Kom og bliv efterårsinspireret i Donna Torsdag d. 7. november kl. 18.00
tilbage
Vi vil hygge om jer med en lille forfriskning og andet godt
Det koster 100 kr. at deltage Tilmelding skal ske inden mandag d. 4. november
Begrænset antal pladser
Vi glæder os til at forkæle jer! Charlotte, Nina, Hanne og Christina
DONNA
Skinnende ren bil? – vi kommer til dig!
Ønsker du en skinnende ren bil uden besvær? Hos HansenDetailing tilbyder vi mobil bilvask af højeste kvalitet, lige hvor du er. Uanset om du er hjemme, på arbejdet eller et andet sted, sørger vi for, at din bil bliver skinnende ren og velplejet med fremragende resultater
MORTENSAFTEN
Søndag den 10. november
Gammeldags andesteg
Gul berberiand med hvide og
Kontakt os i dag og book tid på: +45 52 69 98 78 info@hansendetaling.dk www.hansendetaling.dk Oplev forskellen med HansenDetailing – lad os gøre din bil strålende ren!
Skal du fylde op på vitaminhylden?
Borgermøde om statsskov i Dragør
Naturstyrelsen og Dragør Kommune inviterer til borgermøde om ny statsskov.
Af Freja Bundvad
Mandag den 4. november klokken 17–19 afholder Naturstyrelsen og Dragør Kommune et informationsmøde
om etableringen af tre nye, små statsskove i Dragør Kommune. Mødet finder sted i Hollænderhallen i mødelokale 3 og 4. Formålet med mødet er at
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Julemarked
2024
Søndag den 1. december kl. 11–17
præsentere projektudkastet for skovrejsning på udvalgte arealer i kommunen. Deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål samt komme med forslag og ønsker til projektet. På dagsordenen er blandt andet en præsentation af projektet ved Naturstyrelsen, oplysninger om planmæssige bindinger ved Dragør Kommune og en diskussion om oprettelsen af et skovrejsningsråd. Mødet åbnes af borgmester
Kenneth Gøtterup, og der vil være oplæg ved både skovrider Kim Søderlund fra Naturstyrelsen og byplanlægger Cecil Lundme Olausson fra Dragør Kommune. Derudover vil projektleder Mads Bisgaard fra Naturstyrelsen præsentere projektets detaljer. Borgerne i Dragør opfordres til at deltage og få indblik i planerne samt bidrage med deres input. Tilmelding til mødet kan ske digitalt via kommunens hjemmeside.
÷20% – på udvalgte Solaray produkter
Solaray er en serie af kosttilskud, vitaminer samt urtebaserede produkter. Og lige nu kan du spare 20% på Solaray Mega B-stress, Solaray Magnesium Citrat, Solaray All Energy, Solaray Cal-Mag Citrat samt Solaray Spektro med jern.
Tilbuddene gælder til og med lørdag den 23. november
Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16
Besøg borgerforeningens julemarked!
Traditionen tro afholder borgerforeningen for 29. gang sit julemarked i foreningens smukke sal, som denne dag vil være festligt pyntet, så vi alle kan komme i den rette julestemning.
I salen vil der være forskellige boder, hvor der blandt andet sælges juleting, julegaver og hjemmelavet håndværk.
Beghuset vil stå for salg af gløgg og æbleskiver. Gratis adgang for alle!
HUSK – mandag d. 4. november Et liv i politiets tjeneste
Vil du selv have en stadeplads?
Så kan de lejes for 100 kr. hvilket inkl. morgenmad for 2 personer – tilmelding er nødvendig senest den 27. november på hjemmesiden www.borgerforening.dk
Lokal portrætmaler med ny udstilling
Dragør-kunstneren Peter Bøgelund udstiller en række portrætter i Wiedergården.
Af Freja Bundvad
Dragørs mest kendte portrætmaler Peter Bøgelund udstiller lige nu 40 af sine værker på Wiedergården. Besøgende kan opleve hans portrætter, der både rummer malerier og
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler
– skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk
Medlem af Advokatsamfundet
tegninger i forskellige størrelser. Peter Bøgelund er kendt for sin naturalistiske stil. Hans værker omfatter en
skere til
og
medlemmer som Dronning Margrethe og Kong Frederik.
portrætter kan opleves frem til den 30. november i aktivitetscentrets åbningstid, mandag til fredag fra klokken
Hele øens AFTENSKOLE
Motion og bevægelse · Sprog Førstehjælp · Foredrag og debat
Musik og sang · Kultur og udflugter
Kunstig intelligens · Mad
Kreativ udfoldelse og meget mere
Stadepladsen er først endeligt reserveret, når betalingen er modtaget
Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Redaktion/produktion
Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk
Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk
Administration/ redaktion
Minna Askø Stark
Henrik fortæller om livet på bunden af Øresund
Af Freja Bundvad
Kun ganske få danske farvande kan fortsat prale af rent vand. Et af de rene farvande er heldigvis Øresund, hvor trawlforbuddet siden 1930’erne sammen med spildevandsrensning og ganske få gødskede marker ud til sundet har sikret rent vand. På bunden af Øresund er der et farverigt liv, som de færreste kender til. Farverne er nemlig ikke synlige, medmindre man tager lys med derned,
og derfor er det en udstyrstung opgave at fotografere livet under overfladen.
Men netop dét har Henrik Gram gjort til sin hobby. Henrik Gram fortæller torsdag den 7. november om sin helt særlige hobby, hvor han vil sætte fokus på denne skjulte del af vores nærmiljø, der kan være så umådelig smuk. Foredraget er arrangeret af Dragør Museumsforening, og det foregår i festsalen på Wiedergården klokken 19. Henrik Gram vi vise livet
under vandoverfladen i form af en fotofremvisning med billeder af de mange farverige fisk og dyr, der findesså tæt på os. Samtidig fortæller han om alt det, det kræver af dedikation, tid og udstyr for at bringe fotos med op til overfladen. Der bliver også lidt tid til at snakke om udviklingen i klimaet i de mere end 30 år, Henrik Gram har dykket i Danmark og særligt i Øresund. Alle er velkomne til at deltage i arrangementet.
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag oga torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkommen at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Peter Bøgelund tegner og maler portrætter – især af kendte danskere. Privatfoto.
Arkivfoto.
I over 30 år har Henrik Gram dokumenteret livet under havets overflade. Foto: Henrik Gram.
Værftsgrund genstand for ny idéudvikling
Værftsgrunden på havnen i Dragør har været i udbud, men Økonomiudvalget har sagt nej til alle tilbud. Nu nedsættes en arbejdsgruppe fyldt med ildsjæle til idéudvikling af, hvad værftsgrunden skal bruges til.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Hvordan kan man bedst udnytte den gamle værftsgrund fremadrettet? Hvordan kan man få fællesskab for borgerne, havneaktiviteter og erhvervsmæssige tiltag til at
spille sammen lige netop her? Det skal en helt ny arbejdsgruppe sætte fokus på. Det besluttede Økonomiudvalget på et møde den 24. oktober, hvor man således takkede nej til de fire tilbud, der er kommet i udbudsrunden på værftsgrunden.
Alle partier i kommunalbestyrelsen har været enige om den beslutning. Da man besluttede at sende opgaven med, hvad der skal ske med det gamle værft og grunden, i udbud, var det en del af grundlaget for udbuddet, at
man ikke ville forpligte sig til at sige ja til noget. Det helt rette bud skulle på bordet, før der ville blive nikket hele vejen rundt. Og da dette bud ikke har vist sig, vil politikerne gerne have friske øjne på, hvad der skal ske med stedet.
Krav til virksomheder i nyt erhvervsområde ligger nu fast
Det bliver mindre håndværksvirksomheder og lettere produktion, som kan få lov til at etablere sig på det meget omtalte Erhvervsområde Nord. Det slog Økonomiudvalget fast på sit møde torsdag den 24. oktober.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Som kommune må man gerne stille krav til, i hvilken miljøklasse man ønsker virksomheder, når man udformer en lokalplan for et nyt erhvervsområde. Det har administrationen i Dragør Kommune redegjort for i et notat, og det fik et flertal i Økonomiudvalget til at beslutte, at man højst vil tillade virksomheder i miljøklasse 3 i Erhvervsområde Nord. Et forslag, der er stillet af Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Moderaterne. Helt konkret betyder det, at kommunen nu sort på hvidt har fastlagt, at det er mindre håndværksvirksomheder og lettere produktion, man ønsker for området.
Som eksempler på virksomheder, som kan ligger der inden for den kategori, gives bageri, trykkeri, mindre autoværksteder, elinstallatører, glarmester, maskinværksted, snedker og tøjproduktion.
Ydermere slås det fast, at »der ønskes kun virksomheder med et begrænset behov for tung trafik til og fra området«.
I indstillingen til beslutningen står der, at administrationen skal fortsætte dialogen med lufthavnen om mulige adgangsveje – eksempelvis via Ryvej. Når der derudfra kan fremlægges konkrete forslag, bliver sagen igen taget op politisk, så man kan få sat såkaldte »hjørneflag«, der danner grundlaget for en ny lokalplan.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) mener, at Økonomiudvalgets beslutning – som skal endeligt vedtages i kommunalbestyrelsen torsdag den 31. oktober – burde lukke diskussionen om Erhvervsområde Nord. I hvert fald den del, der handler om frygten for store haller eller fabrikker.
»Vi har nu tilkendegivet præcist, hvilken type erhverv vi ønsker. Hvis man bliver ved med at sige, at der kommer to store haller, så siger man det mod bedrevidende,« siger han.
Både liste T og Sydamagerlisten stemte imod forslaget om fastlæggelse af miljøklasser. En beslutning, der skal endeligt behandles i kommunalbestyrelsen den 31. oktober.
Sydamagerlisten fik lavet en protokoltilførelse til beslutningen i Økonomiudvalget: »Sydamagerlisten mener ikke, at arealet skal udlægges til erhvervs- og industriområde, men forblive uændret. Det vil ikke tilføre Dragørs borgere nogen merværdi. Tværtimod. Og samtidig strider detbåde imod vores erhvervsstrategi og vores planstrategi.«
Børn i alle aldre levede sig ind i Musikflyverens musikalske legeunivers. Foto: TorbenStender.
med på en fortryllet dagsrejse
Musikflyveren optrådte for de mindste i Dragør Kirke.
der fik tiden til at flyve afsted. LørdagsLyd-koncerterne finder sted i Dragør Kirke cirka en gang om måneden. Næste gang er lørdag den 9. november. Det er altid klokken 10, og der er gratis entré for alle. Musikflyveren
»Jeg er glad for, at et enigt Økonomiudvalg på tværs af alle partier ønsker at få en ny vurdering af, hvordan arealet kan udvikles over tid. Og at vi har besluttet at få nedsat en udpeget borgergruppe med erfaringer i udvikling af erhverv og kulturelle tiltag, vil medvirke til, at vi også får en forankring hos borgerne, som vil stille os godt i dialogen med fremtidige investorer,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C).
Nu skal kommissorium og medlemmer på plads
Politikerne har bedt administrationen udarbejde et kommissorium for arbejdsgruppen og et oplæg til, hvem der skal sidde i arbejdsgruppen –alle skal være borgere, der har erfaring med at udvikle erhvervsmæssige og kulturelle tiltag. Det bliver kommunalbestyrelsen, der tager endeligt stilling til begge dele.
Også 1. viceborgmester Nicolaj Bertel Riber (A) er meget tilfreds med beslutningen om at nedsætte en helt ny arbejdsgruppe
Det siger de andre partier
Det er alle partier i kommunalbestyrelsen, der er enige om, at der nu skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med et oplæg til udvikling af det gamle bådeværft.
Formand for Klima, By- og Erhvervsudvalget
Helle Barth (V): »Vi støtter en åben og ansvarlig udvikling af værftsgrunden til gavn for hele kommunen, som samtidig sikrer liv og aktivitet på havneområdet – også uden for sæsonen. Det kan efter Venstres opfattelse ske et frugtbart samarbejde med såvel private som offentlige aktører og interessenter.«
Gruppeformand Peter Læssøe (T): »Vi mener, at det er god harmoni med de tilbagemeldinger, borgerne har givet i forbindelse med, at liste T tidligere på året inviterede borgerne indenfor i det gamle bådeværft. Vi håber, at borgerne vil gå aktivt ind processen med at udvikle stedet til gavn for borgerne i Dragør Kommune.«
Gruppeformand Lisbeth Dam Larsen (M): »Fra Moderaternes side er vi ualmindeligt glade for den proces, som nu iværksættes, og som betyder, at borgere og politikere får mulighed for at præge og få indflydelse på både den bygningsmæssige udformning og den fremtidige anvendelse af den gamle værftsgrund, hvilket vi savnede, da leje af værftsgrunden i første omgang blev udbudt.«
»Hvis vi sammen med gode lokale kræfter kan skabe et fælles rum til glæde og gavn for alle byens borgere og med forankring i det maritime og havnerelaterede miljø, så vil det være en stor gevinst –både for havnen og byen som helhed. Vi er positive over processen og forventer meget af den, og vi er glade for, at det er en enig kommunalbestyrelse, der sætter gang i denne udvikling,« siger han. Kun Sydamagerlisten hælder en lille smule malurt i
bægeret, da gruppeformand Flemming Blønd mener, at et af de indkomne tilbud om et havnebad havde været godt og relevant at tage imod. »Vi anerkender flertallets beslutning om ikke at godkende projektet, men vi mener, at det er smagsdommeri, når et bud, der lever op til alle
udbudskriterier, afvises. Som udbyder bør man vise respekt for de virksomheder, der har investeret tid og ressourcer i at udarbejde et kvalificeret bud,« siger han.
