Status for mikroplastbelastningen til vandmiljøet

Vi ved ikke med sikkerhed, om mikroplast har en skadelig effekt på miljø og mennesker ved de koncentrationsniveauer, der findes i naturen. Det betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fritage mikroplasten for en potentiel sundhedsrisiko. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at begrænse belastningen med mikroplast til vores miljø.

TEKST OG GRAFIK: PROJEKTCHEF HANNE LØKKEGAARD, SWECO DANMARK A/S

Hvorfor skal vi fokusere på mikroplast?

Fokus på at begrænse mikroplast i naturen er i tråd med FN´s Verdensmål 14, og særligt delmål nr. 14.1. Rapporten ”GØR VERDENSMÅL TIL VORES MÅL” er netop offentliggjort, og her har jeg bidraget til Danmarks Statistiks og 2030panelets arbejde med konkrete mål og indikatorer, der kan bruges i en dansk kontekst. Ud fra mit arbejde med mikroplast, vil jeg her dykke dybere ned i en række spørgsmål, der direkte berører spildevandsbranchen. Jeg kan dog ikke give entydige svar på spørgsmålene, da emnet mikroplast er meget komplekst og manglende standardisering af målemetoderne betyder store usikkerheder på området. Ikke desto mindre er det et område, som der forskes meget i, så selvom det går langsomt, sker der hele tiden lidt nyt.

Hvorfor er vi så bange for mikroplast?

Vores største bekymring med mikroplasten er, om den kan være årsag til, at mikroforureninger kommer ind i fødekæden. Dels indeholder forskellige typer plast kemiske additiver, og dels er flere typer mikroplast kendt for at have en høj evne til at adsorbere opløste mikroforureninger. Hvis mikroforureningerne bliver optaget i tarmen på eksempelvis fisk, vil der måske være risiko for, at de kommer ind i fødekæden. Der er foretaget et stort antal undersøgelser af dette, men det har endnu ikke være muligt at påvise en væsentlig effekt ved de niveauer af mikroforureninger og mikroplast, som findes i naturen.

Hvad er den største udfordring med dataindsamlingen?

Valide analysemetoder til bestemmelse af mikroplast er omfattende, og der er store fejlkilder i forbindelse med analyserne. Specielt er det vanskeligt at analysere på spildevand og i særdeleshed slam, da der er behov for at foretage oprensning af prøverne inden endelig analyse. Oprensningen omfatter flere kemiske trin med nedbrydning af organiske forbindelser og separation af de uorganiske forbindelser. Udfordringen består i at kunne separere så meget plast som muligt uden samtidig at nedbryde eller fjerne mikroplasten.

I rapporten ”Partnerskab om mikroplast i spildevand” (Miljøstyrelsen 2017) fokuseres der på usikkerheder ved analysemetoderne. I Figur 1 har jeg forsøgt at skabe et overblik over de væsentligste usikkerheder, der er i forbindelse med analyse af mikroplast på spildevand.

Forskellig måleenhed

• Mikroplast/m3 • Mikroplast/kg TS • Mikroplast/km2

Forskellig størrelse af partikler er målt

> 2 mm > 20 mm > 300 mm > 500 mm

Figur 1: Forskellige forhold som gør det vanskeligt at sammenligne analyserne af mikroplast.

Hanne Løkkegaard har arbejdet med mikroplast, siden forsyningerne begyndte at fokusere på emnet i 2015. Hendes forskningsarbejde startede hos Teknologisk Institut og er fortsat efter skiftet til Sweco.

Aalborg Universitet er med Jes Vollertsen i spidsen dybt involveret i problematikken omkring mikroplast og har senest (primo 2020) udgivet en rapport ”Knowledge gaps in microplastics research”. Han fokuserer i rapporten blandt andet på alle de udfordringer, vi har i forhold til videnshuller omkring mikroplast. Han fastslår også, at der mangler anerkendt kvalitetskontrol og standardisering af analysemetoder, og samtidig peger han på, at det er særdeles vanskeligt at måle mikroplast fra bildæk. Det er velkendt, at den sorte farve giver udfordringer med analysemetoden.

Hvor effektivt fjerner renseanlæggene mikroplast fra vandfasen?

I dag ved vi, at vores renseanlæg gør det særdeles godt. Målinger har vist, at vi på vores renseanlæg fjerner mellem 95% og 99% af den mikroplast, der er større end 10 – 20 mikrometer. Dog vil tilbageholdt mikroplast helt eller delvist ende i slammet, som de fleste spildevandsforsyninger spreder på landbrugsjord.

Hvad er de største kilder til mikroplast i havet?

Teoretiske beregninger udarbejdet af Cowi i 2015, som underbygges af internationale undersøgelser, tyder på, at de regnvands

Oprensning er forskellig

• Base • Enzymer • Oxidation • Densitetsseparation betingede udledninger er langt de største bidragsydere til mikroplast i vores vandmiljø. Specielt kommer afriv fra dæk til at betyde meget, da en stor del af vejvandet ledes urenset ud i vores recipienter. Mikroplast fra dæk er vurderet til at udgøre ca. 60% af den samlede mikroplastbelastning til vandmiljøet. Valide målinger, som efterviser, at dette er korrekt, er dog endnu ikke offentliggjort. Men der er ingen tvivl om, at belastningen fra regnvand er markant, da ca. 2/3dele af de regnvandsbetingede udledninger fra regnvandskloakker udledes urenset.

Der er i dag store huller i den eksisterende viden om, hvor meget mikroplast der reelt udledes fra forskellige kilder. Vi ved dog fra undersøgelser af eksempelvis fisk i Østersøen, at mikroplast er til stede i stort omfang i vores natur. Dog er der ikke noget, der tyder på, at der er kommet mere mikroplast i fiskene.

Hvad ser vi i krystalkuglen?

Belastningen med mikroplast fra specielt regnvand forventes at stige i fremtiden, og det skyldes, at elbiler har et højere slid på bildæk. Elbiler er tungere end benzin og dieselbiler, og dæksliddet stiger med vægten. Desuden kan elbiler accelerere hurtigere, og dette medfører også større dækslid.

Prøvebehandling er forskellig

• Slid/fraktionering • Filtrering og tab af partikler • Kontaminering fra luften Den nedre grænse for mikroplast er ikke defineret, og der er en del uenighed, om det er 20, 10, 1 eller 0,1 mikrometer. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at de mindste partikler er de farligste. Med tiden vil større plastpartikler nedbrydes til mindre, men vi ved meget lidt om de helt små partikler. Når vi kommer ned i disse områder, er det også endnu mere vanskeligt at analysere for mikroplastpartiklerne og specielt mikrogummipartiklerne.

Reducér havforurening

Delmål 14.1: Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.

Analysemetoderne er forskellige

• mikro FTIR og FTIRATR • RAMAN • Visuel identifikation • Pyrolyse/GCMS • Udvalgte partikler med FTIR