagerne lyttede til smuk musik.

15 udstillere viste deres udendørsprodukter frem. Mange af produkterne var med LED.

Der var 220 deltagere på Lysets Dag 2014, som fandt sted i Lokomotivværkstedet

Datoen for den næste Lysets Dag er den 30. september 2015. Se mere på www.lysetsdag.dk.

i Købenahvn. Foto: Jakob Eskildsen.

Ungt Lys inviterede til lysgraffiti. Det kom er mange fine resultater ud af.

Lysdesigneren Johan Moritz fra Malmö

Anne Bay, direktør for Dansk Center for

Foto: Johan Dandanell. Se mere side 36.

Stad fortalte om lyset i Malmø.

Lys fortalte om et nyt blændingsprojekt, som DCL står i spidsen for.

Lysdesigneren Jakob Kvist viste en 7 meter lang lysvæg med kromatisk farveforløb.

26 / LYS 04-2014 / Lysets Dag 2014

Hvornår er kommunikation med lys meningsfuld? Ønsket om at spare energi har bragt intelligente lysstyringssystemer ud i det offentlige rum, og det er derfor oplagt at undersøge, hvilke nye muligheder det giver for at kommunikere med lys Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys

Light Stories web-site.

Gaden, hvori Light Stories blev fortalt med lys. Foto: Henrika Pihlajaniemi.

Der er ingen tvivl om, at brugen af dynamisk lys i det offentlige rum bliver stadig mere udbredt. Men er denne trend teknologidreven, eller udspringer den også af et behov hos de mennesker, der bruger byen? På Lysets Dag fortalte den finske arkitekt og lysdesigner Henrika Pihlajaniemi om to demoprojekter i den finske by Oulu. Såvel LightStories som Urban Echoes er en del af et større forskningsprojekt: Adaptive Urban Lighting – Algorithm Aided Lighting Design, som er foretaget af Oulu Universitet, fakultetet for arkitektur. Hvor tidligere tiders byrumsbelysning var stationær og funktionel, har vi gennem det seneste årti set stadig flere projekter, hvor belysningen er dynamisk og stemningsskabende. Ved hjælp af programmering og ny styringsteknologi er det blevet forholdsvist enkelt at forprogrammere forskellige lysscenarier, som passer til forskellige årstider og events. Der kommer også stadig flere projekter, hvor borgerne på den ene eller anden måde selv kan påvirke belysningen og kommunikere med andre ved hjælp af den. De to demoprojekter i Oulu handler i høj grad om det sidste, dvs. om hvordan borgerne kan fortælle historier

Parkbelysningen med temperaturskalaen.

med lyset, og hvordan de kan modtage information via lyset. ”Store dele af den kommunikation, der i dag bliver vist digitalt i det offentlige rum, knytter sig til annoncering og kommercielle interesser. Men jeg tror, at mennesket har et dybtliggende behov for at udtrykke sig, og nu da vi har teknologien til det, synes jeg, at det er vigtigt at give brugerne indflydelse på det lys, der omgiver dem,” siger Henrika Pihlajaniemi.

LightStories Formålet med demoprojektet LightStories var at få borgerne til at overtage den offentlige belysning som deres eget medium. Forsøget blev foretaget på en eksisterende gade (fortrinsvis med fodgængere) i Oulu, hvori der i forvejen stod lysmaster med en lodret lysspalte med RGB-lys. Farven var dog altid blå. I den periode, hvor demoprojektet stod på, havde borgerne adgang til et on-line designværktøj, hvormed de kunne designe deres eget lysscenarie og få det vist. Det anvendte designværktøj er udviklet af forskere på Oulu Universitet som en del af det overordnede projekt. Ved hjælp af designværktøjet kunne deltagerne vælge farver, i hvilken ræk-

Lysets Dag 2014 / LYS 04-2014 / 27



Web-baseret mobilservice, som illustrerer,



Demoprojektet Urban Echoes, som det så ud i parken.

hvad der foregår i byen.

Den designsoftware der blev brugt i projektet, videreudvikles nu, så den kan bruges til at designe belysning både indenog udendørs.

kefølge de skulle komme og hvor hurtigt. Da der er gratis Wi-Fi i hele den centrale del af Oulu, kunne deltagerne enten vælge at udvikle deres indslag hjemmefra eller på en cafe. Via internettet kunne de efterfølgende booke en helt bestemt dag og tidspunkt for visningen. ”Der kom f.eks. et indslag fra en kvinde som skulle flytte til Oulu. Hun lavede et lysdesign, og valgte at få det vist som en velkomsthilsen til sig selv, den dag hun flyttede til byen,” fortæller Henrika Pihlajaniemi. Deltagerne kunne også skrive en historie om lyset. Det blev både til korte sætninger og lange historier. Disse historier var tilgængelige for alle på byens infotavler/touchscreens og på internettet. I løbet af demoperioden, som varede 25 dage, var der 105 mennesker, som benyttede sig af tilbuddet. ”Deltagerne syntes, at kommunikationen med lys var både givende og sjov. Der blev kreeret forskellige udtryk, og der blev brugt både dynamiske og statiske elementer samt hele farvepaletten. Nogle fandt skrivningen af tekst inspirerende, mens andre fandt den overflødig,” siger Henrika Pihlajaniemi.

Urban Echoes Det andet demoprojekt Urban Echoes blev etableret midlertidigt i en park. Til dette projekt blev der udviklet en web-baseret mobilservice og opsat QR-koder på stedet, som forbipasserende kunne benytte sig af. I dette tilfælde handlede det mere om indhentning af information end om selvpromovering. Via mobilservice kunne borgerne sende en forespørgsel, om hvilke begivenheder der er i byen og se aktivitetsniveauet i forskellige dele af byen i real-time. På app’en blev der vist et kort af parken med den aktuelle lyssætning illustreret som farvede prikker. ”Når der via denne service blev sendt en forespørgsel om events i byen, blev svaret visualiseret som et farvet lysspil på stien og de omkringliggende træer,” forklarer Henrika Pihlajaniemi. Hvert område havde sin farve (teater = orange, litteratur = grøn, udstillinger = blå, visuel kunst = magenta, musik= violet og sport = rød). Det kommunikative lysforløb varede i to minutter. Derefter skiftede lyset automatisk tilbage til det forprogrammerede adaptive parkbelysningsprogram, som benyttede sig af varmt hvidt lys som basisfarve og som reagerede på bevægelserne fra de besøgende i parken. Lyset oplyste både de besøgen-

des gangruter og de omkringliggende træer. Lysforløbet indeholdt også animerede prikker, som indikerede temperaturen den pågældende dag. Blå symboliserede lave temperaturer, og magenta og røde toner symboliserede varmere temperaturer. (Det adaptive lysforløb var designet med et software udviklet som en del af forskningsprojektet sammen med Toni Österlund). Idéen med softwaren er, at den skal være så enkel, at såvel lysdesignere som almindelige mennesker uden programmeringserfaring, skal kunne finde ud af den. Den designsoftware, der blev brugt i projektet, videreudvikles nu, så den kan bruges til at designe belysning både indenog udendørs. I tilknytning til projektet blev der både gennemført interviews på stedet og spørgeskemaundersøgelser. De personer, der blev interviewede, fandt idéen om at informere ved hjælp af lys interessant og spændende, men de fandt samtidig afkodningen af de givne informationer temmelig udfordrende. En af konklusionerne er derfor, at det er vigtigt, at det, der fortælles, er til at forstå. Budskabet behøver ikke nødvendigvis at stå lige klart for alle. Denne form for kunstnerisk kommunikation med lys kan også blot nydes for sine stemningsmæssige og æstetisk udtryk. ”Når vi arbejder i det offentlige rum, har vi ansvar for, at lyset ikke bliver til en dårlig oplevelse for dem, der færdes der. Det er derfor vigtigt, at der er professionelle designere, som kan guide processen, men det er også vigtigt, at vi giver brugerne frihed til selv at skabe noget,” siger Henrika Pihlajaniemi.

