Mest miljø for pengene

Billund Vand & Energi har etableret en række bassiner efter overløbsbygværker for at rense overløbsvandet endnu mere, inden det løber til vandløb. Skal miljøpåvirkningen fra overløb ned, er man nødt til først at kende mere til hændelserne, lyder det fra mange sider af forsyningsbranchen. Og det ER muligt at få langt bedre kontrol med både vandmængder og koncentrationen af forurenende stoffer i overløb til en acceptabel pris, siger Ole Johnsen fra Billund Vand & Energi, der har sat online flowmålere på alle bygværker og dertil investeret i mobilt prøvetagningsudstyr.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST FOTO: BILLUND VAND & VANDCENTER SYD

Hvis man vil gøre noget ved sine overløb, er man nødt til at vide, hvor store mængder, der løber urenset ud i recipienten, eller alene er udsat for mekanisk rensning, hvor tit de sker, og hvilke stoffer de indeholder. Derfor har Billund Vand & Energi opsat online målere på alle sine bygværker, hvor der potentielt sker overløb fra. Dernæst har man så indkøbt et prøvetagningsapparat, der automatisk tager vandprøver af vandet i forbindelse med overløb. Målerne registrerer forskelligheden i overløbene. Jo mere vand, jo renere er vandet, fordi regnvand blandes med spildevandet. Nu kontrollerer vi alle, så vi får eksakte tal for hvert bygværk. Og vi behøver kun en enkelt prøvetager, fordi vi flytter den rundt til de forskellige bygværker. Vandprøverne analyseres så på eget laboratorium, forklarer Ole Johnsen.

Det er en pålidelig løsning, fordi et opland ikke pludselig ændrer karakter. Man får et sæt af data på koncentrationerne ved forskellige vandmængder, og så ved man, hvad der kommer fra det enkelte opland. Han vurderer, at det ikke er nødvendigt at have sensorer, der måler koncentrationerne på alle bygværk hele tiden, og det gør det væsentligt billigere. Når du har data på koncentrationerne, kan du nemt gange det op i forhold til vandmængden, så du ved, hvor meget kvælstof, fosfor og COD, der løber ud årligt. Men selvfølgelig skal det tilpasses, hvis der for eksempel åbner en ny virksomhed, siger

Ole Johnsen.

Separatkloakering er selvfølgelig også en mulighed, men den er dyr, og det handler om at få mest muligt miljø for pengene. Borgerne er som regel ikke så glade, når de bliver pålagt at betale for det. Vi samarbejder med en dansk leverandør, der har udviklet de sensorer, som vi har sat op. Om kort tid vil vi så lægge vores data ud på vores hjemmeside, for vi synes, det er vigtigt med åbenhed om tallene. Så er det op til politikerne at beslutte, hvad der derefter skal ske. Men jeg tror, vi er på vej mod en afgift, og der vil vi så være på forkant med udviklingen, siger

Ole Johnsen.

Meget lavere end beregnet

De konkrete tal fra Billund Vand & Energis målinger viser i øvrigt, at vandmængden fra overløbene kun er halv så store som beregnet, og at koncentrationen af forureningen også er langt lavere end beregnet. Når vi har den viden om vores overløb, så kan man også diskutere, om det er den rigtige strategi at fjerne samtlige overløb.

Måske er det bedre med nogle overløb nogle steder, som er med til at aflaste klimaudfordringen. De bidrager til at undgå, at huse, kældre og veje bliver oversvømmet ved skybrud og store regnmængder.

Overvågningen koster, men det risikerer at blive langt dyrere, hvis vi bare fjerner alle overløb, siger han.

Proceduren for vandprøverne er at starte der, hvor man har de største udfordringer, for derefter at flytte måleren rundt. Målingerne hos Billund Vand & Energi har vist, at nogle bygværker slet ikke har overløb. I 80'erne var det god latin, at man lavede nødoverløb, for så løb vandet trods alt ”bare” ud i åen eller havet fremfor ned i kældrene. Der blev vist hensyn til kunderne frem for til naturen. Den tilgang dur ikke i dag, mener Ole Johnsen.

Billund Vand & Energi har investeret ca. 800.000 kr. i måleudstyr og ombygning af bygværker. Det viste sig nemlig, at mange bygværker skulle ombygges, for at målingerne kunne foretages korrekt.

Odense satser på blå-grønne løsninger

Som Danmarks tredjestørste by har Odense gang i en lang række projekter, der skal bidrage til at styre regn og spildevand bedre og sørge for, at man undgår oversvømmelser og dermed også så vidt muligt undgår overløb. Allerede for 15 år siden begyndte forsyningsselskabet at bygge større rør, og det havde en positiv effekt. Men VandCenter Syd har erkendt, at der fortsat vil komme regn, som de ikke kan håndtere. Selskabet står derfor i en proces med at finde områder, hvor man får mest vand væk fra kloaksystem og bygværker. Vi måler mere på bygværkerne, men også i recipienterne for at få bedre kendskab til vores overløb og deres påvirkning af miljøet. Vi benytter en bred vifte af det udstyr, der er på markedet, til målinger, men vi vil også gerne hjælpe udviklingen på vej. Vi deltager for eksempel i et udviklingsprojekt, som skal føre til nye billige

IOTmålere, og vi arbejder sammen med adskillige partnere om at starte endnu et udviklingsprojekt op, siger Ivan Vølund, der er spildevandschef hos VandCenter Syd.

