Dragør Nyt nr. 43 – 2022

Havnens udvikling har tidli gere været delt i en udvikling af det østlige byggefelt og det vestlige byggefelt.

Det østlige byggefelt har omfattet etablering af Dragør Baadeværfts nye bygning samt flytning af Café Esper sen, mens det vestlige byg gefelt har omfattet en er hvervsudvikling af arealet langs Færgevej, parkerings pladserne ved Café Espersens nuværende beliggenhed samt bådeværftsgrunden.

Der er for år tilbage truffet beslutning om, at der ikke ar bejdes videre med det vestlige byggefelt, før Café Espersen er flyttet til ny lokation, og pro jektet har stået stille, da restau rationen endnu ikke er flyttet.

Aftalen

På baggrund af drøftelser mellem partierne er der mel lem fire ud af fem partier i kommunalbestyrelsen ind gået aftale om at iværksætte følgende proces:

Der skal udarbejdes mate riale til anvendelse til offent lig udbud af værftsgrunden, med udgangspunkt i eksiste rende lokalplan. For den øvrige del af hav nen, som omfatter områderne i østlige såvel det vestlige byggefelt, skal der startes en dialog med Café Espersen om muligheden for at blive liggende på nuværende matri kel, såfremt dette ønskes.

Arkivfoto: Thomas Mose.

Søndagskoncert

Næsten på 150-årsdagen for den store storm i 1872 afholdes fore draget Da stormfloden ramte Amager på Dragør Skole. Her har Amagermuseets Venner, Danmarks Lodsmuseumsfor ening, Dragør Museumsfor ening og Historisk Arkiv Drag ør nemlig slået sig sammen for at arrangere et foredrag til af holdelse næste onsdag, den 2. november, kl. 19.

Forfatter Kjeld Ejdorf, der igennem en del år har beskæf tiget sig med stormen og dens konsekvenser og har skrevet både artikler samt en bog om katastrofen, vil give et indblik i stormflodens omfang.

Stormfloden og Amager Natten til onsdag den 13. no vember 1872 blæste det op til storm. Stormen voksede til or kan, som væltede træer og rev tage af huse. Med en helt usædvanlig kraft blev vandet presset gennem Øresund og op i Østersøen.

Kysterne på Lolland og Falster blev ramt af oversvømmelsen, men også på Amager fik den store konsekvenser.

Aftenen byder også på beret ninger fra lokale folk, som ople vede stormen på nært hold: Dragørlods Jens Theis Thei sen fortæller, at vandet steg 5–6 fod (omkring 1,7 meter).

På Dragør Havn stod alt un der vand, og det flød med knæk kede master, brækkede pæle, årer, bundbrædder og hvad der ellers lå løst på havnepladsen. I flere af Dragørs gader kunne man sågar sejle med robåd.

Theisens fortælling fortsæt ter: »Plankeværkerne, stakitter og mindre udhuse var enten fal den om eller ganske bortført af den rivende strøm, flere både lå oven på plankeværkerne.«

På sydkysten af Amager stod vandet op over Store Magleby Fælled og nåede næsten helt op til Store Magleby landsby.

Gårdejer Dirch Jansen fra gården »Hollandsminde« for tæller, at han med sin familie kørte for at se, om de kunne være til hjælp nogen steder. Hos mælkeforpagter Nielsen på Fæl ledvej stod alt under vand. De råbte på ejendommens beboere og fandt dem siddende oppe un der taget i stalden, hvor vandet stod op under bugen på køerne. På tilbagevejen til Store Mag leby opdagede de, at vejen var spærret af rigningen fra et skib.

Trods stormen og oversvøm melserne var der ingen på Ama ger, der omkom. Men en skibs reder i Dragør mistede kontak ten til sit fartøj, som senere drev ind til Landskrona som vrag – kaptajnen og besætningen var omkommet i stormen.

Lodser og bjergningsfolk i Dragør fik travlt, da vinden lag de sig. Mange skibe var enten forlist eller gået på grund. Lod seriet havde efter stormen mere end 90 lodsninger på én dag. Efter katastrofen blev der arrangeret indsamlinger til de nødlidte, og flere beboere på Store Magleby Fælled fik del i hjælpen. Også skovløberen i Kongelunden fik erstatning; hos ham havde vandet under stormen stået helt op til vindu eskarmen.

Aktuel beskyttelse

Stormfloden i 1872 var hverken første eller sidste gang, Ama gers kyster blev oversvømmet.

Så da vandstandsstigninger også den dag i dag er noget, der skal tages alvorligt, afsluttes ar rangementet med en status på det igangværende arbejde med beskyttelse af kommunens lan ge kyststrækning. Punktet her varetages af projektleder Lise Holm fra Dragør Kommune. Gratis adgang. Se også an noncen på side 11 i denne ud gave af Dragør Nyt.

Kenneth

John Mogensen Duo. Foto: TorbenStender.

Butikschef Ricky Meyer (nr. 4 fra venstre) flankeret af kolleger

visit

Dragør. Foto: Torben Stender.

Skatter og afgifter skal ned

Jeg vil kæmpe for, at du får lov til at beholde flere af dine egne penge hver eneste måned. Skatten på arbejde skal sænkes markant, og elafgiften skal permanent sænkes. Det er afgørende i en tid, hvor mange har svært ved at få budgettet til at hænge sammen.

Dine skattekroner skal blive i kommunen

Jeg vil kæmpe for en mere retfærdig udligningsordning. I 2023 står Dragør til at skulle betale 120 millioner kroner til andre kommuner. Det er komplet urimeligt, at dine hårdt tjente skattekroner sendes ud af Dragør, så der må gennemføres sparerunder for at få råd til at vedligeholde kommunens bygninger.

Mere omsorg til ældre og syge

Jeg vil styrke kernevelfærden i Danmark. Der skal afsættes flere penge til både ældre- og sundhedssektoren, så man er sikret god pleje, når man har brug for det. Dertil skal der skrues ned for bureaukrati og ventelister og op for omsorgen.

Tvangsfordelingen skal droppes

Jeg vil bevare det frie gymnasievalg. Regeringen har lavet en aftale, der betyder, at unge fremover vil blive tvunget ind på gymnasier, langt fra venner og hjem, hvis deres forældre tjener for lidt eller for meget. Det er en absurd form for politik. Din indkomst skal selvfølgelig ikke ligge dine børn til last.

Stem personligt på din lokale kandidat

Det som afgør hvem hos de Konservative som kommer i Folketinget, er de personlige stemmer. Så jeg har derfor brug for, at du ikke kun sætter dit kryds ved de Konservative, men helst sætter det ved mig personligt!

Wood Pedersen

venlig hilsen Martin Wood Pedersen

Vanskelige, men nødvendige prioriteringer

Langt de fleste kommuner har i år måttet træffe svære beslutninger i forbindelse med næste års kommunale budgetter. Det gælder også i Dragør Kommune, og det er der flere grunde til. Ikke mindst har resultatet af økonomiaftalen mellem staten og KL (Kommunernes Landsforening) medført behov for hårde prioriteringer. Vi har i Dragør truffet vanskelige, men også nødvendige beslutninger. Og det vil kunne mærkes. For servicen vil på flere områder ændres, og der vil være færre medarbejdere fremover.

Det er vigtigt for mig at takke partierne bag næste års budget for de gode og konstruktive forhandlinger. Det er – ud over Konservative – Socialdemokratiet og Venstre, som udgør det store flertal bag budgettet. Men jeg vil også kvittere for de saglige drøftelser med både Tværpolitisk Forening (Liste T) og Sydamagerlisten, som vidner om, at alle tager den økonomiske situation alvorligt og ønsker at tage ansvar for Dragør Kommune. Også tak for de mange høringssvar.

Hånd om stigende udgifter Vi står over for særligt to områder med stigende udgifter. Det er til ældreområdet og det speciali serede børneområde. Dertil er kommet en vold som stigende inflation og udgifter til varme og el, som også påvirker økonomien i kommunen. Det skal vi tage hånd om nu, for det er helt afgørende at knække den økonomiske kurve.

