Dragør Nyt nr. 08 – 2025

Dragør Nyt

Vinterferie med boldspil, hoppeborg og gemmeleg

Børn indtog i vinterferien Hollænderhallen med vilde lege og intense

Ældreloven kan ændre alt – men indtil da skal ældre selv betale for robotstøvsugere

Flertal i Dragør afviser at fjerne kravet om egenbetaling nu, men flere partier er åbne for at ændre praksis, når ældreloven træder i kraft til sommer.

af sensorer og kan programmeres til at køre på bestemte tidspunkter. Arkivfoto: SignElements.

Af Freja Bundvad

I Dragør Kommune skal ældre, der får visiteret hjælp til rengøring, i dag selv betale for en robotstøvsuger, hvis de ønsker at få støvsuget deres hjem. Til sommer træder den nye ældrelov i kraft, og med den får kommunerne mulighed for at finansiere eller udlåne robotstøvsugere til ældre, hvor det giver mening. Flere partier er positive overfor at ændre praksis, så ældre ikke længere selv skal betale, men indtil videre fastholder kommunen kravet om egenbetaling. Dermed skal visiterede borgere fortsat selv betale for robotstøvsugere – i hvert fald indtil de politiske forhandlinger i efteråret. Det er dybt urimeligt, me-

ner liste Ts Peter Læssøe, der har fremsat et forslag om at stoppe kravet om egenbetaling med det samme og refundere de ældre, der allerede har investeret i en robotstøvsuger for at kunne få hjælp til rengøring. Forslaget blev dog nedstemt af et flertal i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, der valgte at afvente implementeringen af den nye ældrelov, som fra den 1. juni 2025 giver kommunerne mulighed for at finansiere robotstøvsugere til borgere, der kan have gavn af det.

Peter Læssøe peger på, at praksissen blev indført i kommunens kvalitetsstandard i 2024 og kalder det »grotesk«, at kommunen fastholder ordningen, når den står til at blive

ændret, når ældreloven træder i kraft. »Jeg synes, at man bliver nødt til at erkende, at det ikke er på sin plads, og stoppe det øjeblikkeligt,« siger han.

Afventer ældreloven

Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte imod liste Ts forslag på udvalgsmødet med henvisning til, at en ændring bør afvente den nye lovgivning og indgå i kommende budgetforhandlinger.

Dragør Nyt har rakt ud til Dragørs forskellige partier for at høre, hvordan de forholder sig til sagen.

Nicolaj Bertel Riber (A) mener, at det giver god mening at lade kommunen stå for finansieringen eller udlån af robotstøvsugere til ældre, men først når det bliver muligt som en del af ældreloven. Han påpeger, at der er økonomi forbundet med en ændret praksis, og at ændringer bør ses i en større sammenhæng.

»I en tid, hvor vi bliver færre til at passe på de mange, er velfærdsteknologien herunder robotstøvsugere et værktøj, der gør, at vi kan frigive vigtig tid til nogle andre opgaver for borgerne. Dermed ikke sagt, at det er alle, som skal have en robotstøvsuger, for det er ikke alle, der vil kunne magte den,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber. Venstre stemte ligeledes imod liste Ts forslag om at droppe egenbetalingen for robotstøvsugere. I Venstre vil man vente at se, hvordan ældreloven påvirker situationen. Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen (V), der er spidskandidat for Venstre, er dog åben for at snakke videre om, hvordan robotstøvsugere kan bruges i ældreplejen –men det skal ske på en måde, der ikke går ud over andre vigtige områder.

»Vi skal væk fra standardløsninger og i stedet sikre, at ældre får den hjælp, der giver mest mening for dem. For nogle vil en robotstøvsuger være en god løsning, for andre vil det være nødvendigt med rengøringshjælp udført af en hjemmehjælper – og vi skal kunne tilbyde begge dele,« siger han. Lovgrundlag skal på plads Hos de konservative er man åbne for, at robotstøvsugere kan blive et hjælpemiddel, som kommunen bevilger til ældre, men de vil først tage stilling til forslaget om at ændre den nuværende praksis, når ældreloven træder i kraft. De Konservative stemte imod liste Ts forslag om at fjerne kravet om egenbetaling nu, fordi de mener, at beslutningen bør afvente en politisk drøftelse, når de nye regler er på plads. »Lovgivningen ændres, så vi har mulighed for at bevilge det som et hjælpemiddel. Det, synes jeg umiddelbart, kan være en god idé, men det afhænger af en politisk drøftelse, som vi ikke har haft endnu,« siger Kenneth Gøtterup. Han understreger også, at »som den nuværende lovgivning er, er det ikke lovligt at gennemføre liste Ts forslag«. Kritik af nuværende praksis Stod det til Kim Dupont, stifter og formand for partiet Blåt Dragør, skulle praksissen ophøre med det samme. Blåt Dragør mener, at det nuværende krav om egenbetaling er urimeligt og bør fjernes øjeblikkeligt. Ifølge Kim Dupont kan en robotstøvsuger aldrig erstatte almindelig rengøring. »Ikke alle ældre har midler til eller endsige har forstand på at installere og vedligeholde en robotstøvsuger. Bor man i et toetages hus, vil mange også skulle have installeret to robotter – en på hver etage. Det kan være et supplement, men må aldrig stå alene,« siger han. Lisbeth Dam Larsen (M) stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at kræve, at ældre selv investerer i og vedligeholder en robotstøvsuger. Hun frygter, at svagtseende og gangbesværede borgere kan få problemer med at betjene den eller kan risikere at falde over den. Peter Læssøe frygter, at sagen vil trække ud, og at flere ældre i mellemtiden vil blive ramt af kravet. »Indtil da skal de ældre selv betale – og måske få penge tilbage på et senere tidspunkt, måske

et stort udvalg af elcykler Prisgaranti på alle cykler

Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at

bliver

og velplejet med fremragende resultater

Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren! Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!

Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk

bordtenniskampe. Se mere på side 10. Foto: Freja Bundvad.

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m.

Vi har ledige tider

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43 Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Afskedsreception for Læge Søren Clausen

Læge Søren Clausen har besluttet sig for at gå på pension den 1. marts 2025.

I den anledning vil vi gerne sende ham godt videre og inviterer patienter samt samarbejdspartnere til en afskedsreception: Fredag den 28. februar kl. 14 på Stationsvej 7

Med venlig hilsen Lægehuset Stationsvej 7

Dines Bogø er aktuel med ny true crime-bog.

Af Freja Bundvad

Motion og bevægelse · Sprog Førstehjælp · Foredrag og debat

Musik og sang · Kultur og udflugter

Kunstig intelligens · Mad Kreativ udfoldelse og meget mere

Apotekets serie

3

for

2

– det billigste produkt er gratis

Apotekets serie er apotekets eget mærke, som indeholder alt fra hud- og hårpleje til kosttilskud og babypleje med fokus på enkelthed og effektivitet.

Tilbuddene gælder til og med lørdag den 22. februar

Dragør Apotek · Maglebytorv 18

Man.–tirs. 9–17.30 Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket

Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16

Søndre Tangvej 22, 2791

Cocktailparty

Fredag den 21. februar kl. 19.00–22.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Forfatter og historiker Dines Bogø, der blandt andet er kendt i Dragør som stifter og formand for Dragør Lokalhistoriske Forening, er aktuel med bogen Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej – En dramadokumentarisk billedreportage Bogen, der er skrevet sammen med Suzanne Wowern Rasmussen, tager læseren med tilbage til en kold februaraften i 1948, hvor et ægtepar blev brutalt myrdet i deres lejlighed på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Mordet rystede hele landet, men trods omfattende efterforskning er sagen stadig uopklaret den dag i dag. Nye vinkler og ukendte detaljer Mere end 75 år efter trage-

dien bringer forfatterne nye perspektiver frem i lyset. Gennem grundig research i arkiverne, samtaler med

billeder fra private fotoal-

Sidste chance

Vi inviterer til fest! Find festtøjet og det gode humør frem, for nu skal der festes – og hvad er mere festligt end et cocktailparty?

Der vil være fem forskellige cocktails at vælge imellem, med mulighed for alkoholfri mocktails. Vores bartender vil fortælle lidt om baggrunden for de forskellige cocktails, der er udvalgt til arrangementet. Der bliver tale om et mix af klassiske og nye cocktails. Derudover byder aftenen også på blindsmagning, quiz og lotteri.

Det vil selvfølgelig være muligt at købe flere cocktails på aftenen, så du kan lade dig friste af de øvrige spændende varianter eller vælge andre drikkevarer.

Alt, du skal gøre, er at medbringe dit gode humør – og find gerne festtøjet frem!

Hvis du vil gøre aftenen endnu mere festlig, kan du tilkøbe fransk vinterret: Boeuf Bourguignon med grov mos (139 kr. pr. deltager)

Der serveres fra kl. 17.30.

Vi glæder os til en sjov og festlig aften.

Kun 250 kr. pr. deltager (inkluderer to valgfrie og lækre cocktails, snacks samt masser af god partymusik)

Tilmelding er nødvendig på www.borgerforening.dk

Kommende arrangementer:

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål

Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

Minister besøger Dragør Økonomiminister Stephanie Lose.

Af Tim Panduro Tirsdag den 25. februar er der fornemt besøg på Beghuset. Her lægger økonomiminister Stephanie Lose (V) vejen omkring restaurantens teatersal klokken 19.30 til et offentligt arrangement, hvor

alle er velkomne. Ministeren, der også er næstformand i Venstre, vil ifølge arrangøren give en aktuel status på dansk politik. Der vil også blive lejlighed til at stille spørgsmål til ministeren om regeringens

og Venstres politik på aktuelle emner som for eksempel klima- og kystsikring Ministerbesøget er arrangeret af Venstre i Dragør Se annoncen på side 5.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på: www.borgerforening.dk

DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14

Dragør Nyt

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14

Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk

Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk

Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk Journalist

10. marts Besøg af Maria, guldsmed i Barbara Maria Rengøringshjælp søges

Ældre herre, med 2-værelseslejlighed, søger rengøringshjælp et par timer om ugen eller hvad vi kan blive enige om.

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.

I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.

Dines Bogø er – gennem de mere end 56 år han har boet i Dragør – blevet en institution i byen.

Arkivfoto: Rasmus Mark Pedersen.

Stephanie Lose. Foto: Marie Hald.

Tre foreninger kan blive til én

Igennem halvandet år har Dragørs tre museumsforeninger arbejdet for en sammenlægning – nu skal medlemmerne i Dragør Museumsforening som de første tage stilling til spørgsmålet.

Af Tim Panduro

En ny storforening med 600–

700 medlemmer kan inden for det næste års tid se dagens lys i Dragør Kommune – i hvert fald hvis medlemmerne af tre eksisterende foreninger er med på ideen.

Igennem mange år har Dragør Museumsforening, Danmarks Lodsmuseumsforening og Amagermuseets Venner understøttet deres respektive museer. Museerne blev samlet administrativt og ledelsesmæssigt under betegnelsen Museum Amager i 2008, og nu kan de tre foreninger følge efter.

Torsdag den 6. marts skal medlemmerne af Dragør Museumsforening som de første tage stilling til en kommende sammenlægning. Det sker ved den ordinære generalforsamling i Dragørs Aktivitetshus’ festsal på Wiedergården. Dermed skal det lange forarbejde fra de tre museumsforeningers ledelse stå sin første prøve.

På generalforsamlingerne i de tre foreninger sidste år var der dog en slags forpremiere. Her præsenterede en arbejdsgruppe fra de tre foreninger et fælles oplæg om en mulig sammenlægning.

»Vi oplevede en meget stor opbakning til tanken om en sammenlægning,« siger JensPeter Hoe Lorentzen, der er formand for Dragør Museumsforening.

Ideen om en treenighed opstod i et fælles forum mellem de tre foreninger, der oplevede nogle fælles udfordringer.

»Vi vokser ikke rigtigt, og det har også haft svært ved at trække unge til, selvom vi i vores forening har oplevet, at der er kommet lidt flere i den seneste tid. For at gøre det bedre talte vi om at lægge foreningerne sammen til en,« siger han og peger også på udfordringen over for tilflyttere, der gerne vil engagere sig i lokallivet.

»De færreste vil melde sig

ind i tre museumsforeninger. Der er jo heller ikke tre forskellige boldklubber, man kan være medlem af, så det vil give nye muligheder, hvis vi er samlet i en. Vi vil gerne gøre foreningen mere tilgængelig for alle, især børnefamilier, og vi vil også gerne have yngre mennesker i den nye bestyrelse,« lyder det fra Jens-Peter Hoe Lorentzen.

Små grupper fortsætter Bente Walløe Poulsen, der er formand for Amagermuseets Venner, ligger i samme spor. Hun peger især på de organisatoriske fordele ved at slå foreningerne sammen.

»Vi har tre administrationer og tre bestyrelser, og det er blevet sværere at få folk til at være kasserer og den slags,« siger hun.

»Målet er, at medlemmerne skal mærke det mindst muligt. De enkelte grupper skal stadig bevare deres særkende, hvor man selv kan vælge sine interesser og præferencer. Vi kommer for eksempel stadig til at have en gruppe, der laver arrangementer på Amagermuseet,« siger hun. Hun oplever generelt en god stemning, når snakken falder på sammenlægningen. »Men vi oplever, at der er nogle enkelte fra den ældre generation, der ikke siger noget og sikkert er lidt imod. Det kan være svært at se, at foreningerne ikke eksisterer mere. Men der er også gode argumenter i at have en enkelt forening, når vi skal have tilflyttere og børnefamilier til at engagere sig.«

Formelt vil sammenlægningerne kræve vedtægtsændringer, så de respektive foreninger kan nedlægges. Det kræver beslutninger på generalforsamlinger i de tre foreninger. Derfor vil kalenderen sandsynligvis vise 2026, før en eventuel ny forening kan tage imod medlemmerne. Hvad den ny forening skal hedde, er endnu ikke på plads – det vil blive op til medlemmerne, vurderer Bente Walløe Poulsen. »Vi har snakket om at lave en lille rundspørge, så folk kan komme med forslag til, hvad den kan hedde,« siger hun. Men før de kommer så langt, skal generalforsamlingerne i de tre foreninger vedtage, at sammenlægningen kan gennemføres.

Arrangementerne i alle tre foreninger forventes at blive videreført, så de foreningsfrivillige også fremover kan være en del af det levende museumsliv. Her er det Flemming Sieben, der giver den som sejlende handelsmand ombord på en kadrejer til Skipperbyens Dag i Dragør sidste år. Foto:

Nyt samarbejdsforum skal sikre kontakt mellem kommune og erhvervsliv

Erhvervsstrategien har nu ført til etablering af et nyt samarbejdsforum, der skal sikre kommunikationen mellem kommunen og erhvervslivet.

Af Tim Panduro

Et samarbejdsforum med repræsentanter for erhvervsliv, kommune og handelsliv skal fremover sikre, at kontakten mellem de forskellige erhvervsgrupper og kommunen kommer til at fungere bedst muligt.

Det ligger fast, efter at Klima-, By- og Erhvervsudvalget i Dragør Kommune på sit seneste møde godkendte et kommissorium for samarbejdsudvalget. Selve udvalget er en del af den erhvervsstrategi, der blev vedtaget i efteråret efter et langt forarbejde.

Samarbejdsforummet er tænkt som et strategisk samarbejds- og rådgivningsorgan. Blandt opgaverne er at sætte initiativer i gang og at

skaffe ressourcer og sikre lokal opbakning til planlægning og afvikling af indsatser fra erhvervsstrategiens idékatalog.

Det første møde, hvor der blandt andet skal vælges en formand, forventer kommunen bliver holdt i april eller maj.

I Dragør har

de unge styr på det grønlandske flag

Af Camilla Lærkesen

Hvordan formidler man Arktis, Grønland og Færøerne til skoleelever på en måde, der både engagerer og skaber varig læring?

Svaret finder man i Polarskolen, hvis du spørger Gregers Gjersøe, der netop har afsluttet et omfattende undervisningsforløb på 7. årgang på alle tre skoler i Dragør Han har undervist Dragørs unge i Arktis, Grønland og Færøerne de seneste ti år, siden han stiftede Polarskolen i 2014. I år oplevede han, at eleverne spidsede ører mere end nogensinde på grund af den internationale bevågenhed på Rigsfællesskabet.

Trump pirrer nysgerrigheden

Fakta: Sådan bliver udvalget sammensat

Tre repræsentanter fra visionsgruppen bag erhvervsstrategiens udarbejdelse

En repræsentant fra SMV-segmentet udpeget af Dansk Erhverv

En repræsentant udpeget af DI – Dansk Industri

En repræsentant udpeget af Dragør Erhverv

En repræsentant udpeget af Erhvervsforeningen Dragør Havn

En repræsentant fra detailhandlen

En repræsentant fra restaurationsbranchen

Det administrative arbejde understøttes af en direktør fra kommunen og en chef fra Plan og Teknik. Kommunens erhvervs- og turismekonsulent er sekretær for udvalget.

Regnbuebænk kan blive en del af gadebilledet

Socialdemokratisk forslag om en regnbuemalet bænk er blevet godkendt, mens fodgængerfelt er sendt til tælling. Det Konservative Folkeparti stemte imod bænken.

Af Tim Panduro Et socialdemokratisk forslag om at forhåndsgodkende en regnbuefarvet bænk og et regnbuefarvet fodgængerfelt et sted i Dragør Kommune har fået et ja fra et flertal i Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

Inspirationen kommer fra Aarhus, og Socialdemokratiet har præciseret, at hverken bænk eller fodgængerfelt skal placeres i den gamle by. Til

gengæld må fodgængerfeltet gerne placeres ved en folkeskole, hedder det. Socialdemokratiet, liste T, Sydamagerlisten og Venstre stemte alle for forslaget, mens de to konservative medlemmer af udvalget stemte imod. Partiet valgte at få en protokol tilføjet til udvalgets referat, hvor det fremgår, at partiet ikke ser det som en kommunal kerneopgave.

»Derimod er det vores opgave at sikre, at vi har en kultur, der medvirker til, at homoseksuelle – og alle andre – oplever at være en del af bysamfundet uden diskrimination og på lige fod med alle andre. Vi oplever ikke, at der er en udfordring i Dragør, og såfremt der er udfordringer, er det disse problemstillinger, vi bør prioritere at arbejde med politisk,« hedder det i protokoltilføjelsen. Udvalgsformand Helle Barth, der repræsenterer Venstre, er godt tilfreds med vedtagelsen, som i første omgang især fokuserer på bænken. »Fodgængerovergangen er mere kompliceret, for der er en masse regler, der skal overholdes. Det må vi forholde os til. Men vi støtter gerne initiativet. En regnbuefarvet bænk kunne for eksempel stå ved rådhuset,« forklarer hun og fortsætter: »Vi besluttede for et par år siden, at vi gerne vil flage med regnbueflaget, så det kan ses som en naturlig sammenhæng.«

Eleverne spørger i stigende grad ind til Grønlands strategiske betydning og de geopolitiske spændinger i Arktis. De fornemmer, at Grønland er i centrum af en storpolitisk diskussion, og det vækker deres nysgerrighed, fortæller Gregers Gjersøe. »De spørger, hvorfor Trump vil købe Grønland, og hvad der er på spil i Arktis. Det giver en perfekt anledning til at forklare dem om ressourcer, beliggenhed og verdenspolitik på en måde, de kan relatere sig til,« forklarer Gregers Gjersøe. Det er ikke kun i Dragør, at der er en øget interesse for Polarskolen. Siden årsskiftet har Gregers Gjersøe oplevet markant større interesse fra folkeskoler i hele Danmark. Han sætter pris på efterspørgslen, men er ærgerlig over, at interessen først opstår nu. »Hvis vi havde haft denne undervisning for flere generationer siden, ville vi måske have undgået mange af de misforståelser og konflikter, der har præget forholdet mellem Danmark og Grønland. Viden skaber forståelse, og forståelse skaber respekt – og det er netop dét, vi forsøger at give eleverne gennem Polarskolen.« I 2023 blev Rigsfællesska-

bet tilføjet til historiekanonen i folkeskolen og dermed obligatorisk at undervise i fra skoleåret 2023/2024. Men det er ikke nok at undervise i Grønlands historie. De unge er nødt til at lære om det moderne Grønland for at kunne relatere sig til det grønlandske folk, mener Gregers Gjersøe. De unge ved mere end de voksne Eleverne bliver ikke kun introduceret til landenes geografi og kultur, men også til store politiske emner som kontinentalsokkelprojektet –Danmarks og Grønlands krav på havbunden omkring Nordpolen. »Vi kan tage en tilfældig ung i Dragør, der har haft Polarskolen, og de vil kunne svare på, hvad kontinentalsokkelprojektet går ud på – det er der ikke mange voksne, der kan,«

siger Gregers Gjersøe med stolthed i stemmen. Han henviser også til et TV 2-indslag, hvor danskere bliver bedt om at udpege det grønlandske flag, og hvor de færreste voksne lykkes i første forsøg. Det ville ikke ske blandt Dragørs unge, mener han.

Aktiviteter med mening Undervisningen er ikke kun teoretisk. Polarskolen indeholder også fysiske aktiviteter som en multiple choice-stafet og en ekspeditionsdag på Kongelundsfortet, hvor eleverne blandt andet skal samarbejde om at bevæge sig på store ski, som kræver perfekt koordination. Samarbejde, problemløsning og fysisk udfoldelse gør undervisningen levende, mener Gregers Gjersøe. Desuden skal eleverne skabe en

oplevelsesstand, som de præsenterer for yngre elever i 3. og 4. klasse. »Det er en rejse gennem Nordatlanten, hvor de yngre elever får en oplevelse, de sent vil glemme. Samtidig sikrer gentagelserne i undervisningen, at de ældre elever husker stoffet bedre,« forklarer Gregers Gjersøe. Og så er der konkurrenceelementet. Hvert år konkurrerer alle 7.-klasserne i byen mod hinanden gennem hele forløbet og samler point ved de forskellige quizzer, stafetter og fysiske udfordringer. Det var endnu

Uro på Dragør Søbad skal undersøges

Dragør Kommune skal nu undersøge nærmere, om der er udfordringer med dårlig adfærd på Dragør

Af Kirsten Marie Juel Jensen Venstre havde på et møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget stillet et forslag om at håndtere dårlig adfærd på Dragør Søbad med en indsats der skulle sikre, at Dragørborgere har førsteret til adgang til Dragør Søbad. Dette sker på baggrund af forlydender om, at grupper af folk, der ikke bor i Dragør, har skabt utryghed og ikke fulgt reglerne i søbadet. Der var dog ikke flertal i udvalget for en direkte indsats, da nogle partier gav udtryk for, at de var i tvivl om problemets omfang. Dog blev man enige om at bede forvaltningen om at belyse, om der reelt er udfordringer med adfærd på søbadet.

»Hvis der ifølge forvaltningen viser sig at være et problem, skal vi selvfølgelig finde en løsning, men først og fremmest har vi brug for at få et klarere billede af situationen,« forklarer Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V), formand for udvalget. Han opfordrer borgere, der

har haft dårlige oplevelser på søbadet, til at melde det til kommunen, så politikerne får det bedst mulige grundlag for at vurdere situationen. »Har man oplevet udfordringer, kan man kontakte kommunen via hovednummeret – det er vigtigt, at vi får borgernes input,« siger han.

Maya Schuster.

7.-klasserne konkurrere på Kongeluundsfortet. Foto: UngDragør.

Vinderholdet »Norge« fra Dragør Skole i samarbejdsøvelse. Foto: UngDragør.

Sådan ser bænken ud i Aarhus. Den bliver prøvesiddet

Hansen

Foto fra Dragør Kommune.

Et halv årtusind med rompunch og tøndeslagning

Fastelavn er en helt særlig tradition i Store Magleby. Her er historien om den levedygtige tradition, som spredte sig ud over Amager.

Af Tim Panduro

Når lokale mænd til hest hver fastelavnsmandag kappes om at slå en tønde ned på Hovedgaden i Store Magleby, er det et ritual, der har gentaget sig så godt som hvert år op mod 500 år. I 1520erne landede 24 hollandske familier i Store Magleby på kongelig invitation. Christian 2. ønskede, at jorden nær hovedstaden skulle dyrkes effektivt. Den slags var hollænderne gode til – og som tak fik de en række særrettigheder, som deres danske kollegaer kun kunne drømme om. Hollænderne medbragte ikke kun viden om grøntsagsdyrkning, men også en række skikke. Den mest sejlivede var fastelavnsfejringen. For hollænderne ankom til et katolsk Danmark, hvor fastelavn indledte en 40 dage lang faste op mod påsken.