Projektoplæg skal være på plads inden valget Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, om der kan indgås dialog med mulige fonde til finansiering, og om der er behov for at indhente ekstern faglig bistand til udviklingsopgaven. Derudover skal den vurdere, hvilke muligheder der er i forhold til bygningens nuværende stand, eller om der er behov for nybyggeri. Arbejdsgruppen skal komme med sit oplæg allerede mellem seks og 12 måneder fra første møde i arbejdsgruppen og forventes således at være klar, inden der er kommunalvalg til november næste år. Det gamle bådeværft skal dog ikke nødvendigvis stå tomt hele tiden, mens arbejdsgruppen idéudvikler. Som det tidligere er blevet besluttet i kommunalbestyrelsen, kan værftet udlånes gratis til nonprofit-aktiviteter. Det kan også udlejes til arrangementer med profit, hvilket forvaltningen udarbejder retningslinjer for.
Færre børn betyder færre penge
Økonomiudvalget har netop fastlagt årsnormering og budget for daginstitutionerne i Dragør i 2025, og samlet set bliver der 2,4 millioner kroner mindre til området næste år. Det skyldes det stadigt faldende børnetal.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Der er færre børn, der skal passes i Dragør i 2025, end der var i år. Dermed fortsætter faldet i pasningsbehovet. Allerede i år har kommunen dog ændret overgangsalderen fra vuggestue eller dagpleje til børnehave fra 2 år og 11 måneder til 3 år og 1 måned, hvilket betyder en lille stigning i behovet for at passe 0–2-årige og lidt færre 3–5-årige. Dette er for at sikre, at ingen institutioner skal lukkes, men at man får fordelt børnene mere ligeligt. Alligevel er der samlet set færre børn, og derfor er man nødt til at justere både
i årsnormeringerne (antal pladser) og i budgetterne. »Vores overordnede mål er at holde fast i alle vores daginstitutioner i stedet for at lukke nogle, når børnetallet falder –og så stå med et problem, hvis børnetallet stiger igen,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C). Økonomiudvalget besluttede derfor torsdag en årsnormering, der betyder, at der i 2025 er 250 pladser til 0–2-årige, hvilket er 12 pladser mindre end i 2024, og at der i 2025 er 508 pladser til 3–5-årige, hvilket er 17 pladser mindre end i 2024. Pladserne fordeles jævnt på alle daginstitutionerne, så in-
Kommunalpolitikere
gen af dem vil opleve kæmpe fald i antallet af pladser. Det betyder dog også, at når man som forælder søger pasning til sit barn, så kan man kun få opfyldt sit ønske, så længe der er plads i den pågældende institution efter den årsnorm, den er tildelt. Hvis der ikke er plads, tilbydes man plads i en anden institution. Selvom denne model sikrer stabilitet, betyder det faldende børnetal stadig, at budgettet bliver skåret – med samlet set 2,4 millioner kroner. Princippet er dog hele tiden, at pengene følger barnet. Så institutionen tildeles penge for hvert barn, der starter. Som prognosen ser ud lige
skal ikke
gå direkte til medarbejdere
Kommunalbestyrelsen skal nu diskutere behovet for et kodeks for kontakten mellem politikere og medarbejdere.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Når en af kommunalpolitikerne i Dragør har et spørgsmål til udvikling, drift eller enkeltsager på en af kommunens mange arbejdspladser – på for eksempel skolerne, i børnehaverne eller på Enggården – skal de ikke kontakte medarbejdere direkte. Det skal gå igennem direktionen i kommunen. Sådan har den uskrevne regel altid lydt, men borgmester Kenneth Gøtterup (C) oplevede under de seneste budgetforhandlinger, at det ikke var blevet overholdt af alle. Derfor fremlagde han et forslag på det seneste økonomiudvalgsmøde om at tage en nærmere drøftelse af sagen,
og om man skal udarbejde et decideret nedskrevet kodeks, eller om det er nok at give hinanden håndslag på, at det er sådan, man gør. Der var bred enighed om behovet for drøftelse, og derfor kommer emnet nu med på et af de kommende temamøder, som kommunalbestyrelsen afholder før et kommunalbestyrelsesmøde. »Jeg satte det her på dagsordenen, fordi der var en konkret sag på, hvor aftalerne var smuttet. I min optik er det vigtigt, at vi fastholder vores beskyttelseshensyn. Som kommunalbestyrelse er vi den øverste arbejdsgiver. Og de enkelte medarbejdere skal ikke tvinges til at have en direkte dialog med os. Hvis alle 15 kommunalbestyrelsesmed-
lemmer render og vil snakke med dem, bliver de udsat for et urimeligt pres,« lyder det fra borgmesteren. Han mente derfor, at det var vigtigt at få genopfrisket de regler, der hidtil har været uskrevne, om at man går til direktionen med sine konkrete forespørgsler. Og er der
nu, vil Sølyst, Halvejen og Køjevænget se de største besparelser på henholdsvis 700.000 og en halv million kroner for næste års budget, mens Nordstranden og Sansehuset står til at miste henholdsvis 100.000 og 200.000 kroner. Om besparelserne kræver fyringer, er for tidligt at sige, mener Kenneth Gøtterup. Han mener, at institutionerne – som har været inddraget i normeringsprocessen – har haft tid til at tilpasse sig situationen med de faldende børnetal, som uomtvisteligt betyder færre penge. Beslutningen skal endeligt tages i kommunalbestyrelsen torsdag den 31. oktober.
behov for at tale direkte med en medarbejder for at få opklaret nogle ting, skal de have deres nærmeste chef med. Kenneth Gøtterup lægger heller ikke skjul på, at denne arbejdsgang er vigtig for at undgå for meget »von hörensagen« og snak i krogene. »Vi må aldrig lægge ansvaret hos den enkelte medarbejder, og derfor er det vigtigt, at vi er helt enige med hinanden om, hvordan vi har dialogen. Nu tager vi en drøftelse af det på et temamøde, hvor vi afgør, om det er nok at give hinanden håndslag på det, eller om vi skal skrive noget ned,« siger borgmesteren.
En ny arbejdsgruppe skal sætte fokus på, hvordan det gamle værftsareal bedst kan anvendes i fremtiden. Arkivfoto: Thomas Mose.
Med færre børn betyder færre penge til institutionerne. Arkivfoto: TorbenStender.
Oversigt over de fire grunde, der udgør det nye erhvervsområde. Illustration: Dragør Kommune.
Farvel til fulde svenskere og stopfyldte butikker:
For
25
år siden sejlede den sidste færge fra Dragør
Torsdag den 31. oktober er det 25 år siden, at Dragør mistede sin færgeforbindelse til Sverige –en forbindelse, der både prægede handlen, byen og det politiske landskab.
Af Tim Panduro Klokken var 23.00, da hurtigfærgen Felix planmæssigt forlod havnen i Dragør med kurs mod svenske Limhamn. En rutinetur med alt, hvad dertil hører af højttalervelkomster om overfartstider og sikkerhedsregler, som færgens mandskab havde tilbagelagt så mange gange før. Men samtidig en historisk afgang. For da bølgerne efter den topmoderne katamaranfærge havde lagt sig tæt på midnat søndag den 31. oktober 1999, var Dragørs tid som færgeby endegyldigt forbi.
Fire årtier med fulde svenskeres vilde shopping efter sprit, kød og ost. Danskerture den modsatte vej efter sukker og marcipan til juleforberedelserne. Og masser af biler, så mange faktisk, at de ændrede både de fysiske og de politiske landskaber i Dragør. De første noter til færgeeventyret blev kradset ned i 1930’erne, men historien endte brat 9. april 1940. Færgen til Sverige blev indstillet, og den endte sine dage bombet til bunds i Kielerkanalen af allierede flyvemaskiner i 1944, efter at tyskerne havde beslaglagt den som troppetransport.
Bilernes tid
Det tager sin tid at børste en besættelse og en verdenskrig af sig. Først i slutningen af 1950’erne begyndte man igen at tale om færgefart mellem Amager og Sverige. Det var bilfærger, selvfølgelig, for biler var ved at være hvermandseje, og Danmark var i fuld gang med at udbyg-
ge et hoved- og motorvejsnet. Sjællandsbroen lokkede med en bekvem vej uden om København, og Englandsvej som stor hovedfærdselsåre til Store Magleby og Dragør var også så småt undervejs. Svenskerne betalte for færgerne »Dragør« og »Limhamn«, mens Dragør Kommune postede 2,1 millioner kroner – omkring 32 millioner kroner i nutidspenge – i et færgeleje ved den gamle havn. De penge skulle komme hjem både gennem handel og gennem passage- og fragtafgift fra færgeselskabet Øresundsselskabet, der var ejet af DSB
og SJ. Alt var klar til, at færgerne kunne komme i drift den 1. marts 1960. Buler i skroget –og en eksplosion
Sådan gik det ikke. Under en af de sidste prøveture i februar trak strømmen »Dragør« ud af kurs, den gik på grund og fik så mange buler i skroget, at den måtte repareres. Debuten blev udsat til den 8. april. Det var en festdag i Dragør. Skolebørnene havde fået fri for at overvære det historiske øjeblik, men begyndervanskelighederne var ikke overstået. På en præsentationstur for
ler Christensen havde fordoblet sin omsætning. Byens tre slagtere havde kronede dage. En af dem havde næsten tredoblet omsætningen siden før svenskernes ankomst. Et nyt landskab Men ikke alle var glade. Køer i butikkerne, larm fra færgerne og ikke mindst de mange biler strøg mangen en Dragørborger mod hårene. Så mange, faktisk, at Dragør som en af de første byer i Danmark fik en borgerliste, hvor folk med vidt forskellige politiske holdninger gik sammen. Tværpolitisk Liste – liste T – var en realitet, og selvom den også havde andre punkter på programmet, var modstand mod færgen og den megen trafik et vigtigt omdrejningspunkt. Ved valget i 1962 fik liste T sit første mandat i kommunalbestyrelsen med kriminalbetjent Jørgen Rosschou, der langt senere blev listens første borgmester.
pressen måtte formanden for Øresundsselskabet opgive at holde sin tale på grund af motorstøjen, der ifølge Aktuelt var så voldsom, at man »i salonen på mellemdækket ikke kan føre en normal samtale«. Også i Dragør – der ellers var vant til støjen fra den voksende flytrafik – larmede de to færger så meget, at både borgere og kommunalbestyrelse klagede deres nød til Øresundsselskabet. Byen fik dog hurtigt en pause fra støjen.
Den 20. april blev motorstøjen erstattet af et højt brag. Færgen havde lige forladt Limhamn, da gearsystemet sprang i luften og brød i brand. De 300 passagerer måtte evakueres, og de splinternye færger måtte igen på værft.
