32 spildevand #3/21
PUMPER
TEMA
Spildevand og pumper i resten af rigsfællesskabet
Grønland
Færøerne Danmark
Hvad ved du om spildevandshåndtering nord for Skagen? Hvad gør de på Grønland? På Færøerne? Tag med på rundtur i den nordlige del af rigsfællesskabet og hør om udfordringer i Nuuk og Torshavn. TEKST: ANNA KLITGAARD BILLEDER: FRANK RASMUSSEN (GRØNLAND) OG KÁRI EGHOLM (FÆRØERNE)
Grønland 72° N Befolkning: ca. 58.000 Areal: 2.166.086 km2 Hovedstad: Nuuk GDP per capita : 345.000 kr. Kystlinje: 44.087 km
GRØNLAND: Spildevand på dybt vand 16 udløb sørger for at lede al spildevand fra Nuuk væk. Det ledes ca. 20 meter ud fra kysten, ud i fjorden på nordvestsiden af byen, ud på 10 meters dybde. Derefter sørger strømmen for resten. Først for nyligt har byen med 18-19.000 indbygge re eksperimenteret med mekanisk rens ning, og det er noget, kommunen ønsker at fortsætte med, fortæller miljøchef for Kommuneqarfik Sermersooq, Frank Rasmussen. - I Nuuk har vi dykkede udløb. Andre steder er der det, vi kalder plomber. Spildevandet plomber ud i havet. I denne tid eksperimenterer vi med at lave mekanisk rensning på hvert udløb i Nuuk. Det er en rist, der stopper vatpinde, bind og den slags. I Nuuk bor 40% af alle indbyggere på Grønland, så vi afprøver det her. De andre kommuner ser til os - vi er en slags foregangskommune. I Nuuk er 95% af alle huse tilsluttet det offentlige kloaknet, de resterende har en tank til opsamling af spildevand. Tankene bliver tømt af slamsugere og derefter sendes indholdet igennem led ninger ud i havet. Alle nye grunde bliver som udgangspunkt kloakeret, og det
kan være en dyr fornøjelse, når der skal lægges ledninger ned i fjeldet, fortæller Frank Rasmussen. - På Grønland køber man sig rettighed til at anvende en grund, men man ejer ikke grunden. Det, det koster at bygge på grunden, er det, det koster at byggemodne med kloak, el, vand etc. Man lejer grunden, så længe huset tjener formål som hus.
Gravitationen hjælper Meget af Nuuk ligger højt, så spildevan det er godt hjulpet af gravitation, når det skal igennem ledningsnettet og ud i havet. Men der er pumpestationer – i alt 15 styk. De pumper spildevandet igennem ledninger på Ø200-400mm. Kloakpumpehus B-3473, Piloq, Qinngorput.
Kun det sidste stykke ved havnen kom mer plastikledningernes diameter op på Ø500-600mm.
Industrien renser selv Frank Rasmussen erkender, at spilde vandshåndteringen - som den fungerer nu – kun virker så længe, der ikke er større industrier, og privatpersoner ikke hælder miljøskadelige stoffer i afløbet. Lige nu er de største industrier på Grønland og i Nuuk fiskeindustrien, og affaldet derfra skader ikke. Andre virk somheder som vaskerier og autoværk steder har egne interne renseanlæg og olieudskillere, men spildevandets påvirk ning af havmiljøet er noget, som han og kommunen får mere og mere fokus på. - Selvstyret har en sektorplan, der kigger på at håndtere spildevand bedre end i dag. Selvstyret har også været med til at finansiere nogle af de mekaniske anlæg i Nuuk. De er ved at blive mere opmærksomme på, hvad de kan og skal forlange. Men spildevandshåndtering er jo et kommunalt anliggende. Så én ting er, hvad ambitionen er, noget andet er, hvad økonomien er til.