Vores plan er at skabe en langsigtet robusthed i kommunens økonomi. Heri ligger, at vi skal kunne betale for en tilstrækkelig vedligeholdelse af veje og bygninger, og vi skal have nok penge på kiste bunden til at modstå uforudsete udgifter – uden at lave større budgetrevisioner i løbet af året.

Derfor holder vi fast i den økonomiske politik, hvor kodeordene er bæredygtig økonomi og overhol delse af budget. Det betyder, at vi i gennemsnit vil have mindst 50 mio. kr. på kistebunden, kan leve op til den såkaldte service- og anlægsramme, og at vi hen over de næste fire år skal opbygge et overskud på driften på mindst 60 mio. kr.

Nyt fokus for ældre og specialområdet Vi lever lykkeligvis længere, og dermed bliver vi også flere ældre, som får brug for pleje og omsorg i kommunen. Vi håber, at vi ved at omlægge indsatserne kan tilbyde flere ældre hjælp inden for de eksisterende ressourcer. Først og fremmest sætter vi fokus på rehabiliterende hjemmepleje. Det vil sige, at borgere, som visiteres til hjemmepleje for første gang, får tilbudt en indsats, som styrker muligheden for at genvinde et tabt funktionsniveau. At blive selvhjulpen igen giver større livskvalitet og kan udsætte tidspunktet for, at et behov for varig hjælp opstår.

Det specialiserede børneområde er komplekst og økonomisk tungt. Det handler om børn og unge, som har særlige behov, vi ikke kan dække i vores almene skoler. De har brug for et specialiseret tilbud, og i dag sender vi dem ud af kommunen. Vi ved, at det desværre ofte er svært at vende tilbage til almen- og nærområdet igen. Vi ønsker bl.a. derfor på lidt længere sigt at oprette en dagbehandlingsskole i Dragør Kommune og vil gå i udbud og se, om nogen kan og vil drive et sådan tilbud for os. En ting er sikkert, børn og unge skal have det tilbud, de har brug for, men vi kan vinde på at have et specialtilbud i kommunen.

Venlig hilsen Kenneth Gøtterup, borgmester

Vi ønsker, at der er plads på Enggården til vores ældre medborgere, som får behov for det med så kort ventetid som muligt. Vi udvider derfor i 2023 med fem boliger, da vi omdanner fem midlertidige døgnpladser til permanente boliger. Desuden har vi afsat 1 mio. kr. til i 2023 at undersøge, hvordan vi kan udbygge Enggården – samtidig med at vi huser Hjemmeplejen under samme tag for at skabe grobund for faglig sparring mellem hjemmepleje og plejehjem.

Nyt fritidstilbud og færre ledere på skoleområdet

Selvom vi hidtil har brugt flere penge på vores fritidsklub for børn og unge, end andre kommuner, har vi haft svært ved at fastholde medlemstallet. Samtidig ændrer vilkårene for børne- og ungelivet sig løbende. Det skal vores fritidstilbud kunne modsvare. Derfor skal vi gentænke og udvikle nyt fritidstilbud i kommunen med to spor: Et for børn i 4.-6. klasse og et for 7. klasse og til det fyldte 18. år, hvor fritidsklub og ungdomsskole i praksis indgår i én samlet organisation. Det faglige indhold skal udvikles med de unge og i forhold til, hvad de efterspørger.

Den faglige kvalitet af vores skoler er høj i Dragør. Det, ønsker vi, fortsætter. For at minimere eventuelle besparelser på undervisningen har vi politisk prioriteret at mindske antallet af ledere på skolerne.

Grøn omstilling og ladestandere

Energikrisen kradser og betyder meget for både borgere og kommunens institutioner. Vi har foreløbig sat 1.285.000 kr. af til den videre planlægning af fremtidens varmekilder. Vi har fokus på den grønne omstilling og udskifter fra 2024 signalanlæg til LED-lys, som sparrer energi. Vi ønsker desuden at etablere ladestandere til elbiler ved kommunale parkeringspladser, fx ved Hollænderhallen. Forarbejdet til det sætter vi i gang i 2023.

Kystbeskyttelse og udvikling af Dragør Havn

Der skal være bedre forhold på havnen, og vi har gennemført 1. fase af et udviklingsprojekt med oprensning af havnen og udvidelse med flere bådpladser. For at undgå at bruge penge i dag til løsninger, som vi må lave om i nær fremtid, har vi dog valgt at udskyde projektets 2. og 3. fase. Det er nemlig vigtig at koble løsningerne for havnen til indsatsen for kystbeskyttelse af Dragør Kommune, hvor havnen er en vigtig del.

Havneprojektets 2. fase handler om at etablere flere nye bådpladser i lystbådehavnen ved at forlænge eksisterende broer og anlægge en ny fjerde bådebro. I den 3. fase skal vi have udarbejdet et oplæg til en fælles indsejling til de tre havnebassiner, anlæg af nye bådebroer m.v. i færgehavnen. Dertil skal vi sikre en yderligere sammentænkning af moler, bassiner m.v. til gavn for både borgere, lystfiskere og badende.

Vi har afsat et betydeligt beløb i anlægsbudgettet i 2025 og 2026 til såvel havnen som kystbeskyttelse.

Fra Dragør Bibliotekerne til Dragør Bibliotek

Vi har et biblioteksvæsen, som yder en fantastisk service til borgerne. Men når der skal prioriteres, er to filialer meget i en kommune af Dragørs størrelse. Derfor har vi besluttet, at filialen i Hollænderhallen lukkes. Vi er opmærksom på, at ingen af vores to nuværende filialer er optimale for moderne biblioteksdrift og ønsker derfor at arbejde videre mod et nyt bibliotek i mere tidssvarende rammer og med tilfredsstillende adgangsforhold.

Flere ældre – udvidelse af Enggården

Kenneth Gøtterup, borgmester

er fortsat fyldt godt op med valgplakater og po litikere på stemmejagt, men sæsonens budbringere for al lehelgen og halloween titter

også frem mange steder – og mandag den 31. oktober fejrer Dragør Gadelaug traditionen tro dagen med uhyggelig hyg ge i den gamle by.

Butikkerne har længe åbent – de fleste til kl. 20 – og

Forundersøgelse af stormflodsplan

Transportministeriet koordinerer gennemførelsen af en samlet stormflodsplan for København, der lægger navn til planen, der dog også omfatter kommunerne Dragør, Hvidovre og Tårnby

Af Birgit Buddegård

Transportministeriet har ud færdiget kommissorier, der er styrende for den nedsatte statslige arbejdsgruppe, der står for gennemførelsen af en samlet stormflodsplan for ho vedstadsområdet.

Forundersøgelsen omfat ter de fire kommuner Dragør, Hvidovre, Tårnby og Køben havn. Denne geografiske af grænsning beror blandt andet på de topografiske forhold i forhold til at kunne opnå en effektiv beskyttelse af et sam let område, der både indehol der særlige statslige værdier – herunder vital infrastruktur – og kan sikre borgere, er hverv og øvrige funktioner, herunder byudvikling.

Stormflodsplanen tager ud gangspunkt i nytteprincippet, således at sikringen forventes finansieret af de lodsejere og ejendomsejere, herunder ejer

ne af infrastruktur, der opnår nytte af beskyttelsen.

Efter færdiggørelse fore lægges forundersøgelsens resultater for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på politisk stillingta gen til gennemførelsen af pro jektet.

Forundersøgelsen indehol der en række delundersøgel ser. De omhandler:

• sikringsniveauer

• teknik, miljø og anlægs økonomi

• samfundsøkonomi

• finansiering, organisering og myndighedsforhold.

Organisering

Forundersøgelsen organiseres af en styregruppe med delta gelse af alle parter. Der vil lø bende blive afholdt styregrup pemøder, hvor centrale punk ter tages op med henblik på at sikre projektets fremdrift.