Sprut og kød
En anden form for støj kom fra svenskerne; både fra deres biler, der fyldte godt op på vejene, fra deres snakken i gaderne og fra deres klirrende poser og pengeapparaternes klingen. Selvom danskere også fandt frem til færgen, var omkring fire ud af fem passagerer fra Sverige. Med den stærke svenske krone i lommen tog de til den gulkalkede idyl for at købe ind. Spritbutikker dukkede hurtigt op i gadebilledet, men også andre varer var i høj kurs, fortalte Thyra Petersen, der var gift med købmand Cai Petersen, i artiklen »Dragør og ’Denne hersens färje’« af Lis Thavlov. »Vi var ikke klar over, hvad det var for varer, de var ude efter, bortset fra øl, vin og stærke drikke. Det viste sig, at der var mange ting. For det første sukker, margarine, ost, honning og marmelade, dernæst konserves af alle slags. Så godt som hver eneste svensker købte tre til seks dåser makrel i tomat samt skinke og hakkebøffer ligeledes på dåser, og een ting var vi sikre på – alle skulle have lakrids i metermål.«
Allerede i 1961 kunne byens købmænd notere en fremgang i omsætningen op mellem 40 og 61 procent. Bagermester Jørgensen var gået 42 procent frem, mens ostehand-
Færgerne sejlede ufortrødent videre. I oktober 1962 landede passager nummer en million, og i 1968 tog godt halvanden million passagerer med færgerne mellem Dragør og Limhamn. Det samme gjorde 178.400 personbiler og 41.600 lastbiler. Det spændte færgelejet til bristepunktet – og et nyt blev vedtaget af kommunalbestyrelsen. Ganske vist var man for længst begyndt at tale om en Øresundsbro, men hvis den kom, kunne man jo altid lave færgeruter til Tyskland og Bornholm i stedet, var holdningen hos det politiske flertal. Det gamle færgeleje havde påvirket bybilledet – men den nye gav Dragør et helt nyt ansigt mod Øresund. Inddæmninger og opfyldninger rykkede kystlinjen længere væk fra den gamle bydel, og der blev bygget en lystbådehavn mellem fortet og den gamle havn. Bankekød til borgmester Der var ikke just et oplæg til forsoning med de bil- og svenskertrætte borgere. Poul Dich, en navnkundig forkæmper for fredning i Dragør og en arg modstander af færgerne, markerede protesten på opsigtsvækkende vis. Ved et protestmøde overrakte han Dragørs socialdemokratiske borgmester Svend August Karlsson nogle laurbær – et gammelt sejrssymbol – med ordene: »Laurbær bruges til andet end hyldest – også til bankekød.« Bank eller ej, færgehavnen blev udbygget på det område,
der i dag huser parkeringsplads, bådværft og de lave, i dag røde bygninger, hvor blandt andet Café Espersen, papirhandleren og havnekontoret holder til. Har man øjnene med sig, kan man stadig se de afpillede skilte til billetsalg og toldkontoret. Den 1. juli 1969 sejlede færgerne »Ofelia« og »Hamlet« – der, som navnene antyder, egentlig var bygget til Helsingør-Helsingborg-ruten – for første gang. De havde hver plads til 800 passagerer og 85 biler, og snart sneglede person- og lastbiler sig ud fra færgelejet og videre ad Rønne Allé og Vestgrønningen op mod Kirkevej. Bilerne var en evig plage. De støjede, de stank, og de fyldte. En omfartsvej over de ellers fredede strandenge og op til Store Magleby og Englandsvej kom på tegnebrættet – men blev droppet over flere omgange, senest i 1978, hvor kommunalbestyrelsen i stedet foreslog, at færgen skulle flyttes til Tårnby Kommune, hvor der var lettere adgang til en motorvej. Det var de ikke glade for på Tårnby Rådhus. Færgen blev, hvor den var –og svenskerne blev ved med at strømme til Dragør. En rejse til Danmark indgik i de fleste Malmø-borgeres liv, som det hedder i en studieopgave om danskerfærgerne fra Malmö Universitet. Nogle kom for at drikke sig i hegnet, andre for at shoppe, og atter andre kom for at nyde færgeturen og idyllen herovre på den anden side af sundet. Uanset hvad lagde de penge i Dragør. I 1990 viste en undersøgelse, at 60 procent af omsætningen i bykernen blev lagt af svenskerne – det beløb sig til 70 millioner kroner eller 133 millioner i nutidskroner. Omvendt lagde borgerne i Dragør Kommune 60 procent
af deres indkøbspenge uden for kommunegrænsen. 95 procent af svenskernes indkøb i byen gik til øl, vin, spiritus og mad – og et lokalt supermarked opgjorde svenskernes handel til 40 procent af omsætningen.
I broens skygge Intet varer evigt. Den Øresundsbro, der havde været diskuteret i årtier, blev endeligt vedtaget i 1991, og i 1992 faldt den svenske krone drastisk i værdi, hvilket straks påvirkede handlen, selvom flere butikker afværgede det værste ved at give svenskerne en meget fordelagtig vekselkurs. I 1993 kom en kommuneplan med titlen »Dragør i lyset/skyggen af Øresundsbroen«, der så på mulighederne for udvikling af havnen efter færgen. Men færgetrafikken fortsatte – og skabte nye kontroverser med katamaranfærgen »Felix«, der igen igen bragte sindene i kog i Dragør. Ikke mindst hos badeanstaltens kunder, der måtte leve med de massive bølger fra hurtigfærgens kølvand. Det var dog intet i forhold til den tsunami, en chokbeslutning ramte Dragør med. Øresundsbroen ville stå færdig i juli 2000, men allerede i april 1999 opsagde Scandlines, der nu stod for færgedriften, sin aftale med Dragør. Færgen ville stoppe i efteråret, mere end et halvt år før broen stod færdig. Det var nye toner i forhold til et
tidligere løfte om at fortsætte sejladsen, også efter at broen var kommet.
Årsagen til den tidlige lukning var sandsynligvis økonomisk. Færgefarten var mest indbringende om sommeren, så det var logisk at stoppe, inden lavsæsonen for alvor kom i gang.
Men for de handlende i Dragør var det en ubehagelig overraskelse.
»De fleste troede, at der var mere tid. De regnede ikke med, at færgen ville stoppe før tid, og samtidig forventede mange, at indvielsen af broen ville blive forsinket. Der kom ingen svenskere til spisning, og der kom ingen og købte spiritus. Det var en svær tid. Det kunne mærkes,« siger Per Helgstrand, der selv lukkede sin spiritusforretning Provianten på Kongevejen, efter at omsætningen omgående faldt 98 procent.
En undersøgelse fra Dragør Gadelaug viste ganske vist, at mange medlemmer ikke så svenskernes forsvinden som et stort problem. Men julehandlen blev et mareridt i Dragør, som avisen JP København konstaterede halvanden måned efter Felix’ sidste afgang. »Gaderne er i dag mere end halvtomme. De burde bugne af juleglade, købelystne svenskere, der triller fulde indkøbsvogne rundt i gaderne, får sig en lille en i cafeerne eller en rød pølse i Kiosk Sekskanten på torvet,« hed det i reportagen, der blandt andet besøgte spiritusforretningen Plus. Ejeren havde fyret otte deltidsansatte og havde kun en tilbage – og omsætningen var faldet til 40.000 kroner i november 1999 sammenlignet med samme måned året før. Skånske Dagbladet kiggede forbi næsten samtidig og malede det samme billede. Dragør Kro meldte om en halvering i antallet af spisende gæster, og i spiritusforretningen Lima fortalte indehaver Dan Rasmussen, at han kun havde haft to til tre svenskere på besøg, siden færgen stoppede med at sejlede. Stemningen i byen var næsten spøgelsesagtig, konstaterede avisen, der talte med flere lokale, der var kede af, at folkelivet var forsvundet. Blandt andre pensionisten Sonja, der sørgmodigt konstaterede, at byen var blevet for stille efter færgens sidste afgang. »En idyl kan også blive trist i længden.«
Kilder: Limhamn och Dragör – färjetrafiken och dess betydelse, Gun Mårtensson m.fl., opgave fra Malmö Universitet, 2022. Lis Thavlov: Dragør og »Denne hersens färje«, via dragoerhistorie.dk Henning Sørensen og Ebbe Kyrø: 50 år på tværs – tværpolitisk forening i Dragør 1962–2002. Udklipsarkivet på Historisk Arkiv Dragør. Diverse avisarkiver.
Færgen »Dragør« fik en hård start på karrieren med både grundstødning og eksplosion ombord. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Både biler og gående fyldte godt på færgen – billedet her er fra 1969. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
fest for 100 mennesker. Når man sparer cirka halvdelen i pris, slæber man gerne!« skrev Dragør Nyt i 1995. Foto: Dirch Jansen/Historisk Arkiv Dragør.
Færgelejet og tilkørselsvejene ændrede Dragør temmelig meget – blandt andet ved at rykke kystlinjen længere bort fra den gamle by. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Da færgen stoppede, sluttede strømmen af svenskere med ét – selvom der kom en kort genoplivning, da broen blev færdig. I 1980 var der stadig godt gang i den svenske indmarch. Foto: Dirch Jansen/Historisk Arkiv Dragør.
Lima – navnet var dannet af bynavnene Lindhamn og Malmö – levede højt på svenskerhandlen, men mistede stort set hele omsætningen, da færgefarten stoppede. Foto: Dirch Jansen/Historisk Arkiv Dragør.
Selvom færgelejet er ryddet, er der stadig synlige spor fra færgetiden. Træbygningerne, der blandt andet huser Café Espersen, er fra færgetiden – hvilket blandt andet det bevarede Scandlinesskilt vidner om. Foto: Tim Panduro.
Returost, tonsvis af rejer og en svensk renæssance – fem nedslag i færgehistorien
Den danskerglade fyldebøtte, returost, gæs i landflygtighed og en svensk renæssance – fire årtier med færger satte deres spor i den lokale historie. Her er en håndfuld nedslag i færgetiden – og tiden derefter.
Af Tim Panduro
Den spritglade svensker
»Jeg kan bedst li’ dansk øl drukket på dansk jord.«
Ordene faldt i retten i Tårnby fra en svensk turist, der i august 1993 blev fundet på Kongevejen, kørt på skadestuen og derfra videre i detentionen. Den 54-årige mand var en gammel bekendt, der allerede havde været anholdt og udvist 44 gange for umådeholden druk – senest samme forår, hvor han fik 50 dages fængsel med efterfølgende udvisning. Nu var han altså tilbage – og det takserede retten til endnu 60 dages fængsel fulgt af endnu en enkeltbillet hjem til Sverige. 32 millioner øl, 463 tons rejer – og en del returost Efterhånden som færgerne blev større, var der også mere plads til servering ombord. Fra begge sider af sundet blev en tur på vandet populær, både når man skulle fejre for eksempel runde fødselsdage, og når man skulle have en hyggelig weekend eller feriedag.
Jens Passarge fra Dragør arbejdede med blandt andet billetsalg og booking på færgeruten i 1990’erne.
»Middag til søs var en stor ting på fredage og lørdage, specielt på ’Hamlet’ og ’Ofelia’, der havde udmærkede restauranter. Man satte sig i restauranten, tog de 50 minutter over og 10 til 15 minutter i Limhamn, inden man sejlede tilbage. Så en seating tog to timer,« siger han.
Det var dog ikke al mad, der var skabt til at blive spist. Svenske regler krævede madservering sammen med drikkevarer, og det betød, at der var en uofficiel ret på menuen.
»Man kaldte det returosten, hvor man om morgenen lavede en ostemad til de faste kunder, som for eksempel arbejdede i lufthavnen og skulle have en øl på vej over. Så fik de serveret en ostemad, som så blev taget tilbage bagefter,« fortæller Jens Passarge. At ikke alt var returost, vidner en statistik, som blev lavet i forbindelse med færgefartens 30-årsjubilæum i 1990. Den er gengivet i en universitetsopgave fra Malmö Universitet. Her opsummeres det, at der gennem årene var blevet serveret ti millioner måltider, der blandt andet omfattede 462.750 kilo rejer, 493.500 kilo oksefilet, 393.600 kilo rødspætte og 32 millioner flasker øl til de i alt 71 millioner passagerer. Færgen sendte gæssene ud af byen Igennem århundreder var fritgående gæs i de gamle gader et
af byens særpræg, men med færgefarten var det slut. Gæssene holdt sig nemlig ikke til bykernen, men skulle også til vandet –og med den stigende biltrafik var det en farlig færd. Det betød, at de efterhånden fik permanent opholdssted nær fortet – i det, der i dag kaldes Gåserepublikken.
Svenskernes kortvarige tilbagekomst Årtusindskiftet blev hårdt i Dragør – men da Øresundsbroen åbnede i juli 2000, betød det, at svenskerne vendte tilbage. I hvert fald for en tid.
Den 18. juli 2000 skrev Dragør Nyt, at skåningerne havde skiftet ølkærren ud med Volvoen.
»Løst regnet talte jeg minimum 50 svensk indregistrerede biler på min gang gennem byen i løbet af en times tid, og dette på en almindelig hverdag ved 14-tiden. Fra Øresundsbroen åbnede, har Dragør været målet for en stor del af vore naboer, og sådan må det selvfølgelig gerne blive ved,« skrev journalisten håbefuldt.
