Psykoterapeuten 2008 2 by Susanne van Deurs

Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560. E-mail: susvd@tele2adsl.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2008. Annoncer og øvrigt stof 1. september 2008, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. I tvivlstilfælde er man velkommen til at kontakte redaktøren. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl.

½ sp.

sp.

Hel sp.

Hel side

300

400

450

700

300

400

525

600

950

400

500

650

750

1150

500

600

750

850

1350

1/3

sp. 0 /200

2/3

Helsides: bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: bredde 8 cm, højde max 21 cm (Bladets mål: 21 cm x 25 cm) Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Tryk Combi Print Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436, fax 3535 0644 E-mail: combiprn@post1.tele.dk Oplag 775 ex. Abonnement kr. 190 Psykoterapeut Foreningens kontor Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk Hjemmeside www.psykoterapeutforeningen.dk Forside Foto: S. van Deurs

Dette nummer af Psykoterapeuten er et temanummer om par. Det er naturligvis påfaldende, at alle de tre artikler, jeg har modtaget, tager deres udspring i Imago relationsterapi. Jeg ved ikke, om det er, fordi det kun er Imago metoden, der er oppe i tiden lige nu, eller om det er fordi, Imago udøvere er mere skrivende end andre parterapeuter. Når det er sagt, så skal det også siges, at de tre artikler alligevel er ret forskellige og hver har deres vinkel på parbehandling. Kommende temaer Det har egentlig været min tanke, at kun hvert andet blad skulle være et temanummer, og i hvert andet blad skulle ’ordet være frit’. Et flertal i bladudvalget har imidlertid den holdning, at hvert blad skal have sit tema. Det prøver vi så – men på den måde, at artikler med andre emner end lige det, der dækker temaet, også er velkomne. Artikler, der dækker temaet, vil dog normalt have fortrinsret. Det vil altså sige, at de kommende blade ikke bliver temanumre – de bliver et blad med et tema. Næste tema – oktobernummeret Og hvad bliver så næste tema? Det bliver alt, hvad der hører under begreberne tab, sorg, krise, adskillelse, sorgprocesser – og tab af alt muligt: ægtefælle, kæreste, forældre børn, arbejde, ungdom, førlighed, status etc. – og så selvfølgelig, hvad vi som psykoterapeuter kan gøre, når sorgen har svært ved at hele. Jeg ved, at foreningen har mange medlemmer, der arbejder med disse aspekter, og jeg håber på mange gode indlæg. Deadline for artikler er 15. august, øvrige stof 1. september. Det følgende tema – januar 2009 For at I kan have god tid til at forberede indlæg til bladet, vil jeg allerede nu løfte sløret for, at temaet til januar vil blive krop og terapi, kropspsykoterapi og alt, hvad der kan høre under dét. Deadline for artikler bliver 15. december, øvrige stof 1. januar. Hjælp mig med orientering til Kort Nyt Det her skrev jeg også i sidste nummer – hjælp mig med informationer til Kort Nyt. Jeg har da også til dette nummer fået en enkelt ting fra et venligt og opmærksomt medlem, men en enkelt svale gør som bekendt ikke en sommer, og som I kan se på side 4, er Kort Nyt desværre ’en lille tynd en’ denne gang. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg er sikker på, at der sker masser af interessante ting rundt omkring, i Danmark og i resten af verden – nye tiltag, spændende ting på Internettet, jubilæer etc. Informationer af enhver art, der kan være interessante for psykoterapeuter, er velkomne. I behøver ikke at skrive det hele selv, blot send mig oplysninger eller stikord, så finder jeg selv ud af resten. God sommer til jer alle.

Susanne van Deurs Redaktør

Foreningsnyt FORMANDEN SKRIVER Generalforsamling 2008 Med en veloverstået generalforsamling og en formandsberetning i medlemsbladet er der ikke meget at tilføje. Den kommende ekstraordinære generalforsamling skal sikre, at vedtægtsforslaget bliver endeligt vedtaget, så det er i skrivende stund lidt for tidligt at juble over, at et stort flertal på generalforsamlingen stemte for bestyrelsens forslag. Kommende arbejdsopgaver På næste bestyrelsesmøde 22. april skal vi konstituere os. Jeg tænker, at alle poster er i spil, og for mit eget vedkommende er min plads i optagelsesudvalget klar til at blive overtaget af et andet bestyrelsesmedlem. Den største arbejdsopgave i den kommende tid bliver at udarbejde fælles vedtægter for Psykoterapeut Foreningen og Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark (SPUD). Uddannelsesstederne har meldt ud, at de har brug for et eget forum, hvor de kan drøfte spørgsmål af fælles interesse, og hvor de måske skal vælge repræsentanter til bestyrelse og de stående udvalg. Hvor mange pladser, der skal sikres uddannelsesstederne, og hvor stort kontingentet skal være for uddannelserne, ja, det er hvad forhandlingerne bl.a. kommer til at omhandle. Jeg tror på, vi når et acceptabelt resultat. Forhandlingerne foregår i en god atmosfære, og der er vilje fra begge sider til at være i mødekommende – så imødekommende vi nu engang kan være, når det i sidste ende er medlemmerne, der på en generalforsamling bestemmer. Evalueringprocessen Evalueringsprocessen vil også i det kommende år blive fulgt med opmærksomhed. Til uddannelsesstederne vil jeg understrege: Pas på ikke at falde for fristelsen til at tage Velfærdsministeriet eller andre ministerier til indtægt for netop jeres uddannelse. De tre ministerier har afsluttet deres arbejde. De kan ikke tages til indtægt for noget som helst mere. Vi har på uddannelsessiden set et kæmpeløft ved de vejledende retningslinier. Foreningen har med få undtagelser gjort retningslinierne til betingelse for, at vi vil godkende en uddannelse. Vi har også et udvalg, der løbende skal vurdere, hvordan uddannelPsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

serne skal udvikles, så de hele tiden svarer til de krav, der stilles af borgerne. Jeg bliver bekymret, når jeg læser nyhedsbreve med tekster som ”Vi har fået Socialministeriets blå stempel” eller ”Vi bestod med glans”. Vel er der kamp om de studerende, men konkurrencen må gå på uddannelsens indhold og form, på lærerkræfterne – og på prisen. Vi har ikke brug for usaglig reklame eller indbyrdes kiv og strid. Vi ønsker at blive taget alvorligt som psykoterapeuter med en anerkendt psykoterapeutisk uddannelse og som medlemmer af en forening, der er anerkendt og respekteret. Jeg har forstået, at to uddannelsessteder har vendt blikket mod den europæiske organisation for psykoterapi (EAP). For min skyld ingen alarm, blot vil jeg advare mod det indtryk, jeg fik på generalforsamlingen, at EAP så skulle bruges til at underminere – ja, ligefrem miskreditere – vore nationale retningslinier til den psykoterapeutiske uddannelse. Jeg opfordrer ikke alene til besindighed, men også til sammenhold. De kommende år vil vise, om vi som faggruppe kan stå sammen, være enige om målene og i fællesskab videreudvikle de psykoterapeutiske uddannelser. Sidste valgperiode Det er en lettelse at sige højt, at denne valgperiode bliver min sidste. Arbejdet som formand er inspirerende og til tider hårdt. Når jeg ser på min dåbsattest, må jeg erkende, at jeg lever i mit livs aftenskumring. Min tid er blevet mere sparsom – eller dyrebar, skulle jeg måske sige. Jeg vil fremover kun beskæftige mig med det, der positivt beriger mit liv – undervisning, terapi og min familie. Foreningsarbejdet fylder stadig meget, og det vil det nødvendigvis gøre endnu et år. Til næste generalforsamling kan jeg aflevere en velfungerende forening til min efterfølger. Dét glæder jeg mig til. Tak for opbakningen Jeg oplevede en stor opbakning til mit arbejde på generalforsamlingen. Den opbakning og tillid glædede mig oprigtigt, og jeg ved, jeg skal dele denne støtte fra medlemmerne med de mange i foreningen, der i årets løb har ydet en stor indsats. Tak.

Erik B. Smith Formand

K T ny yT KoorrTT n NYT UDDANNELSESSTED FOR GESTALTTERAPEUTER I KØBENHAVN I vinter åbnede Københavns Gestalt Institut i lokaler i Ny Østergade. Bag dannelsen af det nye uddannelsessted står fire gestaltterapeuter, Marianne Horst, Claire Neger MPF, Jesper Peter Rasmussen og Erik B. Smith MPF. Ud over 4-årige gestaltterapeutiske uddannelsesforløb tilbyder KGI uddannelse til organisationskonsulent eller lifecoach, Endvidere tilbydes der masterclasses og andre kurser for allerede uddannede, oplevelsesorienterede psykoterapeuter. På www.kgicph.com kan man læse om Københavns Gestalt Institut.

Fire glade stiftere ved KGIs åbningsreception. Fra venstre ses Marianne Horst, Claire Neger, Jesper Peter Rasmussen og Erik B. Smith. Foto: S. van Deurs

NY ALKOHOLRÅDGIVNING FOR BØRN OG UNGE I KØBENHAVN I København er der mindst 4000 børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Det har ofte alvorlige konsekvenser for det enkelte barn, som ofte er den, der må sørge for at få familien til at fungere, og som typisk bruger megen energi på at holde familiens problemer skjult. Disse børn og unge kan nu få støtte ved at kontakte et nyt rådgivningssted under Københavns Kommune. Hjælpen er gratis, og der er mulighed for at være anonym. Rådgivningen har åben på tlf. 3317 2010 mandag-onsdag kl. 13-14 og torsdag kl. 18-21. Tirsdag er der kl. 14-16 mulighed for at henvende sig personligt i lokalerne på Nørrevoldgade 15, 5. sal. På hjemmesiden er der også mulighed for at få råd via brevkassen eller for at skrive med andre unge i en lignende situation. Se nærmere på www.dedrikkerderhjemme.dk.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

KorT nyT MICHAEL WHITE DØD Den australske psykoterapeut og forfatter, Michael White, er død under en foredragsturne i USA. Han blev indlagt på intensivafdeling på et hospital i San Diego efter et ildebefindende, men døde nogle dage senere den 5. april. Michael White var oprindelig socialrådgiver. Han blev internationalt kendt for sit utraditionelle, men virksomme, terapeutiske arbejde med børn, som han kaldte eksternalisering, og som grundlægger – sammen med sin kollega fra New Zealand, David Epstein – af den narrative psykoterapi. Kilde: ABC News

NÆSTE TEMA

HJÆLP Jeg vil opfordre jer alle til at hjælpe mig med oplysninger til KORT NYT.

TAB, SORG, KRISE

Fortæl mig, når der sker noget rundt omkring i landet. Stort og småt er velkomment.

BLADETS NÆSTE TEMA SKAL VÆRE

ALLE FORMER FOR TAB … DØD, FØRLIGHED, ARBEJDE, ÆGTEFÆLLE ELLER KÆRESTE, EVNER OG MULIGHEDER, UNGDOM ETC.

* STOF OM ANDRE EMNER ER DOG OGSÅ VELKOMMENT. DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST, ANDET STOF 1. SEPTEMBER.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Jeg kan faktisk slet ikke lave KORT NYT uden jeres hjælp. Mail til susvd@tele2adsl.dk

FRA PARFORHOLD TIL

FÆLLES FORÆLDRESKAB EN OPDAGELSESREJSE AF KIRSTEN SEIDENFADEN, SUSANNE SØBORG OG VIBEKE HEJGAARD Det hænder ikke sjældent, at forældre henvender sig til os med udgangspunkt i forskellige problemstillinger i forhold til deres børn. Det kan fx dreje sig om generelle trivselsvanskeligheder, tvivl om, hvordan de skal tackle en specifik adfærd hos barnet, eller uenighed mellem forældrene om opdragelsesprincipper. Det kan også være, at de føler sig fastlåst i et mønster i kontakten med barnet og/eller partneren. Uanset at forældrene henvender sig for at tale om barnet, viser det sig imidlertid ofte, at samtalen ender med forældrenes indbyrdes relation. Det ligger os meget på sinde at være med til at rette fokus på familien som helhed, og vi ønsker i denne artikel at formidle vores tanker og erfaringer fra arbejdet med par, der søger hjælp til deres livs største fælles udfordring – forældreskabet.

”Ofte glemmer vi i kampens hede, at forældrenes trivsel er helt afgørende for hele familiens trivsel. Rummet og luften imellem far og mor er også den luft, børnene skal indånde. Forurener forældrene rummet, bliver børnene nødt til at lære sig måder at gebærde sig på i den dårlige og kærlighedsløse stemning. For at holde det ud lærer de at udvikle strategier, der skal hjælpe dem med at være lige midt i fars og mors skænderier eller midt i manglen på nærvær og kærlighed.” (Det levende parforhold). Anerkendelse og Marte Meo I arbejdet med forældres udvikling af fælles forældreskab er nøgleordet anerkendelse – at møde den udfordring det er at forstå den andens virkelighed, at se situationen gennem den andens briller, som sandsynligvis er en meget anden vinkel end partnerens. Vi vægter anerkendelsen på flere niveauer: Anerkendelse af dig selv som forældre Anerkendelse af den barndom du selv har haft på godt og ondt Anerkendelse af dit barn Anerkendelse af din partners måde at være forældre på Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Modelfoto: Anton Plesner

I vores praksis integrerer vi Den Anerkendende Dialog og Marte Meo metoden ved hjælp af anerkendelsesbegrebet. Marte Meo metoden giver forældrene indsigt i, hvorledes de konkret kan udvikle kontakten med deres barn. Den Anerkendende Dialog kan være hjælpsom i forhold til, hvordan forældrene på en nænsom måde kan tale sammen om deres frustrationer i forhold til hinanden og om deres forældreskab. Spejling og anerkendelse indgår i begge metoder som væsentlige kontaktskabende elementer, der er hele omdrejningspunktet i det relationelle arbejde. Ved at rette fokus på triaden – mor-far-barn – får vi mulighed for ikke kun at se på mor-barn eller far-barn samspillet, men også på parforholdets betydning i forældreskabet. Far, mor, Eva og Emil Vi vil beskrive det tilbud, vi giver en del af de forældre, der henvender sig enten i Østerbro Familierådgivning eller i Center for Relations Fokuseret Terapi / Det Danske Imago Institut. Det gør vi ud fra en case, hvor vi kortfattet beskriver et forløb gennem seks fortløbende terapeutiske trin. Disse trin benytter vi som rammen om et behandlingsforløb, men naturligvis tilpasset hver enkelt familie.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

1. trin: Interview med forældrene I det første møde med forældrene handler det om at få etableret en tryg gensidig kontakt, hvor forældrene fortæller om deres situation og de udfordringer, de står i. Vi fortæller parret, hvordan vi arbejder. Case Et par henvender sig. De har to børn, Eva på syv år og Emil på to år. De overvejer at gå fra hinanden, fordi de skændes hele tiden, og hvis de ikke skændes, holder de sig hver for sig. Maden bag computeren og kvinden sammen med børnene. Parret beskriver, at deres største problem er, at Eva skriger og skælder ud, lige så snart hun ikke får sin vilje, når forældrene beder hende om at gøre et eller andet – fx tage nattøj på. Hvis faren siger noget til hende, siger hun konsekvent nej. Begge forældre giver udtryk for, at de har svært ved at tackle Eva, men specielt faren fortæller, at han af og til kan have svært ved ikke selv at blive opfarende. Han har i den senere tid bevidst valgt at holde sig på afstand af datteren, fordi han er bange for at fare op over for hende. Endvidere er han frustreret over, at moren blander sig, når han skælder Eva ud. Moren giver udtryk for, at hun synes det er synd for Eva, når hun bliver skældt ”for hårdt” ud. Derfor ser hun ingen anden udvej end at beskytte Eva. Det gør hun ved at bryde ind og irettesætte faren, mens Eva er der. Men moren fortæller også, at hun konstant er opmærksom

på stemningen imellem far og datter. På den måde er hun hele tiden klar til at gribe ind, hvis der er en konflikt under opsejling. Emil er som sådan ikke en del af konflikten, men begge forældre oplever, at han reagerer på det, der sker – han virker forskrækket, når der bliver råbt højt, og begynder nogle gange at græde. De er bekymrede for, hvad det på sigt vil betyde for ham.

Dette er essensen af parrets frustration. Vi aftaler et forløb. 2. trin: Videooptagelse hos familien Vi videooptager hele familien i to forskellige situationer. I den ene spiller de et spil sammen. I den anden skal de starte på at lave mad. Vi er hjemme hos familien i ca. ½ time.

v Boks 1 – Marte meo Begrebet Marte Meo betyder ved egen kraft. Når man ved hjælp af videooptagelser af samspil fokuserer på sin egen kraft og egne ressourcer, er man i stand til at anvende og udvikle disse i samspil med sine børn. Ved at ’se sig selv udefra’ får man en ’udsigt’, som ikke er mulig, når man er i den direkte kontakt. Denne udsigt giver mulighed for indsigt og mulighed for nye overvejelser over mønstre i relationen. Ved at observere sig selv er det muligt at skabe forandring. I tilbagemeldingen til forældrene bliver de opmærksomme på følgende kommunikationsprincipper: •

Forælderen ser, hvad barnet er optaget af, hvilket er grundlaget for etablering af samspil.

•

Forælderen følger barnet – verbalt ved at tale om det emne, barnet bringer på bane, eller nonverbalt ved fx at se på det, barnet foretager sig.

•

Barnet bekræftes i sit udtryk eller handling. Et smil, et anerkendende nik eller en klar verbal tilkendegivelse er eksempler på bekræftelse af barnet.

•

Forælderen benævner barnets initiativ, hvilket vil sige at sætte ord på dets handlinger eller udtryk. Herved kommunikeres anerkendelse, men samtidig støtter man barnet i kobling mellem ord, handling, tanke og følelse.

•

Forælderen venter på, at barnet ’tager sin tur’ i samspillet.

•

Forælderen benævner sine egne initiativer. Ved at sætte ord på sine egne handlinger, tanker, følelser, oplevelser eller hensigter gør den voksne sig synlig for barnet. Dette skaber forudsigelighed og tryghed i kontakten.

•

I situationer, hvor barnet har brug for voksenstyring og støtte til at mestre en given opgave, er begrebet positiv ledelse centralt samt begrebet guiding, som henviser til, at forælderen trin for trin fortæller barnet, hvad det kan gøre i situationen her og nu.

•

Ligeledes er begrebet klar start og afslutning på en kommunikationssekvens af stor betydning. Forælderen melder klart ud, verbalt og nonverbalt, når en samspilssekvens er færdig, og når en ny starter.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

3. trin: Vores analyse af videooptagelse Vi analyserer optagelsen og udvælger de klip, forældrene skal se. Når vi har set en videooptagelse, stiller vi os altid følgende spørgsmål: • Hvilke mønstre ser vi i samspillet? • Hvilke samspilskompetencer har barnet, og hvilke skal forældrene støtte barnet i at udvikle? • Hvilke ressourcer har forældrene i kontakten til barnet og til hinanden, og hvilke kompetencer bør udvikles – set i lyset af forældrenes frustration og barnets potentielle udviklingspunkter? • Hvordan formidler vi disse informationer/refleksioner på en anerkendende måde til forældrene, så de bliver i stand til at omsætte dem i det daglige samspil? Case fortsat Optagelserne afspejler tydeligt parrets frustrationer. I første situation spiller de spil. Eva er den styrende og råber højt, når de andre ikke lige gør, som hun siger. Der er ikke meget kontakt mellem far og Eva eller mellem mor og far. Til gengæld er der meget kontakt mellem mor og Eva. De få gange, hvor far tager initiativ til kontakt, bliver han ikke hørt. I løbet af spillet trækker han sig mere og mere – og giver op i forhold til at etablere kontakt. Mor og Eva fortsætter deres kontakt og forsøger ikke at inddrage far. Et konkret eksempel på denne dynamik mellem mor, far og Eva er: Far siger: ”Må jeg lige se dit kort, Eva. Det er jo en hval. Den lever ude i …” Uden at se på far – eller vente til han er færdig med at fortælle, vender Eva sig direkte mod mor og siger: ”Er det rigtigt, mor?” Mor siger: ”Ja, det er rigtigt, og har du set, hvad der er på mit kort …?” I den anden situation har far, mor og Eva aftalt, at de skal lave mad sammen. Eva og mor taler sammen og finder ingredienserne frem. Far inddrages ikke i aktiviteten og forsøger heller ikke selv at deltage. Efter ca. to minutter giver far sig til at lege med Emil, der selv har leget med klodser indtil nu. Han har en god kontakt Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

med ham. De leger med klodserne, og far guider Emil i at putte dem ned i en kasse. Mor og Eva fortsætter uden at bemærke, at far har trukket sig fra kontakten med dem.

