Dansk design nu

Lars Dybdahl (red.)

Dansk design nu er den første samlede fremstilling af dansk design i det 21. århundrede.

I over 30 rigt illustrerede temaartikler og 20 interviews kaster bogen lys over den komplekse udvikling på hele designfeltet i Danmark siden årtusindskiftet. Fra nye generationers frembrud i tiden omkring 2000 til nutidens mangfoldighed af designere, tendenser og stilpositioner, fra retro og New Nordic over organisk og ekspressivt design til minimalisme, hightech og konceptuelt design.

Bogen kommer bredt rundt om begrebet design med ikoniske eksempler fra mode, legetøj, møbler, design til køkkenet, grafisk design, lyddesign, kunsthåndværk, industrielt design, det offentlige rum og arkitekturen, ligesom den også fokuserer på codesign og servicedesign, production design, designpolitik og bæredygtighed.

Lars Dybdahl (red.)

Bogen er redigeret af forskningschef på Designmuseum Danmark Lars Dybdahl og indeholder bidrag af en række af landets førende designeksperter. Rigt illustreret med over 400 fotos.

Strandberg Publishing

Møbler · Mode · Industrielt design · Grafisk design Kunsthåndværk · Codesign · Bæredygtighed Arkitektur · Bydesign · Designpolitik

9 788792 949431

DKD_overtraek_190916.indd 1

19/09/16 11.54

Dansk design nu Lars Dybdahl (red.)

Strandberg Publishing

Udgivet med støtte fra Ny Carlsbergfondet · 15. Juni Fonden · Arne V. Schleschs Fond · Augustinus Fonden Beckett-Fonden · Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 Grosserer L. F. Foghts Fond · Lemvigh-Müller Fonden · Ole Kirk’s Fond Hansens Flødeis · Svane Køkkenet · Wodschow & Co.

Indhold

Forord

8

Design til kroppen – personlig pleje, hygiejne og medico-teknik

Lars Dybdahl

72

Marie Riegels Melchior & Trine Brun Petersen

1 Dansk design nu

Henrik Jeppesen: At optimere processen for brugeren

12

Lars Dybdahl

Interview

Ole Jensen: Transformeret til et industrielt produkt

Dansk modedesign – en køn historie 38

Interview

Er alt design? Design som tænkning

Henrik Vibskov: Igennem lys og skygge former det et ansigt

40

Interview

Designeren og homo ludens som forsvar mod ”ødelæggelser” af markeder

Det succesfulde entreprenørskab – big business i dansk mode 94

48

Dorthe Thorning Mejlhede

Erik Hansen-Hansen

Louise Campbell: På grænsen mellem skulptur og møbel

Legetøj – tøj til leg 56

Interview

58

Pernille Stockmarr

82

Maria Mackinney-Valentin & Marie Riegels Melchior

Ida Engholm & Anders Michelsen

Er der en dansk designæstetik?

80

92

104

Helle Laustsen

3 Boligens design – i en ny guldalder?

114

Mette Mechlenborg & Lars Dybdahl

2

Formgivning af moderne dansk hjemlighed Kropslig identitet og selviscenesættelse – design og socialisering 70 Marie Riegels Melchior

Mette Mechlenborg

Cecilie Manz: Hvis du laver én god ting Interview

126

116

Livsstilskøkkenets konformitet

128

Visuel identitet og branding

186

Hans-Christian Jensen

Johan Adam Linneballe

Opskrifter på succes: Dansk husholdningsdesign i det nye millennium 140

Bo Linnemann: Ordet Apotek er kernen i brandet

Lara Juhl Jakobsen

Interview

Karen Kjældgård-Larsen: Alle føler, at Musselmalet er deres

148

194

Seriedrømme – production design og danske tv-billeder 196

Interview

Jakob Ion Wille

Møblerne – i krydsfeltet mellem retro og innovation 150

Digital interaction design – computer art

Lars Dybdahl

Mere end 1000 ord – skriften og det grafiske design

Kasper Salto: Det her med ude og inde

168

Interview

De industrielle interiørtekstiler – tradition og fornyelse 170

Charlie Breindahl

Christine Rosenlund

Michael Jensen: Det her fluorescerende stads Vinylens nye billeder

Astrid Krogh: Folie og optiske fibre

Laura Liv Weikop

4

Interview

Kommunikationsdesign Ida Engholm

232

Hvass&Hannibal: Ud fra et illustrativt univers

Interview

184

230

Interview

Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang

180

212

Lyd i design

244

Nils Vinding & Ida Engholm

242

204

5

6 Kunsthåndværkets komplekse arena

256

Design til arbejdssfæren

Lars Dybdahl

Susanne Jøker Johnsen: En meget ru overflade – et meget blødt formsprog

Trine Brun Petersen

Design til kontoret – fra celler til sanselighed 258

304

Pernille Stockmarr & Trine Brun Petersen

Interview

Industrielt design til produktion og transport – redskaberne 314

Narrativitet og konceptualitet i kunsthåndværket 260

Per Boelskifte

Mette Bielefeldt Bruun

Louise Hindsgavl: Det absurde og det sammenskruede

Jens Martin Skibsted: Selv Ferrarien er langsommere end en cykel 272

Interview

Interview

Statement design og konceptuelle greb

274

7

Tau Ulv Lenskjold & Jette Lykke Jensen

Det offentlige rum

Kim Buck: Meta-smykker der kommenterer smykker

Lars Dybdahl

286

Interview

326

Den nye bølge i dansk arkitektur Kristoffer Lindhardt Weiss

Kunsthåndværket er vores avantgarde

288

I det offentlige rum

Charlotte Jul

Mads Nygaard Folkmann

Peter Dammand: Tilbage i naturens kredsløb

Anne Qvist: Design er tidfyldt

Interview

302

298

Interview

338

348

328

322

8

9 Strategiske perspektiveringer

352

Ida Engholm & Dorthe Thorning Mejlhede

Timeline – dansk design 2000–2016 Lars Dybdahl & Christine Rosenlund

Med det sociale som designmateriale

354

Noter

414

Eva Brandt & Thomas Binder

Biografier

Sarasiff Kjærgård: Det er jo tit der, guldet ligger

Christine Rosenlund

362

Interview

Servicedesign

Nicola Morelli, Sarasiff Kjærgård & Stine Skotte Mikkelsen

370

Drude-Kathrine Plannthin

Boris Berlin: Opcycling fra kort til lang levetid

380

Interview

Entreprenørskab og design: En fortælling om fremtiden

382

Suna Løwe Nielsen, Pia Storvang & Sidsel Valentine Jørgensen

Dansk designpolitik før og nu

390

Christina Melander & Christian Bason

Henrik Kubel: I København er alting designet Interview

441

Forfattere

364

Fremtidens design er etisk

Indeks

428

400

Fotocredits

446 447

404

1

Dansk design nu Lars Dybdahl

Siden årtusindskiftet har der været internationalt fokus på danske kulturprodukter, på dansk design og nordiske arkitektur- og indretningsidealer.

Det nordiske køkken, med velsmagen, sundheden og årstidens regionale råvarer i centrum, rangeres højt i den gastronomiske verdenselite, og de danske tv-dramaserier, der som production design er amerikansk influerede i deres struktur, metoder og greb, hitter tilsvarende i udlandet, ikke mindst fordi de flasher en aura af danskhed, specielt i interiørernes scenografi. Med 00’ernes nye pragmatiske bølge i arkitekturen – med Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG i front – er det i exceptionel grad lykkedes for New Nordic og den erklærede humanisme i dansk og nordisk arkitektur at præge feltets internationale dagsorden. Ikke alene på arkitekturideologiernes manifestniveau, men først og fremmest gennem de realiserede projekter, fra innovativt boligbyggeri til spektakulær eventarkitektur i Danmark og udlandet.1 Med en boomende urbanisering verden over og i slagskyggen af den globale klimakrise vinder danske koncepter for bæredygtige byer ligeledes stor international genklang. Og efter 1950’erne og 1960’ernes legendariske ”designguldalder”, da begreber som Danish Modern og Scandinavian Design signalerede en verdenssucces, udfolder design i Danmark sig i dag med fornyet styrke – agerer livfuldt og grænsekrydsende på den hyperkomplekse, globale designscene og i det senmoderne, danske livsstilssamfund.2

National design power og “cross-cultural sampling” Båret samlet frem under forenklende, slagordsagtige etiketter som New Danish Cool, New Danish Modern og New Nordic fremstår ”dansk design” igen som et stærkt kvalitetsbrand med den nødvendige tro på den nationale design power: at design fra Danmark er attraktivt og kan tjene som et oplagt forbillede eller eksempel i andre lande, når livsstils- og velfærdsværdier, produktkultur, forbrugskultur og grøn omstilling er på dagsordenen. I en global situation, hvor design med stadigt voksende styrke fungerer som et udslagsgivende konkurrenceparameter, og hvor nyrige middelklasser fra Brasilien over Rusland til Kina angler efter distinktion og identitet gennem iøjnefaldende designkvalitet og designkonsum, specielt i hjemmets komfortzoner – der er udlandets nysgerrighed og interesse for udstillinger med danske design også vakt: Hvordan

12

→ Et decideret transnationalt møbel: Rullebordet Chariot er designet i Danmark af den dansk-italienske designerduo GamFratesi og fremstillet af en italiensk møbelproducent. Æstetisk krydser rullebordet ekstravagancen i italiensk design med reference til nordisk design, specielt til Alvar Aaltos rulleborde fra 1930’erne. Design: GamFratesi: Chariot, rullebord. 2012. Producent: Zanotta, Italien.

kan Danmark – en af Europas mindste nationer med kun 5,6 millioner indbyggere – fostre en så betydelig og velrenommeret designkultur?3 Retter udlandet således igen blikket mod den velfærdsbaserede danske designkultur, de nutidige produkter såvel som klassikerne fra ”den gyldne tid”, influeres de danske designere samtidig af den globaliserede designsituation – af bevægelserne i den intensiverede internationale designtransfer i den europæisk-vestlige designkultur og fra Japan til Latinamerika. Mens en række danske designbaserede virksomheder har placeret deres produktioner i udlandet, typisk i Sydeuropa, de østeuropæiske lande eller Asien – uden at det pr. automatik altid har ført til kvalitetsforringelser – er danske designeres samarbejde med udenlandske producenter, som det er vokset vedvarende frem siden årtusindskiftet, nu et markant træk.