Bistroen – et spisested i Dragør – oplyste, at der var flere skåninger end i færgetiden, mens Berlingske Tidende i oktober samme år fortalte, at Netto på Kirkevej havde mærket en omsætningsstigning på 40 procent siden broens åbning. Hver dag tog butikken imod 20.000 tomme flasker, hvoraf langt de fleste blev drukket i Sverige. Og tilsvarende solgte butikken hver dag 20.000 øl. Restauratør Per Helgstrand oplevede også, at de købestærke svenskere vendte tilbage til blandt andet Dragør Strandhotel. »Vi troede alle, at Dragør ville dø, og det halve år, hvor svenskerne ikke var der, kunne mærkes. Men da broen åbnede, kom de svenskere, der havde penge, tilbage – og de tog naboerne med,« siger han. »I dag har krydstogtskibene taget en del af den rolle, svenskerne havde. Selvom det kun er til kaffe og kringle, kan vi godt have 100 af dem på besøg på en dag i restauranten.« Klar til krig
Under Den Kolde Krig indgik Dragør-bådene i det svenske kystberedskab – og der blev holdt øvelser ombord. »M/S Saltholm« blev under en øvelse omdannet til mineudlægningsskib, komplet med maskingeværer og militære radioantenner. Øvelsen gik ud på at lægge miner i Lommabugten nord for Malmø, så Øresund kunne blokeres, hvis Sovjetunionen skulle finde på at angribe.
Færgestop endte i politisk skandale
Efterspillet blev uskønt, da der skulle findes en løsning på færgemanglen i Dragør – det endte med beskyldninger om urent trav mod borgmesteren, mens flere byrådsmedlemmer blev meldt til politiet.
Af Tim Panduro
Da Scandlines ret pludseligt lukkede for færgefarten til Dragør, stod byen med et tomt færgeleje, en manglende forbindelse til Sverige og et butiksliv, der manglede kunderne fra nabolandet.
Som sådan lå løsningen lige for – find en operatør, der vil overtage færgedriften, i hvert fald frem til Øresundsbroens åbning. Men jagten på sådan en kastede kommunalbestyrelsen og borgmesteren ud i en politisk skandale, hvor det føg med både voldsomme beskyldninger og politianmeldelser. Birgitte Rinhart var ellers en yderst populær borgmester. Hun repræsenterede liste T, der historisk var modstander af færgerne, og hendes liste havde absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Selv havde hun også en nærmest uhørt opbakning –da hun blev genvalgt efter sin første periode som borgmester i 1997, var det med 1.826 personlige stemmer. Hver fjerde vælger stemte på hende personligt. Birgitte Rinhart foretrak en ren passagerfærge som afløser for bilfærgerne – helt i tråd med hendes listes politik. Men allerede inden bilfærgen »Felix« forlod Dragør for sidste gang den 31. oktober 1999, var skandalen begyndt at rulle. Borgmesteren havde nemlig indgået en aftale med en udbyder af en passagerfærge, selvom der også lå et tilbud fra rederiet Easy Line om at videreføre bilfærgerne og genoprette havneanlæg, når sejladsen standsede. Ifølge flere medlemmer af oppositionen var der blevet givet forkerte oplysninger om blandt andet Easy Lines økonomi på et lukket byrådsmøde, hvor man vedtog at droppe et foreslået samarbejde med rederiet. »Vi er blevet fuppet af liste T,« som venstremanden Per Faldborg Olesen formulerede det i JP København, der havde artiklen »Borgmester stoppede færgeløsning« som tophistorie den 22. december 1999. I samme artikel beskyldte socialdemokraten Finn Hyllested direkte borgmesteren for at have givet urigtige oplysninger ved at fortælle, at Easy Line var ved at gå bankerot, og at oprydning på havnen ville koste et tocifret millionbeløb, når beløbet reelt var meget mindre. Borgmesteren og administrationen endte med at melde oppositionspolitikerne og nogle embedsmænd til politiet på en mistanke om, at de havde lækket fortrolige oplysninger til pressen. »En julegave til oppo-
»Vin, sprit, ost« – der mangler bare kød, så er de svenske behov dækket i butikken Lima på Kongevejen. Billedet er taget to år før Berlingske Tidendes reportage fra det drukhærgede Dragør. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Avis udnævnte Dragør til sprittågernes kaj
Tung druk, tis og opkast – Berlingske var forarget efter et besøg i Dragør i svenskertiden. Men virkeligheden var mindre brutal, husker to personer, der havde færgetiden tæt inde på livet.
på alle fire uden sko på fødderne og med skjorten hængende i vild uorden. »De så ellers så nydelige ud for få timer siden, da de ankom,« fortæller tolderne på havnen i Dragør ... Tonen blev slået grundigt an, da Berlingske Tidende bragte en helsides søndagsreportage fra Dragør i oktober 1983. Og den blev naglet fast med overskriften »Sprittågernes kaj«.
Dragør var en drukdestination for svenskerne, der hældte bajere og tungere sager i sig, inden de tog med færgen hjem, hvis de da ikke bare blev hængende natten over på en bænk på havnen. Det skete jævnligt om sommeren, bedyrede avisen, for svenskerne var bange for at blive sat i detentionen, hvis de vendte spritstive hjem til Limhamn. De brækkede sig, tissede og parrede sig på bænkene, hed det i artiklen, der også nævner en dame i Dragør, der anonymt fortæller, at hun har en haveslange liggende klar, »så hun kan spule rent efter svenskerne
eller sende en stråle vand efter de værste«. På lokalarkivet ligger mapper med udklip fra færgetiden, og her finder man adskillige småartikler om svenskere, der laver hærværk, kommer i slagsmål – eller bliver rullet eller får bank. I slutningen af 1980’erne udviklede det sig til større slagsmål mellem danske unge og svenskere i en sådan grad, at det omtales som fremmedhad i en lokal avisartikel. Men forholdene virkede ikke så ekstreme i samtiden, fortæller Per Helgstrand, der drev både værtshus, diskotek og spritbutik i Dragør i sven-
skertiden og stadig er aktiv på Dragør Strandhotel. »Der var mange værtshuse, som var åbne til klokken 02 om natten, så nattelivet var livligt, men det var ikke så meget svenskerne, der fyldte i det,« fortæller han. »De var selvfølgelig synlige i byen, men jeg kan ikke huske, at de var til gene. De fleste svenskere kom om formiddagen for at handle, nogle blev måske og spiste frokost i byen, men mange af dem tog hurtigt med tilbage til Limhamn igen.« Den samme oplevelse havde Jens Passarge, der i sit job med blandt andet billetsalg og boo-
sitionen,« kaldte Amager Bladet politianmeldelsen, der førte til afhøringer af flere politikere, inden politiet droppede sagen i januar 2000 på bevisets stilling. Borgmesteren afviste på sin side at have fejlinformeret i den flere måneder lange strid, der ofte fik en meget personlig og spids tone. Da en journalist fra Amager Bladet konfronterede borgmesteren med et oppositionskrav om et møde i begyndelsen af november, lød borgmesterens svar: »Det er vel Asger igen.« En henvisning til den konservative Asger Larsen. »Han har ikke forstået, hvad der foregår, men det er der jo ikke noget nyt i.« Debatten tordnede afsted i både avisartikler og læserbreve, men det fik Dragør ikke en ny færge ud af. For selvom der blev lavet en aftale med en udbyder af en passagerfærge, kom den aldrig i drift.
Det er næppe helt usandsynligt, at færgesagen spillede en rolle i det næste kommunevalg i 2001, selvom andre faktorer som to nye borgerlister også spillede ind. Birgitte Rinhart blev ganske vist stadig topscorer på personlige stemmer – men hendes stemmetal blev alligevel mere end halveret. Liste T mistede sit absolutte flertal, selvom hver tredje vælger stemte på listen, og partiet mistede borgmesterposten til Asger Larsen.
om
at genoplive den til en politisk skandale. Affotografering af brochure.
Har du mod på knus og kram?
king havde direkte kontakt med færgens kunder
»Så fulde var de heller ikke. De fleste, der kom over, tog jo den sidste færge hjem klokken 22.55, og vi havde nogle gange folk på den afgang, der var i godt humør, men jeg har aldrig observeret ballade på kontoret. Da jeg var ung, tog vi til Daddys Dance Hall og andre steder i København, så snakken om de fulde svenskere ville svare lidt til, at man talte om de fulde Dragør-drenge i København. Men de fyldte fysisk meget. Når man skulle over Kirkevej, og der kom et færgetræk, var det irriterende.«
For Per Helgstrand var svenskerne mest synlige i handelslivet. »Man kunne se på butikslivet, at svenskerne var glade for byen. Vi havde for eksempel fire slagtere og flere butikker, der solgte spiritus.
Vi søger pædagog til traditionsrig og rummelig børnehave, hvor leg, nærvær, engagement og faglighed er i fokus. Vi har skabt plads til endnu en pædagog, og søger derfor snarest mulig en 37 timers pædagog. Vi lægger stor vægt på, at se på børnene som enkeltpersoner, med individuelle behov – og så masser af knus og kram. Vi har meget få og velovervejede husregler, fordi vi ønsker at være så fleksible som muligt. Hvis du kan navigere i et univers af børn, dyr og forældre så send os en ansøgning snarest muligt.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.dragormenighedsbornehave.dk
Kig gerne forbi, med en skriftlig ansøgning, scan QR-koden eller skriv til: kirsten@dmbh.dk
København – Til Sverige«. Dragør-Limhamn var en god genvej til resten af Skandinavien, men da linjen blev nedlagt, blev forsøget på
Der skulle veksles til dansk valuta, inden man gik fra borde – men ombord kunne man selvfølgelig betale med svensk valuta, hvis man ville gå ombord i rødspætter, rejer og oksefilet. Foto: Jørgen D. Petersen/Historisk Arkiv Dragør.
Info om Budget 2025–2028
Økonomisk stabilitet og udvikling
Vi står i Dragør et rigtig godt sted – økonomisk set. Et stort flertal i kommunalbestyrelsen har vedtaget kommunens budget for næste år.
Her er jeg særligt glad for den stabilitet, vi kan give både borgerne og vores medarbejdere ved at videreføre vores toårige budgetaftale fra 2024. Vel at mærke samtidig med, at vi kan styrke den kommunale service med flere penge og fortsætte med at nedbringe den langsigtede gæld, som vi også gør i 2024.
Fastholder og udvider serviceniveauet
En toårig budgetaftale betyder, at serviceniveauet gælder for to år. Målet er at give plads til mere langsigtede prioriteringer og skabe en rolig og stabil ramme med fokus på vores kerneopgaver.
Med næste års budget er det lykkedes os – ikke kun – at fastholde serviceniveauet, men også at udvide det med 6,5 mio. kr. i årene fremover.
Dertil kommer flere etårige og toårige budgetudvidelser i 2025 og 2026 til glæde og gavn for både borgere og virksomheder i kommunen.
At det er muligt, hænger sammen med vores fokus på at fastholde kommunens økonomiske politik, løbende at følge op og have en stram økonomistyring samt at afdrage på kommunens gæld.
Tak!
Som borgmester vil jeg takke partierne bag Budget 2025-2028. Det er – ud over Konservative – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Sammen har vi ført gode og konstruktive forhandlinger. Vi har lyttet til og debatteret input og høringssvar. Der skal derfor også lyde en stor tak til alle, som har taget del i budgetprocessen –blandt partierne i kommunalbestyrelsen, borgere og medarbejdere. Tak!
Her på siden kan du læse om nogle af de nye tiltag og få et indblik i, hvordan skatten fordeles mellem de mange områder af kommunen.
Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester
Borgersamling om velfærd
I 2025 har vi sat 500.000 kr. af til at afprøve en ny måde at inddrage jer, borgere, i prioritering og rådgivning af kommunalbestyrelsen: Borgersamling om velfærd. Hvordan håndterer vi velfærdens fremtidige udfordringer? Det bliver fantastisk spændende, og vi har store forventninger til både proces og resultat.
Millionpuljer til børn, unge og ældre
Vi har opjusteret budgettet med to nye puljer på velfærdsområdet – én på børne- og ungeområdet og én på ældreområdet på hver 2 mio. kr. Ikke bare som engangsbeløb, men også i årene fremover. Hvordan pengene nærmere skal bruges, har vi ikke lagt fast endnu. Først skal det undersøges nærmere i forbindelse med de igangsatte analyser på skoleområdet og på Enggården.
Opsparing til kystbeskyttelse
Dragørs naturskønne kyster ligger i risikoområdet for hyppigere og voldsommere stormfloder. Det oplevede vi senest i oktober 2023. Arbejdet med vores lokale kystbeskyttelsesprojekt er derfor i fuld fokus, og vi er nu klar til at præsentere et konkret forslag til placering af kystbeskyttelse, højde og bredde på strækningen fra Søvang, Sydvestpynten til og med Kongelunden.
I lighed med tidligere fortsætter vi opsparingen og afsætter penge til kommunens egen andel af kystbeskyttelsen. I budgettet reserverer vi yderligere 17,5 mio. kr. Det vil sig, at vi i alt har reserveret 60,3 mio. kr.
Når vi kender resultatet af statens igangværende undersøgelse af stormflodssikring af København, tager vi stilling til finansiering af kommunens andel heri. I den forbindelse forventer vi, at der kommer ny lovgivning på området.
Fokus på faglig kvalitet
Vores medarbejdere i kommunen er dygtige, nysgerrige og engagerede. De møder dagligt på arbejde for at yde en rigtig god indsats. Der er selvfølgelig brug for at holde kompetencerne ajour og have de relevante færdigheder. Med input fra medarbejderne sætter vi de næste fire år samlet set ekstra 2,6 mio. kr. af til kompetenceudvikling, som skal understøtte kerneopgaverne. Desuden ønsker vi at fortsætte borgerrådgiver-funktionen til at holde fokus på faglig kvalitet i vores sagsbehandling.
Nødvendige lokalplaner
En forudsætning for udvikling af vores fantastiske og driftige lokalsamfund er, at plangrundlaget er på plads. Virkelysten og ønsker om at sætte ting i gang i Dragør er så stor, at vi ikke kan følge med. Med en ekstra bevilling på samlet set 2 mio. kr. de næste to år vil vi hente ekstern faglig ekspertise ind til at sætte ekstra turbo på den vigtige opgave.
Afdrag på gæld
Næste år vil vi ekstraordinært afdrage 10 mio. kr. på kommunens langsigtede gæld. Det vil betyde færre renteudgifter og faldende afdrag, som frigiver flere penge til anlæg og service. Det er udtryk for sund fornuft og ansvarlig økonomisk politik. Og hvis økonomien tillader det, vil vi fortsætte med at afvikle ekstraordinært på gælden i årene fremover.
Skattefinansierede
Kenneth Gøtterup, borgmester
Flot udebanesejr og snævert
nederlag i svær hjemmebanekamp
Dragør Boldklub rykkede for en stund væk fra sidstepladsen, men måtte efter nederlaget til Skovshoved IF tilbage på 14.-pladsen.
Af Henrik Rosschou
Dragør Boldklub (DB) spillede efter en friweekend to kampe i sidste uge.
Første opgør tirsdag den 22. oktober mod PI Fodbold gav Dragør-holdet sæsonens første sejr på udebane, mens det blev til et nederlag mod Skovshoved IF i efterårets sidste hjemmebanekamp lørdag den 26. oktober.
Første sejr på udebane
DB’s første udesejr i efterårssæsonen kom endelig på en råkold tirsdag aften på kunstgræs i Valby. Det var ovenikøbet på en af de nye kunstgræsbaner – uden gummigranulat, men med kork.
2–1-sejren over PI Fodbold blev grundlagt med fightervilje, saft og kraft, samt en dommer, som tillod hårde tacklinger på midtbanen. Kampens to advarseler gik begge til PI Fodbold.
Flot hovedstødsmål
DB blev presset aggressivt de
første 15 minutter. Men med en holdindsats, hvor alle DBspillere kæmpede for hinanden, blev sejren fightet hjem til Dragør. PI Fodbold spillede med hurtige kombinationer, og de sværmede omkring DB-feltet. Hjemmeholdet fik spillet sig frem til to hjørnespark efter henholdsvis ni og 12 minutter, men begge blev pillet ned af DB’s forsvar. Så vågnede DB. Midtbanen begyndte at fungere, og der kom skarpe angreb. Mathias Rahbek fik efter cirka et kvarters spil tacklet bolden fra sin modstander på midten af banen. Han spillede bolden frem til Tobias Damkær, der afsluttede udefra tæt op ad venstre stolpe. Et par minutter efter kom scoringen. Victor Dyhl, den unge, men alligevel erfarne, forsvarsspiller, lagde en lang bold frem i PI’s straffesparksfelt, hvor Tobias Damkær igen var fulgt godt med. Mens Damkær hang i luften, satte han hovedet på bolden, som
gik i nettet – uden chance for PI-målmanden. Fantastisk aflevering af Dyhl, og flot headet i mål af Damkær. Det lykkedes for DB at holde PI Fodbold væk efter scoringen. Dragør-holdet spillede med autoritet og fornuft. Jonathan Bligaard og en yderst velspillende Julius Krüger styrede midtbanen, og bagved kontrollerede styrmanden i forsvaret, Peter Ursin sammen med makkeren Jacob Holmegaard. Efter godt en halv time forsøgte PI at sætte et angreb i gang, men Julius Krüger fik fat i afleveringen. Han spillede hurtigt videre til en fri Tobias Damkær, som afsluttede med en rundskæv fra kanten af feltet. Bolden tog stolpen og ud! Det var anden gang inden for kort tid, at DB ramte stolpen. DB dominerede slutningen af første halvleg, mens PI Fodbold blev reduceret til statister.
Reducering
I pausen blev Mathias Rah-
bek og Julius Kruger skiftet ud. Ind kom Hector Uhl og Patrick Svendsen. Krüger så lidt medtaget ud, men han var dog frisk nok til at komme tilbage på banen, da Jacob Holmegaard måtte udgå med en mindre skade efter 50 minutter.
PI Fodbold forcerede deres spil mod DB-målet fra starten af anden halvleg. Allerede to minutter efter pausen appellerede de for straffespark i en tackling mellem Mads Glæsner og angriberen. Dommeren afviste dog appellerne kategorisk. Hjemmeholdet blev reduceret til ti mand efter en times spil. Efter en bolderobring forsøgte PI Fodbold sig med en hurtig kontra, dog fik Tobias Oppermann stoppet opspillet. Han blev i samme situation tacklet ulovligt, hvilket dommeren takserede til gult kort. Niklas Frimand kom på banen efter 65 minutter – ud gik Mads Lund. Frimand var som centerforward ene mand
i spidsen for DB-holdet, mens de ufrivilligt blev presset bagud.
PI Fodbold fik endnu et gult kort med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid. PI forsøgte endnu en gang med angreb, men DB-forsvaret stod godt og var meget bevægeligt. Hector Uhl fik tacklet godt i gennem på kanten af målfeltet. En PI-spiller tog efterfølgende fat i hans trøje og hev ham ned.
Selvom PI var i undertal, fik de alligevel udlignet til 1–1 efter 85 minutter. En flot afslutning fra venstresiden blev sendt afsted med raketfart uden chance for Glæsner i DB-målet. Skulle det nu være skæbnen igen efter en kamp, hvor DB havde fortjent sejren?
Frisparksmål
Men kampen varer som bekendt til dommerens sidste fløjt. I kampens overtid fik DB tildelt et frispark tæt på PI-feltet. Tobias Damkær tog ansvaret, og han placerede bolden i nettet bag PI Fodbolds målmand. Jublen blandet spillere og de fantastiske medrejsende DB-fans var utrolig. Lutter glæde og sejrsdans. »Hvor var det dejligt, at det endelig var vores tur til at få lidt medvind. Vi spiller en god kamp, hvor vi alligevel ikke kan få helt kontrol på kampen, og derfor bliver det nervøst i slutfasen,« lød det fra DB’s to trænere, Kim Damkær og Janus Krüger-Larsen, efter kampen. »Vi skaber ok med chancer og scorer et rigtigt flot mål. Efter scoringen virker vi i god kontrol og skaber flere gode muligheder, som desværre ikke giver mål. Vi holder vel PI Fodbold fra chancer i hele første halvleg, og det er utrolig positivt. Anden halvleg starter vi nervøst, men det var klasse at mærke stemningen på banen efter scoringen. Vi ville vinde og udstrålede overskud og vindermentalitet,« var vurderingen fra trænerteamet
Svær kamp mod tophold Lørdag den 26. oktober var DB på en svær opgave, da de tog imod et af københavnsseriens tophold, Skovshoved IF. Efter kampen mod PI Fodbold tirsdag aften, som blev vundet efter en herrefight, var der et lille håb om DB-sejr. Desværre fortsatte den tendensen, man har oplevet hele efteråret med for mange udskiftninger på holdet. DB har ikke spillet med de samme 11 mand i to kampe i træk. Målløs første halvleg Som man har set det i tidligere hjemmekampe, fik modstanderen lov til at presse DB tilbage fra kampestart. Skovs-
hoved IF lagde spillet højt op på DB’s banehalvdel, og de var dominerende den første halve time. Men de åbne chancer kom Skovshoved ikke frem til. I DB-forsvaret manglede de erfarne kræfter Nikolaj Strandby og Jacob Holmegaard. Peter Ursin var med sin erfaring styrmanden i forsvaret og spillede en god kamp med Tobias Oppermann, Julius Krüger og Mads Lund. Efter 35 minutter blev Skovshoved IF reduceret til ti mand. En relativ ufarlig situation ved DB’s baglinje fik et pludseligt aggressivt udfald. Peter Ursin skulle spille bolden videre, men han blev tacklet unødigt hårdt af sin modstander. Dommeren trak det gule kort, men kunne også have valgt det røde kort. Handlingen var helt unødvendig et sted på banen, hvor der ikke var chance for mål. Kortet skabte stor verbal tumult mellem de to trænerbænke. Kort tid efter at Skovshoved IF blev reduceret til ti mand, kom DB frem til deres første store målchance. Tobias Damkær afsluttede, men det endte med et hjørnespark, som DB ikke fik noget ud af. I sidste minut af første halvleg var der igen optræk til et kort, men dommeren lod det blive i lommen denne gang. Bolden blev spillet ind i DBfeltet. DB’s målmand Mads Glæsner løb ud for at gribe bolden. I luften blev han angrebet af en modstander, og han faldt efterfølgende hårdt ned i græsset. Første halvleg forblev mål-
løs, men Skovshoved-holdet havde spilovertaget.
DB fighter tilbage
Til anden halvleg blev Pelle Søgaard skiftet ud. Ind kom Mathias Rahbek. Man vil muligvis få succes med at have de to spillere på banen samtidig. De løber begge godt og kan se mulighederne i angrebet. Der gik ikke mere end et lille minut, før Rahbek kom frem til første afslutning på mål efter en aflevering af Tobias Damkær. Men selvom afslutningen havde fortjent en bedre skæbne, gik den ikke i nettet.
Skovshoved IF kom foran efter 53 minutter på en afslutning, der blev sparket op i det lange højre hjørne i målet fra venstresiden. Tobias Damkær mistede bolden midt på banen og gav Skovshoved mulighed for en kontrasituation. Bolden blev hurtigt spillet ud i venstre side. Et hurtigt træk ind i feltet og en skarp afslutning ændrede stillingen til 0–1. DB kom hurtigt tilbage og fik udlignet til 1–1 efter 65 minutter. DB havde overtaget spillet. Skovshoved havde på trods af deres føring store interne frustrationer over ikke at kunne presse DB bagud som i første halvleg. Det udlignende mål blev scoret af Victor Dyhl, som på trods af sin unge alder spillede sin kamp nummer 75 i den gule trøje. Målet blev sat i scene efter et frispark taget af Mathias Rahbek. Bolden blev lagt godt ind i feltet. Skovshoved-forsvaret forsøgt at heade bolden væk, men den endte hos Tobias Oppermann, som afsluttede på mål. Bolden ramte en modstander og havnede hos Victor Dyhl, som var klar. Dyhl fik sidste fod på bolden, som røg i nettet til 1–1. Et pudsigt mål – men de tæller også.
pladsen. DB måtte efter et par dage på 13.-pladsen tilbage nederst i københavnsserien, da PI Fodbold slog et andet bundhold, KFUM, 2–4. FB delte point med Vigerslev BK. Kampen sluttede 1–1. Kastrup BK tabte hjemme 4–2 til Husum BK, mens B1960 hjemme blev slået 2–1 af NB Bornholm.
Fredag aften tabte Fremad Valby 1–4 til FA 2000 2. Ugen før – fredag den 18. oktober – vandt Husum BK 4–1 på hjemmebane over Frem 2. Lørdag den 19. oktober var der storsejr til FB, der på udebane slog FA 2000 2 med hele 7–0. Vigerselv BK vandt 1–0 over KFUM, mens Union slog Fremad Valby 4–1. Skovshoved IF vandt på hjemmebane 3–0 over B1960, og der var tre point til Kastrup BK, der slog NB Bornholm i Nexø. Kampen sluttede 3–1 til Amagerholdet. Tirsdag den 22. oktober havde Frem 2 besøg af Union. Her sluttede kampen med en hjemmesejr på 5–3.
Lions Dragør fejrede 60-års-jubilæum og valgte at bruge dagen på at uddele donationer til lokale projekter.