Analyse af samspillet Vi ser, at Eva har mange samspilskompetencer, når det foregår på hendes præmisser. Hun kan tage mange initiativer – et initiativ forstås som en tanke, handling eller følelse hun udtrykker. Hun kan se, følge og bekræfte mors initiativer, når disse bygger på hendes egne. Og vi ser også, at der er noget, der vil være godt for Eva at lære. Her tænker vi på de centrale kommunikationsprincipper generelt set, men her specielt i forældre-barn-relationen. Principperne handler om at kunne forvalte balancen mellem at tage og følge initiativer. Når det handler om forældre-barn relationen, er det vigtigt at se efter, om barnet er i stand til at samarbejde i de situationer, hvor forældrene tager initiativ til noget, de ønsker, at barnet skal samarbejde omkring (typisk kravsituationer, men også det helt banale, fx at skiftes til at have tur når man spiller et spil). Det er tydeligt, at Eva bør lære at følge andres initiativer – også når de ikke tager afsæt i hendes egne. For at hun kan lære det, kræver det, at hendes forældre får mulighed for at erkende, at Eva har brug for at lære dette – men også at det er deres eget indbyrdes samspil, der er nøglen til, at hun lærer det. Og det bringer os over i vores næste spørgsmål – hvad det er, forældrene skal udvikle i deres kontakt med hinanden og Eva. Vi ser, at mor kan både se, følge og bekræfte Evas initiativer. Og hendes udviklingspunkter er at benævne sine egne, samt at guide og triangulere mellem Eva og far. Mht. far ser vi, at han kan se og følge Evas initiativer. Vi ser også, at han har udviklingspunkter i forhold til at fastholde kontakten med Eva. Hvad angår parrelationen så bliver vi opmærksomme på, at forældrene stort set ikke har

Modelfoto: Anton Plesner

nogen kontakt med hinanden i det pågældende samspil – de reagerer ikke på hinandens initiativer, og de reagerer meget forskelligt i interaktionen med hinanden. Farens initiativer bliver vedvarende ignoreret af moren, og han bliver ikke inddraget i dialogen vedrørende det spil, som de spiller sammen med Eva. Han reagerer ved at prøve at kommentere noget af det, der sker, med lav stemme, men resignerer efter et stykke tid og trækker sig i kontakten. Moren taler meget, svarer på alle spørgsmål, der er adresseret til begge forældre, og tager på denne måde mere plads end han. Tilsyneladende er deres overlevelsesstrategier i pressede situationer, at moren ’går til angreb/frem’, og faren ’flygter/trækker sig væk’ – der sker en polarisering i deres adfærd. 4. trin: Feed-back til forældrene I vores næste møde med forældrene lægger vi vægt på at skabe en tryg og anerkendende

atmosfære, da det er vores erfaring, at det kan være rigtigt svært for forældre at tale om besværligheder i deres forældreskab. I feedbacken fremhæver vi forældrenes kommunikative ressourcer, som de viser i samspillet med Eva. Vi viser forældrene, hvordan vi konkret på videoklippene kan se, at de ser og følger Evas initiativer. Derudover fortæller vi forældrene, hvad det betyder udviklingspsykologisk for Eva, når de gør det. Forældrene får herefter hver en ny arbejdsopgave: Moren skal øve sig på at vente med at svare, når pigen fx spørger om noget, så faren får mulighed for at svare. På den måde hjælper hun faren til at blive mere synlig. Ligeledes kan moren understøtte Evas og farens kontakt ved at sige: ”Far spurgte dig om noget”. Farens arbejdsopgave handler om, at han skal blive mere synlig som forælder over for Eva. Det gør han ved fx at svare Eva, når hun stiller spørgsmål, ved at tage flere initiativer til kontakt med henPsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

de, samt når han guider hende i noget, han vil have, at Eva skal samarbejde omkring. Ved hjælp af videoklippene giver Marte Meo metoden forældrene en mulighed for at se sig selv udefra, hvilket åbner for nye refleksioner og handlemuligheder. Ved at fokusere på sine ressourcer som forældre skabes grundlag for udvikling uden skyldfølelse. At ’se’ sit barn, eller at ’møde’ barnet, hvor det er, forudsætter, at man som forældre er selvreflekterende. Vi viser derefter forældrene nogle klip fra videoen, hvor de frustrationer bliver illustreret, som de tidligere har fortalt om. Formålet med dette er at give forældrene mulighed for at fokusere på de frustrationer, de oplever indefra i deres samspil. Med udgangspunkt i Den Anerkendende Dialog kan forældrene udtrykke deres oplevelser for bedre at forstå både deres egne og den andens følelser, reaktioner og adfærd gennem mentalisering.1 5. trin: Et forældreseminar Som et supplement til det individuelle arbejde med parret arrangerer vi løbende tredages forældreseminarer som et tilbud til forældrene, hvor de kan fordybe sig i de daglige og mere grundlæggende udfordringer i forældreskabet. Udfordringerne, sådan som vores par i casen udtrykte dem i deres første samtale, får de mulighed for at gå i dybden med, og den anerkendende dialog skaber grundlag for nye veje i forældreskabet. Som forældre kan de opnå en større bevidsthed om, hvordan deres egne tidligere erfaringer har betydning for deres forhold til deres eget/egne barn. Seminaret består af en række kortere oplæg om tilknytning og 1 Begrebet mentalisering dækker evnen til implicit og eksplicit at kunne fortolke egne og andres handlinger som meningsfulde ytringer af indre liv (fx behov, ønsker, følelser, fornuft). Fonagys mentaliseringsbegreb: Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om et andet menneskes mentale tilstand.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

neuroaffektiv monstrationer mulighederne metode både historier.

mentalisering2, videoklip, deaf den anerkendende dialog og for at anvende den narrative i forhold til aktuelle og gamle

Case fortsat Faderen går ofte rundt med dårlig samvittighed. Han ved, at han lader vreden løbe af med sig, og han kan se, at Eva og Emil bliver kede af det og lægger afstand til ham, når han bliver vred. Han bliver ked af det, men kan ikke se, at han kan gøre det anderledes. I magtesløshed trækker han sig også fra moren, ligesom hun trækker sig fra ham.

På en forældreweekend har parret en anerkendende dialog om deres egne barndomsbilleder. Her bliver det tydeligt for kvinden, hvor svært det er for manden at være konstruktiv over for Eva, når han bliver vred – på baggrund af hans egen historie. For kvinden er der ikke noget nyt i mandens fortælling om sin barndom. Men det nye er, at han fortæller det til hende i et trygt og anerkendende rum, samtidig med at han fortæller sin historie til hende i lyset af hans nuværende vanskeligheder i sit forhold til Eva. Han viser sin sårbarhed, når han fortæller, hvilke erfaringer han har med fra sine forældre, hvad angår konflikthåndtering, hvilke overlevelsesstrategier han udviklede på den baggrund, samt hvordan han ser det komme til udtryk i sine nuværende tætte relationer. Hun bliver rørt og bevæget og kan pludselig se ham på en ny måde, hvor hun kan se hans ønsker og længsel mod at gøre tingene på en anderledes måde. Fra kun at være vred på ham kan hun nu mærke, at hun også føler omsorg og en lyst til at hjælpe ham, fordi hun nu ved, hvor svært det er for ham at ændre sin adfærd over for Eva.

Begrebet neuroaffektiv mentalisering beskriver, hvorledes affektregulering forandres gennem mentalisering.

Boks 2 - Inspiration Teoretisk og metodisk er vi inspireret af flere forskellige tilgange – alle med et relationelt perspektiv. Psykologen Carl Rogers lægger vægt på gensidig anerkendelse og kongruens som forudsætning for, at udvikling kan finde sted. Rogers har fokus på kvaliteten af kontakten mellem terapeut og klient. Vi mener, de samme kvaliteter gør sig gældende mellem forældre og mellem forældre og børn. Psykiateren Peter Fonagy taler om mentaliseringsbaseret terapi, hvor udvikling af stressregulering, opmærksomhedsregulering og mentaliseringsevne er i fokus. Også disse kompetencer tænker vi udviklet mellem forældre og mellem forældre og børn. I forældreskabet benytter vi Den Anerkendende Dialog. Den Anerkendende Dialog – her i en grundform: Dialogen er kendetegnet ved turtagning og affektiv afstemning på alle tre niveauer. Den er en nænsom måde at skabe gensidig forståelse på mellem forældre, når de skal tale om deres frustrationer. Den består i grundformen af tre trin: 1. niveau: Spejling – hvor lytteren udviser fokuseret opmærksomhed og nærvær over for fortælleren og herefter gengiver indholdet af det fortalte så tæt på den andens ord/sprog som muligt uden at lade egne meninger, tolkninger og følelser komme til udtryk. På denne måde hjælper lytteren fortælleren med at få fremstillet sin egen fortælling/narrativ så præcist og differentieret som muligt. 2. niveau: Anerkendelse – er det niveau i dialogen, hvor lytteren udtrykker det, der skaber mening i fortællerens historie – foregår på det kognitive plan og stadig affektivt afstemt. Det gøres ved fx at sige, at ”det giver mening for mig, at du bliver sur, når jeg …”. Derved tilkendegives, at der er sammenhæng i det, som den anden fortæller. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er enig med den anden, men når vi anerkender den andens opfattelse, så viser vi, at der er flere måder at forstå virkeligheden på, og det er OK, at vi opfatter verden forskelligt. 3. niveau: Indføling/empati – er det trin, som handler om, at lytteren sætter sig i fortællerens sted rent følelsesmæssigt. Indføling er evnen til at forestille sig, hvordan en anden person mærker verden eller bliver berørt af det, som sker. Også selv om det er en anden måde, end man selv ville have følt det. Her slutter dialogen i sin grundform, og der vil være et naturligt skift, hvor lytteren fortæller, hvad hun/han er kommet i kontakt med efter at have hørt fortællerens historie, og på denne måde kan lytteren nu fortælle sin oplevelse, der kan se helt anderledes ud.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

6. trin: Et par-relationsterapeutisk forløb Når forældrene har fået en forståelse for, hvordan deres indbyrdes samspil er afgørende både for barnets trivsel og udvikling; og når parret på seminaret har fået en forståelse af sammenhængen mellem deres måde at være partner og forældre på og i sidste ende en forståelse af, hvordan deres egen udviklede tilknytningsstil i barndommen har betydning både for deres relation til partneren og til barnet, så kan parret med stort udbytte gå i gang med et par-relationsterapeutisk forløb. I par-relationsterapien bliver der arbejdet med, hvordan parret gennem forandringsdialogen (den udvidede model af den anerkendende dialog) kan blive bevidst om, hvordan deres tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier kan stå i vejen for mere hensigtsmæssige mønstre både for parrelationen og forældrerelationen. Et terapiforløb med parret vil i gennemsnit forløbe over seks gange med mulighed for at vende tilbage, når parret i nye udfordringer har behov for at blive holdt i dialogprocessen. Case fortsat Forældrene giver skiftevis udtryk for deres frustrationer i familien. De kan fx tage udgangspunkt i den andens håndtering af en konflikt i forhold til barnet. I dialogen taler forældrene om, hvilke udfordringer de har i forhold til barnet, hvordan den anden kan hjælpe dem med at få indsigt i, hvordan det hænger sammen med deres egen medbragte bagage. Mor: ” Jeg er frustreret over, at du bliver så sur og opfarende over for Eva”. (Hendes frustration). Far spejler dette. Mor: ”Jeg bliver rigtig vred over det, fordi jeg kan se, at børnene bliver bange og kede af det. Og jeg bliver også bange”. (Hendes følelse). Far spejler dette. Mor: ”Jeg prøver hele tiden at forhindre, at Eva gør noget, du kan blive sur og aggressiv over. Derfor koncentrerer jeg mig mere om Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

børnene og lader dig sidde foran computeren – selv om det irriterer mig, at du ikke deltager”. (Hendes adfærd). Far anerkender dette. Far: ”Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, når du oplever, at jeg bliver aggressiv over for Eva. Det, der specielt skaber mening, er, at du kan se, at børnene bliver bange og vrede, og at du også selv bliver det. På den baggrund kan jeg godt forstå, at du prøver at forhindre, at det sker, og at det så passer dig meget godt, at jeg trækker mig og sætter mig foran computeren. Føler du, at jeg forstår dig?” (Hans anerkendelse af hende). Mor: ”Ja, jeg føler, at du forstår mig”. Far indføler. Far: ”Jeg tænker, at denne frustration må give dig forskellige følelser. Du må føle dig vred, ked af det, bange, ensom, og du må også føle dig ambivalent, fordi du på den ene side gerne vil have, jeg deltager i familielivet, men at du alligevel synes, at det er bedre, at jeg sidder ved computeren, hvor jeg ikke kan gøre skade. Er det sådan du føler?” (Han udtrykker empati). Mor: ”Ja, det er lige præcis sådan, jeg føler”. Terapeuten: ”… og dét, de følelser minder mig om, er ...”.(Terapeutens ledesætning). Mor: ”Ja, det minder mig om min mor, som meget ofte blev sur og utilnærmelig, da jeg var barn. Stemningen var ofte rædselsfuld. Man måtte ikke spørge om noget. Jeg fik altid at vide, at det burde jeg have vidst. Så jeg blev let bange. Jeg var måske nok den sarte i familien. Der var aldrig noget med mig – jeg var meget tilpasset. Det er jeg så bange for, at min egen datter også skal opleve”.

Dialogen fortsætter, og faren får nu en større forståelse for morens reaktioner, fordi han hører og forstår baggrunden for hendes adfærd. Han har nu større lyst til at ændre sin adfærd og på denne måde strække sig mod hende. Fortsættelsen er ikke, at de nu ’levede lykkeligt i fryd og gammen uden skæld ud’. Men dette er en historie om et forældrepar, der er startet på en ny rejse efter flere års fastlåshed, skabt i fællesskab.

Litteraturliste: Fonagy, Peter m.fl: Affektregulering, Mentalisering og Selvets udvikling, Akademisk Forlag 2007 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik. Psykologisk Forlag 2007 Roug, Pernille: Marte Meo i praksis, Socialpædagogisk Bibliotek, 2002 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer – et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag 2005 Seidenfaden, Kirsten og Draiby, Piet: Det levende parforhold, TV2´s Forlag 2008 Siegel, Daniel og Hartzell, Mary: Forældre indefra – om forældres selvindsigt og børns trivsel. Akademisk Forlag 2006 White, Michael: Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag 2006

Cream in my Coffee Long ago on a warm day she asked if I wanted cream in my coffee Now, that’s innocent enough Yes, a little please From then on my coffee was served with cream in it and I died a little

Kirsten Seidenfaden er cand. psych., specialist i psykoterapi og supervision og videreuddannet inden for systemisk konsultation, familiebehandling, psykodynamisk terapi og imagoterapi. Stiftede 1998 Det Danske Imago Institut, også kaldet Center for Relations Fokuseret Terapi. Er sammen med Piet Draiby forfatter til bogen Det levende parforhold (2007).

Susanne Søborg Christensen er cand. psych. og efteruddannet inden for Marte Meo og som Imago parrelationsterapeut. Hun arbejder med terapi og rådgivning af individuelle, par og forældre og med supervision af institutionspersonale i Østerbro Familierådgivning i København.

Vibeke Hejgaard er sundhedsplejerske med efteruddannelse inden for Marte Meo og som Imago parrelationsterapeut. Arbejder ligeledes i Østerbro Familierådgivning.

I have always been allergic to butterfat and as you know cream has butterfat But I couldn’t say no to that loving gesture of caring It touched me and I needed it so much so I had cream in my coffee as time went on I began to feel diminished, less important to myself I began to shrink a little each day over coffee until in the end my refusal to participate in my own decisions each moment was robbing me of my self No No it wasn’t her fault, she didn’t … I was less by my own indecision Do you want cream in your coffee??

< Digtet er skrevet af den amerikanske gestalt- og kropspsykoterapeut Jack Lee Rosenberg, som i 70’erne blev kendt i sexologkredse i Danmark på grund af sin bog Total orgasme. Seksualitet og kropsfrigørelse (1978). Han er også kendt som ophavsmanden til Integrative Body Psychotherapy (IBP). – Jack Lee Rosenberg holdt i 1983 et kursus om sexologisk rådgivning i Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Her fik redaktøren digtet. Det har tidligere været offentliggjort i Nordisk Sexologi 2, nr. 1. red.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex, magt, forståelse og nærhed? Både manden og kvinden ønsker et godt parforhold og et godt seksualliv Dilemma! Mange mænd tænker: ”Skal vi nu til at snakke igen – kan vi ikke bare elske?” Og mange kvinder bliver ramt af den evige træthed eller hovedpine, hvis ikke der bliver plads til samtalen. De fleste kender den store længsel fra sig selv: ”Bare min partner nu bliver overbevist om, at jeg har ret, og vil ændre sig til at blive den, jeg ønsker – nemlig ligesom mig selv”. Den går bare ikke! For som parterapeuter ved vi, at det netop ikke handler om, at den ene har ret, og den anden tager fejl. Begge har ret, og begge er rigtige. Udvikling gennem relationer Vi mennesker er fra fødslen sociale væsner og skabt til at leve i relationer med andre mennesker. Dette grundlægges igennem barnets opvækst specielt i de første tre leveår. Vi ved samtidig, at den perfekte barndom ikke eksisterer. Uanset hvem vi er, har vi gamle

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

barndomssår med os, som får større eller mindre betydning i vores parforhold. Det kan vise sig ved, at den enkelte har svært ved at kunne knytte sig og adskille sig i forhold til sin partner. I dag ved vi fra forskningen, at det netop er i kraft af relationen til et andet menneske, at vi kan få healet gamle barndomssår. Parforhold giver os muligheden for konstant at kunne udvikle os uanset vores opvækstvilkår. Gennem nye erfaringer dannes nye nervebaner i hjernen, som understøtter den nye adfærd. Forelskelse Det magiske, der sker i mødet mellem to mennesker, er, at vi ofte føler os tiltrukket af egenskaber, som vi selv mangler. Vi kommer hver især med drømmen om at få det perfekte parforhold. I forelskelsen føler de fleste sig i ét med den anden = Vi. Dette afspejler sig ved, at vi fokuserer på ligheder. Med andre ord søger vi forbundetheden. Livet vil det dog anderledes. I starten tror vi, at vi har mødt vores ideelle partner med de ideelle egenskaber. Med tiden indtræder en større og større irritation og skuffelse, fordi partneren alligevel ikke svarer til drømmen. I denne fase fokuserer vi på forskel-

lighederne, det vi er uenige om. Vi søger med andre ord at blive mere adskilte. Disse to faser er helt almindelige i ethvert parforhold. Magter vi at skabe den rette balance mellem at være adskilt i forbundetheden og forbundet i adskiltheden, får vi en god kontakt og intimitet til hinanden. Er der ikke balance, vil magtkampen om hvis behov, der er vigtigst, fortsætte i en uendelighed. I stedet for at berige hinanden, vil vi bekrige hinanden.

Figur: Når jeg både kan være mig selv (autonom) og være forbundet med min partner og føle nærhed – i den rette afstand – opstår intimitet.

Magtkamp eller dialog Magtkamp er karakteriseret ved, at vi ikke længere føler os hørt, forstået og anerkendt. Nu er det ikke længere hormonerne og forelskelsen, der bærer os videre, men evnen til at være i en fortløbende dialog, der kan bryde magtkampen. En dialog er kendetegnet ved, at vi hver især oplever os hørt, forstået og anerkendt af hinanden, som den vi er. Har vi magtkampe frem for dialog i parforholdet, vil det afspejle sig i mindre intimitet i både kontakten og seksualiteten. De par, der oplever, at de sidder fast i magtkampe, mangler redskaber til at opretholde en

god kontakt til hinanden, uanset hvor gerne de vil hinanden. Man ved ikke, hvad man skal stille op. Vennerne har efterhånden lagt øre til de samme historier igen og igen, eller også har man overfor vennerne holdt masken og spillet det lykkelige par. Man begynder at stille sig selv flere og flere spørgsmål som fx Har jeg fundet den rette? Hvordan kan det være, at jeg føler mig så frustreret? Hvorfor elsker vi ikke så meget som i begyndelsen? Er det mig, der er noget galt med, eller er det min partner? Er det egentlig ham/hende, jeg elsker? Når den slags spørgsmål begynder at dukke op, er tiden kommet til at finde nye svar. Imago – dit billede af din partner 90 % af de konflikter, vi har i vores parforhold, stammer fra vores opvækst. Vores partners adfærd fører os ubevidst tilbage til vores gamle roller i barndomsfamilien, hvor vi gentager mange af vore mønstre fra dengang. De færreste ved, at konflikterne afspejler parrets imagobillede. Imago er det ubevidste billede af positive og negative egenskaber fra vore egne forældre, som vi uden at vide det har slugt og har kastet over på vores partner. Et eksempel herpå er den kvinde, som i sin opvækst har fået meget nærhed. Hendes umødte behov vil være frihed. Hun vil tiltrækkes af en mand, der i sin opvækst har oplevet svigt og forladthed. Hans umødte behov er nærhed. Hvad parret ikke ved, er, at det netop er den gensidige imagomatch, der binder dem sammen i forelskelsen, og det er den selv samme imagomatch, der senere vil udløse magtkampene. I dette eksempel har manden ikke en indre modtageplads for den nærhed, som han længes efter, og for kvinden er det omvendt. Hun har svært ved at leve i frihed. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Foto: Mariana/morgueFile

Vi tror alle, at vi kan blive i forelskelsens land, hvor vi føler os i ét med den anden. Det lader sig ikke gøre for nogen. Forelskelsen er kun en start på kærligheden. Og de, der ikke klarer overgangen fra forelskelse til kærlighed, vil ofte vælge at zappe fra den ene forelskelse til den anden. Beslutter man sig for hinanden og dermed for kærligheden, bliver begge parter nødt til at se sig selv i øjnene på godt og ondt. Det kræver både mod og dialog. Sex er barometer på parforholdet Vi længes alle sammen efter en følelsesmæssig nærhed og seksualitet, hvor vi fuldstændig smelter sammen – og forsvinder et øjeblik ind i en ubeskrivelig universel tilstand af intethed og fylde på en gang. For at opnå denne tilstand kræves det, at begge parter kan give helt slip og overgive sig. I begyndelsen bringer hormonerne, forelskelsen og det ukendte os derhen. Man bruger meget tid på at opdage og pleje hinan-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

den. Masser af sex, inderlighed og hjertelighed følger med. Med tiden bruger de fleste mindre og mindre tid på hinanden, og intimiteten og seksualiteten daler. Manden fokuserer eksempelvis tiltagende mere på sit arbejde, er på jagt efter flere udfordringer, som giver ham et følelsesmæssigt kick. Samtidig undrer han sig over, at samlivet ikke længere har den gamle gnist. En del kvinder vil eksempelvis opleve, at manden efterhånden er mere gift med arbejdet eller fritidslivet. Kvinderne begynder efterhånden at dyrke veninderne mere, hvor frustrationerne over manden får frit løb. I hjemmet hakker hun oftere på ham. Hun hungrer efter samvær med ham. Ingen af dem føler sig tilfredsstillet. Langsomt trækker de sig følelsesmæssigt tilbage fra hinanden ved eksempelvis at se mere fjernsyn, ordne mail og have travlt med hundred tusind andre praktiske ting. Sexbarometeret nærmer sig frysepunktet. Begge ønsker, at det skal stige, men de er ikke enige om hvordan. Kvinderne kan ikke lukke

Vælger parret at blive i frysepunktets kaos med lange seje dialoger, kan det opleves som den længste vej, men i virkeligheden er det oftest den korteste. Dialogerne åbner op for, at man hver især udvikler sig personligt ved at føle sig set og hørt. Herved kommer man til en gensidig forståelse og accept af hinandens behov og forskellighed.

Foto: Chelle/morgueFile

op og åbne sig og tage imod manden, fordi de fryser og er blevet mere kolde indeni. Kvinden bliver varm og tændt af samvær og samtale. Manden bliver varm af mere sex og går ofte kold på for mange ord. Dette er mange pars dilemma. Frysepunktet Og hvad skal man så stille op, når parforholdet har nået frysepunktet? Nogle vælger at lukke øjnene og fortsætte, som det er, muligvis for børnenes skyld. Andre vælger utroskab, hvor de umiddelbart får dækket deres længsler. Andre tager konsekvensen og afslutter forholdet. Er løsningen virkelig at blive eller gå? Vælger parret den korte vej at gå fra hinanden, bliver det ofte den længste vej, da nissen flytter med i de nye relationer, og hver især vil gentage deres gamle ubevidste mønstre grundlagt i barndommen.