De deltagende kommuner

nedsætter en politisk følge gruppe til drøftelse af delkon klusioner – herunder eventu elle politiske statusdrøftelser med transportministeren.

Forundersøgelsen vil også i regi af kommunerne kunne in deholde offentlighed med ind dragelse af borgere og interes senter undervejs i forløbet.

Forundersøgelsen gennem føres fra 2022 til 2024 med forventet politisk behandling i 2024.

I Dragør er kommissori erne udsendt til kommunalbe styrelsen og kommer på som en orienteringssag på udvalgs møderne i november måned.

Vigtigt for Dragør Borgmester Kenneth Gøt terup, C, fremhæver over for Dragør Nyt, at det i forhold til kommissorierne er vigtigt, at Dragør har opmærksomhed på, at uanset hvad, vi mener og synes i Dragør om den

statslige arbejdsgruppe, vil denne fortsætte sit arbejde.

»Opgaven i gruppen er ret klar: Belys den billigste kyst sikring og vurder de alter native forslag, kommunerne har, og få en ny faglig ekspertvurdering af, hvad det rigtige sikringsniveau er,« lyder det fra borgmesteren, der tilfø jer, at den formentlig billigste løsning for staten er at bygge et dige bag om Dragør, langs lufthavnen.

»Hvis man fra statens side vælger at bygge et dige bag om Dragør, er det for mig et signal om, at vi bliver efterladt på perronen,« siger Kenneth Gøtterup.

Han mener, det vil virke helt forkert at bygge bagom, når truslen netop er vandstig ning, og et dige bagom vil være et signal til 14.500 borgere og en hel kommune om, at de må klare sig selv.

»Jeg har meget svært ved at se, at vi som kommune har no gen som helst fordel af at ligge på den forkerte side af diget,« siger borgmesteren, som også finder det samfundsøkono misk uansvarligt, hvis man hver især skal bruge flere hun

drede millioner kroner i stedet for at finde en fornuftig og for alle brugbar løsning.

Natura 2000-godkendelse Borgmesteren gør også op mærksom på, at Dragør har brug for en Natura 2000 god kendelse – og en sådan er komplekst EU lovstof, hvor Dragør har brug for alle ven ner på Christiansborg for at få de bedste muligheder.

»Her må vi ganske enkelt ikke spille vores kort dårligt, for gør vi det, så er der kun én vej tilbage – og det er et højt landdige om hele Dragør,« konstaterer borgmesteren, der finder den løsning forfær delig.

Og han minder om, at man skal huske på, at da Dragør i de første år havde drøftelsen om diger, ønskede borgerne ikke høje diger på land, hvil ket førte til idéerne om frem skudte kystdiger.

Sagligt beslutningsoplæg Borgmesteren finder, at både stat og kommuner har et an svar for, at skatteborgernes penge bruges mest ansvar ligt, og det vil næppe være at

Forlig om havneudvikling

n Fortsat fra forsiden

Det undersøges, om Café Havslapnings vilkår om ude servering skal gøres perma nent. Dette skal ske på vilkår, som tager nødvendigt hensyn til havnens øvrige drift.

Politisk tilfredshed

»Jeg er meget tilfreds med, at et stort flertal i kommunalbe styrelsen nu træffer de ende lige beslutninger vedrørende havnen. Vi skal finde en løs ning om fremtidig anvendelse af bådeværftsgrunden. Vi går nu i offentligt udbud med mu lighed for erhvervsudvikling, og vi må se hvem, der byder,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C). Borgmesteren forklarer, at at kommunalbestyrelsen skal vurderer resultatet af udbu det, og om det er tilbud, der vil gavne havnen og Dragør. Han mener, at et så bredt flertal, som står bag aftalen, vil give ro om havnens frem tidige anvendelse og arealer.

Venstre ser også udbud det af det gamle værft, som

bygge flere forskellige diger, når man kan gå sammen om én løsning.

Kenneth Gøtterup er helt opmærksom på, at der er en underskriftsindsamling i gang mod Sund & Bælts tilbud for Dragør Nord, og han under streger, at hverken han selv eller resten af kommunalbe styrelsen ønsker meget høje diger. Men han finder ikke, det er til Dragørs bedste bare at afvise forslaget, da det ikke er belyst i forhold til teknik, jura og økonomi.

Derfor er han glad for, at et flertal på 12 ud af 15 kommu nalbestyrelsesmedlemmer har roen til at få det belyst, så det kan indgå sagligt i det endelige beslutningsoplæg.

I den meget svære situation, Dragør står i, vil det være uan svarligt ikke at holde alle døre åbne frem mod, at der skal træffes endelig beslutning, siger Kenneth Gøtterup, der afsluttende tilføjer:

»Vi får brug for alle gode kræfter, hvis vi skal sikre Dragør fremover, og her skal vi ikke sætte os i en situation, så vi står helt alene som lille kommune.«

udviklingspotentiale for nyt erhvervsliv, mens Socialde mokratiet mener, at arealet hvor det gamle bådeværft lå, skal anvendes til gavn for bor gerne i Dragør.

»Dragør Havn er hele kom munens havn, og ændringer skal ske i henhold til lokal planen,« lyder det fra Helle Barth, der er gruppeformand i Venstre.

Socialdemokratiet er ven ter med spænding på at høre, hvem der byder ind på det gamle værftsareal.

»Vi må se hvem, der har lyst til at byde ind, og hvad, der bydes ind med. Herefter tager vi endelig stilling,« si ger Ole H. Hansen (A).

Socialdemokratiet, Kon servative og Venstre udtryk ker tilfredshed om Café Hav slapnings fremtidige forhold, og dialogen med ejeren af Café Espersen.

Sydamagerlistens mener, at planen i hovedtræk er identisk med partiets tidli gere forslag.

»Vi er glade for, at der en delig sker noget,« siger Flem ming Blønd fra Sydamagerli sten.

Super Brugsens halloween tegnekonkurrence

Socialdemokratiet, Konservative, Sydamagerlisten og Venstre har indgået forlig om den fremtidige havneudvikling. Arkivfoto: Thomas Mose.

Politiet rykkede ud til Dragør – for årets sidste kamp skulle spilles på Dragør Boldklubs hjemmebane. Holdet fra PI Fodbold, Politiets Idrætsfor ening, stillede op til kamp på klubbens bedste græsbane, som på dagen så dejligt indby dende ud.

PI Fodbold (PI) havde før dagens kamp vundet ni ud af deres 10 spillede kampe og scoret hele 31 mål, mens Dragør Boldklub (DB) havde måttet nøjes med syv sejre og 23 mål i sine 10 kampe.

Dermed var ingen tvivl om, at PI ville være en hård nød at knække, og ballerne skulle strammes, hvis DB skulle be vare 3.-pladsen.

DB startede da også som lyn og torden i det let disede efterårsvejr. Og Kasper Wal ker indledte målfesten med en scoring efter kun fire min.

Tobias Oppermann vendte et PI-angreb i DB’s højresi de. Han sendte en aflevering frem til Victor Dyhl, som trak ind på midten. Dyhl spillede ud til Kasper Walker i ven stresiden. Walker spillede et to med Dyhl og afsluttede til en sikker scoring i det korte hjørne. Et flot og hurtigt an greb af DB.

Efter otte min. skiftede måltavlen til 2–0, og igen var det Kasper Walker, som satte

sidste fod på bolden efter et oplæg fra Kim Have.

Det var på dette tidspunkt i kampen, at PI vågnede op og kom ind i kampen. PI iværk satte et pres på DB’s forsvar, og det gav langsomt bonus. PI spillede DB bagud og viste, at de ikke er et tophold for in genting.

PI blev reduceret til ti mand efter et frispark mod Tobias Oppermann i DB’s højreside. Men DB’s overtal varede kun kort, idet DB’s solide venstreback, Sebastian Matz, fik direkte rødt kort efter en tackling, hvor støv lens knopper var lidt for langt fremme.