Flere lag af mening Demoprojekterne giver ikke i sig selv et klart svar på, hvornår lys idet offentlige rum er meningsfuldt. Ifølge Henrika Pihlajaniemi er der flere lag af mening, når det gælder lysdesign. ”Lys er meningsfuldt, når det skaber en behagelig atmosfære eller stemning. Når det gør de mennesker, der færdes i det offentlige rum, trygge eller giver dem en god oplevelse. Spillereglerne for, hvad man kan gøre som designer, er dog afhængig af, om der er tale om en midlertidig eller en permanent lyssætning. I forbindelse med Urban Echoes, sagde mange af de interviewede personer uopfordret, at når der var sne overalt, var det fint med det farvede lys, men om efteråret når parken er fuld af farver, ville de ikke synes om det,” siger Henrika Pihlajaniemi.

28 / LYS 04-2014 / Lysets Dag 2014

MANGFOLDIGHEDEN ER UNIK Den græske design director Alexandros Tsolakis fra United Visual Artists var taler på Lysets Dag. Her viste han en række spændende projekter, hvor publikum interagerer med værket og med lyset. I dette interview fortæller han om sine tre yndlingsprojekter Af Gunver Hansen Belysningsarkitekt MAA PLDA, Gunver Hansen Tegnestue

Vanishing Point. Link til video: uva.co.uk/work/vanishing-point. Foto: UVA.

Origin. Link til video: uva.co.uk/work/origin Foto: UVA.

Origin. Foto: UVA.

Lysets Dag 2014 / LYS 04-2014 / 29

United Visual Artists, UVA, er en London baseret kunstpraksis, der kombinerer en bred vifte af discipliner, herunder skulptur, installation, live performance, lys og arkitektur. Firmaet har en åben tilgang til samarbejde, der forener forskellige færdigheder til løbende at udvikle nye teknologier og materialer, hvilket igen betyder udvikling af nye kunstneriske retninger. Alexandros Tsolakis er design director hos UVA, hvor han leder arbejdet med det rumskabende design. Hvordan arbejder du i United Visual Artists? Vi taler ikke så meget om os selv i UVA. Alle kommer fra forskellige fagområder og med forskelligartede erfaringer. Det er virkelig mangfoldigt, og vi blander det hele på en måde, hvor helheden er vigtigere end de enkelte dele. Det er det, der gør arbejdet i UVA unikt. Der arbejder et team af mennesker på hvert enkelt projekt, og en eller to fra teamet følger projektet fra start til slut. Det skaber mangfoldighed. Hver enkelt af os har et speciale, vi er rigtig gode til. Når vi arbejder på detaljerne i en konstruktion, bruger vi en industriel designer, når vi ønsker at integrere teknologi i vores skulptur, bruger vi en kreativ tekniker. Generelt starter hvert projekt med en grundlæggende idé. Eksempelvis havde vi i projektet Origin en idé om en maskine, der kræver at blive tilbedt. Vi skabte et system, og derefter blev der udviklet et animeret formsprog, et ordforråd, og en fysisk størrelse og nogle tekniske detaljer, men alle disse ting kom bagefter den første overordnede idé.

Var Orgin en interaktiv installation? Lyset bevægede sig nogle gange hurtigt, aggressivt og vredt, og nogle gange langsomt og beroligende, så det ligesom hviskede til beskueren. Origin benyttede Brain software, der var programmeret, så dette kunne lade sig gøre. Vi havde planlagt, at lysanimationerne skulle være interaktive, men tilskuernes reaktion på skulpturen annullerede det. De lå ned eller sad ned med deres venner i timevis. Det var en utrolig ting. De ønskede ikke interaktion, de ønskede blot at blive liggende og se og opleve lyset spille sine animationer. Vanishing Point er en installation med linjer af laser og planer af røg, som blev udført indendørs i en lille hal i Berlin i 2013. Hvor kom inspirationen fra? Inspirationen til værket stammer fra skitser af Leonardo da Vinci. Når man tegner perspektiver, tegner man først en skitse af rummet med streger, hvorefter man fylder fladerne ud, og derved skaber man historien om rummet. Det var ikke en specifik tegning af Leonardo da Vinci, vi tog udgangspunkt i, det var selve opfindelsen af perspektivet. Vi var fascinerede af perspektivet, fordi det er en menneskelig opfindelse. Vi var fascinerede af de værktøjer, arkitekter bruger til at beskrive arkitektur. Det var den historie, vi genskabte på et moderne niveau. Oplevelsen blev skabt gennem lys, som på en måde er et ubegribeligt materiale. Noget, vi ikke kan fatte. Vi skabte en uendelig mængde af rum, som den besøgende befandt sig inde i. Det var en intens oplevelse at være inde i et rum, der dynamisk ændrer og rekonfigurerer sig, uden at det findes i virkeligheden.

Synet og sanserne siger, at der er en mur, men hænderne kan ikke tage fat i den. Det viser, hvordan hjernen virker gennem sanserne. Nogle gange skiftede lyset hurtigt, undertiden ændrede det sig langsomt. Chorus blev udført i 2009, først i Leeds og senere i den berømte Durham Katedral. Værket handler om følelser. Kan du beskrive tanken bag dette værk? Værket blev bestilt af Opera North, der er et operakompagni i Leeds. Værket bestod af en vifte af fem meter høje penduler, der var nedhængt fra loftet. I bunden af hvert pendul var der placeret en højttaler og en LED-lampe. Der var otte penduler, der bevægede sig i en syv meter bred bue. Lyset fra pendulerne forvandlede rummet og oplevelsen af de andre mennesker i rummet, og det forandrede skyggerne. Det samme skete med lyden, når pendulerne svingede fra side til side. Det var en meget direkte lyd nedad, så bare ved at lukke øjnene kunne man rent faktisk forstå, hvor pendulet var, fordi lyden og bevægelsen dannede et mønster. Da værket var bestilt af et operakompagni brugte vi operalyd. Hvert pendul havde en stemme, der kunne være en violin, en cello eller en sanger, så pludselig lyttede publikum til opera på en fuldstændig anden måde, ikke udefra som på en scene, men som om de selv var inde i operaen. På den måde handlede Chorus om følelser. Det fangede publikum på en lidenskabelig måde. Det har at gøre med, hvordan vi forstår lys og lyd omkring os. Og hvordan vi kan koreografere oplevelsen, så vi kan se de mønstre, det skaber, blot ved at lukke øjnene. Det var utroligt.