At prøve at forstå hinanden Vejen til et godt parforhold udvikles, når to mennesker kan give sig rigtig god tid til at blive i det svære, hvor der både vil være plads til at lytte og til at udtrykke sig. En fordøjelsesproces, hvor begge prøver at sortere og forstå alle de forskellige følelser og handlinger, der hele tiden er i samspil mellem dem. På denne måde skabes et helt nyt nu, hvor fortid og fremtid integreres. Det nye nu mærkes ved, at begge har fået en større erkendelse og forståelse af sig selv og hinanden. Processen åbner op for kærligheden med mange små øjeblikke af intimitet, nærhed og varme som perler på en snor. Hjertelighed, sensualitet og lyst vokser frem, og den seksuelle dans er startet. Imagoterapi – en god metode I imagoterapi arbejder vi med strukturerede dialoger, hvor det primære formål er, at parret får lært at lytte og udtrykke sig til hinanden på en helt ny måde. Dette danner grundlaget for en helt anderledes forståelse af sig selv og hinanden. Dialogerne bevidstgør parterne om de ubevidste længsler, der ligger bag parrets frustrationer. I imagodialogen starter parret med at forholde sig til sig selv og den anden, ved at de på skift fortæller hinanden om deres frustration uden at blive afbrudt. Samtidig trænes de i at anerkende hinanden og sætte sig ind i hinandens følelser. Parret lærer over tid at anvende dialogen hjemme. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Gennem imago pardialogerne vil den frihedssøgende udvikle evnen til at kunne være tættere på sin partner uden at føle sig opslugt eller begrænset. Den nærhedssøgende vil udvikle evnen til at være mere adskilt uden at føle sig afvist eller forladt. Med andre ord: at være adskilt i forbundetheden og forbundet i adskiltheden er det paradoks, vi alle har som omdrejningspunkt i relation til andre mennesker. Det er i parforholdet, at begge parter har den største mulighed for at udvikle og integrere disse to sider i sig selv. Når det sker, er partneren en lærermester og ikke længere en eksistenstrussel. De par, der gerne vil blive sammen, lærer i vor praksis på sigt selv at tackle livets udfordringer ved at turde blive ved det, der er svært, og vælge at tage sig tid til at fordøje det, der sker mellem dem. De par, der beslutter sig for at blive skilt, får også hjælp. En god skilsmisse har stor betydning både for børnene og de voksne. Vi ved, at det er vigtigt at få taget afsked på en ordentlig måde, uanset om man lever alene eller finder en ny partner. Forebyggelse Men hvorfor overhovedet vente med at søge om hjælp, indtil man næsten er ved at drukne? Hvorfor ikke starte et parforhold med at lære lidt om, hvad et parforhold er for en størrelse, og hvad der skal til for at berige og vedligeholde det, så man både kan flyde og dykke? Ingen vil jo drømme om at dykke uden snorkel eller iltmaske. For at få et livfuldt parforhold mener vi, at ingredienserne kan være dialog, møde, tid, tosomhed, oplevelser, natur, sanselighed, impulsivitet, humor, nærhed, adskilthed og seksualitet – men hvordan disse ingredienser skal blandes, vil være forskelligt fra par til par. Vi hjælper det enkelte par med at se deres muligPsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

heder og hvordan, de selv kan skabe den bedste blanding. Uanset hvilke ingredienser og blandinger, vi bruger, vil vi aldrig få det perfekte parforhold. Drømmen om det perfekte parforhold forhindrer ofte par i at se livets muligheder her og nu. Litteratur: Harville Hendrix: Kærlighed og samliv Harville Hendrix: Kærlighedens alkymi Harville Hendrix: Se dit barn som det er Jette Simon: Imago – Kærlighedens terapi

Pia Rønne, er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut og Imago par- og relationsterapeut. Derudover har hun efteruddannelse i systemisk familiebehandling, sorgterapi og misbrugsbehandling for børn og voksne. Hun har undervist på Fobiskolen og har arbejdet som familiekonsulent i 20 år. De sidste 10 år har hun tillige arbejdet som psykoterapeut for individuelle, par og grupper. David Beermann, er oprindelig uddannet lærer. Senere uddannet kropsog gestaltterapeut fra DIG og certificeret Imago par- og relationsterapeut. Desuden instruktør i Mindfulnesbaseret kognitiv terapi (MBCT). Går på 11. år på international spirituel skole Ridhwan School: The Diamond Approach. De er begge psykoterapeuter MPF og grundlæggere af det nye Imagoparcenter IPC København og Nordsjælland.

IMAGO OG NEUROVIDENSKAB Et relationelt paradigme PARFORHOLD OG INTERPERSONEL NEUROBIOLOGI AF JETTE SIMON Imago Relationsterapi er en integration af mange velkendte teorier med specielt fokus på den intime parrelation. Det primære fokus er relationen-rummet imellem os. I de sidste år har neurovidenskabelige resultater kastet lys på arbejdet i de følelsesmæssige dele af hjernen og på samspillet mellem psyken og de nære relationer. Hvordan kan 1 vi integrere interpersonel neurobiologi, i arbejdet med Imago Relationsterapi?

Imago relationsterapi bygger primært på tilknytningsteori. Det er en systemisk teori, der integrerer mindfullness og neurovidenskab. Meget af litteraturen om parterapi fokuserer på, hvordan man kan øge både pars og terapeuters evne til at forstå og transformere konflikter, så parret slutteligt kan føle større ro, tryghed og livfuldhed. Højre og venstre hemisfære I sig selv kan viden om hjernen uddybe vores terapeutiske teorier om menneskelig udvikling i relationer. De fundamentale spørgsmål om, hvad det betyder at være et menneske, hvad vi deler med andre arter, hvordan vi adskiller os fra andre arter, hvordan vi ender på reaktivitetens kedelige bagvej, og hvordan vi kan kom1

Udtrykket ‘interpersonel neurobiologi’ stammer fra Daniel Siegel.

me tilbage på hovedvejen med omtanke og selvregulering, er spørgsmål, der er meget centrale i terapi. Herudover kan neurobiologiske konklusioner hjælpe til at forme specifikke interventioner. Neurovidenskabelig forskning gør det klart, at vi som mennesker er skabt til at forbinde os med hinanden, og at det er gennem vores kontakt med andre, at vores hjerner udvikles. Dette er bl.a. beskrevet i Siegel og Hartzells bog: Forældre indefra. Kritiske aspekter af det lille barns udvikling afhænger af samklang og tilknytning mellem barn og forældre eller omsorgspersoner og af, hvor vellykket forældrene responderer på barnets naturlige impulser. I dette samspil af genetik og erfaringer, natur og opdragelse, udvikler vores hjerner neurale forbindelser, som ligger til grund for tanker, følelser og adfærd. Vores liv er særligt under indflydelse af vores tidlige omgivelser og miljø, da hjernens højre hemisfære, som er ansvarlig for mange af vores følelsesmæssige livsfunktioner, påvirkes meget af forældrenes samklang eller mangel på samme. Den venstre hemisfære, som er ansvarlig for sprog og logik, udvikler sig senere. Ligeledes er den eksplicitte hukommelse ikke tilgængelig i det første leveår. Den implicitte hukommelse registrerer vores tidlige livserfaringer og har indflydelse på

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Foto: Ana Golpe/morgueFile

vores nuværende reaktioner, selvom vi måske ikke er i stand til at huske eksplicit, hvad der har foranlediget vores følelser. Det er her vigtigt at huske, at reaktivitet udløses både som et resultat af det, vi oplever hos den anden, som kommende udefra og indefra som en form for kropslig hukommelse. Tidlig hukommelse Som voksne bringer vi denne implicitte følelsesmæssige hukommelse med os ind i vores nuværende interpersonelle interaktioner, og de er særligt kraftige i vores nærmeste relationer. Når partnere bliver reaktive på hinanden, kan den ene eller begge opleve, at gamle følelsesmæssige reaktioner udløses, og det præg, disse Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

erindringer har, giver ofte et nuværende udseende af, at noget i nutiden irrationelt eskalerer. Klienten har måske ikke ord at sætte på sin oplevelse, kan måske ikke eksplicit huske et tidligt traume eller forsøger måske at retfærdiggøre en følelsesmæssig reaktion med basis i nuværende parproblemer, simpelthen fordi de ikke har følt eller husket oplevelsen fra fortiden. Min oplevelse er, at jo mere intense og irrationelle disse reaktioner er i deres udtryk, jo mere sandsynligt er det, at en tidlig følelsesmæssig og traumatisk hukommelse er blevet aktiveret. Hukommelsen kan være fra den tidlige barndom, fra oplevelser af manglende samklang med forældre, mishandling eller forsøm-

melse. På den anden side kan hukommelsen stamme fra et tidligere sår i parrets relation eller fra sår fra andre relationer eller oplevelser i livet. Terapeuten bliver måske omtåget af den kraftige reaktion, og det samme gør partneren, som tænker: ”Jeg glemte bare at fortælle hende at jeg ville komme en time senere hjem fra arbejde. Betyder det så meget?” Og for den anden er det en helt anden historie, der er blevet aktiveret. Måske tidligere utroskab eller et traume fra barndommen. Så kraften i den følelsesmæssige hukommelse og det tag, den kan have i os, er ofte forvirrende og rystende for alle involverede. Det limbiske system Daniel Siegels håndmodel, som er beskrevet i den svenske version af Imago – kærlighedens terapi, kan hjælpe parret til at forstå, hvilke dele af hjernen, der styrer os, når reaktiviteten tager fat. (Fig. 1).

Kroppen har sit eget tempo og sine egne reaktioner. Den reagerer ofte ubevidst på vores psyke på en måde, som vores hjerne ikke når at bearbejde og styre. Der findes således en indre spænding mellem vores hjernes ønske om forudsigelighed og de indre, irrationelle og ofte uforudsigelige input fra de lavere liggende strukturer i hjernen. Hvis vi kikker på håndmodellen af hjernen, ligger tommelen inde i hånden med de andre fingre sluttende henover sig. Vi kan forestille os at fingrene modsvarer hjernebarken. Det limbiske system modsvarer spidsen af tommelfingeren, og hjernestammen modsvares af håndfladen. Selvom hjernebarken ligger øverst, er det ikke den, som bestemmer. Kroppen, hjernestammen og det limbiske område har stor indflydelse på, hvordan vi tænker og planlægger vores liv. På mange måder giver input fra disse lavereliggende områder i hjernen en mening og et emotionelt mønster i vores liv. Når man således

Fig. 1. Håndmodel af hjernen. Fra Daniel Siegels bog Forældre indefra

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

tænker på hjernens integration, indebærer det oftest at knytte den venstre hjernehalvdel til de lavere liggende subkortikale områder i hjernen. Amygdala Det første, som sker, når vi erfarer noget, er, at vi mærker de fysiske fornemmelser, de indledende indtryk, som vi kalder repræsentationer, og som skaber de grundliggende brikker i vores hukommelse. Disse brikker kan man tænke på som de første sensoriske aftryk og de første kropslige reaktioner på denne sensoriske oplevelse. Hvis man for eksempel som barn bliver forskrækket over en hund, der gør, vil man indprente perceptionen af hunden i hjernen, sådan som den så ud og lød, samt de følelser man havde, da den gøede af en: frygt, forskrækkelse, muskelspændinger, sug i maven, smerte i armen, hvis den bed, samt erindringen om eller impulsen til at løbe sin vej eller gemme sig bag mors ben, hvis hun var der til at beskytte en. Disse følelsesmæssige reaktioner går i proces og bliver husket i amygdala, en følelsesmæssig del af det limbiske system, som vi deler med andre pattedyr. I evolutionære termer er amygdalas funktion at sørge for vores overlevelse. Det er en af de dele i hjernen, der formidler vores flugt eller kamprespons. Amygdala scanner omgivelserne for fare. Dens hurtige arbejde bliver gjort uden først at konsultere de højereliggende hjerneprocesser i den præfrontale cortex. Amygdala kan identificere og vide, endda inden vi ved det, at der er fare på færde. Denne overlevelsesfunktion har klart nok været afgørende for os. Men vores amygdala ved ikke, at vi nu er i et voksent kærlighedsforhold, og vores liv ikke nødvendigvis er i risiko, når vi bliver sårede. Når amygdala sensorisk får indtrykket af, at der kan være en truende situation, sender den vores krop ud i et højt gear, før vi har haft et øjeblik til at samle os selv sammen. Dette er den neurobiologiske underbygning af det, der kan eskalere mellem partnere. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Vores sans for trusler i et nært parforhold er dog ikke altid forvrænget. Der er bestemt reelle farer for fysisk eller følelsesmæssigt misbrug, og disse må adresseres med egne benævnelser. Og selv under disse omstændigheder kan terapeuten for at øge trygheden have brug for at hjælpe klienterne til at lægge deres bevidste tænkende hjerne i selen med at vurdere situationen, planlægge og respondere bedre, sætte klarere grænser eller lære at sige nej. Den præfrontale cortex Som tidligere nævnt er den præfrontale cortex, sædet for ressonering, refleksion og bedømmelse. Det er den præfrontale hjernedel, vi kan tale til som terapeuter, både vores egen og parrets. Når vi beder parret standse op, trække vejret, meditere eller reflektere, kalder vi på denne del af hjernen, og her er det særligt den midterste del af den frontale cortex, som er forbundet til at kommunikere med og berolige amygdala. Når den del af hjernen ikke fungerer optimalt, kan det ofte være på grund af en historie med tidligt misbrug eller forsømmelse, hvilket kan forringe kredsløb af forbindelser i hjernen. Tilmed er forbindelsen fra amygdala til den præfrontale cortex stærkere end fra den præfrontale cortex til amygdala, selv i den harmoniske hjerne. Således oplever vi ofte nedsmeltninger, øjeblikke hvor vores højere hjerne ikke er under kontrol, og vi oplever nu, at vores reaktivitet styrer scenen. Den præfrontale cortex er blevet kaldt the highroad, hovedvejen, da den tillader os at vælge med omtanke, og også fordi den er højere beliggende i hjernen og senere udviklet. Bagvejen identificeres ved de limbiske funktioner. Amygdala involverer ofte automatiske skøn uden om bevidstheden – hvilket kan lede til impulsiv reaktiv adfærd. Vores følelsesmæssige limbiske hjerne er afgørende for de sociale processer, inklusive færdigheder som fx ubevidst empati. Det, der er vigtigt i den sunde funktion, er integrationen og evnen til at koor-

Foto: mcconnors/morgueFile

dinere det limbiske system og den præfrontale cortex, venstre og højre hemisphære, tanker og følelser, krop og sind. Amygdala lærer hurtigt og glemmer langsomt. Den gemmer på følelsesmæssige erindringer, muligvis for evigt. Terapi og det at heles medfører ikke, at de smertelige erindringer slettes fra amygdala. Snarere sker der en styrkelse af den præfrontale cortex og dens forbindelse med amygdala, så vi lærer at trøste og regulere os selv, selv i øjeblikke med stress, hvor amygdala er aktiveret. Selvregulering og indre differentiering For mange klienter er samklangen med sig selv, at læse egne følelser og trøste sig selv vanskelige opgaver. De har muligvis aldrig lært

at aflæse følelser, hverken deres egne eller andres, og gennem mangel på samklang, misbrug eller overeftergivende tidlige familieoplevelser, ved de måske ikke, hvordan de kan regulere sig selv eller berolige sig selv, når de bliver oprørte. I stedet kigger klienter ofte på deres partner, for at han eller hun skal berolige dem, forstå dem, holde og elske dem, selv når de er mest vanskelige og angribende. Denne adfærd kan så udløse en reaktivitet hos den anden, og magtkampen er i gang. At lære klienter, hvordan de kan regulere sig selv, er kraftfuldt for individet og vitalt for parrets velbefindende. Samtidigt er det vigtigt, at parret ved, hvilken slags støtte de kan give hinanden for at styrke denne reguleringsproces.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

I Daniel Siegels bog lader han dem have en dialog med deres amygdala som en måde at aktivere de højere hjernefunktioner. Denne proces svarer lidt til, hvad vi i den Interne Familie Systems model, IFS, udviklet af Richard Schwartz, kalder indre differentiering, hvor vi hjælper klienter til at have en dialog mellem Selvet og de forskellige ”selver” – vel vidende at den del, der ofte er reaktiv, er barnedelen. Gennem den indre differentieringsproces udvikler selvet en mere empatisk relation med den del, og dermed skabes mere tillid mellem de mere umodne/sårede ”delselver” og Selvet.

Et eksempel på en Imago dialog: Sender

Modtager spejler

Det, der nogle gange er svært for mig, er … - og det budskab, jeg så sender til mig selv om dig, er … - eller den historie, jeg så fortæller mig selv om dig, er … - og så føler jeg … - den måde, jeg så reagerer på i forhold til dig, er …

Visualiserede dialoger Forskning har vist, at det at forestille sig en aktivitet kan aktivere de samme neurale kredsløb, som hvis man faktisk udfører aktiviteten. Så vi kan gøre den hypotese, at såvel den visualiserede amygdaladialog og andre mindfullnes øvelser hjælper ved at aktivere neurale kredsløb i hjernen, der indeholder refleksion og omtanke, hvilket tillader klienten at træde et skridt tilbage fra den automatiske reaktivitet, og gennem disse og andre dialogøvelser, kan synapseforbindelser mellem den præfrontale cortex og amygdala styrkes.

- og de følelser minder mig om eller er forskellig fra min barndom …

Imago dialog I Imago dialogen, hvor vi inviterer partneren til at spejle, resumere, anerkende og udtrykke empati, hjælper processen i sig selv parret til at træde ud af automatisk reaktivitet. Ved hjælp af ledesætninger, fokusering og dobbling hjælper vi partnerne til at aflæse egne følelser, mærke den kropslige oplevelse, se sammenhængen til personens historie, tanker og følelser fra barndommen, måder at tage hånd om sig selv på som barn og den måde, de i dag bidrager til at kernedansen/scenen fortsætter. Fokus er også på, hvilke nye adfærdsmåder der vil bringe parret i dybere kontakt med både sig selv og den anden.

Sender: Jeg kan se, at min andel i vores ‘kernedans” er …

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

- det, jeg tænkte og følte dengang, var … - og den måde, jeg beskyttede mig på dengang, var ved at … Modtager: Lad mig se, om jeg har det hele med … (giver et resumé, som indeholder forbindelsen mellem den voksnes frustration og barndomsoplevelsen) Anerkendelse: Det giver mening, og det, der giver mening, er … Indføling: Jeg forestiller mig, at du må føle …

Sender: Og det, jeg har lyst til at ’strække’ mig hen imod, er… Sender: Det, jeg vil forpligte mig til at gøre, er …

Mavefornemmelser Mange af triggerpunkterne i relationer kommer som sagt ikke udefra, men kommer indefra, som en slags kropslig hukommelse. I neurovidenskab betragtes følelser som ubevidste og legemliggjorte. Vi aflæser vores egen krops signaler og sætter så ord på oplevelsen. Følel-

ser fremkommer i bevidstheden ved, at vi mærker en kropslig oplevelse. Mange af vore kropslige signaler kommer fra vores mave. Vagusnerven bringer information fra maven til hjernen ved bogstaveligt talt at fremstøde mavefølelsens udtryk. Klienter, der ikke har lært at mærke og betegne deres egne følelser, støder på udfordringer i deres relationelle liv. Dette er særligt tilfældet for personer, som er socialiseret væk fra opmærksomhed på følelser, og som har fået negative budskaber, både fra omsorgspersoner og i kulturen. Disse klienter oplever måske reaktivitet, vrede eller raseri, uden at vide hvorfor, og i disse tilfælde er det vigtigt at hjælpe parret med at tune sig ind på de kropslige signaler og at sætte ord på disse fine følelser. Spejling Desuden er det min erfaring med mindfullness – det at være opmærksom på en ikke-vurderende måde, som blev en del af min praksis for 18 år siden efter mødet med den vietnamisiske zen-mester Thich Nhat Hahn – at dette hjælper til at facilitere klarhed, accept og ro (ikke at forveksle med afslapning). Derfor starter jeg hver samtale med en kort mindfullness meditation eller fokusering. Hypotesen er, at vi anvender de samme resonante kredsløb i hjernen, når vi mediterer, som i interpersonel samklang. Der er nu ganske god forskning, der viser det udbytte, meditation kan give til at facilitere positive og fleksible sindstilstande. (Cohen, Katz 2005). Så i tillæg til empati med sig selv og andre, hjælper vi i Imago terapien parrene med at udvikle større empati med hinanden i forholdet. I neurovidenskaben har der været sagt meget om denne interpersonelle resonans. Den menneskelige hjerne er skabt til at samstemme sig andre, til at læse sociale signaler, ansigtsudtryk og vores partners intentioner. Disse kapaciteter betragtes som dele af vores evolutionære overlevelsesmekanisme. Blandt de mere fascineren-

de fund de sidste år er spejlneuronerne, som aktiverer en resonans i vores hjerner, når vi ser en anden gøre eller føle noget. Gennem denne proces kan vi mærke, hvad andre mærker indeni. En af de dejligste ting ved at forelske sig er det at kigge i den elskedes øjne og føle sig følt, forstået og elsket. Desværre har par, der søger terapi, ofte tabt denne magiske spejling, at kigge i hinandens øjne, at være fuldstændigt nærværende, og de vil ofte tiltænke den anden ikke at være til stede eller afvise dem. En del af terapien er at hjælpe parret med at se hinanden med mere generøse perceptioner. At facilitere empati og hjælpe klienter med at berolige deres amygdala går hånd i hånd i terapien. Blot et særligt blik fra ens partner kan sætte alarmklokkerne i gang, føre til landevejen og blokere empati på stedet – men det modsatte kan også ske. Igennem Imago dialogen hjælper vi med at facilitere et rum, hvor folk kan begynde at berolige rummet imellem sig, og gennem spejling at berolige deres krop. De lærer at lytte til hinanden snarere end at forberede deres egen historie, og skiftet er ofte ret overraskende, når et par skifter fra selvbeskyttende samtalemåder til en åbenhed og sårbarhed over for den anden. Øjenkontakten er en nøgle. Efter den indledende mindfullnes meditation eller fokusering inviteres parret til at udtrykke deres intention for samtalen, fx kan partneren udtrykke sit ønske om at forstå den anden bedre. Relationel mestring For nogle er empati fremmed. Den person, der lærer empati, arbejder sin vej gennem den venstre hjernehalvdel i forsøg på at forstå den anden. Fx kan den mand, der kæmper for at forstå sin kone, måske lære at sige til sig selv: ”Hvis jeg var min kone lige nu, hvad ville jeg mon så føle?” Så vi inviterer partneren til at gå over 'broen’ for at besøge den andens land, for at opmuntre dem til at forestille sig, hvordan det Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Foto: mensatic/morgueFile

er at være i den andens sted, og til at have en intention af generøsitet og nysgerrighed. Denne proces kan ofte være ret langsom. At opbygge empati som en færdighed, som kan læres, er beroligende for begge parter. Der kan være ret alvorlige helbredskonsekvenser fra magtkampens ophidsede tilstande. Gottmans limbiske tango beskriver dansen, hvor en kvinde fremlægger konflikttemaer, der leder til, at ægtefællens hjertefrekvens stiger, og fysiologisk oversvømmelse medfører, at han lukker sig eller sætter en mur op, hvilket leder til at hendes hjertefrekvens stresser. Dette sker på et øjeblik og kan resultere i lang tids følelsesmæssig og fysisk stress for den ene eller dem begge. Undersøgelser viser, at nærende relationer fremmer fysisk og mental sundhed, mens relationer i vedvarende magtkamp – på linie med rygning, forhøjet blodtryk eller kolesterol, overvægt og fysisk inaktivitet – er en betydelig risikofaktor for sygdom. Gottmans forskning viser bl.a., at i et tilfredsstillende parforhold er der positive interaktioner i en ratio på 5-1, selv når parret er i konflikt. Han beskriver også betydningen af at lære at redigere sig selv og anvende et mere sårbart sprog, at

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

kunne tage vanskelige emner op uden at skamgøre den anden og at lære at reparere igen. De empatiske færdigheder er komponenter i relationel mestring, hvilket inkluderer Golemans opfattelse af følelsesmæssig og social intelligens. I faciliteringen af relationel mestring giver vi parret det værktøj, dialogen er, som vil hjælpe dem til at involvere sig i hinanden på en respektfuld måde. At arbejde med disse værktøjer som færdigheder, der kan læres og mestres, gør projektet håndterligt, og det centreres i praksis, at ligesom man praktiserer alt muligt andet i sit liv, kan man praktisere at være dialogisk, hvilket blandt andet indebærer bevidsthed om den betydning, ens egen adfærd har på relationen. Det relationelle paradigme Når selvbeskyttende mekanismer normaliseres, så som kritik eller tilbagetrækning, når en partner føler sig sårbar, er det vigtigt også at se, at det er præcis disse overlevelsesstrategier, der skaber følelsen af utryghed og af manglende kontakt. Så når parrets dans og hver partners overlevelsesstrategier bevidstgøres, skabes der også mulighed for ny adfærd.