Kampens intensitet i 1. halvleg bød på flere nærkam pe og hårde tacklinger.

PI fik endnu et gult kort ef ter cirka 40 min.

Kasper Walker var fremme i højresiden, hvor han sig tede efter at komme ind PI’s straffesparksfelt. Walker blev tacklet hårdt – modstanderen ramte ikke bolden, og Wal ker måtte tage en pause på bænken. Heldigvis var skaden ikke værre, end at han kunne komme tilbage på banen i 2. halvleg.

PI var tæt på at reducere stillingen i det døende minut i 1. halvleg, men bolden tog overlæggeren og gik ud.

2. halvleg blev mere spæn dende, end nødvendigt var.

I pausen måtte PI’s træner bruge store gloser, såsom: »Vi skal ind og overfalde dem fra start.« Helt så korporligt blev det dog ikke.

DB brugte pausen til skifte Patrick Sandby ind som er statning for Marcus Braager.

Sandby brugte ikke mange min., før han appellerede for straffespark – men dommeren havde en anden mening.

Jacob Holmegaard fik tid lig fri og blev erstattet af Ja cob Heinsøe Sørensen efter 48 min.

PI angreb DB højt på ba nen og fik lagt en dæmper på DB’s angrebsspil. Alligevel kom DB foran 3–0 på en flot

scoring af Victor Dyhl efter 57 min.

Jacob Heinsøe kæmpede energisk i banens venstre side og fik spillet bolden ind på midten til Kim Have. Han lagde en perfekt bold videre frem til en fri Victor Dyhl, som med en perfekt højre inderside placerede bolden i mål. 3–0 ... kunne det nu gå galt? Ja!

PI kom igen, for nede med tre mål gik de hjem med det ene point.

DB blev efter 3–0-målet presset helt tilbage i eget mål felt.

PI reducerede til 3–1 efter 60 min. og lagde herefter et endnu større pres på DB’s forsvar. Og det blev 3–2 efter 76 min. på et selvmål af To bias Oppermann.

PI førte bolden op i højre side, og Oppermann sendte uheldigvis indlægget til bager ste stolpe og i eget net.

DB er normalt gode i de sidste minutter, men lørdag var det modstanderen, der havde sidste skud på mål. PI fik lov at spille bolden rundt.

En smart hælaflevering ind foran mål blev afsluttet med en venstre inderside tæt op ad stolpen uden for Frederik Fel lands rækkevide – et mål, der afgjorde kampen.

Kampen, som DB burde have kørt hjem i 1. halvleg, sluttede 3–3.

I betragtning af, at DB kæmpede med ti mand i over en time, må man nok sige, at det uafgjorte resultat er god kendt – selvom en 3–0-føring ikke må sættes over styr.

Andre kampe

Bundproppen i serie 1, Jæ gersborg BK, tabte på hjem mebane til Kastrup. Kampen blev 1–3. HB vandt

Vi har modtaget:

Diger

Vi ved endnu ikke, hvilken di geløsning kommunen vælger.

Umiddelbart er der to mu ligheder:

Første mulighed er, at kom munen følger deres oprinde lige beslutning, der er baseret på en 100-års-hændelse, som medfører en forhøjelse af det nuværende dige til cirka to meter.

Denne løsning betyder, at det primært er de grundejere, der ligger under to meter ko ten, der skal betale – altså de kystnære ejendomme. Dette projekt er for øvrigt langt det billigste.

Den anden mulighed er, at kommunen siger ja til Sund & Bælts forslag, der baserer sig på en 10.000-års-hændelse og medfører en digehøjde på 4,7 meter.

Hvis man vælger denne

løsning, vil der på sigt være mange flere, der kommer til at drage nytte af kystsikrin gen – hvilket vil betyde, at alle Dragørs borgere nu kommer til at deltage i omkostninger ne.

Reglerne er jo således, at dem, der bliver beskyttet, også skal være med til at betale – og med et 4,7 meter højt dige vil det være hele Dragør Kom mune.

Dragør Kommune er den største jordbesidder i kommu nen, så alene deres andel til dette kæmpeprojekt vil blive enorm, og vi ved jo alle, at kommunen ingen penge har. Så det betyder formentlig, at man skal spare endnu mere på vores kerneområder.

Efter min mening er der ingen grund til at ødelægge vores herlighedsværdier ved at arbejde med en 10.000-årshændelse, når alle kendte undersøgelser viser, at en tometers-sikring er tilstrækkelig.

Skulle det vise sig efter 100 år, at vi ikke har formået at få stoppet klimaudviklingen – ja så må kommende generatio ner forhøje diget yderligere. Men til den tid er der sikkert kommet ny teknologi, der vil gøre opgaven nemmere at løse.

Min klare opfordring til kommunen er derfor: Drop nu Sund & Bælts fan tasiprojekt og lad os fastholde vores egentlige beslutning, som koster under 1/3 af det store projekt og samtidig op fylder borgernes ønske. Se også digelavets opfor dring andet steds i avisen. Med venlig hilsen Søren Hvalsø

CO2 på verdensplan. Det betyder blandt andet vand standssstigninger.

Vi går en tid i møde, hvor vi bliver nødt til at forholde os til de fremtidige konsekvenser af den globale klimaforandring, der især kommer til at påvirke vores kritiske infrastruktur og kyster pga. højere vand

stigninger. Derfor har vi akut brug for en national hand lingsplan.

DMI skal vi forholde

til konsekvenserne af kli maforandringer, hvis vi ikke får gjort nok ved udledningen

konkret eksempel er kystlinjen fra Køge til Lyng by-Taarbæk, der løber op i over 100 km by, som støder op til havet. Prognoser fore skriver risiko for vandstands stigninger op mod 1 m. Det kan få katastrofale konsekvenser for den en kelte kommune og borger, hvilket vi i Konservative ikke mener på nogen måde er ri meligt. Det er ikke kun en lo kal udfordring. Der er hver ken fornuft eller effekt, hvis det er borgerne, som skal finde sandsække frem for at redde deres hjem eller som merhus.

Hvad angår boliger og

mennesker i København – og særligt på Amager – kan en stormflod med forhøjet vand stand på 0,5 m få direkte kon sekvenser for 350.000 menne sker og 100.000 boliger. Meget af vores kritiske infrastruktur er ikke ordentligt klimasikret – f.eks. metroen.

Jeg mener, at der er brug for en national klimatilpas nings- og kystsikringsfond, der skal hjælpe med at stop pe overløb fra kloakker og værne imod stormfloder. Vi mener også, at der skal laves fælles klimatilpasningsplaner på tværs af stat, regioner og kommune, som koordineres centralt.

Med venlig hilsen Katarina Ammitzbøll Konservative Folkeparti

Strandby

Skolernes motionsdag blev

bejdede eleverne i værksteder fordelt på blandede hold fra 1.–9. årgang. Efter frokost var der, inden

eleverne skulle ud og løbe på en 3 km lang løberute, fælles opvarmning for alle elever i skolegården.

Sidste skoledag før efterårsferien udfordres eleverne på Store Magleby Skole både i motion og samarbejde på tværs af skolens årgange. Fotos: Store Magleby Skole.

Inden eleverne sendes ud på den traditionsrige løberute, afvikles den lige så traditionsrige opvarmning i skolegården.

Kirkekoncert

Københavns Kantatekor besøger nok en gang Store Magleby

På søndag, den 30. oktober, kl. 16–18 opføres Mendelssohns oratorium »Elias« i Store Mag leby Kirke, Kirkevej 2, og igen er det Københavns Kantatekor Elias, der sætter teksterne fra Det Gamle Testamente i mu sik og fortsætter den musikal ske praksis fra gamle mestre såsom Händel og Bach. Arier, ensembler og kor veksler med recitativerne, der holder hand lingen kørende. I stykket frem føres både stærkt dramatiske scener og mere lyriske partier. Førsteopførelsen fandt sted i Birmingham i en engelsk

version. Den tyske version, som kantatekoret på søndag opfører, kunne første gang hø res i Leipzig på komponistens fødselsdag den 3. februar 1848.