Som aktører på de mangeartede scener for design og kunsthåndværk verden over, som designere for globalt orienterede designvirksomheder og måske med ekstra kontorer og adresser i udlandet, giver de danske designere, designfirmaer og kunsthåndværkere deres til de transnationale spor og tendenser i nutidens design. Hvor designopgaverne har deres relationsflader til brugen og det hverdagslige, agerer kunsthåndværkerne med suveræn autonomi og styrke i et internationalt kunstnerisk felt, hvor alt tydeligvis er tilladt, og næsten intet umuligt. Nye begreber som ”det glokale” og ”cross-cultural sampling” udtrykker de mange designkulturelle krydsninger og symbioser, der optræder i nutidens globaliserede design og kunsthåndværk. Eksempelvis når regionale særtræk eller elementer af nationale designtraditioner indkalkuleres og synliggøres i et internationalt formsprog, eller når designprocessen strategisk kombinerer på tværs med elementer fra den globale smeltedigel.

Den designbaserede industri og de nye livsstilsaktører Begrebet ”designtænkning” står i dag langt fremme både i designteori og designpraksis. Det peger på de immaterielle dimensioner i det designbegreb, der under sin stadige udvidelse nu også overgriber florerende områder som servicedesign og codesign. Samtidig er langt fra alle danske produktionsvirksomheder nået til den såkaldte ”designtrappes” øver-

← Flere af de nye designvirksomheder kombinerer et omfattende salg på nettet med attraktiv iscenesættelse af deres analoge rum som signalstærke flagskibsbutikker.

Da Normann Copenhagen ekspanderede, flyttede firmaet ind i en nedlagt biograf på Trianglen på Østerbro i København. Butikken erobrede den høje biografsal med design fra gulv til loft i flere niveauer. ↘ Et andet veletableret firma, Damixa, har også rykket stærkt med flere nye serier af veldesignede, let betjenelige vandhanearmaturer, der matcher nutidens stærke æstetisering af køkkenet og badeværelset.

Bag Anders Hermansens A-pex (2013) står Anne Qvists skarpe Profile (2007), og foran Steffen Schmellings Fern med vandsparefunktion (2015) står Lone Storgaards Clover Easy (ca. 2012).

ste niveau, hvor design er totalintegreret i virksomhedernes processer, løsninger og produkter og dermed udgør et uundværligt omdrejningspunkt både i firmaets vision, image og kultur. Men udfordret af de skærpede konkurrencevilkår på de danske og internationale markeder, og efter flere årtiers agitatorisk og rådgivende indsats fra Dansk Design Center, inkorporerer hovedparten af de større danske virksomheder, og talrige af de mindre og mellemstore, i dag design i produktudviklingen som en strategisk og værdiskabende faktor.

Globale succeser og forbilledlige, designbaserede virksomheder som Bang & Olufsen, Grundfos, Kompan, LEGO, Novo Nordisk og Stelton har i årtier været baseret på ekstraordinær innovation og design af specifikke produkttyper. Sammen med eliten af møbelproducenter, Fritz Hansen m.fl., og med Georg Jensen, Royal Copenhagen og Holmegaard som traditionstunge tyngdepunkter, er det først og fremmest deres højt estimerede kvalitetsdesign, som har været spydspidsen og den reelle forudsætning for at dansk design, set som brand på de internationale markeder, med en vis kontinuitet har kunnet bevare sin troværdighed trods perioder med mindre af både økonomi, fornyelse og opmærksomhed. Siden årtusindskiftet har de nye, gennemslagskraftige danske livsstilsaktører, Normann Copenhagen, HAY, Muuto, Kähler m.fl., ramt det internationale marked med attitudestærke, nye produkter til hverdagslivet og et nyt dansk og skandinavisk design af internationalt tilsnit: Ikke alene iværksætter og producerer disse nye livsstilsbrands og -firmaer mange forskelligartede nye kvalitetsdesign til boligen, men forhandler dem også gennem flagship stores, åbner talrige forretninger i udlandet og satser samtidig stærkt på nethandlen gennem informative hjemmesider med blandt andet portrætteringer af de tilknyttede danske og udenlandske designere.

14

At firmaernes salgskurver er steget stejlt i de allerseneste år er forståeligt, da deres kvalitetsbevidste porteføljer af stilmæssigt ensartede, moderne produkter placerer sig mellem det IKEA-agtige massedemokratiske og det eksklusive og individuelle.4 I dette tilbud af livsstilsgivende produkter kan de nye firmaer ramme bredt i sociale kategorier og aldersgrupper: de højtuddannede med høj prestige og middel eller høj indkomst og samtidig også det segment, der nok føler et underskud af prestige, men som har midlerne til at søge distinktion og styrkelse af identiteten gennem moderne kvalitetsdesign til hjemmet. Den succesrige tilstedeværelse af de nye livsstilsaktører har selvsagt ikke kunnet ignoreres af de etablerede, men anderledes specialiserede designfirmaer.

Eksempelvis har et af de hæderkronede, lampeskærmsproducenten Le Klint, således skærpet sin profil med innovative nye modeller af blandt andre Poul Christiansen og Øivind Slaatto.

Produktdesign i hverdagslivet – fra ”gode ting” til prestigeobjekter med merværdi Sagt med titlen på designeren Erik Herløws bog fra 1949 talte efterkrigstidens danske industrielle designpionerer fremadrettet og med udtalt optimisme om nye ”gode ting til hverdagsbrug”. Med andre ord designkvalitet i masseproduktion til en ny tids komfort og spirende konsumudvidelse for den brede befolkning og de voksende mellemlag.5 Husholdningens mange dagligdagsting kom i fokus, og enkle emner som lysafbrydere, hængelåse og håndtag har længe været seriøse opgaver for de danske industrielle designere. Både det universelt ambitiøse designbegreb og nutidens stærkt modeprægede og livsstilsformaterede mekanismer på design- og produktfeltet trækker i dag bestemt ikke i modsat retning, men gør tværtimod som tendens alt til en designopgave – og de ”gode ting” transformeres tendentielt til prestigeobjekter.

→ Wodschow & Co. er blandt de ældste danske designprofilerede virksomheder.

Måneders studier af processerne i bagerier og restauranter gik forud for firmaets røremaskine Teddy, designet i 2003 af Henrik Jeppesen fra det daværende CBD Design.

Foruden at leve op til funktion, hygiejne og rengøringskrav, skulle maskinen også være et visuelt scoop i restauranternes åbne køkkener.

Røremaskinen, hvis krop er støbt i aluminium, er også design af lyd. Den er støjsvag og med lyde, der signalerer kvalitet: Motoren spinder, når man skruer op for hastigheden, og låsen klikker overbevisende, når røreenheden vippes tilbage.

For ud over funktionaliteten, der næsten tages for givet, stiller vi i det senmoderne livsstilssamfund også andre, anderledes fordringsfulde forventninger til tingene omkring os. I sin position mellem producenten og forbrugeren må den i dag semiotisk bevidste designer eller designteamet opdyrke hverdagsgenstandenes udtryksside og præstere et resultat, der ikke alene er funktionelt, men også kommunikerer attraktivt og differentierer sig fra konkurrenternes lignende produkter.

Der er næsten ingen grænser for, hvad produkterne potentielt skal indløse gennem brug og iscenesættelse, for over for en selv og omverdenen signalerer boligens ting livsstil og omfanget af økonomisk formåen: De skal på én gang overraske, stimulere visuelt og vække associationer og billeder for vores indre blik, men også være forståelige og genkendelige.

De skal skabe dialog, tilfredsstille emotionelt og gerne være sansevækkende, poetiske og sofistikerede, lyse med aura og atmosfære, så boligens kubikmeter transformeres til det trygge hjem med nutidssvarende samtalekøkken og multifunktionelle leverum. Fundamentalt skal de begærede designobjekters værdier og kvaliteter være identitetsskabende.

Trenden følges gerne, men med flest mulige individuelle valg. I lyset heraf kan ingen produkttype længere kalde sig anonym og leve ubemærket som en ansigtsløs trivialitet, selv ikke kagerullen og opvaskebaljen. Ingen opgave er for ubetydelig, alt skal gerne tilføres designværdi og distinktion.

