1 minute read

Redaktionen har ordet

Next Article
Etik – Dilemmaer

Etik – Dilemmaer

Efteråret går på held og vinteren kommer langsomt snigende med dens kulde og mørke. Men med vinteren kommer også julen med mange lys, glade smil og latter. Det er tid indendørs sysler, stearinlys i vinduerne og masser af samvær med dem vi holder allermest af.

Midt i al julehyggen håber vi du også har tid til at læse lidt i denne nye udgave af ”Fokus på Kræft og Sygepleje”. I dette nummer samler vi op på årets veloverståede Landskursus og det er derfor de unge patienter og de unge pårørende der er i fokus.

Artiklerne er skrevet af oplægsholdere samt deltagere på Landskurset og kan derfor give jer der ikke deltog i kurset indblik i de mange spændende oplæg fra dagene i Legoland.

Enkelte skribenter er sprunget fra i sidste øjeblik og det har desværre ikke været muligt at erstatte dem med kort varsel. Men tøv ikke, der er stadig masser af spændende læsning.

Bladet er også ”krydret” med et en artikel fra klinikken omhandlende de unge patienter. Så lav dig et krus varm glögg, find julegodter og brunkager frem, læn dig god tilbage i sofaen og nyd årets sidste udgave af ”Fokus på Kræft og Sygepleje”.

I 2023 vil vi forsøge at rykke lidt på, hvornår bladene udkommer. Redaktionen og bestyrelsen har længe ønsket, at der ikke skal udkomme et blad umiddelbart efter sommerferien da det, forståeligt nok, er svært at få skribenter til at arbejde på deres artikler i sommerferien. Det har heller ikke været optimalt, at redaktionsgruppen har skullet færdiggøre et blad i deres sommerferie. For at få datoerne til at gå op, vil der i 2023 kun komme to blade. Fra 2024 udgiver vi igen tre blade som vanligt. Vi håber på jeres forståelse for dette. Så snart temaer og deadlines for bladene i 2023 er fastlagt vil det fremgår af hjemmesiden.

God læselyst

Redaktionen

Redaktionsgruppen består af:

Carsten Rye Gregersen

Sygeplejerske Klinik for kirurgi og kræftbehandling Onkologisk sengeafsnit D1 Aalborg Universitetshospital Carsten.fsk@gmail.com

Jeanette Pedersen

Specialuddannet Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Mona Gundlach

Specialuddannet Kræftsygeplejerske Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk

This article is from: