5 minute read
FORSYNINGSPORTRÆT: Tæt dialog og samarbejde med garveri gør spildevandshåndtering mulig i Svendborg
from Spildevand #4 2020
FORSYNINGS PORTRÆT —
Advertisement
Tæt dialog og samarbejde med garveri gør spildevandshåndtering mulig i Svendborg
Svendborg Vand og Affald har én stor industrikunde – et garveri. Spildevandet herfra kræver både kort- og langsigtet planlægning, et tillidsfuldt samarbejde og god dialog.
TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SVENDBORG VAND OG AFFALD
Svendborg Vand og Affald er en mellemstor multiforsyning bestående af vand, affald, spildevand og vejbelysning. På spildevandssiden har forsyningen seks renseanlæg, der renser ni mio. m3 spildevand om året.
Svendborg ligger utroligt smukt lige ned til det sydfynske øhav. De fleste, der besøger byen, husker udsigten til de mange småøer, broen til Langeland over Tåsinge og havet med de mange skibe. De færreste forbinder nok byen eller kommunen med udfordringer med regnvand eller et garveri, der kræver helt specielle forholdsregler fra spildevandsforsyningen.
Stor belastning
Der er ikke mange garverier tilbage herhjemme. Faktisk kun ScanHide, som ligger i Svendborg Kommune. Et garveri bearbejder råhuder til læder eller farver skind – i ScanHides’ tilfælde, rålæder til automobil, møbel og modeindustrien rundt omkring i verden. Materialet bruges til for eksempel polstring af bilsæder, sofaer eller et par sko. På trods af coronakrisen garves der stadig meget i Vester Skerninge 11 km vest for Svendborg.
Garvningen står for 90% af belastningen på det nærliggende renseanlæg i Egebjerg Syd. Spildevandet er meget koncentreret og har et højt indhold at klorid og sulfat. Det nedbryder bygværker og udstyr og efterlader aflejringer i trykledningen, så for både ledningsnet og tanke på renseanlægget er spildevandet hård kost, fortæller produktionschef Morten Schytte.
Spildevandet er svært at omsætte, og det er hårdt ved anlægget. Vi har flere gange ugentligt rensegrise i trykledningen for at fjerne aflejringer, og for nylig måtte vi lukke ned for en procestank, fordi den skulle coates, så den kan modstå ætsningen fra spildevandet.
Medarbejderindflydelse og samarbejde
Garveriets indflydelse på arbejdet på Egebjerg Syd Renseanlæg kan ikke overvurderes. For at imødekomme det behov gør man i Svendborg Vand og Affald meget ud af at have en flad ledelsesstruktur. Det vil sige, at alle driftsmedarbejdere arbejder i teams med stort individuelt ansvar og indflydelse på beslutninger. Det er en fordel i den daglige koordination med garveriet, for er det nødvendigt med et tæt samarbejde.
Spildevandet fra Scan-Hides nedbryder bygværker og udstyr og efterlader aflejringer i trykledningen. For både ledningsnet og tanke på renseanlægget er spildevandet hård kost. Forsyningen sender flere gange ugentligt rensegrise igennem trykledningen for at fjerne aflejringer. Her ses Martin Clausen, som er procesoperatør på Egebjerg Syd. Garveriet og forsyningen har et indbyrdes afhængighedsforhold. Vi kan ikke håndtere alt deres spildevand, hvis vi ikke kender deres produktion, og de kan ikke producere så meget, som de gerne vil, hvis vi ikke kan følge med. Derfor har vi over årene opbygget en rigtig god dialog og et fint
På renseanlægget Egebjerg Syd modtager man spildevand fra garveriet Scan-Hides. Garvningen står for 90% af belastningen på anlægget, det er meget koncentreret og har et højt indhold af klorid og sulfat.
samarbejde. Vi snakker dagligt sammen om deres produktion, så vi kan planlægge håndteringen af spildevandet, og så mødes vi fire til seks gange om året til et ”teknikmøde” for at snakke sammen mere overordnet om deres og vores behov, forklarer Morten Schytte.
Produktionschefen vil gå så langt som til at sige, at garveriet ikke kan udvide, uden at renseanlægget også gør det og omvendt. Derfor kommer både ScanHides og Svendborg Vand og Affald også længst ved god kommunikation og at understøtte hinanden bedst muligt igennem langsigtet planlægning.
Det kræver koordination og stor åbenhed af begge parter at sikre kvaliteten af det vand, vi udleder. Producerer de meget – og afleder derfor meget spildevand er vi ind imellem nødt til at transportere det i tankbiler til hovedanlægget. Ellers kan vi ikke leve op til kvalitetskravene for udledning. Og de er nødt til at vide, hvis vi lukker ned for en tank eller renser trykledningen.
På trods af daglig koordination og mange årlige møder kan håndteringen af spildevandet i årets kolde måneder være en udfordring. I kulden kan bakterierne nemlig ikke rense spildevandet så effektivt, og kapaciteten er derfor udfordret. Alligevel ser Svendborg Vand og Affald ingen grund til ændre arbejdsgangen lige nu. Vi har ingen planer om at udvide anlægget i Egebjerg Syd pt. Men det kommer an på garveriet, og hvad deres udvidelsesplaner er. Selvfølgelig har vi ikke adgang til deres forretningsstrategi, men vi ved fra dem, at automobilindustrien gerne vil væk fra at indfarve huder med krom. Det påvirker også rensningen af spildevandet, men lige nu peger det mere hen imod en produktionsændring end udvidelse, mener Morten Schytte.
I stedet ved Morten Schytte, at forsyningen skal investere 90 mio. kr. i en ny hovedpumpestation på Svendborg Havn. Det sker i forbindelse med et klimasikringsprojekt af inderhavnen og passer med, at den gamle skal nedlægges og flyttes for at give plads til den nye maskinmesterskole. Det bliver et stort projekt, der sendes i udbud sidst på året. Dog er det hverken det eller garveriets belastende spildevand, Morten Schytte vil fremhæve, hvis han kort skal beskrive forsyningens særkende.
Vi er en mellemstor multiforsyning bestående af vand, affald, spildevand og vejbelysning. Vi er kendetegnet ved en ret speciel organisationsform i form af selvledende teams. Medarbejderne er vores vigtigste ressource – jeg ved, at det siger man alle steder – men her tager de et stort ansvar, er dedikerede og engagerede. Vi er ikke unikke i forhold til det, vi laver, men den måde vi gør det på.
Svendborg Vand og Affald i tal
• Medarbejdere: 74 • Renseanlæg: 6 • Pumpestationer: 200 • m3 renset spildevand om året? 9 mio. m3 • Km kloakledning: 840 km • Kundegrundlag: 57.000
Har du eller din forsyning en særlig udfordring, som andre forsyninger kan lære af? Det kan være det spildevand, I modtager, kundegruppen eller mangel på samme, særlige investeringsbehov, udfordringer i forhold til det omgivende land- og vandskab og/eller miljø. Eller noget helt andet. Forsyningsportrættets formål er erfarings- og vidensdeling, så ønsker du eller din forsyning at medvirke, kontakt venligst red@stf.dk. Redaktionen ser frem til at høre fra dig.