Han påpeger, at aktiv styring af kloaknettet også har stort fokus, og man holder blandt andet regnvand tilbage i regnvandsbassiner. Men desværre kan man ikke holde almindeligt spildevand tilbage der, hvor det ikke regner, da man mangler spjæld til at styre det. VandCenter Syd har også en række projekter med separatkloakering, men særligt i de tæt bebyggede gamle bydele er det ikke en gangbar løsning, da det er dyrt, generende og meget langsommeligt. I stedet laver vi en masse blågrønne løsninger, hvor vi blandt andet etablerer LARløsninger med lokal nedsivning – så som regnbede og Rockwollkassetter i hårdt materiale med meget plads mellem porerne. De virker som faskiner under vejen. Det gør, at man kan anlægge en vej oven på dem. Vi lægger også permeabel asfalt, hvor der er hulrum nedenunder, så der kan ske nedsivning derfra, siger Ivan Vølund.

Måske bedre

De blågrønne løsninger kan endda være bedre for miljøet end separatkloakering, påpeger professor på DTU Miljø Karsten ArnbjergNielsen for nylig i et debatindlæg i Altinget: Separatkloakering er ikke en entydigt god løsning for miljøet, og vi så hellere, at man anvendte ressourcerne på at udvikle og implementere mere fleksible løsninger.

Karsten ArnbjergNielsen henviser til ph.d.afhandlingen ”Life Cycle Assessment of Stormwater Management Systems” fra 2019 af Sarah Brudler, som han var medvejleder på. Den konkluderede ud fra konkrete forsøg og beregninger, at ”generelt havde undergrundssystemer højere miljøbelastning på tværs af flere påvirkningskategorier end Grøn Infrastruktursystemer”.

DTUprofessoren fastslår, at separatkloakering er lidt bedre end fælleskloakering – især fordi man undgår at bruge så meget strøm til at rense, og fordi man får færre overløb med sundhedsfarlige colibakterier og andet skidt. Men separatkloakering medfører miljø og klimabelastninger, som man undgår med GIsystemer som faskiner og især vejbede. Den væsentligste årsag er, at der ofte skal bruges rigtig meget beton til at separatkloakere – og det belaster jo som bekendt både miljø og klima kraftigt, siger Karsten

ArnbjergNielsen. Hertil kommer, at der ryger rigtig meget

VandCenter Syd har etableret en lang række LAR-løsninger rundt om i Odense. Her er det et regnvandsbed, der hjælper med at holde regnvand væk fra kloakkerne.

Etablering af Rockwool-kassetter på veje er et eksempel på de tiltag, som VandCenter Syd foretager i sit forsyningsområde for at holde regnvand væk fra afløbssystemet.

zink fra tagrender, kobber fra bilbremser og andre skadelige kemiske stoffer som PAH'er i et separat regnvandssystem, siger han og påpeger som andre fagfolk, at regnvand langtfra altid bliver renset selv om det rent faktisk skader dyr og andet liv i vandløb, søer og åer, siger han.

Men mange af disse stoffer tilbageholdes ret effektivt – og relativt billigt – i vejbede og andre former for naturbaserede løsninger til regnvandshåndtering.

Fokuser på skader på miljøet

Alle tiltag, der bidrager til at skabe overblik over og reducere mængden af overløb, er selvfølgelig vigtige. Men først bør man gå efter dem, der er mest skadelige for vandmiljøet, lyder det fra lektor på Syddansk Universitet, Sara Egemose. Når vi taler om at få mest miljø for pengene, så synes jeg, at man ofte i debatten glemmer, at det gør en stor forskel, hvor overløbene sker. Betydningen af den enkelte effekt afhænger af, om overløbet sker til det marine miljø (i åbent hav), i et lille vandløb eller mere lukkede vandområder som fjorde eller søer. Vi er nødt til at nå den erkendelse, at man ikke KAN generalisere ud fra miljøets synspunkt, siger Sara Egemose.

Derfor bør man sætte ind overfor de overløb, der vil resultere i den største miljøgevinst, det vil sige, hvor overløb potentielt gør mest skade, mener hun. Det er ikke kun størrelsen af overløbet, som definerer, hvor stor skaden er. Derfor bør man fokusere på at få målt langt mere, så man får et bedre grundlag for at sætte ind der, hvor de gør mest skade. Det er nemmest at tage fat i de store overløb. Men det afgørende for miljøet er den samlede påvirkning både fra overløb og andre typer af udledning i oplandet.

Dertil kommer kvaliteten af overløbsvandet, som kan variere meget, og vandkvaliteten i den recipient som overløbet udledes til, siger Sara Egemose.

Det største problem er, at ingen har overblik over den samlede effekt af overløb. Man ved, at der er overløb fra bygværkerne, man har også tit beregninger, der viser, hvilke der er størst og konkrete erfaringer fra andre. Men ofte har man ikke nøjagtige tal for, hvor store mængder der kommer ud, og man kender tit heller ikke kvaliteten af vandet i overløbene. I de store overløb er der tit store mængder regn, fordi de netop sker, når det regner meget. Man har brug for at vide, hvor underdimensioneret ens kloaksystem er. Hvis det kun er lidt, så er der ofte heller ikke så mange overløb, og længden er ofte kort.

Modsat hvis kloaksystemet har alt for ringe kapacitet, påpeger Sara Egemose.

Hun kender ikke Billund Vands metode til overvågning af overløb i detaljen, men ud fra det, hun ved, er det et godt tiltag og langt bedre end det, man gør mange andre steder. De får en bedre viden om, hvad deres overløb indeholder både med hensyn til mængder og indhold af de stoffer, der måles på. Nogle steder ved man måske kun, hvor længe der har været overløb fra bygværkerne. Andre selskaber har opsat sensorer, som også måler mængder. Overordnet har vi brug for at vide meget mere om indhold i og betydning af overløbene. Vi ved simpelthen for lidt, da det er et komplekst område. Vil man vide alt om, hvad der kommer fra overløbene, så bliver det dyrt, da det er en kæmpe indsats, der skal til. Så det er en afvejning af, hvor meget man vil vide i forhold til investeringens størrelse, siger Sara Egemose.

I en rapport, som Envidan og Aalborg Universitet for nylig har lavet for Miljøstyrelsen og Forsyningssekretariatet, fremgår det, at ”hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets overløbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udledning fra overløb i Danmark fra ca. 110% til 50%. Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 2040 mio. kroner per år”. Rapporten kommer i forlængelse af det øgede fokus, som miljøminister Lea Wermelin satte på overløb efter et samråd om overløb i 2019, lyder det fra Henrik Hagen Olesen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen. Den fremgangsmåde, der anbefales i rapporten, er, at man bør fokusere først på at sætte ind og måle bedre på bygværker med den største udledning, fordi det her har den største miljømæssige effekt, fremfor at alle bygværker store som små skal investere en masse penge i sensorer og anden teknologi. Vi ved, at de teknologiske løsninger allerede er til stede, siger Henrik Hagen

Olesen.

Regnvandsbede dukker op mange steder i Odense i disse år med henblik på at reducere oversvømmelser.

Billund Vand & Energi har måleudstyr på alle sine bygværker og foretager prøver, så man kender indholdet af næringsstoffer. På billedet ses et af bygværkerne med måleudstyr.

AUGER MONSTER

Spildevandsrensning uden tilstopning

Auger Monster fjerner alle slags faste materialer i spildevand ved indløb til renseanlæg og pumpestationer. Hermed undgås tilstopning og fordyrende rengøringsopgaver. Samtidig forbedres arbejdsmiljøet markant.

Mange kommunale og industrielle renseanlæg udfordres af faste materialer og ristegods i spildevandet, som tilstopper indløb, brønde og pumper, der skal sørge for en effektiv spildevandsrensning.

Tilstopning besværliggør og fordyrer driften og reducerer anlæggenes effektivitet. Desuden går tilstopning ud over arbejdsmiljøet med lugte og dårlig luftkvalitet. Tilstopninger kræver desuden rengøring og reparationer af anlægskomponenter – og forringer dermed renseanlæggenes drift og økonomi.

Auger Monster er en specialudviklet retrofitløsning fra Sulzer – udviklet af vores anerkendte brand JWC Environmental – som placeres ved indløb til renseanlæg og pumpestationer. Med Auger Monster fjernes alle typer faste materialer ned til 6 mm, inden vandet ledes ind i selve renseanlægget. Hermed bevares det nødvendige organiske materiale i spildevandet, mens de faste materialer opfanges, afvandes og separeres automatisk til videreudnyttelse.

Auger Monster er en fuldautomatisk løsning, der ikke kræver særlige mandskabsressourcer, og som kan kobles op til central overvågning og alarmer.

Fordele ved Auger Monster

Optimeret drift • Fuldautomatisk fjernelse af faste materialer fra spildevand inden rensning. • Biologisk materiale bevares i spildevand – af hensyn til biologisk rensning. • Faste materialer udskilles, afvandes og separeres automatisk til videreudnyttelse/bortskaffelse. Bedre arbejdsmiljø • Bedre luftkvalitet med mindre lugtgener. • Færre rengøringsopgaver i udfordrende arbejdsmiljø. • Mindre menneskelig kontakt med spildevand og anlægskomponenter. Økonomiske gevinster • Optimeret drift med ubrudt flow af spildevand, da tilstopning og driftsstop undgås. • Færre reparationer af pumper og andre komponenter. • Færre arbejdstimer til rengøring.

For mere information, kontakt info.abs.dk@sulzer.com