På rejse igennem Pumpestation Kløvermarksvej

TEMA PUMPER

På rejse igennem Pumpestation Kløvermarksvej

Temaet for dette nummer af Spildevand er pumper. For at få en forståelse for, hvordan de virker, og hvilke miljøer de indgår i, har redaktionen inviteret sig selv på besøg på Kløvermarksvej i København. Sammen med chefkonsulent Niels Eriksen og sektionsleder for Pumpestation Kløvermarksvej, Johnny Pedersen, ”rejser” vi fra Indre By med spildevandet, igennem pumperne, ud i trykmanifolden og op i tryktårnene. Kom med og bliv klogere på pumper og Danmarks største pumpestation.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: NIELS ERIKSEN / GRAFIK: HOFOR

LEDNINGSNETTET

Fra Indre By til Pumpestation Kløvermarksvej vokser kloakrørene i diameter fra Ø150 til Ø2000. De bliver for alvor store ved hovedårene, der dykker under havnen mellem Indre By, Christianshavn og Amager. Opstrøms fra pumpestationen samles fem hovedkloakker fra København, hvoraf det største rør er Ø1893. Umiddelbart før Kløvermarksvej ligger der to Ø2000rør parallelt. Egentlig kan spildevandet godt transporteres i det ene rør, men pumpestationen er bygget, så der er to fuldt udbyggede systemer. Dermed kan det ene tage over i tilfælde af strømsvigt eller vedligehold.

Når spildevandet rammer Kløvermarksvej, ledes det igennem de to Ø2000rør. Begge rør ender som en form for tragt, som åbner op til en munding på 4x4m ind mod pumpesumpen. Designet tager hastighed og turbulens ud af spildevandet. Selve sumpen ligger 10m under terræn og er en stor tank med frit vandspejl. Pumpesumpen er rund og ligger midt i en bygning på 36m i diameter, der rummer pumpestationen. Designet er specielt, men det skal også kunne håndtere 35 mia. liter spildevand om året.

Pumpe set oppefra. Indløb fra pumpesump er via det koniske rør. Tryktårne med pumpestation i baggrunden.

NIVEAUMÅLERE

På indersiden af pumpesumpen sidder en række niveaumålere. De regulerer, hvor mange pumper, der skal i brug for at holde vandspejlet nede på et ønskede niveau. På en almindelig tørvejrsdag kommer der om natten under 400L spildevand ind i sekundet, men om morgenen, når de fleste skal på toilettet og i bad, rammer indløbet til Kløvermarksvej 1.500L i sekundet. Regner det, stiger tilstrømningen markant. Niveaumålerne er centrale i styringen af pumpestationen som helhed, for det er data fra dem, der taler med SROsystemet på Kløvermarksvej.

TEMA PUMPER

TEMA PUMPER

Rundt om den runde pumpesump i midten af Kløvermarksvej er der placeret i alt otte pumper. Normalt kører en eller to pumper ad gangen. Det er meget sjældent, at alle er i brug samtidigt, men det hænder. Måske fem til otte gange om året, anslår Johnny Pedersen. Og det er, når det virkelig regner. Alle pumperne er centrifugalpumper, der hver især kan klare op til 2.000L vand i sekundet, og de har en virkningsgrad på ca. 80%. Pumperne løfter vandet fra et niveau ca. 6m under terræn til et niveau på renseanlægget omkring 5m over terræn. Hertil skal lægges trykfriktion i rør og ventiler. Ved fuld kapacitet svarer dette tilsammen til et løft på 27m. Pumperne flytter vandet ved at tilføre det energi. Vandet kommer ind i selve pumpen ved centeret af den hydrauliske del. Her vil pumpehjulet slynge det rundt og udad i en cirkulerende bevægelse, indtil det forlader pumpen og over i trykrøret ved periferien af pumpehuset. Pumperne er store og robuste, og endnu har driftsfolkene tilknyttet Kløvermarksvej ikke oplevet tilstoppede pumper. De kan klare at hente det meste op fra pumpesumpen til trykmanifolden. Kløvermarksvejs pumper skal kunne flytte fra 2.000m3 til 32.500m3 spildevand i timen. Flytningen kræver energi, og den kommer fra de motorer, der drejer pumperne rundt. Der er en motor på 395 kW på hver pumpe – i alt 3,2 MW, og motorerne kræver deres eget transformeranlæg. Kløvermarksvej har i alt fem transformere, hvoraf fire er til pumperne.

Pumpe set fra akselende. Lejebuk samt den roterende del af pumpen uden pumpehus.

En trykmanifold er en konstruktion, der samler trykrørene fra flere pumper. Manifolderne er lavet af rustfrit stål og folder sig omkring pumpesumpen. Materialet er valgt på grund af korrosions og formningsegenskaber. Udenfor pumpestationen fortsætter manifolderne i trykledninger af glasfiber og senere beton. I alt slanger de to ledninger sig 3,1 km fra Kløvermarksvej til Renseanlægget Lynetten. Når der falder meget regn, tages begge trykledninger i brug, men ved tørvejr skiftes der mellem rørene flere gange i løbet af døgnet. Hvis spildevandet kommer til at stå for længe, kan der udvikles svovlbrinte, men det kan undgås ved at veksle mellem ledningerne.

Pumpe med manifold i baggrunden.

TRYKTÅRN

Sidste stop på turen igennem pumpestationen tager os med op i to 24meter høje tryktårne. Tårnene er forbundet med trykmanifolden via et rør, der ved ledningen måler Ø1000, men breder sig ud til tårnets fulde indvendige diameter på 4m. Tårnenes funktion er at forhindre vakuum og kollaps af ledninger ved pludseligt stop – for eksempel på grund af strømsvigt. Har det regnet, bevæger vandet i trykmanifolderne sig 2,75m per sekund, og stopper det pludselig, giver det trykstød. Uden tryktårnene kommer det med en så voldsom kraft, at det kan ødelægge både rør og kontraventiler. Hvert tårn kan i alt rumme 330m3 spildevand.

Pumpestation med transformeranlæg i forgrund og tryktårne i baggrunden.

Vidste du…

35 driftsmedarbejdere er tilknyttet HOFORs spildevandscenter Kløvermarksvej på Amager, 45 andre arbejder ud fra Smedeholmen i Herlev. Fra Kløvermarksvej servicerer medarbejderne 280 små og store spildevandspumpestationer, bassinanlæg, kloakker etc. i København og Dragør Kommuner.