Hvilke af dine projekter hos United Visual Artists er du mest glad for? Jeg vil sige Origin the Cube, og derefter Vanishing Point og Chorus, det er mine tre favoritter. Hvad var det helt specielle ved Origin the Cube? Origin the Cube, der blev udført i New York i ti dage i 2011, var konklusionen på eksperimenter, som vi tidligere havde udført med et modulært system. Det var en 10 m x 10 m kubus bygget som et grid med LED-lyslister monteret på en metalstruktur. Origin indeholdt en fantastisk historie. Vi forsøgte at skabe denne ting, der krævede at blive tilbedt. Noget, der havde en arkitektonisk skala, men som ikke havde en arkitektonisk definition. Det var ikke en bygning, som publikum træder ind i for at gøre noget. Det havde ikke en funktion, det var mere et monument, et spirituelt rum, der forsøgte at kommunikere med publikum med abstrakte lyde og lysformationer.

Chorus. Link til video: uva.co.uk/work/chorus. Foto: UVA.

Alexandros Tsolakis 1980 Født i Edessa, Grækenland 2005 Diplom i arkitektur, Aristotle University of Thessaloniki. Grækenland 2006 Adaptive Architecture and Computation, Bartlett, UCL. London 2007 Ansat i United Visual Artists. London

30 / LYS 04-2014 / Udendørsbelysning

Kom til Hersted og se lyset DOLLs Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund er det første af sin art i verden. På ni kilometer vejstrækning udstilles og testes ny vejbelysning med LED samt nye styrings- og kommunikationsteknologier Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys

Kim Brostrøm, teknologichef i DOLL, viser på det store kort i besøgscentret i Hersted Industripark en plan over, hvilke virksomheder der udstiller hvor. Foto: Gate 21.

DOLL Living Lab, som åbnede den 4. september i Hersted Industripark i Albertslund, er det første sted i Europa, hvor intelligente lyssætninger kan ses live i stor skala, og hvor såvel LEDbelysning og nye management- og styringssystemer kan afprøves og testes. Al den gamle vejbelysning i området er fjernet og erstattet med nye LED-løsninger fra forskellige leverandører. DOLL Living Lab har indgået partnerskaber med 23 belysningsvirksomheder, som har lejet sig ind på parceller, dvs. vejstrækninger, hvor de udstiller deres lys. På hver parcel, som typisk er 300 meter lang, vises der en type mast og en type armatur. Nogle virksomheder har lejet sig ind på flere parceller, så de kan vise mere end en løsning. Lyset i området styres af ni forskellige managementsystemer, som alle sammen kan styres fra DOLLs Visitor Center, som ligger på sjette etage i områdets eneste højhus. P.t. er der 280 lyspunkter fordelt på 50 forskellige belysningsløsninger. DOLL – a Photonic GreenLab er støttet af Green Lab Danmark, Region Hovedstadens Vækstforum og Region Sjælland og består af tre laboratorier. Udover Living Lab i Hersted Industripark er der placeret et Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde, hvor producenter og købere kan få foretaget uvildige målinger og et Virtual Lab også på DTU Fotonik, hvor kommende belysningsløsninger kan visualiseres i 3D.

Et tilbud til kommunerne Tilbagebetalingstiden på et nyt belysningsanlæg med LED er ifølge DOLL ca. fem år, og energibesparelsen ved at skifte fra en utidssvarende teknologi til en moderne LED-løsning er ca. 50 %. Besparelsen afhænger dog af, hvad der skiftes fra og til. Hvis der anvendes intelligent lysstyring, kan energiforbruget nedsættes med yderligere 25 %. ”Målet med DOLL Living Lab er at give kommunerne værktøjer og viden, så de kan træffe de rigtige beslutninger, når de nu og i de kommende år skal ud og investere i ny vejbelysning. Herude kan de med egne øjne se forskellige løsninger i 1:1. De kan se, hvordan lyset falder og om det blænder. Vi arbejder også på at få opstillet en total cost of ownership model, som kan fortælle kommunerne, hvad de forskellige løsninger koster over hele anlæggets levetid,” siger Kim Brostrøm, teknologichef i DOLL.

Livscyklusberegninger tager tid Hvornår kommunerne kan se en total cost of ownership beregning på de viste løsninger, ligger endnu ikke fast. ”I løbet af efteråret vil vi udvikle en model for, hvilke parametre der skal indgå i beregningen. Det er vigtigt, at den model, vi når frem til, bliver anvendelig. Vi er derfor i dialog med såvel beslutningstagere som producenter om, hvad den skal inde-

Udendørsbelysning / LYS 04-2014 / 31

holde. På den ene side må den ikke indeholde så mange parametre, at den bliver uforståelig, og på den anden side må den ikke blive så forenklet, at den bliver ubrugelig,” påpeger Kim Brostrøm. Modellen forventes at være klar omkring årsskiftet, hvorefter arbejdet med at indsamle informationer til grundlag for beregningerne kan begynde. Økonomien er den ene del, men en nok så vigtig parameter er lyskvaliteten og styringsmulighederne. Der er derfor nedsat en gruppe bestående af forskellige interessenter, som er ved at udvikle en standard for, hvilke informationer der skal indsamles for hver enkelt løsning. Målet er, at disse data skal stilles gratis til rådighed i en database. ”Når vi har fundet ud af, hvilke informationer der behøves, skal vi have dem samlet ind, og flere af de lystekniske forhold skal kontrolmåles på stedet,” siger Kim Brostrøm. Midlerne fra Green Lab er øremærket projekter, som fremmer innovation og antallet af danske arbejdspladser i fortrinsvist små og mellemstore virksomheder. For at kunne blive partner i DOLL og udstille i Hersted Industripark skal virksomheden derfor som minimum have en dansk repræsentation. Andre kan også godt få udstillingsplads, men så bliver partnerskabsaftalen og lejen af en vejstrækning dyrere. ”Jeg vil gerne præcisere, at vi ikke er i konkurrence med rådgiverne. Vi betragter DOLL som et værktøj. Vi kan hverken lave designet eller udbuddet, men vi kan klæde kommunerne på, så de kan stille de rigtige krav i udbudsfasen,” siger Kim Brostrøm.

I uge 2, 2015 starter DOLL en kursusrække for kommuner, hvor de i løbet af en eftermiddag og aften vil blive kørt rundt i området og få en introduktion til de enkelte løsninger og managementsystemer. På billedet ses et tændt armatur fra Louis Poulsen (MO500) med sensorboks. Foto: Jeppe Carlsen.

Kontrolmålinger og test er i gang De virksomheder, som har indgået aftale om at udstille og teste belysning i Hersted Industripark, forpligter sig til at opstille løsninger, som opfylder kravene til belysningen af den vejtype, som armaturerne opstilles på. De skal indlevere dokumentation og beregninger herfor til DOLL. Det er meningen, at samtlige løsninger skal kontrolmåles af folkene på Quality Lab på DTU Fotonik. Dette arbejde er lige begyndt. ”Indtil nu er det kun nogle få anlæg, som er blevet kontrolmålt. Men i løbet af efteråret vil DTU Fotonik gå i gang med at kontrolmåle og dokumentere løsningerne én efter én. Hvis målingerne viser, at løsningen ikke opfylder de gældende krav for den vejtype, de står på, går vi i dialog med producenterne om, hvad de kan gøre for at rette op på det. Allerede nu er der udskiftet flere armaturer, fordi der er kommet nye opdaterede modeller på markedet,” siger Kim Brostrøm.

På p-pladsen foran besøgscentret er der opstillet CO2-neutrale løsninger med solceller og vindturbiner. Sådanne løsninger forventes at blive fremtiden på steder, hvor der ingen infrastruktur er i form af kabler. Her ses løsning fra Alfred Priess (CopenHybrid). Foto: Jeppe Carlsen.

