Spildevand og pumper i resten af rigsfællesskabet

TEMA PUMPER

Spildevand og pumper i resten af rigsfællesskabet

Hvad ved du om spildevandshåndtering nord for Skagen? Hvad gør de på Grønland? På Færøerne? Tag med på rundtur i den nordlige del af rigsfællesskabet og hør om udfordringer i Nuuk og Torshavn.

Grønland Færøerne

Danmark

TEKST: ANNA KLITGAARD BILLEDER: FRANK RASMUSSEN (GRØNLAND) OG KÁRI EGHOLM (FÆRØERNE)

Grønland 72° N

Befolkning: ca. 58.000 Areal: 2.166.086 km2 Hovedstad: Nuuk GDP per capita : 345.000 kr. Kystlinje: 44.087 km

GRØNLAND: Spildevand på dybt vand

16 udløb sørger for at lede al spildevand fra Nuuk væk. Det ledes ca. 20 meter ud fra kysten, ud i fjorden på nordvestsiden af byen, ud på 10 meters dybde. Derefter sørger strømmen for resten. Først for nyligt har byen med 1819.000 indbyggere eksperimenteret med mekanisk rensning, og det er noget, kommunen ønsker at fortsætte med, fortæller miljøchef for Kommuneqarfik Sermersooq, Frank Rasmussen. I Nuuk har vi dykkede udløb. Andre steder er der det, vi kalder plomber.

Spildevandet plomber ud i havet. I denne tid eksperimenterer vi med at lave mekanisk rensning på hvert udløb i Nuuk. Det er en rist, der stopper vatpinde, bind og den slags.

I Nuuk bor 40% af alle indbyggere på

Grønland, så vi afprøver det her. De andre kommuner ser til os vi er en slags foregangskommune. I Nuuk er 95% af alle huse tilsluttet det offentlige kloaknet, de resterende har en tank til opsamling af spildevand. Tankene bliver tømt af slamsugere og derefter sendes indholdet igennem ledninger ud i havet. Alle nye grunde bliver som udgangspunkt kloakeret, og det kan være en dyr fornøjelse, når der skal lægges ledninger ned i fjeldet, fortæller Frank Rasmussen. På Grønland køber man sig rettighed til at anvende en grund, men man ejer ikke grunden. Det, det koster at bygge på grunden, er det, det koster at byggemodne med kloak, el, vand etc. Man lejer grunden, så længe huset tjener formål som hus.

Gravitationen hjælper

Meget af Nuuk ligger højt, så spildevandet er godt hjulpet af gravitation, når det skal igennem ledningsnettet og ud i havet. Men der er pumpestationer – i alt 15 styk. De pumper spildevandet igennem ledninger på Ø200400mm. Kun det sidste stykke ved havnen kommer plastikledningernes diameter op på Ø500600mm.

Kloakpumpehus B-3473, Piloq, Qinngorput.

Industrien renser selv

Frank Rasmussen erkender, at spildevandshåndteringen som den fungerer nu – kun virker så længe, der ikke er større industrier, og privatpersoner ikke hælder miljøskadelige stoffer i afløbet. Lige nu er de største industrier på Grønland og i Nuuk fiskeindustrien, og affaldet derfra skader ikke. Andre virksomheder som vaskerier og autoværksteder har egne interne renseanlæg og olieudskillere, men spildevandets påvirkning af havmiljøet er noget, som han og kommunen får mere og mere fokus på. Selvstyret har en sektorplan, der kigger på at håndtere spildevand bedre end i dag. Selvstyret har også været med til at finansiere nogle af de mekaniske anlæg i Nuuk. De er ved at blive mere opmærksomme på, hvad de kan og skal forlange.

Men spildevandshåndtering er jo et kommunalt anliggende. Så én ting er, hvad ambitionen er, noget andet er, hvad økonomien er til.

En af de største udfordringer på spildevandsområdet i Torshavn er ledningsnettets alder. De første rør blev lagt i 1930’erne og var af ler, i 60’erne gik man over til betonledninger, og sidst i 70'erne lagde man rør af PVC. Derfor er en stor del af ledningssystemet i den indre by af ler og beton – og gammelt.

En anden udfordring er, at Torshavn vokser, og oplandet bliver større. Det belaster ledningsnettet i den indre by, da det meste af spilde og overfladevand ledes dertil.