Allerede i 1536 kom reformationen, og fasten blev afskaffet – men folk kan lide en fest, og selve fejringen af fasten var umulig at slippe af med for præsterne.

Når rytterne i dag stiger til hest og rider fra gård til gård for at hilse på og drikke rompunch, sker det altså med baggrund i et halvt årtusinds tradition.

De arme dyr

Rundt omkring i landet var der et mylder af forskellige måder at fejre på, men i Store

Magleby kom ritualerne til at ligge fast – muligvis med inspiration fra både Holland og danske traditioner. Beskrivelser fra 1600-tallet ridser dem op; en kat blev proppet i en lille tønde, og mændene kappedes om at få den ud. En hel del stod på spil. Den, der satte katten fri, fik et års skattefrihed.

En træls oplevelse for katten, javel – men for byens gæs var det endnu værre. En af dem blev klynget op i fødderne, dens hals blev smurt ind i sæbe, og så skiftedes bønderne til at forsøge at flå dens hoved af, mens de i fuld galop red under den. Det skete ofte i fint selskab. De skiftende konger og deres hof drog jævnligt forbi Store Magleby for at se løjerne, for selvom tøndeslagning var kendt andre steder i landet, var hollænderne eksotiske med deres fremmedartede sprog og flotte dragter. Da Store Magleby fik en filial på Frederiksberg i 1600-tallet, blev festerne også et tilløbsstykke for mere almindelige københavnere. Alle var dog ikke glade. »Ukristeligt abespil,« skrev digteren Mikkel Hansen Jernskæg om fastelavnsløjerne i 1693. I 1700-tallet begyndte præsterne for alvor at brokke sig – mest af religiøse årsager, for fest og druk harmonerede ikke så godt med tidens kristne strømninger, og i 1730 blev fastelavnsløjer helt forbudt i Danmark. Det var en svær proces i Store Magleby, men et

kongeligt dødsfald og landesorg gjorde, at festen i hvert fald ikke blev holdt i 1731. I bogen Fastelavn i Hollænderbyen antages det dog, at man allerede året efter holdt en lettere udgave af fejringen – og da store dele af Store Magleby i 1733 brændte, var den lokale pastor Hviid ikke sen til at pege på, at det var Guds vrede over sognebørnenes syndige liv.

Det trængte ind. I 1734 var der ingen fest, og året efter rasede pastoren også over, at man mishandlede gæs og katte »alene for sin vellyst«.

Det reddede en del katte og gæs, for nok vækkede man fastelavnen til live i midten af 1700-tallet, men uden dyrplageriet. Andre dele af traditionen var mere sejlivet. I dag er der stadig en udvalgt ung pige fra landsbyen, der tildeler tøndekongen et kys. Den skattefrihed, der fulgte med sejren frem til næste fastelavn, er dog for længst afskaffet.

Ildebrand og sprogdød Traditioner ændrer sig også mere umærkeligt. To store brande i 1809 og 1821 lagde Store Magleby i ruiner, og flere af gårdene blev genopført ude på markerne.

Samtidig blev det hollandske sprog fortrængt – efter 300 år som hovedsprog – i kirken og skolerne, og hen mod år 1900 blev den traditionelle amagerdragt erstattet af mere almindeligt tøj.

Men man blev ved med at have fastelavnsridt med tøndeslagning, og i midten af 1800-tallet begyndte traditionen at fryse fast i den fysiske form, den har nu – med fastelavnsrytternes påklædning med vest, hvid skjorte og høj hat, en særligt drejet tøndestok i asketræ, heste med kunstfærdigt flettede haler og seletøj dekoreret med eksotiske havsnegle. Der er også et fast system med fanebærere, en særligt

dekoreret tønde, en rute omkring til gårde, skole og andre lokationer, hvor der synges til værtens ære og drikkes rompunch – og en musikvogn med hornblæsere.

I 1886 blev det hele organiseret i foreningen Vennekredsen, der stadig arrangerer fastelavnsridtet. Oprindeligt blev holdet stillet fra byens gamle gårde, men igennem tiden er både udenbys borgere og folk, der ikke er tilknyttet landbruget, blevet optaget i kredsen.

I dag er der langt mellem medlemmer, der driver landbrug eller gartneri, og fastelavnsarrangementet har endog holdt flyttedag fra Møllegade til Hovedgaden. De seneste årtier er mængden af ryttere blevet reduceret. Hvor der førhen var ridt over flere dage, gik man i 1958 over til kun at ride fastelavnsmandag.

Det skete i takt med, at hestene forsvandt fra landbruget, og at de gamle slægtsgårde blev stadigt færre. En fastelavnsforening for drengebørn, der slår til tønden fra cykel, har ikke kunnet vende udviklingen.

Men traditionen lever stadig, og efter beslutningen om ikke at optage kvinder på den seneste generalforsamlingen i Vennekredsen er det stadig kun mænd, der vil kunne ride til tønden i Store Magleby – ligesom det har været i århundreder.

Dragør, Tømmerup og alle de andre Selvom ridtet i Store Magleby nok er det mest kendte, findes fastelavnstraditionen over hele Amager.

Størrelsesmæssigt blegner Store Magleby dog ved siden af arrangementet ved Blushøj i Dragør. Det finder sted fastelavnssøndag. Det er dog sandsynligvis en ren årsunge.

Ganske vist findes der beretninger om, at folk drak sig godt og grundigt fulde i 1770erne, men tøndeslagningen er først omtalt fra omkring 1890, hvor beskrivelserne viser, at der mere var tale

Fastelavnsforening siger nej til kvinder

Det blev et nej, da medlemmerne i Vennekredsen bag Store Maglebys fastelavnsarrangementer i sidste uge skulle tage en historisk beslutning om, hvorvidt to kvinder skulle optages i foreningen – ti mænd blev godkendt som medlemmer ved samme lejlighed.

Der kommer ikke til at deltage kvinder i det historiske fastelavnsridt i Store Magleby i den nære fremtid. Det ligger fast, efter at Vennekredsen i Store Magleby holdt generalforsamling tirsdag i sidste uge. Foreningen har siden 1886 arrangeret ridtet, som kulminerer i tøndeslagning på Hovedgaden i Store Magleby fastelavnsmandag. Rytterne har altid været mænd, og det blev der ikke ændret på tirsdag, hvor medlemmerne stod

foran en historisk beslutning. Generalforsamlingen i Store Magleby Borgerforenings bygning på Nordre Kinkelgade var usædvanligt velbesøgt, lyder det fra kilder, der i modsætning til Dragør Nyt var til stede på mødet, hvor det blandt andet skulle afgøres, om to kvinder kunne blive optaget i foreningen og dermed få mulighed for at deltage i tøndeslagningen på fastelavnsmandage. Optagelse kræver en indstilling fra et medlem, og at to tredjedele af de fremmødte

siger god for det. Den andel nåede kvinderne ikke, omend de ifølge Dragør Nyts kilder fik et ja fra godt halvdelen af de tilstedeværende. Anderledes gik det for ti mænd, der stillede op ved samme lejlighed – de blev alle budt velkomne i foreningen. Foreningens vedtægter forbyder ikke, at kvinder kan blive optaget – det har bare aldrig været kutyme, at de overhovedet blev indstillet. I Dragør, hvor der er et tilsvarende arrangement fastelavnssøndag, har kvinder kunnet ride med i årtier.

»Ikke en kvindekamp«

I år stiller 15 mand op til ridtet i Store Magleby, hvilket er færre end sidste år.

Traditionen foreskriver, at der skal være mindst 12 mand i et fastelavnsridt, og med en relativt høj gennemsnitsalder blandt rytterne og en mangel på unge mænd, der kan og vil ride med, kan den flere hundrede år gamle amagertradition måske komme i fare i løbet af få år.

Da Dragør Nyt kontaktede

de to kvinder, der skabte historie ved at blive opstillet, understregede de, at deres opstilling ikke handlede om kvindekamp, men om at holde liv i en tradition.

»Mit hjerte banker for, at

mændene rider alene. Så jeg stillede først og fremmest op for at motivere yngre mænd til at melde sig som ryttere. Men hvis vi stod i en situation, hvor der ikke kunne stilles 12 ryttere, ville det selvfølgelig være en ære for mig at stille op som rytter,« siger Marchen Leth fra Store Magleby. Hun deltager i forvejen i fastelavnsridtet i Dragør, hvor både mænd og kvinder er med, og er i øvrigt den eneste kvinde, der har slået tønden ned på Hovedgaden i Store Magleby. Det skete ved en fælles tøndeslagning i anledning af kommunens 50-årsjubilæum i sommeren 2024. Lisbeth Lindgreen Petersen er den anden opstillede Hun er også aktiv fastelavnsrytter i Dragør »Det ville være kæmpestort at være kommet med. Men vi er ikke rødstrømper, og det er ikke en kvindekamp,« siger hun og understreger igen, at hun ikke ser det som en »damerne mod mændene-situation«. For hende handler det i stedet om fastelavnsridtets overlevelse. »Vi er begge fra Store Magleby, og vi er traditionsbundne, når det handler om byen. Jeg så også helst, at der kom flere drenge med, men vi kan også se, at som det ser ud nu,

om et karneval med optog med musik, udklædninger og eksotiske indslag. Først fra 1970 kom tøndeslagningen i fokus, da Dragør Fastelavnsforening af 1970 blev stiftet – og åbnede for, at kvinder kunne være med. Hvis ikke det var for kønsblandingen, ville det være svært for det utrænede øje at se forskel på måden, arrangementet kører på i Dragør og Store Magleby

I nabobyerne på Amager så man op til de hollandske bøn-

der, og traditionen for fastelavn blev lige så stille overtaget af flere byer. Sundbyvester og Sundbyøster blev lige så stille en del af København, og de to byer mistede grebet om traditionen. I 1979 opstod en ny fastelavnsforening, der siden har holdt tønderidning til hest.

I Ullerup er der også stadig fastelavnsridt, som foregår om onsdagen. Traditionerne minder om de øvrige, og der kan stadig mønstres ryttere. I Maglebylille døde traditionen i 1953 – forståeligt

nok, kan man sige, for byen blev eksproprieret til brug for lufthavnen, der nu har ædt sig ind over de fleste marker og gårde. I Tømmerup faldt traditionen også fra hinanden. Sidste gang, man kunne mønstre et fuldt hold på 12

Kilder: dragoerhistorie.dk, bibliotek.kk.dk, taarnby.dk, museumamager.dk, visitamager.dk samt »Fastelavn i Hollænderbyen« udgivet af Foreningen Vennekredsen i 1986.

Fastelavn før tid på Amagermuseet

Traditionen tro er der fastelavnsfejring med tøndeslagning for børn, fastelavnsris, flotte dragter og historiske fortællinger ugen inden, det går løs for alvor.

Af Tim Panduro

kan det ende med, at Vennekredsen ikke kan stille med et hold om få år,« siger hun. Ingen af de to kvinder måtte være med til generalforsamlingen, da de ikke er medlemmer af foreningen. Derfor ved de heller ikke, hvad der er grunden til, at afstemningen forløb, som den gjorde: »Vi kan jo ikke gøre for, at vi er født som kvinder. Men vores opstilling er måske kommet for hurtigt i forhold til, at der er så mange følelser og traditioner i spil,« forklarer Lisbeth Lindgreen Petersen. Skal vænne sig til tanken

Den samme tone slås an hos nogle af de nuværende medlemmer af Vennekredsen.

»Man risikerer at skyde sig selv i foden, hvis man ikke åbner for kvinder. Men jeg tror også, at mange bare skal vænne sig til tanken, før der bliver taget en beslutning om at optage kvinder,« siger et medlem, der kun ønsker at udtale sig anonymt. Han peger på, at jorden ikke nødvendigvis var gødet på den rigtige måde for den historiske beslutning: »Bestyrelsen blev ikke orienteret, inden de stillede op, og det kan have fået nogen til at tage afstand til tanken.« Vennekredsens formand, Gert Schmidt, har meddelt, at han ikke ønskede at blive kontaktet efter generalforsamlingen. Det ønske har vi respekteret.