Lyset som frontløber De sensorer, der opsættes i lysmasterne for at indsamle data om belysningen, kan også bruges til at indsamle og videresende informationer om en lang række andre parametre. Eksempelvis vil man kunne sætte en sensor i alle byens skraldespande, som fortæller, hvornår spanden er fuld og skal tømmes. Sensoren i skraldespanden kan så kommunikere med den nærmeste lysmast, hvorfra informationen kan sendes videre til byens renholdningsselskab. Eller man kan opsætte sensorer i kloakbrøndene, som via lysmasterne kan fortælle, hvornår vandet i brøndene stiger. Lyset er dermed en vigtig applikation i den intelligente by (Smart City). En Smart City administrerer og distribuerer sine ressourcer optimalt baseret på viden. Ved f.eks. at indsamle data og informationer om klima, temperaturer, luftkvalitet, støj, vejrforhold og UV-stråling m.v. kan byen minimere sit energiforbrug, effektivisere driften og skabe bedre og renere omgivelser for indbyggerne. ”Lyset er den første applikation i den intelligente by, fordi det er en god business case. Det er dyrt at etablere infrastruktur, men fordi der er så mange penge at spare på etableringen af en mere energibesparende belysning, er det en oplagt infrastruktur at knytte andre mindre rentable målings- og informationsteknologier op på, ” slutter Kim Brostrøm.

DOLL har indgået partnerskabsaftaler med 23 belysningsfirmaer, som på ni kilometer vejstrækning i alt har opsat 280 lyspunkter. Her ses en vejstrækning med belysning fra Hesa Light ( SL-90W-PRO). Foto: Jeppe Carlsen.

32 / LYS 04-2014 / Udendørsbelysning

Ny håndbog for vejbelysning Grundlaget for planlægning, projektering og drift af vejbelysningen på de danske veje er fornyet. Vejdirektoratet har netop sendt en ny håndbog i høring, som samler de tre hidtidige publikationer på området et sted Af Vejregelgruppen Vejudstyr for veje og bygværker

Grundlaget for planlægning, projektering og drift af vejbelysningen på de danske veje er fornyet. Vejdirektoratet har netop sendt en ny håndbog i høring, som samler de tre hidtidige publikationer: Vejregler for Vejbelysning, Håndbog for tekniske forhold samt Håndbog for visuel udformning. Den nye håndbog har titlen Vejbelysning – Anlæg og planlægning og indeholder en række ændringer og justeringer i forhold til de tidlige Vejregler for vejbelysning, ligesom dele fra Belysningsplan for statens veje er indarbejdet. Endvidere er indarbejdet de seneste års erfaringer med drift og vedligehold af vejbelysningsanlæg, og på standardiseringssiden indgår de nye standarder for belysning. LED-teknologien er for alvor slået an inden for vejbelysning, og derfor indeholder håndbogen også en række forhold omkring LED og levetid, regulering og lyskvalitet. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye håndbog var der stærke ønsker om at få samlet krav, cirkulærer og vejledninger et sted. Det er Vejregelgruppen Vejudstyr for veje og bygværker, som har stået for udarbejdelsen af den nye håndbog.

Væsentlige ændringer De væsentligste ændringer består af: • E t motiverende afsnit om vejbelysningens formål, virkemidler og nyttevirkning • Et afsnit om projektforløb ved etablering eller ændring af vejbelysningsanlæg henvendt til bestillere (kommuner og staten) og til de projekterende • Et kapitel med de centrale anvisninger og krav fra den tidligere Vejregler for Vejbelysning, herunder belysningsklasser og anlægsudformning. Beskrivelser af arealer, hvor belysningskravene gælder, er væsentligt udvidet. Belysning for tunneler og underføringer er tilføjet • Beskrivelse af anlægsudformning og standard anlægstyper for forskellige vejtyper som er udvidet og systematiseret • En række el-tekniske og mekaniske forhold herunder lovkrav er refereret • Et afsnit om drift og vedligeholdelse er ligeledes tilføjet

I den tidligere udgave af Vejregler for Vejbelysning var der lagt op til at benytte en vedligeholdelsesfaktor 0,75 (for lukkede armaturer med eksempelvis højtryksnatrium), hvis ikke en bedre værdi var kendt. I den nye Håndbog anbefales det nu at benytte den internationalt anerkendte metode for beregning af vedligeholdelsesfaktoren (MF) som beskrevet i CIE publikation nr. 154:2003. Denne metode anvendes også i indendørsstandarderne for belysning i DS700 og EN 12464-1. Vedligeholdelsesfaktoren (MF) defineres således: MF = LLMF x LSF x LMF (x SMF)* • LLMF er vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm (Lamp Lumen Maintenance Factor) • L SF er vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald (Lamp Survival Factor) • LMF er armatur vedligeholdelsesfaktor (Luminaire Maintenance Factor) * og hvor der er behov herfor (f.eks. sti- og vejtunneler) SMF er faktor for rumtilsmudsning (Surface Maintenance Factor) som i vejbelysning er lig med 1, men i tunnelbelysning er mindre end 1. Ovennævnte metode til beregning af vedligeholdelsesfaktoren kan tage højde for nye lyskildetyper og styringsformer, som LED og styringer med constant lumen output (CLO) på baggrund af fabrikantens oplysninger.

Opdateret værktøj Med den nye håndbog om vejbelysning får vejsektoren et værktøj, der forhåbentligt giver det fornødne overblik over de mange facetter ved vejbelysning, herunder hvilke krav man som vejbestyrer skal stille til belysningen, hvilke krav og standarder som belysningsrådgiverne skal sikre overholdt i designet, og hvordan driften af anlæggene sker bedst muligt, således at vejbelysningen også fremover kan bidrage til at skabe trafiksikre, trygge og fremkommelige veje med behageligt lys og god visuel fremtræden.

FOCUS-LIGHTING AS TEL +45 4914 8080 FOCUS@FOCUS-LIGHTING.DK FOCUS-LIGHTING.DK CONCEPT & DESIGN: KEEPITMOVING.DK

SKY DESIGN: AART DESIGNERS

34 / LYS 04-2014 / Hospitalsbelysning

Lys som wayfindingsstrategi på Middelfart Sygehus Lyset og lysets farve er for første gang brugt til at udarbejde et samlet koncept for en wayfindingsstrategi på et hospital. IKEA inspirerede overlægen og arkitekten Af Anne Corlin, arkitekt M.A.A., Designskolen Koldings Laboratorium for Bæredygtighed

Det er dyrt for et hospital, at patienter og pårørende ikke kan finde rundt, og det stresser både dem og personalet. På Middelfart Sygehus kunne alene én medarbejder fortælle om op til 20 daglige henvendelser fra folk, der var faret vild. Og overlæge og matrikelansvarlig Bo Krogh bad derfor os på Designskolen Kolding undersøge årsagen til problemet og komme med et designmæssigt svar på det. Vores analyse viste, at langt de fleste besøgende er kognitivt svækket pga. smerter, nervøsitet eller tidsnød og har derfor svært ved at optage og i særdeleshed fastholde de informationer, de får. Derfor er det vigtigt, at de fysiske omgivelser er udformet og indrettet, så de er lette at orientere sig i, og at de kontinuerligt kan minde brugeren om, at han er på rette vej. Vores svar blev derfor: Lys. Det er et af de få elementer, hvis ikke det eneste, vi ved, intuitivt leder mennesker og dyr i en retning. Derfor er det et ideelt designelement at arbejde med, når vi arbejder med den intuitive wayfinding.