I Imago Relationsterapi hjælper vi parret til at se, at kontakt og afbrydelse af kontakt, brud og reparation er dele af den naturlige ebbe og flod i enhver intim relation. Gottmanns forskning viser, at både lykkelige og ulykkelige par oplever konflikter, og det er parrets evne til at reparere deres konflikter, der kendetegner de lykkelige par fra de ulykkelige. At erkende at reparation og accept er en del af at besidde relationel intelligens og relationel styrke, snarere end et udtryk for svaghed, er afgørende for et par. For at klienter skal tage den risiko, det er at forandre sig, har de brug for at føle sig accepterede og anerkendte af både deres partner og terapeuten. Her er det vigtigt at hjælpe parret med at forblive anerkendende og empatiske, efterhånden som de bevæger sig gennem de svære følelser, som er forbundet med ny livspraksis.

Litteraturliste: Cohen-Katz, J. (2005) The effects on mindfulness-based stress reduction. Holistic Nursing Practice, 19(2) 78-86 Fishbane, M.D. (2007).Wired to connect. Family Process, 46. Fisher, Helen E. Why We Love: The Nature and Chemistry of Romantic Love. Henry Holt & Company, LLC, 2004. Goleman, Daniel. Emotional Intelligence. New York: Bantam Books 1995. Goleman,Daniel. Social Intelligence. New York: Bantam Books 2006 Gottman, J. The seven principles for making marriage work. New York. Crown 1999. Johnson, Susan. M. Emotionally focused couple therapy with trauma survivors. New York. Guildford press 2002 Siegel, Daniel J. The Developing Mind: Toward a Neurobiology of Interpersonal Experience. New York: The Guilford Press 1999. Siegel, Daniel J. and Mary Hartzell. Parenting from the Inside Out. New York: Penguin Putnam 2003. Simon, Jette. Imago – Kærlighedens terapi. Dansk Psykologisk Forlag 2006.

Lad mig slutte med den norske digter Stein Mehrens digt, som på en forunderlig måde rummer essensen af det relationelle paradigme:

Jeg holder ditt hode

Jeg holder ditt hode i mine hender, som du holder mitt hjerte i din ømhet slik allting holder og blir holdt av noe annet enn seg selv Slik havet løfter en sten til sine strender, slik treet holder høstens modne frukter, slik kloder løftes gjennom kloders rom Slik holdes vi begge av noe og løftes dit gåte holder gåte i sin hand Fra: Mod en verden af lys, 1963

Jette Sinkjær Simon er klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision med 27 års erfaring med parterapi, medlem af Psykoterapeut Foreningen. Jette Simon er senior klinisk instruktør ved Institut for Imago Relationsterapi i New York, og hun underviser i både den kliniske basisuddannelse og på videreudviklingskurser i Imago relationsterapi i USA, Danmark, England, Israel, Kroatien, Norge, Slovenien, Sverige og Sydafrika. Hun er desuden forfatter til bogen Imago – kœrlighedens terapi, som udkom på Dansk Psykologisk Forlag i 2006. Den blev anmeldt i Psykoterapeuten nr. 2 2006. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Supervision med udgangspunkt i psykoanalytisk psykoterapi Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen (red.): Supervision af psykoterapi. Teori og praksis. Akademisk Forlag 2007. 256 sider, kr. 299.

BOGANMELDELSE I og med den teori- og metodeudvikling, som det psykoterapeutiske fag har gennemgået i de seneste 100 år, og i takt med, at samfundet i stadig stigende grad anvender psykoterapeutiske behandlingsformer, har supervision af psykoterapi og supervision af supervision udviklet sig til selvstændige fag. I den sammenhæng har en række erfarne terapeuter og supervisorer med Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen som redaktører og hovedforfattere skrevet en veldisponeret og alsidig bog. Bogens tema er mere specifikt ”Psykodynamisk supervision”. Hvis man holder sig til beskrivelsen i Psykodynamisk leksikon, redigeret af Ole Andkjær Olsen, er psykodynamisk psykologi et ret vidt begreb. Forfatterne i nærværende bog vælger at afgrænse sig i forhold til systemisk eller gestaltterapeutisk orienterede bøger om supervision på den ene side og kognitiv terapi på den anden side. Udgangspunktet er teoretisk set psykoanalysen, men forfatterne gør opmærksom på, at psykoanalytisk teori har gennemgået en omfattende udvikling siden den klassiske analyse, og at også den psykoanalytiske psykoterapi er meget forskellig fra de klassiske metoder. Specielt fremhæver de den store rolle, som relationen mellem terapeut og klient spiller i moderne analytisk psykoterapi. Bogen omhandler først og fremmest supervision af psykoterapi i store offentlige institutioPsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

ner. Den er delt op i en almen og en speciel del. Den almene del handler om centrale begreber og metoder inden for psykoterapi og supervision. Den specielle del omhandler supervision inden for en række specialer. Hovedparten af kapitlerne i første del er skrevet af Claus Haugaard Jacobsen og/eller Karen Vibeke Mortensen. Man starter med at indkredse, hvad supervision er, og går derefter over til at beskrive de bredere rammer for supervision, specielt dens indfatning i et overordnet system. Dernæst behandles supervisors funktioner, opgaver og roller og mere detaljeret forskellige inddelinger af supervisors funktioner. Karen Vibeke Mortensen og også andre forfattere beskriver det vanskelige kontrolproblem. På den ene side henvises til Epstein og Simons liste over alle de overgreb ved den terapeutiske relation, som supervisor bør holde øje med, men samtidig understreges vanskeligheden af at være etisk neutral. Derfor drøftes også, hvordan supervisionssystemet kan kontrolleres. Supervisionens materiale og proces gennemgås, fx skrevne procesreferater, muligheden af audiovisuelle optagelser, live supervision og brug af rollespil, med gode praktiske anvisninger. Karen Vibeke Mortensen behandler kontraktetablering i supervision og understreger, hvordan aftaler om tid og sted, procedure for fremlæggelse, fortrolighed, ansvarsfordeling og

evaluering skaber tryghed og sikrer mod senere problemer. Temaet parallelprocesser behandles af Claus Haugaard Jacobsen, som søger bagom fænomenets ofte lidt mystificerende karakter, til en mere differentieret beskrivelse af delprocesser, som åbner mulighed for læring. Han står også for et kapitel om supervisandens perspektiv – et tema, som går igen i hans artikel med Kirsten Agerskov, og det fremhæves, hvordan supervisors rolle adskiller sig fra bl.a. psykoterapeutens rolle ved at have et kontrol- og evalueringsaspekt. ”Dilemmaet for både supervisor og supervisand ligger naturligvis i supervisors dobbeltrolle som en, der både skal fremme supervisandens faglige udvikling (hvilket kræver en åben, tryg og støttende relation) og foretage en evaluering, der kan få konsekvenser for supervisandens karriere og således medføre angst og lukkethed” (s. 132). Supervisors opgave beskrives her som ”både af hensyn til klienten, supervisanden og faget hurtigst muligt at tematisere dette eksplicit over for supervisanden (”formativ evaluering”)” (s. 133). De følgende kapitler giver indblik i temaer forbundet med særlige former for terapi. Geir Høstmark Nielsen skriver om supervision af psykodynamisk korttidsterapi. Søren Aagaard og Matilde Lajer behandler supervision af

gruppeanalytisk terapi. Liselotte Grünbaum beskriver supervision af psykoterapi med børn og unge og giver en oversigt over den organisatoriske kompleksitet og de psykoterapeutiske rammebetingelser. I et følgende afsnit om ”tolkningsperspektiver for barnets leg og reaktioner i terapien”, som fylder mindre end en side, optages ca. en sjettedel af følgende udtalelse: ”I den terapeutiske proces med børn er bratte svingninger mellem alderssvarende og mere umodne funktionsniveauer reglen snarere end undtagelsen, ligesom verbalisering og symbolsk leg lynhurtigt afløses af ikke-verbale, umodne og/eller aggressive relationsmåder og forsvarsformer præget af manisk-omnipotente alliancer, projektiv identifikation og splitting”. Vi er vel bekendte med, at dette er anerkendt psykoanalytisk sprogbrug, men vi ville foretrække en mere empatisk og ressourceorienteret beskrivelse af børnenes adfærd i situationer, hvor det bliver svært for terapeuten. Og vi kunne ønske en problematisering af, hvordan et sådant (tingsliggjort) billede af barnet inde i terapeutens hoved muligt påvirker barnets selvopfattelse – ikke mindst ud fra det kendskab vi i dag har til induktion og resonans mellem terapeut og klient uanset terapeutens velmenende intentioner – og i betragtning af at redaktørerne fremhæver den store rolle, som relationen mellem terapeut og klient spiller. I et følgende kapitel understreger Lars Thorgaard og Bent Rosenbaum nødvendigheden af en dynamisk forståelse af psykoser og beskriver de dybtgående virkninger af psykotiske processer og i supervision. Morten Kjølbye skriver om supervision af psykoterapi ved personlighedsforstyrrelser og specielt borderlinepsykoterapi og Liselotte Grünbaum om supervision med tværkulturelle problemstillinger. Grünbaum diskuterer universelle og kulturelle træk og understreger det vigtige i at komme i meningsfuld dialog med det alPsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

ment menneskelige grundlag for de oplevede følelser, som fx konsekvenser af forældreomsorgens kvalitet eller mangel på samme. Endelig har Liselotte Grünbaum, Karen Vibeke Mortensen og Lars Thorgaard et kort afsluttende kapitel om supervision af supervision. Forfatterne er samlet set godt orienterede i den internationale litteratur inden for bogens emne og giver dermed rigt stof til videre læsning. De er disciplinerede og evner at begrænse sig til den relativt korte plads, hver enkelt har til rådighed. Det er således en bog, som afgjort har interesse for psykoterapeuter. Begreber som kontrol og kontrol af kontrol spiller en stor rolle i bogen, hvilket i sig selv er udmærket og seriøst beskrevet. Men i en tid, hvor den offentlige sektor stønner under vægten af stadig nye kontrolfunktioner, kunne vi ønske, at forfatterne havde gjort mere ud af at problematisere selve kontrolbegrebet og havde sat mere kreativitet ind på at beskrive, hvordan ressourcer kan fremelskes i psykoterapi og supervision og måske dermed mindske kontrolbehovet. Hvis vi skal placere bogen i forhold til andre bøger om emnet på dansk, ville det være relevant at nævne Susanne Bang og Ken Heaps bog Skjulte ressourcer som et mere oplevelsesorienteret eksistentielt-fænomenologisk supplement. Hvor Jacobsen og Mortensen især er berigende med hensyn til beskrivelse af organisation og struktur, er Bang og Heaps bog mere procesorienteret og mere appellerende til kreativiteten.

Lene Vedfelt og Ole Vedfelt

KURSUSUDVALGET PÅ SJÆLLAND vil gerne have et eller to medlemmer til. Vi består i øjeblikket af Anne Ahlefeldt, Pia Johanne Nielsen, Mariane Beicker og Susanne van Deurs. Hvis du har lyst til et spændende og engagerende arbejde med at arrangere og afvikle kurser for psykoterapeuter, så hold dig ikke tilbage, men lad høre fra dig. Henvendelse senest 1. juni til

Anne Ahlefeldt, 4971 1222 anne@post7.tele.dk eller

Susanne van Deurs, 4586 1560 susvd@tele2adsl.dk

TAB, SORG, KRISE, ADSKILLELSE, SORGPROCESSER er tema i næste nummer af Psykoterapeuten. Andet stof er også velkomment.

Psykoterapeuter MPF

Deadline for artikler 15. august.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

FORNØJELIG FERIELÆSNING Jed Rubenfeld: The Interpretation of Murder. Headline Publishing Group. 533 sider, kr. 99,90.

BOGANMELDELSE I slutningen af august 1909 ankommer Sigmund Freud med dampskibet George Washington til New York på sin første og eneste rejse til Amerika. Han er ledsaget af Carl Jung og Sándor Ferenczi og bliver på kajen modtaget af Abraham Bill og den unge dr. Stratham Younger. Selskabet indlogerer sig på Hotel Manhattan i en uge, og de skal derefter rejse til Clark University i Worcester, Massachusetts, hvor Freud er inviteret til at holde en serie forelæsninger. Det æresdoktorat, som Freud der tildeles, er den første offentlige anerkendelse, han modtager for sit banebrydende arbejde. Dette er, bort set fra dr. Younger, historiske facts. Morgenen efter deres ankomst bliver en ung, smuk societykvinde fundet bundet og kvalt i sin penthouselejlighed. Den følgende nat bliver endnu en ung societykvinde fundet i sine forældres hjem efter et seksuelt betonet overfald med tydelig forbindelse til mordet aftenen før. Hun er ude af stand til at tale og har amnesi for, hvad hun har været udsat for – et klart tilfælde af en hysterisk reaktion. Da det af hensyn til sagens opklaring er nødvendigt at få hende til at huske og genvinde talens brug, har vi jo meget heldigt en gruppe berømte psykoanalytikere lige ved hånden, og dr.

Stratham Younger giver sig, under supervision af Freud, i kast med en psykoanalyse. Senere bliver endnu en ung societykvinde fundet myrdet, og snart er Freud og hans selskab, og især bogens fortæller, dr. Younger, involveret i de oprivende begivenheder omkring opklaringen af mordene. Undervejs bliver læseren belært – og glimrende underholdt – om psykoanalyse, forholdet mellem Freud og Jung, Ødipuskomplekset, tolkningen af Hamlet, New Yorks historie, arkitektur og sociale forhold i starten af århundredet og meget, meget mere. Forfatteren bygger i høj grad sin bog på historiske facts. Hovedparten af bogens store persongalleri har eksisteret i virkeligheden, og meget af det, der sker i bogen, er ligeledes virkelige begivenheder, som forfatteren fletter ind i sin historie. Den unge kvinde med den hysteriske neurose, der kommer i analyse, og som i bogen hedder Nora, er fx bygget over en af Freuds virkelige patienter, Dora. Hvis man er psykoterapeut og til krimier, er denne intelligente og spændende roman et rigtigt godt bud på sommerens ferielæsning. Jeg garanterer, at man er lige så godt underholdt af Jed Rubenfeld som af en Stig Larsson eller en Dan Brown.

Susanne van Deurs Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

OPLEVELSER MED DYR Claire Neger: Hør hvad der ikke bliver sagt – Om at lytte med sine indre sanser. Forlaget Nuet 2008. Oversat af Henriette Nielsen. 90 sider, ill., kr. 139.

BOGANMELDELSE Claire Neger er uddannet socialrådgiver og eksamineret gestaltterapeut MPF. Hun er oprindelig fra Holland, men har siden 2001 været hovedlærer ved Psykoterapeutisk Institut Århus og ved Københavns Gestalt Institut siden 2008. Bogen har været udgivet i Holland i 2002 og er nu oversat og udgivet i Danmark. Forfatteren interesserer sig for den indre sans, ”der bor i ethvert menneske, og som kan høre ordløse budskaber og kan manifestere sig på forskellige måder, f. eks. som stærke kropslige følelser, der pludselig giver informationer, en indre stemme, der uden at sige noget og ”uden at vide” fortæller, hvad man skal gøre”. Bogen er ikke skrevet på et psykologisk videnskabeligt grundlag. Gennem nogle korte historier beskriver forfatteren, hvordan hun føler, at oplevelserne med dyr og mennesker omkring hende har hjulpet hende til at være opmærksom på sine indre sanser. Oplevelserne med dyrene har været forfatterens næringskilde, og forfatteren tager læseren i hånden gennem bogen uden at være eksperten. Historierne kan læses uafhængigt af hinanden. Den enkelte historie er bygget op som en fortælling om en oplevelse efterfulgt af en registrering af den indre oplevelse, som begivenheden udløste hos forfatteren. De 11 historier er ikke ordnede kronologisk, snart foregår de i voksenlevet, snart i teenageårene.

Et møde med en gase i en park er en usædvanlig begivenhed, og et efterfølgende møde med vandmænd i et akvarium beskrives af forfatteren som død-genfødselsoplevelser, som ændrer forfatterens syn på sin tilværelse. Hun ændrer sin holdning til sit arbejde og bliver venligere mod sig selv. Hun oplever en ny åbenhed, som hun kan registrere i sine sociale situationer, som dermed får nye dybder til glæde for alle. Mødet med gasen og vandmændene er bogens højrepunkt, og jeg savner i den historie en uddybning af, hvad ”nye dybder til glæde for alle” er. Bogen er skrevet i et letlæst køkkenhavesprog, og dens budskab er at indgyde læseren mod til at følge sin indre sans på sin egen måde, for den indre sans er fundamentet for menneskelighed. Jeg oplever, at bogen kommer til at virke som en registrering af forfatterens ydre og efterfølgende indre oplevelser. Forfatteren opnår at sige til læseren: ”Hør, hvad jeg har oplevet”, men med sin spejlende skrivestil lykkes det ikke at få engageret mig som læser. Det ville være spændende at høre mere om, hvad der ikke blev sagt i bogen.

Lis Mai Fogh Dyrlæge, aspirantmedlem

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

DRØMMEHOSPITAL Lars Heslet og Kim Dirkinck-Holmfeld (red.): Sansernes hospital. Lars Heslet og Arkitektens Forlag 2007. 300 sider, kr. 398.

BOGANMELDELSE Når man har sin daglige gang blandt psykoterapeuter, hører man megen kritik af manglende forståelse for den menneskelige faktor inden for det lægelige behandlingssystem. Som terapeuter må vi også arbejde med psykiske komplikationer som følge af manglende forståelse fra lægernes side af patienternes oplevelse og den måde, hvorpå oplevelsen påvirker ikke blot psyken, men også muligheden for fysisk helbredelse. Det er derfor særdeles relevant for psykoterapeuter og deres klienter at blive bekendt med Lars Heslets og Kim Dirkinck Homfelds konstruktive forslag til at sætte en ny og mere humanistisk dagsorden i den hvide verden – og med deres skarpe kritik af hospitalsvæsenet som en menneskefjendsk helbredelsesmaskine. Lars Heslet har som leder af Rigshospitalets intensivafdeling førstehånds kendskab til, hvordan gold rumindretning og den konstante lyd af tikkende maskiner, raslen af instrumenter og stålbækkener samt talen hen over patienter kan forurene både lyd- og synsmiljøet. På baggrund af forskning i lydmiljøer allierede han sig med komponisten og oboisten Niels Eje, som fremstillede en suite, der med naturlyde og afspændende musik kunne danne vederkvægende lydbaggrund for patienterne. Ved samarbejde med begavede arkitekter og kunstnere kombineret med evne til fund-raising skabte han en unik menneskevenlig afdeling med lys gennem glasmosaikker og opløftende kunstværker, som

æstetisk og smagfuldt er integreret med afdelingens arkitektur. I 2001 blev Ugeskrift for Læger interesseret i en artikel om indretningen på Rigets intensivafdeling. Men uanset at afdelingen kunne fremvise resultater, der hørte til de bedste i verden, mente redaktøren, at der skulle mere evidens til. Dette blev incitamentet til at skrive bogen, som i ord og billeder illustrerer, hvordan hospitaler kan blive smukke og menneskevenlige, og som samtidig fremlægger den ønskede evidens. Dette gøres med dokumentation fra velrenommerede lægefaglige tidsskrifter, som alle peger på, at stimulerende omgivelser fremmer helbredelsen, således at - Antallet af hospitalsinfektioner falder - Medicineringsfejl kan nedbringes - Indlæggelsestiderne kan afkortes - Overlevelsen kan forbedres - Patientstress formindskes - Immunforsvaret styrkes - Personalets stress reduceres - Antallet af patientklager falder - Der kan spares penge ved at bygge hospitaler på en ny måde. Det lyder som en drøm, men forfatterne gør overbevisende rede for deres synspunkter. Bogen centrerer sig om Rigshospitalet og har en artikel af Kim Dirkinck-Holmfeld om Rigshospitalets udvikling. Peter Michael Hornung skriver om kunstnerne, Henning Damgård Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Sørensen, Svend Saabye, Merete Barker, Lars Ravn og Niels Winkel skriver om kunsten på Riget, og Henning Damgaard-Sørensen skriver om tidsånden med konteksten kunst og arkitektur. Der er et oplysende og pædagogisk meget fint beskrevet kapitel om stress og hjerneforskning af Lars Heslet. Et kapitel er helliget lyset på hospitalet, hvordan lyssætningen spiller ind i forhold til døgn-

Bogen er overdådigt illustreret med dels den kunst, som efter forfatternes mening burde indgå naturligt i hospitalsverdenen, dels med billeder af rumindretninger og arkitektur som er gode eksempler, og endelig med også billeder af, hvor hæslige hospitaler kan være. Som eksempel et kæmpefoto af Rigshospitalets hæslige betonfacade, der bringer tankerne hen på cellegalleri i Sing-Sing fængslet. Om Rigshospitalet udtaler forfatterne i et interview i Weekendavisen, at det blev bygget i brutalismens store tid uden hensyn til folks følelser – en sanseløs, teknologisk helbredelsesmaskine. ”Riv det ned! Og byg sansernes hospital i stedet.” Ifølge Lars Heslet tager de processer, som fører til konstruktionen af de inhumane hospitaler, udgangspunkt i det, han kalder den partielle fornufts logik: man laver lappeløsninger, som isoleret set ud fra rent funktionalistiske hensyn virker velbegrundede, men som har en helhedsvirkning stik mod den velmenende hensigt.

rytme og stemningsleje, samt hvordan det påvirker immunforsvaret og personalestress. Endvidere behandles musik som medicin. Og man bliver ved læsningen overbevist om, hvordan hospitalsarkitekturen og rumindretningen kan føre til en humanisering af sygehusene og forbedring af helbredelsesmulighederne. I det afsluttende afsnit gør forfatterne rede for, hvordan de ser fremtidens hospitaler, der kombinerer æstetik og menneskevenlighed med moderne teknologi. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Som Lars Heslet skriver i afsnittet om stress, beviser den nye forskning, hvor tæt forbindelsen er mellem krop og sind, mellem stresshjernen og kroppens immunforsvar. Det ”trækker lægevidenskaben ud af den snævre, rationelle fortolkningsramme og ind i en ny virkelighed, et nyt paradigme, som accepterer og tager konsekvensen af vor viden om den uadskillelige relation mellem den psykiske og den fysiske side af mennesket.” (s. 216) Sammen med arkitekten Kim Dirkinck-Holmfeld har han skabt en bog, som er lige så smuk som den indretning, han synes hospitaler bør have. Bogen er banebrydende inden for sit emne, det er oplysende læsning for os alle, der jo på den ene eller anden måde før eller siden kommer i kontakt med hospitalsverdenen – og det er en bog, der vil klæde ethvert venteværelse.

