Der er brug for dokumentation i debatten om overløb

Medierne har haft travlt med at diskutere overløb hen over sommeren. Landbruget har haft travlt med at udnytte debatten til egen fordel, og flere forsyninger fornemmer, at politikerne får travlt med at indføre afgifter på overløb. For at tage kontrollen med debatten og få styr på udløbene er dokumentation afgørende.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: PALLE RASK, BLUE NORTH

Selv om debatten om overløb har raset særligt hårdt hen over sommeren, så har den eksisteret længe. Det har fået flere forsyninger til at søge dokumentation for deres regnvandsbetingede udledninger fra fælleskloak, så de kan gå ind i debatten med viden. For lidt over et år siden besluttede Brønderslev Forsyning sig for, at de havde brug for dokumentation, da man forudså, at der fra politisk side ville komme krav om øget overvågning af overløb. Det ønske er ikke blevet mindre efter de seneste måneders debat, og derfor har forsyningen nu indledt et pilotprojekt, hvor målere skal monteres på fire ud af 13 overløbsbygværker. De skal levere data og dermed konkret viden om, hvor ofte, hvor meget og hvornår det regnvandsoptyndede spildevand løber over. Vi har beregningsmodeller, men de er upræcise, og vi ved ikke, om de er for konservative eller beregner for meget. Derfor har vi besluttet os for at opsætte målere, så vi i første omgang kan dokumentere, hvor ofte, hvornår og hvor meget der løber over, fortæller Jan Aarup, koordinator på spildevand ved Brønderslev Forsyning.

Med tiden håber forsyningen også, at de kan få svar på hvilke nærings og miljøfremmede stoffer, der er i udledningerne fra overløbene.

Tid til viden frem for gætterier

Foreløbig har forsyningen valgt fire bygværker ud, hvor sensorer skal opsættes. Det er to i Brønderslev by, fordi der her bliver aflastet meget, og to i Hjallerup. Begge steder er forsyningen i gang med eller planlægger at seperatkloakere, men hvor man i Hjallerup regner med at være færdig om 12 år, så tager det måske op til 40 år, før de er færdige i Brønderslev, fortæller Jan Aarup. Ved at opsætte sensorer på udvalgte steder inde i bygværkerne, kan vi dokumentere, hvad effekten er

I september satte Blue North de første sensorer op i Brønderslev og Hjallerup. Fire er i første omgang monteret, men i alt skal

af seperatkloakering. Vi kan se, hvad status er nu, og sammenligne det med om 12 år, når vi er færdige med arbejdet i Hjallerup. Så ved vi, hvor meget separatkloakering hjælper miljøet. Dokumentationen er lige nu frivillig, men det kan hurtigt ændre sig, mener Jan Aarup, for fra Folketingets side taler man om at afgiftspålægge afledninger fra renseanlæggene. Hvis de gør det, forventer vi, at det er en stor fordel for os at måle på de faktiske mængder frem for at gå ud fra modeller. En anden god grund til at investere i sensorer og adgang til data nu er, at vi forventer, at alle vores bygværkers udledningstilladelser om nogle år beror på et krav om at måle. Så alt i alt er det tid til at få viden frem for estimater om overløbene.

Løsningen skal passe til forsyningen

Allerede næste år forventer Jan Aarup, at der vil være opsat sensorer i alle 13 bygværker under Brønderslev Forsyning. Forsyningen har valgt at lade virksomheden Blue North opsætte udstyret, blandt andet fordi det sparer den for udgifter til vedligehold. Et andet plus er, at tilbuddet også inkluderer opsat og kalibreret udstyr og levering af tal og grafer ud fra den indsamlede data. Forsyningen får ejerskab over data og bliver oplært i brugen af serveren. Alle sensorer og målere bliver tilrettet og kalibreret specielt til det bygværk og den lokalitet, de er opsat i. To bygværker er ikke ens, særligt ikke når de har været i brug nogle år, og derfor har vi ikke pakkeløsninger, forklarer Palle Rask, der er chef

konsulent ved Blue North. Andre forsyninger vælger andre løsninger og leverandører eller indkøber måleudstyr og varetager selv vedligehold og dataindsamling. For en forsyning på Brønderslevs størrelse og ud fra medarbejderstaben ressourcer, passede det ”vedligeholdelsesfrie” tilbud fra Blue North dog bedst, fortæller vand og spildevandschef Per Grønvald. Han ser meget frem til at se dokumentationen og begynde at få bevis for, hvor meget eller hvor lidt bygværkerne faktisk afleder. Og det forstår Palle Rask udmærket, for ofte er det svært at regne helt med modellerne, siger han. Vi udregner en overløbskoefficient på baggrund af en avanceret formel, vi selv har udviklet og testet ved hjælp af millioner af måledata fra egne målinger foretaget gennem årene. Koefficienten er tal, der fortæller, hvor meget vand der løber over i tilfælde af regn. I forhold til hvad man normalt gør, der er det ikke unormalt, at vi ser forskelle på op mod 70% målt ud fra beregnet.

For Per Grønvald og Jan Aarup er det ikke kun hvor meget, men også hvad der løber over, de ser frem til at blive klogere på. De næste måneder glæder Jan Aarup sig derfor til regnvejr, for så kan han endelig få den dokumentation, han så længe har ønsket sig.

13 målere opsættes på alle overløbsbygværker under Brønderslev Forsyning.