Dragør Nyt har i stedet talt med flere medlemmer af Vennekredsen, der har suppleret med oplysninger om aftenens forløb og resultatet af afstemningen.

Der er stadig et par uger til fastelavn, men søndag kan man tage forskud på løjerne på Amagermuseet på Hovedgaden i Store Magleby. Her står Amagermuseets Venner traditionen tro for såkaldte fastelavnsforberedelser, der blandt andet involverer tøndeslagning for børn i haven. Desuden er der mulighed for at pynte fastelavnsris og fastelavnsboller – og de solide amagertraditioner for fastelavnsfejring bliver også holdt i hævd. Således bliver to piger klædt på som fastelavnsbrude i traditionelle dragter, og der bliver pyntet cykler, så de er klar til det årlige cykelfastelavn, som Store Maglebys

drenge har kunnet deltage i siden 1950erne. Endnu ældre er traditionen med fastelavnsryttere, der slår til tønden på Hovedgaden. Det finder først sted fastelavnsmandag, men på museet kan man møde rytterne, der er på træningstur, og nogle tidligere ryttere dukker op for at fortælle historier fra deres tid i sadlen. Derudover får en hest flettet manke og hale og bliver sadlet op, og så bliver fastelavnstønden malet i de traditionelle farver, den skal have, inden den skal hænges op over Hovedgaden. Cafeen byder på punch, kakao og æbleskiver ved arrangementet søndag den 23. februar klokken 12–16. Der kræves entré for at deltage i løjerne.

Se også annoncen side 10.

Torben Stender.

Udklædte fastelavnsbrude er en del af festlighederne på Amagermuseet søndag. Arkivfoto: Torben Stender.

Der skåles i rompunch på turen rundt til de forskellige gårde i landsbyen. Det kan blive til en del glas, selvom rytterne i dag generelt er noget mere forsigtige med indtaget, end man nok var for et par hundrede år siden. For seks år siden opstod der en diplomatisk krise af de helt store, da Store Magleby Skoles alkoholpolitik forbød indtagelse af rompunch på skolens område. Arkivfoto: Torben Stender.

En udvalgt ungmø fra Store Magleby skal efter traditionen give kongen et kys. Arkivfoto: Torben Stender.

Af Tim Panduro

Marchen Leth er den eneste kvinde, der har haft mulighed for at slå tønden ned på Hovedgaden i Store Magleby. Det skete i forbindelse med et jubilæumsridt i anledningen af 50­året for kommunesammenlægningen i 2024 – og altså ikke ved et officielt fastelavnsarrangement. Arkivfoto: Torben Stender.

Både Dragør og Store Magleby har fastelavnsarrangementer. I forbindelse med kommunens 50­årsjubilæum i 2024 afholdt de to foreninger fælles tøndeslagning. Arkivfoto: Torben Stender.

Kirsten nægter at købe robotstøvsuger: »Det

er ikke en løsning, jeg har bedt om«

Da Kirsten Poulsen fik at vide, at hun selv skulle købe en robotstøvsuger, blev hun vred.

Af Freja Bundvad

82­årige Kirsten Poulsen har boet i Dragør i mange år og klarer sig selv det meste af tiden. På trods af nogle skavanker holder hun sig aktiv og har mange gøremål, men som mange andre ældre har hun i flere år haft brug for forskellig praktisk hjælp.

Kommunens hjemmepleje gør rent i hendes lejlighed cirka 20 gange om året, og det plejer at fungere uden problemer. Men da en visitator i januar dukkede op, var beskeden klar: Der er ingen dørtrin

i hendes hjem, og derfor skal hun have en robotstøvsuger. Indtil hun har anskaffet sig en, kan hun ikke få hjælp til rengøring. Men Kirsten Poulsen har ikke lyst til at købe en robotstøvsuger. Selvom der ikke er dørtrin i lejligheden, er der til gengæld mange gulvtæpper og bord­ og stoleben, der kan blive en udfordring for en rengøringsrobot. »Jeg blev simpelthen påduttet en løsning, jeg hverken har bedt om eller kan bruge. Jeg kan ikke kravle rundt på gulvet og tømme den, og jeg er bange for at falde over den

om natten,« fortæller Kirsten Poulsen. Med hjælp fra sin datter, Lise Bang Pedersen, har Kirsten Poulsen forsøgt at klage over beslutningen, men uden held. Sagen er nu sendt videre til Ankestyrelsen. Et system, der ikke giver mening Lise Bang Pedersen undrer sig over, hvordan en robotstøvsuger skal være en effektiv løsning for hendes mor. »De påstår, at det sparer tid og penge, men hvem skal så tømme støvsugeren? Hvem sørger for, at den ikke sidder

fast? Min mor får kun hjælp hver 14. dag, og nogle gange bliver besøget aflyst. Jeg kan ikke se, hvordan det her kan være billigere end at lade hjemmehjælperen støvsuge, når de alligevel er der for at gøre rent,« siger hun. I afslaget på klagen fik Kir­

sten Poulsen at vide, at hvis

hun var bange for at falde over støvsugeren, måtte hun blive siddende på sin stol under støvsugningen. »De siger, at jeg skal holde mig i gang, men samtidig skal jeg sidde helt stille, mens den larmer rundt i stuen? Det

hænger ikke sammen,« siger Kirsten Poulsen med et skævt smil. Lise Bang Pedersen stiller spørgsmål ved, hvordan kommunen har truffet beslutningen om at pålægge ældre at købe robotstøvsugere. »Der er brugt konsulentfirmaer til at regne på, om det kan spare penge, men har man spurgt de ansatte, der rent faktisk kommer i hjemmene? Det er jo dem, der ved, hvad der fungerer,« siger hun. »I min generation lærte vi, at man lytter til dem, der har forstand på arbejdet. Men her virker det, som om man har

truffet en beslutning hen over hovedet på både medarbejdere og os ældre,« konstaterer Kirsten Poulsen.

»Vi lever i et rigt samfund, og alligevel skal

Ikke optimistisk For nu har Kirsten Poulsen valgt at vente på Ankestyrelsens afgørelse, men hun er ikke optimistisk. Hun frygter, at sagen ikke bliver omgjort, og at hun på trods af tæpper, bordben og frygten for at snuble må investere i en robotstøvsuger mod sin vilje. Både hun og datteren mener, at det er respektløs behandling af Dragør Kommunes ældre.

En smart maskine eller spild af penge?

Det mener de ældre om robotstøvsugere

Mens politikerne diskuterer økonomi og ældrelov, har Dragørs ældre borgere blandede meninger om robotstøvsugere

Af Freja Bundvad

Debatten om robotstøvsugere i Dragør Kommune har den seneste tid sat gang i både politikere og borgere. Skal ældre selv betale for dem? Kan de overhovedet erstatte almindelig støvsugning? Og bør visiterede borgere pålægges at bruge dem?

Spørgsmålene deler vandene, og flere politikere er åbne for at ændre praksis, når den nye ældrelov træder i kraft til sommer. Men hvordan fungerer robotstøvsugere egentlig i praksis for dem, der skal bruge dem? Dragør Nyt tog en tur forbi cafeen på Drag­

ørs Aktivitetshus på Wieder­

gården for at høre, hvad byens ældre borgere mener om at lade en maskine overtage støvsugningen – og om de selv kunne finde på at købe en.

Den æder frynserne

Inge Lise Michaelsen er en af

dem, der modtager hjemmehjælp til rengøring i eget hjem. Hun får besøg af hjemmeplejen hver 14. dag, hvor rengøringen klares på 40 minutter. »Jeg har to støvsugere i forvejen, en ledningsfri og en stor en med ledning. Det er forskelligt, hvilken en af dem rengøringsfolkene bruger, men jeg tror da, at de er fint tilfredse med at støvsuge,« fortæller hun. Hun ville ikke bryde sig om at skulle investere i en robotstøvsuger, hvis visitatoren vurderede, at hun skulle have det. »Nej, de er for dyre. Hvis kommunen betalte, ville det være noget andet, men de koster jo mange penge, og jeg har jo to støvsugere, der virker,« siger hun. Ved et af langbordene sidder Lone Hansen med to veninder og nyder en frokost efter et slag kort. Lone Hansen, der er 84 år

gammel, får også hjælp med rengøringen derhjemme. Hun bor på 200 kvadratmeter, men får hjælp til rengøring på 65 kvadratmeter i stueetagen.

»Jeg er rigtig glad for den hjælp, jeg får. Sidst visitatoren var der, nævnte hun også noget med en robotstøvsuger, men hun kunne godt se, at det var helt håbløst, fordi jeg har så mange tæpper, og den ville æde frynserne,« fortæller hun.

De tre veninder er enige om, at kommunen bør tage hensyn til borgernes økonomi, før de pålægges at investere i en robotstøvsuger.

En smart maskine

75­årige Elsebeth Petersen får ikke hjælp til rengøring fra kommunen, men har tilkøbt rengøringshjælp, der kommer hver tredje uge. Imellem rengøringerne bruger hun sin robotstøvsuger, som hun er meget glad for.

»Jeg brækkede ryggen, og så kunne jeg ikke støvsuge. Så jeg købte en robotstøvsuger, og jeg synes, at den gør fint rent. Man kan se, hvor meget støv den har samlet op, når man tømmer beholderen,« fortæller hun.

Hun lader støvsugeren køre med et par ugers mellemrum, og det fungerer fint for hende. Så hun forstår godt, at man fra Dragør Kommunes side mener, at det er smart at bruge

robotstøvsugere i hjemmeplejen.

Men hvad synes hun om, at nogle ældre bliver pålagt at købe en robotstøvsuger, hvis de vil have hjælp til rengøring?

»Det kommer an på folks økonomiske situation. Hvis man sidder med en folkepension, er det jo mange penge at bruge 5.000 kroner på en robotstøvsuger. Så kunne kommunen måske give et tilskud,« siger Elsebeth Petersen.

robotstøvsuger står ikke øverst på Inge Lise Michaelsens ønskeliste. Foto: Freja Bundvad.

Normalt er Kirsten Poulsen ikke »teknikforskrækket«, men ved robotstøvsugeren trækker hun grænsen. Foto: Freja Bundvad.

Kirsten Poulsen har mange ting i sin lejlighed, og hun

bekymret for, om en robotstøvsuger kan bevæge sig rundt. Foto: Freja Bundvad.

Det sker ...

Torsdag den 20. februar

Kl. 9.30 Graverboligmøde

i Store Magleby Kirke

Foredrag med Adam Buschard, major i hæren. Store Magleby Kirkes graverbolig – Gratis.

Kl. 19 Foredrag

»Dragør omegn inden Dragør« Museumsinspektør Nikolaj Wiuff Kristensen fortæller om lokale udgravninger med spektakulære fund. Dragør Museumsforening, festsalen på Wiedergården – Gratis, alle er velkomne.

Kl. 19.30 Vinterjazz i Dragør Kirke Vinterjazz med Lars Fiil »I et nyt lys«. Dragør Kirke – Alle er velkomne.

Fredag den 21. februar

Kl. 20 Rasmus Nøhr Trio i Madhuset Koncert med Rasmus Nøhr Trio. Madhuset – Entré.

Mandag den 24. februar

Kl. 16 Fjernvarmeinfo til storkunder – erhverv

Informationsmøde om levering af fjernvarme til virksomheder med et stort varmeforbrug. Dragør Kommune og Dragør Fjernvarme, Hollænderhallens mødelokaler på 1. sal – invitation sendt via digital post, tilmelding nødvendig.

Kl. 17.15 Fjernvarmeinfo til storkunder – boligforeninger

Informationsmøde om levering af fjernvarme til boligforeninger – almennyttige, andelsboliger og ejerlejligheder med et stort varmeforbrug. Dragør Kommune og Dragør Fjernvarme, Hollænderhallens mødelokaler på 1. sal – invitation sendt via digital post, tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 25. februar

Kl. 10 Sorggruppe i Store Magleby Kirke Et fællesskab over seks gange for både ung og gammel sorg. Store Magleby Kirke, Graverboligens konfirmandstue – Gratis, tilmelding

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke – alle er velkomne.

Kl. 19 Møde i

Dragør Lokalhistoriske Forening Besøg i Store Magleby Kirke, hvor sognepræst Andreas Sylvest Wille fortæller om kirken. Dragør Lokalhistoriske Forening, Store Magleby Kirke – Gratis for medlemmer. Entré for gæster.

