6 minute read

420.000 kr. – Hvad kan man egentlig bruge dem til?

FORÆLDRETANKER 420.000 KRONER – HVAD KAN MAN EGENTLIG BRUGE DEM TIL?

| AF OLE OG GITTE STRANDBYGAARD

Ny bil, udbygning på huset, rejse jorden rundt, afdrage på lån eller give dem til en efterskole?

Vi valgte efterskolen, og det har vi ikke fortrudt et eneste sekund.

Vores eventyr med efterskole startede i 1987, hvor vi begge drog til Holstebro og startede på ungdomsskolen Lægården, og vi har på intet tidspunkt været i tvivl om, at det er de absolut bedste to år af vores skoleliv. Der sker bare noget med ens udvikling, når man bliver en del af en efterskole, og derfor har vi heller aldrig været i tvivl om, at den mulighed skulle vores børn også have.

Vi startede derfor forholdsvis tidlig med at lave en opsparing beregnet til seks års efterskoleophold. (vi har tre børn, og de skulle have to år hver på lige nøjagtig den efterskole, de selv valgte). Da efterskolernes dag kom, tog vi på rundvisning på de forskellige efterskoler i nærheden. Vi bor i Ringkøbing, så der er rigtig mange af dem i området. På den måde fik vores børn et indblik i, hvad efterskole er, og hvad man foretager sig sådan et sted. I vores sommerferie har der også altid været sat dage af, hvor de kunne komme på forskellige sommer camps på skolerne. Der har de overnattet sammen med kammerater og lavet forskellige former for idræt,

kreative ting og udendørs aktiviteter. Efter sådan en camp er de kommet hjem med rygsækken fyldt med energi, oplevelser og nye venskaber. Venskaber der holder den dag i dag.

Tiden var inde. Året var 2010, og vores ældste søn Mikkel gik i 6. klasse og skulle vælge. Han var ikke i tvivl. Han valgte Dejbjerglund Efterskole. Det er så den eneste efterskole, hvor man ikke kunne skrive sig op på forhånd. Der måtte man op og stå i kø for at få en af de eftertragtede pladser. Første tirsdag i september stod Ole derfor tidligt op, var på skolen kl 4.00, og han var ikke den første, der mødte ind! Flere forældre stod allerede i kø, for at få deres barn indskrevet. Det mindede faktisk lidt om dengang i studietiden, hvor man lå i kø uden for Fona hele natten, for at få fi ngrene i VHS-maskinen til 50 kroner! Det blev en hyggelig morgen med snak, morgenkaffe og brød, og en plads i både 9. og 10. klasse. Året efter gik vores mellemste datter Ida i 6. klasse, og hendes valg var fuldstændig det samme, Dejbjerglund Efterskole. Ole måtte igen stå tidligt op.

Vi nærmede os 9. klasse for Mikkel. Vi fi k købt alt på den lange udstyrsliste, klargjort cyklen, og vi var alle mere end klar til, at han skulle på efterskole og få to fantastiske år. Ida gik i 7. klasse i overbygningen, og det viste sig, at hun havde store udfordringer med at følge med. Hun er ordblind, og der manglede lige den ekstra hjælp, som overbygningen ikke kunne klare. En uge før sommerferien kom hun hjem fra skole, fuldstændig knust. De prøver, hun havde fået tilbage i matematik, var helt forfærdelige og dansk lige så slemt. Ida kiggede på os og sagde; ”Kan jeg ikke bare komme på efterskole”? (Det skal siges, at Ida altid har sagt: ”efterskole det, er der, hvor man kun kommer hjem i weekenderne. Det er det jeg skal”.) Vi gik i gang med at se på muligheder for privatundervisning og ekstra hjælp, men hun insisterede; ”Jeg vil bare gerne på efterskole”. Så kiggede vi på efterskoler, der kan noget med ordblindhed, og valget faldt på Sdr. Felding Efterskole. Vi ringede derop og tilfældigvis havde de en plads til en pige i 8. klasse. Vi hoppede i bilen, kørte derud, fi k en rundvisning, og vi var solgt med det samme. Pludselig havde vi to børn, der skulle starte på efterskole samme år. En på Dejbjerglund Efter-

fortsætter på næste side ➤

skole og en på Sdr. Felding Efterskole. Det var ikke lige planen, men vi er altid klar til at prøve noget nyt og anderledes.