Mendelssohn overværede dog ikke denne opførelse, idet han var afgået ved døden den 3. no vember året før.

Solisterne, der dirigeres af dirigent Torben H. S. Svend sen, er: Baryton Teit Kanstrup (Elias), sopran Philippa Cold, alt Sophie Haagen samt tenor David Danholt Entré. Se mere i annoncen på side 10.

Københavns Kantatekor optråder igen i år i Store Magleby Kirke. Arkivfoto.

Sydstrandsprojekt fortsætter i 2023

I disse dage har Dragør Kom mune, Fredningsnævnet og Kystdirektoratet travlt med at affrede adskillige områder begyndende ved Dragør Havn og videre ned langs Sydstran dens kystlinje.

En glidebane er etableret – uden omtanke for den ind virkning projektmageriet får på omgivelserne.

Strandenge bebygges

Ifølge planen skal der anlæg ges to kajak- og badebroer samt etableres en aktivitets park bestående af 12 motions stationer på Sydstranden.

Dyrelivet og naturen må vige, så politikerne kan klippe røde silkebånd over og få ta get nogle fotos af sig selv med champagnebobler i glassene.

Dragørs nye generationer vil opleve en by, som er fravri stet mange af de værdier, der ikke kan gøres op i penge og prestige – det åbne land, ube rørte strandenge og grønne frirum, der dagligt fungerer som fredfyldte opholdssteder for unge såvel som ældre.

Nyt Sydstrandsprojekt

Under heftigt pres besluttede politikerne i begyndelsen af

september, at Dragør Kom munes forvaltning skulle finde en ny placering til de 12 mo tionsstationer på Dragørs fre dede strandenge.

Tys tys-projektet havde akkumuleret en så høj grad af upopularitet blandt byens borgere, at politikerne med lynets hast fjernede projektet fra dets oprindelige placering i Søvangsbakkerne.

Projektet er desværre stadig

omgærdet af borgerunddra gelse og hemmelighedskræm meri, da man ikke mener, bor gerne fortjener demokratisk åbenhed.

På trods af at Sydstrands projektet finansieres af skat teborgerne, så har det ikke været muligt for borgerne at få et konkret svar på, hvad tidshorisonten er for forvalt ningens genbehandling af sa gen og tilkendegivelse af en ny placering på Sydstranden.

Men nu viser det sig, at man på Dragør Rådhus har planer om at lade projektet fortsætte ind i det nye år med anseelige omkostninger til følge.

Projektets tidshorisont

Efter henvendelse til rådhuset er følgende løse tidshorisont modtaget fra kommunaldi rektør Mads Leth-Petersen, 13. oktober 2022:

»Der er ikke udarbejdet en tidsplan for, hvornår projektet om motionsredskaber på Syd stranden skal tilbage til Kli ma-, By- og Erhvervsudvalget til politisk behandling. Det er

Dragør

Jeg foreslår helt konkret, at kommunalbestyrelsen tager initiativer til, at der etableres et friplejehjem i Dragør Kom mune.

Igen har vi været ulykkelige vidner til et ekstrem omsorg svigt af vores mest sårbare ældre. Denne gang var det i Køge Kommune, hvor TV2 på et af kommunens plejehjem dokumenterede forfærdelige forhold for de svageste ældre.

Hvorfor er det, vi igen og igen skal være vidne til det samme absurde teater? Æl dre, der misrøgtes i en sådan grad, at man sidder tilbage med vrede og trøstesløshed og tænker; hvad hvis det var min gamle mor eller far? Hvad hvis det er mig, der engang havner i en sådan situation, at jeg lig ger hjælpeløs alene i mit eget skidt, uden mad og drikke, mens personalet sidder i rum met ved siden af og deltager i online-tøjauktioner? Vi lever i et land med verdens højeste skattetryk

(46,5% af BNP, efterfulgt af Frankrig), og alligevel skal vi være vidner til, at børn, ældre, syge og handicappede alt for ofte er dem, der spares på og udsættes for de ringeste for hold. Som om at der var en unævnelig tese, der går ud på, at de mest sårbare i vores sam fund også er dem, vi kan give de dårligste forhold – for de magter eller evner simpelthen ikke at råbe op og sige fra.

Når man hører de lands politiske partier, handler det meget ofte om, at løsningen er mere overvågning eller endnu flere penge. Hvis det var en privat virksomhed, ville man så nogensinde se nævnte tiltag som løsningen på et så omfat tende og grundlæggende pro blem?

Løsningen på den alt for ringe omsorg for vores mest sårbare ligger et andet sted. Vi ser masser af offentlige ansatte, der pligtopfyldende og med stort hjerte gør deres arbejde til perfektion hver eneste dag – og tusinde tak for det. I er i sandhed hverdagens helte.

Men desværre ser vi også ledelser, der i høj grad svigter. Ledere, der er sat til udeluk kende at administrere – eller har sat sig selv til det – bag et skrivebord med en com puterskærm og et excel-ark.

Den synlige leder, der bruger det meste af tiden på at være rundt på f.eks. plejehjemmet, og være synlig over for såvel medarbejdere som beboerne,

dog min forventning, at udval get vil have fået forelagt en ny sag med forslag til placering af motionsredskaber inden udgangen af 1. kvartal 2023.«

Det vil sige, at ifølge direk tørens »forventning« vil det tage forvaltningen op til syv måneder at foreslå en ny pla cering på Sydstranden.

Derefter skal Klima-, Byog Erhvervsudvalget sagsbe handle sydstrandsprojektet for tredje gang.

Sagen er allerede blevet behandlet én gang i Økono miudvalget, én gang i kom munalbestyrelsen og to gange i Klima-, By- og Erhvervsud valget – et fuldstændigt skø desløst spild af tid og ressour cer.

Med tanke på kommunens intensive sparerunde, så un drer det kraftigt, at besparel serne ikke gælder politikernes egne prestigeprojekter.

Stop projektet

Det er en ualmindelig dårlig idé at bebygge fredede områ der i Dragør, det ved alle, men

er i stigende grad undtagelsen, mere end det er reglen.

Medarbejdere, som vises i TV2-dokumentaren, mang ler en helt basal humanisme i deres tilgang til arbejdet med sårbare mennesker og får lov til at gøre, som det passer dem, i stedet for at passe på dem, de er blevet ansat til at passe på.

Igen, havde det været i en privat virksomhed, havde de fået en halv time til at pakke deres ting og forsvinde. Men der er ingen ledere, der tager ansvaret på dette »hjem«, og ansvaret hos plejepersonalet skal man lede efter med en lup.

Man sidder tilbage med en klump i maven. Er dette både nutiden og fremtiden? For æl dre mennesker, der har slidt hele deres liv – er det så tak ken, det bedste landet med verdens højeste skatter kan tilbyde?

I mine fire år som kommu nalbestyrelsesmedlem i Drag ør Kommune opfordrede jeg adskillige gange til, at vi som kommune tog initiativer til at etablere et friplejehjem. Dette kunne meget let gøres ved at tage kontakt til aktører med viden og erfaring på området.

Jeg fremsatte endda et kon kret forslag i Social- og Sund hedsudvalget om dette.

Kun Konservatives Katrine Tholstrup støttede mig, mens formanden for udvalget, So cialdemokratiets Nicolaj Ri ber afslog, og samme gjorde både liste T og Dansk Folke parti og dermed blev forslaget nedstemt. Det var åbenbart for liberalt!

nu er glidebanen smurt i sæbe – klar til at skabe eftermælet for den nuværende kommu nalbestyrelse.

Dragør Kommune har som bekendt gevaldige udfordrin ger med PFAS- og pesticid forurening, miljøsvineri og råstofindvinding i Køge Bugt og Øresund, drikkevandsfor syning, varmeforsyning, kyst sikring, energikrise samt ef terslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger, ejen domme, institutioner, skoler, parkeringspladser, fortove, stier og veje.