Den humane og sociale designprofil, der ligesom omtanken og innovationen altid har udmærket det danske design for velfærd, lever videre og opgraderes teknologisk i nutiden: i saniteten, køkkenet og husholdningen og i kvalitetstingene til børnene, ligesom i det omfattende medico-tekniske felt med apparaturer, instrumenter og hjælpemidler til kroppen og det fysiske handicap – det område, hvor det danske bidrag til ”universelt design” eller design til ”alle” i dag står stærkest.6 Nogle af genstandene fra hele det vidtspændende felt af industrielt design fra boligen til arbejdssfæren, som Cecilie Manz’ pendel Caravaggio, er blevet øjeblikkelige ikoner, ”instant icons”, der straks ramte markedet med stor nyhedsværdi, da de kom frem, mens andre vil arbejde sig frem til ikonisk status via den lange, demokratiske vej gennem årtier og generationer.7

15

→ Siden årtusindskiftet har brasilianeren Flavio Deslandes opholdt sig i Danmark og konstrueret cykler i bambus, og Schønherr Arkitekter har designet nye, behagelige brosten til diskrete baner i den gamle brolægning (2013). Laura Baruël valgte tang som strukturelt og dekorativt element i hendes kjole (2007, i hjørnet), og Henrik Jeppesen og Attention Design har konkretiseret deres alternative energivision om bølgekraftmaskinen, Wave Star, i den hvide skalamodel (2007-08). Bæredygtighedstemaet på udstillingen Dansk Design Nu, Designmuseum Danmark 2016.

Nye momenter i designprocesserne – de digitale redskaber og bæredygtighedens etik Designerne arbejder i dag i vidt omfang digitalt, og på tegnestuerne står ofte maskiner til ”rapid prototyping”, den hurtige fremstilling i kunststof af de modeller, der er behov for undervejs i designprocessens komplekse og målrettede forløb af tanker og handlinger. Rapid prototyping er blevet alternativet til de skuemodeller, en modelmager tidligere formede i træ, eller til de skalamodeller, designeren selv skar, bøjede eller klistrede sammen i pap, papirstrimler, metaltråd, skumplast m.m. – og som de stadig gør. For trods skråsikre forudsigelser om det modsatte, arbejdes der også i dag analogt i designprocesserne. Selv om computeren og de digitale teknikker er revolutionerende og berigende og som regel også mindre miljøbelastende redskaber, er der mange, for eksempel møbel- og produktdesignere, der med henblik på afklaring af afgørende momenter som form, størrelse og overfladevirkninger bygger analogt op i let bearbejdelige materialer og mere betragter den digitale proces som næste trin.8 Designeren eller teamet agerer som kulturelle mæglere i en nøgleposition mellem produktion og forbrug, hvor behovenes karakter må vurderes. Et moment, ingen dedikeret designer i dag kan sidde overhørig i designprocessen og i dialogen med producenten, er bæredygtighedens krævende paradigme. For fremmet af miljølovgivning og forbrugerkrav har økologien og bæredygtigheden vokset sig stærk, ikke alene i hverdagens produkt- og fødevarekultur, men også i dansk industrielt design, ligesom bæredygtigheden og ”det tankeløse forbrug” siden 1990’erne har været et centralt og kritisk-eksperimentelt refleksionspunkt i kunsthåndværket.

For designeren og teamet, og som integreret dimension i designuddannelserne, betyder det yderligere research og vidensudvikling og valg og afvejninger i en i forvejen højt belagt designproces.

Et af de velkendte, helt vitale momenter i bæredygtighedens optik på produktets livscyklus ”fra vugge til vugge” er kravet om dets lette nedbrydelighed og materialernes recirkulerbarhed, og dermed deres genbrug og nye liv i flere generationer af materiale- og produktudvikling. Sådan

16

som det efterleves i de produktioner, der ud fra etiske, sociale og miljømæssige krav fortjener prædikatet ”ansvarlig”, er nutidens produkter morgendagens råstoffer i en cirkulær økonomi. Og anvendelse af allerede tilgængelige og lokale materialer, prioritering af økologisk forsvarlige træsorter, minimering af både konstruktioner, transporttid, emballering, energiforbrug og CO2-udslip og eliminering af enhver forurening indgår selvsagt også som uundværlige omdrejningspunkter i det bæredygtige designparadigme, på lige fod med muligheden for vedligeholdelse, reparation og opgradering af produktet.9 Alt sammen forhold, der må medtænkes og holdes op mod hinanden i den ideale designproces.

Mangfoldigheden i de æstetiske positioner – spor, platforme og begreber Ligesom retrobølgen og vintagedyrkelsen af de danske møbelklassikere har også den høje prioritering af New Danish Modern og skandinavisk design- og interiørstil længe været påfaldende, specielt i de glittede boligmagasiner og på de designpromoverende, kommercielle hjemmesider. Det har selvsagt sin særlige segment-appeal, men det overskygger den spændvidde, der reelt hersker i hele spektret af dansk design og kunsthåndværk. Og når det bolig- og livsstilsrelaterede design inddrages i modemekanismernes hastige, intensiverede rytme med en stadig strøm af nyhedslanceringer og skiftende, sæsonbestemte trends om hjemlighedens iscenesættelse, slører det tilsvarende de mere vedvarende relationsflader og positioner i tidens store overflødighedshorn af designkulturelle produkter.

Netop denne iøjnespringende mangfoldighed i nutidens danske design har fået en betydelig bagage med fra designboomet frem mod årtusindskiftet, fra 1980’ernes og 1990’ernes temperamentsfulde reaktion mod forudsigeligheden, rutinen og den tilsyneladende skridsikre værdifasthed i den dengang noget udbrændte danske designtradition.10 Frem for etableret dannelsestænkning på designfeltet og det roligt pæne i ”den gode smag” var den nye generation, der sprang frem på den danske designscene, anderledes skruet sammen: dedikeret til nye associationsvækkende former, til stil-, citat- og tegnspil og ”tryk på” på mønstre og

← Danske møbeldesignere som Niels Hvass, Mathias Bengtsson, Christian Flindt og Louise Campbell har afsøgt materialerne og de nye fremstillingsteknologiers muligheder i unika eller limited editions. Mathias Bengtssons organisk svungne objekt, Slice Chair brass, mimer dynamisk en hvilestolstype. Formen er konstrueret af laserskårne plader i messing (1999). → Med sit navn Geo signalerer termokanden bevidsthed om sit eget geometrisk-minimalistiske budskab til brugeren. Kombinationen af abstrakt typeforenkling med stringens i formen og de rene farveklange kan vække associationer tilbage til en modernistisk kunst a la Vilhelm Lundstrøms. Tudens næbede form placerer sig samtidig i nærheden af det zoomorfe. Det tidstypiske rige udvalg af farvekombinationer spiller op til forbrugerens helt individuelle, suveræne ønsker. Design: Nicholai Wiig-Hansen, 2014. Producent: Normann Copenhagen.

dynamisk-rytmisk dekoration, ligesom der herskede stærk motivation til at bruge de nye materialemuligheder og teknologier, som snart kunne mere end øjnes i pipelinen. Selv om demokratiske og funktionelle argumenter i dag stadig er lødige parametre, er de mere frigearede æstetiske overvejelser nu anderledes legitime, og heterogenitet og pluralisme er fremherskende. Bevidstheden om det semiotiske, udtryksværdien og den ”magiske” æstetiske appel optræder præcist i de objekter, der træder frem som ekstraordinære i nutidens danske design, hvad enten de er ekspressive, minimalistiske, zoomorfe eller noget helt fjerde.

Ekspressivt i flere gear: rå og dramatisk, sofistikeret og teknologisk Danske designere og kunsthåndværkere har i de sidste par årtier givet frapperende bidrag til det postmodernistisk ekspressive i møbeldesign, grafisk design og unika. Eksempelvis er både den rå og den sofistikerede

18

position, som kendes fra Ron Arads, Danny Lanes og Zaha Hadids stærkt dramatiske møbelstykker, repræsenteret i Niels Hvass’ stole fra midthalvfemserne, men typisk for Hvass står afsøgningen af materialernes udtryksmuligheder her afvejet med det kommentar- eller budskabslignende. Grafiske designere som Michael Jensen og Henrik Kubel aktiverer suverænt skrifternes udtrykspotentialer, mens glaskunstneren Pipaluk Lake danner psykisk-metaforiske skulpturer og installationer i form af dramatisk flydende glas, afkølet og stivnet i ekstreme forløb. Blandt de designere, der siden årtusindskiftet har gjort sig stærkest gældende inden for det nye, teknologisk ekspressive design, baseret på computeren, nye materialer og innovativ teknologi, er danskeren Mathias Bengtsson med sine laserskårne eller vævede unikamøbler i aluminium, messing, karbonfibre m.m. Eksponenterne for det ekspressive i flere gear udfolder sig nær ved kategorien ”det sublime” i det asymmetriske og utilregneligheden i det grænsesprængende og det skæve.

← Lampen Radons geometrisk rene minimalisme er konstrueret på cirklen og trekanten.

Den halvkugleformede skærm kan justeres, og med en asymmetrisk reflektor sikres en effektiv distribution af lyset. Ledningen føres ud af det bageste af de tre ben. Tænd/slukkontakten stikker antenneagtigt op på lampens hoved. Objektet står stabilt både som gulv- og bordlampe. Design: Hans Sandgren Jakobsen, 2015. Producent: Lightyears. → Den livfulde og lette plast- og aluminiumsstol Plasma gav ny fremdrift til det bio- og zoomorfe i dansk design. Den synes altid i bevægelse, parat til at understøtte menneskekroppen med sine inviterende former og spændte konturer og taler i sine forskellige farvekombinationer til de forskelligartede mentale behov. I én version står stolen ved nattetid i helt selvlysende grønt. Design: Erik Magnussen: Plasma, 2002. Producent: Engelbrechts.

Essentiel reaktion: geometrisk minimalisme En minimalisme med et distinkt geometrisk fortegn har siden midten af 1980’erne været blandt de fremherskende tendenser i specielt europæisk design.11 I en spartansk reaktion mod det postmodernistiske designs ekspressive og visuelle spil med stilhistoriske, billedlige og dekorative elementer er tavlen blevet vasket ren i forskelligartede cool møbler og i produktdesign til hjemmet. Designere som Jasper Morrison, Maarten Van Severen, brødrene Erwan og Ronan Bouroullec, Konstantin Grcic og Antonio Citterio har været frontfigurerne i formningen af denne nye, afmålte modernisme, der med sine simplificerede og rensede udtryk trækker linjer tilbage til mellemkrigsårenes avantgarde-modernisme, og for Morrisons vedkommende med særlig veneration for den danske Klintskoles type-rensende tilgang til møbeldesign.

Den geometriske minimalisme står centralt i Skandinavien, og både svenske, finske og danske designere er internationalt velanskrevne repræsentanter. I Danmark manifesterer den geometriske minimalisme sig specielt stærkt i møbeldesignet, men også i husholdningstingene og det grafiske design. Med den møbelakademiske typeforenkling som en overleveret tradition og fascineret af geometri og regularitet og de nye muligheder i teknologi, materialer og konstruktion, søges her en form for formens essens i rene voluminer, i retvinklet regularitet, i det skarpkantede og i det ind-til-benet tynde. I sine rene former, letvægtsudtryk og flader uden mønstre eller anden dekoration kan det minimale design antage et næsten grafisk udtryk. Blandt møbeldesignerne er minimalismen vital hos navne som Boris Berlin, Anders Hermansen, Troels Grum-Schwensen og Torben Skov samt hos de yngre Thomas Bentzen, Pil Bredahl og Cecilie

21

Manz. I Nicholai Wiig-Hansens termokande (2014) bliver den geometrisk minimalistiske position direkte antydet i navnet Geo, og på belysningsfeltet står den trebenede og halvkugleformede lampe Radon (2005) af Hans Sandgren Jakobsen klart distancen som den skarpeste repræsentant. Designfirmaet OeO’s vandkande (2013) er en udpræget cross-cultural sampling med sin minimalistiske, dansk-japanske stildialog.

Organisk vitalitet: det bio- og zoomorfe I kontrast til den minimalistiske, strenge renhed brød i første halvdel af 1990’erne det bio- og zoomorfe frem som et anti-rigoristisk sigtepunkt for en væsentlig række af danske designere og kunsthåndværkere. Parallelt med det ekstraordinære, organiske design, som Marc Newson, Philippe Starck, Ross Lovegrove og Ron Arad bragte til verden i generøse og materialeudforskende formforløb, formede Ursula Munch-Petersen sit ikoniske stel Ursula (1991), og Ole Jensen trådte afgørende i karakter med sin animalske, trebenede tepotte (1993) og sit blødt ondulerede service (1997). Med spændstig profil levede Komplot Designs konferencestol Antilope (1993) op til sit navn, og i 2002 førte Erik Magnussens alerte plaststol Plasma og Maria Berntsens termokande Quark den bioog zoomorfe æstetik ind i 2000-tallets danske design sammen med den masseproducerede, industrielle udgave af Ole Jensens opvaskebalje (1996/2002).

Det nye bio- og zoomorfe designs drejning mod sensuelle naturformers konturer og plasticitet har sit betydelige danske fortilfælde i 1940’ernes og 1950’ernes organiske modernisme hos Finn Juhl, Arne Jacobsen, Hans J. Wegner m.fl., men der er uro, dynamik og teknologiske materialer til for-

3

Boligens design – i en ny guldalder?

Mette Mechlenborg & Lars Dybdahl

Interessen for dansk boligdesign kan naturligvis ikke adskilles fra interessen for dansk gastronomi, film, tv og arkitektur. På den måde skriver også aktuelt dansk design sig ind i den bølge af kreativ innovation, som kendetegner den danske kultureksport p.t., og som taler ind i kernekonflikten af, hvad det vil sige at være moderne menneske i en moderne verden: mellem tradition og innovation, mellem det lokale og det globale, mellem individualiseringsbehov og længslen efter fællesskab.

Boligen har altid været et kerneområde for danske designere, og arven fra 1950’erne og 1960’erne med Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Finn Juhl m.fl. er også præsent i dag. Men til forskel fra tidligere står de danske formgivere ikke længere i skyggen af de ikoniske møbler. Ikke fordi traditionen forkastes eller fortrænges, snarere tværtom ligger der en tydelig hyldest til den klassiske moderne formgivning hos den unge generation: Den dybe materialeforståelse, funktionaliteten og et ”tidløst” og stramt udtryk, som kendetegner de kendte klassikere, er stadig i dag symbolet på god, moderne boligindretning fra Smørum til Singapore.

Men nye vinde antyder, at vi samtidig med respekten for designarven er vidner til et opgør med gamle dogmer, der knytter sig til moderne dansk boligdesign. Der eksperimenteres med de arketypiske former, der tilføjes nye materialer, og den danske stramme modernisme udfordres af nye æstetiske positioner. Hertil kommer nye produktionsforhold og en stadig stigende internationalisering i organisation og samarbejdsformer, og som konsekvens heraf nye innovative processer i produktudviklingen. Denne friere tilgang til den kreative proces i dansk design kan ses inden for både tekstil, belysning, interiør og møbler samt køkkenudstyr og husholdning.

Den nedbryder gamle dogmer, skaber nye former for udtryk og produkter og trækker vanlige kategorier ud i det ekstreme, og den globale erfaring inddrages fornyende i den lokale tradition.

Finanskrisen har afstedkommet andre krav til designets holdbarhed, ikke bare over tid, men i et bredere globalt perspektiv, hvilket har givet øget fokus på miljøstandarder, certificeringer og bæredygtighed m.v. Kvaliteten, som historisk set er et varemærke, fortolkes her under nye globale vilkår, men med samme selvfølgelighed. Uanset om her er tale om store, industrialiserede produktioner eller unikaløsninger, så lever dansk boligdesign af at udvikle produkter i høj kvalitet, der holder over generationer.

Samtidig rider dansk design med på den gennemgribende kulturelle individualisering af forbrugskulturen, som præger det meste af den moderne verden, og som er en naturlig konsekvens af globaliseringens indtog. Med sin historiske designbagage er danske designere opvokset med livsstilsboligens identitetsskabende evne til at formidle værdier og fortællinger.

Det giver danske designere en evne til at forstå, hvordan objekter lades med kultur, og hvordan kultur er nødvendig for at kunne forankre menneskets identitet i en verden i stadig forandring. En verden, hvor begreber som nationalstat, fællesskab, familie og her særligt centralt – hjem – er under udvikling og i konstant forhandling. Ofte henvises til det kølige skandinaviske klima, det særlige lys, som følger med de tydelige sæsonskift og et begrænset udvalg af materialer, når man skal forklare, hvad der er dansk i dansk design. Måske er det i virkeligheden en særlig form for historisk forståelse af designets materiale og kulturelle evne til at indgå i hjemskabelsen, der er det væsentlige?

114

↓ Ny guldalder? Aktuelt dansk møbel- og interiørdesign står ikke længere i skyggen af de store ikoner. Nye samarbejdsformer, nye materialer og nye markeder har givet et løft til kreativiteten, dog stadig med den samme sans for kvalitet i det hverdagslige og den særlige hjemlighed, som kendetegner dansk design over tid. Børge Mogensens Den spanske stol (1959) møder GamFratesis sofa Haiku (2011). Producent: Fredericia Furniture.

Karen KjældgårdLarsen: Alle føler, at Musselmalet er deres

”Jeg havde været udvekslingsstuderende i Glasgow i Skotland, og kom hjem og havde lyst til at arbejde med dekoration. I Danmark på Designskolen var det på det tidspunkt meget form og funktion, så jeg stillede mig selv en opgave, der hed dekoration som virkemiddel, så jeg kunne forsvare, hvorfor jeg ville lave noget, der var pyntet. Jeg valgte at tage udgangspunkt i nogle allerede eksisterende dekorationer og så prøve at ændre dem med nogle helt simple ting, som at tegne mønsteret lidt forskudt. Jeg fandt jo ud af, fordi alle kender det musselmalede så godt, så skulle der ikke ret meget til – for eksempel har jeg puttet stemplet indeni og malet det bagpå og tænkt, at det måske var nok med stemplet, fordi der var så meget prestige i Royal Copenhagen.

Efter at jeg begyndte at forstørre stemplet, fandt jeg på et tidspunkt på at lave en forstørrelse af det stiliserede mønster, der jo oprindeligt er kinesisk inspireret. Så har tyskerne lavet en kopi i Meissen, og danskerne har lavet deres kopi herhjemme, og der er også tilsvarende stel i Norge – alle føler jo på en eller anden måde, at Musselmalet, det er deres, så jeg synes jo, at det er sjovt, at jeg måske har lavet den seneste udgave af det – at man laver nogle nye versioner af noget, som er gammelt.