Rummet som vejviser Det accepterede Bo Krogh, og da han få dage efter var i IKEA, vendte han tilbage med et forslag om at lade os inspirere af IKEAs brug af lysende pile og lysende skrift. Vi udviklede derfor et designkoncept, som vi har valgt at kalde ”Rummet som vejviser”. Her tilfører vi flere designparametre, der alle, når de indgår rumligt på hospitalet, kommer til udtryk gennem lyset. Der udarbejdes et symbol for hver afdeling, og hver afdeling tildeles en farve. Disse to elementer sammen med afdelingens navn er gennemgående på hele brugerens rejse fra indkaldelsesbrev derhjemme til endt hospitalsbesøg og skal sikre en genkendelighed og kontinuitet.

Hospitalskontekst kræver særlige hensyn At arbejde med design i en hospitalskontekst kræver nogle særlige hensyn. Nedenfor er opstillet otte parametre, som konceptet for det nye wayfindingssystem skal opfylde: • S elvstændigt element, uafhængig af at afdelinger flytter plads indbyrdes. Dynamisk og foranderligt • Fungere inden for eksisterende fysik (Middelfart Sygehus) • Markant visuelt • Understøtte den intuitive wayfinding • Skabe differentierede gangforløb • Kontinuerligt minde bruger om, hvor vedkommende er på sin rejse • Indgå i alle trin på ”Brugerens rejse” • Skabe kontinuitet i et wayfindingssystem

Designelementer Konceptet indeholder tre elementer i brugen af lys, som tilsammen skal skabe en helhed, der gør det nemt for brugeren at orientere sig, minde brugeren om, at vedkommende er på rette

Billede af prototyper i fordelingsrummet med lysende projektioner af afdelingssymboler til Lægevagten og Medicinsk Rygambulatorium.

vej og fungere både som designelement til at skabe forskellighed mellem afdelingerne og som et kunstnerisk og æstetisk element. Lysets farve. Hver afdeling får en farve, som bruges på eksisterende lamper i gangforløb op mod afdelingen og omkring indgangen til afdelingen. Der etableres pile, som lyser i afdelingens farve i retning mod afdelingen. Der skal være tydelig vejvisning til de afdelinger, der ligger længere væk, så brugeren kan se, at vedkommende er på rette vej. Der er udviklet et piktogram for hver afdeling, som projekteres op på væggen i fordelingsrum og ved indgang til afdelingerne. Dette stærke visuelle billede er nemt at få øje på og kommunikeres på flere måder med lys, farve og afdelingsnavn. Lyset skal fange opmærksomheden og bevirke, at besøgende får øje på vejvisningen. Farverne skal virke som et kunstnerisk element, der er stemningsskabende og æstetisk, og som medvirker til, at der bliver af skabt differentierede gangforløb og visuel adskillelse mellem afdelingerne. Til at projektere piktogrammerne blev der brugt en Kreios G1 gobo-projektor fra OSRAM på 24 W LED.

Drift Konceptet for ”Rummet som vejviser” er forankret i Middelfart Sygehus’ helt konkrete fysik og de udfordringer, det giver. Det tager samtidig udgangspunkt i den overordnede præmis, der er på alle danske hospitaler, at afdelinger flytter rundt, og at der er en næsten konstant foranderlighed internt på hospitaler. Derfor er det vigtigt, at et wayfindingssystem designes, så det kan

Hospitalsbelysning / LYS 04-2014 / 35

Rosco Gobo og eksisterende loftarmatur med LEE filter

Ankomst til Medicinsk Rygambulatorium. Stor projektion af afdelings-

Trappeforløbet op mod Medicinsk Rygambulatorium med den lysende pil og det grønne skær i

symbol samt farvet filter etableret på eksisterende loftarmatur med

trappeopgangen, der er skabt ved etablering af Lee farvefiltre i eksisterende loftarmaturer.

henblik på at accentuere den grønne farve både i forløbet hen mod afdeling og omkring indgangen til afdelingen.

passe ind i en kontekst, der hele tiden forandrer sig. Det skal være dynamisk og skal let kunne flytte med afdelingerne. Det bliver muligt med lysdesign som bærende løsning: • D e farvede filtre, der skaber de farvede rum omkring indgangen, er billige i indkøb og udskiftes let. • Projektioner på vægge og loft er udarbejdet med goboer, der er let udskiftelige. Det er let at bytte rundt på goboer og farvede filtre, hvis afdelinger flytter rundt. Det er en stor økonomisk gevinst sammenlignet med at skulle anskaffe nye analoge skilte.

Fakta Dyrt og stressende En amerikansk undersøgelse har vist, at et mellemstort hospital med ca. 300 sengepladser årligt bruger 4500 personaletimer på at guide patienter og pårørende. Overført til danske forhold en udgift på godt 1.3 mio. kr. En anden dokumentation er, at Roskilde Sygehus i forbindelse med en stress- og effektiviseringsanalyse på Klinisk Biokemisk afdeling har påvist, at én af de primære årsager til personalets

Det nye i projektet

negative stress skyldtes, at de hyppigt blev forstyrret af pa-

Det er ikke nyt at bruge lys til at kommunikere med i det offentlige rum. Flere har tidligere brugt det til bl.a. at skabe debat eller i forbindelse med forskellige kulturprojekter. Heller ikke i en hospitalskontekst er det nyt at arbejde bevidst med lyset. Der er tidligere arbejdet både med at designe sengestuer med den korrekte belysning, så patienter på flermandsstuer ikke forstyrrer hinanden, og i forhold til natarbejde er der udarbejdet et projekt omkring belysning, der skal gøre det mindre skadeligt for personalet at arbejde om natten. Men det er nyt at bruge lyset og lysets farve til at udarbejde et samlet koncept for en wayfindingsstrategi på et hospital. Det samlede projekt består af en lang række undersøgelser og analyser, der kan findes i den samlede projektrapport på: www.designskolenkolding.dk/publikationer/wayfindingmiddelfart-sygehus

tienter, som ikke kunne finde vej ud på afdelingerne. Definition af wayfinding Wayfinding refererer til vores evne til at kunne lokalisere os rumligt og til at kunne navigere og orientere os på baggrund af rumlige erfaringer. Det er en perception af omgivelserne baseret på rumlige informationer, som vi opfanger. I dette projekt forstås wayfinding som en arkitektonisk, rumlig og designmæssig bearbejdning af vores omgivelser med henblik på at skabe et barrierefrit miljø, som det er nemt at orientere sig i. Wayfinding kan forklares som en kobling mellem arkitektur, design og kunst og består af flere lag.

36 / LYS 04-2014 / Ungt Lys

Ungt Lys skaber lysgraffiti Lysgraffiti er en metode til at male med lys på et fotografi med lang eksponering AF SARAH FREDELUND OG MAI BOGØ, ARKITEKTSTUDERENDE. Foto: Ungt Lys

Ungt Lys / LYS 04-2014 / 37

På en workshop i september producerede Ungt Lys i mindre projektgrupper tre fotoserier med temaet lysgraffiti: En serie med brug af lyskilden som pensel, hvor der ved brug af en lang lukketid på kameraet males mønstre med lys. En serie med blitzen som lyskilde, hvor en person i bevægelse indfanges af kameraet, når blitzen skydes af. Og en serie hvor lyset smelter sammen og graduerer i farverne ved at placere et diffust materiale foran linsen og efterfølgende indfange lys med forskellig farve og intensitet.

