Lyngvig Havn

Af Jens Nicolai Vejlgaard

Langs mange af de jyske fjorde ligger der en række små fjordhavne. De er små perler, som ofte ånder fred og idyl, og frem for alt en originalitet, som man ikke ser ret mange steder i vores samfund i dag. De er fine steder, som er åndehuller for både turister og lokale.

En af Ringkøbing Fjords perler er Lyngvig Havn. Havnen, som ligger midt imellem Hvide Sande og Søndervig, har på sin egen helt specielle måde bidraget til Klittens historie igennem mere end 100 år.

Historien om Lyngvig havn startede den 31. januar 1903. Her strandede det norske skib Avona ved Bjerghuse, syd for Thorsminde. Skibet var på vej fra New Orleans til Århus med en last af frøkager. Kaptajnen døde på turen over Atlanten, og styrmanden tog over, og det gik galt. Besætningen som var på 24 mand valgte for øvrigt den helt forkerte taktik, de gik i redningsbådene, og druknede alle. Var de blevet ombord på båden, var de nok alle blevet reddet.

Forliset fik den norske regering og det norske sømandsforbund til at anmode de danske myndigheder om at rejse et fyrtårn på den Jyske Vestkyst. Resultatet blev Lyngvig Fyr, som ligger mellem Blåvandshuk og Bovbjerg fyr.

Til bygning af fyret skulle der bruges en del materialer. Den nemmeste måde at få disse materialer til Klitten på, var af vandvejen over Ringkøbing Fjord. Derfor anlagde vandbygningsvæsnet en lille havn i Lyngvig til formålet. Ved Ringkøbing Havn blev der ligeledes lavet kaj. Før havde der nemlig ikke været et reelt kajanlæg i Ringkøbing. Byggeriet af Ringkøbing Havn blev udbudt i licitation i december 1904. Opgaven blev vundet af S. Abrahamsen, Esbjerg. Den 17. november 1905 stod havnen i Ringkøbing klar til brug.

Det norske skib Avona som indirekte var årsagen til at Nr. Lyngvig Havn blev etableret. (Foto Ringkøbing-Skjern Museum).

Nr. Lyngvig Fyr som hurtig blev en stor turistattraktion. (Foto Ringkøbing-Skjern Museum).

Alt dette førte til at fyret kunne tændes den 6. november 1906. Fyret blev det sidste af de store flotte fyr som blev bygget på Vestkysten. Man kan godt tænke lidt over, hvordan det har været at være på Klitten den aften, hvor fyret blev tændt første gang. Mon folk har været samlet ved fyret? Fyret fik stor betydning for sikkerheden for søens folk. Men også på land gjorde den en forskel. Men det var ikke kun på havet, at man bemærkede lyset fra fyret, det gjorde man også på land. Fyret blev et tilløbsstykke for turister, og har været det lige siden.

Familiejournalen skrev den 30. november 1906 følgende om fyret: I Begyndelsen af November tændtes et nyt, stolt Fyr paa Vestkysten, det mægtige Blinkfyr ved Nørre Lyngvig paa Holmslands Klit, kun en Mils Vej fra Ringkøbing. Fyret, der er indrettet efter de nyeste og mest moderne Principper, viser hvert 20. Sekund 4 kraftige Blink ud over Havet. Helt nede ved Esbjerg kan man i klare Nætter se »Nørre Lyngvig« blinke sit hastige »Giv Agt!«, og i Ringkøbing By mærkes Blinkene som »kraftige Lyn«. Ved Lyngvig havn brugte de lokale fiskere havnen til deres fjordfiskeri. Flere fik bygget skibe i Struer, som så blev transporteret på jernbanen til Ringkøbing. Her blev skibene så sat i havnen, for derefter at få hjemhavn i Lyngvig. Flere brugte også havnen som landingsplads for lidt større skibe. Og faktisk kunne der trækkes flere skibe på »bedding« samtidig ved Lyngvig havn. Under åbningen af den første Hvide Sande Kanal i 1910-1915 holdt flere skibe også til i Nr. Lyngvig.

I 1910 begyndte turismen omkring Lyngvig Havn at tage fart. Urmager L.C. Andersen i Ringkøbing købte skibet Nordsee. Det var bygget i Kiel, og man omdøbte det til Prins Hamlet. Det blev en enorm succes. I 1911 tog mere en 16000 mennesker turen over fjorden, fra Ringkøbing til Lyngvig Havn, for herefter at gå til fyret og til havet. Tallet er enormt, og denne spirende turisme må have forandret Nr. Lyngvig totalt. Turisthotellet kom til, og flere af »de fine« Ringkøbingfolk fik bygget små skurrer hos de lokale, hvor man så kunne opholde sig, når man var i Lyngvig. Det gælder fx karetmager Bilt, som havde et lille skur ved Vejlgaard.

Prins Hamlet ved Lyngvig Havn, historien vil, at når der var solgt for mange billetter, satte man resten på en tømreflåde bag ved skibet. (Foto Ringkøbing-Skjern Museum).

