10 minute read
Fra bodypaint til Big Business
Fra bodypaint til Big Business: Europa Cup har været med til at skabe Skjern identiteten
Europa Cup har skabt fællesskab, familiefølelse og evnen til at løfte i flok – og de betyder stadig rigtig meget for Skjern Håndbold
Af Michael Søvsø
“Ok, så har jeg da lige en lille sjov historie, hvis du vil have en…”
Anders Dahl-Nielsen ringer tilbage et par minutter efter vi har lagt på efter en god, lang håndboldsnak om Dahl-Nielsens mange europæiske eventyr med Skjern Håndbold i snart 25 sæsoner.
Den oprindelige samtale endte på Balkan, da jeg spurgte ham, om der var en anekdote eller to til at slutte af på.
“Det har altid været specielt at komme derned. Om det så var til Serbien, Kroatien eller Makedonien. De har jo en helt anden kultur og et andet værdigrundlag dernede. Man kan sige, at de vil vinde for enhver pris og ikke rigtig skyr nogle midler i jagten på sejr. Vi har oplevet masser af chikane både før og under kampene. Af enhver slags. Alt havde til hensigt at bringe os ud af fatning. Efter kampene var de altid søde og rare. Specielt, hvis de havde vundet,” griner Anders Dahl-Nielsen.
Man har hørt historierne fra det tidligere Jugoslavien, og i min tid som journalist “på udebane” med et andet dansk tophåndboldhold har jeg selv oplevet lighterkast, lumre damer omkring dommerne og ikke mindst en fanatisme og larm på lægterne, som ikke engang 10.000 båthorn i Aalborg eller Slagelse har kunnet matche.
“Nej, der er ingen grund til at rive op i detaljerne. Dem holder vi for os selv,” lyder det fra den danske håndboldlegende.
Gulvtørrer med bodypaint
Og så er det han ringer tilbage. Med en af de blidere anekdoter. Den handler hverken om chikane, ballade eller fanatisme. Den er fra Holland. Vi skal tilbage til oktober 1999, hvor Skjern Håndbold spillede sin første udekamp nogensinde i europæisk håndbold. Det gjaldt kvalifikation til gruppespillet i Champions League, og stedet var Stadssporthal Sittard. “Vi spiller mod Sittardia dernede, og havde vel ikke de store problemer med at slå dem. Jeg tænkte hurtigt, at gulvet måtte være noget helt specielt, for vores målmand Søren Gottfredsen kaldte hele tiden på hallens personale for at få tørret op. Vi fandt lynhurtigt ud af hvorfor. Det var et par unge piger, der var bodypaintet på øverste halvdel af kroppen. Det har jeg aldrig set før eller siden nogen steder. Det kommer næppe heller til at ske igen. Så er der nogen, der kommer i fængsel,” siger Anders Dahl-Nielsen – akkompagneret af en hjertelig latter.
Søren Gottfredsen – læs om ham andetsteds i magasinet – har i øvrigt bekræftet de listige “malerier” på kvinderne i Holland, men målmanden mener dog, at andre spillere end ham også var pænt ivrige for at få tørret gulv. Anders Dahl-Nielsen lægger på igen, og vi skruer tiden tilbage til udgangspunktet for vores samtale som er hele Skjern Håndbolds europæiske eventyr-tour. Den første deltagelse i Champions League tilbage i 1999/00-sæsonen, der vel uden underdrivelse kom som et chok for hele klubben.
Tidligere var der altid bankét og arrangeret ture for klubberne, dommerne m.m., når vi spillede europæisk håndbold. I dag er det ikke kutyme. Men dette foto er fra 2001/02, hvor vi var i Portugal, og her besøgte vores delegation bl.a. en portvinskælder.
The Original Skjern Håndbold
Ingen havde jo regnet med det der vanvittige mesterskab året forinden, og derfor var det også en voldsom opgave for hele klubben pludselig at lande i et gruppespil med gæster fra Zagreb, som var forsvarende CL-mester, Zaporizjzja (dengang Zaporozhye) og TV Suhr fra Schweiz. Kroater, ukrainere og schweizere i Skjern var ikke noget, man var vant til dengang.
“Lige pludselig stod vi der. I Champions League. Vi havde aldrig nogensinde drømt om noget i den størrelsesorden, og uden at være alt for filosofisk, så tror jeg faktisk, at den første deltagelse i Champions League har været med til at forme og geare vores klub og definere de drømme, vi har turdet drømme siden dengang,” siger han.
Tro det eller ej. Der blev spillet Champions League i den gamle Hal 1. I en nutid, hvor de kommercielle krav og mængden af økonomi bare stiger og stiger, er det vanskeligt at tro. Men cremen af europæisk håndbold fik altså lov til at besøge “the original Skjern Håndbold”.
“Vi blev alle klar over, hvordan det var at have en håndboldhold på højeste niveau i Skjern. Det var en øvelse i, at alle i og omkring klubben skulle træde til med en hjælpende hånd, hvis det her skulle gennemføres. Vi måtte finde tolke i lokalområdet, hente modstandere i lufthavn, finde ud af, at dommerne ikke måtte bo på samme hotel som spillerne. Alt det som i dag er “logik for landmænd” i forbindelse med en europæisk kamp var en kamp for at hele det store hjælpeapparat til at fungere,” husker Anders Dahl-Nielsen.
Banketter og dannelse
“Og så var det jo en helt anden oplevelse dengang, som man måske godt kan savne lidt af i dag, hvor spillerne er tinsoldater, der i store træk bare flyver ind og ud, når det er Europa Cup-kampe. Der var de her banketter efter kampene, hvor spillere og ledere og repræsentanter – gerne borgmesteren – fra hjemmeholdets by mødtes for at spise sammen efter kampen.
Så hørte man lidt om byen og området, og i Skjern fik udeholdet gerne en kopi af byens nøgle,” siger Anders Dahl-Nielsen.
“Udeholdets spillere skulle have en fornemmelse af, hvor de havde været, og selv om det var måske var lidt provinsielt, når man ser tilbage, var det på en måde også højtideligt og dannende. Banketten var på en eller anden måde en respektfuld seance i forhold til det forarbejde, der var gjort i forbindelse med kampen. Jeg husker det som noget godt og dannende for alle os aktører.” Champions League var i den grad det forjættede land for en lille organisation som Skjern Håndbold. Det var fra asken til ilden, som Anders Dahl-Nielsen udtrykker det.
“Det var næsten surrealistisk, men de første europæiske gruppespil var i den grad med til at forme klubbens fremtid, værdier og ambitioner. Det var jo vildt, at der pludselig var verdensklassehold på besøg hos os. Zagreb var jo en pakke af verdensklassespillere i en tid, hvor kroaterne endnu ikke solgte ud af arvesølvet.
“Da vi skulle til Ukraine for at spille mod Zaporizjzja, havde vi chartret sådan et lille propelfly. Vi havde kikset bestillingen af flyet, så det var først chartret til lørdag i stedet for fredag som planlagt, men det var lige meget for fredag kom orkanen over Danmark i 1999, og uanset hvad kunne vi ikke komme af sted. Jeg husker tydeligt den lørdag, hvor jeg kørte fra min bopæl i Ribe til Billund. Der var et hav af væltede træer og man var oppe mod naturens kræfter. Vi kom i luften lørdag, fløj nærmest lige ind til hallen, fik en kop kaffe og spillede håndboldkampen og hurtigt hjem igen. Også en udfordring for os,” husker Anders Dahl-Nielsen.
Lamperne røg på hotellet
Vi skruer tiden frem til 2000/01, hvor EHF bød ind til Challenge Cup, som på det tidspunkt var den fjerdebedste Europa-turnering efter Champions League, EHF Cup og Cup Winners Cup. Men vejen til finalen gik over hele fem runder og absolut navnkundige modstandere som Metalurg Skopje, Shaktar Donetsk,
Anders Dahl-Nielsen og Michael V. Knudsen sammen til bankét i 2003/04, hvor Skjern Håndbold spillede Champions League mod RK Bosna-Sarajevo. Den efterfølgende bankét blev afviklet udenfor i minusgrader. Det hører sig til, og det er sådanne minder, vi i dag griner over, fortæller Anders Dahl-Nielsen.
US Ivry og i finalen makedonske Pelister Bitola, hvis hjemmebane kunne skræmme enhver modstander fra vid og sans.
Det blev 27-20 til hjemmeholdet i Bitola, men Skjern Håndbold havde for første gang rykket en europæisk kamp til den “runde hal” i Messecenter Herning, og det afstedkom nærmest en folkevandring til Herning. Der er næppe mange, der glemmer den eftermiddag, hvor desværre alt for tidligt afdøde Johan Jakobsen lukkede ned for modstanderne i en euforisk 34-17-sejr på en dag, hvor alting lykkedes for de grønne. Endnu en definerende dag for organisationen, pointerer Anders Dahl-Nielsen.
“Der var mange – og der er måske stadig nogen – der rynker lidt på næsen over Challenge Cup og turneringens status dengang. Men faktum er, at Skjern Håndbold er den eneste danske klub, der nogensinde har vundet en europæisk klubturnering. Det er ikke noget, man bare lige gør. Og vi kan bare kigge på fodbolden og konstatere, at de også har oprettet en Conference League. Vi er stolte over vores sejre i Challenge Cup,” siger Anders Dahl-Nielsen.
“At rykke til Herning og spille var jo next step i vores udvikling. Der kom 40-50 busser fra Skjern, der var et hav af frivillige, der smurte madpakker og tog sig af alt muligt. Det var en cementering af, at Skjern Håndbold er en familie, hvor vi alle sammen hjælper med det, vi kan,” siger Anders Dahl-Nielsen.
Challenge Cup-modstanderen i finalen Pelister Bitola havde fans, der var virkelig noget for sig. I raseri over nederlaget raserede de et hotel og i Herning og stjal lamper og andet gods. Skaderne forløb sig til at være helt oppe i 100.000 kroners klassen.
“Vi stod jo som uskyldige i deres opførsel, og ville have EHF eller Pelister til at betale for ødelæggelserne. EHF rygsvømmede og forsøgte at få Pelister til at betale, men jeg tror aldrig de så en krone. Pelister blev udelukket fra næste års europæiske turneringer, men så skiftede de bare navn, og så var det jo klaret på den måde. I øvrigt havde de fans, der var blevet hjemme fra Herning, brændt deres klubhus ned. De var virkelig noget for sig,” griner Anders Dahl-Nielsen.
En ekstra europæisk dimension
Skjern Håndbold forsvarede Challenge Cup-titlen sæsonen med finalesejr over græske Filippos Verias, der blandt andre havde den gamle sovjetiske storskytte Alexander Tutschkin med på holdet. På vejen var både Sävehof og Skövde fra Sverige slået ud af turneringen på en rejse over fire runder inden finalen, hvor Skjern Håndbold hev en overbevisende 3525-sejr hjem i den runde hal. Endnu en forrygende fest. “Europa-deltagelse giver bare en ekstra dimension for hele klubben og organisationen. Vi har været med derude i 20 år, og selv om det aldrig har været en guldgrube for klubben, er det bare blevet en del af klubbens kultur. Det skønne er, at spillerne stadig selv gerne vil ud i Europa. I princippet kunne det jo være mageligt for dem at læne sig tilbage og tage seks weekender i sofaen i stedet for at rejse, men jeg har stadig til gode at høre brok over en europæisk kamp. Selv om pengene bliver større, er det gudskelov stadig det sportslige incitament, der tæller. Man vil måle sig selv og måle sig mod de bedste fra andre lande,” siger Anders Dahl-Nielsen.
Han husker naturligvis også de mere “nylige triumfer og dramaer”: Nederlaget mod Aragon i Zaragoza i 2007, hvor et enkelt mål skilte Skjern Håndbold fra en finale, Final4-deltagelsen i Berlin i 2015, og ikke mindst det vilde CL-race i 2018, hvor Veszprem blev slået ud, inden Skjern Håndbold måtte strække gevær mod Nantes i kvartfinalen.
Men det er ikke så meget den nylige tid og de fantastiske resultater, der har været kernen i vores samtale. Mere, hvordan Europa og begyndelsen “derude” har været med til at bygge Skjern Håndbold som klub.
Anders Dahl-Nielsen konkluderer:
“Europa har været en total succes for klubbens image. Der er en kæmpe prestige forbundet med at være derude år efter år, og det betyder, at der er interesse for Skjern Håndbold og for at spille hos os. Nu håber vi også på at europæisk deltagelse giver et større økonomisk afkast med tiden, men det vil altid være et faktum, at vi nok vil få svært ved at konkurrere på økonomien mod de allerstørste klubber. Hver enkelt klub finder sin identitet og egenværdi, og vi har vores måde at gøre tingene på. Der er nu engang kun syv mand på banen i en håndboldkamp, og uanset modstanderen går vi altid efter at slå alle de hold, der kommer som gæster hos os,” siger Anders Dahl-Nielsen. n
Den største europæiske bedrift! Anders Dahl-Nielsen tøver ikke, når han beskriver de to Champions League kampe mod Veszprem i sæsonen 2017/18.