Mikkel gik på Dejbjerglund, og blev udfordret på alt inden for spring, saltomortaler og en masse faglighed. Ida gik på Sdr. Felding og kæmpede en kamp for at knække læsekoden, trække fra og ligge til, men fælles for dem begge var, at når de kom hjem i weekenden, så var de jublende glade og altid klar til at tage afsted igen søndag aften.

8. klasse var ved at være slut for Ida. Nu kom det store spørgsmål: Var hun faglig klar til at komme på Dejbjerglund? Hun havde knoklet helt vild, og guleroden var helt klart Dejbjerglund, der havde alt den gymnastik, som hun havde savnet så meget. Et år på Sdr. Felding gav pote. Hun blev udstyret med en IT-rygsæk og masser af selvtillid i bagagen, og så afsted til to nye år på Dejbjerglund Efterskole. 9. og 10. klasse. Nu havde vi to børn på samme efterskole. Det gjorde det heldigvis noget nemmere med kørsel.

I 2016 skulle vores yngste datter Signe vælge efterskole. Vi var meget spændte. Signe er meget kreativ anlagt, er helt vild med sang og musik, men elsker også gymnastik, så hvad ville hun mon vælge? Vi tog rundt på de forskellige efterskoler, som hun havde peget ud. Da vi kom hjem, spurgte vi hende, hvad hun havde i tankerne, og om hun havde en idé om, hvad hun ville vælge. Hun var ikke i tvivl. Hun mente, at alle efterskolerne havde haft utrolig lækker kage, men hendes valg kunne der ikke rokkes med. Ole måtte igen tidligt op. Hun valgte Dejbjerglund Efterskole.

Det har været en kæmpe oplevelse at følge med i den udvikling, efterskolerne har taget, siden vi selv gik på efterskole i 1987-1989. Det var jo helt vildt, at vi havde springbræt med filt på. Efterskolerne måtte nemlig ikke bruge trampolin. Vores søn startede på Dejbjerglund Efterskole i 2013. Dengang var der 100 elever. Efter otte år er der nu 141 elever. Skolen er gået fra gymnastiksal til springcenter og dansestudio, fodboldbane til goalstation og kunststof bane, ny spisesal osv…

Vi er alle enige om, at de år vi har givet vores børn på efterskole, er noget af det bedste, vi har gjort. Vores børn er dybt taknemmelige – og det er vi også. Den måde, en efterskole er med til at forme de unge og gøre dem klar til at gå livet i møde, kan der skrives mange sider om, men for vores vedkommende er det nærmest ubeskriveligt. Vores børn har stadig deres gang på forskellige efterskoler i området. De har lært rigtig meget om frivillighed. Efter endt efterskoleophold har de alle haft eller har gymnastikhold i forskellige gymnastikforeninger som frivillige trænere.

Mikkel læser i dag til eksportingeniør på 2. år og bor i Århus. Ida læser på 1. år til lærer og bor også i Århus. Signe er startet på HHX på 1. år. Fælles for os alle er, at vi har efterskolen i bagagen. For vores eget vedkommende, så glæder vi os til hvert jubilæum, vi har på Lægården. Der er kæmpe opbakning, når vi møder op. Sidst var vi til 30-års jubilæum. Vi var ca. 40 gamle elever, og hvor er det fantastisk, at det kan lade sig gøre. Vi er vidt forskellige, men sikke et sammenhold vi har, når vi mødes og snakker om gamle dage. Vi kommer helt sikkert til 35-års jubilæum også.

Så hvis nogen kommer til os og spørger, om vi har et forslag til, hvad de skal investere deres penge i, så vil de få det samme svar igen og igen: Invester i dit barns fremtid. Det giver så meget igen.

This article is from: