God mødeplanlægning

MED OG UDEN JUNIORERNES HJÆLP

Velplanlagte spejdermøder er en vigtig ingrediens for godt spejderarbejde. Og i junioralderen er det ikke kun lederne, der kan planlægge møder. Det begynder spejderne også at kunne.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

OG GUSTAV UTKE KAUMAN

Den bedste måde at skabe god kvalitet i de ugentlige spejdermøder er at have møderne planlagt og forberedt på forhånd. God planlægning giver samtidig ro om jer som ledere, fordi I ikke skal styrte rundt i sidste øjeblik og skaffe materialer eller pludselig stampe 20 minutters aktivitet op af jorden.

Mange grupper har succes med at lave et halvårsprogram, hvor de forskellige møder og ture er aftalt på overskriftsbasis. Et halvårsprogram har flere forskellige fordele. Det hjælper med at sikre en overordnet plan for spejderarbejdet og giver jer overblik over, om

I kommer rundt om flere sider af juniorernes udvikling. Og så giver et halvårsprogram jer mulighed for at lave aftaler med andre ledere eller en særlig instruktør – fx fra Røde Kors eller Falck, hvis spejderne skal arbejde med førstehjælp.

Ved at have temaet for hvert enkelt møde fastlagt på overskriftbasis – og gerne aftalt, hvilken leder der er ansvarlig – kan I begynde idégenereringen tidligt, og jeres idéer kan ”brygge” over længere tid. Så kan I, når mødet nærmer sig, senere gå i detaljen med specifikke aktiviteter og materialer, men I står aldrig på helt bar bund.

Find inspiration til møderne

Der er rigtig mange steder at hente inspiration til møder og aktiviteter.

Juniorerne selv

Et af de vigtigste steder at hente inspiration er fra spejderne. Brug tid på løbende at lytte til deres idéer og erfaringer, og tag en snak om, hvad de synes er sjovest, bedst, og hvad de har lært mest af. Brug så deres svar til at justere eller nytænke planer for de kommende møder.

Mærker

Du får mange gode aktiviteter og forløb foræret gennem mærkerne på dds.dk. Og for mange juniorer er der meget motivation i at arbejde frem mod at få et mærke. Samtidig er mærkerne tilrettelagt sådan, at man kan nå bredt rundt om emner og den enkelte juniors udvikling.

Brug en mærkeoversigt (fx plakat eller dds.dk) til at tage en snak med spejderne om, hvilke mærker de kunne tænke sig at tage og hvorfor. I kan også tage et kig på fx mærkelex.dk, der samler ’uofficielle’ mærker. Få flere tips til at bruge mærkerne på side 36.

Aktivitetsdatabaser

På dds.dk finder du aktivitetsdatabasen, der samler over 1.000 forskellige spejderaktiviteter. Du kan søge på aktiviteter specielt til junioralderen og inden for specielle emner og aktiviteter. Er du på jagt efter endnu flere aktiviteter, kan du også tjekke skoven-i-skolen.dk eller Friluftsrådets læringskort.

Nabogruppen

Spejderledere har opfundet rigtig mange dybe tallerkener gennem tiden. Hvad med at genbruge nogle af dem? Ofte har nabogruppen guld liggende i form af gode færdige forløb – og de har måske endda et par råd til, hvad der ville gøre forløbet endnu bedre. Du kan også gå på Facebook og spørge efter inspiration i Facebook-grupper for spejderledere.

Åbne øjne og ører

Der kan komme mange gode idéer ud af at have et åbent sind. Om det er på sociale medier, i en samtale med vennerne, en film eller gennem en reklame i bussen – så er der ofte inspiration at hente. En god aktivitet kan fx hentes fra en DIY-video på YouTube, ligesom temaet på næste tur kan være inspireret af det nye computerspil, juniorerne konstant taler om.

Rotationsmøder

En smart måde at lave et godt forløb, hvor der ikke skal planlægges særskilt til hvert enkelt møde, er ved at lave møder med en rotationsordning. Afsæt fx tre møder til at arbejde med bål, sav og økse. En patrulje laver bål og kiks hele mødet. En anden patrulje saver og finder på sketcher, mens den tredje patrulje tager øksebevis. På næste møde roterer patruljerne, så dem, der lavede bål første gang, nu saver på næste møde.

Hvert møde slutter med, at der spises kiks og overleveres. Hvem gjorde hvad i dag? Hvad gjorde vi af kloge valg? Er der noget, de andre patruljer kan gøre anderledes, når de skal prøve, så de ikke begår samme fejl? Lav evt. forskellige bålsnacks, så det ikke bliver kedeligt.

HVAD SIGER SPEJDERNE?

Vi har spurgt spejderne, hvad de synes er godt spejderarbejde. De svarer:

Fællesskabet og det sociale er afgørende Vi vil udfordres fysisk og mentalt, individuelt og fælles Vi vil være udendørs, og gerne fysisk aktive Vi vil lære gennem aktiviteter – ved at gøre ting Vi vil gerne skabe noget – fx lave mad, bygge noget eller stå for et arrangement

TIPS: LAD JUNIORERNE

STÅ FOR PLANLÆGNINGEN

Juniorerne er gamle nok til at planlægge og gennemføre møder og ture – selvsagt med støtte fra lederne. Hvis I ikke langsomt vænner dem til at have og tage ansvar, opstår der for mange af dem problemer, når de rykker op i troppen, hvor forventningerne til at arbejde på egen hånd ofte er langt større.

Når en patrulje skal planlægge et spejdermøde for de andre, kan I hjælpe ved at præsentere dem for forskellige værktøjer til ideudvikling og planlægning.

En god måde at begynde planlægningen på er en brainstorm. Brug fx brainstormteknikken ‘Grøn-gul-rød’, som er beskrevet i denne artikel, eller aktiviteten ‘Idéstafet’ (findes på dds.dk/aktiviteter).

Hjælp dem til at fordele opgaver og lave aftaler

Når patruljen har fundet aktiviteterne, de vil lave på mødet, de planlægger, skal der laves konkrete aftaler. Altså: Hvad skal forberedes, og hvem gør hvad? Når juniorerne arbejder med det, kan I hjælpe dem ved at give et simpelt skema at skrive aftaler ind i. Et eksempel kunne se sådan ud:

Husk at evaluere på jeres planlægning

Hvis både I som ledelse og juniorerne skal lære af jeres erfaringer, er det vigtigt at evaluere både møder og planlægningen bag. Sæt fokus på det, der har fungeret godt og hjælp hinanden til at finde ud af, hvordan I kan få mere af det. Skriv måske to eller tre ting ned, som er vigtigt, I og patruljen husker, næste gang der skal planlægges. I kan finde mange evalueringsmetoder og spørgsmål til refleksion i aktivitetsdatabasen.

SKEMA TIL MØDEPLANLÆGNING

TID

18.30 — 18.45

18.45 — 19.15

19.15 — 20.15

AKTIVITET

Margretheskål

Blinde-forhindringsbane

Bålpopcorn

MATERIALER

En skål Små sedler Blyanter

Sisal To ringe

Optænding, brænde m.m. Popcorn-net Ingredienser til popcorn

ANSVARLIG

Anna

Peter og Saxo

Dan og Mark

HUSK

At fortælle reglerne

Skal sættes op, før mødet starter

Kom i gang med bålet med det samme! Hvis det regner, laver vi det i gryde i hytten, men hygger i shelteret

BRAINSTORM-TEKNIK: DET GRØNNE,

DET GULE OG DET RØDE RUM

Denne brainstorm-teknik kan hjælpe spejderne med at gå fra utopisk idé til konkret aktivitet. Patruljen skal bruge tre stykker papir (et grønt, et gult og et rødt) samt skriveredskaber.

De tre stykker papir repræsenterer tre rum i forskellig farve. Patruljen sidder nu sammen og skal igennem de tre rum ét efter ét.

Det grønne rum

Her er alle idéer tilladt. Alle må komme med idéer til hvilke fantasirammer, aktiviteter, sange, lege mm. spejdermødet skal indeholde. Alt skrives/tegnes ned, og der er intet, der kritiseres eller er urealistisk.

Det gule rum

Nu gennemgås alle idéer på papiret. Idéerne uddybes, og nogle af dem sættes sammen til forslag til spejdermøder. De idéer, der ikke er realistiske eller ikke kan udføres, slettes, og til sidst vælger patruljen tre forslag, som de kan arbejde videre med.

Det røde rum

De tre forslag udvides, og patruljen forsøger at komme med mere konkrete bud på, hvordan disse kan udføres i praksis på et spejdermøde. Inden tiden er gået, skal patruljen have besluttet sig for en af idéerne, som bliver grundlaget for det spejdermøde, de skal planlægge for de andre.

Lederens opgave under aktiviteten er at fortælle, hvornår patruljen skal blive færdig med ét rum og gå videre til det næste. Desuden kan lederen hjælpe, hvis patruljen sidder fast, eller der opstår konflikter. De fleste gange kan mange forskellige idéer kombineres, så alle spejderne føler, at de har haft en aktie i spejdermødet.

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvor langt ud i fremtiden planlægger I spejdernes program? Halvårligt? Kvartalsvist? Fungerer det, som I gør nu, eller skal I lave det om?

Hvor får I hver især inspiration fra, når I planlægger møder og aktiviteter?

Hvornår har I sidst ladet juniorerne selv stå for planlægning og afvikling af et møde? Hvad fungerede? Og hvad fungerede ikke?