Ole Vedfelt

EN APPEL OG ET GLÆDESUDBRUD Jens Hardy Sørensen (red): Fonagy, Schore, Stern – Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Oversat af Dorte Herholdt Silver. Hans Reitzels Forlag 2006. 408 sider, 349 kr.

EN SLAGS ANMELDELSE Jeg har netop læst Fonagy, Stern og Schore: Affektregulering i udvikling og psykoterapi, redigeret Af Jens Hardy Sørensen. Det er en fremragende bog. Hardy Sørensens indledning er en omhyggelig redegørelse for en række neurale strukturer, der skulle rumme tilsvarende affektive tilstande. Jeg opfatter det som et forsøg på at lokalisere menneskets affektive fylogenetiske erfaringer i den biogeografiske virkelighed, som vi kalder hjernen. Hardy Sørensen opstiller et slags affekt-lokaliseret atlas, hvor han tilmed refererer den forskning, som mener at kunne bestemme en række af de neurale kemiske reaktioner, der finder sted i de neurale netværk. For en psykoterapeut er det af den største betydning at kunne støtte sig til et sådant atlas, når der i det terapeutiske møde rejses på kryds og tværs i affekter, følelser, emotioner og i disses symbolske og mentale former. Det er godt at vide, at kroppen er med og i hvert fald delvist forankret i hovedet. Selvom fødderne nu fortsat skal stå solidt på jorden, for at hovedet kan fungere. I bogen er der en række artikler af Fonagy, Stern og Schore, der alle søger at udnytte udviklingspsykologiens og til dels også neurologiens landvindinger. Jeg har ikke en baggrund, der gør det let for mig – på en måde som jeg selv er overbevist om er lødig – at forholde mig til neurovidenskaben. Jeg synes, det er spændende, og jeg er taknemmelig for at få en form for naturvidenskabelig bekræftelse af det, jeg kan have på fornemmelsen, at humanvidenskaberne og filosofien hele tiden har vidst. Neurovidenskaben taler nutidens videnskabelige sprog, og den bedste del af den smider ikke barnet – humanvidenskabens møjsommeligt erhvervede indsigter – ud med badevandet. Måske lige bortset fra når kampen om forskningsmidler raser. I stedet formulerer neurovidenskaben på afgørende måde et gammelt spørgsmål på ny og på en ny måde: Hvad skaber mening? Er det hjernen, der skaber mening, eller skaber mening hjernen? Fornagy et al. synes at mene, at det er relationerne, der skaber me-

ning, og at det er relationerne, der skaber hjernen. Hjernen er altså et produkt af det, der sker mellem mor-barn og mellem barn og andre betydningsfulde relationer. Hele bogen er gennemsyret af viden, der udspringer af mor-barn forskning. Mor-barn dyaden synes at være kilden til de interpersonelle strukturers dannelse, der rummer den raske personlighed, ligesom fejl eller mangler i dette dyadeforhold synes at være anledning til gener for og patologi i personligheden. I det psykoterapeutiske træningsforløb, jeg var i i London i 1990’erne, blev der overordnet lagt vægt på the here and now eller på nuets øjeblik. Nuet betragtedes som en dynamisk tilstand, i hvilken ”parret” ændrede sig. I mentaliseringer efter dette nu cementeredes denne forandring. Daniel Stern skrev i sin bog, der udkom for et par år siden, om dette emne og forsøger uddybende i sine artikler i bogen om tilknytning at skabe et begrebssystem om begivenheden. Erfaringer om disse nu-begivenheders strukturer dannes oprindeligt i babyens møder med omsorgspersoner og skaber grundlag for alle senere møder. Træning af sådanne knytningskvalifikationer kan på et hvilket som helst tidspunkt indledes. Og man har opdaget, det sker i babyobservationsseminarer efter Tavistock modellen. Ødipus’ lidelser i form af hans forældres kolossale svigt, da han som baby blev sat ud til dyrene, modificeres igennem hele livet. Og bliver det ofte – desværre ofte også på en uheldig måde, som det fortælles om Ødipus. Og modifikationer kan være tiltrængte også ved mindre svigt end dem, Ødipus omhandler. Her fremmer overdrivelsen bare forståelsen. Det er en afgørende erkendelse, at de neurologiske tilstande er under konstant nyskabelse på baggrund af de meningsfulde relationer, som en person indgår i. Den forskning, der udspringer af mor-barn observationer, er ligeledes kilde til idéen om, at den terapeutiske alliance kan ses som en slags mor-barn dyade, hvor mangelfuldt dannede psykiske strukturer repareres. Det er klart, at denne tanke, hvis den har en grad af rigtighed, får omfattende betydning for terapeutisk metateori og teknik. Dermed får den også omfattende betydning for den træning af kandidater, der fører frem til mestring af terapeutens svære, men spændende, virke i klinikkens kaotiske her-og-nu virkelighed. Og så til appellen, der retter sig til de uddannelsessteder, der træner kandidater til terapeutbestillingen: Inkludér i uddannelserne former for seminarer med babyobservation efter Tavistock modellen – mindst som frivillige tilbud – der muliggør, at jeres studerende får erfaringer i det stofPsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

område, som denne bog beskriver teoretisk. Det vil sige erfaringer i netop mor-barn dyadens dynamik. Med erfaringer mener jeg ikke mentale eller intellektuelle færdigheder erhvervet gennem nok så alvorlige studier med alverdens fremragende pædagogiske instrumenter eller lærere, men indsigt, der omfatter hele soma-psyke aspektet af kandidaterne, ved at de mærker. Ja, mærker, bare mærker deres egen mor-barn situation gennem det, at de mærker de mor-barn relationer, de observerer. De billeder af dyader og triader – eksterne som interne – et sådant babyobservationsforløb repeterer igen og igen, er skabende også for terapeutens egne neurale strukturer, der er brug for i arbejdet med at rumme og skabe meningsfulde relationer til sine klienter. Det er netop det, der er foregået i det store udland, og det er netop det, som efter min opfattelse har tilvejebragt mulighederne for den bogs tilblivelse, som jeg netop læser med så stor glæde. Det er ikke uhyre kompliceret at skaffe de nødvendige forudsætninger for terapeutstuderende, så de kan genopleve og mærke det infantile. Det sker med Tavistock modellen, som har været obligatorisk vel i de fleste terapeutuddannelser i England gennem mange år og i de dynamiske uddannelser siden 1950’erne. Denne model omfatter sådanne seminarer, som Esther Bick og Matha Harris sammen med mange andre kleinske terapeuter udbød som obligatorisk førstedelsundervisning for analytikere vist siden 1950’erne i London. Siden har en gruppe entusiastiske engelske terapeuter dannet tilsvarende babyobservationsgrupper i Holland, Frankrig og Italien, ved jeg, og der har været et par tilløb til det også i Danmark uden at det – endnu – har slået an. Tavistock modellen består i, at en gruppe studerende i to år hver for sig ugentligt møder en helt almindelig mor med sit helt almindelige spædbarn i deres daglige omgivelser for at observere, hvad der foregår. En gang om måneden mødes gruppen så sammen med en supervisor for at drøfte den ugentlige observation af hver deres spædbarn. Iagttagelserne omfatter ydre såvel som indre tilstande og begivenheder. Efter hver session med barn og mor eller anden omsorgsperson nedskrives et omhyggeligt referat af ”alt”, der er passeret. Det er det, der drøftes på de månedlige seminarer. Når spædbarnet er fyldt to år, afsluttes forløbet. Efter Fonagys og Sterns m.fl. dybtgående beskrivelser af, hvad der sker i soma som i psyke gennem møder og nu’er i de rum, der udfoldes i mor-barn dyaden, forekommer det

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

indlysende, at terapeutens egne infantile sår er en hindring for, at terapeuten kan fungere optimalt med sin klient. Forhold omkring klientens mor-barn dyade må i vidt omfang ligeledes antages at skabe måske størstedelen af klientens problemkompleks. Det er derfor selvfølgelig af enorm betydning, at terapeuten gennem sin uddannelse får en klar og præcis fornemmelse af netop disse infantile vilkår. Det er jo antageligvis dem, der sætter sig igennem i overføringsfænomenet og skaber den synergi, der opleves i terapiens rum. Når det ses, opleves og drøftes igennem med medstuderende under kyndig bistand af en lærer eller supervisor, altså i en videnskabelig sammenhæng, får træningsforløbet efter min mening tilstrækkelig lødighed og dybde, og først så skaber uddannelserne rammer, der er optimale for en kommende terapeut. Babyobservationsseminarer efter Tavistock modellen burde være selvfølgelige i en seriøs uddannelse af terapeuter. For terapeuten eller for enhver, der gennemfører et sådant seminar, er der også god mulighed for en heling og indsigt i det, som måske ikke var optimalt i den mor-barn dyade, de selv var i. Den interpersonelle integrative mekanisme ændrer sig gennem hele livet, hvis vi vil det, og hvis vi beslutter os for at hjælpe til. Det er det Fonagy m.fl. viser overbevisende. Min appel retter sig også til dem, der skal evaluere uddannelserne: Sørg for at stille krav om, at alle terapeutiske retninger – som i udlandet – forholder sig til dette udviklingspsykologiske mestringsinstrument. Og så mit glædesudbrud: Hvor skønt at opdage, at det, som var af så enorm betydning for mig selv under min uddannelse i London, vinder frem og nu måske ser ud til at kunne finde plads og opbakning her i vores uddannelsesjungle. Bogen er det bedst tænkelige argument for det. Men praktikere må tage ansvar for implementering af dens lære. Tak til Hans Reitzel et al.

Fin Egenfeldt Psykoterapeut MPF

Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende

Birgitte Thorhsohn: Skæbner i skyggeland. Terapi og dæmoner Begrebet "negativ social arv" dækker over en virkelighed, de fleste kun møder glimtvis. Skæbner i skyggeland er dokumentarhistorie og en beskrivelse af et terapeutisk forløb, hvor forfatteren, der er Psykoterapeut MPF, åbner op for en ellers lukket verden. Målet er at skabe forståelse for, hvor vigtig en tidlig forebyggende indsats er for at komme destruktive mønstre til livs i familier, der næsten automatisk påfører børnene de samme problemer, forældrene selv er vokset op med. Bogen handler om Sofies opvækst under massivt omsorgssvigt, problemerne i hendes ungdom og hendes store sorg, da hendes 18-årige lillesøster bliver myrdet. Konsekvenserne blev uoverskuelige, ikke blot for Sofie, men også for Sofies børn. Anmeldes i næste nummer af Psykoterapeuten. Hovedland 2007, kr. 198.

Lene Østergaard: Det første år uden. En bog om tab, sorg og savn Lille bog skrevet af præst efter inspiration fra samtalegrupper med børn. Den omtaler praktiske forhold omkring død og begravelse, men også tanker, følelser og savn samt egne og andres reaktioner i forbindelse med tabet. Bogen har plads til at skrive egne kommentarer. Forlaget Alfa 2007, ill., 52 sider, kr. 89. Winnie Haarløv: Førstehjælp til knuste hjerter. En brugsbog om hjertesorg Kærestesorg er ikke kun for teenagere. Denne bog er skrevet af psykoterapeut MPF til den, som har kærestesorg: er blevet forladt, er ulykkeligt forelsket, er blevet såret eller skilt, eller som gang på gang oplever ikke at kunne få kærligheden til at fungere. Og til alle de kvinder, der er kommet over kærestesorgen og er blevet nysgerrige på, hvad der egentlig skete og hvorfor. Bogen kan læses kronologisk eller bruges som opslagsbog. Pretty Ink Publishing 2007, 240 sider, kr. 199. Irene Henriette Oestrich: Livskundskab og modstandskraft Selvværd og livsglæde kommer ikke bare af sig selv. Men begge dele kan læres ved personlig træning. Forfatteren, ekspert i kognitiv terapi, viser, hvor stor betydning det har at kende sine behov, udnytte sin sociale intelligens samt opøve evnen til nærvær (mindfullness). Bogen indeholder ideer og øvelser for at stoppe negative tanker og fokuseret på glæden. Dansk Psykologisk Forlag 2008, ill., 294 sider, kr. 268.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Ingerlise Nordenhof: Narrative familiesamtaler – med udsatte børn og deres forældre Hvordan taler vi professionelt med børn, hvis far eller mor lider af psykisk eller fysisk sygdom? Hvordan hjælper vi dem, hvis den ene eller begge har misbrugsproblemer? Med udgangspunkt i virkelige historier og samtaler viser bogen, hvordan man kan arbejde med udsatte børn og familier, og at der er gode muligheder for at hjælpe. Akademisk Forlag 2008, 200 sider, kr. 249. Winnie Haarløv: Den tomme stol – om døden og det at miste. En brugsbog Hvad kan vi sige, når mennesker omkring os mister eller selv skal dø? Hvordan kan vi hjælpe og trøste? Bogen, skrevet af psykoterapeut MPF, vejleder i sorgens anatomi og indeholder en række forslag til dem, som har brug for praktisk hjælp og følelsesmæssig støtte. Det Schønbergske Forlag 2008, 232 sider, kr. 199. Henrik Lauridsen-Katborg: Kærlighed, hengivelse og længsel Vi har mulighed for at vokse ud over vores umiddelbare begrænsninger og blive medskabende i en udvikling, der synes at række ud over grænserne for den enkeltes liv. Bogen præsenterer et perspektiv på udviklingen i voksenalderen, der medtager både psykologiske, biologiske og åndelige dimensioner. Modtryk 2007, 367 sider, kr. 299. Anders Broberg, Pehr Granquist, Tord Ivarsson, Pia Risholm Mothander: Tilknytningsteori. Betydningen af nære følelsesmæssige relationer Hvilken betydning har de følelsesmæssige bånd mellem spædbarnet og moderen? Hvilken indflydelse har de for den videre udvikling i barndom, ungdom og voksenalder? Forfatteren følger tilknytningsteorierne fra grundlæggelsen af John Bowlby i 50’erne og 60’erne til i dag, hvor tilknytningen spiller en afgørende rolle i udviklingspsykologien, bl.a. hos Peter Fonagy, der bygger bro mellem tilknytningsteori, psykoanalyse og neurovidenskab. Hans Reitzels Forlag 2008. 334 sider, kr. 349. David Denborough (red.): Traumer. Narrativ behandling af traumatiske oplevelser Bogen viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden, og den viser, hvordan terapeutisk arbejde i væsentlig grad handler om genetablering af personens relation til sig selv. Dansk Psykologisk Forlag 2008, 238 sider, kr. 328. Michael E. Addis, Christopher R. Martell: Overvind depression – et skridt ad gangen Selvhjælpsbog, der præsenterer begrebet adfærdsaktivering, der er udviklet inden for rammerne af adfærdsterapi, som hjælp til at behandle depression og nedtrykthed. Tanker bag er, at vores handlinger i enhver situation påvirker, hvordan vi har det, og at man kan ændre den adfærd, som fastholder en i sorg og smerte. Dansk Psykologisk Forlag 2008, 265 sider, kr. 328.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Mindeord ved H.C. Schrøders død Det er med vemod, jeg her skal meddele, at HC er død. Han døde 2. påskedag. Han blev 67 år. HC og Systemisk Institut for Familieterapi i Jels var en enhed. SIF har mistet manden, som skabte dette institut i en helt speciel ånd. Det var altid vigtigt for HC at en studerende fra SIF ikke skulle genkendes på noget specielt, men på at være sig selv – aldrig en kopi af nogen eller noget. En mestring ud i dette var han selv – HC var helt sin egen og tro imod dette. Ingen, der kendte HC, kan have været i tvivl om hans store engagement for at højne niveauet for de psykoterapeutiske uddannelser. På det nationale plan, hvor evalueringsprocesserne omkring de psykoterapeutiske uddannelsesinstitutter og selvfølgelig specielt for SIF viste hans store engagement. Og på europæisk plan var han som dansk repræsentant desuden meget engageret og med helt fremme i forreste linie. HC var den person, hvis argumenter man måtte lytte til. Han var på samme tid den skarpe, ubøjelige fortaler for ting, han brændte for, for i samme argumentation at vise det skæve smil og den lethed, hvormed han også så på tingene. Mit bekendtskab med HC startede i slutningen af 70’erne. Hans væsen, stil og lette syn på mange ting, men også hans fasthed på ting han fandt væsentlige, er ting jeg oplevede igennem årene. Specielt de sidste tre år, hvor jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde tæt med ham, har givet mig specielle oplevelser og faglig berigelse. Da kræften i starten af 2007 blev konstateret, var HC så småt begyndt at lægge nogle af sine undervisningsopgaver på instituttet ud til andre. Undervisning var hans passion. Her viste han sin lethed og en smittende begejstring. En begejstring for de faglige emner og specielt var han optaget af terapeutens personlige stil. En praksis han selv mestrede. Mange vil kunne nikke genkendende til denne specielle, seriøse, men lette HC-stil og den afsluttende bemærkning: ”Er der mere kaffe?” Da kræften blev konstateret, blev jeg kontaktet af HC, som havde mig i tankerne til at overtage uddannelseslederfunktionen på SIF. Det var på en måde en meget let beslutning og på en anden side en utrolig vanskelig. Den vanskelige var at skulle efterfølge HC, som i omkring to årtier havde skabt og udviklet Systemisk Institut for Familieterapi. Han var manden, folk kendte og respekterede – ham ville det ikke være nemt at efterfølge. Den lette beslutning var, at det ikke kunne være anderledes med den argumentation, han lagde for dagen – og efter en kort tænkepause blev det sådan. Godt og vel et år blev det til med dette inspirerende ledelsessamarbejde. HC var med hele vejen, lige til det sidste. Jeg kommer til at savne ham og dette samarbejde. Vi, der kendte HC, ved, at vi har mistet et karismatisk menneske, en betydningsfuld kollega, en godt rustet og tydelig diskussionspartner, en ven, og ikke mindst har Nina mistet sin mand.

Erling Grünfeld Systemisk Institut for Familieterapi

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Mindeord om Jonna Fischer-Hansen Jonna Fischer-Hansen døde uden forudgående varsel i slutningen af februar måned, næsten 72 år gammel. Det var svært at fatte, både for hendes nære familie og for os andre, der stod hende nær, da hun både i lyst og nød stadig var et levende menneske med et åbent hjerte og stærke følelser. At det pludseligt var forbi, er stadig svært at forstå. Jonna blev jurist i en ung alder, men valgte trods en meget høj embedseksamen og omgivelsernes tilsvarende høje forventninger fra begyndelsen at finde sin egen vej – vejen ind i det sociale arbejde, som for både jurister og socialrådgivere i 1960’erne blev praktiseret i Svendborggade på Østerbro, hvor man i Mødrehjælpens tidlige dage udviklede både socialpolitiske tanker og teori og metode inden for det psykosociale arbejde. Sit engagement i menneskeskæbner og i familiers levevilkår videreudviklede hun i Familievejledningen i København, hvor hun ved siden af sin juridiske kompetence blev mere og mere interesseret i de sociale og psykologiske sider af sit arbejde. Hun valgte derfor i årene 1974-75 at deltage i socialrådgivernes årskursus, og som en fortsættelse valgte hun så ved siden af sit arbejde med de tunge børnesager at uddanne sig til psykoterapeut i DIGs regi. I 1995 blev hun medlem af Psykoterapeut Foreningen. I en sen alder sagde hun modigt sit faste arbejde som jurist op og udviklede en privat psykoterapeutisk praksis i smukke lokaler i St. Pederstæde. Disse lokaler blev til hendes død en meget charmerende ramme om hendes virke som en begavet og søgt terapeut, der på en sjælden måde magtede at skabe udviklingsrum omkring sine klienter. Jonna havde et ganske specielt form for nærvær og en empatisk udstråling, og som en af hendes gamle klienter udtrykte det ved hendes død: Hun var en viis kvinde med en vidunderlig sans for humor. Hendes visdom, hendes perlende latter og sans for livets æstetik vil blive savnet af mange. Susanne Bang og Marianne Davidsen-Nielsen

Psykoterapeuten, nr. 2, maj 2008

Hjerneforskning med bid i INDTRYK Formiddagen før generalforsamlingen var neuropsykologen Ann E. Knudsen inviteret til at give et oplæg om den del af hendes hjerneforskning, der især vedrører spor af udviklingspsykologiske forhold i drenge og pigers hjerner. Det var en usædvanlig veloplagt foredragsholder, der tryllebandt både ”drenge” og ”piger” i 1½ time på trods af de mange begrænsninger i de forsamlede hjerner, vi lærte om. Der var mange drøje hug til kønnenes forskelle, der blev fordelt nogenlunde ligeligt, og alle ømmede sig hver til deres tid.

