Julehilsen

Af Andreas Sahlholdt, sognepræst

Vi er i adventstiden, og et nyt kirkeår er gået i gang. Det giver en oplagt mulighed for at se tilbage på året. Jeg kan næsten ikke forstå, at det allerede er over 1½ år siden, jeg sammen med min familie flyttede til Hvide Sande, men »tider skal komme, tider skal henrulle« – og rullet, det er de! Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele, hvordan den første tid som præst har været, siden jeg fik embede i maj 2021, og dét vil jeg gerne. For her får jeg lejlighed til at sige tak.

Tak til de mange mennesker, der har budt os velkommen og ydet støtte og omsorg, når vi har haft behov for det. Tak for jeres kontinuerlige forbøn for os og tak for jeres venskab! Vi har mærket, hvordan der er mennesker, der vil os og kirkerne her på Klitten. Mennesker der er interesserede i, at vi falder godt til. Det er et privilegium at blive taget så godt imod, og vi er taknemlige. Vi fik det første bevis for den omsorg, så snart vi landede, for da vi flyttede ind, stod et hold klar til at flytte kasse efter kasse ind – og de tog også lige et nap i haven. Tak!

Mit arbejde som præst handler enormt meget om relationer. Både til sognebørn, der har brug for kirkens støtte, men også relationer til de mange mennesker, der ved, at kirken også har brug for deres støtte. Uden de mennesker, så var vi ikke den kirke, vi er, og det vil jeg gerne prøve at illustrere:

Tilbage i marts var jeg på obligatorisk ny præst-kursus. Her skulle vi tegne vores kirkes »slægtstræ« med cirkler af (frivillige) kræfter i kirken. Hvor mange af de andre præster kunne tegne en lille cirkel rundt om sig selv og få ansatte, kunne jeg tegne cirkel på cirkel af mennesker, der har lyst til at lægge timer i kirkerne på Klitten. Det er en meget stor velsignelse, som jeg ikke tager for givet. Af ansatte er vi præst(er), organist, kordegn, gravere, havehjælp, oldfrue, rengøringshjælp, kirketjenere og kirkesangere. Meget kan ske med de mennesker på pinden, og en kirke uden præcis de ansatte vil være både trist og kaotisk, for nu bare at være ærlig. Men de kan selvfølgelig heller ikke klare alt, så mange ting lader sig kun gøre, fordi vi også har frivillige.

Jeg vil forsøge at opsummere, men tilgiv mig, hvis jeg har glemt noget eller nogen!

Vi har uundværlige frivillige, der står for: Ulvetime, kirkekaffe, gospelfestival, korarbejde, rytmisk gudstjeneste, søndagsskole, fredagstræf, kirkehøjskole, turistkirke, Grundlovsgudstjeneste, konfirmandlejr, minikonfirmandarbejde, sogneudflugter, tidebønner til faste, koncerter – foruden alt det kirken også står for med gudstjenester, børnearbejde og kirkelige handlinger.

Alle de ting kan jeg godt garantere, vi aldrig kunne klare alene.

Så stor tak til de mange mennesker, der hver uge, måned og år engagerer sig i vores kirker! Den støtte har vi særligt mærket i løbet af det sidste år, hvor mange forandringer er sket. Vi har blandt andet måtte sige farvel til meget trofaste medarbejdere, og selvom vi holder fast i dem med næb og klør, så under vi dem deres otium efter mange års tro tjeneste. Her er andre, nye kræfter trådt til til stor glæde og velsignelse, og indtil de sidste ansættelser løser sig, har frivillige kræfter i menighedsråd og menighed påtaget sig store opgaver. Trods disse forandringer, som har været – og stadig er – overvældende at stå i, består en ting; taknemmeligheden for de mennesker, der hver dag minder mig om, at jeg ikke er – og ej heller bør være – et enmandsorkester herude.

Måske er det, fordi Hvide Sande og omegn er »Danmarks mest religiøse sted«, som en

Sognepræst Andreas Sahlholdt. Foto Stefanie Watson.

mand fortalte mig i sommer, da jeg faldt i snak med ham om vores liv (den beskrivelse havde jeg ikke lige tænkt på før, måske fordi jeg ikke har været præst andre steder før). Eller måske er det, fordi frivilligkulturen er noget særligt herude. Uagtet grunden er jeg taknemlig for al den hjælp, for kirken skal ikke drives af en lille stab af mennesker. Vi skal gøre det sammen – i flok og i mængde!

Tak for dette år – jeg ser frem til et nyt med jer alle og glæder mig til at fejre jul med jer, hvor vi skal fejre, at verdens frelser blev født. Som vi synger det i salmen »Kom, alle kristne«: Kom, alle kristne, lad os sammen ile til barnet i krybben i Betlehem. Frem vil vi træde for Guds Søn med glæde. Kom, lad os ham tilbede, kom, lad os ham tilbede, kom, lad os ham tilbede i Betlehem!

Glædelig jul