I et lille hæfte fra 1914 kan man læse følgende: Rejs til Vesterhavet med Dampskibet »Prins Hamlet«.

Dampskibet »Prins Hamlet« går i regelmæssig rutefart fra 17. maj til 26. september med tilslutning til togene. »Prins Hamlet« sejler fra Ringkøbing til Nr. Lyngvig Havn, hvorfra der kun er et par minutters gang til Turisthotellet, som modtager såvel badegæster som tilrejsende og større selskaber. Ved damperens ankomst fire gange daglig forefindes dækket kaffebord. Fiskeretter er særlig at anbefale. Statstelefon.

Badeliv på stranden: Kun få steder er der så let adgang til vesterhavsbad som ved Nr. Lyngvig, idet man her daglig, ja, fire gange om dagen kan tage med damperen »Prins Hamlet« dertil. Denne damper befordrede sidste sommer ca. 25.000 personer til klitten, hvilket turde være et bevis på, at turiststrømmen er stærk ad denne rute. Prins Hamlet kunne tage 350 pasagere. Kneb det lidt med pladsen, spændte man en tømmerflåde bagpå -det var næppe gået i dagens Danmark. Turisterne kom til Ringkøbing med jernbanen, gik til havnen, sejlede over fjorden, måske drak man kaffe på hotellet (som lå lige bag stedet hvor de 3 shelters i dag ligger). Man gik til havet og badede, og gik en tur op i fyret. I fyret skulle man ledsages af en ansat ved fyret, af hensyn til fyrets installationer. På sejlturen var man tit en tur nede ved Hvide Sande, hvor den nye kanal var blevet åbnet i 1910. Kanalen var det store samtaleemne. Den havde karakter af en katastrofe, da hullet blev større og større, og man frygtede en helt stor storm, som skulle medføre store oversvømmelser på den anden side af fjorden.

Vinterlærer Steffen Steffensen, som var lærer på Klitten omkring år 1918-1920 skriver i sin bog »Klitboer« følgende om Lyngvig og havnen: »Nr. Lyngvig, nabobyen mod syd var vidt forskellig fra Klegod. Den havde havnen og en damper med regelmæssig forbindelse med den store verden, både med

Ringkøbing og »æ Sønderklet« – Ved havnen var der bygget et hotel og livet der satte især i sommertiden sit præg på befolkningen. Denne var mere bypræget, mere livlig og, – vil flere i Klegod føje til – mere verdslig«.

Kulturen og verden kom dermed til Nr. Lyngvig og folk her, blev dermed lidt mere oplyst end resten af Klitten. Denne tendens har nok forsat op til vores tid …

Efterhånden som vejene til Klitten blev bedre overtog rutebilerne turen til Klitten, og livet på havnen fandt en mere normal gænge. Sejladsen med Prins Hamlet blev ved frem til 1924, hvor skibet blev hugget op.

Fiskeriet ved Lyngvig Havn fortsatte som det altid havde gjort, og i 1939 formaliserede man det hele i et interessentselskab som bestod af lokale lodsejere. Det skete med baggrund i at Frich og Hans Muff havde skænket jorden til havnen. Her lavede man også de første vedtægter, et sæt vedtægter som man langt hen af vejen følger i dag. I vedtægterne står der følgende fantastiske paragraf: »I alle havnen vedrørende anliggender er interessenterne pligtige til uvægerligt at efterkomme bestyrelsens anordninger og pålæg, også med det at have nogen orden ved havnen, i havnen og på land og ikke blive ved med den grimme skik at kaste den døde fisk ud i havnen«.

Havnen overgik langsom til privat drift, og vandbygningsvæsnet trak sig stille og roligt tilbage. Det betød øgede udgifter for havnen til fx oppumpning mm., det var en dyr omgang som skulle udføres ca. hvert 10 år. Til sidst blev det så dyr en omgang, at man overvejede om havnen skulle være kommunalt. Man blev i bestyrelsen enige om, at det var bedst hvis man blev ved med at være sig selv. Man overvejede også om man skulle købe jorden som lå nabo til havnen. Men havnens formand, Ernst Frich, sagde NEJ! Priserne på jord var for høje, og det var han sikker på ikke ville blive ved. Man skulle vente til priserne faldt, det sket så desværre aldrig.

Først i 1980’erne var det store samtaleemne, om man skulle have windsurfere ved havnen.

Turisthotellet ved Lyngvig Havn. (Foto Ringkøbing-Skjern Museum).

Man valgte efter et medlemsmøde at sige nej tak. Surferne kunne man beholde ved Hvide Sande, og sådan er det stadigvæk.

Havnen er løbende blevet moderniseret op igennem årene. Men den store modernisering skete i 2016, hvor man fik FLAG midler. Disse midler blev brugt til forskellige ting, blandt andet på renovering af molen, renovering af kajanlæg, ny læhegn, og en opdatering af el.

Igennem de senere år har man ligeledes ved gode sponsorers hjælp får opsat hjertestarter, fået legeredskaber og fodboldmål, samt et fint anker, som nu tjener som et af havnens vartegn.

Kommunen opsatte ligeledes for en del år siden 3 shelters, som flittigt benyttes af både lokale og fastboende.

For en del år siden blev der ligeledes etableret et bad og toilethus, som både de lokale folk ved havnen, og områdets mange turister benytter. Initiativet til huset blev taget af havnens venneforening. Havnens venneforening er en selvstændig støtteforeningen til havnen, med Ole Bornholmer og Allan og Lene Jørgensen i spidsen. Foreningen hjælper med afholdelse af den årlige oprydningsdag, Skt. Hans fest, og andre ting i årets løb.

Ved Lyngvig havn hersker en særlig form for demokrati, som ikke er kendt ret mange steder, nemlig »Frich demokrati«. Demokratiet er opkaldt efter »æ små Fricher«, som var og er en bærende og vigtig del af Lyngvig Havn. Denne form for demokrati er ret enkelt og består i, at når beslutningerne skal tages, ja så er det den som råber højest der har ret. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok også forsat være. Som formand elsker jeg denne form for demokrati, og deltager gerne på lige fod med alle de andre bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen består i dag af Nancy Frich, Klaus Frich, Mads Frich, Jens Rindum, Kaj Møller Andersen, Gunner Andersen, Jens Nicolai Vejlgaard, samt Ole Bornholmer fra venneforeningen.

Nr Lyngvig Fyr med en ko i forgrunden, bemærk porten ved fyret. (Foto Ringkøbing-Skjern Museum).

Lyngvig Havn 2022 (Foto Thorbjørn B. Sund).

Formandsskifte er ikke noget der sker hver dag, og undertegnede er faktisk kun den 6. formand siden 1905. Jo i Lyngvig løber man ikke sådan fra sine poster.

Førhen var en generalforsamling i Lyngvig Havn en stor oplevelse. Den blev ikke ligefremt afholdt hvert år. Faktisk kunne der nemt gå mellem 5 og 10 år imellem generalforsamlingerne. Det betød at en generalforsamling blev indledt med ordene: »Skal vi ikke rejse os og mindes dem der er døde siden sidste generalforsamling -hvem det er kan vi ikke lige huske«. Når man så kom til valg til bestyrelsen, og nogen fra salen bad om skriftlig forslag lød ordene: »Aaahhh behøver vi det, kan vi æt bare vent til næste gang« (altså om en 5-10 år. I dag er det hele dog blevet lidt mere formaliseret, og der afholdes hvert år i marts måned generalforsamling i menighedshuset, fuldstændig efter bogen. Oprensningen er i dag væsentlig billigere end førhen hvor sejlrenden skulle pumpes op, nu er det nok hvis man ca. hvert 2. år får slæbt sejlrenden fri. Det tager en dags tid, og kan gøres effektiv af de lokale folk på Hvide Sande Shipyard.

Hvert forår er der blevet tradition for, at man afholder arbejdsdag ved havnen. Det sker inden sommeren for alvor går i gang. Her bliver der lavet mange forskellige ting, man får ryddet op, repareret kajanlæg, osv. Det er rigtig dejligt at sådanne ting bliver gjort, men lige så vigtig er det, at sammenholdet om at værne om Lyngvig Havn bliver plejet og styrket.

Havnen har i dag en sund økonomi. Prisen for at have en båd liggende ved Lyngvig Havn svarer i dag til hvad det koster at have en båd i Hvide Sande. Dvs. at det koster ca. 2200kr for et år. Det er dog lidt billigere hvis man er medlem.

Der har ikke været optaget nye medlemmer af havnen i en del år, så pt er medlemskredsen (og dermed ejerkredsen) på knap 40 mand. Førhen skulle man være født i Sdr Lyngvig, Nr. Lyngvig, Klegod eller Søndervig for at være medlem. I dag arbejder bestyrelsen med, hvordan man i fremtiden skal optage nye medlemmer.

Havnen fremstår i dag som en blanding af en god gammeldags fjordhavn, hvor der stadigt er en smule fjordfiskeri, en lystbådehavn hvor folk kan have deres små lystbåde liggende, og sidst men ikke mindst besøges havnen af masser af turister som nyder deres eftermiddagskaffe, mens børnene spiller fodbold, eller gynger. Havnen har i dag 10-15 bord/bænkesæt som besøgende kan benytte når vejret arter sig.

Mange nyder havnen, om det er lige så mange som i 1905 er svært at sige, men havnen er og bliver Lyngvigs stolthed som det står skrevet i Lyngvig sangen som synges hvert år til Skr Hans ved havnen: Der er dejligt ved Lyngvig, når solen går ned der er stille når morgenen gryr, så man glemmer de dage hvor hjemme man sled når man ser på de drivende sky ’r over vand – over siv her ved fjordens skønne bred med en vuggende båd ved en pæl er for verden derude den herligste fred her er lisen for legeme og sjæl

Glædelig jul et godt nytår

Jesper Clausen

Revisor Østergade 19, 6960 Hvide Sande Mobil: 2142 8522 Mail: jesper-clausen@outlook.dk

Lyngvig Havn Skt Hans 2022 (Foto Thorbjørn B. Sund).