Ingen af billederne er redigeret efterfølgende De tre fotoserier blev udstillet på Lysets Dag, hvor konferencedeltagerne også selv kunne prøve teknikkerne af. Efterfølgende kunne det også afprøves på Kulturnatten, hvor der var stor entusiasme blandt alle aldersgrupper. Stor tak til fotograf Johan Dandanell og til KADK for lån af fotostudie og printcenter.

38 / LYS 04-2014 / Produktnyt

Produktnyt

Enkel basis sensor DALI Basic er en enklere udgave af Servodans sensorer i 650-serien. Seriens nye ”lillebror” er skræddersyet til brug i rum med meget enkel funktionalitet, såsom f.eks. klasseværelser og kontorer. DALI Basic type-nr. 41-657 er velegnet i projekter, hvor funktionskrav og økonomi i en del af projektet taler for anvendelse af en helt enkel basis-sensor uden relæ eller andre avancerede funktioner. DALI Basic har i lighed med sensorerne i 650-serien et diskret design, der næsten intet fylder, hurtig installation uden brug af loftsdåse, helt enkel indstilling via fjernbetjening og ikke mindst stor fleksibilitet og frihed ved oplægning og adressering af de enkelte DALI-armaturer. 41-657 modellen benytter DALI Addressable, hvilket sparer både tid og penge i forbindelse med installation og indstilling. Yderligere information: Servodan, www.servodan.dk

Det ligner glødepærer, men det er LED Det nye ToLEDo Retro sortiment fra Sylvania er en komplet serie af A ++ energibesparende lyskilder udviklet til erstatning for traditionelle glødepærer. De nye produkter omfatter A60, Globe, ST64 og kerteglødelamper, og det komplette sortiment er designet, så det ligner glødelamper, samtidig med at lyskilderne giver en energibesparelse på op til 90 %. Alle de lamper i serien, som introduceres dette efterår, fås i 2700 K. De nye lamper er nøjagtig de samme dimensioner, som traditionelle glødepærer og halogenpærer versioner, og tilbyder den samme funklende lyseffekt. De nye Sylvania Toledo Retro-lyskilder har en høj effektivitet på op til 128 lm/W, en bred udstrålingsvinkel på 300 grader og en levetid på ca. 15.000 timer. De kan direkte erstatte eksisterende 25 W, 40 W og 50 W glødelamper samt halogen- og kompaktlysstofrør. I løbet af de næste par måneder vil Sylvania introducere 470 lm og 640 lm versioner af A60 og G80 lamper, 250 lm og 400 lm kerteformede lyskilder, 400470 lm versioner af ST64 - lamper og 300350 lm reflektorlamper. De nye lyskilder er ikke dæmpare, men Sylvania forventer at kunne sende nogle dæmbare modeller på markedet i løbet af 2015. Yderligere information: Havells-Sylvania A/S, www.havells-sylvania.com

Homogent lys med LED Ledvance er et meget fladt all-round LED-armatur med aluminiumsramme fra Osram. Det er 16 mm tykt uden forkobling og giver 80 lm/W. Det kan enten monteres på loftet eller som nedhængt pendel. Det fås i to farvetemperaturer (3000 K/4000 K) og i en rektangulær og kvadratisk version. Det giver en ensartet lysfordeling. Spredningsvinkel er på 120° og det kan f.eks. anvendes i stedet for T5/T8-armaturer på hhv. 3x14 W og 3x18 W. Det er velegnet på kontoret og i konferencelokalet. Osram lover en levetid på op til 40.000 timer. Yderligere information: Osram A/S, www.osram.dk

Nyt vejbelysningsarmatur til Albertslund MO500 er udviklet i et nært samarbejde mellem Louis Poulsen og designeren Mads Odgård. Projektets historiske baggrund er interessant. Det nye armatur er nemlig bestilt af Albertslund Kommune, der for 50 år siden fik tegnet det nu verdenskendte Albertslund armatur af Jens Møller Jensen. Albertslund Kommune har bedt Louis Poulsen om at udvikle et nyt armatur. MO500 er udviklet med LED som lyskilde og lever op til den nyeste teknologi inden for vejbelysning. Den kegleformede facon er ren og minimalistisk. LED lyskildens fås i farvetemperaturerne 3000K og 4000K. MO500 er konstrueret som et topmonterbart armatur, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til både mast- eller wiremontering. Den nederste del af det kegleformede armatur er i opaliseret akryl og oplyses svagt, så vejretning og afgrænsning mod nattehimlen sker på rolig og komfortabel måde. MO500 armaturet er ved lanceringen allerede monteret i området omkring Albertslund S-togsstation. Der er flere forskellige varianter af armaturet. Ved 4000 K ligger effektiviteten på mellem 70 og 85 lm/W afhængig af modellen (dobbeltsymmetrisk, asymmetrisk m.v.). Systemeffekten er 53 W. MO500 fås både til wirerophængning og på mast. Yderligere information: Louis Poulsen A/S, www.louispoulsen.com

Navnenyt / LYS 04-2014 / 39

Navnenyt

En nobelpris, der kommer os alle ved De blå lysdioders japanske opfindere er helt i Alfred Nobels ånd blevet belønnet for deres revolutionerende arbejde til gavn for menneskeheden. De har i år modtaget Nobel-prisen i fysik Med udgangspunkt i blå lysdioder kan der skabes hvidt lys på en ny måde, og med fremkomsten af fosforkonverterende LED-komponenter findes der nu bedre og mere effektive alternativer til ældre lyskilder. Da det i begyndelsen af 1990'erne lykkedes Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura at producere blåt lys med deres halvledere, udløste de en fundamental transformation af lysteknologien. Trods en betydelig forskningsindsats både i det videnskabelige samfund og i industrien var blå LED’er en udfordring gennem tre årtier. Røde og grønne dioder havde eksisteret i lang tid, men uden blåt lys kan man ikke producere hvidt lys. LED’er kan udsende et bredspektret, hvidt lys, er langtidsholdbare og energieffektive. De bliver konstant forbedret, farvekvaliteterne forbedres, og lysstrømmene og effektiviteten øges. Den seneste laboratorierekord er lidt over 300 lm/W, hvor glødepærer yder 12-16 lm/W og lysstofrør 70-110 lm/W. Da omkring 20 % af verdens elforbrug går til belysningsformål, kan de blå lysdioder bidrage til at spare på jordens ressourcer. Materialeforbruget er også mindsket, eftersom lysdioder holder op til 50.000-100.000 timer, hvor glødepærer bare holder i 1.000 timer og lysstofrør måske omkring 10.000 timer. LED-teknologien har også potentiale til at øge livskvaliteten for de over 1,5 milliarder mennesker i verden, der ikke har adgang til el-nettet: Grundet lavt effektbehov kan LED-lyset drives af solcellenergi. Så der er i sandhed tale om en betydningsfuld opfindelse, som fortjener den hæder, som Nobelprisen er. Foto: Osram

COWI Lighting Lisa Trapp er fra 1. oktober ansat som lysdesigner hos COWI. Hun kommer fra en stilling som lysdesigner hos Fagerhult og vil fremover være en del af COWIs lysdesignerteam i Lyngby. Teamet varetager alle former for opgaver inden for belysning. Lisa Trapp er uddannet cand. design fra Danmarks Designskole, hvor hun har specialiseret sig i lysdesignerfaget. Hos COWI får hun særligt ansvar for generel arbejdsbelysning inden for kontor- og sundhedsbyggeri, og samtidig vil hun varetage specialopgaver for oplevelseslys, som er et af COWI Lysdesigns særlige kompetenceområder.

