10 minute read

FORSYNINGSPORTRÆT: I Guldborgsund går man “Mod Nye Tider”

Next Article
KORT NYT

KORT NYT

Anlægget til miljøvenlig slambehandling i Frejlev på det østlige Lolland har kørt fuldskalaproduktion og driftssikkert siden november 2021. Det er dokumenteret, at anlægget fjerner PFOS og cadmium såvel som andre miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

FORSYNINGS PORTRÆT

Advertisement

I Guldborgsund går man ”Mod Nye Tider”

I Frejlev på det sydøstlige Lolland står der lidt af en Danmarkspremiere. Det er et helt nyt anlæg til miljøvenlig slambehandling, som mange i branchen gerne vil opleve. Det er der også god grund til, for det kan noget helt særligt. Det fjerner PFOS, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer fra slam; det gør det fuldskala og meget driftssikkert. Kom med på en tur til Lolland-Falster og hør mere om Guldborgsund Forsyning A/S’ investeringer i innovation og rejse mod nye tider.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIK: GULDBORGSUND FORSYNING

Der er gang i den på Falster og det østlige Lolland. 24 mindre renseanlæg er siden 2010 blevet til ni og på et af de tilbageblevne står et unikt anlæg til miljøvenlig slambehandling. Fokus har været at holde det ”lavteknologisk” og med veldokumenterede og velfungerende anlægsdele, forklarer Guldborgsund Forsynings administrerende direktør, Niels Rasmussen. Det er det eneste anlæg af sin art i Danmark, det kører fuldskala og fjerner blandt andet PFAS/ PFOS og cadmium – begge udfordringer som kendes fra mange renseanlæg over hele Danmark.

Udfordret på samvittigheden

Anlægget har været i drift siden november 2021, og det behandler dagligt op til syv tons slam med 2324% TS. Hele ideen bag teknologien ”Miljøvenlig Slambehandling” startede med en samtale med Peter Erik Jørgensen fra virksomheden Multifuel for et par år siden. Samtalen gav Niels Rasmussen stof til eftertanke, fortæller han i dag. Peter Erik Jørgensen pointerede, at alt imens vi bad landmændene om ikke at bruge pesticider, så betalte vi dem indirekte for at sprede spildevandsslam med miljøfremmede stoffer og tungmetaller på selv samme landbrugsjorde. Vores slam overholdt alle krav, men vi vidste jo, at der stadig var miljøskadelige stoffer deri, som vi ikke ville have ned i drikkevandet. Jeg tænker også, at det bliver forbudt at sprede slam på landbrugsjord på et tidspunkt. Efter den snak indså jeg, at vi blev nødt til at gøre noget, så jeg gik til bestyrelsen og præsenterede ideen, og sidenhen startede vi samarbejdet op med den lokale virksomhed Multifuel og tyske Werkstätten Heating.

Resultatet af samarbejdet består af en slamfødecontainer fra Terbrack, et tørreanlæg fra virksomheden RHS, en rotationsovn fra Werkstätten Heating samt buffertanke og beholdere til træflis. Alt er kendt teknologi og ret ”lavteknologisk”, forklarer Niels Rasmussen, og det gør det driftssikkert. Faktisk skal forsyningen kun udføre service på anlægget hver 8.000 driftstime eller ca. én gang om året.

På vej mod fremtiden

Slamanlægget ligger i en mindre bygning ved siden af det almindelige renseanlæg. Det virker ved, at to ”arme” i en slamfødecontainer skubber det våde slam fra blandt andet Engmosen, Nykøbing F. og Frejlev renseanlæg hen til en snegletransportør og videre til tørringsprocessen. Tørreanlægget er designet til at kunne tørre mange forskellige produkter – ikke kun spildevandsslam – og teknologien er brugt mange steder i industrien, forklarer Niels Rasmussen.

Anlægget består af en horisontal tørrerist, der drejer langsomt rundt. Det kan tage 300 til 400 kg våd slam ad gangen og arbejder i batches. Således stopper snegletransportøren fra slamfødecontaineren, når vejecellerne i tørreanlægget har nået den forprogrammerede vægt.

Den roterende rist i tørreanlægget drejer langsomt rundt over en blæser, der leder 8090° C varm luft igennem det våde slam. Varmen får vandet i slammet til at fordampe. Vejecellerne i tørreanlægget styrer, at det tørre slam transporteres til forbrændingsanlægget, når det indeholder 90% TS. Herefter sendes et nyt 300 til 400 kg batch ind fra slamfødecontaineren.

Niels Rasmussen er administrerende direktør for Guldborgsund Forsyning A/S, der leverer og håndterer vand, spildevand og fjernvarme til ca. 32.000 kunder på Falster og det østlige Lolland. Han tiltrådte i februar 2020.

m3. Ved siden af buffertanken står en træfliscontainer – et affaldsprodukt fra en lokal virksomhed, der producerer træemballage. Træflisen bruges, når der er behov for at supplere forbrændingsprocessen, så processen kører kontinuerligt. Det kan for eksempel være i forbindelse med opstart og nedlukning af anlægget, eller hvis slammet indeholder mindre tørstof end normalt.

