Ras og denitrifikation sikrer bæredygtige fiske(land)brug

At opbygge et fiskeopdræt på land kræver en investering tre gange så stor som på havet. I Hirtshals og Skagen går en del af de ekstra penge til to renseprocesser, der gør det muligt at recirkulere 99% af vandet og reducere indholdet af kvælstof i restspildevandet med op til 93%.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Byggepladsen dukker op i udkanten af Hirtshals’ industrikvarter. Her ligger Danish Salmon A/S’ store fiskeproduktionsenhed, der allerede producerer 1.100 tons laks om året. Fra sommeren 2022 skal produktionen øges til 2.750 tons, og det har krævet en udbygning af både fiskebassiner og renseanlæg. Danish Salmon har valgt at trække fiskeproduktionen på land, fordi havbrug og særligt lakselus er udfordrende for de vilde fiskebestande. På land er det også muligt at rense spildevandet fra produktionen, og det er noget, der virkelig gavner havmiljøet.

Massive investeringer – og besparelser

Spildevand er taget på besøg i Hirtshals for at høre mere om de renseløsninger Danish Salmon og designansvarlig, Arne Bækgaard, implementerer her og i efteråret 2022 i Skagen. Længere mod nord skal et andet dansk konsortium nemlig også etablere en produktion på 3.500 tons laks om året – og de første små laks er allerede flyttet ind. De når en vægt på fire kilo i sommeren 2023, og så er enheden i Skagen for alvor klar til at gå i gang. Lige nu gælder det dog for Arne Bækgaard om at gøre produktionsanlægget i Hirtshals klar til at kunne recirkulere så meget vand som muligt og håndtere spildevandet fra den ekstra produktion. Vi kan recirkulere 99% af vandet her, hvilket betyder, at vi blot skal tilsætte 1.500m3 rent vand i døgnet til alle 9.000m3 bassinvolumen fordelt på 48 bassiner. Med udvidelsen får vi yderligere 11.000m3 fordelt på 18 nye bassiner.

Danish Salmon har regnet sig frem til, at det koster tre gange så meget at opbygge en produktion af laks på land som til vands. Alligevel satser virksomheden massivt på fiske(land)brug i de kommende år. For der ligger store besparelser at hente på foder, mindre dødelighed og ingen behandling for lakselus, og det er godt for havmiljøet, forklarer Arne Bækgaard. På land spiser fiskene stort set al foderet. De har heller ikke kontakt med vilde fiskebestande, så der overføres ikke sygdomme. På land kan vi også fuldt ud kontrollere spildevandet, og det betyder meget, når fiskeproduktionerne når en vis størrelse.

Til vands vil fækalier og kvælstof slippe ud af havbrugene, og det efterlader næringsstoffer i havmiljøet. Producerer man 1000 tons fisk til vands, vil det belaste med 45 tons kvælstof og seks til syv tons fosfor. På land kan vandet renses så godt, at kun en fraktion af næringsstofferne ledes ud med spildevandet.

I Hirtshals har Danish Salmon tre parallelle RAS-systemer med en kapacitet på 20.000m3 i timen.

Kompliceret renseproces

For at opnå det bedste resultat, foretages der i Hirtshals to renseprocesser. Den første er intern og en ren nitrifikationsproces, hvor ammonium omdannes til nitrit og derefter nitrat. Ammonium produceres fra fiskenes fækalier, og det og nitrit er giftige stoffer for fisk. Derfor starter renseprocessen med, at vandet fra fisketankene trækkes ind i et RASanlæg (Recirculated Aquaculture System) og nitrificeres. I processen fjernes partikler ned til 50 µ mekanisk i store tromlefiltre, inden fiskevandet sendes igennem et MBBRanlæg med biofilm med nitrikfikationsbakterier og et fixed bedanlæg. Herefter ledes 10% af vandet igennem en proteinskimmer, hvor ozon tilsættes for at koagulere partikler. Resten ledes over til et risletårn med en kaskade, hvor CO2 fra fiskenes gæller afgasses. Endelig iltes vandet, inden det igen sendes tilbage i fisketankene. I alt kan anlægget cirkulere 7.000m3 vand i timen, fortæller Arne Bækgaard, men når alle tre anlæg er oppe og køre til vinter, kan anlægget klare 20.000m3 i timen. Nitrifikation af vandet er det, der gør, at fiskeproduktionen kan nøjes med at udskifte 1% af vandet.

Efter renseprocessen ender Danish Salmon med vand med nitrat, der i mindre mængder er ugiftig for fisk. Yderligere tilsætning af frisk vand fortynder nitratmængden til 80100 mg.

Den anden proces er en denitrifikationsproces i et eksternt aktivt slamanlæg, hvor nitrat omdannes til frit kvælstof (N2), som i almindelige kommunale ren

Arne Bækgaard er konsulent for proces og fast tilknyttet Danish Salmon. Han står for design af renseanlæg til fiskeindustrien. Arne Bækgaard har været i branchen i 35 år, men er oprindeligt uddannet landmand. Han har selv produceret ål og pighvar, drevet eget RAS-anlæg og bygget flere anlæg over hele verden.

seanlæg. Ser man på det vand, der ledes fra anlægget ud i Skagerak, indeholder det stadig lidt kvælstof. Dog er det på grund af denitrifikationsprocessen nedsat med 9293% i forhold til vand fra havbrug. Dermed udleder Danish Salmon i Hirtshals fem tons kvælstof per 1.000 tons produktion, hvilket er væsentligt mindre end 45 tons som normalt, fortæller Arne Bækgaard. Vi tilsætter alt det organiske materiale, vi har fra fiskeproduktionen samt en smule kulstof til denitrifikationsprocessen. Det gør vi, for at denitrifikationsbakterierne kan reducere kvælstof og derved danne N2. Slamproduktionen fra denitrifikationsprocessen behandler vi med polymer og jernklorid, så vi opkoncentrerer fosfor, COD og organisk kvælstof. Vi ender med slam med 10% tørstof, og det kører vi til biogas på Skagen Renseanlæg.

En balance mellem bæredygtighed og biosikkerhed

Arne Bækgaard mener godt, at Danish Salmon i Hirtshals kunne recirkulere endnu mere af vandet. Men på grund af biosikkerhed (smitterisiko) er det pt ikke muligt. Lige nu bruger vi 300 liter vand per kg. produktion, men uden RASanlægget ville vi skulle bruge 30.000 liter vand per kg. produktion. Vi kunne godt bruge så lidt som 50 liter vand per kg. produktion, men på grund af biosikkerhed vil vi ikke så langt ned. Vi skal nemlig holde balancen mellem nitratreduktion og sulfatreduktion. Hvis vi tilsætter for meget kulstof, risikerer vi svovlbrintedannelse på grund af sulfatreduktion, da vi arbejder med havvand. Vi har modtaget MUDPmidler til at finde en løsning på netop den udfordring.

De ekstra laks, der fra sommeren 2022 produceres i Hirtshals og senere i Skagen, skal sælges på til forbrugere herhjemme, i Tyskland og i Sydeuropa. Og mange forbrugere efterspørger bæredygtige fisk og er villige til at betale ekstra for dem, siger Arne Bækgaard. Vi bruger grøn strøm, tager vare på miljøet og prøver i det hele taget at implementere bæredygtige løsninger, hvor vi kan. Med tiden bliver fiske(land)brug vejen frem, for havet er under pres, og der er stor bevågenhed omkring forurenende havbrug.

På land kan vi opdrætte mange fisk, for eksempel barramundi, pangasius, tilapia, ål, ørreder og tun, så vi kan nå langt.

I Skagen og Hirtshals er man da også først ved at komme rigtigt i gang. Det vidner byggeaktiviteterne begge steder om. I løbet af de næste 1015 år regner Arne Bækgaard med, at yderligere produktionsenheder vil se dagens lys.

Denitrifikation

Denitrifikation er en anaerob bakteriel respirationsproces, hvor nitrat (NO3 ) omdannes til frit kvælstof (N2).

Danish Salmon A/S har sammen med konsulenterne Gert Petersen og Kenneth Janning samt firmaerne Aquahouse A/S og CMaqua ApS fået MUDP-tilskud til at udvikle, designe og teste aktiv slam-processen som renseproces til nitratfjernelse ved Danish Salmon's produktionsanlæg i Hirtshals. Her opdrætter virksomheden laks til fuld størrelse.