Det meget stiliserede prøvede jeg så at bryde op, og jeg prøvede at lade blomsterne vokse vildt i græsset. Det var jo nogle små greb, som måske i kraft af ikonværdien kunne gøre, at det blev noget nyt. På det tidspunkt tænkte jeg ikke, at der var noget kommercielt i det, det var bare sjovt og en måde at eksperimentere på, men så fik jeg alligevel at vide, da jeg var til eksamen, at jeg var nødt til at vise det for Royal Copenhagen, fordi jeg kunne ikke bare lægge det hjem i skuffen. Så jeg ringede derind, og sindssygt heldigt timet var det i slutningen af 1999, og i år 2000 havde de 225 års jubilæum.

Det gik faktisk ikke særlig godt for fabrikken på det tidspunkt. Der var ikke så mange, der købte porcelæn, og mange syntes jo faktisk, at det musselmalede var lidt gammeldags, og der var heller ikke så mange, der samlede på stel. De havde så en stor udstilling inde på Designmuseet, der hed Fremtidens stel, hvor designere havde lavet deres bud på fremtidens stel, og så kom jeg med det her. Ham, jeg viste det til på Royal Copenhagen, så på det og var sådan lidt ”uh, det er spændende, jeg holder det tæt til kroppen, og så viser jeg det på det helt rigtige tidspunkt”, fordi han mente, at det ville dele vandene. Jeg var jo ikke med til deres produktrådsmøde, men jeg har hørt, at det virkelig delte vandene, og halvdelen syntes, at det var simpelthen det, der skulle til, og den anden halvdel mente, at det var fabrikkens undergang.

Jeg kan jo arbejde med det helt frit. Jeg har arbejdet med det i 15 år, og det er lige meget, hvilken ting jeg får, så kan jeg få det til at blive flot grafisk. Der er virkeligt ikke mange dekorationer, man kan arbejde med på den måde. Det holder, og det er altid sjovt at arbejde med det.”

Uddrag af interview til udstillingen Dansk Design Nu, Designmuseum Danmark, 2016, ved Christine Rosenlund

→ Karen Kjældgård-Larsen: Mussel Mega. 2000-. Royal Copenhagen

148

Møblerne – i krydsfeltet mellem retro og innovation

→ Talrige typer, stilmæssig mangfoldighed og forskelligartede materialer og teknologier.

I forgrunden Torben Skovs minimalistiske stol (2006). Jakob Wagners organisk buede og åbne stol Chat (2005), her som drejelig på en hvidlakeret stålbase, er i formspændt birkefiner. Oven over på glaspladen Hee Wellings About a Chair (2010) og længere inde på podiet den blå overpolsterede høje loungestol Tembo (2012), designet af Noergaard & Kechayas. Møbeltemaet på udstillingen Dansk Design Nu, Designmuseum Danmark, 2016.

Lars Dybdahl

Det internationalt berømmede danske møbeldesign, Danish Modern, stod som både et stærkt falmet og spærrende paradigme, da 1980’ernes og 1990’ernes postmodernistisk influerede møbeldesignere trak deres nye møbelfront op. Men over for de unge designeres anti-traditionelle og stærkt kommunikative udspil udviste de toneangivende producenter af kvalitetsmøbler en uventet tilbageholdenhed. Frem for at engagere sig i nyudvikling af danske kvalitetsmøbler, foretrak de så i realiteten at satse på det sikre? – på de gammelkendte stole af koryfæerne Arne Jacobsen, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Børge Mogensen og Poul Kjærholm, der nu med uafviselig styrke og et voksende marked oplevede deres åbenbart evige kanonisering som de danske ”møbelklassikere”.1 Situationen fremstår i dag helt anderledes. Møbelklassikerne florerer stadig, og nogle nu med farver og måske også mønstre, ophavsmanden aldrig drømte om, ligesom der siden årtusindskiftet er blevet igangsat genproduktioner af andre, udgåede modeller eller nyproduktion af modeller, som i koryfæernes tid forblev idéer på tegnebordet. Men parallelt med salget af de gamle ikoniske modeller har flere af de ældre veletablerede møbelproducenter, heriblandt Fredericia Furniture, også prioriteret fornyelse, og det nye vækstlag af unge danske designere og designvirksomheder, nye brands som Normann Copenhagen, HAY og Muuto, har med målrettet energi og med særlig resonans i de seneste fem-seks år åbnet forhandlernes og forbrugernes øjne for kreativiteten i nutidens danske møbeldesign. Mens modens mekanismer med deres altid hotteste trends i dag spiller ind i møbeldesignet og indretningsnormerne med stor styrke, hersker optimisme på feltet, og talenterne er i fremdrift; de står ikke uden for rampelyset eller på et sidespor i forhold til ”guldaldermøblerne” fra 1950’erne og 1960’erne. Tværtimod er det vækstlaget i dansk møbeldesign og de kommercielt succesfulde produkter herfra, der i dag i høj grad tiltrækker sig udlandets nye opmærksomhed.2

I de multifunktionelle leverum Nutidens møbler skal leve op til meget. De skal være lige så ”omstillingsparate” og tilpasningsdygtige som deres ejere, og de gængse, funktions-

150

specifikke typer må indstille sig på at blive krydset med andre, at bidrage til fleksibilitet i indretningen, være lette at transportere og kunne noget mere i de multifunktionelle leverum, der i dag kendetegner hjemlighedens koreografi uanset boligens størrelse – fra de få kvadratmeter til de store, sammenhængende boligflader i det blå segment. Møblerne skal understøtte, stille sig til rådighed for både den forstærkede individualisme og kernefamiliens labile livssituation, de skal være komponenter i den trygge ramme, give deres bidrag til alle facetter af det gode liv, være bæredygtige og indgå i nye fortællinger, være langtidsholdbare og samtidig udskiftelige og matche det fremtidige mere nomadelignende liv, hvor der flyttes langt mere rundt i den digitalt sammenvoksede verden, og hvor funktionerne og behovene i relationen mellem arbejdssfæren og boligen er yderst komplekse.

Med en særlig intensitet i de senere år er tilstrømningen til byerne sat ind; en udvikling, der ikke kun kendetegner den demografiske situation i Danmark, men også generelt i Europa. Samtidig har en høj procentdel af yngre erklæret singletilværelsen som et ideelt fremtidsperspektiv. Begge forhold skærper behovet for lejligheder med færre kvadratmeter, der er til at betale for et bredt voksende og kræsent middelklassesegment. Det månedlige antal tilflyttere til København bevæger sig omkring 1.0001.200, og på få år er kvadratmetertallet gået ned: Hvor københavnerne i gennemsnit før boede på 37 m2, er tallet nu 31 m2 – det halve af landsgennemsnittet på over 60 m2.3 Møbler, der i størrelser og funktioner går i spænd med de mindre arealforhold, eftertragtes, og samtidig rejser både de færre kvadratmeter og det kritisk reflekterede konsum – den udbredte afsmag for alle de unødvendige ting – spørgsmålet om, hvad man reelt har brug for i hverdagen.

Designerne rykker Som deres forskelligartede nytænkende projekter og realiserede møbler genspejler det, har denne udvikling også skærpet møbeldesignernes bevidsthed om de nye behov, der skal imødekommes. Allerede i 1997 præsenterede Cecilie Manz i sit afgangsprojekt en række møbeltyper til den ”optimale, minimale bolig” med blandt andet typen ”Den lave flade”,

7

Det offentlige rum Lars Dybdahl

De postindustrielle byers internationale konkurrencekamp udspiller sig også kontant i Danmark. Profileringen af den urbane identitet og kultiveringen af specifikke, stedlige kvaliteter er indiskutabelt af vital betydning.

Investorer og turister skal tiltrækkes, servicesektorens ”uorganiserede” økonomi skal imødekommes, ligesom ikke mindst borgernes behov for kulturoplevelser, for attraktive bolig- og arbejdsforhold og rekreative faciliteter, for velvære og tryghed – for det er jo deres by?

Byernes forandringer sætter vel som aldrig før designniveauet og kommunikationen i byens rum på dagsordenen. Nostalgisk mimende købstadskulisser rækker ikke, og danske byer og regioner søger i stigende grad en fremtidsorienteret, rumlig orkestrering, der favner en fornyelse af byens eller regionens mangeartede livsfunktioner.

Fænomenet city-branding er i takt hermed vokset til næsten et imperativ. Byerne skal strategisk kommunikeres over for omverdenen som et varemærke, som et brand. Den enkelte bys værdigrundlag skal afklares, gives attraktive former, understøtte velfærd og udstråle rig kulturel kapital. Om en by fungerer, tiltrækker liv og tilfredsstiller nutidige behov er nært forbundet med netop kvaliteten af byrummet. Med denne form for politisk markedsføring af byerne knyttes city-branding og tingene i det offentlige rum, det offentlige design, ganske tæt sammen.

Mellem meget andet rejser denne udvikling behovet for et samlende kritisk perspektiv på byens offentlige rumlige forhold. Det giver ny aktualitet til spørgsmålet om de danske byrums møblering, gadeinventar og visuelle kommunikation – rejser behovet for bevidste tanker og initiativer i det objektprægede felt, vi kunne kalde ”design mellem husene”: fra faciliteterne til den rekreative og aktivt nydende oplevelse af byen og til forbedringen af transportdesignet og transitsituationen. Spektret i denne kompleksitet er vidtfavnende: fra emner som bænken, cykelstativet og pullerten og til den bymæssige infrastrukturs store skala.