Fra buffertanken sendes det tørrede slam via an snegl videre til forbrændingsanlægget. Det består af et let tiltet 4,5m langt betonrør med en diameter på ca. 1m. Det tager slammet 2,5 til 3 timer at passere igennem. Røret er en rotationsovn, hvori forbrændingen generer en flamme, der sender temperaturen op på ca. 1400° C. Slammets roterende bevægelser inde i kedlen sikrer, at det gentagne gange falder ned igennem flammen, således at mængden af tungmetaller, hormon og medicinrester samt andre miljøfremmede stoffer – heriblandt PFOS elimineres eller drastisk reduceres. Kedlen har en 250kw kapacitet.

Restproduktet efter opholdet i rotationsovn er to slags aske. En gødningsaske med et højt og let optageligt fosforindhold til landbrug samt en cyklonaske, hvori miljøfremmede stoffer er bundet, forklarer Niels Rasmussen. Vi ved, at cyklonasken, der kommer ud med røggassen, indeholder miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Stofferne kondenserer og sætter sig på partiklerne, når asken nedkøles. Vi har analyseret røggassen, for vi vil verificere, at det forholder sig sådan. Per 2.300 tons våd slam producerer anlægget to tons cyklonaske. Vi ser pt på, om det kan indgå i betonproduktion eller måske bruges i asfalt. Alternativt skal det deponeres. Dog er det kun to tons om året, så det er til at have med at gøre.

Det eneste andet sted, miljøfremmede stoffer som PFAS/PFOS kan slippe ud af systemet, er igennem dampen fra tørreanlægget. Men, siger Niels Rasmussen, forsyningen har testet dampen uden at finde spor af stofferne. Analysearbejdet fortsætter dog, for i Guldborgsund vil man være helt sikker. Anlægget er jo et godt eksempel på cirkulær økonomi. Et vandkølesystem sørger for at køle rotationsbrænderen. Det varme vand ledes til en varmeveksler, hvor det veksles til ca. 90° C varm luft, der bruges til at tørre slammet med i tørreenheden.

Det eneste, vi ikke genbruger er lidt damp fra tørringen, der lukkes ud.

Netop dampen var medbestemmende, da anlæggets skulle placeres. Der er nemlig lugtgener fra det, men anlægget i Frejlev ligger ret isoleret. Det får dog ikke forsyningen til at stille sig tilfreds, så der arbejdes fortsat på at finde en løsning på lugtproblematikken.

Som en del af ”Mod Nye Tider” er det gamle renseanlæg i Gedesby nedlagt og fjernet. I stedet pumpes spildevandet fra Gedesbyområdet til det nye Gedser Renseanlæg via en ny trykledning. Samtidig etableres der en særlig ledning til at pumpe spildevand og slam fra Scandlines’ terminal i Gedser til det lokale renseanlæg uden om det eksisterende kloaknet, hvilket blandt andet skal give færre lugtgener for beboerne i Gedser. Installationen af det nye miljøvenlige slamanlæg har allerede sendt Guldborgsund Forsyning et godt stykke ind i fremtiden, men der var brug for mere, mente administrerende direktør Niels Rasmussen. Derfor satte selskabet skub i et enormt renoveringsprojekt til 311 mio. DKK. Det har fået navnet ”Mod Nye Tider”, og det skal sikre, at Nykøbing F. (35.000 PE), Marielyst (20.000 PE), Stubbekøbing (3.500 PE) og Gedser (5.000 PE) renseanlæg kan leve op til fremtidens krav, forventede regnintensitet og fokus på digitalisering. Vi satser helt naturligt på digitalisering. Derfor er det vigtigt, at vi kan styre anlæggene fra forskellige digitale platforme. Der er langt mellem vores anlæg, derfor giver det god mening at investere i moderne SROanlæg og videoovervågning på de nye renseanlæg. Allerede i dag sidder alle driftsmedarbejdere i et ”kontrolrum” i forsyningens produktionsafdeling på Englandsvej. Her kan de på store skærme se ledningsnet, pumpestationer og alle renseanlæg. Der er i dag ikke fast personale på renseanlæggene. De følger driften via SROanlæg og videoovervågning. Derudfra beslutter de, hvilke anlæg der kræver fysisk besøg. Det giver driftsbesparelser og frigør tid til at tage sig af de vigtige opgaver i hverdagen.

