RAS O G D ENITRIFIK ATION S IK RER BÆ R E DYGT I G E FIS K E(L AND)BRU G At opbygge et fiskeopdræt på land kræver en investering tre gange så stor som på havet. I Hirtshals og Skagen går en del af de ekstra penge til to renseprocesser, der gør det muligt at recirkulere 99% af vandet og reducere indholdet af kvælstof i restspildevandet med op til 93%.
40 spildevand #3/21
TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Byggepladsen dukker op i udkanten af Hirtshals’ industrikvarter. Her ligger Danish Salmon A/S’ store fiskeproduktionsenhed, der allerede producerer 1.100 tons laks om året. Fra sommeren 2022 skal produkti onen øges til 2.750 tons, og det har krævet en udbyg ning af både fiskebassiner og renseanlæg. Danish Salmon har valgt at trække fiskeproduktionen på land, fordi havbrug og særligt lakselus er udfordrende for de vilde fiskebestande. På land er det også muligt at rense spildevandet fra produktionen, og det er noget, der virkelig gavner havmiljøet.
Massive investeringer – og besparelser Spildevand er taget på besøg i Hirtshals for at høre mere om de renseløsninger Danish Salmon og design-ansvarlig, Arne Bækgaard, implementerer her og i efteråret 2022 i Skagen. Længere mod nord skal et andet dansk konsortium nemlig også etablere en pro duktion på 3.500 tons laks om året – og de første små laks er allerede flyttet ind. De når en vægt på fire kilo i sommeren 2023, og så er enheden i Skagen for alvor klar til at gå i gang. Lige nu gælder det dog for Arne Bækgaard om at gøre produktionsanlægget i Hirtshals klar til at kunne recirkulere så meget vand som muligt og håndtere spildevandet fra den ekstra produktion. - Vi kan recirkulere 99% af vandet her, hvilket bety der, at vi blot skal tilsætte 1.500m3 rent vand i døg net til alle 9.000m3 bassinvolumen fordelt på 48 bassiner. Med udvidelsen får vi yderligere 11.000m3 fordelt på 18 nye bassiner. Danish Salmon har regnet sig frem til, at det koster tre gange så meget at opbygge en produktion af laks på land som til vands. Alligevel satser virksomheden massivt på fiske(land)brug i de kommende år. For der ligger store besparelser at hente på foder, mindre dødelighed og ingen behandling for lakselus, og det er godt for havmiljøet, forklarer Arne Bækgaard. - På land spiser fiskene stort set al foderet. De har heller ikke kontakt med vilde fiskebestande, så der overføres ikke sygdomme. På land kan vi også fuldt ud kontrollere spildevandet, og det betyder meget, når fiskeproduktionerne når en vis størrelse. Til vands vil fækalier og kvælstof slippe ud af havbru gene, og det efterlader næringsstoffer i havmiljøet. Producerer man 1000 tons fisk til vands, vil det belaste med 45 tons kvælstof og seks til syv tons fosfor. På land kan vandet renses så godt, at kun en fraktion af næringsstofferne ledes ud med spildevandet.
I Hirtshals har Danish Salmon tre parallelle RAS-systemer med en kapacitet på 20.000m3 i timen.
Kompliceret renseproces For at opnå det bedste resultat, foretages der i Hirts hals to renseprocesser. Den første er intern og en ren nitrifikationsproces, hvor ammonium omdannes til nitrit og derefter nitrat. Ammonium produceres fra fiskenes fækalier, og det og nitrit er giftige stoffer for fisk. Derfor starter renseprocessen med, at vandet fra fisketankene trækkes ind i et RAS-anlæg (Recirculated Aquaculture System) og nitrificeres. I processen fjernes partikler ned til 50 µ mekanisk i store tromlefiltre, inden fiskevandet sendes igennem et MBBR-anlæg med biofilm med nitrikfikationsbakterier og et fixed bed-anlæg. Herefter ledes 10% af vandet igennem en proteinskimmer, hvor ozon tilsættes for at koagulere partikler. Resten ledes over til et risletårn med en kaskade, hvor CO2 fra fiske nes gæller afgasses. Endelig iltes vandet, inden det igen sendes tilbage i fisketankene. I alt kan anlægget cirku lere 7.000m3 vand i timen, fortæller Arne Bækgaard, men når alle tre anlæg er oppe og køre til vinter, kan anlægget klare 20.000m3 i timen. Nitrifikation af vandet er det, der gør, at fiskeproduktionen kan nøjes med at udskifte 1% af vandet. Efter renseprocessen ender Danish Salmon med vand med nitrat, der i mindre mængder er ugiftig for fisk. Yderligere tilsætning af frisk vand fortynder nitrat mængden til 80-100 mg. Den anden proces er en denitrifikationsproces i et eksternt aktivt slam-anlæg, hvor nitrat omdannes til frit kvælstof (N2), som i almindelige kommunale ren
