Madlavning: Den oversete superaktivitet

MADLAVNING:

DEN OVERSETE SUPER-AKTIVITET

Mad er ikke bare en fyldt mave og energi til næste aktivitet. Mad er også hygge, tilfredshed, overlevelse, viden, timing, stemning og fællesskab. Og ikke mindst er mad let at gøre til godt spejderarbejde. Der er nemlig masser af planlægning, samarbejde, fysisk aktivitet og opgaveløsning i at lave et godt måltid. Ja, og så elsker rigtig mange juniorer at lave mad!

FOTO GUSTAV UTKE KAUMAN

Det skal børn på 11+ gerne kunne i køkkenet

Følge en opskrift og lave en hel ret

Blende noget varmt med en stavblender (gør det mere sikkert ved at sætte gryden ned i vasken)

Lave og ælte en gærdej Samle en mørdej

Tage en varm plade ud af ovnen

Vurdere mørhed på kød

Stege frikadeller Halvere knoldselleri, skrælle det og skære det i skiver

Lave pizzasauce

Filetere en fisk

Dele æg i hvide og blomme

Husk at mange ting er sværere i naturen, over bål eller på trangia!

Mad giver masser af sunde udfordringer

Vil I bruge madlavning som ramme om at udvikle jeres spejdere, er det vigtigt, at spejderne udfordres. Det kan fx være, at spejderne skal lave karrypasta fra bunden, lave deres egen ost eller filetere fisk. Det kan også være at udvide deres horisont ved at have dem med i hele forløbet fra jord til bord.

Tag på tur i skoven, på stranden eller i byen, og lad spejderne finde spiselige urter, bær og andre planter. Tag udbyttet med hjem, og kreer en spændende ret ud fra de sankede sager. Brug apps som ‘ByHøst’ eller ‘Spis Naturen’ til at finde ingredienserne. I kan også tage på besøg på en nærtliggende gård og se, hvordan dyrene lever her, høre om malkning, slagtning osv.

Medbestemmelse, variation og progression

Mad giver god mulighed for medbestemmelse. Lad selv juniorerne bestemme menuen, lave indkøbsliste, købe ind, lave maden og ikke mindst servere den. Invitér gæster og indret spejderhytten som restaurant. Bordet dækkes med årstidens blomster, grene eller urter, som også bruges til pynt på tallerkener og fade.

Undersøgelser viser, at når børn selv deltager i madlavningen, tager de ejerskab over den og vil derfor gerne spise maden, selvom der er løg i, eller de synes, retten har en underlig farve. Når spejderne laver mad til hinanden, får de desuden en forståelse af, hvad det vil sige at bruge lang tid på at forberede et måltid, som andre skal spise, og de lærer at tage hensyn til andres vilkår som fx allergi eller religion. TIP Husk at sørge for, at der fortsat er udfordringer. Vil spejderne fx altid lave pasta og kødsovs, så indfør et benspænd om, at der ikke må bruges fars på næste tur.

Synes jeres juniorer ikke, at madlavning er sjovt, kan det faktisk hjælpe at give dem de svære opgaver. Det er ikke sjovt, hvis man altid sættes til at snitte agurker og dække bord. Lad i stedet juniorerne stege, dampe og flambere. Og ja, så kan det være, at I ledere skal tage opvasken denne gang. Juniorerne skal nok lære at vaske op derhjemme – eller næste gang I laver mad.

BÆREDYGTIG MADLAVNING

Juniorer har en alder, hvor de store spørgsmål i verden optager dem. Det gælder også de globale klima- og miljøproblemer. Aktuelt er der meget fokus på mad og madlavning i forhold til at leve en bæredygtig hverdag – og her kan vi hjælpe dem på vej.

Tænk klimaet ind i madlavningen

Det er ikke kun de voksne, der spekulerer over klimaet. Også mange børn og unge går modløse og frustrerede rundt. Det bedste at stille op mod frustrationen er at handle og gøre konkrete ting, som vi ved virker. Fx at droppe aluminiumsfolie og -bakker og i stedet komme kartoflerne og æblerne direkte i gløderne eller på en rist. Eller at spise mere grønt og mindre kød. Eller at købe en høne hos den lokale landmand og slagte den selv, så man undgår ressourcer til forarbejdelse og transport. Og så har det naturligvis kæmpe betydning, at I planlægger indkøb, opskrifter m.m., så mindst mulig mad går til spilde.

Mindre kød – færre bekymringer

Fordelene ved at lave mere mad uden kød er ikke kun, at det er bedre for klimaet. Det udvider også juniorernes kulinariske horisont med nye opskrifter. Og ikke mindst er det praktisk: Væk er bekymringerne om bakterier i det rå kød, om råvarerne har den rette temperatur under opbevaring, eller om det bliver gennemstegt under tilberedning. I kan altså lettere lade juniorerne tilberede hele måltidet – og så er det jo lettere at dyrke og høste egne grøntsager og krydderurter ved spejderhytten end at opfostre dyr!

Husk også, at kød ikke bare er kød. ’Lyst’ kød som kylling er fx en betragtelig mindre kilde til drivhusgasser end ’rødt’ kød som oksekød. JUNIORMÆRKER OM MADLAVNING Der er tre officielle madlavningsmærker til juniorerne, nemlig Trangia Champ, Smagsdommer og Fjord til bord. Men afhængigt af spejdernes niveau, kan det også være en idé at kigge på mærkerne for mini eller trop. Madlavningsmærkerne lægger vægt på, at spejderne skal få erfaring med forskellige emner og teknikker, mere end at de skal ende med et færdigt og perfekt resultat. Det betyder altså, at dine juniorspejdere fx skal have prøvet at filere fisk, men ikke behøver at kunne det til perfektion.

Vil I have mere inspiration, findes der på mærkelex. dk flere mærker, der har med madlavning at gøre.

“Når børnene får lov til at eksperimentere med råvarer, lærer de ikke kun at håndtere køkkengrej og fødevarer. De bliver også bevidste om kvalitet og kommer til at sætte pris på mad, som er lavet af gode ingredienser, og de bliver mere kritiske over for fastfood og fødevarer af en dårlig kvalitet. Simpelthen fordi de ved, hvordan rigtig mad smager, dufter og ser ud”

— Søren Ejlersen, stifter af ‘Årstiderne’ og en af kræfterne bag bogen: MIT Kokkeri

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvor meget fylder madlavning hos jer? Bør det fylde mere – eller mindre?

Hvordan bliver madlavning som spejder til andet end madkundskabsfag i skolen? Tag fx et kig på Spejdermetoden: Hvordan kan I bruge de syv elementer i næste madlavningsforløb?

Hvad betyder jeres engagement for spejdernes lyst til at lave mad og fx prøve nye retter og ingredienser? Tænker I bæredygtighed ind, når I laver mad på møder og ture? Kan I gøre mere i forhold til fx madspild? Eller spise mere frugt og grønt?