Kl. 19 Generalforsamling i Amagerlands Gymnastikforening

Valg til bestyrelsen og indkomne forslag. Amagerlands Gymnastikforening, Hollænderhallens mødelokale 2 – Fri adgang for medlemmer.

Kl. 19.30 Generalforsamling i Dragør Sejlklub Regnskab, valg af bestyrelse og indkomne forslag. Dragør Sejlklub – Alle medlemmer er velkomne.

Kl. 19.30 Mød økonomiministeren

Kom og mød Venstres næstformand Stephanie Lose. Vestre i Dragør, Beghuset – Alle er velkomne.

Onsdag den 26. februar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Dragør Kirke – alle er velkomne.

Kl. 19.30 En aften i godt selskab i Dragør Kirke

Aftenens gæst er DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder. Dragør Kirkes sognegård – Gratis.

Kl. 20 Livestream: Klimaforandringernes betydning

Professor i klimaforandringer og glaciologi samt medforfatter til FNs klimarapporter Sebastian Mernild fortæller. Dragør Aktivitetshus, Wiedergården – Gratis, tilmelding.

Torsdag den 27. februar

Kl. 14 Jobmesse Mød din kommende arbejdsgiver. Dragør og Tårnby Kommuner, Amagerhallen. Fri adgang.

Kl. 19 Ekstraordinær generalforsamling i Dragør Boldklub

Fra dagsordenen: Udsættelse af ordinær generalforsamling. Dragør Boldklub – For medlemmer.

Kl. 19 Kommunalbestyrelsesmøde Inklusive spørgetid. Dragør Rådhus – Alle er velkomne.

Lørdag den 1. marts

Kl. 17 Jubilæum på Tårnby Gymnasium Jubilæumsreception for dimmitender fra 1975 og 2000. Tårnby Gymnasium og HF – Tilmelding via facebook.

Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger, fejl og mangler.

Søg altid informationer om begivenhederne hos arrangøren.

Per Pallesen underholdt for fulde huse

Dragør Borgerforening oplevede stor interesse, da skuespiller og instruktør

Per Pallesen gav foredrag om sit liv og karriere.

Af Thomas Mose

Der var stor efterspørgsel på pladserne, da Dragør Borgerforening mandag den 10. februar afholdt foredrag med Per Pallesen.

Oprindeligt var der sat et loft på 80 deltagere, men med ekstra tilmeldinger endte antallet på 100 fremmødte. At Per Pallesen stadig er en populær herre, kunne borgerforeningen konstatere.

Fra Nordjylland til de store scener Per Pallesen indtog scenen med sin karakteristiske lune og satte sig ved et bord med en mikrofon og en flaske vand.

Hurtig hjælp er altafgørende ved hjertestop:

Dragør er godt dækket ind

Dragør har en af de højeste dækninger af hjerteløbere i regionen.

Af Freja Bundvad

For første gang er der offentliggjort kommunale tal for hjerteløbere, og i Dragør er

der aktuelt 189 aktive hjerteløbere. Det svarer til 13,0 hjerteløbere per 1.000 indbyggere, hvilket er en af de højeste dækninger i regionen og mar-

Fakta om hjerteløbere og hjertestop

54.540 aktive hjerteløbere i Danmark.

• Hjerteløberordningen aktiveres cirka ti gange dagligt.

5.000 personer får hjertestop uden for hospitalet hvert år i Danmark.

• 76 procent af hjertestop uden for hospitalet får hjertelungeredning fra vidner, før ambulancen når frem.

• 14,4 procent overlever hjertestop uden for hospitalet –en firedobling siden 2002.

kant over landsgennemsnittet på 9,1. TrygFonden har startet en landsdækkende kampagne for at rekruttere flere hjerteløbere – også i områder, hvor der allerede er mange hjerteløbere. »Vi kan se på vores tal, at hjerteløberne er godt fordelt rundt omkring i landet. Men der er steder, hvor vi gerne vil have flere hjerteløbere. Det gælder for eksempel i og tæt på almene boligområder, for vi ved, at overlevelsen i disse områder er dårligere end

Bind og tamponer skal kunne fås på skolen

Hvis menstruationen kommer uventet, skal man på sin skole hurtigt kunne få fat på bind og tamponer. Det mener kommunalpolitikerne, der nu vil arbejde for automater med menstruationsprodukter på Dragørs folkeskoler

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Menstruation kan komme uventet, og så er det ikke sikkert, at man har bind, tamponer eller andre menstruationsprodukter med i skoletasken. Derfor bør Dragørs tre folkeskoler stille automater op, hvor de unge piger kan få fat på netop dette. Det er netop blevet besluttet på et møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, hvor Socialdemokratiet og Venstre sammen havde stillet forslaget.

Han begyndte aftenen med at fortælle om sin vej ind i skuespillerfaget – en rejse, der startede i barndomsbyen Års i Vendsyssel. Herfra gik vejen videre til revyer i Hjørring, Aalborg og Cirkusrevyen, inden han blev landskendt som skuespiller, instruktør og forfatter. Blandt de mange anekdoter fra hans liv var en særlig episode fra barndommen, hvor han i en købmandsbutik i Års fik lov til at hilse på Kong Frederik 9. Kongen sad ifølge Per Pallesen afslappet på en melsæk med en håndbajer og tilbød den unge Per en sodavand. Da han fortalte om mødet i skolen dagen efter, var der ingen, der troede på ham – indtil kongen senere på dagen blinkede til ham i forbifarten. Selvom Per Pallesen altid har haft et talent for underholdning, var det ikke en selvfølge, at han skulle være skuespiller. Hans far ønskede, at han fik en »ordentlig uddannelse«, og derfor begyndte han som elev i en sparekasse.

Men da han en dag skulle til eksamen i dobbelt bogholderi, tog hans skæbne en anden drejning. På opgavearket skrev han kort og godt: »Jeg vil hellere være skuespiller«, afleverede papiret og gik sin vej. Det viste sig at være den rette beslutning. Per Pallesen er i dag mest kendt for sin rolle som tjener Boldt i Matador men har desuden medvirket i 16 film og utallige revyer –både som skuespiller, direktør og instruktør.

Venskaber og vin

Efter en kort pause fortsatte Per Pallesen med at fortælle om sin familie, sine bøger, om sommerhuset i Tversted og sit mangeårige venskab med borgerforeningens formand, Jørn S. Larsen, og hans hustru Inge. Vennerne har blandt andet deltaget i utallige vinsmagninger sammen.

Aftenen bød på masser af humor og anekdoter, og det blev en begivenhed, som mange fremmødte sent vil glemme, vurderede Per G. Larsson fra Dragør Borgerforening

landsgennemsnittet,« siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden. Hjerteløbere er frivillige, der via en app kan blive alarmeret ved hjertestop i nærheden. De kan rykke ud for at hente en hjertestarter og yde hjertelungeredning, indtil ambulancepersonalet når frem.

Hjerteløbere ankommer ofte før ambulancen Ved hjertestop uden for hospitalet er hurtig hjælp afgørende. Ifølge forskning når

hjerteløbere frem før ambulancen i seks ud af ti tilfælde, hvilket øger chancen for overlevelse markant. For hvert minut uden hjertelungeredning og stød med en hjertestarter falder chancen for at overleve med ti procentpoint. Derfor er en hurtig indsats fra både hjerteløbere og pårørende ofte afgørende.

Dragør ligger over gennemsnittet

I Region Hovedstaden er der i alt 18.200 aktive hjerteløbere, svarende til 9,4 hjerteløbere per 1.000 indbyggere. Således ligger Dragør en halv gang over dette niveau og har en af de højeste dækninger i hovedstadsområdet.

Til sammenligning har Kø-

benhavn 8,9 hjerteløbere per 1.000 indbyggere, mens Tårnby har 9,9. Dragør ligger også over det samlede gennemsnit for Region Midtjylland, der ellers har den højeste regionale dækning i landet med 10,4 hjerteløbere per 1.000 indbyggere.

Tilgængeligheden af hjertestartere er en anden vigtig faktor i forbindelse med hjertestop.

I Region Hovedstaden er der registreret 7.282 hjertestartere, hvoraf 62 procent er tilgængelige hele døgnet. På landsplan er der over 25.000 hjertestartere, og 71 procent af dem er døgntilgængelige. I Dragør er der registreret 92 hjertestartere, hvoraf 80 er tilgængelige døgnet rundt.

I motivationen for forslaget stod der, at »uventet menstruation kan opleves som pinligt og ubehageligt og kan måske medføre, at piger går hjem og dermed går glip af undervisning. Vi ønsker med forslaget at give pigerne de bedste vilkår«.

Nicolaj Bertel Riber (A), som er social- og sundhedsudvalgsformand, uddyber: »Vi er blevet inspireret til forslaget af vores lokale DSUafdeling, som har gjort mig opmærksom på, at det kunne man gøre, og at man gør det i andre kommuner. Så tænkte jeg: Hvorfor ikke i Dragør? Mange skoler har sikkert haft den mulighed, at man kunne gå op på kontoret, hvis man ikke selv havde noget med, men det er stadig et voksenrum. At stille nogle automater op vil tage walk of shame ud af det. Får man pludselig sin menstruation, kan man bare sige, at man skal på toilettet,

Lokal køreskole med fokus på grundighed og fair priser

Vi tilbyder undervisning til almindeligt bilkørekort (kategori B), herunder rutinetimer og generhverv

• Vi har mindre hold, med mere tid til dig i undervisningen

Overskuelige priser

Nye skolebiler fra 2024

– både med manuel- og automatgear

• Vores kørelærere er uddannet i 2002 og har mere end 20-års-erfaring

Bus 35 holder lige rundt om hjørnet

og så står der en automat,« forklarer han. Han understreger, at han jo ikke synes, at der er noget skamfuldt ved menstruation. Men når man er ung, og ens krop er i forandring, kan man føle sig usikker og utryg i situationen. Det vil automaterne afhjælpe, mener han. Nu skal forvaltningen undersøge behovet nærmere og komme med en konkret plan for, hvordan man kan stille automaterne op, og hvad det koster.

»Men jeg forestiller mig ikke, at det er en stor udskrivning. Og særligt ikke, hvis man sætter det op imod, at vi med dette måske kan undgå, at eleverne går hjem fra skole i stedet for,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

Vi tilbyder: Lovpakke, generhverv og køreforbud

First Drive

A. P. Møllers Alle 11

26 161 161

info@firstdrive.dk dragor.firstdrive.dk

Handleplan: Færre unge skal ryge og drikke

Enkeltstående indsatser som fokus på alkoholfri sidste skoledag er ikke nok. Der er behov for en langsigtet strategi for at forebygge, at unge drikker alkohol og bruger nikotinprodukter. Det har Børne-, Fritids- og Kulturudvalget netop besluttet.

Af Kirsten Marie Juel Jensen En langsigtet handlingsplan for alkohol- og nikotinforebyggelse blandt unge i 6. til 10. klasse. Det havde Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti stillet et fælles medlemsforslag om, da Børne-, Fritids- og Kulturudvalget torsdag skulle mødes til årets første rigtige udvalgsmøde, og det mødte bred opbakning. Der var allerede i 2024 et stort fokus på unge og alkohol i kommunalbestyrelsen, og her satte man blandt andet gang i projektet med at lave en alkoholfri sidste skoledag for 9.-klasserne. Men nu mener partierne, at der som en

del af den kommende nye sundhedspolitik skal lægges en mere systematisk plan for at sikre, at færre unge ryger og drikker.

Udvalget er derfor enigt om, at forvaltningen nu skal udarbejde en sag, der skitserer mulighederne for en flerårig indsatsplan for forebyggelse af unges forbrug af alkohol og nikotin. »Indsatsen for at ændre de unges alkoholvaner og især udskyde debuten for, hvornår de begynder at drikke, er en af de vigtigste forebyggelsesopgaver, vi har. Jeg er meget tilfreds med, at udvalget står samlet om dette, og jeg håber og tror, at hele kommunalbestyrelsen også bakker op om den langsigtede indsats,« lyder det fra udvalgsformand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V) i indstillingen. Nicolaj Bertel Riber (A) mener som social- og sundhedsudvalgsformand også, at det er vigtigt, at det bliver et langsigtet fokus, hvis man skal vende udviklingen. »Når man kigger på tallene, kan man se, at Dragørs unge har senere alkoholdebut end andre, men når de så begynder at drikke, får den så også hele armen. Jeg synes, at det vidner om en alkoholkultur, der rækker ud over de unge. Vi har som lokalsamfund et stort ansvar for vores unge mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi får lagt en strategi for, hvordan vi griber det an i Dragør,« siger han.