Louis Poulsen A/S Louis Poulsen A/S har ansat Peter Schultz som Key Account Manager, Projekt. Peter Schultz har arbejdet i belysningsbranchen de sidste 15 år og kommer senest fra en stilling som salgschef hos Thorn Lighting. Hos Louis Poulsen vil han sammen med det øvrige salgsteam varetage rådgivning til projektmarkedets aktører.

Safelight A/S En længe planlagt omorganisering af ledelsesstrukturen i Middelfartvirksomheden SafeLight a/s er nu gennemført. Ejer siden 2006, Claus Beyer Nissum, fratræder som administrerende direktør for at hellige sig pladsen som bestyrelsesformand. Salgschef siden 2007, Jan Hyldgaard, bliver direktør og overtager det daglige ledelsesansvar i virksomheden.

Lars Molen

Søren Mikaelsen

Malmbergs Proffsbutik El-grossisten Malmbergs Elektriske har ansat to nye medarbejdere i forbindelse med åbningen af den nye Malmbergs Proffsbutik i Københavns Sydhavn. Lars Molen er ansat som salgsassistent. Han skal give et godt fagligt modspil til de professionelle installatører og rådgive dem i løsning af deres opgaver. Desuden er han ekspert i byggestrøm, da han kommer fra et job som daglig leder hos Fredericia Skurvogne. Lars Molen er uddannet elektriker og teknisk assistent. Søren Mikaelsen er ansat som salgsassistent. Han skal yde rådgivning og servicere de professionelle kunder inden for installationsområdet. Senest har Søren Mikaelsen været ansvarlig for lager og logistik hos KC Lights, der importerer belysningsprodukter. Han har stor erfaring inden for el-grossist området med 12 års ansættelse hos AO Johansen i bagagen og forinden hos Louis Poulsen.

40 / LYS 04-2014

leverandøroversigt

Armaturer Butiksbelysning Havells-Sylvania A/S www.havells-sylvania.com Philips Danmark A/S, Lighting ww.philips.dk/lighting

Industribelysning

Vej- og parkbelysning

DONG Energy Public Light

VELUX DANMARK A/S

Louis Poulsen Lighting A/S

Rådgivning, etablering og drift

www.velux.dk

www.louispoulsen.com

www.dongenergy.dk

LUMINEX A/S

MOE A/S

Belysningsdesign og -projektering

www.luminex.dk

Lysdesign – Energi – Oplevelse

www.afconsult.com/lighting

Philips Danmark A/S, Lighting ww.philips.dk/lighting SEAS-NVE

www.moe.dk OSRAM A/S www.osram.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

Rådgivning, etablering og drift

Rambøll

ww.philips.dk/lighting

www.seas-nve.dk

Design og projektering af belysning

Thorn Lighting A/S

Kontorbelysning

www.thornlighting.dk

ERCO Lighting www.erco.com

Forkoblingsudstyr

Glamox Luxo Lighting A/S Lighting Solutions

Vanpée & Westerberg

www.glamoxluxo.dk

www.vanpee.dk

Havells-Sylvania A/S

LED

www.havells-sylvania.com Louis Poulsen Lighting A/S

ERCO Lighting

www.louispoulsen.com

www.erco.com

LUCEPLAN A/S

GE Lighting A/S

www.luceplan.dk

www.ge.com

OSRAM A/S

Gobo & Highlight A/S

www.osram.dk

www.gobo.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

Havells-Sylvania A/S

www.philips.dk/lighting

www.havells-sylvania.com

Riegens A/S

KC Light A/S

www.riegens.dk

www.kclight.dk

X Light I/S

Louis Poulsen Lighting A/S

www.x-light.dk

www.louispoulsen.com

Zumtobel Belysning

LUCEPLAN A/S

www.zumtobel.dk

www.xal.com

Skole- og institutionsbelysning

www.luminex.dk OPTOGA AB

www.havells-sylvania.com

www.optodrive.dk

KC Light A/S

Philips Danmark A/S, Lighting

www.kclight.dk

ww.philips.dk/lighting

Louis Poulsen Lighting A/S

Riegens A/S

www.louispoulsen.com

www.riegens.dk Thorn Lighting A/S

LUCEPLAN A/S www.luceplan.dk

Udstillingsbelysning Gobo & Highlight A/S www.gobo.dk

www.thornlighting.dk Zumtobel Belysning www.zumtobel.dk

Styring og regulering Vanpée & Westerberg www.vanpee.dk

Adresser

SEAS-NVE Rådgivning, etablering og drift www.seas-nve.dk ÅF Lighting

COWI A/S

Belysningsdesign og -projektering

Parallelvej 2

www.afconsult.com/lighting

2800 Lyngby Telefon: 45 97 22 11

Lyskilder

E-mail: cowi@cowi.dk Hjemmeside: www.cowi.dk

GE Lighting A/S www.ge.com Havells-Sylvania A/S www.havells-sylvania.com

DONG Energy Public Light Teknikerbyen 25

OPTOGA AB

2830 Virum

www.optodrive.dk

Telefon: 99 55 11 11

Philips Danmark A/S, Lighting ww.philips.dk/lighting

E-mail: salg-ub@dongenergy.dk Hjemmeside: www.dongenergy.dk

Ovenlys VELUX DANMARK A/S www.velux.dk

Rådgivning

LUMINEX A/S

Havells-Sylvania A/S

Storrumsbelysning

www.lightingdesign.ramboll.com

ÅF Lighting

COWI A/S

ERCO Lighting Vesterbrogade 136 C, st. 1620 København V Telefon: 33 21 80 60 E-mail: info.dk@erco,com Hjemmeside: www.erco.com

www.cowi.dk DONG Energy Public Light Rådgivning, etablering og drift www.dongenergy.dk

GE Lighting A/S

Glamox Luxo Lighting A/S

Park Allé 295

Lighting Solutions

2605 Brøndby

www.glamoxluxo.dk

Telefon: 40 50 74 80

MOE A/S Lysdesign – Energi – Oplevelse www.moe.dk

E-mail: christian.skouborg.christensen@ ge.com Hjemmeside: www.ge.com

Rambøll

Lysdesign

Design og projektering af belysning www.lightingdesign.ramboll.com

Glamox Luxo Lighting A/S

COWI A/S

SEAS-NVE

Baldershøj 5

www.cowi.dk

Rådgivning, etablering og drift

2635 Ishøj

www.seas-nve.dk

Telefon: 70 10 03 04 E-mail: info.dk@glamoxluxo.com Hjemmeside: www.glamoxluxo.dk

LYS 04-2014 / 41

Gobo & Highlight A/S

LUMINEX A/S

Rambøll

X Light I/S

Vermundsgade 40C

Hovedkontor og lager:

Hannemanns Allé 53

Elektronvej 2-4

2100 København Ø

Vrøndingvej 7

2300 København S

2670 Greve

E-mail: gobo@gobo.dk

8700 Horsens

Telefon: 51 61 10 00

Telefon: 56 67 11 00

Hjemmeside: www.gobo.dk

Sjællandsafdeling:

E-mail: ramboll@ramboll.dk

E-mail: ts@xlight.dk

Bådehavnsgade 62

Hjemmeside: www.lightingdesign.