60-års-jubilæum-
sarrangement på Dragør Fort søndag eftermiddag. Præsidenten for Lions Dragør bød velkommen og
gav derefter ordet til borgmester Kenneth Gøtterup. »Her i Dragør i vores dejlige lille bysamfund er I med til at udvise et godt medborgerskab. I er synlige ved vores årlige fastelavn, ved grundlovsdag, og ved valg står I sammen med de tilforordnede ved hoveddøren og samler briller ind,« sagde borgmesteren blandt andet i sin tale. Han nævnte også de mange sociale områder, klubben har støttet gennem årene, både lokalt, nationalt og internationalt.
Delte 100.000 kroner ud
Jubilæumsdonationerne på 100.000 kroner blev derefter uddelt. Pengene gik til et nødhjælpsprojekt Nsansa Village i Zambia, Dragør Musik- og Kulturskole, Børnetelefonen, Enggårdens Venner, Wiedergårdens Venner, Lions Neurocenter, værestedet Hugs & Food og Blushøjspejderne. Som det sidste punkt blev Lions Dragør Pris 2024 uddelt. Den gik til Lise Hellborn på vegne af Cykling uden alder. Prisen er på 10.000 kroner og tildeles
Årets Lions Dragør-pris gik til Lise Hellborn for sit arbejde med foreningen Cykling uden alder. Foto: TorbenStender.
Enggårdens venner blev støttet med 15.000 kroner. Foto: TorbenStender.
Nyt fra Dragør Boldklub:
Hector Uhl (til venstre) og Tobias Oppermann fejrer, at de tre point gik til Dragør, efter dommerens sidste fløjt i kampen mod PI Fodbold. Foto: Henrik Rosschou.
Tobias Damkær sikrer med to mål
Fodbold Dragør Boldklubs første sejr på udebane. Foto: Henrik Rosschou.
Hvorfor har der altid været klager over støj på Amager?
Jeg har nu boet på Amager i 79 år. Jeg har aldrig klaget, for sådan er det at bo på Amager, lorteøen. Først 26 år i Sundbyøster og de sidste 53 år i Dragør.
Jeg har vænnet mig til støjen, den bliver mindre og mindre. Flymotorerne er meget mere lydsvage end for 60 år siden, hvor porcelænet raslede, når der var en overflyvning.
Hvorfor køber man et hus i en bekendt støjzone, det kan være lufthavnen, en spejderhytte eller et tågehorn – for sådan er det.
Et sidespring om støj. Det sidste groteske, jeg har hørt, er, at nogle af dem, der har
købt en lejlighed i Nordhavnen til mange millioner, har klaget til Københavns Kommunes Tekniske Forvaltning. De mener, at kommunen skal sørge for, at der ikke er mågeskrig i Nordhavnen, når man har en dyr lejlighed. Hallo – så flyt da til Lolland, der er ingen lufthavn. Men jeg skal bæres ud fra Dragør. Det er en dejlig plet. Der er efterhånden mere støj fra borgerne end de andre støjkilder.
Ja, her i Dragør kan vi også lugte havet, især ved pålandsvind.
Indtil videre har jeg overlevet både støj, møg og lugt.
Majestætens ånd lever videre
Med venlig hilsen Steen Olsen Fasanvænget 78 Af Thomas Mose
Helle Barth er tredje fuglekonge i familien.
Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Øens Bedemand
Helle Barth blev den 5. oktober kronet som årets fuglekonge i Dragør Borgerforening, og det blev en særlig begivenhed, da hun trådte ind i en tradition med en stærk familietilknytning.
Helles Barths far, Richard Barth, bar titlen fuglekonge i 2004, hendes mand, Carsten Aarosin, bar titlen i 2014, og nu, ti år senere, blev det så
klogere på, hvem den nye fuglemajestæt er. Helle Barth er en velkendt skikkelse i Dragør, særligt på grund af sit mangeårige engagement i lokalpolitik og sit virke i kommunalbestyrelsen. Hun har haft en kort periode som borgmester og sidder i dag som 2. viceborgmester og formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.
Men bag den offentlige
Dragør som datter af Marianne og Richard Barth, der i 28 år stod i spidsen for Dragør Borgerforening. Hjemmet var præget af fællesskab og sammenhold, og hendes far, Richard Barth, elskede at udtrykke sig kreativt – blandt andet gennem udklædninger.
ninger, blandt andet ved en gravhøj ved Skelhøj ved Kongeåen. Her var der ikke kun spændende fund fra fortiden, men også naturens egne spor, såsom rævegange og reder fra digesvaler, som Helle Barth nævner med stor begejstring.
fremhæver, at arbejdet som borgmester og politiker giver hende mulighed for at gøre en forskel i lokalsamfundet, hvilket har været en stor drivkraft for hende.
Helle Barths tur til at tage imod æren. Den symboltunge arv rejser spørgsmålet om, hvem der i 2034 vil bære titlen videre i familien.
Helle Barth ligger en fascinerende personlig historie, præget af nysgerrighed og engagement i både kulturen og lokalsamfundet.
Dette skabte et miljø, hvor Helle Barths nysgerrighed fik lov at blomstre. Som hun selv siger, havde hun altid interesse for det, der lå »på den anden side«, og elskede som barn at kigge over havelågen og udforske verden.
I det hele taget har hun altid været optaget af kultur og historie – og selv så forskellige interesser som opera og heavy metal har en plads i hendes liv. Fra nysgerrighed til politik Interessen for mennesker og samfund førte Helle Barth ind i politik. Første gang, hun stillede op til kommunalvalget, var i 2005, og efter et par valg blev hun i 2013 valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Ud over sin politiske rolle er Helle Barth aktiv i en lang række lokale foreninger og sammenslutninger, herunder Dragør Bådelaug, Smag på Dragør og Dragør Rotary. Og som medlem af Dragør Borgerlig Skyttelag bærer hun med stolthed titlen »storkorsridder«.
myg og beæret over at følge i de fodspor, der gennem årtier har styrket sammenholdet i Dragør Borgerforening. Hun fremhæver selv borgerforeningens stærke traditioner og vigtigheden af at bevare fællesskabet i lokalsamfundet. »Dragør Borgerforening har
Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
i Badstuevælen 2B, har Økonomiudvalget besluttet, at lokalerne i december må bruges til julehygge.
Mulighed for julehygge på Badstuevælen
De frivillige i Jul i Dragør får mulighed for at bruge Lille Væls gamle lokaler til julearrangementer i december, så der ikke er triste hjørner på julemarkedet. Mens
Af Kirsten Marie Juel Jensen Efter at Lille Væl lukkede, er Badstuevælen 2B blevet
TØMRERE/SNEDKERE
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Snedker og tømrermester Gröning
ledigt, og Økonomiudvalget har netop besluttet at udbyde butikslokalerne til en ny lejer fra den 1. januar 2025. Den vejledende årlige mindsteleje bliver på 84.167 kroner. Mens man går og venter på en ny lejer og glæder sig til at byde et nyt, spændende bu-
Vi har modtaget:
tikstiltag velkommen i midtbyen, har Økonomiudvalget dog besluttet, at lokalerne i december må bruges til julehygge, så der ikke opstår et dødt hjørne midt i julemarkedet. »Vi har bemyndiget administrationen til at indgå
dialog med de frivillige i Jul i Dragør. Hvis de kan bruge butikslokalet til arrangementer, må de gerne, mens der er julemarked. Jeg ved, at der har været udtrykt ønske om det,« lyder det fra Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C).
Hvorfor skal Kongevejen ligne
et ligkistemagasin hele vinteren?
Dragørs kommunalbestyrelse har en udeserveringsregel, der siger, at Kongevejen og gågaden skal ryddes for borde og stole uden for åbningstiderne fra uge 44 til uge 11. Det vil sige, at der ikke må stå hverken borde og stole uden for den forretningsdrivendes vinduer. Hvis der ønskes udeservering uden for almindelig åbningstid, skal stole og borde flyttes først ind i forretningen og derefter ud igen.
Vi er i en situation i Dragør, hvor vi skal være glade for, at der stadig er nogle, som sørger for at opretholde livet på vores hovedstrøg. Det er ingen guldgruppe at opretholde sin forretning, og derfor burde Dragørs kommunalbestyrelse genoverveje deres stive regelsæt. Over hele verden tales der om global opvarmning, men i Dragør er vinteren kommet, og nu skal der lukkes ned. Nu
skal der snerydes eller saltes, og det skal hovedstrøgets forretningsdrivende bøde for. Dragør Kommune har fastboltede bænke og fastboltede cykelstativer, der ikke kan ses, samt fastboltede skraldebøtter – så snerydning eller saltning bliver slet ikke optimal, medmindre Dragør Kommune har en skjult teknologi. Forlad byrådssalen, og kom ned i »det virkelige liv«, inden Dragør dør. De forretningsdrivende på hovedstrøget er voksne mennesker, som selv kan finde ud af, om det er vinter eller sommer. Dragør er ikke det samme i dag som i går, og byen skal være en levende by, hvor de initiativrige forretningsindehavere skal have de muligheder, der findes.
Helle Barth blev i begyndelsen af oktober kåret til fuglemajestæt. Foto: TorbenStender.
Helle Barth fortæller om sig selv på borgerforeningens mandagsmøde. Foto: TorbenStender.
Med
Allan Karlsson
Arkivfoto:
Marianne modtager pris for sin indsats
som frivillig: »Det er mit andet hjem«
Fredag formiddag fik Marianne Pedersen overrakt Sports-, Kulturog Initiativprisen for sit frivillige arbejde på Enggården.
Af Freja Bundvad
Det var en overvældet og rørt
Marianne Pedersen, der fredag formiddag fik overrakt Dragør Kommunes Sports-, Kultur- og Initiativpris for sit frivillige arbejde på Enggården. Sommerfuglene fløj rundt i maven, for hun er ikke vant til at være midtpunkt. Men pludselig stod hun i et fyldt lokale, hvor der blev holdt taler og råbt hurra – kun for hende.
»Da jeg blev ringet op og fik beskeden, tænkte jeg, at de havde fået forkert nummer.
Sådan lød indstillingen
Jeg anede ikke, at jeg var blevet indstillet, så det kom som et lyn fra en klar himmel,« siger hun selv om at modtage prisen.
Startede ved et tilfælde
Marianne Pedersen begyndte som frivillig for næsten 30 år siden. Præcis hvor længe kan hun ikke med sikkerhed sige, for det startede ved et tilfælde, at hun blev besøgsven for en ældre mand i Wiedergården. »Han var ungkarl og havde ikke så stor en omgangskreds. Jeg gik forbi ham hver dag, når jeg skulle hjem, og jeg
Dragørs Folkeoplysningsudvalg har valgt at give Marianne Pedersen prisen på baggrund af denne indstilling fra Enggården:
Vi vil gerne indstille Marianne Pedersen til Dragør Kommunes Frivilligpris.
Vi kender ingen, der fortjener det mere end hende. Marianne er startet på Enggården som frivillig i 1996 og har været her lige siden. Det sig selv siger meget, da en gennemsnitlig anciennitet for frivillige ligger mellem otte og 13 år. Definitionen på et frivilligt socialt arbejde er, at det er et arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Marianne gør det hele. Hun tager sig af køkkenet, hjælper med de praktiske opgaver såsom opfyldning på stuer, lægger vasketøj på plads, vander blomstrer på altanen, kører ud med skrald, afleverer vasketøj. Men hun gør så meget andet. Hun snakker med beboerne, skaber en hyggelig atmosfære, sætter en film eller musik på, trøster dem, søger for, at de altid har noget at drikke ved siden af, hjælper med servering af mad. Hun er super intelligent og meget observant, og flere gange har hun påpeget nogle ting, som vi som faste personale ikke altid ser. Alt det blev synliggjort for os tilbage i coronaperioden, hvor de frivillige ikke måtte komme på de danske plejehjem. Der kunne vi virkelig se, hvor meget hun lavede til dagligt. Glæden var stor, da hun måtte vende tilbage.
Marianne er en helt exceptionel frivillig. Hun kommer hver dag, to gange om dagen, året rundt. Jul, påske, sommerferie. Hun er en ægte ildsjæl, og vi er så heldige, at vi kan have hende som kollega.
modtaget:
Kære Kenneth Gøtterup En borgmester har meget at se til. Det forstår alle. Tusind ender skal mødes og forliges i det, man med en fællesbetegnelse kalder forvaltningen. Den kommunale forvaltning.
