STAT US FO R M I K R OPLASTB ELASTNINGEN T I L VA ND MILJ ØET Vi ved ikke med sikkerhed, om mikroplast har en skadelig effekt på miljø og mennesker ved de koncentrations niveauer, der findes i naturen. Det betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fritage mikroplasten for en potentiel sundhedsrisiko. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at begrænse belastningen med mikroplast til vores miljø.
68 spildevand #4/20
TEKST OG GRAFIK: PROJEKTCHEF HANNE LØKKEGAARD, SWECO DANMARK A/S
Hvorfor skal vi fokusere på mikroplast?
Hvorfor er vi så bange for mikroplast?
Fokus på at begrænse mikroplast i natu ren er i tråd med FN´s Verdensmål 14, og særligt delmål nr. 14.1. Rapporten ”GØR VERDENSMÅL TIL VORES MÅL” er netop offentliggjort, og her har jeg bidraget til Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbej de med konkrete mål og indikatorer, der kan bruges i en dansk kontekst. Ud fra mit arbej de med mikroplast, vil jeg her dykke dybere ned i en række spørgsmål, der direkte berører spildevandsbranchen. Jeg kan dog ikke give entydige svar på spørgsmålene, da emnet mikroplast er meget komplekst og manglende standardisering af målemetoder ne betyder store usikkerheder på området. Ikke desto mindre er det et område, som der forskes meget i, så selvom det går langsomt, sker der hele tiden lidt nyt.
Vores største bekymring med mikroplasten er, om den kan være årsag til, at mikroforure ninger kommer ind i fødekæden. Dels inde holder forskellige typer plast kemiske additi ver, og dels er flere typer mikroplast kendt for at have en høj evne til at adsorbere opløste mikroforureninger. Hvis mikroforureningerne bliver optaget i tarmen på eksempelvis fisk, vil der måske være risiko for, at de kommer ind i fødekæden. Der er foretaget et stort antal undersøgelser af dette, men det har endnu ikke være muligt at påvise en væsent lig effekt ved de niveauer af mikroforurening er og mikroplast, som findes i naturen.
Hvad er den største udfordring med dataindsamlingen? Valide analysemetoder til bestemmelse af
Forskellig måleenhed • Mikroplast/m3 • Mikroplast/kg TS • Mikroplast/km2
mikroplast er omfattende, og der er store fejlkilder i forbindelse med analyserne. Specielt er det vanskeligt at analysere på spildevand og i særdeleshed slam, da der er behov for at foretage oprensning af prø verne inden endelig analyse. Oprensningen omfatter flere kemiske trin med nedbryd ning af organiske forbindelser og separation af de uorganiske forbindelser. Udfordringen består i at kunne separere så meget plast som muligt uden samtidig at nedbryde eller fjerne mikroplasten. I rapporten ”Partnerskab om mikroplast i spildevand” (Miljøstyrelsen 2017) fokuseres der på usikkerheder ved analysemetoderne. I Figur 1 har jeg forsøgt at skabe et overblik over de væsentligste usikkerheder, der er i forbindelse med analyse af mikroplast på spildevand.
Forskellig størrelse af partikler er målt > 2 mm > 20 mm > 300 mm > 500 mm
Figur 1: Forskellige forhold som gør det vanskeligt at sammenligne analyserne af mikroplast.
Hanne Løkkegaard har arbejdet med mikroplast, siden forsyningerne begyndte at fokusere på emnet i 2015. Hendes forskningsarbejde startede hos Teknologisk Institut og er fortsat efter skiftet til Sweco.