Efter renoveringen har alle fire anlæg fået nye multibygninger. De rummer det

Det miljøvenlige slambehandlingsanlæg i Frejlev kan klare op til 2.300 tons våd slam om året. Anlægget producerer 170 tons gødningsaske med et let plantetilgængeligt fosforindhold på 100kg per tons aske. Desuden er asken stort set lugtfri, hvilket er en stor forskel fra det spildevandsslam, der i dag køres på landbrugsjorde rundt om i Danmark. Anlægget har kostet ca. 10 mio. kroner.

tekniske udstyr og maskiner til mange af renseanlæggenes processer, der før havde til huse i hvert deres særskilte bygning, eller som stod udendørs med deraf følgende lugtgener for det omgivende byliv. I Nykøbing F. har multibygningen desuden fået en ”skolestue” med plads til undervisning af skoleelever og andre interesserede fra foreningslivet og det politiske miljø.

I forbindelse med ”Mod Nye Tider” er Gedesby Renseanlæg nedlagt. En trykledning vil fremover føre spildevandet derfra til det nye Gedser Renseanlæg. Desuden er der anlagt en særlig trykledning til at pumpe spildevand fra Scandlines’ terminal i Gedser direkte til renseanlægget uden om det eksisterende ledningsnet, hvilket giver langt færre lugtgener i Gedser by.

Renoveringsarbejdet startede i 2020, og det har været en ordentlig mundfuld. Dog er Niels Rasmussen både stolt og tilfreds med projektet, der i december 2022 afsluttes helt. Vi har overholdt budgettet, og vi har formået at køre fire store anlægsprojekter parallelt. Jeg tror, det er første gang, det er sket i Danmark.

Vi har holdt os til det, vi aftalte med entreprenørerne fra starten, og det har været en succes. En stor ros vil jeg samtidigt sende til mit dygtige renoveringsteam, som er grunden til, at vi er lykkes både med økonomien og tidsplanerne.

Det handler om landet

Der er meget land på Falster og det østlige Lolland, og det er da også et af de områder, Guldborgsund Forsyning ifølge Spildevandsplanen 20202024 skal arbejde med. Dog fylder separatkloakering og minipumpestationer slet ikke så meget, som det gjorde for 10 år siden i kommunen, konstaterer Niels Rasmussen. Det giver god mening for borgerne i de små landsbyer langt væk fra renseanlægget – at der åbnes op for at finde lokale løsninger til håndtering af deres spildevand. For ti år siden kom 3.000 kunder med minipumpestationer med på vores nye tryksatte ledningsnet samtidig med, at vi separatkloakerede. De næste fire år er det ca. 300 ejendomme, der skal tilsluttes. Det er overskueligt.

Det samme er den mængde gødningsaske, som forsyningen i dag producerer til landbruget. Selskabet har frem til ultimo 2022 en aftale med HedeDanmark, men fra 2023 er den mere frit stillet til at disponere over eget spildevandsslam. Intentionen er at sælge gødningsasken og dermed realisere en økonomisk gevinst til selskabet, fortæller Niels Rasmussen.

Vi har mere kapacitet på Frejlevanlægget, end vi har slam i 2022 på grund af aftalen med HedeDanmark.

Derfor har selskabet også behandlet slam fra andre spildevandsselskaber. Fra 2023 vil vi indgå ny aftale med HedeDanmark om reducerede slammængder og muligheden for, at de måske kan købe gødningsasken.

Med det nye anlæg kan vi tage både B og Cslam fra egne og andre renseanlæg og rense det for PFOS, cadmium og andre miljøfremmede stoffer. Ved at indgå aftale med HedeDanmark om håndtering af deres B og Cslam mod betaling, kan dette bidrage til anlæggets businesscase.

Guldborgsund Forsyning har en drøm om at investere i endnu et anlæg til miljøvenlig slambehandling. Det skal installeres på det nye Marielyst Renseanlæg for at kunne behandle al slam fra forsyningens ni tilbageværende renseanlæg. Indtil videre er økonomien dog ikke på plads til at realisere drømmen.

I Nykøbing F. rejses betonelementerne til en bygning, der er placeret i den sydlige udkant af renseanlægget. Udover at indeholde maskiner og udstyr til mange af anlæggets processer, kommer denne 800 m2 store multibygning også til at indeholde en ”skolestue”, hvor forsyningen i fremtiden vil tilbyde undervisning til skoleklasser og interesserede foreninger. På det nye anlæg er der endvidere - som noget nyt - bygget sparebassinskapacitet på i alt 13.000 m3 for at undgå overløb fra renseanlægget.

Det nye Marielyst Renseanlæg omfatter opførelse af en ny multibygning, ny koncentreringstank og retur- og overskudsslampumpestation samt renovering af anlæggets procestanke og efterklaringstanke. Til alle bygværker, hører nye maskin- og elinstallationer samt styringssystemer.

Guldborgsund Forsyning i tørre tal

• Antal medarbejdere? 56 fordelt på spildevand, vand og varme

• Antal renseanlæg:

9 • Antal pumpestationer? 300 + 3000 minipumpestationer • M3 renset spildevand om året? 6,2 mio. m3 • Km kloakledning? 1.996 km • Kundegrundlag? Ca. 32.000 • Servicerer hvilke områder? Falster og det østlige Lolland

This article is from: