Spejder Snus #35 2020

Page 13

SPEJDERSNUS

KAN MAN VÆRE BÅDE MENNESKE OG MASKINE? BYLINE EMMA CAROLINE BLOMBERG FOTO GETTY

I

science fiction kalder man væsener, der er en blanding af menneske og maskine, for cyborgs. Men i virkelighedens verden kan vi også tale om cyborgs. Fx folk, som ikke har arme eller ben, og derfor får en kunstig arm eller et kunstigt ben. Kunstige kropsdele kalder man for proteser. Det er forskelligt, hvad proteser kan. Tilbage i Det Gamle Egypten og Romerriget lavede man også proteser, men de var lavet af træ – ligesom sørøvernes træben. I dag, hvis man mister sin hånd i en ulykke, kan man få en “bebionic” hånd. Det er en robot-hånd, som kan

styres gennem musklerne i armen, og næsten fungerer lige så godt, som en rigtig hånd. Men ikke alle vælger at få en protese, der minder om den kropsdel, du mangler. Der er endda en mand, som mistede sin finger, og i stedet for at få en finger, har han nu et USB-stik dér, hvor hans finger plejede at være. NEIL HARBISSON er det, som man kalder for en cyborg-kunstner. Han har ændret på sin krop uden at have været udenfor en ulykke. Han er født farveblind; så farveblind, at han ikke kan se nogle farver overhovedet og derfor ser verden i sort/hvid. For at kunne “se” farver alligevel har han monteret en elektronisk antenne til sit kranium, som stikker op fra hovedet. Antennen

kan mærke lys og siger en lyd, når det sker. Forskellige farver betyder forskelligt lys og derfor forskellige lyde. Så Neil Harbisson kan simpelthen høre farver – orange er en lyd, og blå er en anden. Så når han hører en ny lyd, kan han spørge folk, hvilken farve hans antenne kan mærke. Mennesker uden handicap kan også vælge at montere forskellige ting på og i kroppen. I dag har nogle folk mikrochips i hånden, som de kan bruge til at låse døre op eller betale med. I fremtiden vil alle måske have en mikrochip i hånden – og måske kan alle med handicap leve lidt nemmere på grund af proteser og andre elektroniske hjælpemidler.

13

I dag bruger mange, faktisk næsten hele verden, teknologi hver dag. De fleste render rundt med en mobil i hånden eller lommen, men nogle mennesker lever med teknologien inde i kroppen!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.