Ann E. Knudsen tog dette billede af en hjerne under en operation, hvor patienten var ved bevidsthed og kunne angive, hvad han mærkede, når man satte elektroder forskellige steder. Foto: S. van Deurs

Ann lagde ud med at fortælle, at hjerneforskning var et billede af forhold i kroppen, som ny teknologi havde gjort det muligt at få øje på. Det havde fascineret hende dybt at kunne se ind i hjerner og følge med i aktiviteten, når de fik tanker, følelser, handleimpulser etc. Hvor de så end fik dem fra? Måske viser hjerneskanneren sig lige så betydningsfuld som kikkerten. Jeg tror i hvert fald, at mange i forsamlingen blev vundet for hjerneskanningen, da Ann fortalte, at man nu i bogstaveligste forstand kunne se, at terapi virkede. Man kunne simpelthen se på skanningsbilleder, at hjernen ændrede sig i et terapeutisk forløb. Selvom det jo ikke er nogen nyhed for terapeuter, at terapi virker – medgav Ann – kan det vise sig af stor betydning. Men – tilføjer jeg – det er nødvendigt, at der dukker modige mennesker op, der kan forlange, at direkte menneske-til-menneske behandling prioriteres højere, også selvom det ofte ser ud til at være i konflikt med de mere kortsigtede erhvervsinteresser, der støtter en maskin- eller ting/pillebaseret terapi. Ann fortalte, at hendes forskning viser, at neurologiske skader opstået i fostertilstand, ved fødsel eller gennem fysiske traumer i opvækst og voksenliv skal behandles vidt forskelligt fra de skader, der er opstået igennem psykiske former for omsorgssvigt også i fostertilstand, ved fødsel og babyliv samt under opvækst i barndom eller ved senere traumer, til trods for at symptombillederne kunne se meget ens ud. Det kunne være uhyre spændende at se denne viden koblet med forskellige psykoterapeutiske strategier og teknikker.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Det blev klart, at den måde, vi indretter vores ”opdragelsesanstalter” (vuggestuer, børnehaver, skoler, institutioner, universiteter) på, ikke tager hensyn til den viden, vi gennem hjerneforskningen har om, hvordan man optimerer udviklingen af børns og unges færdigheder, viden og intelligens. Og at vores ønske om at målrette undervisning sådan, at unge formes hurtigt og effektivt til erhvervslivets behov, måske på længere sigt fører til, at de faktisk bliver om ikke understimulerede så fejlstimulerede. I vores iver taber vi især drengene på gulvet, og 20 % af en årgang drenge står i fare for at ende på overførselsindkomster. Anne viste med befriende sarkasme, hvordan vi mænd ikke behøvede at frygte matriarkatet, fordi det stadig var sådan, at kvinder påtog sig dårligt betalte job i omsorgs- og sundhedssektoren. Det hjalp ikke, at kvinder var blevet mest talrige også i de længerevarende uddannelser indenfor jura, sundheds-, undervisnings- og socialuddannelser. Det betød bare, at disse områder mistede status og faldt bag ud af dansen i lønræset. Hertil må lægges, at de uddannelsesstrategier, vi anvender, ikke tager hensyn til, at piger og drenge har vidt forskellige behov. Piger får ikke stimuleret empati, rumsans og omsorg eller multitasking eller alt det, de er bedst til, og som samfundet altid har haft definitivt mest brug for. Og ja – der var jo engang, da det gode, det skønne, det sande og det rigtige ikke blev målt i tal eller penge. Og der var engang, da rigtige mænd mest snakkede om disse ting på torvet, medens kvinder – og nåh ja: slaver, stavnsbundet til en herre – tog sig af det fysiske arbejde. Samfundets misforståede iver for at optimere værdier, som bliver falske, når de overdrives, og det, at 20 % af drengene paces frem til fejlstimulering og taberpositioner, gør, at det ser sort ud. Vi får måske et matriarkat med de dårligste af de kvindelige værdier i front, i stedet Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Ann E. Knudsen under foredraget

Foto: S. van Deurs

for det vi – også mændene – drømte om, at kvindeoprøret kunne bidrage med: et samfund med mere empati, venlighed og rummelighed, hvor vi kunne multitaske alle sammen og snart hygge os med børnene, slå på ambolten, sidde ved skrivebordet og til bestyrelsesmøderne. Og så er det tilmed let at se, hvordan vi kunne gøre alt bedre, måske ligefrem godt igen: Ann foreslår til en begyndelse, at vi blot skal lade børn få idræt, musik, sløjd og formning tilbage og lade drenge og piger blive undervist et par måneder om året hver for sig. Måske skulle drenge så også have lov til at komme 1½ år senere i skole end pigerne, så de får leget noget mere og udviklet deres hjerner og kreative evner bedst muligt til det, de er bedst til, og som er det mest nødvendige i livet: at lege. Tak for et vidunderligt stimulerende foredrag med bid i og masser af både østrogen og testosteron.

Fin Egenfeldt-Nielsen

Beslutningsreferat af generalforsamlingen 2008 den 29. marts på Nyborg Strand Generalforsamlingen havde i alt 80 deltagere. Referat: Punkt 1. Valg af dirigent og referent Dirigent: Bent Hansen. Referenter: Mariane Beicker og Stig Hoff Johansen Punkt 2. Beretning om foreningens virksomhed a. Det forløbne år b. Plan for næste år c. Kort beretning om etikudvalgets arbejde d. Kort orientering fra optagelsesudvalget, kursusudvalget og uddannelsesudvalget Formanden udtalte mindeord over to markante personligheder, der i det forløbne år var afgået ved døden: HC Schrøder døde i påsken 2008. HC var en af stifterne i SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark) og dens formand i de første år. HC var også et aktivt medlem af vores forening og i en periode formand for uddannelsesudvalget. Nina Camitz døde den 1. september 2007. Nina havde ligeledes været medlem af foreningens uddannelsesudvalg. Med de to dødsfald har foreningen mistet to markante personligheder, der hver på deres måde har præget udviklingen både i foreningen og i de psykoterapeutiske retninger, de arbejdede med. Forsamlingen rejste sig og viste i tavshed deres respekt for Nina og HC.

Foto: S. van Deurs

Formandens beretning: Foreningens ansigt. Branding Vi er en sammenslutning af professionelle psykoterapeuter, med en relevant grunduddannelse, en kvalificeret psykoterapeutisk efteruddannelse og en praksiserfaring, der borger for forsvarligt psykoterapeutisk arbejde. Det er min opfattelse, at dette anerkendes – med

en enkelt undtagelse – fra alle sider. Det er vigtigt at fastholde og udbygge denne position. Hvordan gør vi det? 1. Evalueringsprocessen er hjørnestenen i denne proces. Alle kender forhistorien. De tre ministerier Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet udarbejdede i 2004 de vejledende kriterier for en psykoterapeutisk efteruddannelse. Uddannelsesstederne begyndte at rette ind efter disse vejledende retningslinier – og nogle valgte at afvikle deres uddannelser. Efter et uheldigt mellemspil aftalte foreningen og SPUD med evalueringsfirmaet Reflektor, at de skulle stå for evaluering af de uddannelser, der ønskede en sådan evaluering. Socialministeriet – nu Velfærdsministeriet – ydede et betydeligt tilskud til selve evalueringskonceptet fra Reflektor. Reflektor gennemgik de vejledende kriterier sammen med repræsentanter for SPUD og Psykoterapeut Foreningen, og hvor der var behov for en præcisering, blev kriterierne gjort tydelige, således at alle uddannelser kunne vurderes på et grundlag, de på forhånd var bekendt med. Velfærdsministeriet meddelte december 2007, at de anså deres opgave for udført, og de tog skarpt afstand fra nyhedsbreve, hjemmesider og lignende, der anførte, at man havde fået ”Velfærdsministeriets blå stempel” eller ”godkendelse”. En artikel i Ekstra Bladet den 9. februar 2008 resulterede i et møde mellem formanden og embedsmænd i Velfærdsministeriet. Ministeriet understregede, at de ikke længere havde nogen funktion i forhold til de psykoterapeutiske efteruddannelser. De anbefalede, at vi fulgte udviklingen på det terapeutiske uddannelsesområde, således at vi kunne justere uddannelserne i overensstemmelse med de krav, der til enhver tid bliver stillet af vores klienter. Ønskede vi, at uddannelserne på et tidspunkt blev egentlig anerkendt, måtte vi rette henvendelse til Undervisningsministeriet, der som bekendt tager sig af undervisningsområdet. For foreningen er det vigtigt, at niveauet for de psykoterapeutiske uddannelser ligger højt. Vi ønsker, at uddannelserne lader sig evaluere af Reflektor, og vi ønsker at de vejledende retningslinier bliver gennemgående i alle uddannelserne. For foreningen er det vigtigt, at vi ikke pynter os med lånte fjer og bruger ordet ’godkendelse’ eller endnu værre ’Socialministeriets blå stempel’. Vi ønsker at udtrykke vores taknemmelighed for det store arbejde, der er gjort især af fuldmægtig Lotte Mac i Velfærdsministeriet. Det har betydet et vældigt løft på uddannelsessiden, og vi tager til efterretning – og respekterer – at ministeriets rolle nu er udspillet. 2. Betingelserne for medlemskab fremgår af vedtægterne. Der er krav om terapi, krav om supervision og krav om teoriundervisning – alt sammen angivet med et minimums timetal. Det er mildt sagt ikke særligt sigende, og man skal ind på vores hjemmeside for at se, hvordan det administreres. Forslaget til vedtægtsændring er udtryk for, at vi ønsker, at det tydeligt fremgår af vedtægterne, hvilke krav vi stiller til grunduddannelse, til den terapeutiske efteruddannelse og til praksiserfaring. Kravene er i nøje overensstemmelse med de vejledende kriterier fra de tre ministerier. Foreningens uddannelsesudvalg får kompetence til at godkende uddannelser fra Psykoterapeut Foreningens side, og det forventes, at dette udvalg nøje følger udviklingen på området og vejleder de enkelte uddannelser med fx nye uddannelsestiltag. I forslaget til vedtægtsændring ligger også afskaffelsen af aspirantbegrebet. Vi ønsker, at alle er ligePsykoterapeuten nr. 2, maj 2008

værdige medlemmer af foreningen, samtidig med at vi opretholder psykoterapeutfortegnelsen med terapeuter med mere end 1200 timers praksiserfaring. 3. Sammenslutningen med SPUD er en principbeslutning, vi traf på en tidligere generalforsamling. Sigtet er, at uddannelse og erhverv knyttes tættere sammen. Er det ene ikke godt, går det ud over det andet – og omvendt. Dialog og samarbejde mellem uddannelser og de praktiserende terapeuter kommer ind i en formaliseret ramme. Der foregår nu drøftelser mellem de to foreninger om vilkårene for en sammenlægning. Vi er i drøftelserne opmærksomme på, at uddannelsesstederne også har brug for deres eget forum til at drøfte specielle interne organisations- og arbejdsforhold, og at det er vigtigt, at de sikres repræsentation i de relevante udvalg og i bestyrelsen. Vedtægterne skal ændres, etikudvalget skal udvides med repræsentation fra uddannelsesstederne, etikreglerne skal omfatte undervisning af kommende psykoterapeuter, og endelig vi skal blive enige om det rette navn til den nye forening. Når drøftelserne er tilendebragt, vil de blive præsenteret for bestyrelserne i de respektive foreninger og derefter fremlagt til vedtagelse – eller forkastelse – på foreningernes respektive generalforsamlinger. 4. Foreningens blad Psykoterapeuten er blevet et helt hæfte med artikler, boganmeldelser, annoncering af foreningens kurser, referater fra bestyrelsen mv. Alt sammen sat professionelt op i flot tryk og på lækkert papir. Vores blad kan nu ligge fremme i lang tid, inden alle artikler er læst. En stor tak til redaktør og bladudvalg. Jeg synes, vi kan være stolte af vores blad. 5. Foreningens kurser er ligeledes foreningens ansigt udadtil. Mange faggrupper uden for vores egen fagkreds følger opmærksomt vores kursusprogram, og ikke sjældent ser vi dem blandt kursusdeltagerne. Kurserne retter sig dog primært mod vores egen faggruppe – medlemmer såvel som ikke-medlemmer – og jeg må indrømme, at hvis jeg havde tid, ville jeg bestemt være en flittigere gæst på kurserne. De udmærker sig ved et højt fagligt indhold og meget kvalificerede lærerkræfter. En stor tak til de tre kursusudvalg for deres store arbejde, der samtidig også er med til at begrænse foreningens underskud i indeværende regnskabsår. Foreningens økonomi 1. Vores økonomi er sund. Formuen stor, og det underskud, vi har i dette regnskabsår, var forudsigeligt og forventet. De store udgifter, der er forbundet med etablering af kontor og sekretariat, slår nu helt og fuldt igennem. Bestyrelsen forventer også underskud – om end mindre – de næste år. Medlemstallet er stødt stigende, indtægterne på kurserne har en opadgående tendens, og etableringsudgifterne er nu minimale. Revisorernes påtegning på regnskabet fik vores regnskabsfører til straks at udarbejde et budget for 2008. I fremtiden vil et budget for det kommende år blive udsendt sammen med regnskabet. 2. Bogføring er blevet adskilt fra udbetalinger, og alle udgiftsbilag skal attesteres af formanden. Med en omsætning og formue i den størrelsesorden, vi har, er det eneste forsvarlige at adskille disse funktioner. En stor tak til Steen Reenberg for hans arbejdsindsats med regnskab, bogføring og kapitalanbringelse. 3. Foreningens udgifter skal løbende evalueres. Vores erhvervsansvarsforsikring koster p.t. kr. 24.817 om året. De penge er godt givet ud. Bladet Forskningsnyt fra Psykologi koster kr. 47.685 om året. Er de penge givet godt ud? Når jeg læser bladet, synes jeg ikke, der er meget nyt, og det nye er beskrevet, så det på mig virker noget overfladisk. For min skyld kunne vi godt opsige abonnementet – hvad siger forsamlingen? Vores eget blad koster pt. 80 kr. pr.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Foto: S. van Deurs

eksemplar. Det er dyrt. Bladet er godt, men kan vi mon ikke finde billigere alternativer? Jeg ved, at bladudvalget er opmærksomt på økonomien, og at vi ikke ønsker, at det faglige niveau sænkes. 4. Opkrævning af kontingent er lidt af en tidsrøver for sekretariatet. Vi har i bestyrelsen besluttet at overlade opgaven til PBS – hvis medlemmerne ellers vil være med. Det håber vi, og vi tror, det er det nemmeste for alle parter. 5. Honorarer. Ved beslutning på sidste generalforsamling fik formanden bevilget et honorar på kr. 50.000. Bladets redaktør fik i 2007 kr. 14.500 kr. pr. nr. af bladet. Dette beløb er sat op til kr. 28.000 pr. nr. med virkning fra det kommende nummer. Regnskabsfører får kr. 29.400. 6. Kontingent. Ifølge vedtægterne er det bestyrelsen, der fastsætter kontingentet. Der er ingen planer om at sætte det ordinære kontingent op. Afskaffes aspirantmedlemskabet vil aspiranterne blive ordinære medlemmer med deraf følgende rettigheder og pligter – dvs. et kontingent på 1200 kr. pr. år. Pensionistkontingent og kontingent for terapeuter i udlandet er fastsat til 300 kr. pr. år. Et medlem, der bliver alvorligt og langvarigt syg, kan søge bestyrelsen om kontingentfritagelse. Bestyrelsen har to gange i min formandstid bevilget en sådan fritagelse. Andre aktiviteter 1. Psykoterapeut Foreningens Krisecenter. Under ledelse af to af vore medlemmer, cand.mag. i pædagogik og psykologi Marianne Mærsk-Møller og mag.art. et cand.mag. i filosofi og psykologi Stig Dankert Hjort, ønsker foreningen at etablere et krisecenter, i første omgang i København. De nærmere retningslinier og de konkrete tiltag bliver lagt ud på foreningens hjemmeside. Vi er dog enige om, at der skal stilles særlige krav til terapeuter, der tilslutter sig krisecentret. De skal have et grundigt kendskab til chok/traume teorierne og deres anvendelse, og de skal have minimum fem års praksiserfaring. Stig Dankert Hjort og Marianne Mærsk-Møller vil også henvende sig til forsikringsselskaberne for at drøfte sundhedsforsikringer og til de offentlige myndigheder for at drøfte tilskud i henhold til Sygesikringen. 2. Fyraftensmøder. Kirsten Nordahl, der er formand for uddannelsesudvalget, har i det forløbne år afholdt en række fyraftensmøder for studerende på de psykoterapeutiske uddannelser og for nyuddannede terapeuter. Overskriften for disse møder var: ”Hvordan kom-

Da der er tale om et beslutningsreferat, er den efterfølgende debat ikke refereret.

Foto: Alex Semper

I sin replik kom formanden bl.a. ind på nedenstående emner: 1. Formanden tolkede forsamlingens tilkendegivelser således, at bestyrelsen har tilslutning til at opsige Forskningsnyt fra Psykologi. 2. Der var tilslutning til, at man i fremtiden udarbejder et budget der sammen med regnskabet fremsendes til generalforsamlingen. 3. Fra salen blev der udtrykt ønske om, at beretningerne fra udvalgene blev fremsendt skriftligt. Formanden støttede dette ønske. 4. To uddannelsesledere gjorde sig til talsmand for, at foreningen skulle tilslutte sig de uddannelseskrav, der er opstillet af EAP (den europæiske organisation for psykoterapi). Det var de pågældendes opfattelse, at disse krav var større end, hvad de vejledende kriterier indebar. Formanden tog afstand fra dette synspunkt. Vi har med de vejledende kriterier en tilkendegivelse fra en arbejdsgruppe nedsat af de tre relevante ministerier om, hvad en psykoterapeutisk efteruddannelse skal indeholde, og vi har været/er enige om, at vejen frem mod en statslig anerkendelse går via disse vejledende kriterier. Ad a og b. Formandens beretning godkendt

mer jeg i gang med at arbejde som psykoterapeut”. Der har været stor søgning på disse aftener, hvor foreningen også fik lejlighed til at præsentere sig for potentielle nye medlemmer. Personlige refleksioner 2007 har været et vanskeligt år for mig. Jeg er rykket op i en aldersklasse, hvor nære venner og kollegaer dør. Det er svært. Det har også været svært at blive skydeskive for personlige angreb i anledning af mit arbejde med etablering af et nyt uddannelsessted Københavns Gestalt Institut. Kritikken af mit arbejde med etablering af Københavns Gestalt Institut må jeg afvise, og heldigvis har en enig bestyrelse bakket mig op. Jeg har i øvrigt intet behov for at stå som ejer eller leder af et uddannelsessted. Jeg ønsker at undervise i det, jeg er uddannet til, nemlig gestaltterapi, og jeg ønsker at samarbejde med dygtige lærere i gestaltterapi. Jeg har derfor frasagt mig ethvert ejerskab af Københavns Gestalt Institut. Jeg ejer ikke instituttet, og jeg er ikke med i ledelsen – jeg er lærer med ansvar for et hold og for masterclass. Jeg underviser også gerne på andre uddannelsessteder. Mine overvejelser om Københavns Gestalt Institut slutter ikke her. Jeg har også gjort mig overvejelser om mit formandskab for foreningen. Hvis I genvælger mig senere i dag, vil jeg samtidig annoncere, at det bliver min sidste valgperiode. Det kommende år skal bl.a. bruges til at finde en egnet kandidat til ny formand. Den nye kvinde eller mand kan regne med min fulde støtte til at komme ind i arbejdet. Jeg lover, at det bliver både sjovt og trist, anstrengende og let – og hele tiden udfordrende. Jeg kan anbefale på det varmeste, at hver især overvejer, om det måske var værd at bruge nogle år på at løse nogle af de store opgaver, fremtiden byder på for psykoterapien i almindelighed og for Psykoterapeut Foreningens medlemmer i særdeleshed. Jeg vil slutte min beretning med at sige tak til Winnie Johansen på kontoret, til bestyrelse og udvalgene – ja, til alle der har ydet en indsats for vores forening. Uden denne indsats sad vi ikke her i dag. Tusind tak. Beretning slut

Ad c. Kort beretning om etikudvalgets arbejde Marianne Davidsen-Nielsen, formand for etikudvalget, aflagde beretning: Etikudvalget har haft et travlt og aktivt år, hvor vi på grund af løbende sager har måttet indse, at vi som udvalg i øjeblikket ikke magter at tage mere generelle etiske emner op til diskussion til skriftlige fremlæggelser i vores blad. Vi har derfor i en forsøgsordning indbudt nogle medlemmer til en ad hoc gruppe bestående af Marianne Bentzen, Inge Farup, Bette Bentzen og Jesper Sloth til nogle gange om året at mødes med to fra etikudvalget. To emner har vi i øjeblikket valgt at sætte under debat: grænselandet mellem terapi og spiritualitet og forholdet mellem coaching og psykoterapi. Vi har i det forgangne år haft fem klagesager, hvor to sager har medført påtale, og tre sager er blevet afvist som problemstillinger, der ikke kan betragtes som en overtrædelse af foreningens etikregler. Vi bruger også en del tid på det vi kalder for ”ikke-sager”, hvilket betyder, at klienter kontakter os, og efter en vejledende samtale eller en skriftlig dialog vælger de så ikke at anlægge sag mod deres terapeut. I flere tilfælde har klienten med vores støtte fået mod til selv at gå tilbage og drøfte sin utilfredshed med behandleren. For et par år siden skrev jeg en artikel i Psykoterapeuten med overskriften ”Klagesager, selvransagelse og etikudvalgets arbejdsområde” med undertitlen Etikreglernes § 3, dvs. forhold til kolleger. Her opfordrede vi vores medlemmer til at udnytte etikudvalget som en mere konsulterende instans i tvivlsspørgsmål, så vi ikke ender som en ren ”klagecentral”. Denne opfordring gentages hermed. Vi savner med andre ord en dialog med kolleger, som kommer tvivl omkring etiske problemstillinger, som dukker op i deres daglige praksis. Så vi efterlyser således igen, at vi alle forsøger at skabe en indbyrdes mere åben kultur blandt psykoterapeuter MPF. Etikudvalget har i de senere år brugt mange kræfter på klager fra studerede, der som et gennemgående træk har været utilfredse med uklare grænser omkring uddannelsesledernes funktioner, specielt på de ”oplevelsesorienterede” uddannelser. Vi har derfor udarbejdet et udkast til et supplement til foreningens etikregler, således at vi kan

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

få nogle mere specifikke retningslinier på dette område. Udkastet er videresendt til bestyrelsen, som skal sørge for en høring i uddannelsesudvalget, inden disse udvidede etikregler skal op til en godkendelse på generalforsamlingen. Ad d. Kort orientering fra optagelsesudvalget, kursusudvalget og uddannelsesudvalget Susanne van Deurs, formand for optagelsesudvalget, aflagde beretning:

men heldigvis er det jo mange gange sådan, at ansøgeren fx kun mangler nogle timer egenterapi eller det 4. år eller noget andet afgrænset, og så får vi ofte en ny ansøgning efter nogen tid. Så et afslag er ikke nødvendigvis et endeligt tab af mulighed for optagelse i foreningen. Susanne van Deurs, Gerda Rasmussen og Hans Thykær orienterede om de tre kursusudvalgs arbejde. Kirsten Nordahl, formand for uddannelsesudvalget, aflagde beretning. Punkt 3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse Det reviderede regnskab kan ses efter beretningen. Revisorerne, Karen Helle Grue og Merete Buddig, havde følgende skriftlige kommentarer til det:

Foto: Alex Semper

Optagelsesudvalget har siden sidste generalforsamling bestået af Pernille Hytte Bisgaard og mig, som de generalforsamlingsvalgte medlemmer, samt Erik B. Smith, som er udpeget af bestyrelsen. Birgitte Mønsted har været suppleant i udvalget, men der har ikke været brug for at hendes assistance endnu. Vi har siden sidste generalforsamling holdt 6 møder og har behandlet og genbehandlet (dvs. at de ikke alle er nye) 175 sager. Det skal ses i forhold til, at tallet sidste år på 5 møder var 122 og forrige år 144, så der har altså været en tydeligt opadgående tendens. Vi har optaget 62 ordinære medlemmer. Sidste år optog vi 38 ordinære, så her er en stor stigning, men det skal siges, at vi sidste år havde en væsentlig nedgang, nemlig fra 55 til 38. Af disse 62 ordinære var 8 tidligere aspirantmedlemmer – sidste år var der kun 3. Desuden optog vi 44 nye aspirantmedlemmer – det er en stigning på 10 i forhold til sidste år. Dvs. at vi alt i alt optog 98 helt nye medlemmer, 29 flere end sidste år. Af disse 98 skete optagelsen for 16 ansøgeres vedkommende på dispensation – sidste år var det 9. Desværre må vi også indimellem give afslag på optagelse. I år har vi givet 53 afslag, heraf var 5 afslag til aspiranter, der søgte om ordinær status, inden de havde tilstrækkelig klinisk praksis. Det er en del flere afslag end sidste år, men vi har jo også haft en hel del flere ansøgere. Det er altid kedeligt at skulle give et afslag, men man må huske, at der er stor forskel på afslag. Nogle gange må vi give et afslag, fordi ansøgeren mangler en hel del i at kunne blive optaget,

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Vi har revideret regnskabet og fundet det i orden – hvilket vi har skrevet i tekst på regnskabet. Men vi har nogle kommentarer som revisorer, og vi mangler fortsat at få taget os en snak om vores revisorrolle. Vi har nu valgt at være kritiske revisorer, dvs. vi ikke alene kigger på bogføring og korrekthed, men også på forvaltningen af regnskabet. Til det har vi nogle kommentarer: Vi synes, at regnskabet skal revideres, inden det sendes ud til medlemmerne, før generalforsamlingen. Hvis der er et tidsfristproblem, må vi revidere noget før. I øvrigt synes vi, at det er hensigtsmæssigt at regnskabet udsendes med kommentarer, der hvor der er væsentlige udskridninger i forhold til året før – over- og/eller underskud, således at medlemmerne allerede i forvejen kan forholde sig. Fx i år er der et større underskud. Steen Reenberg har forklaret os, at det ad åre nok vil reduceres grundet øget medlemstilgang, og at der fremover vil være nogenlunde stabiliserede udgiftsposter. Dette kunne fremgå som kommentar til regnskabet, således at den ’ro’, bestyrelsen har, også forplanter sig til medlemmerne. Ligeledes at fx forudbetalinger for kurser i 2008 under passiver nu er afholdt, hvilket vil reducere underskuddet med ca. 75.000 kr., jf. Steen. Og at lønning til Winnie Johansen nu er hele året, hvilket har givet større difference i forhold til udgiften i 2006. Alt sammen forhold, som medlemmerne ikke ved. Og så bliver underskuddet i hovedkassen mere forståeligt. Ligesom ændrede (lavere) kursuspriser for medlemmer giver en mindre indtægt fra kursusvirksomheden i forhold til tidligere. Vi vil også foreslå bestyrelsen at diskutere, om ikke det vil være hensigtsmæssigt for fremtiden at udarbejde et budget for det kommende år til generalforsamlingsbeslutning, således at der er en nogenlunde rettesnor og et større medlemsdemokrati på regnskabssiden. Regnskabet blev godkendt. Punkt 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen a. Vedtægtsændring b. Uændret formandshonorar kr. 50.000

Ad a. Det fremlagte forslag blev vedtaget med ændringsforslag fra salen til de enkelte paragraffer. Vedtægterne ser herefter således ud: § 3. Medlemskab. Stk. 1. Som medlem optages personer, der efter en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig karakter og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst 3 års varighed, har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse. Stk. 2. Som medlem kan efter en konkret vurdering optages personer med en forudgående uddannelse på tilsvarende niveau som nævnt i stk. 1 og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst 3 års varighed, som har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse. Stk. 3. Som medlem kan i særlige tilfælde optages personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for forudgående uddannelse og erhvervserfaring, og som har sammensat og gennemført en psykoterapeutisk efteruddannelse på tilsvarende niveau som godkendt af foreningen. Stk. 4. Et medlem optages på foreningens fortegnelse over psykoterapeuter med 1.200 timers dokumenteret praksiserfaring i form af kontraktbaseret psykoterapi efter afsluttet uddannelse. Stk. 5. Medlemskab indtræder den første i den måned, hvor optagelsesudvalget har truffet sin afgørelse om optagelse. Medlemskab forpligter til at overholde foreningens love og etikregler og berettiger til at benytte titlen Medlem af Psykoterapeut Foreningen og forkortelsen MPF. Oprindelig § 3 stk. 1 & 2 udgår. Vedtaget med ændringer Nyt § 6. Stk. 1. Optagelsesudvalget består af 3 medlemmer, heraf 2 valgt af generalforsamlingen og et udpeget af bestyrelsen. Et medlem og en suppleant vælges på lige år og et medlem vælges på ulige år. Valget gælder for 2 år. Optagelsesudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Formanden for optagelsesudvalget aflægger beretning på generalforsamlingen. Ethvert medlem i udvalget kan indbringe udvalgets afgørelse for bestyrelsen. Udvalget udarbejder en beskrivelse af optagelsespraksis efter § 3 stk. 2 & 3, der forelægges bestyrelsen til godkendelse, inden den lægges ud til orientering på hjemmesiden. Ansøgning om optagelse skal besvares inden 3 måneder. Afslag skal begrundes og ansøgeren vejledes om mulighederne for evt. senere optagelse, såfremt bestemte betingelser efterfølgende kan opfyldes. Vedtaget Stk. 2. Anmodning om optagelse som medlem efter § 3 stk. 2, stk. 3 og stk. 4 behandles af optagelsesudvalget. Anmodning om optagelse efter § 3 stk. 1 behandles af formanden for optagelsesudvalget, der efterfølgende orienterer udvalget. Vedtaget med ændringer

Foto: Alex Semper

Stk. 4. Anmodning om optagelse til fortegnelsen over psykoterapeuter i henhold til § 3 stk.4 behandles af optagelsesudvalget. Vedtaget med ændringer § 8 stk. 4 (nyt) Uddannelsesudvalget udarbejder retningslinier for de psykoterapeutiske efteruddannelser, der danner grundlag for optagelse i foreningen. Retningslinierne forelægges generalforsamlingen til godkendelse. Uddannelsesudvalget behandler ansøgninger om godkendelse af den psykoterapeutiske efteruddannelse. En efteruddannelse, der er evalueret, og som opfylder de vejledende kvalitetskriterier udarbejdet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet, er samtidig hermed en af foreningen godkendt uddannelse. Andre uddannelser kan indsende en begrundet ansøgning til udvalget med dokumentation for uddannelsens indhold, eksamen og lærerkræfter. Udvalget fastsætter retningslinier for ansøgningens udformning og dokumentation. Udvalget kan fastsætte et gebyr til sagsbehandlingen. Gebyret må ikke overstige lønudgiften ved sagsbehandlingen. Udvalget kan meddele ”godkendt” eller ”ikke godkendt”. Ikke godkendt skal begrundes, og såfremt det ønskes, kan anføres de punkter, der skal ændres før godkendelse kan meddeles. Vedtaget med ændringer § 3 stk. 6. Overgangsbestemmelse. § 3 stk. 1 nr. 1, 2, 3 og 6 i de oprindelige vedtægter vedrørende de psykoterapeutiske uddannelsers indhold skal gælde sideløbende indtil år 2013. Medlemskab i henhold til overgangsreglerne behandles af optagelsesudvalget. Vedtaget Ad b. På et forslag fra salen vedtages det at aflønne formanden med kr. 6.000 pr. måned.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Punkt 5. Behandling af indkomne forslag Et medlem havde fremsendt et forslag om foreningens hjælp til udarbejdelse af kontrakter for supervisorer, men efter aftale mellem medlemmet og formanden behandles dette forslag andetsteds. Punkt 6. Valg af formand Erik B. Smith genvælges. Punkt 7. Valg til bestyrelsen Efter skriftlig afstemning mellem i alt syv kandidater blev følgende valgt: Charlotte Degel, genvælges for 2 år Karen Kaae, vælges for 2 år Allan Holmgren, vælges for 2 år Stig Hoff Johansen, vælges som suppleant for 1 år Mariane Beicker, genvælges som suppleant for 2 år Punkt 8. Valg til optagelsesudvalget Susanne van Deurs, genvælges for 2 år Birgitte Mønsted, suppleant genvælges for 1 år Punkt 9. Valg til etikudvalget Fin Egenfeldt-Nielsen, genvælges for 2 år

Marianne Davidsen-Nielsen, genvælges for 2 år Merete Holm Brantbjerg, suppleant, genvælges for 1 år Punkt 10. Valg til uddannelsesudvalget Erik Jarlnæs, genvælges for 1 år Inger Engelund Poulsen, genvælges for 1 år Kirsten Nordahl, genvælges for 1 år Fin Egenfeldt-Nielsen, vælges for 1 år Punkt 11. Valg af to revisorer og en suppleant Merete Buddig, genvælges Karen Grue, genvælges Punkt 12. Eventuelt Formanden meddelte, at der i henhold til foreningens love § 13 afholdes ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 29. april kl. 19 i foreningens lokaler Admiralgade 22, København K. Eneste punkt på dagsordenen er vedtagelse af § 3, § 6 og § 8 som vedtaget på denne generalforsamling. Dirigenten takker forsamlingen for god ro og orden.

Den nye bestyrelse. Siddende fra venstre ses Charlotte Degel, Mariane Beicker og Karen Kaae. Bagest står Erik B. Smith, Stig Hoff Johansen, Hans Henrik Kleinert, Erik Wasli og Allan Holmgren. Stig Dankert Hjort var ikke til stede. Foto: S. van Deurs

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Opfordring vedrørende

MAIL-DATABASE OG PROFIL på hjemmesiden

Den ’private e-mail’ udgår Fra 1. juni vil der kun være mulighed for at have én mailadresse i din profil på hjemmesiden. Den ’private e-mail’ udgår. Jeg må derfor bede dig om at gå ind på www.psykoterapeutforeningen.dk klikke dig ind på medlemssiderne med dit brugernavn og din adgangskode, klikke på ’opdater profil’ og dér gå ind på siden ’kontakt’ og sikre dig, at din mailadresse står ud for ’e-mail’ og ikke ud for ’privat e-mail’. Det vil fremover være den adresse, informationer og andet materiale vil blive sendt til, og det er også den mailadresse, der fra hjemmesiden vil kunne sendes til via foreningens offentligt tilgængelige fortegnelse over psykoterapeuter – psykoterapeutfortegnelsen. Opdatér din profil Når du så er inde i din profil, vil det være en god idé lige at tjekke de øvrige informationer, der er vist, og – såfremt du ikke allerede har gjort det – tilføje yderligere informationer til ’oplysninger til psykoterapeutfortegnelsen’. HUSK at gemme dine oplysninger ved at klikke på diskette-ikonet til venstre for krydset. Jeg oplever i stigende grad at få henvendelse fra personer, der søger en psykoterapeut, og det er en stor fordel for mig at kunne henvise til hjemmesiden. Derfor er det vigtigt og i din egen interesse, at der dér ligger så mange oplysninger, der kan søges på, som overhovedet muligt. Jeg er fx blevet kontaktet af en person, der ønskede en parterapeut. I den kommune, han boede i, er der vist fire terapeuter i fortegnelsen, men kun én havde udfyldt sin profil med yderligere oplysninger, så jeg måtte bede ham kontakte de øvrige terapeuter for at høre, om de også tilbød parterapi. Sådan kan jeg komme med mange flere eksempler, der kun bekræfter vigtigheden af, at din profil er udfyldt med så mange oplysninger som muligt. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Har du din kode? Mangler du din kode for at komme ind på medlemssiderne, skal du sende mig en mail om det, så sender jeg dig en ny kode. Husk at meddele ændringer Ændrer du din e-mail adresse, vil jeg bede dig sende mig en mail herom, så jeg kan ændre adressen andre steder i systemet. Dit medlemsblad bliver sendt pr. post, så husk derfor at ændre din adresse i din profil, hvis du flytter. Hvor det er muligt, vil informationer og andet materiale blive sendt til dig pr. mail. Herved sparer foreningen en del udgifter til porto, og jeg sparer arbejdet med at pakke og sende kuverterne til dig. Winnie Johansen, adm. leder

Fyraftensmøde i Psykoterapeut Foreningen - åbent for interesserede psykoterapeuter

Fyraftensmøde i Odense Der afholdes netværksmøde for praktiserende psykoterapeuter onsdag den 28. maj kl. 18-20.

ADMINISTRATION Temaet er erfaringsudveksling omkring administration, såsom: Fastsættelse af honorar, skat, pension, forsikringer, betalingssystemer, on-line-booking, markedsføring osv. Ordet er frit, og emnet er valgt ud fra de ønsker, der fremkom ved det sidste møde. Sted: Overgade 14, 2.th., 5000 Odense C. Tilmelding på mail@gittesander.dk Med venlig hilsen Kursusudvalget Fyn

Kurser i Psykoterapeut Foreningen PER NIELSEN

Marianne Davidsen-Nielsen

cand.psych., ph.d., aut. psykolog

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Ansat som fagchef på behandlingshjemmet Ringgården i Middelfart. Siden 1984 beskæftiget med behandling, forskning og metodeudvikling på misbrugsfeltet. Medforfatter til bl.a. Alkohol og livsfokusering. Personlighedsmønstre og behandlingsstrategier.

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (1995) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001), begge Gyldendal.

CAMILLA GRØNLUND

3-dages workshop om

klinisk psykolog Autoriseret og under specialistuddannelse. Privatpraktiserende ved Kognitiv Terapi Center Århus. Har tidligere gennem ca. 10 år arbejdet inden for misbrugsområdet og hospitalspsykiatrien. Camilla Grønlund har særlig interesse i depression og personlighedsforstyrrelse, herunder impulsforstyrret adfærd inkl. selvbeskadigelse og spiseforstyrrelser.

MISBRUG Afhængighed og behandling Mange af vores klienter har et komplicerende misbrug, som kan stille sig i vejen for en god behandlingsindsats. Behandling af misbrugsproblemer er vanskelig, fordi det på samme tid drejer sig om både et problem og om en løsning. Denne ambivalens forstås bedst i lyset af rusens funktion (løsningen) hos den enkelte, sat i relation til de oplevede livsindskrænkninger (problemet), som misbruget medfører. God misbrugsbehandling indebærer således en god psykologisk forståelse af afhængighed, en afbalanceret terapeutisk tilgang til ambivalens/motivation samt en individualiseret behandling, hvor forbindelsen mellem afhængighed og personlighedsmønster holdes for øje. Dag 1: Misbrug som fænomen; afhængighedens psykologi i kognitivt lys; evidensbaseret behandling. Dag 2: Ambivalens som afhængighedens væsen: motivational interviewing som metode. Dag 3: Personlighedsguided behandling af misbrug. TID OG STED: Den 29., 30. og 31. maj 2008 i København. 1. dag kl. 10-17, 2. + 3. dag kl. 9-16. PRIS: Medlemmer kr. 3.900, ikke-medlemmer kr. 4.200 Inkl.. frokost og kaffe/te. Min. 16 og max. 30 deltagere. TILMELDING snarest.

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGS- OG ADSKILLELSESPROCESSER Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere. TID OG STED: Internat 14.-16. maj eller 3.-5. september eller 10.-12. september 2008. Kløvergården ved Frederiksværk. PRIS: Medlemmer 6.800 kr., ikke-medlemmer 7.150 kr. inkl. kost og logi. Max. 11 deltagere. TILMELDING ved indbetaling af depositum kr. 1000 inden 1. april / 1. juli 2008.

TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på check, giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og email (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 350 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Kurser i Psykoterapeut Foreningen ULRIK HAAHR

KAREN KAAE

Psykoterapeut MPF, speciallæge i psykiatri

Psykoterapeut MPF

Godkendt som vejleder i psykoterapi af Dansk Psykiatrisk Selskab. Tidl. overlæge ved Amtssygehuset Fjorden. Uddannet i gestaltterapi, tegneterapi og systemisk familieterapi, mangeårig privat praksis som psykoterapeut.

STIG DANKERT HJORT Psykoterapeut MPF, filosof og psykoanalytiker Mag.art. i filosof, cand.mag. i filosofi og psykologi, diplomuddannet psykoanalytiker med europæisk certifikat i psykoterapi. Privat praksis som psykoanalytisk og eksistentielt orienteret psykoterapeut siden 1984. I en årrække uddannelsesleder i forskellige psykoanalytiske foreninger. Har skrevet adskillige bøger og artikler om psykoterapeutiske og filosofiske emner.

VIDENSKABSTEORI OG FORSKNINGSMETODOLOGI Målet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende indsigt i overordnede begreber og diskussioner inden for den videnskabsteoretiske disciplin og forskning, der har relevans for psykologisk og sociologisk teoridannelse. Der lægges speciel vægt på den psykoterapeutiske praksis, således at deltagerne i højere grad vil blive i stand til at vurdere gyldigheden af publicerede resultater, selv foretage evaluering af egen virksomhed og om ønsket deltage i egentlig forskning. Kurset omfatter følgende: Hvad kan der udsiges om det fænomenområde, psykoterapeutiske teorier og den psykoterapeutiske praksis retter sig mod? Er det nødvendigvis det samme område? I diskussionen foretages sammenligninger til den sociologiske forsknings forsøg på at få teori og empiri til at spille sammen ud fra valgte videnskabsteoretiske forudsætninger, ligesom der vil blive lagt vægt på at inddrage og eksemplificere de valgte problemstillinger ud fra bl.a. psykoanalyse, gestaltterapi og kropsterapi. Hvordan kan vi placere psykoterapi som videnskab? Kan vi måle, evt. forudsige, de mulige virkninger af en psykoterapi? Endvidere vil grundlæggende principper i empirisk naturvidenskabelig forskning blive gennemgået, ligesom grundlæggende statistiske metoder belyses.

Uddannet fysioterapeut 1977. Praktiserende psykoterapeut de sidste 20 år. Arbejder med sammenhæng mellem psykiske blokeringer og dermed ændrede fysiologiske funktioner i kroppen og hvordan, blokeringerne kan opløses. Uddannelser i tegneterapi, bioenergi og som spirituel vejleder. Ledende psykoterapeut på ernæringsterapeutuddannelsen siden 1997. Udvikler af fordybelsesterapien, som hun har anvendt i egen praksis fra 1996. Medstifter af Center for Ernæring og Terapi.

FORDYBELSESTERAPI Kurset har til formål at give deltagerne indblik i fordybelsesterapi til brug i arbejdet med klienter. Fordybelsesterapi er en særskilt retning indenfor den kropsorienterede psykoterapi, hvor der arbejdes med kropsfordybelser. Kurset tager udgangspunkt i en forståelse af kroppens anatomiske og fysiologiske funktioner samt den psykiske og spirituelle udvikling, idet alt, hvad vi oplever livet igennem, lejres og huskes i kroppen på celleplan. I dyb afslapning kontaktes kroppens erindringer og koblinger til både de fysiologiske funktioner og den psykiske proces. Herved kan tilstande, der ellers kan være svært tilgængelige for bearbejdning, kontaktes. Kontakten giver kroppen mulighed for at opløse blokeringerne, hvorved kroppens celler/organer kan arbejde mere naturligt. Den enkelte får dermed frigjort energi til at turde bruge sig selv på en mere optimal facon. Terapiformen kan således bruges både til psykiske og fysiske tilstande. Det er en dybtvirkende, men blid form for terapi. Det kan give ny forståelse bag om intellektet for problemer og tanker, der hæmmer fri livsudfoldelse - også selv om der er arbejdet med det tidligere. Det giver mulighed for med de livgivende energier, der er i mennesket, at skabe et godt helbred både på det fysiske og psykiske plan. Fordybelsesterapi kan få en øget effekt med en samtidig kostrevision efter ernæringsterapeutiske principper. Grundprincipperne gennemgås kort på kurset Kursusformen veksler mellem teori og praksis. Kurset er for behandlere.

TID: 18., 19. og 20. september 2008 i København.1. dag kl. 1017, 2. + 3. dag kl. 9-16.

TID & STED: Torsdag d.11. og fredag d.12. september 2008 kl. 9-16 begge dage. Kurset afholdes i Center for Ernæring og Terapis lokaler i København. Max. 18 og min. 12 deltagere.

PRIS: Medlemmer kr. 3.900, ikke-medlemmer kr. 4.200 Inkl.. frokost og kaffe/te. Min. 16 og max. 30 deltagere.

PRIS: Medlemmer kr. 2.500 kr. Ikke-medlemmer kr. 2.700. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og te/kaffe og kage.

TILMELDING senest 1. aug. 2008.

Kurser i Psykoterapeut Foreningen INGER POULSEN

SUSANNE BANG

Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut MPF og supervisor

Inger Poulsen er udannet gestaltterapeut, sandplayterapeut og supervisor. Hun er leder af Familiehuset i Horsens, hvor man arbejder med familier med børn i alderen 0-2 år, hvor børnenes udvikling er truet, samt med gravide med særlige behov. En del af arbejdet med disse familier indebærer psykoterapi med børn, der pga. et traume i de første leveår mistrives og er fast låst i uro og angst. Forældrene indgår i det terapeutiske forløb. Familiehuset blev i 2007 af Socialministeriet udnævnt som rollemodel for Familiebehandling i Danmark.

Susanne Bang er socialrådgiver og privatpraktiserende psykoterapeut. Hun har mangeårig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sundhedspersonale og som træner af behandlere i Danmark, Norge og det tidligere Jugoslavien. Forfatter til bogen Rørt, ramt og rystet, Gyldendal 2002. Sammen med Ken Heap har hun skrevet Skjulte ressourcer – Supervisionsgruppen og dens arbejdsmåder, og med Ken Heap og Lars Koberg Christensen Undskyld, men det er min første krig. Hun har derudover publiceret en række artikler, specielt om supervision og psykosocialt arbejde med flygtninge.

SPÆDBARNETERAPI I PRAKSIS Gennem konkrete cases og videooptagelser af børn under terapi sætter vi fokus på følgende spørgsmål: Hvordan hjælper vi barnet med svære traumer? Hvilke forudsætninger skal være til stede i barnets bagland? Hvilke symptomer skal vi være opmærksomme på hos de mindre børn? Hvordan skal forældrene indgå i krisebearbejdningen? Hvordan gennemføres et terapeutisk forløb konkret omkring et barn, og hvilke roller skal henholdsvis psykolog, pædagog og andre fagpersoner, der arbejder med barnet, udfylde? Kurset vil give konkrete redskaber til, hvordan man kan bygge terapien op, og der vil i løbet af dagen være rig mulighed for dialog. Inspirationen til spædbørneterapien er hentet i Frankrig hos børneanalytiker Françoise Dolto, der siger: ”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”, og børnepsykiater og børneanalytiker Caroline Elliacheff, der siger: ”Alt usagt binder energi”. Spædbørneterapien kan også bruges til ældre børn. Kurset henvender sig til alle interesserede behandlere. TID & STED: Fredag den 31. oktober 2008 kl. 10-17. Ryesgade 29, 3. sal, 8000 Århus C. PRIS: Medlemmer kr. 1.400. Ikke-medlemmer kr. 1.600. Prisen er inkl. frokost. Max. 20 deltagere. TILMELDING senest 15. sept. 2008.