I den arbejdes der på, at politiske beslutninger og lovmæssige krav føres ud i livet til gavn for borgerne. De ansatte i denne administration udfører, hvad byråd og Folketinget har vedtaget, og bliver derved »ansigtet« på systemet over
for befolkningen. Ikke altid nogen nem opgave. Endsige taknemmelig! Som borgmester står du i spidsen for, hvad der gennemføres – og ikke mindst i hvilken ånd det sker. I ovennævnte egenskab stillede jeg dig her i avisen for nogle uger siden tre vidt forskellige spørgsmål vedrørende forhold, jeg som indbygger i Dragør har undret mig meget over. Forhold, som skaber ikke bare irritation, men også en vis utryghed. Derfor rejste
vinkede altid til ham. Han var faktisk lidt sky, og nogle gange ville han ikke vinke til mig, selvom han så mig,« fortæller hun.
Alligevel faldt de en dag i snak. Marianne Pedersen begyndte at komme meget hos ham, og de fik et nært forhold. »I 1996 blev han dårlig og kom på aflastning i Wiedergården. Så jeg begyndte at besøge ham dér. Og så blev det bare til, at jeg kom i køkkenet om morgenen og serverede morgenmad. Og så begyndte jeg at komme lidt om eftermiddagen og omkring spisetid om aftenen og dække bord,« fortæller hun.
Da manden igen blev dårlig og flyttede op på Enggården, fulgte Marianne Pedersen også med. Og her er hun kommet siden.
Fast inventar
De sidste mange år har Ma-
rianne Pedersen hjulpet til som frivillig på Enggården hver dag. Hun kommer et par timer om formiddagen og et par timer om eftermiddagen og hjælper til med praktiske gøremål og snakker med brugerne.
»Det har jeg faktisk gjort hver dag i alle årene, så jeg er blevet fast inventar. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt ferie,« fortæller hun. Selv er hun førtidspensionist og har været det i mange år på grund af sygdom. Dagene kan godt være lange, hvis man ikke fylder dem ud – og derfor er det frivillige arbejde på Enggården og den struktur, det giver hende i hverdagen, meget vigtig for Marianne Pedersen.
»Jeg får mulighed for at være noget for andre, og jeg får anerkendelse for mit arbejde. Og så er det jo mit andet hjem, og menneskerne dernede er min anden familie,« siger hun. Tak for hjælpen
At Marianne Pedersen efterhånden er blevet »fast inventar« på Enggården, understregede borgmester Kenneth Gøtterup i sin tale, da han overrakte hende prisen.
»Du har ikke bare været frivillig i ét eller to år, men i hele 28 år. Her har du hver dag været til stede, og du har hjulpet med praktiske opgaver og omsorg to gange om dagen året rundt – og uden pause. Du har skabt tillid, nærvær og tryghed for rigtig mange beboere
jeg spørgsmålene over for dig. Byens førstemand. Men da jeg ikke mener, at du her i avisen har forholdt dig til de rejste problemstillinger, prøver jeg igen i det forfængelige håb, at du denne gang vil svare. De tre forhold drejer sig om følgende: En forundring over meget langstrakt sagsbehandling i forbindelse med en endda særdeles beskeden byggesag. Man pålægges at foretage æn-
dringer. Udfører dem. Betaler herfor til arkitekten. Atter nej. Da det ikke er et enkelttilfælde, sætter en behjertet sjæl sig ned og gennemgår bestemmelserne i Dragør for sådanne byggesager. Forelægger sit resultat for kommunen, som derefter sender en godkendelse. Hvorfor skulle det tage år?
Til erstatning for Irma lovede kommunen en levnedsmiddelforretning. Den er ikke kommet. Ingen orientering om baggrunden for, at det ikke skete. Hvorfor?
På min kones vegne, som lider af Alzheimers sygdom og har en ubehandlet depression, søgte jeg kommunen om en plejebolig til hende. Den blev bevilget med en tilføjelse om, at bevillingen var omfattet af en plejeboliggaranti, som indebærer, at der skal være et tilbud om bolig senest to måneder efter bevillingstidspunktet. Den garanti overholdt kommunen ikke. Hvorfor kunne jeg ikke få noget svar på. Vores advokat undrede sig over den manglende kommunale forklaring over dette forhold og tilføjede, at det er en fejl fra kommunens side, og anbefalede, at jeg henvendte mig til Det Sociale Ankenævn. Det meddelte jeg videre i systemet. Kort efter var der en plejebolig – og godt for
det. Men hvorfor denne lukkethed over for os?
Der kunne jo være gode grunde til, at kommunen måtte skubbe på tingene, og så havde vi fundet ud af det. Men fornemmelsen af ikke at blive taget alvorlig, blive lyttet til af det kommunale system, som jo er til for os borgere, sidder i baghovedet som noget, der nærer dårlige tanker om bystyret. Det har ingen brug for. Mindst af alle dem, der sidder i forvaltningen. Tre vidt forskellige sagsområder. Indrømmet. Men i helikopterperspektivet tegner det et billede af et kommunalt system, som ikke synes at fungere optimalt i henseende til, hvad man som borger må forvente, at det leverer. Og det handler ikke om, at vi som borgere kan få alt, men om, at der bør være en naturlig dialog om tingene. Samtalen fremmer jo forståelsen. Derfor forventer jeg, at du vil svare på denne henvendelse –som ikke er et surt opstød fra en vranten bedsteborger, men fra en, der er optaget af, at vi som voksne mennesker sammen kan skabe forståelse for det, der sker i vores by – i forhold til såvel den enkelte som til helheden. Med venlig hilsen Hans Ancher Kofoed Fogdens Plads 4
Efteråret viser sig fra dets smukkeste side.
Prisen blev overrakt af borgmester Kenneth Gøtterup (th.) og formand for Dragør Folkeoplysningsudvalg Jerrik Walløe. Foto: Freja Bundvad.
Både personale, brugere og pårørende var mødt op for at fejre Marianne Pedersen. Foto: Freja Bundvad.
Træet på Kai Lippmanns Allé er et imponerende syn. Foto: TorbenStender.
Af Freja Bundvad Efterår i Danmark er synonym med smukke, gyldne farver, og lige nu er farverne på deres højeste.
Dragør
Det er svært at bedømme, hvor højt træet helt præcist er. Dog kan er det sikkert, at træet er et smukt syn – og især under en klar, blå efterårs-
Vejkryds spærres og bus 250S omlægges
Hen over tre dage skal vi have etableret en hævet flade i krydset Krudttårnsvej og Engvej. Imens vil trafikken være omlagt. Krydset spærres fra tirsdag den 5. november 2024 kl. 9 og forventeligt indtil torsdag den 7. november 2024 kl. 18. Følg skiltene med omvejskørsel. Buslinje 250S vil samtidig være omlagt til kørsel ad Hartkornsvej og Kirkevej.
Tak for forståelse for de gener det vil give undervejs.
Høring: Trafiksikkerhedsplan
Vi har fået udarbejdet et forslag til ny trafiksikkerhedsplan 2024: Trafiksikker i Dragør. Forslaget er i offentlig høring fra fredag den 25. oktober 2024 frem til og med torsdag den 21. november 2024. Forslaget er blandt andet udarbejdet på baggrund af opdaterede data for politiregistrerede trafikuheld og registreringer for hastigheden på kommunens overordnede vejnet.
Send dit høringssvar til på e-mail til: pt@dragoer.dk eller med post til Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør, att.: Center for Plan, Teknik og Erhverv. Læs mere på dragoer.dk under høringer.
November er sidste udkald for haveaffald i år
Haveaffaldsordningen slutter med udgangen af november 2024 og begynder igen i april 2025.
Genbrugspladsen
Du kan stadig aflevere haveaffald på genbrugspladsen, Bachersmindevej 15.
Åbningstider
Hverdage kl. 10.00–18.00 Lør., søn. og helligdage kl. 10.00–17.00
Information og selvbetjening
Har du brug for mere information om eller ændre i din renovation, kan du læse mere på www.dragoer.dk – søg på affald.
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt
Af Freja Bundvad
Siden 2019 har foreningen Dragør SeniorBo arbejdet på at få et seniorbofællesskab til Dragør. Et sådant bofællesskab skal ikke forveksles med ældreboliger eller beskyttede boliger – og heller ikke med kollektiver. »Vi vil lave et bofællesskab for aktive, yngre ældre. Et sted, hvor man har sin egen bolig, men hvor der er fokus på fællesskabet,« forklarer Nina Nørgaard, der er formand for Dragør SeniorBo. Onsdag den 23. oktober tog foreningens bestyrelse på inspirationstur til seniorbofællesskabet Kamelia Hus i Valby, og her havde de inviteret flere lokalpolitikere med. Ud over Dragør SeniorBos bestyrelse på fem personer deltog tre politikere fra kommunalbestyrelsen: Nicolaj Riber fra Socialdemokratiet og formand for Social-, Sundheds- og Arbejdesmarkedsudvalget, Peter Læssøe fra liste T og Helle Barth fra
Venstre, der også er formand for Klima-, By- og Kulturudvalget.
»Der var god opbakning fra de politiske partier, og stemningen var rigtig god,« siger Nina Nørgaard. Fællesskab på seks etager Onsdag eftermiddag fik gæsterne en rundvisning og en præsentation af konceptet i bofællesskabet.
Kamelia Hus er et seniorbofællesskab for personer over 60 år uden hjemmeboende børn. Der er 49 små lejligheder, og på hver af de seks etager er der fællesområder som spisestue, værksted og tagterrasse. Det ligger i den nye bydel Grønttorvet ved København Syd station – tidligere Ny Ellebjerg.
»Det er et fuldstændig fantastisk hus. Vi var især begejstrede for fællesskaberne på hver etage. Der er kondirum, bibliotek og computerudstyr.
På toppen er der en taghave, hvor der bliver dyrket forskellige ting, og hvor man også
ALLEHELGENSGUDSTJENESTE
Søndag den 3. november kl. 16
I Store Magleby Kirke holdes en særlig gudstjeneste, hvor vi mindes dem, vi har mistet. Under gudstjenesten vil navnene blive læst højt på alle dem, der er blevet bisat eller begravet fra Store Magleby Kirke siden sidste allehelgen. Bagefter går vi i fællesskab ud til monumentet på fællesgraven, hvor der vil være en kort andagt
Dragør SeniorBo tog på inspirationstur til Valby.
kan spise,« siger Nina Nørgaard. »Noget helt magen til kan ikke realiseres i Dragør, for her må vi ikke bygge så højt. Men vi kan godt lide konceptet med, at lejlighederne ikke er så store, og at man i stedet prioriterer fællesrummene,« uddyber hun. Venstre bakker op Udvalgsformand Helle Barth var også begejstret for at være
på besøg i Valby. Venstre har bakket op om projektet med at etablere et seniorbofællesskab i Dragør i flere år – men som det ser ud nu, er der et godt stykke vej endnu, før det kan realiseres.
»Det er en fantastisk idé, så det er noget, vi fortsat gerne vil bakke op om. Men det er ikke noget, der står klar i morgen eller til næste år,« siger hun. For at bygge et lignende
bofællesskab i Dragør kræver det først og fremmest et politisk flertal. Herefter skal der findes en egnet byggegrund, og så kan man gå i gang med projektet derfra. »Der er en hel del borgere, der synes, at det er en oplagt mulighed. Og der kommer flere og flere af den slags bofællesskaber rundt omkring i landet, så det er oplagt at stille spørgsmålet: Hvorfor ikke i Dragør?« siger Helle Barth.
EKSTRA-YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser. Ring for at høre nærmere – ellers kan du skrive en e-mail
Svømmere måtte pludselig ikke længere gå i sauna
Formand for Dragør Svømmeklub, Lennart Marmetschke, ærger sig over, at saunaerne pludselig var blevet slukket i klubbens haltid.
Af Freja Bundvad
Det var nogle overraskede medlemmer af Dragør Svøm-
meklub, der i starten af oktober pludselig ikke kunne komme i en varm sauna efter deres svømmetræning. I svøm-
mehallen havde man nemlig valgt at slukke for saunaerne i svømmeklubbens haltid. »Bagefter fik jeg en mail om, at det var besluttet, at saunaerne kun kunne holdes åben i offentlig åbningstid for betalende gæster og desværre ikke kunne være et privilegie for foreninger,« siger Lennart Marmetschke, der er formand for Dragør Svømmeklub. Det, der kom mest bag på klubformanden, var, at han ikke havde fået besked om beslutningen tidligere. I stedet måtte han – på bagkant – sende en e-mail ud til alle svømmeklubbens medlem
Så kunne vi have fundet en løsning sammen,« forklarer han. En beklagelig fejl I øjeblikket har Dragør Svømmehal ingen fast ledelse, og det har været vanskeligt at opklare, hvor beslutningen om at lukke for saunaerne i svømmeklubbens haltid er kommet fra. Og saunaerne er da også blevet tændt igen. »Med hensyn til saunaen var det en beklagelig fejl, at den var slukket i små 14 dage for svømmeklubben. Det ser ud til, at der har været forskellig praksis over for foreninger, som benytter saunaerne, om, hvorvidt foreningen betaler el og varme, hvor svømmeklubben ikke hidtil har betalt,« skriver Toini Floris, der er kommunikationsansvarlig i Dragør Kommune, i en e-mail til Dragør Nyt. Kommunen forventer, at der bliver bragt klarhed over situationen snart, og er gået i dialog med foreningerne. Idrætshallerne er dog, som
www.dragoerkirke.dk
Den nye svømmehal ved Hollænderhallen stod klar i 2019. Arkivfoto: Thomas Mose.