Et naturreducerende og tidskonsumerende politiker projekt på Sydstranden ud stråler hverken miljøbevidst hed eller økonomisk ansvar lighed. Det er på tide at vise rettidig omhu og respektere den gældende fredning af Syd stranden.

Stop projektet nu. Lad os være i naturen på dens egne præmisser.

Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune

Men når man har i tanker ne, hvor meget netop Social demokratiet og DF taler om at gøre noget for de ældre, er det så ikke lidt påfaldende, at man ikke ønsker at få undersøgt grundlaget for et lokalt friple jehjem bare lidt nærmere?

Et friplejehjem koster hver ken den enkelte borger el ler kommunen mere, end et kommunalt gør. Til gengæld har friplejehjemmet mulighed for for eksempel at tilbyde borgerne flere ydelser, såsom ekstra rengøring, ekstra per sonlig pleje og ekstra menuer med mere. Men dette frie valg er nogen imod af idelogiske grunde. Hellere at alle har det lige dårligt, end at nogen må bruge sine egne sparepenge på et ekstra bad eller måske en flaske rødvin til maden.

Som ældre skal vi altså fin de os i igen at blive behandlet som små, umælende børn, der intet har at sige.

Ser man på trivslen, er der generelt milevidt forskel mel lem tilfredsheden hos bebo erne og deres pårørende, når vi sammenligner friplejehjem med de offentlige plejehjem.

Flere tv-udsendelser, af en noget mere opløftende ka rakter, har vist reportager fra forskellige friplejehjem, hvor ældre for ekempel på som meraftener samles omkring et bål og siddende med et glas kold rosé lytter til en medar bejder, der spiller guitar og sammen med de ældre synger gamle velkendte sange, der får selv svært demente til at huske deres ungdom.

Kan man forestille sig no get på et offentligt plejehjem, hvor beboerne ofte bliver lagt tidligt på selv de skønneste lyse sommeraftener? Måske, men der er langt imellem dem, kan jeg godt afsløre.

Udsigten fra strandengene nydes. Vi har modtaget:

Jeg vil derfor opfordrer den nye kommunalbestyrelse til at få gennemført det forslag, jeg for et par år siden ikke selv kunne få flertal for. Der er nu et flertal bestående af Kon servative og Venstre, der kan gennemføre dette liberale til tag, og som kan sikre, at man som ældre i Dragør Kommune kan vælge at bo og leve sit livs sensommer på et friplejehjem, hvor man behandles som det menneske, man er, med alt hvad man rummer af erfaring, vaner og ønsker.

værdighed skylder vi de mennesker, der har bygget et vidunderligt land op.

venlig hilsen

venlig hilsen Kim Dupont

Kransenedlæggelse

Torsdag den 20. oktober blev

årsdagen for roflotillens kamp mod det engelske linjeskib »Africa« i 1808 af Amager Marineforening markeret på Store Magleby Kirkegård og ved mindesmærket på Nordre Mole på Dragør Havn. Roflotillen blev skabt ef ter flådens ran i 1807, hvor Danmark mistede hele flå den. Imens arbejdet med at genopbygge flåden stod på, byggede man langs de danske kyster som en nødløsning en flåde af mindre rokanonbåde, som man samlede i såkaldte roflotiller. Fartøjerne vari erede i størrelse. De største af dem blev roet af op til 60 orlogsmænd og havde en til to kanoner eller mortérer.

I Dragør var der i årene 1807–1808 stationeret 33 ro kanonbåde under kommando af kommandørkaptajn Johan Cornelius Krieger.

Den helt store fordel ved rokanonbådene var, at de var nemme at manøvrere og kunne placeres fordelagtigt i forhold til de store og tunge sejlførende skibe. Særlig i stil le vejr kunne rokanonbådene komme tæt på de store skibe både forfra eller agter, hvor fra sejlskibenes kanoner ikke kunne affyres.

Slaget

For 214 år siden, den 20. ok tober 1808, mødte det engel ske linjeskib »Africa«, der eskorterede en konvoj på 137

handelsskibe fra Karlskrona op gennem Østersøen, ved Falsterboør en flåde på 25 ro kanonbåde fra Dragør.

I næsten vindstille vejr gik den danske roflotille til an greb kl. 14.55.

»Africa« blev ramt vold somt af den danske ild. To gange i kampen blev skibets flagline, der bar det engelske orlogsflag skudt over, og på et tidpunkt troede danskerne, at »Africa« havde overgivet sig.

Kampen varede til lyset forsvandt, og roflotillen måt te vende tilbage til Dragør.

Om bord på »Africa« var 10 faldne, mens 42 var såret. Skibet havde lidt voldsom skade og havde hele 70 dan ske kanonkugler siddende i skroget.

Det blev nødtørftigt repa reret i Karlskrona, og efter

I Dragør opgjorde man det danske tab. Ud over et antal på 34 sårede blev 25 mand konstateret faldet i kampen – og iblandt disse omkomne var efter sigende Dragør borgeren Ole Schmidt.

Det vides ikke, om kano nen ved mindesmærket er en af de kanoner, der traf »Africa« – til gengæld ved man med sikkerhed, at den eksploderede under kampen og derved tog livet af fem danske søfolk.

Ankeret, der også er en del af mindesmærket har intet med slaget at gøre. Det stam mer derimod fra et svensk skib og er fikset op af Øre sund.

Valg i krisetid

Vi skal nu til valg i utide og i en krisetid med galopperende inflation, himmelhøje energipriser på el samt især gas og oven i det en klimakrise, som ingen i denne verden længere kan lukke øjnene for, men som vi er piske nødt til at kigge lige i øjnene. Vi rammes alle, når vi køber ind i hverdagen og konfronteres med dagligvareprisernes him melflugt. Nogle grupper, som i årevis ikke har fået reguleret deres pensioner og uddannel sesstøtte m.m., rammes ekstra hårdt, og mennesker, som altid har betalt enhver sit, må kaste håndklædet i ringen og opgive at betale basale udgifter såsom husleje, varme og mad.

Uligheden vokser, og fattig dommen og hjemløshed spre der sig – en fattigdom, vi ikke har set længe, og dertil mistriv sel blandt børn, unge og ældre samt en psykiatri og et sund hedsvæsen, som selv er blevet sygt af underfinansiering.

Regeringens svar på det er, at du kan få lov at låne dine egne penge. Og de 100 mio. kr., der er lagt ud i kommunerne til varmehjælp forslår ingenting i den sammenhæng, og samtidig hermed pålægges kommunerne flere og flere opgaver, uden at pengene følger med. Til gen gæld er det lykkedes at finde 35 mia. kr. til kampfly og 18 mia. kr. årligt til oprustning.

Resultatet er nedprioritering

og udhuling af velfærden i hele landet og en år for år dårligere borgerservice rundt omkring i kommunerne, som hvert eneste år må kæmpe med at få budget terne til at hænge sammen og ofte må ty til grelle spareplaner.

Det sværeste ved at blive ældre er, at du bliver mere og mere usynlig i samfundet og har svært ved at blive set som det unikke menneske med et levet liv, du er, men behandles som »ældre«. På plejehjemmet er din adgang til livet uden for reguleret af en klippekortsord ning og ikke på basale rettig heder til et liv i samklang med omverdenen. Enhedslisten vil bryde den mur ned og sørge for åbenhed og åben adgang og ud gang, når man lever sit liv på et plejehjem.

Fremtiden kalder på hand ling i forhold til klimakrisen og

ikke en Lynetteholm, bebyggel se på Amager Fælled eller en ny motorvej over Limfjorden. Den kalder på klimabæredyg tige løsninger. Den kalder på en genopbygning og udvidelse af hele velfærden.

Vi kan nå det, og vi kan gøre det i fællesskab – et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste.

Enhedslisten vil et samfund med fællesskab for alle, som har brug for en hånd – et sam fund, hvor mennesker kommer før systemet – et samfund, der går forrest med klimadygtige løsninger.

Apoteket tester hørelsen

Kom til gratis høreprøve på Dragør Apotek den 1. november kl. 9:00 - 13:00

Rudolf Nureyev, sin Askepot under Hollywoods spotlight.

OperaKino

Danmarkspremierer

Med en producer som fe gudmor og en stjerneskuespil ler som Prince Charming und slipper Askepot sin elendige skæbne og ser sine drømme blive til virkelighed.

Det er en historie, der har mange ligheder med koreo grafens liv – den unge Tartar, som blev en international stjerne. Med denne »ballet metafor« hylder kompagniet sin tidligere direktør, Rudolf Nureyev, der døde i 1993.

Nureyev var en sovjetfødt balletdanser og koreograf, der af nogle betragtes som den største mandlige balletdanser nogensinde. Nureyev var også koreograf, og i en årrække fun gerede han som chefkoreograf for Paris Opera Ballet.

Fædre og mødre

»Fædre og mødre« er en ko medie om ægteparret Piv og Ulrik, som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse.

Det bliver til mødet med forældreskaber med magt strukturer og dominerende personligheder, der optræder

i en institutionskultur af tradi tionsrige dagsordener, der har det med at glemme børnene og bringe det værste frem i de voksne.

Det er ikke småting, Piv og Ulrik skal gøre for at blive anerkendt i forældregruppen – og ikke mindst at blive opta get i vinterbadeklubben. Men hvad er man ikke villig til at gøre for sit barn?

Filmen er Paprika Steens fjerde film som instruktør.

Nu kan alle interesserede få testet hørelsen gratis på apoteket og få afgjort på blot 1 minut, om de er blandt de cirka 800.00 danskere, der har høretab. Vejen til at få gjort noget ved hørelsen og undersøge mulighederne for høreapparat kan virke uoverskuelig for mange. Det har fået apoteket til at sætte fokus på hørelsen ved at tilbyde en vejledende

høretest ganske gratis. Mød vores ekspert på dagen og hør hvordan du kan komme i gang med høreapparater eller hvad du kan gøre, hvis du ikke er tilfreds med dine nuværende. Høreprøverne foregår trygt for både testperson og høreekspert, og der benyttes nødvendige værnemidler samt afspritning.

20, tirsdag den 1. november kl. 14 (matiné) og igen kl. 20 samt onsdag den 2. november kl. 20. Og torsdag den 3. novem ber kl. 20 er der premiere på endnu en dansk film. Denne gang drejer det sig om kome dien »Fædre og mødre«. Fil men, der er en del af Biogr afklub Danmark, fortsætter.

Askepot

Forfatteren Charles Per raults berømte fortælling, sat i musik af Sergei Prokofiev, er her overført til at foregå i et filmisk univers.

I en række referencer til heltene fra det amerikanske filmmiljø sætter korografen,

Ingen kender dagen En ægtemand, en læge, en hustru, en skoleelev og lille datter bliver i løbet af 24 ti mer konfronteret med en af tilværelsens skæbnesvangre skilleveje.

I søgen efter kærlighed, identitet og et moralsk stå sted må de hver især satse det vigtigste, mennesket har mel lem hinanden, nemlig tilliden.

Men at det at udvise tillid kan være sårbart og have kon sekvenser, der på en og samme tid kan være både fatale, pin agtigt morsomme og sågar for budte, ses tydeligt i filmen her.

»Ingen kender dagen« er skrevet af fem forskellige danske forfattere – Carsten Jensen, Niels Henning Krag

Med venlig hilsen Dorthe Hecht

Folketingskandidat for Enhedslisten i Københavns Storkreds (Tårnby, Dragør, Frederiksberg og København)

tre måneders værftsophold tilbage i England kunne ski bet genoptage sine togter i blandt andet Østersøen.

På

foretager Amager Marineforening kransenedlæggelse ved mindesmærket på Nordre Mole. Foto: TorbenStender.

Jensby, Kamilla Hega Holst, Martin Kongstad og Caroline Albertine Minor.

Film

»Askepot«.

»Fædre og mødre«.

Peter Georg Hansen fra Din Hørespecialist.

ANNONCE

Stop muren

Dette bliver vores udsigt, hvis vi siger ja til Sund & Bælts forslag

Som vi alle ved, har kommu nen i flere år arbejdet for at finde frem til den rette digeløsning for Dragør. Først og fremmest skulle man beslutte sig for hvilket sikringsniveau, der var det rigtige – og her kom man frem til, at en 100-års-hændelse regnet fra 2050 ville være det rigtige.

Denne beslutning blev

blandt andet baseret på OECD og Miljøministeriets undersøgelser og beregninger af de kommende udfordrin ger.

Herefter igangsatte kom munen en arkitektkonkur rence, hvor tre forskellige arkitektfirmaer skulle kom me med deres løsningsfor slag med udgangspunkt i det valgte sikringsniveau. Disse

forslag blev præsenteret for ambassadører, digelag og an dre interessenter.

Kommunen valgte COWI, som, de mente, havde det bedste forslag.

Både Søvang og Dragør Nord havde imidlertid andre forslag, så derfor indvilligede kommunen i, at man bad COWI om at beregne borger nes forslag for at få klarlagt, om disse kunne overholde sikringsniveauet, som man havde besluttet. Dette fik vi

efterfølgende et positivt svar på. Borgernes løsninger var ovenikøbet væsentligt bil ligere, end det første forslag COWI præsenterede, så vi havde naturligvis en forvent ning om, at det var det, man besluttede sig for at arbejde videre med.

Beskyttelse af infrastruktur Pludselig kom Sund & Bælt på banen. De har ansvaret for infrastrukturen og skal be skytte metroen, lufthavnen og

øresundstunellen mod over svømmelser.

De havde oprindeligt arbej det med et projekt, hvor man ville forlænge Ullerupdiget ud til lufthavnen for dermed at sikre infrastrukturen. Men nu kom de så med et tilbud til Dragør Kommune om, at de gerne ville betale en kystsik ring fra lufthavnen til Dragør Havn, hvilket ville løse deres problem.

ikke forberedt sig og gjort sig den ulejlighed at komme med et konkret forslag, så alt dette venter vi stadig på.

Et flertal af kommunalbe styrelsesmedlemmerne mener ikke, at de kan tage stilling til Sund & Bælts forslag, før de har fået disse konkrete oplys ninger.

Ny visualisering

En række borgere på Nord har på eget initiativ fået lavet en visualisering og sendt den til os i digelaget – og man må jo sige, at det er skræmmende og totalt ødelæggende for byen, hvis et sådant projekt bliver gennemført.

Så set med digelagets og de fleste borgeres øjne er det fuld stændig vanvittigt at fortsætte forhandlingerne med Sund & Bælt, da deres forslag totalt vil

ødelægge alle de værdier, som jo blandt andet er årsagen til, at vi har bosat os i Dragør. Der er ingen grund til at ødelægge disse værdier for de næste 100 generationer, når det ikke er nødvendigt. Derfor bør vi fortsætte med vores eget forslag med en 100-års-sikring, og skulle det så vise sig, at det te ikke er tilstrækkeligt om 100 år – ja så må kommende gene rationer finde en løsning på dette ved eventuelt at udbygge eksisterende diger.

Med venlig hilsen Niels Anthonisen, Gert Chr. Gudbjerg, Claus M. Brixmark og Søren Hvalsø Dragør Nordstrands Digelags bestyrelse

Mendelssohns »Elias«

Københavns Kantatekor Søndag den 30. oktober

Store Magleby

Sidste dag for at brevstemme

Sidste frist for at brevstemme til folketingsvalget på Dragør Rådhus, Kirkevej 7, er fredag den 28. oktober 2022. Borgerservice holder ekstraordinært åbent kl. 10–16. Husk legitimation.