Hjemmeside: www.xlight.dk

2450 København SV

ramboll.com

Telefon: 76 26 67 00 Havells-Sylvania A/S

E-mail: info@luminex.dk

Automatikvej 1

Hjemmeside: www.luminex.dk

Zumtobel Belysning Store Kongensgade 118

2860 Søborg

1264 København K

Telefon: 32 71 36 21 E-mail: info.se@havells-sylvania.com

Riegens A/S

Telefon: 35 43 70 00

www.havells-sylvania.com

Egestubben 16-26

E-mail: info.dk@zumtobel.com

MOE A/S

5270 Odense N

Hjemmeside: www.zumtobel.dk

Buddingevej 272

Telefon: 63 18 15 60

2860 Søborg

E-mail: riegens@riegens.dk

Telefon: 44 57 60 00

Hjemmeside: www.riegens.dk

KC Light A/S

E-mail: moe@moe.dk

Metalgangen 9E

Hjemmeside: www.moe.dk

ÅF Lighting Lyskær 3 EF

2690 Karlslunde Telefon: 46 15 30 22

SEAS-NVE

2730 Herlev

Email: jc@kclight.dk

Hovedgaden 36

Telefon: 38 16 50 00

4520 Svinninge

E-mail: mail@afhh.dk

OPTOGA AB

Telefon: 70 29 29 00

Hjemmeside: www.afconsult.com/

Köpingsvägen 4

E-mail: info@seas-nve.dk

lighting

SE-73231 Arboga Sverige

Hjemmeside: www.seas-nve.dk

Lemvigh-Müller A/S Belysning

Telefon: +46 589 490 950

Stationsalléen 40

E-mail: henrik.widen@optoga.se

2730 Herlev

Hjemmeside: www.optodrive.dk

Telefon: 33 14 14 14 Thorn Lighting A/S

E-mail: info@lemu.dk

Stamholmen 155, 5. sal

Hjemmeside: www.lemu.dk OSRAM A/S

2650 Hvidovre

Dybendalsvænget 3

Telefonnr.: 76 96 36 00

2630 Tåstrup

Hjemmeside: www.thornlighting.dk

Telefon: 43 39 90 00 Louis Poulsen Lighting A/S

E-mail: denmark@info.osram.com

Gammel Strand 28

Hjemmeside: www.osram.dk

VANPÉE & WESTERBERG

1202 København K

Vanpée & Westerberg

Telefon: 70 33 14 14

Vallensbækvej 41 2605 Brøndby

E-mail: info@lpmail.com Hjemmeside: www.louispoulsen.com

Philips Danmark A/S, Lighting

Telefon: 44 85 90 00

Frederikskaj 6

Email: info@vanpee.dk

2450 København SV

Hjemmeside: www.vanpee.dk

Telefon: 33 29 33 33 E-mail: lighting.dk@philips.com LUCEPLAN A/S

Optagelse i leverandøroversigt

Hjemmeside: www.philips.dk/lighting

Klubiensvej 22, Pakhus 48 2150 Nordhavn

VELUX Danmark A/S

Telefon: 36 13 21 00

Breeltevej 18

Skal vi oprette en kategori, der passer

E-mail: info@luceplan.dk

2970 Hørsholm

til jeres virksomhed? Forslag til nye

Hjemmeside: www.luceplan.dk

Telefon: 45 16 45 16

kategorier er velkomne.

E-mail: velux-dk@velux.com

Læs mere om optagelse i leverandør-

Hjemmeside: velux.dk

oversigten og DCL-støttemedlemskab

facebook.com/velux

på www.centerforlys.dk eller kontakt DCL på tlf. 47 17 18 00.

42 / LYS 04-2014

NavneNyt Navnenyt Endnu en dansker vinder international arkitekturpris Lea Olsson fra KADK var i oktober blandt vinderne af VELUX’ internationale arkitektpris IVA for arkitektstuderende. Hun modtog prisen i Wien for sit nytænkende projekt om lys og sundhed: ”The Body Architectonic: A Health Cluster in Hackney”, som hun har lavet i London. I år fejrer konkurrencen sit 10 års jubilæum. Temaet for årets konkurrence var ”The Light of Tomorrow”. Og de studerende blev opfordret til at gå på opdagelse og undersøge sol- og dagslysets potentiale rent arkitektonisk. Formålet var, at projekterne skulle skabe en større forståelse for, hvordan det naturlige lys som en evig kilde til energi og liv kan udnyttes optimalt i arkitekturen.

out-sider Christian Ligaard er pr. 1. september ansat som ansvarlig for out-siders salg i Danmark og Sverige. Han er uddannet indenfor handel på CBS i København og har en bred erfaring med salg, service og design. Bla. har han arbejdet som steward og projektleder for indretning hos SAS, og I 2005-2010 har han drevet sin egen indretningsvirksomhed Creathon Design Lab. Med det formål at skabe oplevelsesinventar til offentlige miljøer blev out-sider etableret for 7 år siden. Hvor det europæiske marked dækkes af lokale distributører, er salget i Danmark og Sverige indtil videre varetaget af stifter og CEO, Ib Mogensen. Ansættelsen af Christian Ligaard som ansvarlig for salg giver Ib Mogensen mulighed for i større omfang end nu at hellige sig den fortsatte forretnings- og produktudvikling.

Kalender 2014 - 2015 Kurser og seminarer

Kyndelmisse - Lysfestival

DCL: Energitårnet i Roskilde

24. februar 2015

DCL: Grundkursus med fokus på LED

Sorø

Roskilde

25. februar 2015

www.kyndelmisse.dk

www.centerforlys.dk

Euroluce

Smart City

København www.centerforlys.dk

14. - 19. april 2015

19. marts 2015

DCL: Grundkursus med fokus på LED

Milano, Italien

København

30. september 2015

www.salonemilano.it

www.ledconf.dk

Lightfair 2015

The 28th SESSION of the CIE

5. – 7. maj 2015

28. juni – 4 juli 2015

New York, USA

Manchester, England

www.lightfair.com

session2015.cie.co.at

Odense www.centerforlys.dk

Messer og events

6th VELUX Daylight Symposium

Kolding Lysfestival 11. – 13. december 2014

Møder og konferencer

www.k-l-f.dk

2. – 3. september 2015 London, England

Kolding Lys og sundhed samt

www.thedaylightsite.com

Kolding Lysfestival Formland

DCL-møde arrangeret af Sydjyske kreds

Lysets Dag 2015

29. januar – 1. februar 2015

11. december 2014

30. september 2015

Formland

Kolding

København

Herning

www.centerforlys.dk

www.lysetsdag.dk

Uddeling af Den Danske Lyspris 2014

PLDC 2015

22. januar 2015

28. – 31. oktober 2015

København

Rom, Italien

www.centerforlys.dk

www.pld-c.com

www.formland.dk

lindt pullert

Design: Christian Flindt. FLINDT PULLERT er en ny Led pullert med et behageligt, nedadrettet blĂŚndfrit asymmetrisk lys. Vandalresistent design IK10. 14W Led, lysstyring. Velegnet til parker, stier, moler, parkeringspladser, indgangspartier. Alt i ĂŠt rent snit. VINDER AF ELFORSK PRISEN 2014.

www.louispoulsen.com

Magasinpost MMP ID-nr. 42816