Bofællesskabet i Valby er bygget op med svalegange. Privatfoto.
Kamelia Hus er opført i den nye bydel ved det gamle Grønttorv i Valby. Privatfoto.
Foreningen seniorbo lod sig især inspirere af de mange fælles-
Kamelia Huset. Privatfoto.
Dragør Kirke, Kirkevej 170, 2791 Dragør,
Beghusmolen
bliver renoveret
Beghusmolen er ved at få en overhaling, der varer frem til december.
Af Tim Panduro Byggehegn og gravemaskiner præger for tiden Beghusmolen ved den gamle havn i Dragør Her er et renoveringsarbejde i gang, der efter planen bliver afsluttet i december.
Ifølge selskabet bag renoveringen, C. G. Jensen, skal 80 meter spunsvæg forankres i baglandet med ankerspuns.
Oven på spunsen skal der støbes en betonbjælke, og oven på den igen kommer en træhammer. Den nye kajvæg skal beklædes med friholdere i lærketræ. Byggelederen på projektet
Esben Bæk Norup, glædede sig inden projektet til at komme i gang, skriver entreprenøren i en pressemeddelelse. »Det er et godt, mindre projekt, som vi cirka fem medarbejdere skal i gang med. Det er spændende – og for mig især, fordi jeg er opvokset i Dragør,« siger byggeleder. Beghusmolen hedder egentlig Havnemolen, men har fået sit kaldenavn efter det lille beghus fra 1745, som ligger ved molen. Beghuset blev brugt til kogning af tjære til behandling af de net og ruser, der tidligere var almindelige at bruge til fiskeri.
Politiet advarer: Pas på ubudne gæster i kolonihaven
Politiet har lavet en tjekliste med gode råd, som holder indbrudstyven fra kolonihaverne i vinterhalvåret.
Af Freja Bundvad
Vinterhalvåret er højsæson for indbrud i kolonihaver, så der er god grund til at se kolonihaven efter en ekstra gang. I en pressemeddelelse opfordrer Københavns Politi haveejere på Amager til at være ekstra opmærksomme på at sikre kolonihaverne mod indbrudstyve og andre, der kunne finde på at »låne« haven i vinterhalvåret. »Vi ser typisk, at antallet af indbrud stiger på den anden side af efterårsferien, hvor de fleste har lukket ned for vinteren i kolonihaveforeningerne, og der er færre mennesker i haverne. Det er ikke kun ind-
med Dragør Nyt
brudstyve, som er draget af kolonihaverne. Vi oplever også, at nogle borgere søger mod kolonihaverne for at finde ly for vintervejret med henblik på at bo der i de kolde måneder,« siger politikommissær Bjarke Alberts fra Københavns Politi i pressemeddelelsen. Rod det hele til Derfor opfordrer Københavns Politi til at passe ekstra godt på kolonihaven i de her dage, så der ikke kommer ubudne gæster. Et lille, men effektivt, greb er at sætte en ekstra lås på døren, fjerne sikringerne fra elskabet og generelt gøre huset mindre at-
traktivt at komme ind i. Det er nemlig ikke kun indbrudstyve, der søger mod de tomme kolonihaver. »Det lyder måske mærkeligt, når vi anbefaler, at du fylder kolonihavehuset med møbler, roder det hele til og lader skuffer og skabe stå åbne – men dem, der søger ly for kulden, leder efter en let løsning. Så hvis du trækker gardinerne fra, gør det vanskeligt at komme ind – og der samtidigt slet ikke er hyggeligt indenfor, så er din have godt rustet til vinteren,« fortæller Lisbeth Hohwü fra forebyggelsesafdelingen i Københavns Politi.
Tjekliste, når kolonihaven
skal lukkes for vinteren
Lås døre og vinduer, og sæt eventuelt ekstra låse på.
Sæt ekstra låse på de steder, hvor der er værdier – for eksempel i redskabsskuret.
Lad ikke en ekstra nøgle ligge på stedet.
• Træk gardiner fra, og lad skabe stå åbne, så mulige tyve kan se, at der ikke er noget at stjæle. Fjern tændstikker eller lightere og stearinlys. Fjern sikringer i elskabet. Dette gør det svært at finde rundt og overnatte.
Fjern ketchup, salt, peber, sukker, mayonnaise med videre for at forebygge hærværk. Fyld dine bygninger med havemøbler eller lignende,
Lisbeth Hohwü har sammen med sine kolleger i forebyggelsesafdelingen lavet en tjekliste, som man kan følge, når haven skal vinterlukkes: Så selvom efteråret ofte byder på kulde og blæst, er det en god idé alligevel at gå en tur forbi haven eller kolonihaveforeningen – og opfordre naboerne til at gøre det samme. Aktivitet i kolonihaverne er nemlig et af de mest effektive midler, når indbrudstyvene skal holdes på afstand.
Invitation: Borgermøde om kystbeskyttelse
I Dragør er vi stærkt optagede af stigende risiko for stormfloder og behovet for kystbeskyttelse af de forskellige kyststrækninger i kommunen.
Nu inviterer vi borgere i Dragør og andre med interesse i kystbeskyttelse og kystzonen til et åbent borgermøde, hvor vi og det faglige rådgiverteam præsenterer konkrete løsninger for kystbeskyttelsen af Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden – etape 1.
Det sker torsdag den 14. november 2024 kl. 17 til 19.30 i Hollænderhallen, Halvejen 3 i Dragør.
Program
• Velkommen ved borgmester Kenneth Gøtterup
• Gennemgang af konkrete løsninger (dispositionsforslag) for Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden ved rådgiverne fra COWI og Arkitema
• Status på det statslige arbejde med en stormflodsplan for København ved Center for Plan, Teknik og Erhverv, Dragør Kommune
• Mulighed for at stille spørgsmål til de præsenterede løsninger og for at komme med input til de kommende faser.
Dragør Kommune byder på lidt let at spise.
Efter mødet vil det være muligt at fremsende input til projektet, som vi tager med i udviklingen af de næste faser.
Tilmelding
Af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig via denne QR-kode eller en blanket på dragoer.dk/robustkyst
– Ikke-digitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00.
Frist for tilmelding er mandag den 11. november 2024.
Der er plads til ca. 400 deltagere efter først til mølle-princippet.
Vi lukker for tilmeldingen, hvis det maksimale antal nås inden fristens udløb.
Praktisk info
Bemærk: Der vil blive taget foto ved arrangementet til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.
Husk også, at du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev om kystbeskyttelse.
Se mere på dragoer.dk/robustkyst – vælg »Abonner«.
Det tunge skyts er i brug ved renoveringen af molen. Foto: TorbenStender.
Det tager et par måneder at reparere molen. Foto: TorbenStender.
Politiet går jævnligt runder i haveforeningerne på Amager – også i vinterhalvåret. Foto: Københavns Politi.
Overvældende opbakning
til fodboldhold for kvinder
Fodboldholdet for kvinder over 30 viste sig at blive en kæmpe succes: »Fodbolden er ikke det vigtigste«.
at oprette et fodboldhold for voksne kvinder, tænkte de, at de nok godt kunne samle en håndfuld spillere.
Men opbakningen til deres initiativ viste sig at være markant større. Til første træning i foråret dukkede 22 kvinder op.
»Det var ret vildt. Vi har virkelig fundet et hul i markedet,« konstaterer Maria Toft. Nu har de været i gang i omkring et halvt år, og holdet har 40 indskrevne medlemmer, alle kvinder i alderen 28–50 år. Nogle har spillet fodbold, siden de var små, mens andre aldrig har haft et par fodboldstøvler på. Men fælles for alle er, at de nyder det fællesskab, som holdsport giver. »Vi startede med fire bolde. Men vi indså ret hurtigt, at det slet ikke var nok, så nu har vi fået et boldbur med udstyr til træningen,« siger Maria Toft. Plads til alle Kvinderne på holdet mødes til træning hver onsdag aften. Nogle spillere deltager i turneringer og spiller kampe mens andre blot mødes og træner. Og hvis man misser en træning, gør det ikke noget. »Det vigtigste er, at man har lyst til at være med. Mange af os har små børn og har også karrierer, vi skal passe, så vi ved godt, at det ikke altid kan gå op. Men det skal der også være plads til,« fortæller Tine-Marie Hviid Hansen. De to initiativtagere lærte hinanden at kende i en børnehavebestyrelse. Efterfølgende blev de trænere for hver deres fodboldhold i Dragør, fordi deres børn startede til fodbold. Og på en
Nyt musikalsk projekt kom flyvende fra start
Første omgang af Den Syngende Kommune var en stor succes.
Af Freja Bundvad
Der var klang af efterår og fællesskab i luften, da Dragør Musik- og Kulturskole i torsdags skød det nye initiativ Den Syngende Kommune i gang på
Wiedergården.
Klokken 16.00 slog pianist
Emil Pedersen og skolens leder Jacob Honoré an til 45 minutters fællessang, hvor omkring 50 sangglade Dragør-borgere i alle aldre havde fundet vej, skriver Dragør Musik- og Kulturskole i en pressemeddelelse.
»Det er simpelthen fantastisk at se så mange forskellige mennesker samles om sangen.
Det er dejligt at synge sammen, og det er endnu mere dejligt at synge sammen på tværs af alle aldersgrupper, som vi gjorde i dag,«lød det efterfølgende fra en meget tilfreds Jacob Honoré.
Visionen bag tonerne
Den Syngende Kommune er Dragør Musik- og Kulturskoles vision om at styrke sammenholdet i kommunen. Skolen ønsker at skabe rum, hvor generationer mødes og skaber fællesskab.
»Musik har en unik evne til at bygge bro mellem mennesker,« forklarer Jacob Honoré.
»Vores håb er, at disse arrangementer bliver en fast traditi-
on, hvor alle føler sig velkomne, uanset om man kan ramme tonerne eller ej,« uddyber han.
Juletoner i vente Dragør Musik- og Kulturskole
vil gentage succesen allerede den 23. november klokken 15.30, hvor der skal synges julesange på torvet i forbindelse med juletræstændingen i Dragør.
træningslejr fik de ideen om at starte deres eget hold. Både Maria Toft og TineMarie Hviid Hansen er driftige kvinder, og der gik ikke længe, før de havde oprettet et hold og planlagt den første træning. Og her fandt de ud af, at de supplerer hinanden godt på mange områder. »Maria har spillet fodbold altid, så hun har styr på det tekniske. Jeg har aldrig spillet fodbold før, men jeg har læst idrætsvidenskab og dyrket meget andet sport, så jeg har
også lidt at byde ind med. Og så elsker jeg foreningslivet,« siger Tine-Marie Hviid Hansen.
Prioriterer sig selv Facebook-gruppen »Dragør Boldklub – DB DameBold« har i dag over 100 medlemmer, der enten spiller eller er interesseret i at spille med på holdet. Det lokale erhvervsliv har sponsoreret spillertøj, og i det hele taget har opbakningen været overvældende. »Jeg tror, at mange kvinder
har manglet det fællesskab, man får i holdsport. Rigtig mange af os bruger al vores tid på at være noget for andre, men her har vi muligheden for at prioritere at gøre noget for os selv,« siger Tine-Marie Hviid Hansen. Derfor gør de meget ud af at holde fast i det sociale på holdet.
»Fodbolden
den
Mortensaften
Fredag den 22. og 29. november, fredag den 6., 13. og 20. december:
Traditionel julefrokostbuffet og DJ-musik til kl. 03
Søndag den 10. november 3-retters-menu 418 kr. 1. juledag og 2. juledag: Luksus
JULEBUFFET
Mandag den 25. december og tirsdag den 26. december kl. 13
BOUTIQUE No.1
Af Freja Bundvad
Da Maria Toft og Tine-Marie Hviid Hansen fik ideen om
Både stemmer og kroppe bliver varmet godt igennem i løbet af de 45 minutter, arrangementet varer.
TorbenStender.
Musik- og kulturskoleleder Jacob Honoré leder slagets gang sammen med pianist Emil Pedersen. Foto: TorbenStender.
Hele vinterhalvåret fortsætter holdet den udendørs træning. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Maria Toft (tv.) og Tine-Marie Hviid Hansen er idékvinderne bag holdet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
