Spildevand trækker i klima- og forsyningsingeniørerne

26 unge har sat sig til rette på skolebænkene hos VIA University College i Horsens. Her uddanner man fremtidens klima- og forsyningsingeniører, og blandt de studerende ønsker langt hovedparten at arbejde med spildevand.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD OG VIA UNIVERSITY COLLEGE

De 26 studerende på 1. semester stirrer koncentreret ind i skærmene. De startede på klima og forsyningsingeniør uddannelsen under VIA University College i Horsens den 31. august, og der er meget at sætte sig ind i. For mange er Horsens en helt ny by, og for ca. halvdelen er Danmark et helt nyt land. Al undervisning på uddannelsen foregår på engelsk, og det har åbnet op for studerende fra hele verden – et tilbud mange har takket ”ja” til.

Lige meget om pc’en er sat op til dansk eller engelsk, så kan opkobling, intranet og mailadgang drille. Det samme kan envejssystemet på VIAs lange gange og utallige trapper. Med coronavirus lurende alle steder, har skolen måttet ty til nye regler og restriktioner for at sikre de nye elever fysisk undervisning på skolen og de ældre elever adgang i forbindelse med labarbejde. Indtil videre går det fint med at holde len – mindre held har enkelte af de nye elever med ITudfordringerne.

Et internationalt studiemiljø

VIA University College oprettede klima og forsyningsingeniøruddannelsen i august 2015, og siden har 25 bachelorstuderende været igennem undervisningen i Horsens. Studiet tager 3,5 år og uddanner unge indenfor fjernvarme, vand og spildevandssektoren. Op mod 2/3dele af de unge vælger spildevandssektoren, da de føler, at der er størst udvikling og flest udfordringer, fortæller Vinayak P. N. Kalluri, der de sidste tre år har undervist i Horsens.

Vinayak P. N. Kalluri er fra Indien, men har kendt til Danmark de sidste 15 år. Han blev kandidat i miljøteknik på Aalborg Universitet, og siden har han arbejdet med design af rensnings og biogasanlæg, affaldshåndteringssystemer og design af hydrauliske anlæg i afstand til hinanden og følge pilene rundt på sko

forskellige byer i Indien, Mellemøsten og Danmark. De andre undervisere på uddannelsen er også ingeniører og har arbejdet med henholdsvis vand, spildevand og energi i en årrække, inden de begyndte at undervise. Agnieszka Behrend kommer fra Polen, mens hendes to kolleger Henrik Bjørn og Allan Stokvad Abildskov er fra Danmark, og lærestablens smeltedigel afspejles blandt de studerende.

Vores studerende kommer fra mange steder i verden, men primært fra Europa… og selvfølgelig

Danmark. I undervisningen tager vi udgangspunkt i dansk lovgivning og teknologi, men lader de studerende undersøge forsyningssektorerne både her og i de lande, de ser dem selv arbejde i bagefter. På den måde kan de få kendskab til forsyningssektorer i mange dele af verden, fortæller underviser og uddannelseskoordinator Henrik Bjørn.

Da vi besøgte VIA i Horsens, havde de studerende på 1. semester kun været i gang i få dage. På første række ses Raquel Gomes fra Portugal og Alex Underlin fra Danmark og Brasilien, på anden række Mikkel Lorenz fra Danmark og Kerrit Raudvassar fra Estland.

Underviser på klima- og forsyningsingeniøruddannelsen hos VIA Collage, Horsens, Agnieszka Behrend (th), har selv stået for indkøb af instrumenter og opbygning af laboratoriet. Her ses hun sammen med sin kollega Vinayak P. N. Kalluri (tv) i laboratoriet i kælderen under VIA.

Blandt de nystartede studerende i rum C.202, findes der da også mange nationaliteter. Sade Malavolta (19) fra Italien, Alex Underlin (22) fra Danmark og Brasilien, Raquel Gomes (18) fra Portugal, Kerrit Raudvassar (23) fra Estland og Mikkel Lorenz (28) fra Danmark. Af de fem ønsker Sade Malavolta at arbejde med bæredygtig energi, Kerrit Raudvassar med vand og Raquel Gomes er endnu ikke helt afklaret i forhold til specialiseringen. De sidste to søger mod Henrik Bjørn er underviser og spildevand, fordi det er der, der virkelig uddannelseskoordinator på er mulighed for at udforske og forbedre, forsyningsingeniøruddannelsen fortæller Alex Underlin. på VIA University College i Jeg ser mig selv arbejde i Brasilien Horsens. bagefter. I forhold til her er der virkelig meget at tage fat på derovre, og derfor vil ens arbejde også være med til at redde mange menneskeliv.

Allan Abildskov underviser 1. semester i de mange synergier, der er mellem spilde- og drikkevand samt fjernvarme indenfor administration, regulativer, analyser og projektering. Også Mikkel Lorenz ser en fremtid i sektoren, selv om han også holder en dør åben til vandsektoren. Jeg er mest interesseret i spildevand, fordi det er mere komplekst end rent vand – selv om det også tiltaler mig. Begge områder er essentielle for alt liv, og det bliver ikke mindre vigtigt for min generation.

Jeg vil gerne arbejde i Canada eller

Afrika bagefter. For alle de studerende gælder det, at de har valgt klimaog forsyningsingeniøruddannelsen, fordi den er så målrettet til netop det arbejdsområde, de interesserer sig for. Desuden er den på engelsk og kan derfor bruges stort set alle steder i verden.

En uddannelse specifikt rette mod forsyningssektoren

I løbet af de 3,5 år uddannelsen varer, får de studerende rig mulighed for selv at undersøge processer og løsninger. Labtid er der masser af, og underviser i spildevand, Agnieszka Behrend, har endda opbygget et specielt spildevandslaboratorium i kælderen under VIA. Laboratoriet er tre år gammelt, og hun fik det sat op i samarbejde med nogle af de ældre studerende for at understøtte deres muligheder for forskning i netop spildevand, fortæller hun. Vi designer en potentialetest for biometan og kan simulere processerne i en rådnetank ved at holde en temperatur på 37 grader under hele forsøget.

De studerende skal undersøge, hvor meget metangas, produceret fra primær og sekundærslam fra renseanlæg, der er i biogas. Over en periode på 60 dage skal de måle gasproduktionen for at finde den blanding med det højeste metanindhold, forklarer

Agnieszka Behrend og fortsætter. Vi arbejder ofte sammen med forsyninger om specifikke udfordringer, de står overfor. Vi samarbejdede for eksempel med Vejle Spildevand om deres anammoxproces, der ikke kørte optimalt. Sammen med Vandmiljø Randers har vores studerende også

Professionsbacheloren som klima- og forsyningsingeniør i Horsens strækker sig over syv semestre. Her ses fra venstre: Mads Kristensen, Eva Nielsen, Simon Østergaard, Alexandra Roin og Amal Tarek, der alle er færdige i starten af 2021.

set på optimering af deres nitrifikations og denitrifikationsprocesser.

Agnieszka Behrend har selv stået for indkøb af instrumenter og opbygning af laboratoriet, og hun holder meget af, når studerende brænder lige så meget for spildevand, som hun selv gør. Det er jo bare det mest interessante forsyningsområder, griner hun, for det er der, der sker mest.

VIA slår deres ingeniøruddannelse op på at være mere praktisk end de tilsvarende på universiteterne, og virksomhedsbesøg, gæstelektorer og praktik er en del af uddannelsen. Det samme er problembaseret læring og gruppearbejde, således at de studerende bliver trænet i at stille kritiske spørgsmål samt arbejde sammen på tværs af køn, aldre, kulturer og sprog. Og netop den egenskab er vigtig, når de skal ud på arbejdsmarkedet, mener Henrik Bjørn. Det, vi hører fra forsyningsselskaberne og rådgivningsvirksomhederne, er, at vores studerende er godt rustede til at indgå i virksomhederne, når de kommer ud i praktik. De kan arbejde sammen med alle, og de har en god basisviden om sektorerne.

En del ender da også med at få jobtilbud efter endt praktik, men mange vil gerne fortsætte studierne og læse til civilingeniør.

Ud af en gruppe på fem 7. semesters studerende, som Spildevand møder, er der dog ingen, der vil læse videre lige med det samme. Simon Østergaard har allerede job i den entreprenørvirksomhed, han var i praktik hos, mens Alexandra Roin, Amal Tarek, Mads Kristensen og Eva Nielsen skal i gang med at søge. De føler nemlig, at den uddannelsesmæssige ballast, de har med sig på nuværende tidspunkt, er nok til at starte en karriere på. Jeg vil gerne i gang nu. Man hører ofte, at forsyningerne lige så gerne vil ansætte os umiddelbart efter bacheloruddannelsen, så de selv kan være med til at træne os op i det, vi skal arbejde med.

Desuden synes jeg, jeg har en alder nu, hvor jeg gerne vil i gang med en karriere, fortæller Eva

Nielsen.

Alle fem drømmer om at komme ud og arbejde med klimatilpasningsprojekter, enten i en forsyning eller en privat virksomhed. I det hele taget fylder klima en del på uddannelsen, og det er da også, hvad der tiltrækker de studerende til Horsens. Jeg ønsker at arbejde med klimaudfordringer, når jeg er færdig, fortæller Sade Malavolta, der lige er startet. Global opvarmning er og bliver en stor udfordring fremover, og jeg vil gerne være med til at udvikle løsninger.

Klimaforandringer og bæredygtighed er et fast modul på de nystartedes skema, og emnerne fylder på forskellig vis igennem hele uddannelsen. Med store separatkloakerings og regnvandsopsamlingsprojekter i stort set alle forsyninger er behovet for viden på området også stort, og derfor føler underviserne på VIA College, at de ruster de unge godt til at blive fremtidens forsyningsingeniører – i Danmark og verden.