Den professionelle platform Ikke nok med at vi skal tænke i gryderetter med rammer, sprog og mindset. Nu skal vi også tænke i platforme. Hvor gryderetten var de hovedingredienser, der skulle til for at kunne skabe en god arbejdskultur, bevæger vi os nu ind mod os selv og vores ageren på arbejdspladsen. Vi kalder det for den professionelle platform. Den tilstand, hvor al opmærksomhed er på det, vi skal levere. At vi får borgeren helt og aldeles i centrum. Det er det, tegningen viser.
Den professionelle platform er en tilstand, man kan optræne.
Forskellige mennesker med forskellige personligheder og psykologiske systemer, der insisterer på at træde op på den ”virtuelle” professionelle platform. De er kollektivt enige om, at de skal være oppe på platformen! Altså at de skal kunne være professionelle sammen. Vi møder sådan set kun medarbejdere og ledere, der er helt og aldeles enige i denne indlysende nødvendighed, at borgeren og opgaveløsningen har brug for, at de professionelle netop er professionelle. Men det er ikke det samme som, at de så også lykkes med at være det. Det sker for ofte, at man ryger ned af platformen og bliver nede. Det kan skyldes forskellig kemi, kommunikation, der ikke følges til dørs, fejltolkninger, gode hensigter, der ikke opdages, og
FÆLLES SPROG, RAMMER OG MINDSET – DEN PERFEKTE GRYDERET
51