Per Pallesen fortalte blandt andet anekdoter fra sin barndom i Nordjylland. Foto: Per G. Larsson.

Per Pallesen (til venstre) og Jørn S. Larsen. Foto: Per G. Larsson.

Med 100 gæster er borgerforeningens sal fyldt. Foto: Per G. Larsson.

Dragør Kommune er en af landets førende, når det kommer til hjerteløbere. Pressefoto: TrygFonden.

VÆR MED TIL AT SPREDE

BUDSKABET

BLIV FJERNVARMEAMBASSADØR

Vil du være med til at sikre, at fjernvarmen bliver en realitet? Bliv ambassadør for fjernvarme og vær med til at informere og inspirere dine naboer og dit lokale netværk – så vi sammen får fjernvarme til Dragør.

Senest den 1. juni 2025 skal borgerne i Dragør tage stilling til, om de vil have fjernvarme. Derfor håber vi, at der er lokale ildsjæle, som vil være med til at sprede budskabet om alle fjernvarmens fordele.

Der findes ikke én rigtig måde at være fjernvarmeambassadør på. Du bestemmer selv, hvordan du vil gøre det – uanset om det er ved at uddele foldere til et borgermøde, besvare spørgsmål fra dine naboer eller vise din støtte med et klistermærke på din postkasse. Det kræver ikke meget tid, men det er med til at gøre en forskel.

Som ambassadør får du en mulepose fyldt med informationsmateriale.

Læs mere og tilmeld dig her: https://taarnbyforsyning.dk/fjernvarme/dragoer

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Øens Bedemand

Lille Frøken Himmelblå vil sprede kulør i Dragør

Emilie Landsmann vil kaste farver ud over Dragør med sin blomsterhandler Lille Frøken Himmelblå – indtil videre bliver buketterne til i familiens køkken og stue på Stationsvej.

Af Tim Panduro

Bryllup, fødselsdag, begravelse – eller blot som en lysbringer i hverdagen. Blomster spiller mange roller i vores liv, og nu er det igen blevet lidt lettere at få adgang til velbundne buketter i Dragør

Emilie Landsmann har slået sig ned som selvstændig blomsterhandler under firmanavnet Lille Frøken Himmelblå. Indtil videre er udgangspunktet den treværelseslejlighed, hun deler med kæresten Robin Hellmann og deres to sønner – samt mastiffhunden

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt Kastrup Begravelsesforretning

Begravelse

Alle

10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport

Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning

Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

22 33 86 66

Kongelundsvej 308, 2770 Kastrup www.drachmannbegravelser.dk

Ombygning & renovering

Pudsning, filtsning, kalkning & fugning

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke

• Bad, toilet, køkken & bryggers

Bad, toilet, køkken & bryggers.

Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

TØMRERE/SNEDKERE

Også salg fra tanken

Den store del af arbejdet kommer dog til at ligge hos indehaveren selv, men hun frygter hverken ture til Grønttorvet

Sake – på Stationsvej tæt på Dragørs gamle bykerne Her fylder blomsterne godt op, og lejlighedens garage fungerer som ekstra lager for de blomster, Emilie Landsmann henter på Grønttorvet for at skabe grundlaget for sine buketter. »Dragør mangler en blomsterbutik. Tanken er, at folk bestiller på vores hjemmeside eller på telefonen, og så bringer vi gratis ud i Dragør,« siger Emilie Landsmann. Skubbet til en drøm Udbringningen vil som udgangspunkt blive grøn. Når vejret og omstændighederne tillader det, vil det ske på budcykel med udbringninger både klokken 12 og 16. Hvis Emilie Landsmanns navn klinger bekendt, er det ikke tilfældigt. Hun arbejdede for Store Magleby Blomster, indtil butikken lukkede ved udgangen af januar, og før det har hun arbejdet med blomster med mellemrum, siden hun som teenager fik arbejde i en blomsterbutik. Det skete på en lidt usædvanlig baggrund, fortæller hun. »Jeg skulle købe blomster til min konfirmation og gik ind til blomsterhandleren Frøken Blomst i Skibby, og vi kom til at diskutere, om der skulle være bær i dekorationerne, for det ville jeg ikke have. Men vi faldt i klik, og derefter arbejdede jeg der i ti år,« siger Emilie Landsmann, der også har arbejdet i stalde. Da hendes arbejdsplads lukkede i sidste måned, fik hun skubbet til at udleve sin drøm om at være selvstændig. »Jeg har leget meget med tanken gennem årene, men har ikke turdet. Men nu skal det ske, og jeg har heldigvis fuld opbakning fra min familie. Begge børn, mine forældre og Robin hjælper også til,« fortæller hun.

eller sene aftener med mange bestillinger på buketter. »Jeg er vant til at arbejde, og jeg er knaldhamrende dygtig til at arbejde med blomster, så jeg er glad for at være i gang,« siger hun.

»Jeg har et godt netværk herude, og det håber jeg selvfølgelig også er en hjælp,« tilføjer hun og afslører,

alt det, hun kan – og alle blomstertyper. »Jeg foretrækker selv buketter, der er lyserøde og har et lidt mere ensfarvet udtryk, men jeg binder også gerne buketter med mere pang,« siger hun.

»Det vigtigste er, at buketterne skal ligne en million uden at koste en million.«

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk VINDUESPOLERING

29 år er gået, siden den bevarende lokalplan for Store Magleby sidst blev opdateret – men nu er der en ny opdatering på vej. Lokalplanen bestemmer, hvordan bygninger og landsbyens åbne grønninger bedst kan bevares, og hvordan man eventuelt kan indrette boliger i landsbyen.

Men meget er sket siden den seneste revidering i 1996, og derfor er der blandt andet behov for at kigge på, hvordan man kan sikre klare retningslinjer og fremtidssikring af landsbyens udvikling, som det hedder fra kommunens administration.

I oplægget, der netop er blevet præsenteret for Klima-, Byog Erhvervsudvalget, nævnes nye bestemmelser for tagvinduer, varmepumper, udformning af ridehaller og en præcisering af farvevalg som eksempler på, hvad man skal kigge på. Lokalplanens hovedformål vil stadig være at sikre den nuværende bevaringsværdige landsbystruktur og den dertil knyttede bevaringsværdige bebyggelse og beplantning samt at sikre, at eventuel ny bebyggelse, om- og tilbygninger placeres og udformes med hensyntagen til bevaringsinteresserne som helhed. Når lokalplanforslaget ligger klar til efteråret, skal det i offentlig høring, inden det skal behandles af politikerne.

Af Tim Panduro

Den gamle landsbystruktur og de åbne grønninger er begge underlagt en bevarende lokalplan. Foto: Maya Schuster.

Emilie Landsmann henter selv blomsterne på Grønttorvet. Foto: Tim Panduro.

Lille Frøken Himmelblå har en venlig kæmpe som maskot. Mastiffhunden Sake er fast ledsager i det daglige arbejde i butikken. Foto: Tim Panduro.

Familiens lejlighed er også ramme om Emilie Landsmanns blomsterkunst. Foto: Tim Panduro.

Foto: Tim Panduro.

foregår bag lukkede døre,« forklarer hun. I oktober 2024 udgav hun sin femte bog, Ti trin ud af psykisk vold – før, under, efter, som er skrevet i samarbejde med forfatter Marie Brixtofte. De ti trin er udviklet af Sherin Khankan i Exitcirklen og drejer sig i høj grad om at bryde tabuer i fællesskab. Derfor tilbyder Exitcirklen gruppeterapi, hvor der udover en psykolog eller psykoterapeut også er en erfaringsperson til stede: en, der selv har været igennem det og nu er »ude på den anden side«. »Jeg tror på, at healing sker i fællesskaber, og at hemmeligheder er giftige. Når nogen deler deres historie, og en anden nikker genkendende, så brydes tabuet,« siger hun. Visionen for 2025­2027 er, at organisationen skal starte et nyt initiativ rettet mod voldens udøvere.

»Hvis vi skal gå til roden af problemet og bryde voldscirklerne, skal vi også hjælpe dem, der udøver volden. Mange har selv oplevet vold som børn, og det efterlader dybe ar,« fortæller Sherin Khankan.

Kvindelig imam Udover arbejdet i Exitcirklen bruger Sherin Khankan en mængde tid og energi i Mariam Moskeen.

reret til lignende initiativer i resten af Europa, og Sherin Khankan har delt ud af sine erfaringer til foredrag på forskellige kontinenter. »Vi arbejder for at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne, og hvor vi kan udfordre de patriarkalske strukturer, der begrænser kvinder. Vi hjælper også kvinder med at opnå skilsmisse uden mandens samtykke. Det er en del af vores aktivisme,« siger hun. Moskeen har også skabt opmærksomhed med sine interreligiøse vielser, hvor muslimske kvinder og ikkemus­

limske mænd kan blive gift. Noget, der ikke er tilladt i de fleste moskeer i verden.

Kærlighed er vigtigst Selvom Sherin Khankan med et smil omtaler sig selv som »doven« i vintermånederne, vidner hendes travle hverdag om noget ganske andet. For hvordan finder man egentlig tid til både en direktørstilling, arbejdet som iman, forfatterskab og et velfungerende familieliv?

»Det at have en stor familie lærer dig at strukturere ting. Det giver mig energi til at tage

fat på de projekter, jeg brænder for,« siger hun. Helt konkret er hendes weekender og ferier hellige, og hverdagens teknologi – »robotterne«, som de bliver kaldt i hjemmet i Store Magleby – bliver pakket væk, når hun træder ind ad hoveddøren. »Når jeg kommer hjem, er telefonen og computeren lagt væk, så jeg kan være nærværende med mine børn og min mand,« siger hun og tilføjer livsklogt: »Kærlighed og nærvær er jo det vigtigste, uanset hvor du er i livet.«

Af Freja Bundvad

I sommerhalvåret tager Sherin Khankan cyklen fra sit hjem i Store Magleby til arbejdspladsen Exitcirklen, hvis hovedkontor ligger i indre by. »Om vinteren er jeg doven. Der tager jeg bilen til Amager Strand, hvor jeg har en privat parkeringsplads. Og så tager jeg metro resten af vejen,« lyder det. Doven er dog ikke et ord, man umiddelbart vil bruge til at beskrive Sherin Khankan. Erhvervskvinden har derimod et cv, der kan imponere de fleste. Hun er både uddannet religionssociolog og kognitiv psykoterapeut. Hun er forfatter til fem bøger. Hun er direktør for ngo’en Exitcirklen, der hvert år hjælper over 500 ofre for psykisk vold over hele landet, og som hun i øvrigt selv har stiftet. Og hun er Danmarks første kvindelige imam og stifter af Mariam Moskeen i København.

Selv beskriver hun sig dog som »først og fremmest mor«. Hun har seks børn, hvoraf to er bonusbørn.

»Jeg er det største familiemenneske, og jeg har faktisk altid drømt om at få seks børn. Det har jeg nu. Og så er jeg nygift,« smiler hun. Hun er vokset op lige ved siden af Kongelunden og er kommet meget i Dragør gennem hele livet, især om sommeren. Som barn var hun og hendes søster ofte med deres mor på badestranden i Dragør, og de ture har givet hende nogle af de bedste barndomsminder.

»Jeg elsker havet. Jeg henter min livskraft fra havet, og det var faktisk derfor, at jeg flyttede til Dragør i 2007,« fortæller hun.

En overset voldsform

Allerede inden interviewet for alvor er gået i gang, bliver

det tydeligt, at Sherin Khankan er en kvinde på en mission. I døråbningen til det lyse mødelokale i Exitcirklens hovedkontor udbryder hun:

»Vidste du godt, at Danmark ligger i topfem over lande i EU med flest kvindedrab? Det kan vi jo ikke bare ignorere.«

Stemmen er mild, men fast. Hun forklarer, at drab i nære relationer aldrig kommer uden forvarsel. Der er næsten altid en forhistorie med psykisk vold – en voldsform, der ifølge en undersøgelse udført af Yougov i 2014 har ramt hver fjerde kvinde og hver syvende mand i Danmark i deres liv indtil videre.

»Hjemmet bør være det tryggeste sted, men for mange kvinder er det faktisk det farligste,« konstaterer hun. Sherin Khankan er vokset op på Amager i en kernefamilie med kærlighed og nærvær fra to forældre, der elskede hinanden højt – og stadig gør det efter 50 år sammen. Derfor tog det hende lang tid at

identificere, hvad der i virkeligheden foregik, da hun som voksen selv blev udsat for psykisk vold. »Det var helt nyt for mig, da jeg kom ind i et forhold og oplevede psykisk vold, og der gik lang tid, før jeg begyndte at reagere. Jeg prøvede at normalisere det, fordi jeg ikke forstod, hvad der foregik.« Viden om psykisk vold blev vejen ud af den onde spiral. Sherin Khankan begyndte at tilegne sig så meget viden om fænomenet som muligt. Viden, der blev startskuddet til Exitcirklen – en ngo, der i dag ifølge stifteren hjælper hundredvis af mennesker ud af psykisk vold. »Da jeg startede Exitcirklen i 2014, fandtes der ikke terapigrupper for psykisk vold, og der var slet ikke et sprog for det. Hvis noget ikke eksisterer, må man skabe det,« siger hun.

Vold bag facaden Psykisk vold er en skjult epidemi, der rammer tusindvis

hvert år. Ifølge Lev Uden Vold har 5,2 procent af kvinder og 3,7 procent af mænd oplevet psykisk vold fra en partner inden for det seneste år. Det svarer til cirka 112.000 kvinder og 76.000 mænd. Ifølge Sherin Khankan kan alle ende i et psykisk voldeligt forhold. Det rammer på tværs af geografi, uddannelsesniveau og køn – og det findes alle steder. »Det foregår helt sikkert også i Dragør, selvom alt ser fint ud på overfladen. Det er svært at spotte, for vi er alt for gode til at opretholde en facade. Jo mere vold, jo mere facade,« konstaterer hun. På bordet ligger en planche med oversigt over forskellige voldsformer. Hun peger på de små tekstfelter: psykisk vold, seksualiseret vold, digital vold. »Psykisk vold efterlader ingen blå mærker, men det sætter dybe spor i sjælen. Du kan gå på arbejde, få topkarakterer og smile til verden, uden at nogen opdager, hvad der

Tegn på psykisk vold

Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Disse handlinger har til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse. Det kan være tegn på psykisk vold, hvis din partner: Er jaloux eller besidderisk.

Kontrollerer eller manipulerer dig.

• Vil bestemme, hvad du har på, hvad du spiser, eller hvem du ser.

Tjekker din mobil eller profiler på nettet. Forsøger at begrænse din kontakt til familie eller venner.

• Insisterer på altid at vide, hvor du er.

Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre.

Truer med at ødelægge dine ting.

Ringer tit eller skriver mange beskeder og bliver sur hvis du ikke svarer med det samme.

Vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst.

Får dig til at føle dig utilstrækkelig.

Bander eller råber af dig.

• Nægter dig viden eller adgang til økonomiske

ressourcer – også selvom du beder om det.

Det kan også være tegn på psykisk vold, hvis du:

Skal tage særlig hensyn, så han/hun ikke pludselig får et raserianfald eller bliver kold.

• Har en opfattelse af, at du er blevet svagere – at du engang var stærkere, end du er nu.

Isolerer dig fra familie eller venner,

I hjertet af København åbnede Mariam Moskeen sine døre i 2016, og med ét blev noget historisk skabt. Stifterne satte med moskeen en ny dagsorden for kvinders rolle i islam. Her, i Nordens første moské ledet af kvindelige imamer, blev samfundets normer udfordret, og patriarkalske strukturer blev sat under lup. »Vi fik de første kvindelige præster i Danmark i 1948. Det var på tide, at vi også fik kvindelige imamer. I 2016 brød vi mændenes monopol på religiøs ledelse,« siger hun. Den kvindeledede moské har trukket overskrifter i hele verden. Til indvielsen deltog en storimam fra Indonesien, der repræsenterer verdens tredjestørste moské og leder fredagsbønner med 200.000 deltagere. Han velsignede moskeen med ordene »the perfect man is a woman«, som oprindeligt blev udtalt af den islamiske reformator Ibn Arabi omkring år 1200. Moskeen har siden inspi­

Den gamle by kan få fibernet

Der er givet dispensation til, at der kan installeres fibernet i Dragørs gamle bydel – under visse betingelser.

Af Tim Panduro

Det bliver muligt at installere fibernet i den gamle bydel i Dragør. Klima­, By­ og Erhvervsudvalget har vedtaget at give dispensation til, at virksomheden GlobalConnect kan sætte 12 kabelskabe og et hovedfordelerskab op samt trække ledninger i bydelen. Kabelskabe kræver tilladelse efter lokalplanen, der

som udgangspunkt forbyder synlig ledningsføring. GlobalConnect har ikke vurderet, at det er muligt at trække alle ledninger bag om bygningerne. Administrationen har vurderet, at både skabe og ledninger kan indpasses i bydelen, hvis et regelsæt bliver overholdt. Det betyder blandt andet, at ledninger, så vidt det er muligt, ikke skal være syn­

lige fra offentlige arealer, og at de placeres i eksisterende kabelrør på facaderne, når det er muligt. Kabelrørene skal males i samme farve som bygningerne, og hovedfordeleren skal placeres diskret. Forvaltningen foreslår bag toiletbygningen ved E. C Hammersvej. Udrulningen af fibernet finder sted flere steder i kommunen i denne tid.

I

Sherin Khankan har

Hvordan ser den perfekte vinterferie ud for dig? »Så vil jeg lave et Harry Potter-maraton. Jeg har set alle filmene, fireren har jeg set syv gange. Men mine yndlings er de to sidste, og jeg er også ved at læse den første bog. Måske ville den perfekte ferie faktisk være en tur i Harry Potter Studios.«

Vinterferie med boldspil, hoppeborg og gemmeleg

I vinterferien blev Hollænderhallen forvandlet til et legeparadis med boldspil, hoppeborg og gymnastik. Børn i alle aldre nød en uge fyldt med sjov og bevægelse – og for nogle blev balkonen det perfekte gemmested.

Af Freja Bundvad

I uge syv åbnede Hollænderhallen for arrangementet Aktiv Leg. I vinterferiens fem hverdage kunne børn i alle aldre boltre sig med alverdens aktiviteter.

Fodbold, basketball, badminton og bordtennis stod blandt andet på programmet, ligesom der var sat gymnastikredskaber og en lang hoppeborg op i hallen.

Gemmeleg på balkonen Dragør Nyt var forbi en vinterferieeftermiddag i en velbesøgt idrætshal, hvor der

blev hoppet, spillet og leget. På balkonen over multihallen legede de tre niårige drenge Buster Mortensen Sylvestersen, Paul Benjamin Lawaetz Schultz og Fredrik Friese Schou. »Vi gemmer os heroppe for Pauls lillebror. Vi leger gemmeleg,« lød det. Buster og Fredrik havde lige været en tur i svømmehallen og besluttede sig for at se, hvad der foregik i multihallen. Her mødte de Paul, der egentlig ikke gad lege i den store gymnastiksal, men så kom de to andre, og det hele blev lidt sjovere igen.

Fastelavnsforberedelse på

A mager-museet

Søndag den 23. februar kl. 12.00–16.00

Kom og varm op til den lokale fastelavnsfejring

Amagermuseet

Hovedgaden 4

St. Magleby

Voksne 65 kr.

Børneaktivitetsbillet 35 kr.

Forberedelserne til fastelavn er i fuld gang og du og familien er velkommen. Unge fastelavnsbrude bliver påklædt, tønden bliver malet, hestens manke og hale bliver flettet, og cykler bliver pyntet. Mød også tidligere fastelavns ryttere, der kan fortælle gode historier og årets fastelavnsryttere der besøger museet på deres sidste træningstur. I caféen sælges der varm fastelavnspunch og kakao samt lune æbleskiver.

For børn

Med en aktivitetsbillet kan børn dekorere en fastelavnsbolle og et fastelavnsris samt deltage i tøndeslagningen i haven. Hvem mon bliver årets kattekonge?

www.museumamager.dk

Drengene indvilligede i at benytte tiden i skjul på balkonen til at fortælle lidt om deres vinterferie.

»Det fedeste ved at have vinterferie er, at man ikke skal i skole. For skole er kedeligt. Og man kan spille så meget Playstation, man vil,« konsta-

terede Buster Mortensen Sylvestersen. »I morgen skal jeg hjem til mine bedsteforældre i Jylland. Det glæder jeg mig rigtig meget til,« fortalte Paul Benjamin Lawaetz Schultz. Efter et par minutters interview og portrætfotos til avisen

gik den ikke længere. Pauls lillebror fandt de tre drenge, og gemmelegen var slut. I stedet løb de ned fra balkonen og indtog hoppeborgen, hvor Pauls storesøster, Johanne Marie Lawaetz Schultz, demonstrerede sit gymnastiktalent. Mandag skal Paul, Buster

og Fredrik igen

hverdagen i 3. B på

Skole. Og selvom skolen godt kan være lidt kedelig, glæder de sig til at komme tilbage til deres klassekammerater og yndlingsfagene idræt, dansk, matematik, historie, natur/ teknik

Der blev løbet og leget i hallen fra morgen til aften. Foto: Freja Bundvad.

aldre. Foto: Freja Bundvad.

Fredrik Friese Schou, ni år. Foto: Freja Bundvad.

Hvordan ser den perfekte vinterferie ud for dig? »Jeg tror, at det ville være at tage to uger til Hawaii med min familie.«

Buster Mortensen Sylvestersen, ni år. Foto: Freja Bundvad.

Hvordan ser den perfekte vinterferie ud for dig? »På stranden eller ved poolen på Gran Canaria.«

Paul Benjamin Lawaetz Schultz, ni år. Foto: Freja Bundvad.

Gymnastikredskaberne var et hit. Foto: Freja Bundvad.

ÅBENT HUS HOS FINLOW VVS INFORMATION OM

Lørdag d. 22. februar & søndag d. 23. februar fra kl. 10-14

Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup

Er du i tvivl om den rette energiløsning til dit hjem?

Lad os hjælpe dig med at finde den bedste løsning – uanset om det er en energieffektiv luft til vand-varmepumpe eller driftsikker fjernvarme.

KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen til en dag med masser af information om fjernvarme og luft til vand-varmepumper.

Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.

HUSK at der er mange tilskud og håndværkerfradrag at hente!

Det kan vi også hjælpe med.

Konduite og tøndeslagning

For nogle år siden var der på en skole lidt festligheder med lidt drikkeri efter skoletid, som faldt enkelte for brystet. Og puritanere kan findes mange steder. Så i stedet for bare at påtale over for de pågældende, at man var gået over stregen, og at det ikke måtte ske en anden gang, så kom indignationen helt frem.

Det endte med et kategorisk forbud mod at nyde alkoholiske drikke på skolernes områder. Som i slet ikke. Skal der drikkes, så er det te, kaffe eller gule citronsodavand.

Et par år efter – i 2020 – instruerede Thomas Vinterberg sin skønne film Druk, som vandt en Oscar for bedste udenlandske film året efter. Den handler om nogle in­

debrændte undervisere, som snerrede ad eleverne og ødelagde al undervisning, men så begyndte de at afprøve en norsk teori. Hvis man stedse i undervisningen havde en mindre bagskid på med en halv promille, så gik alting meget bedre. Både de og eleverne stortrivedes. Nu anbefaler jeg slet ikke umådeholden drikkeri. Men ved ganske særlige lejligheder bør man kunne finde konduiten frem og tillade et enkelt glas.

Afslag til Vennekredsen Gennem mange år har fastelavnsrytterne i Store Magleby – traditionelt fastelavnsmandag inden selve tøndeslagning – redet rundt i kommunen og hilst på ven­

ner og ønsket dem et godt år. Og efter lokal skik bliver de budt velkommen med et glas punch. Ud over de private besøg kommer de også blandt andet på rådhuset, Wiedergården og Store Magleby Skole. Men så kom der en ny skoleembedsmand på rådhuset – helt inde fra den store by. Så da turplanlæggeren for rytterne – Vennekredsen –kontaktede hende med en aftale om tidspunkt, gik det helt galt. Over 30 store heste i skolegården? Nej, aldrig. Det var alt for farligt. Og da hun derpå hørte om punchtraditionen, blev der nedlagt et totalt forbud mod besøg. Et par medlemmer af os i byrådet tog fat i direktøren, og han fik gjort, så ryt­

terne alligevel efter 100 års tradition stadig kunne komme. Men skulles der skåles, så skulle det ske i saftevand. Nu stod rytterne naturligvis helt af og droppede skolen det år. De er dog senere vendt tilbage. Så skoleeleverne igen kan opleve de store heste tæt på. Den pågældende leder er muligvis rigtig god i dansk, matematik og geografi. Men at søge et embede i en kommune med stærke traditioner, uden at hun lige stikker fingeren i jorden og gør sig klart, hvor hun er henne, viser en mangel på konduite. Eller som man kan sige: som en skotsk presbyteriansk præst i en evig kamp for, at ingen må more sig. Med venlig hilsen og ønsket om en rigtig god fastelavn til alle Morten Dreyer Dansk Folkeparti i Dragør

På kommunalbestyrelsens møde i november blev Dragør Kommunes erhvervsstrategi – Erhvervsliv og Kommune sammen – vedtaget. En central indsats i strategien er etableringen af et samarbejdsforum mellem kommunen og erhvervslivet. Dette har vi netop skubbet i gang i Klima­, By­ og Erhvervsudvalget, og vi glæder os meget til samarbejdet med erhvervslivets repræsentanter. Som politikere vil vi rigtig gerne have fingeren på pulsen, så vi bedst muligt kan understøtte de gode ideer og virksomhedernes behov.

Det nye forum er et vigtigt skridt i kommunens ambition om at skabe et tættere partnerskab og samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunen, og det bliver afgørende for at omsætte de gode ideer i erhvervsstrategien til praksis.

Forummets opgaver vil omfatte: at sætte initiativer i gang, skaffe ressourcer og sikre lokal opbakning til planlægning og afvikling af indsatser fra erhvervsstrategiens idékatalog. Det nye forum vil fremover være kommunens primære sparringspartner i forhold til erhvervet i Dragør, som vil blive bredt repræsenteret. Konkret kommer det til at bestå af tre repræsentanter fra visionsgruppen, som var med til at udarbejde erhvervsstrategien, en repræsentant fra SMV­segmentet udpeget af Dansk Erhverv, en udpeget af Dansk Industri, en udpeget af Dragør Erhverv, en udpeget af Erhvervsforeningen Dragør Havn, en fra detailhandlen og en fra restaurationsbranchen.

Så forhåbentlig vil alle føle

sig godt repræsenteret, og fra kommunen står forvaltningen klar til at understøtte arbejdet som bindeled til kommunalbestyrelsen.

På det første konstituerende møde vælges en formand, der får ansvaret for at lede og koordinere forummets aktiviteter. Kommunens administration bistår med praktiske forberedelser og sekretariatsbetjening.

Første møde forventes afholdt i slutningen af april eller starten af maj, og sideløbende

bliver der inviteret til første møde i to særskilte erhvervsnetværk: et netværk med fokus på grøn omstilling og bæredygtige løsninger og et netværk med fokus på gastronomi og lokale fødevareinitiativer. Fra konservativ side glæder vi os til at følge dette spændende arbejde. Vi har en stærk tro på, at det kommer til at styrke både erhvervslivet, turismen lokalt og kommunen som helhed med flere lokale arbejdspladser og masser af gode oplevelser.

Det har været en kæmpe fornøjelse at opleve det store engagement fra vores lokale virksomheder, da erhvervsstrategien skulle udarbejdes, og nu glæder vi os til at få de kreative tanker og gode initiativer realiseret over tid. Med venlig hilsen Mia Tang og Martin Wood Pedersen Kommunalbestyrelsesmedlemmer

med Dragør Nyt

Hvad drømmer du om til fremtidens varmekilde?

At vælge den rette opvarmningsløsning til dit hjem kan føles som en jungle at navigere i. En energieffektiv og stilren varmepumpe fra Daikin kan være den fremtidssikrede løsning, du leder efter.

Mød os ved Nordre Væl i Dragør lørdag d. 22. februar kl. 12-16

Kom og hør, hvordan en varmepumpe kan være nøglen til et komfortabelt indeklima året rundt. Få svar på dine spørgsmål og book en gratis og uforpligtende konsultation i Daikin Experience Center i Brøndby.

Vind! Bliver du skrevet op til et uforpligtende tilbud fra en af vores betroede samarbejdspartnere, deltager du samtidig i konkurrencen om en Daikin luftrenser.

Pssst! Har du andre planer d. 22? Intet problem. Klik dig ind på www.daikin.dk og booke en gratis og uforpligtende konsultation – lige når det passer dig.

Vi har modtaget:

Fastelavnsrytterne skåler i punch på Amagermuseet i 2023. Arkivfoto: Thomas Mose.

HALLOY

CAFE

HALLÖY CAFÉ

Juice- og sandwichbar

Kongevejen 11

Bestil på: 31 19 20 47

Handl lokalt!

– kom ned på Neels Torv og nyd en kop ØKO kaffe, te og friskpresset juice – vi har også Dragørs lækreste, lune sandwiches samt vores skønne salater

Vi glæder os til at se jer!

Husk – vi har klippekort til kaffe , juice og sandwich

P.S. Vi laver også vores meget populære gavekort

Store Maglebys orgel fra 1855

skal ombygges

Et stykke historie skal restaureres. Det 170 år gamle orgel i Store Magleby Kirke skal udbygges, moderniseres og have det helt store servicetjek. Det sker, fordi organist Erik Kolind har søgt og fået midler fra A. P. Møller Fonden og dermed får opfyldt sit ønske om at forløse orglets potentiale.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Når man sidder med ryggen til kirkeorglet i Store Magleby Kirke, tænker man måske ikke så meget over det. Man nyder musikken og den helt særlige luftige lyd, der kommer ud af de 1.780 piber i det gigantiske instrument, som blev bygget i 1855. Men vender man sig om, får man øje på monstrummet bagerst i kirken, som vokser op som et helt kirketårn i sig selv – fra pulpituret og hele vejen op til kirkeloftet. Faktisk er de højeste piber i orglet så lange, at man har måttet korte dem af og svejse det sidste stykke på i en 90 graders vinkel for at få plads.

Og nu skal orglet ombygges. For tredje gang i historien og på en måde, så det nok kan klare et par 100 år mere. Alle de originale piber fra 1855 troner stadig inde midt i orglet, som man i øvrigt kan kravle op ad stiger i flere etager for at komme op i. Men orglet blev udbygget både i 1931 og i 1986. Men organist Erik Kolind har alligevel drømt om en ombygning, siden han blev ansat i kirken. Og da han fandt ud af, at A. P. Møller faktisk er døbt i Store Magleby Kirke, så han sit snit til at udforme et detaljeret projekt og søge A. P Møller Fonden om midler til at gennemføre det. Og fonden har været gavmild og er gået med til at finansiere ombygningen, der går i gang i denne uge, fuldt ud. »Jeg synes selvfølgelig, det er vildt, at det bliver til noget, fordi jeg mener, at vi med det, vi gør nu, forløser orglets potentiale. Der bliver blandt andet tilføjet en række piber mere, og vi får lavet et elektronisk system, så jeg kan styre registerskift gennem en computer i stedet for med mine to hænder, som jo ty-

pisk er optaget af at spille på tangenterne,« forklarer Erik Kolind. Fra manuelt til automatgear Han sammenligner dette med, at man skifter fra manuelt gear til automatgear – og at hele karosseriet i øvrigt bliver taget ud, tjekket og vedligeholdt. »I stedet for at lave små, løbende ombygninger eller restaureringer får vi gjort alt, der skal gøres, på én gang. Vi ender med et resultat, der betyder, at jeg kan lave nogle meget mere dynamiske registerskift og spille mange flere forskellige stykker. Musik er jo gennem tiden blevet komponeret til de aktuelle orgeltekniske muligheder og systemer for registerskift, man har haft. Så når vi har et orgel, der er bygget i 1855, betyder det, at vi med en tilbygning og modernisering får mulighed for at spille meget mere musik fra perioden efter 1850erne,« lyder det fra Erik Kolind. Orglet får i øvrigt også tilbygget et lille klokkespil, som kan give en ringende effekt og ifølge Erik Kolind kaste endnu mere glans over musikken.

Orglet i kirken

Den

Store Magleby Kirke er bygget i 1200-tallet, men middelalderkirken blev restaureret af de hollandske bønder, da de kom til byen og fik overdraget kirken. Den kirke, vi kender i dag, blev dermed indviet som ny i 1611. Kirken fik først et kirkeorgel i 1855. Det blev bygget af orgelbygger Jens Gregersen og havde syv rækker af piber. Siden er orglet blevet ombygget og har af to omgange fået tilbygninger – i henholdsvis 1931 og 1986 – således det fremstod med 1.780

Han viser rundt ved orglet, inde i orglet og nærmest oven over orglet. For det kæmpe instrument er som et møbel, man kan bevæge sig rundt i. Der er rækkevis af høje, cylindriske piber i orgelmetal, som er en blanding af kobber og zink.

Der er skåret i hver pibetop og rullet en stribe metal nedad – som en gammeldags konservesdåse, der er blevet åbnet med en dåseåbner. Bredden og længden på disse metalruller har betydning for lyden, og det er kun uddannede orgelbyggere, der kan stemme dem, da det kræver millimeterpræcist arbejde at tilpasse dem på den helt rigtige måde. Til gengæld er der også lange rækker af en anden slags kobberpiber, der er monteret på en træsokkel, der ligner et træben. De stemmes via et tyndt rørblad, som går ned i træsoklen, og dem kan Erik Kolind derfor selv stemme. Inde i selve orglet ved siden af disse piber er der nemlig en slags genvejstaster til orgeltangenterne. Så han kan spille selve tonen, mens han justerer

den, i stedet for at han skulle have en medhjælper til at sidde ude på orgelbænken og hamre løs i tangenterne. »Sådan et kirkeorgel er jo et levende instrument, fordi metallet bevæger sig og ændrer sig efter temperatur og luftfugtighed. Og det må det gerne. Musik er jo også levende. Men efter en juleaften, hvor der har været mange mennesker, og luftfugtigheden er høj, og der måske er frost udenfor, kan jeg høre, at piberne spiller anderledes i dagene efter,« fortæller Erik Kolind.

Orgelbyggernes nænsomme hænder Han kender orglet som sin egen bukselomme og ved, hvordan han skal stille på det for at få den rette lyd tilbage. Men netop nu overlader han altså orglet og dets lyd trygt i hænderne på en flok professionelle og nænsomme orgelbyggere, der kommer til at pille store dele af det fra hinanden og bygge det hele op igen. Kirken kommer til at være lukket for kirkelige handlinger i hverdagene, mens orgelombygningen står på. Alle højmesser, begravelser, dåb og bryllupper i weekenderne kan dog fortsætte, hvor Erik Kolind kan spille på flygelet og i perioder måske også på dele af orglet. Der er derudover indgået en aftale med Dragør Kirke, så bisættelser også kan flyttes hertil. »Det bliver utrolig spændende at følge. Men der er lagt en plan, som jeg er ret sikker på holder. Så vi skulle gerne være færdig til konfirmationerne. Og så holder vi i øvrigt en række indvielseskoncerter til efteråret, hvor vi forhåbentlig kan vise alt det, vi kan med det nyombyggede orgel,« siger Erik Kolind.

Udskiftninger

Det store smukke kirkeorgel fra 1855 i Store Magleby Kirke skal bygges om og udvides. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Der skal laves et elektronisk system, så Erik Kolind kan styre registerskift gennem en computer i stedet for med hænderne via de håndtag, som man ser ude i siderne på orglet her. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

De højeste piber i orglet måtte – da de blev installeret – skæres af og svejses på i en 90 graders vinkel for at kunne være i kirken. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen. Man kan ikke andet end fascineres af det håndværk, der ligger bag et kirkeorgel, og de mange piber og træksystemer, det indeholder. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.