Dragør Pleje Omsorg

KEND DIN HJÆLPER

Kommune.

team,

SØNDAGSMATINÉ

Søndag 13. november kl. 14

Thomas Koppel har begået sine erindringer!

Vi kender Thomas Koppel fra Operettekompagniet, som flere gange her i aktivitetshuset har underholdt os med dejlig operettemusik – og gør det igen i marts 2023.

Nu er hans bog »Vær ikke kræsen« udkommet, og Thomas glæder sig til at indvie os alle i sit spændende og begivenhedsrige liv som musiker, kunstner og iværksætter.

Siden hans morfar, Herman D. Koppel, i 1988 udgav sine erindringer, har ingen i familien forsøgt sig, men nu er Thomas på banen, og vi glæder os rigtig meget til at præsentere ham!

Vel mødt til en hyggelig søndagsmatine. Billetter (inkl. kaffe og kage) kan købes i Informationen fra den 24. oktober – hverdage kl. 9–14

Folketingsvalg 1. november Tag del i demokratiets festdag tirsdag den 1. november 2022. Valgstederne åbner kl. 8 og lukker igen kl. 20.

Medbring dit valgkort, som du har fået med posten. Har du glemt det, så kom alligevel, bare husk legitimation i form af det gule sundhedskort, dit pas eller kørekort.

Læs mere på dragoer.dk

Informationsmøde om varmeplan

Mandag den 7. november 2022 holder vi informationsmøde for borgere om den kommende varmeplan for Dragør Kommune. Det foregår i Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør, kl. 18.30–20.

Tilmelding er nødvendig af praktiske årsager. Frist for tilmelding er fredag den 4. november kl. 12 Du melder dig via formular på hjemmesiden dragoer.dk/varmeplan

Forslag til varmeplanen for Dragør Kommune forventes at være i offentlig høring i perioden mandag den 31. oktober 2022 til mandag den 14. november 2022.

Hold øje med nyheder på kommunens hjemmeside – her kan du allerede nu læse mere om arbejdet med varmeplanen og få svar på de ofte stillede spørgsmål.

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Klimasmart – lån eller køb en lærredspose på biblioteket

Lån eller køb en solid og særdeles genanvendelig lærredspose på biblioteket.

Hver onsdag kl. 13–15

Fars Legestue

Biblioteket i Hollænderhallen / Gratis

November

Onsdag 9. november kl. 19–21.30

Mød forfatter Peder Frederik Jensen Dragør Kirke / Gratis

Torsdag 17. november kl. 19–21

Badass broderi

Biblioteket i Hollænderhallen / 70 kr.

Tirsdag 22. november kl. 19–21

Livestreamet foredrag: Datalogien i din lomme Dragør Bibliotek / Gratis

De arbejder imidlertid med et sikringsniveau på 10.000 år – hvilket medfører en di gehøjde på 4,7 meter i forhold til de to meter, som Dragør Kommune har behov for.

En forudsætning for Sund & Bælts tilbud er, at Dragør Kommune fortsætter dette sikringsniveau videre i kom munen, hvilket jo betyder, at det totalt set bliver væsentligt dyrere for kommunen at kyst sikre.

Sund & Bælt meddelte også, at det beløb, de havde sat af til at sikre infrastruk turen, kunne anvendes til det foreslåede dige fra lufthavnen til havnen. Imidlertid kunne de ikke oplyse, hvad det be løb var, de kendte ikke prisen på det dige, de først arbejdede med rundt om lufthavnen, og de kendte ikke prisen på det dige, de foreslog fra lufthav nen til havnen.

De havde heller ikke no gen løsning på, hvorledes, kommunen kunne fortsætte det 4,7 meter høje dige forbi den gamle by og havnen. De havde heller ikke lavet en visualisering af projektet, så man kunne se, hvad det ville betyde for borgerne. De havde i det hele taget

DRAGØR KIRKE Torsdag den 27.

10.00: Højskoleformiddag Søndag den 30.

10.00: Anette Lyneborg Onsdag den 2.

09.30:

STORE MAGLEBY KIRKE Søndag den 30.

10.00: Andreas Wille Søndag den 30.

16.00: Kirkekoncert

Tirsdag

Vinterforberedelser

Der har i efterårsferien at ter været travlhed på Dragør Havn.

De mange lystsejlere har arbejdet på højtryk med både vinterforberedelser og at få deres både op på land. Det forlyder i øvrigt, at mange sejlere er tilfredse og glade for de nye bådstativer, som bådene nu kan »overvin tre« på.

Vi har modtaget: Et vigtigt valg – brug din stemme

Danmark er et land, hvor vi i generationer har arbejdet for at skabe mere frihed og flere muligheder.

Det skal vi blive ved med, for det er friheden og mulig hederne, der gør det muligt for hver eneste af os at vælge det liv, vi ønsker os.

Siden Mette Frederiksen blev statsminister, har hun be grænset vores frihed og skåret i vores muligheder.

Det er blevet dyrere at være dansker, og vores unge kan ikke længere selv vælge gym nasium.

Vores sundhedssystem er i dyb krise, og i stedet for at indfri valgløftet fra sidste folketingsvalg om 1.000 flere sygeplejersker er der blevet langt færre. Samtidig er ven telisterne eksploderet – uden regeringen har nogen plan. Det er ikke godt nok!

Dertil er der også på ældre området store udfordringer, som regeringen ikke har gjort noget ved.

• Mere frihed og flere mu ligheder til vores ældre

• En grøn håndsrækning til boligejerne med turbo på om stilling væk fra gas

• Et klimaudspil med in vestering i både fremtidens klima og naturen.

Disse temaer er også me get vigtige for os som borgere lokalt i Dragør Kommune. Tænk blot på vores afhængig hed af naturgas, vores stigen de andel af ældre medborgere og vores udfordringer i for hold til kystsikringen.

Du kan være med til at for andre Danmark – og Dragør Kommune – i en bedre ret ning tirsdag den 1. november ved at stemme på Venstre. Så dan vil du være med til at sikre en ny regering og en ny stats minister, hvor beslutninger og ansvar følges ad i stedet for at være hinandens modsætnin ger, som vi desværre har set med den røde regering.

Dragør

Hjælp

Dragoer.dk

Dragør Kommune

Kirkevej 7 2791 Dragør

sikker post – se dragoer.dk/kontakt

Mere frihed –flere muligheder Venstre vil en anden vej og har derfor fremlagt velgen nemarbejdede og fuldt finan sierede udspil på blandt andet følgende områder: • Et styrket sundhedsvæ sen med borgeren i centrum

Vi anbefaler, at du stemmer personligt på Venstres sund hedsordfører Martin Geert sen (MF), som er opstillet i Dragør og Tårnby. Med venlig hilsen Helle Barth og Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen, kommunalbestyrelses medlemmer for Venstre, samt Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør

Bådene i Dragør Havn hejses op på land. Fotos: TorbenStender.

Visualisering af udsigten som den ser ud i dag ved Nordstrands broen.

Visualisering af udsigten som den vil se ud ved Nordstrandsbro en med Sund & Bælts digeløsning.

Der skal forstærkning fra en stor mobilkran til, når de største både skal op på land.

Mødestedet for Dragørs

førtidspensionister

Forskellen på partierne

Stormfloden

november

Foredrag ved forfatteren Kjeld Ejdorf, der

stormfloden i november 1872

dens mange konsekvenser på bl.a. Amager. Desværre kun en af mange stromfloder, der har hærget Øresunds kyster.

Aftenen slutter med en status ved projektleder Lise Holm, om det igangværende arbejde med beskyttelsen af Dragør Kommunes lange kyststrækning.

Mødested er Aulaen på Dragør Skole, onsdag den 2. november kl. 19

Det er Museum Amagers tre støtteforeninger samt Historisk Arkiv Dragør, der står bag arrangementet Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Arbejdet på landet som

gamle dage er hårdt. Foto: Museum Amager.

Museumsgården summer

Museum Amager.

Selv-miks

Foto: Museum Amager.