Design i det offentlige rum må træde i karakter med værdier og betydninger, der ikke kun lever op til et krav om rationel produktion og funktionalitet i brug, men samtidig rækker langt videre, skaber stemning og atmosfære og måske også optræder udfordrende med elementer af kritisk design. Vi forventer, at de offentlige objekter og faciliteter i byrummet fungerer godt, at de udmærker sig ved brugervenlighed, besidder høj informationsværdi og understøtter det sociale liv. De nødvendige krav om originalitet, kreativitet og fleksibilitet kan kun tilfredsstilles med brugerinddragelse som omdrejningspunkt.

→ Cykelslangen skabte nyt offentligt rum i København, da den åbnede i sommeren 2014.

En 230 meter smutvej gennem ”cyklernes by” snor sig i første sals højde over vandet og mellem bygninger fra Kalvebod Brygge til Havneholmen – om natten et lysende element. Design: Dissing+Weitling.

326

Danske arkitekter, ingeniører og industrielle designere har gennem generationer også engageret sig i formgivningen af det offentlige rums inventar og visuelle kommunikation. I en dansk funktionel tradition for redskabsæstetik med omtanke og empati for brugssituationen har det industrielle og grafiske design demonstreret sin styrke i udformningen af objekter og kommunikation i det offentlige rum – som det også sker i dag med nye, overbevisende bud på design til den imødekommende by. Den nye, internationalt anerkendte bølge i dansk bolig- og byarkitektur peger fremefter i sin pragmatiske tilgang, sine overraskende planløsninger og sit fornyende formrepertoire. Integreret bydesign til det fælles bedste – fremtidens bæredygtige og intelligente bydannelser.

← Tegnestuen NORD Arkitekter har med deres design af Center for Kræft & Sundhed skabt en oase midt i byen. Med sin ydre sluttede form og sit varme indre gårdrum er det den ideelle arkitektoniske ramme for patienter i langvarige og vanskelige behandlingsforløb.

Tegnestuen har specialiseret sig i at gøre analysen af brugerbehov til et helt centralt designparameter uden at gå på kompromis med det arkitektoniske udtryk. Center for Kræft & Sundhed, København. Design: NORD Arkitekter 2012.

Bjerget blev designet ud fra et ønske om at undgå den håbløse situation, der var beskrevet i det oprindelige byggeprogram, nemlig opførelsen af et parkeringsanlæg klos op ad en beboelsesejendom. At overbevise bygherren om at fravige den oprindelige plan og i stedet placere boligerne oven på parkeringsanlægget og samtidig give alle beboere udsigt, taghave og nem adgang til infrastruktur var et konceptuelt greb, der den dag i dag er blandt tegnestuens stærkeste.

Tegnestuen NORD var også en af de tegnestuer, der med en serie af højprofilerede projekter gav krop til de nye idealer. Center for Kræft & Sundhed i København er et af de projekter, der netop spidsformulerer og sammenfatter mange af de nye tanker. Selve bygningskroppen er en skarpt skåret figur, der danner en beskyttende ramme om patienters behandling og pårørendes færden i huset. Som kontrast til den ydre formalisme træder det indre gårdrum frem med en varme og intimitet, der griber brugerne af huset i den svære situation, de er i som kræftpatienter. NORD formår både at aktualisere brugernes meget specifikke behov i designet, samtidig med at den arkitektoniske ramme flytter vores forestillinger om, hvordan en bygning indpasses i byens rum. Bygningen står i stærk kontrast til de omkringliggende byggerier, herunder Panum, og bidrager dermed til at skabe en ny, rumlig dynamik, der emmer af samtidigt design.

331

↓ Et terrasseret parkeringsanlæg med lejligheder ovenpå, der alle har have og udsigt, er et af de mest banebrydende byggerier i nyere dansk arkitekturhistorie Designløsningens radikale karakter, den perforerede facadebeklædning, der viser et bjergmotiv, og evnen til at forløse den meget svære placering i Ørestad var med til at gøre tegnestuerne BIG og JDS verdensberømte. VM-Bjerget, Ørestad. Design: BIG + JDS 2008.

Om dansk arkitektur i slutfirserne og halvfemserne siger professor Carsten Thau fra Kunstakademiets Arkitektskole i Den Ny Bølge i Dansk Arkitektur: “ … det er rigtigt, at dansk arkitektur – som jeg også skrev dengang – var blevet lidt forfrossen og i bedste fald blot nydelig. Dansk arkitektur var kommet ind i en død fase, der også svigtede idéerne om en humanistisk-poetisk funktionalisme. Det, som dansk arkitektur blev rost for i udlandet frem til 1960’erne, var, at den formåede at forbinde en lokal håndværkskultur med geometrien og rumfornemmelsen i den moderne bevægelse, den modernistiske arkitektur. Og at den derigennem skabte værker af en meget betydelig substans og autenticitet. Noget af det var simpelthen ved at klinge ud. Og det er klart, at det åbnede op for, at noget andet kunne sætte sig igennem.”1 På new-speak vil man sige, at der var et “window of opportunity”, der ikke var set siden det moderne gennembrud i begyndelsen/midten af 1900-tallet.

“Architecture shouldn’t be that happy” Da Rem Koolhaas i midten af 00’erne besøgte den på det tidspunkt nystartede tegnestue Bjarke Ingels Group (BIG) på Nørrebro i København, var noget af det første, han gjorde, efter sigende at kigge sig omkring og tørt drillende konstatere: “Architecture shouldn’t be that happy.” Stifterne af PLOT, Julien de Smedt og Bjarke Ingels, var gået hver

9

Timeline – dansk design 2000–2016 Lars Dybdahl & Christine Rosenlund

→ 2000 £ Biomega – innovativt dansk cykeldesign til bæredygtig urban livsstil Biomega, grundlagt af designeren Jens Martin Skibsted i 1998,

u

Kropsholder – den nordiske gruppe af kvindelige møbeldesignere

u

Kunsthåndværkermarkedet i København Siden starten i 1984 er den

u

Snedkernes Efterårsudstilling (SE) 20 år – lyse træsorter dominerer

vækker international opmærksomhed med sit højurbane cykeldesign.

Model Copenhagen (2000) i aluminium og stål er kædeløs, drives i stedet af kardantræk, har indvendig kabelføring og dobbelte skivebremser.

£ Service fra Royal Copenhagen – hvilken identitet? Krise på

fabrikken: Skal porcelænet være formfornyende, organisk og koloristisk, eller skal den hvide og blå-hvide tradition videreudvikles? Tendensen bliver fornyende fortolkninger af traditionen, som i Karen Kjældgård-Larsens Mussel Mega (2000).

o

Fritz Hansen – møbler som livsstil Fritz Hansen skifter navn til ”Republic of Fritz Hansen”. Firmaet nærmer sig livsstilskoncepter, som især skal promovere virksomhedens møbelklassikere.

o

Spild af tid Et tegnestuefællesskab fra 1998 udvikler sig til en fælles virksomhed, Spild af Tid. Specialiserer sig i animationer, on air-design, film og illustrationer.

o

Bysted Hovedkvarteret Designvirksomhederne Bysted A/S og Hoved-

o

Den danske designpris – blåstempling af innovative danske designvirksomheder Der uddeles i alt 12 priser inklusive særpriser.

kvar teret ApS sammenlægges under navnet Bysted Hovedkvarteret A/S / Bysted Headquarters.

Designprisen etableres i 2000 og erstatter de gamle priser til industriel grafik og industrielt design. Designprisen går til virksomheder, der skaber innovative løsninger af høj teknisk og æstetisk kvalitet, og som synliggør værdien af design.

u

Dansk Design Center på ny platform Dansk Design Center (DDC)

u

Bang & Olufsen i historisk snit DDC’s nye udstillingslokaler danner

indvier sit nye hus på H.C. Andersens Boulevard i København, tegnet af Henning Larsen Architects. Bygningen giver rum for store designudstillinger og optimale rammer for møder mellem designere, konceptskabere og erhvervsfolk. I det første år afholdes 11 større og 22 mindre udstillinger og den internationale konference Creativity & Design 2000. rammen om Bang & Olufsens 75-års udstilling, en stor udstilling med highlights fra mellemkrigstidens former i art déco og streamline over Jacob Jensens design og frem til David Lewis’ skarptskårne, postmodernistiske æra.

£ Produkter – strategier – livsstil o

Designfirmaer – designbranchen

u

Udstillinger – museer – gallerier

¤ Viden – uddannelse – politik

404

Ni af de 14 medlemmer af Kropsholder (stiftet 1997) laver vandreudstillingen Rumfang, først vist på DDC, senere på møbelmessen Abitare il Tempo i Italien.

Blandt medlemmerne er Louise Campbell, Cecilie Manz, Henriette Melchiorsen og Malene Reitzel (Kastalje). årlige begivenhed på Vor Frue Plads vokset markant. I 2000 var der for første gang flere end 100 deltagere. I 2008 var der 133 boder, i 2015 var tallet 124.

I 1997 rundede omsætningen en million, i 2006 et rekordsalg på 2.288.000 kr. Den personlige kontakt mellem udøver og potentiel kunde er en vital kvalitet.

Jubilæumsudstilling på Kunstindustrimuseet (Designmuseum Danmark) viser møbler fra SE gennem 20 år. Børnemøbler er et centralt emne omkring 2000.

SE fortsætter i det 21. århundrede som årligt møbeleksperimentarium med skiftende udstillingssteder.

¤ Akademisering af designuddannelserne Folketinget beslutter at

ændre uddannelsen på designskolerne. Designskolerne skal rykkes op på universitetsniveau efter en forsøgsperiode frem til ca. 2010. De studerendes teoretisk-metodiske kompetencer skal styrkes i en femårig videregående uddannelse. Uddannelsesdebatten om design og kunsthåndværk tager fart.

→ 2001 Legoklodserne involverer computerteknologien LEGO introducerer £

Bionicle-figurerne. Samme år får LEGO licensaftale om Harry Potter. LEGO Mindstorms udvikles i 2002 i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT). LEGO kommer i krise 2003-2004, og brugerne involveres i design af LEGO's Mindstorm-robotter. I 2006 boostes LEGO’s bundlinje.

2015 bliver et rekordår.

→ 2002 Havmølleparken på Horns Rev Megawatt-møller fra Vestas leverer £

strøm til 150.000 husstande. Havmøllerne udfordrer designprocessen: Saltvandet og det barske vejr stiller nye fordringer til alt fra gearkasser til maling. En vindmølle er et samspil af 8.000 komponenter.

Første etape af Københavns Metro åbner Ørestadsbanen, linje M1, £

åbner i oktober 2002 og går fra Nørreport over Christianshavn og videre til Ørestaden og Vestamager. I de følgende år færdiggøres M2 til Frederiksberg og M3 til Københavns Lufthavn. For sit design af metroens totemsøjle modtager Knud Holscher Industriel Design den internationale IF Design Award 2003.

Branding – nu et ”must” Mere end corporate identity skal design af £

branding tænke strategisk med fokus på helheden i processen, fra analyse og strategi over kommunikation og design til implementering og vedligeholdelse af brandets identitet. Den canadiske aktivist Naomi Klein skriver i sin bog No Logo (på dansk i 2000): ”Den vestlige økonomi skaber brands frem for produkter, og det har fatale konsekvenser for den 3. verdens levevilkår og den vestlige verdens værdier.”

o

Vendepunktet for Normann Copenhagen Gennembruddet for firmaet

o

HAY grundlægges – langtidsholdbare kvalitetsmøbler til demokratiske priser Inden for et år præsenterer HAY firmaets første møbelkollek-

Brugerinddragelse i designprocessen Skærpet fokus på ”Design £

for alle” (universelt design) og/eller design for specifikke brugersegmenter.

Styrket erkendelse af brugerinddragelsens nødvendighed og værdien af brugertest, der peger mod nye designmuligheder. Før ”kendte” designeren brugerne på de mere nære markeder. Det gav mere intuitiv forståelse.

Globaliseringen med de nye markeder stiller nye krav til produkter og ydelser og til forståelsen af brugeren. Next step: brugerdreven innovation.

o

Outsourcing Efter årtusindskiftet begynder Holmegaard ligesom mange

u

Nyt navn – Danish Crafts Informationscenter for Dansk Kunsthåndværk skifter navn til Danish Crafts og bliver et offentligt finansieret informationsog fagcenter. Gennem samarbejde med kunsthåndværkere og designere omkring iøjnespringende udstillinger i udlandet skaber Danish Crafts i årene fremover ny international opmærksomhed om dansk kunsthåndværk og design.

tion på møbelmessen i Köln. HAY udnytter nye teknologier og materialer og agerer i feltet møbler og livsstil. I 2005 lægger HAY også en linje for tilbehør til boligen og arbejdet. I 2013 grundlægger HAY det internationale cobrand Wrong. HAY er i dag et globalt firma med hundreder af ansatte, et vidtstrakt forhandlernet og flagshipstores i Europa og Asien, hovedsæde i København.

andre industrivirksomheder lidt efter lidt at lægge produktionen ud til lavprislande. Dette element af globalisering inden for det danske designfelt tager til i årene fremover.

¤ Designtrappen Dansk Design Center udformer konceptet Designtrappen med fire trin, der går fra ingen brug af design i en virksomhed til den totale integration af design.

¤ Designisbryderordningen ophører Siden 1998 har over 400 danske

firmaer fået økonomisk støtte til samarbejde med designvirksomheder.

Den nye borgerlige regering prioriterer ikke aktiv designpolitik med statslig finansiering.

(grundlagt 1999) kommer i 2002 med lampen Norm 69, designet i 69 dele af Simon Karkov, som skal samles af brugeren selv. Inden for fem år følger omkring 40 design af internationale navne og unge talenter. I 2009 startes også egen møbelproduktion med design af Nicholai Wiig-Hansen, Simon Legald m.fl. Produkternes farver følger tidens trends i livsstil. Flagship store på Østerbro i København.

u

Nyopstilling af 1900-tallets design på Designmuseet Den permanente udstilling Utopi og virkelighed i design og kunsthåndværk fylder tre store sale på museet. Konceptet forener en tematisk struktur med specifikke eksponeringer af koryfæer i dansk design: Poul Henningsen, Kaare Klint, Arne Jacobsen og Verner Panton.

u

Biennalen for Kunsthåndværk og Design Den 4. biennale åbner på

u

Kähler på Designmuseet Den postmodernistiske keramiker Peder Rasmussen tilrettelægger en gigantisk udstilling med keramiske værker fra den legendariske virksomheds produktion 1839-1974. Et første overblik over næsten alt, hvad signaturen HAK dækker.

Designmuseum Danmark. Biennalens styrke ligger i kontinuiteten, de tematiske fornyelser og kvalitetsniveauet i de mangeartede produkter.

¤ Nye designingeniører – Aalborg Universitet og DTU I Aalborg

udklækkes første kuld af civilingeniører med speciale i design. De nye ingeniører har under uddannelsen haft tæt kontakt til producenter. I efteråret starter den nye uddannelse Design & Innovation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU): ”En designingeniør er en teknisk, organisatorisk og socialt orienteret fornyer og iscenesætter af teknologisk udvikling i samfund og industri.”

405

Forfattere Anne Louise Bang ph.d., lektor Designskolen Kolding Christian Bason cand.scient.pol., ph.d.-stipendiat Adm. direktør Dansk Design Center og Design Society Thomas Binder ph.d., professor (MSO) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Jette Lykke Jensen ph.d., adjunkt Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Kolding Charlotte Jul cand.mag.

Skribent, kurator og redaktør, Charlottejul.com Sidsel Valentine T. H. Jørgensen cand. merc.

Videnskabelig assistent, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet Kolding

Per Boelskifte professor Danmarks Tekniske Universitet

Sarasiff Kjærgård Service Design Lead, Designit

Eva Brandt ph.d., professor (MSO) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Helle Laustsen cand. mag. kunst- og designformidler Øregaard Museum. Forskningstilknyttet CBS. CVL. Copenhagen Business School

Charlie Breindal cand.phil., redaktør Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Tau Ulv Lenskjold ph.d., postdoc Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Kolding

Mette Bielefeldt Bruun cand.mag. leder Næstved Museum, Museum Sydøstdanmark

Johan Adam Linneballe designer MDD MAA Stifter, direktør, Scandinavian Branding A/S

Lars Dybdahl mag.art., biblioteks- og forskningschef Designmuseum Danmarks Bibliotek

Maria Mackinney-Valentin cand.mag. ph.d., lektor Institut for Produktdesign, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Ida Engholm ph.d., lektor Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Mads Nygaard Folkmann ph.d., lektor Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Kolding

Mette Mechlenborg forsker, cand.mag., ph.d.

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dorthe Thorning Mejlhede mag.art., ph.d.-stipendiat med fokus på ledelse og organisering af innovation, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS

Stine Skotte Mikkelsen Senior Design Researcher, Designit Nicola Morelli professor MSO Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet Suna Løwe Nielsen lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet Kolding Trine Brun Petersen ph.d. lektor Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Kolding Drude-Katrine Plannthin designer id, konsulent, foredragsholder, underviser og forfatter Vibeke Riisberg ph.d., lektor Designskolen Kolding Christine Rosenlund cand.mag., registrator Designmuseum Danmarks Bibliotek Pernille Stockmarr ph.d., adjunkt Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Pia Storvang ph.d., lektor, SDU Design Research Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet Kolding Nils Vinding MBA, Business Development Manager DPA Microphones A/S, musiker Laura Liv Weikop cand.mag., ph.d.-stipendiat

Erik Hansen-Hansen ph.d., lektor Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Christina Melander cand.merc. Design Management Programleder hos Dansk Design Center

Kristoffer Lindhardt Weiss cand.mag. i filosofi, forfatter og partner i Wallner Weiss

Lara Juhl Jakobsen cand.mag. freelance designhistoriker og teamleder/ projektøkonom, Københavns Universitet

Marie Riegels Melchior ph.d., adjunkt Saxo-Instituttet, Afdeling for Europæisk Etnologi, Københavns Universitet

Jakob Ion Wille ph.d., adjunkt Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Hans-Christian Jensen ph.d., lektor Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Kolding

Anders Michelsen lektor, ph.d.

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, ekstern lektor, KADK, adjungeret professor, James Cook University (Australien)

446

Fotocredits A2-TYPE / A2/SW/HK 401 ADEPT 336 Agnete Schlichtkrull 397 Alastair Philip Wiper 60 All the Way to Paris 226 Anders Ingvartsen 89 Angus Mill 279 Anna Moltke-Huitfeldt 379 Anne Mette Drivsholm 200 Anne Sofie Madsen 87 Arbejdermuset & ABA 51 Arriva 209 Arto 208 Astrid Krogh 181 Attention Group / Coloplast 80 Attention Group / TrygFonden 346-347 Audi 247 Bang & Olufsen 248 BIG 225, 337 Birgitte Røddik 277 Bjarni B. Jacobsen 293 Bjørn Nørgaard 217 BLOX / OMA 399 Boris Berlin 381 Bosch & Fjord 310-311 Brahe design 316

By Søren Ulrich 124 Bæredygtig Fremgang 385 Børnenes Hovedstad / Maria Hedegaard 383 CEBRA / Mikkel Frost 334 Chemo to go, Please! 357 Christian Friis 377 Christian Wolff 340 Christian Yde Frostholm 206 Christophe Chamerat 261, 280 Claes Otto Jennow 241 Claudia Jessen 27 Claus Christensen 372 Coh & Co 35 Coloplast 75 Copenhagen Fashion Week 71 Dali 249 Danfoss 205 Danish Crafts 64 Danish Crafts / Jeppe Gudmundsen-Holmgreen 278 Dan Jørgensen 307 Danmarks Statistik 96-97, 99 Dansk Design Center 392, 394-395 Dansk Køkkenhåndværk 132 dantoy 109 DELTA SenseLab 247 Designa 129 Designbolaget 214 Designit 46, 365 Design Nation 67, 146 DesUni 389 DISSING+WEITLING architecture 313 DISSING+WEITLING architecture / Rasmus Hjortshøj 327 Dorte Krogh 263, 268, 281 DPA Microphones 246, 251 DR 203 Droog 277 Ecco 103

447

EFFEKT 332 egetæpper 171-172 Elisabetta Coccioni 360 Enok Holsegaard 115 Erik Hansen-Hansen 95, 98, 101 Ferm Living 123 Finn Nygaard 217 Four Design / Strand + Hvass 307 Frama 125 Frederik Lindstrøm 119 Freya Dalsjø 86 Fritz Hansen 169 FST / ADAGP 211 Gitte Kath 215 Glenn Nielsen 320 Gonzalo Nunes 369 Goodiepal 237 Gottlieb Paludan architects / Jens Lindhe 333 Grundfos Holding 314-315 +Halle 310 Halskov & Dalsgaard Design 76 Han Kjøbenhavn 32 Hanne Dalsgaard 25 Hannibal E. Andersen 236 Hansens Flødeis / Mads Berg 218 Hans Ole Madsen 157, 195, 219, 221, 245, 339, 376 Hans Sandgren Jakobsen 20 H+ ARKITEKTER 305 Hatch & Bloom 366 HAY 63, 117, 156, 177-178, 290 Heidi Lerkenfeldt 66, 308 Henning Larsen Architects / Tredje Natur 36 Henrik Brus 349 Henrik Sten Møller: Shortcuts, Erik Magnussen Design (2007) 21 Henrik Vibskov 111 Herman Miller 174 Holmegaard 147 Holscher Design 34 Hvass&Hannibal 239, 243 Idéklinikken 367 INDEX 393 Ironflag Studio 234 Isa Jacob 377 Iwan Baan 331, 342-343 Jacob Bredahl 285 Jakob Hunosøe 240 Jakob Kirk 376 Jeppe Gudmundsen-Holmgreen 59, 275 Jeppe Sørensen 261 Jette Lehmann 198, 201 Jimmy Bruun 213 Johan Adam Linneballe 187, 189-191 Johan Fowelin 329 John Heskett 42 Jonas Edvard Nielsen 373 Jonas Hecksher 216 Jon Nordstrøm 228 Julie Vöge 139 Jørgen Leth og Erik Hagens: Jeg leger at jeg kan alting (1991), Brøndums forlag 55 KADK 47, 353, 359 KALIBER10000 207 Karen Lise Krabbe 270

Redaktionen har forsøgt at finde alle rettighedshavere i forbindelse med de viste illustrationer. Skulle enkelte mangle, vil de ved henvendelse til forlaget blive honoreret, som om aftale var indgået på forhånd.

Lars Dybdahl og forlaget ønsker at sende en stor tak til alle de designere og virksomheder, der har stillet billedmateriale til rådighed.

Katrine Rohrberg 167 Katrine Worsø 371 Katvig 110 Keilhauer 173 Keith Stone 47 Kevin Fox 369 KiBiSi / Bulbul 77 KiBiSi / Muuto 145 Kim Buck 287 Kodak 49 Kristine Funch 312 Kvadrat 176, 309 Kvik 131 Kähler Design 294-295 Københavns Kommune / Ursula Bach 345 Lab for Social Design Research 355 Lars Dybdahl 22 Laura Stamer 220, 282 LEGO 105-106 Lene Bødker 268 Libratone 250 Lightyears 127 Li Jönsson 361 Lilith Louise Lysgaard Hasbeck 357 Linde Werdelin 78-79 Lockheed Martin Aeronautics 43 Louis Poulsen 341 Louise Hindsgavl 273 Lucy Kimbell 44 Mads Berg 233 Mads Nørgaard Copenhagen 109 Mads Quistgaard 220 Magnus Klitten 163 Malene Mathiasson 29 Maria Foverskov 356 Marie Jørgensen 363 Mark Wigley: Buckminster Fuller Inc., Architecture in the Age of RADIO (2015) 41 Martin Clausen 106 Martin Scott-Jupp 9, 18 Mette Bak Andersen 374 MHI Vestas Offshore Wind 245 Mia Stensgaard 197, 202-203 Michael Jensen 215, 231 Mikkel Adsbøl 137 MINDCRAFT / Jule Hering 65 Mindlab 368, 396 Mogens Jacobsen 210 Morten Bramsen 208 Muuto 143, 289 NATiON 345 Nicky de Silva 85 Nikolaj Holm Møller 89 Nils Lund Pedersen 321 NORD Architects / Adam Mørk 330 Normann Copenhagen 14, 19, 39, 118, 142, 291-293 Novo Nordisk / Designit 74 Ola Kjelbye 199 Ole Akhøj 33, 175, 266, 281 Ole Mathiesen 77 Ole Søndergaard 213 Open Copenhagen 193 Oscar Meyer 83 Oticon 73, 253

Patrick Andreasson 318 Pernille Fjerritslev Mortensen 358 Pernille Klemp 13, 15, 17, 23, 30-31, 62, 88, 91, 108, 144, 146, 151, 155, 158-161, 165, 179, 214, 216, 220, 222-224, 227, 229, 257, 259, 262, 265-267, 269, 271, 275, 340 Peter Moëll Dammand 299 Peter Nørby 135 Petra Bindel 121 Pia Storvang 383, 387 Polfoto / Benjamin Kürstein 35 Polfoto / Jens Dresling 192 Poul Christiansen 37 Radio Flyer 45 Rasmus Koch / Superflex 218 Rawpixel.com / Shutterstock 185 Red Bull Content Pool / Joerg Mitter 79 Reform 130, 136 Republikken 306 RIG-TIG, Stelton 63, 141, 145 Royal Copenhagen 122, 149 Scanpix / Martin Dam Kristensen 102 Scanpix / Torben Christensen 102, 319 Schmidt Hammer Lassen Architects 303 Sean Mcmenomy 378 SEJU / Svedholm design AB 107 Sekaibunka Publishing Inc. 117 Sidsel Kjærulff Rasmussen 84, 235 Simon Birk 84, 323 Skagerak 295-296 SKIOLD 318 Sort Slips Hvidt Slips 375 Soulland 90 Stine Goya 86 Superflex 283, 344 Superflex / Andreas Zimmermann 276 Svane Køkkenet 133 Søren Krogh 153 Søren Nielsen 35, 391 Tata Motors 45 The Artnode Foundation 207 The Hong Kong Fashion Designers Association 398 Thomas Ibsen 24 Tina Ratzer 297 Tine Harden / DR 199 TMK / Svane Køkkenet 134 Tobias Møhl 264 Torben Eskerod 284 Ty Stange 335 Universal Robots 317 Vero Moda / Bestseller 103 Vestergaard Frandsen 61 Victor Jones 93 VIGGA 110 Vivity My Fam 252 Wikimedia Commons 43, 53 Wodschow / Nils Holm Christensen 15 Zanotta 57

→ Dansk design nu © 2016 forfatterne og Strandberg Publishing Hovedredaktør: Lars Dybdahl Temaredaktører: Lars Dybdahl, Ida Engholm, Marie Riegels Melchior, Mette Mechlenborg, Trine Brun Petersen og Dorthe Thorning Mejlhede Forfattere: Se s. 446 Forlagsredaktør: Hanne Rask Projektledelse: Sidsel Kjærulff Rasmussen Korrektur og indeks: Lisbeth Nielsen Oversættelse: Dorte Silver Billedredaktion: Lars Dybdahl og Sidsel Kjærulff Rasmussen Billedresearch: Amalie Sølling-Jørgensen, Mille Bjørnstrup og Caroline Lemvigh-Müller Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Michael Jensen Bogen er sat med Foundry Context Papir: Amber Graphic 130 g Billedbehandling: Narayana Press, Gylling Trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2016 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-92949-43-1 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Strandberg Publishing A/S Gammel Mønt 14 1117 København K www.strandbergpublishing.dk