Hvordan tackler man en mediestorm?

Det kom bag på HOFOR, da man i foråret nærmest blev blæst omkuld af en mediestorm. Sagen om en planlagt udledning af kun mekanisk renset spildevand i Øresund blev pludselig sort-hvid, fakta forsvandt i bølgerne og den negative historie blev selvforstærkende.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST FOTO: ISTOCK

- I plumrer hele Øresund til! - I ødelægger vores havmiljø, hvad fanden bilder I jer ind! - Sikke noget svineri!

Sådan lød det fra forargede borgere over udsigten til, at hovedstadens forsyningsselskab kunne finde på at udlede urenset spildevand i Øresund. Også svenskerne meldte sig med Greta Thunberg i spidsen ind i forargelsens kor. Ingen ønsker jo at forurene Øresund, bestemt heller ikke

HOFOR. Det er i al beskedenhed os, der har skabt rent badevand i havnen. Men pludselig blev det hele sorthvidt, og fakta forsvandt, fortæller Astrid Skotte, der som pressechef stod midt i orkanens øje. Midt i mediestormen var det nærmest umuligt at trænge igennem, selv om HOFOR gjorde, hvad forsyningsselskabet kunne for at fortælle sit syn på sagen. Den handlede kort om en vital spildevandsledning, der i forbindelse med et nybyggeri i Nordhavn skulle beskyttes mod at blive beskadiget, men det var ikke det, der kom frem i medierne.

Tre faser

Selve mediestormen stod på i nogle dage. Næste fase handlede for HOFOR om at få ro om sagen, så der blev skabt plads til fakta, nuancer og ikke mindst en realistisk løsning på problemet. Først blev det godt hjulpet af pres fra medier samt politisk pres både fra rådhuset og Folketinget besluttet at udskyde udledningen til efteråret. Og kort efter meldte HOFOR ud, at man fremover helt ville stoppe planlagte udledninger.

Beslutningen medførte, at der nu blev skabt tid og rum til, at en alternativ løsning, hvor spildevand ikke ville blive udledt, kunne udtænkes. Også selv om det indebar en forsinkelse af byggeriet.

Den alternative løsning, som blev fundet i løbet af sommeren, går i korthed ud på, at spildevandsledningen ”pakkes ind” i beton, så den ikke beskadiges af det byggeri – en pkælder – der skal ligge oven på den. Det betyder færre parkereringspladser for bygherren, men vil ligesom den oprindelige plan forhindre en potentiel miljøulykke med ukontrolleret udslip af spildevand. Den alternative løsning blev fundet sammen med bygherren og via en pressemeddelelse meldt ud i august.

Udmeldingerne om henholdsvis stop for alle planlagte udledninger og den alternative løsning skabte den nødvendige arbejdsro, og mediestormen løjede af. Men sagen er ikke afsluttet, understreger Astrid Skotte.

Den har nemlig vist, at samfundet har høje forventninger til beskyttelsen af vandmiljøet. Derfor har HOFOR sammen med Danva taget initiativ til en konference, hvor det blandt andet skal drøftes, hvordan vi i Danmark kan finde fælles løsninger for udledning af regn og spildevand, der kan leve op til samfundet forventninger. Også de økonomiske rammer for vandselskaberne og de miljømæssige krav, der stilles til dem, vil komme i fokus. Det er blandt andet væsentligt, at forbrugere og politikere er parate til at betale for de tiltag, der skal forhindre spildevandsoverløb. Sidst men ikke mindst er det en forudsætning, at de lovgivningsmæssige rammer, som vandselskaberne handler indenfor, muliggør det. Dette bliver den 3. fase i sagen, hvor alle nuancerne forhåbentlig finder vej til medierne, så der kan skabes holdbare løsninger for vores vandmiljø, siger Astrid Skotte.

Voldsomt for medarbejderne

Astrid Skotte fortæller, at den massive unuancerede kritik, der kendetegnede fase 1, var hård for medarbejderne. Selskabet har en lang række dygtige professionelle mennesker ansat, der følger lovgivningen på området og de politisk vedtagne kommunale spildevandsplaner. Kritikken føltes uretfærdig, da det ikke er dem, der fastlægger rammer og betingelser. Det ramte også privat. Nogle blev spurgt om, hvordan de dog kunne arbejde i sådan en virksomhed, der sviner Øresund til. Men faktum er jo, at HOFOR hver dag arbejder for en grønnere by og for at give sit bidrag til at nå byens CO2 målsætning i 2025.

Samtidig understøtter vi jo også byudviklingen – i dette tilfælde i

Nordhavn. Vi må ikke være en hindring, men skal bidrage til, at den sker, siger Astrid Skotte og fortsætter. Når man kan bade i havnen i København, så skyldes det et intenst arbejde gennem årtier for at styre spildevandet uden om havmiljøet. Det er HOFOR, der siden 1990’erne har arbejdet målrettet på og skabt muligheden for, at københavnerne kan bade i havnen det meste af sommeren. Så at blive fremstillet som miljøsvin gør sgu lidt ondt. Men vi er oppe på hesten igen, siger Astrid Skotte.

HOFOR investerer over de kommende 15 år godt 20 milliarder kroner i ny infrastruktur, der yderligere vil reducere overløb til havnen under skybrud.