Sidst men ikke mindst er der brug for at adskille regn og spildevand. Som mange andre steder på kloden regner det også mere og heftigere på Færøerne. Med solid klippegrund under fødderne er renovering og udskiftning af kloaksystemet dyrt, og det tager tid, fortæller Kári Egholm, der er ansat ved teknisk afdeling i Torshavn Kommune. Vi begyndte først at separatkloakere i 1980’erne, og det meste af den indre by mangler at blive separatkloakeret.

Lige nu er der flere steder, hvor regnog spildevand løber til septiktanke, slammet bundfælder sig, og vandet ledes ud i havet. Derfra tager strømmen det med videre.

I Torshavn, der er hjem for ca. 21000 mennesker. , har omkring 5.000 huse sin egen 2m3 septiktank. Derudover er der ca. 400 fælles septiktanke á 2050m3 og ca. 25 á 100m3. Det er planen, at tankene tømmes med slamsuger ca. en gang om året, men dette halter lidt, fortæller Kári Egholm, da septiktankene bliver flere og flere, mens antallet af tømningsbiler forbliver det samme. Ved tømning tilsættes polymer i bilerne for at udskille væsken fra tørstoffet. Tørstoffet bliver derefter blandet med kalk, inden det deponeres i et lukket område udenfor byen. Den overskydende væske fra depotet ledes via kloaknettet ud i havet. I Torshavn er der omkring 20 havledninger, hvor de fleste er 20 til 30m, et par stykker omkring 100m og en enkelt 700m lang. Der arbejdes på at reducere antallet af havledningerne. Det sker blandt andet ved at separere regn og spildevand og ved at bygge pumpestationer, der skal flytte spildevandet over i en nærliggende havledning. Afløbsvand fra septiktankene ledes i ledninger ud til havet. Generelt er gravitationen god i Torshavn, men vi har 3040 pumpestationer til at hjælpe med at føre spildevandet over i havledningen. Pumperne findes hovedsageligt i indre by – tæt på havnen og kysten. Drift og vedligeholdelse af pumperne er udliciteret til et installatørfirma, så de tager sig af udkald ved strømsvigt eller driftsstop. Som sådan er det derfor ikke kommunen, der driver pumpestationerne, forklarer Kári Egholm.

Færøerne 62° N

Befolkning: ca. 52.000 Areal: 1.393 km2 Hovedstad: Torshavn GDP per capita: 402.000 kr. Kystlinje: 1.117 km

Ingen renseanlæg på vej

Lige nu er der ingen planer om at investere i et renseanlæg i Torshavn, da det nuværende system synes at fungere fint. Der er pt ingen problemer med vandets kvalitet ud for Torshavn, men bystyret er mere opmærksom på det, fordi det er blevet populært at bade flere steder langs kysten og ved stranden. Der tages med jævne mellemrum vandprøver langs kysten, og indtil videre ser tallene fine ud. Der er dog snak om at lave en kloaktunnel under byen og samle spildevandet ét sted.

Det er på grund af miljøhensyn, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt. Vi har jo en kæmpe recipient at lede ud i, og sådan set er der ingen forurenende industrier i Torshavn. Det største problem er overløb fra de store septiktanke i de fælleskloakerede dele af Torshavn, for ved kraftige regnskyl kan ledningerne, der leder vandet væk fra dem, ikke følge med. Derfor ser kommunen på at seperatkloakere deromkring først.

Separatkloakering mange år frem

Fremfor at investere mange millioner i en kloaktunnel og senere et fælles renseanlæg for hele byen, investerer man mange millioner på at opdatere ledningsnettet, der alene i Torshavn er over 400km langt. Fællesledningerne i indre by er helt op til Ø600mm, men udenfor den indre by, hvor områderne er separeret, er dimensionerne typisk Ø200400mm for kloak og regnvandsledningerne. Lige nu er der næsten kun fællesledninger i den indre by, og der arbejdes på at separatkloakere, men dette tager tid og er dyrt. Hvor vi kan, graver og sprænger vi kun ud til én ny ledning. Vi kører TV på de ældre ledninger for at undersøge deres stand, og hvor der vurderes, at udskiftning er nødvendig, overvejes der i stedet at strømpefore ledningerne. I foråret 2021 blev ca. 1500m af de ældre ledninger strømpeforet med succes, forklarer Kári

Egholm og fortsætter. Det er nødvendigt at udføre separatkloakering, hvor vi kan. Så kører pumperne nemlig mindre, og antallet af overløb reduceres. Begge dele er vigtigt for miljøet og vores sundhed.

TEMA PUMPER