1-årigt kursus i

SUPERVISION OG KONSULTATION Ligesom i det psykoterapeutiske arbejde kan man som supervisor og konsulent have god brug for at opdatere sin viden og få ny inspiration. Psykoterapeut Foreningens forrige kurser med psykoterapeut MPF og supervisor Susanne Bang har været meget efterspurgte og roste, og vi tilbyder derfor nu en gentagelse til en lille gruppe nye kursister i 2009-10. Kurset henvender sig til psykoterapeuter eller lignende behandlere, der i deres arbejde har supervisions- eller konsultationsfunktioner, og som ønsker at udvide og udvikle deres teoretiske viden, kompetence og personlige stil som supervisor. Træning og input varer i alt 15 dage. Første modul afvikles som fem dages internat på Sejerø. Mellem modulerne mødes deltagerne i basistræningsgrupper. TID & STED: Kurset indeholder fire moduler. Første modul er internat 18.-22.5. 2009 på Sejerø. De tre sidste moduler i København 2.-5.9. 2009, 25.-27.11. 2009 og 3.-5.3. 2010. Mellem modulerne mødes deltagerne i basis-træningsgrupper. PRIS: Medlemmer af Psykoterapeut Foreningen kr. 24.700. Ikkemedlemmer kr. 25.700. Depositum kr. 2.500. Prisen inkluderer internat samt kaffe/te på de sidste tre moduler. Max 12 deltagere. TILMELDING: Indhent program og ansøgningsskema hos kursuslederen, Susanne van Deurs, e-mail susvd@tele2adsl.dk, tlf. 4586 1560. ANSØGNINGEN skal være modtaget senest 15. januar 2009.

TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på check, giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og email (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 350 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. – For supervisionskurset gælder særlige til- og frameldingsregler. Se dette. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Det Levende Parforhold En bog af Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby

- Her er tale om en brugsbog, der giver praktiske anvisninger og vigtig baggrunds-information, nĂĽr parforholdet gĂĽr i sejtrĂŚk, eller nĂĽr drĂ¸mmene og livfuldheden er sat pĂĽ standby, sĂĽ livet sammen ligger langt fra det, som var hĂĽbet fra parforholdets start.

â&#x20AC;?...Bogens styrke er at den beskriver og underviser os i de basale udviklingspsykologiske og interpersonelle problemstillinger pĂĽ en sĂĽ tilgĂŚngelig mĂĽde, at vi forstĂĽr hvorfor personlig udvikling og vĂŚksten i parforholdet hĂŚnger sammen. Man bliver ikke blot klogere pĂĽ â&#x20AC;?den andenâ&#x20AC;?â&#x20AC;&#x201C; men iÂ&#x2DC; iÂ&#x2DC;v>` Ă&#x17E; Â&#x2C6;` i ogsĂĽ pĂĽ sig selv, sin Â&#x2C6;L Â&#x2DC;Ă&#x160; Â&#x2C6;Ă&#x20AC;Ă&#x192;Ă&#x152;i }Ă&#x160;*Â&#x2C6;iĂ&#x152;Ă&#x160; Ă&#x20AC;> Â&#x153; fortid og de deraf udsprungne overlevelses-strategier...â&#x20AC;? RVÂ?R

TIL NÂ?

NmIKT

O FRA K

Marianne DavidsenNielsen, Psykoterapeuten

â&#x20AC;&#x153;...At skrive fagligt om kĂŚrlighed og dialog mellem mennesker pĂĽ en levende mĂĽde, er en stor udfordring.Jeg synes det er lykkedes rigtigt godt for Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby...â&#x20AC;? â&#x20AC;&#x153;...Selvom hovedfokus er det voksne kĂŚrlighedsliv, er tanken pĂĽ bĂ¸rnene, der lever i â&#x20AC;?rummet i mellemâ&#x20AC;?, i den atmosfĂŚre der skabes i forholdet, aldrig langt vĂŚk. Det virker til at vĂŚre en vigtig drivkraft i forfatternes arbejde, at medYLUNH WLO DW VNDEH PHUH NÂ UOLJH Ă&#x20AC;HNVLEOH levende rum for bĂ¸rn. De skriver i et kondenseret, ukunstlet sprog om vĂŚldigt komplicerede forhold...â&#x20AC;? Karen Bering, Psykolognyt

Kirsten Seidenfaden er psykolog og har arbejdet lĂŚnge med udviklingen af Imago-terapi i Danmark. Piet Draiby er bĂ¸rneog ungepsykiater; sammen har de grundlagt Center for Relations Fokuseret Terapi.

LĂŚs mere pĂĽ hjemmesiden:

Center for Relations Fokuseret Terapi www.relationsterapi.dk Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Vores 1-årige efteruddannelse i eksistentiel psykoterapi kan skærpe din opmærksomhed på de eksistentielle grundvilkår og give dig større kompetence i den terapeutiske samtale. Mange færdiguddannede psykoterapeuter oplever situationer, hvor de føler, at deres viden og erfaring i forhold til at håndtere eksistentielle problemstillinger ikke er tilstrækkelig. Derfor har Psykoterapeutisk Institut udviklet en efteruddannelse, der åbner mulighed for at fordybe sig i terapi på eksistensfilosofisk grundlag og træne denne terapiform mere målrettet. Optagelse på denne uddannelse forudsætter en afsluttet 4-årig uddannelse til oplevelsesorienteret psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut eller et tilsvarende, anerkendt uddannelsessted. Læs om uddannelsen på psykinst.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Center for Narrativ Terapi Januar 2008 ĂĽbnede Center for Narrativ Terapi v. cand. psych. Anette Holmgren. Det er centerets ambition at medvirke til udbredelse og udvikling af narrativ terapi og supervision. Centerets primĂŚre opgaver er terapeutiske samtaler samt afholdelse af kurser i narrativ terapi og avanceret narrativ praksis.

Kurser 2008/2009: Masterclass i Narrativ terapi

For personer der har gennemgĂĽet introduktionsforlĂ¸b og grundtrĂŚning i narrativ terapi og som gerne vil opretholde og udvikle sin praksis. Masterclassâ&#x20AC;&#x2122;en bestĂĽr af teoretiske og metodiske oplĂŚg og diskussioner, praksisudvikling, samt feedback til deltagernes egen praksis. Tid og varighed: En dag om mĂĽneden, i alt 11 gange Start: 21. august 2008 Sted: Center for Narrativ Terapi Pris: 16.500 kr. ekskl. moms Underviser: Cand. Psych. Anette Holmgren Deltagerantal: Max.14 Tilmelding: Senest 1.august 2008

Narrativ supervision - ugekursus

5 dages undervisning og trĂŚning i narrativ supervision. For supervisorer som Ă¸nsker at stifte bekendtskab med narrativ supervisionspraksis, samt personer der allerede har kendskab til narrativ praksis og som Ă¸nsker at videreudvikle deres supervisionsfĂŚrdigheder. Deltagerne vil blive trĂŚnet i forskellige narrative supervisionsmetoder, herunder gruppesupervision og bevidningsteams. Tid og varighed: 24.-28.november 2008, kl. 08.30 - 15.30. Sted: Center for Narrativ Terapi Pris: 8.500 kr. ekskl. moms Underviser: cand. Psych. Anette Holmgren Deltagerantal: Max. 12 Tilmelding: Senest 1. oktober

3 mdr. kursuspraktik pĂĽ Center for Narrativ Terapi

Som noget helt sĂŚrligt tilbydes 3 kursuspraktik pladser i efterĂĽret 2008 for uddannede professionelle, der Ă¸nsker intensiv trĂŚning og kompetenceudvikling indenfor narrativ terapi. Kursisterne vil 2 dage om ugen i 3 mĂĽneder, indgĂĽ i et tĂŚt samarbejde med Anette Holmgren og fĂ¸lge det terapeutiske arbejde pĂĽ centeret, samt trĂŚne egne fĂŚrdigheder under supervision. Tid og varighed: 2 dage om ugen i 3 mdr. i alt 22 dage Start: 1.-2. september 2008 Sted: Center for Narrativ Terapi, Stengade 70,1. HelsingĂ¸r Pris: 22.000 kr. Tilmelding: Senest 1.juni (Inden endelig godkendelse vil kursisten blive indkaldt til en samtale)

Narrativ egenterapi - ugekursus 5 dages terapikursus. FĂĽ grundlĂŚggende kendskab til narrativ terapi via intensivt terapiugekursus. Alle deltagere fĂĽr en personlig konsultation. Tid og varighed: 23.-27.marts 2009 Sted: Center for Narrativ Terapi Pris: 8.500 kr. ekskl. moms Deltagerantal: Max 12 Tilmelding: Senest 1.feb. 2009

For nĂŚrmere information besĂ¸g vores hjemmeside pĂĽ:

www.anetteholmgren.dk 6WHQJDGH VDO +HOVLQJÂĄU Â&#x2021; 7OI Â&#x2021; H PDLO LQIR#DQHWWHKROPJUHQ GN Â&#x2021; ZZZ DQHWWHKROPJUHQ GN

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Center for familie- og psykoterapi 1 – 3 ÅRIG FAMILIETERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE Ved familie- og psykoterapeuterne Bodil Mikkelsen og Günther Hauptvogel MPF. Mål: At den enkelte kursist erhverver sig personlig og faglig kompetence til at udføre en forbyggende indsats i forhold til den truede børnefamilie. Metode: Kurset bliver gennemført som teoretisk og praktisk undervisning i: behandlingsmodeller, gruppearbejde, drøftelse i plenum. Mulighed for at inddrage kursisters egne faglige og personlige problemstillinger. Indhold: Uddannelsen er primært bygget op over behandlingskonceptet for Center for familie- og psykoterapi, og der bliver undervist og arbejdet med følgende temaer: Bevare sin egen integritet – undgå overføring og modoverføring, få en bevidsthed om egne virkemidler i forhold til klienter, rumme sig selv for at kunne være i dialog om klientens vanskeligheder / problemer. Arbejde med normer, holdninger, etniske og religiøse problemstillinger, i forhold til sig selv og det omkringliggende samfund. Herunder stigmatisering og mobning. Forholde sig til, hvad der kendetegner en sund familie. Kortlægge familiens og barnets vanskeligheder og ressourcer med henblik på vurdering af forældreevne. Udarbejde handlingsplaner: Blive tydelig i forhold til problem – mål – handlinger til at nå frem til målet – succeskriterier. Kontraktering med klienter. Misbrug i familien: Alkohol, stimulerende stoffer, pc-spil mv. Misbrug af børn, kende signaler og symptomer. Forståelse og viden om, hvordan børn påvirkes, når forældrene er i misbrug, udøver vold, ligger i skilsmisse, ikke påtager sig ansvar osv. Træning i samtaler med forældre, børn og forældre, samtaler med barnet. Hold nr. 7 starter oktober 2008 med max. 12 deltagere. Kurset bliver afholdt i vores undervisningslokaler i Løjt Kirkeby ved Aabenraa.. Uddannelsen er bygget op som 1-årige forløb med 5 moduler à 3 døgn (tirsdage - fredage) Kursusafgift 1-årigt forløb kr. 12.000. Kost og logi kr. 1.500 pr. person pr. modul. 2-årig forløb med 8 moduler à 3 døgn (tirsdage - fredage) forudsættes at have gennemgået 1-årig forløb Kursusafgift 2-årigt forløb kr. 25.000. Kost og logi kr. 1.500 pr. person pr. modul. Kurset henvender sig til alle, som arbejder med familier, børn og unge. Læs mere på www.sitecenter.dk/margarethegaarden eller ring / skriv til Center for familie- og psykoterapi Løjt Skolegade 24, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Telefon: 74 61 87 60. Mobil 30 66 50 17 - 18 E-mail: familien@post6.tele.dk gunther@tdcadsl.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Supervisionsgruppe for

psykoterapeuter Formål:

• AT MODTAGE SUPERVISION • AT LÆRE OM SUPERVISION Tid:

Tirsdage – cirka hver 5. uge, fra kl. 10 til 16.

Sted:

Søgade 3 C, 4100 Ringsted.

Pris:

1.300 kr. som betales hver gang.

Tilmelding: Ved tilmelding betales 1.300 kr. Deltagere: Min. 4 – max. 8.

Enkelte ledige pladser Leder:

BIRGITTE MØNSTED Psykoterapeut MPF. 17 års erfaring som krop-psykoterapeut og supervisor. Videreuddannet i supervision hos supervisor Susanne Bang.

Birgitte Mønsted www.birgitte.monsted.com Kontakt tlf. 5752 7608

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Den terapeutiske relation - Undgå udbrændthed To dages workshop med psykolog og vegetoterapeut Bjørn Blumenthal Om Bjørn Blumenthal: Bjørn er psykolog (1956) og er specialist i klinisk psykologi. Han er senere uddannet i vegetoterapi af Orla Raknes, Elsa Lindenberg og Odd Havrevold. Han er leder af Norsk Institut for Vegetoterapi. Bjørn har i sin lange karriere været med til at grundlægge flere psykoterapeutiske skoler og er tidligere vicepræsident for EABP. Bjørn er et varmt og levende menneske.

Workshop: Den terapeutiske relation – undgå udbrændthed I terapirummet er den verbale kommunikation kun en lille del af, hvad der påvirker både klient og terapeut. I den organiske interaktion påvirker vi hinanden gennem åndedræt, stemmeklang, bevægelse, lugt m.m. Hvis vi ikke er opmærksomme på den organiske interaktion, kommer vi let til at overbelaste vores (og klientens) krop. På workshoppen er der mulighed for fordybelse i de kropslige niveauer og deres betydning for relationen i terapien. Dato, sted & pris: 9.–10. juni 2008 kl. 10–17 begge dage. Pris 2.200 kr. Workshoppen henvender sig til behandlere, max 10 deltagere. Tilmelding: psykolog Anne Ahlefeldt telefon 4971 1222 eller anne@post7.tele.dk

Temadag: Hormoner, neuroner og næring. Introduktion til principperne i ”functional medicine” – funktionsregulering gennem kost og livsstil. Overordnede hormoner og sammenhæng mellem stress, kost og sygdom. Afholdes d. 13. maj af ernæringsterapeut Mia Damhus og psykoterapeut Karen Kaae.

PSYKOTERAPI I DANMARK Brikker af en helhed Redaktion: Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort

Faste-terapi 5 dage i Sydsjælland. Forkæl dig selv og plej din krop. Indeholder ernæringsundervisning og terapi. Afholdes d. 23.- 27. juni 2008 af psykoterapeut Karen Kaae og ernæringsterapeut Anne Grethe Pagh. Ring eller se mere på vores hjemmeside! Center for Ernæring og Terapi, Hejrevej 39 2400 København NV Tlf. 38 33 10 99 www.cetcenter.dk

LIGE HER

Anmelderne skrev: Ugeskrift for læger: Bogen er velredigeret og stramt struktureret. Det er tydeligt, at de fleste kapitler er skrevet af forfattere med stor terapeutisk erfaring. Gestaltterapeutisk Forum: Bogen er skrevet i et levende sprog, der er megen humor og poesi … kan anbefales til mennesker, som sætter anvendelighed over tilfældig mode. Psyke & Logos: … giver et glimrende billede af forskelligartede terapiformer.

Pris kr. 250

KUNNE DU HAVE HAFT DIN ANNONCE Annoncer i Psykoterapeuten susvd@tele2adsl.dk

Køb den til dig selv. Eller brug den som Fødselsdagsgave Afskedsgave Jubilæumsgave Eksamensgave

Psykoterapeut Foreningens Forlag kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Gestaltterapeutisk Uddannelsescenter tilbyder

The Cape Cod Training Program Joseph Melnick, Penny Backman, Stuart Simon & Carol Brockman, Gestalt International Study Center, Cape Cod, Massachusetts, USA

Kurset bliver afholdt over 2 gange en uge 2008: Lørdag d. 15. november kl. 15.00 – lørdag d. 22. november kl. 12.00 Joseph Melnick og Penny Backman 2009: Lørdag d. 25. april kl. 15.00 – lørdag 2. maj kl. 12.00 Stuart Simon og Carol Brockman Kurset foregår på engelsk med følgende indhold: Cape Cod Training Program teaches a model for working with small groups and organizations. It has been developed over 25 years, first at the Center for Intimate Systems at the Gestalt Institute of Cleveland, and most recently at the Gestalt International Study Center at Cape Cod. It was originally created to work with couples and families and over the last 10 years has been adopted to work with organizations and organizational issues. The model is based on Gestalt principles, competency focused, and high impact. In the training program participants will learn how to perceive and describe a small system in process, identify and describe the strengths of the system, heighten awareness of power and hierarchy as a relational issue, and balance intimate and strategic behaviors. Pris: Kursus med indkvartering på enkeltværelse: 27.750 kr. Kursus med indkvartering på dobbeltværelse: 25.650 kr. Kursus uden indkvartering: 23.550 kr. Depositum: 2.500 kr. ved tilmelding Betaling i 2 rater på reg. nr. 9551 konto nr. 613 079 4376: 7/11 2008, halvdelen af prisen; 14/4 2009, restbeløbet. Tilmelding senest 20. maj 2008 til Ole Emig, ore@jellingnet.dk. Tilmelding er bindende.

Kursuscentret, Gudenåvej 58, Voervadsbro, 8660 Skanderborg For yderligere information, se www.gestalt.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

DISPUK :RUNVKRS PHG IRUIDWWHUHQ WLO Â´1DUUDWLYH PHGLDWLRQâ&#x20AC;?

KONFLIKTHĂ&#x2026;NDTERING OG DISKURSIV POSITIONERING Workshoppen henvender sig til alle, som Ă¸nsker ny LQVSLUDWLRQ WLO DUEHMGHW PHG NRQĂ LNWKnQGWHULQJV processer, f.eks. konsulenter, ledere og mediatorer.

(W QDUUDWLYW RJ V\VWHPLVN SHUVSHNWLY Med cand.psych. Thilde Westmark & cand.psych. Anne StĂŚrk

Underviser: Prof. John Winslade, USA 'HQ VHSWHPEHU Â&#x2021; 6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 834-08

Kursusnr. 764-08 (Snekkersten) Kursusnr. 765-09 (Ă&#x2026;rhus)

SELVLEDELSE & STRESS

STRESS I DET MODERNE SAMFUND

OplĂŚg ved:

:RUNVKRSV PHG

Â&#x2021; Â&#x2021;

SUPERVISIONSGRUPPE FOR BEHANDLERE

10 halve dage med start august 2008 i Snekkersten eller 10 halve dage med start januar 2009 i Ă&#x2026;rhus

Sverre RaffnsĂ¸e, Kirstine Marie Bovbjerg, Jakob Krause-Jensen, Suzanne Aaholm, Anders Fogh Jensen & Allan Holmgren

Â&#x2021; Â&#x2021; Â&#x2021;

For behandlere, konsulenter og ledere

Katrine Sejersen, HR konsulent, DONG Energy Bjarne Vind SĂ¸rensen, Projektleder, Byggeriets Innovation Elsebeth Sejthen, Sundhedsplejeleder i Sundhedsplejen, Ă&#x2026;rhus kommune Therese Schultz, HR Manager, Schneider Electric Kirstine LyngbĂŚk, Manager, Novo Nordisk

)UD DIPDJW WLO PRGPDJW Vi vil i lĂ¸bet af disse to dage sammen se pĂĽ forskellige ideer og de dominerende diskurser, der eksisterer omkring fĂŚnomenet stress. Vi vil undersĂ¸ge hvilke implikationer de dominerende ideer har for den enkelte i det private liv, det professionelle liv og arbejdsmĂŚssige fĂŚlleskab Undervisere: Anne Romer & Dorte Lund-Jacobsen

'HQ Â˛ VHS Â&#x2021; +RWHO 1\ERUJ 6WUDQG 1\ERUJ Kursusnr. 825-08

Start primo 2009 i DISPUK, Snekkersten Kursusnr. 816-09

(Q XJH YHG 0LGGHOKDYHW PHG VSÂĄUJVPnO RJ UHĂ HNVLRQHU

SKANDINAVISK COACHING UDDANNELSE, DEL 1:

LEDELSE, COACHING, PERSONALE& ORGANISATIONSUDVIKLING SOM EN REFLEKSIONS& KOMMUNIKATIONSPROCES For ledere, interne konsulenter, coaches, supervisorer og terapeuter, der er interesseret i at varetage sin egen udvikling, konstruktivt, intelligent, kreativt og humoristisk Undervisere: Allan Holmgren & Dorte Nissen 'HQ Â˛ RNWREHU Â&#x2021; .UHWD Kursusnr. 805-08

â&#x20AC;?Coaching pĂĽ kanten - en balancekunstâ&#x20AC;?

Intensivt uddannelsesforlĂ¸b baseret pĂĽ narrativ SUDNVLV SRVW VWUXNWXUDOLVWLVN Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; KXPRU JOLPW L ÂĄMHW RJ HW NULWLVN EOLN Sn GH OHWEHQHGH lĂ¸fter coaching tilbyder Underviser: Allan Holmgren 3 x 3 dage plus 1Â˝ dags prĂŚsentation af egen coaching-praksis Start: Januar 2009 - Oslo, Stockholm & KĂ¸benhavn Kususnr. 788-09

Snekkersten & Ă&#x2026;rhus Â&#x2021; Telefon 4922 5161 www.dispuk.dk Â&#x2021; e-mail: dispuk@dispuk.dk 62

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

DISPUK

For behandlere, konsulenter og ledere

Udvidet tvĂŚrfaglig efteruddannelse, der fĂ¸lger de tvĂŚrministerielle vejledende retningslinjer for efteruddannelser i psykoterapi:

DISPUKÂ´S TVĂ&#x2020;RFAGLIGE UDDANNELSE I SAMTALEPRAKSIS UD FRA ET NARRATIVT & SYSTEMISK PERSPEKTIV Behandling, rĂĽdgivning, supervision, konsultation og terapi 3-ĂĽrigt forlĂ¸b, med en 2-ĂĽrig psykoterapeutisk overbygning, hvor psykologer og psykiatere kan deltage. 1. modul - Basisuddannelsen - (1 ĂĽrs varighed) Introduktion til grundbegreber og samtalepraksis i forskellige kontekster med bĂ¸rn, unge, voksne, par og familier. Ă&#x2026;ret afsluttes med en skriftlig opgave pĂĽ ca. 6-8 A4-siders opgave, der bedĂ¸mmes af underviserne. Det er et krav at opgaven godkendes inden eventuel fortsĂŚttelse pĂĽ 2.-3. ĂĽret. Deltagelse i uddannelsesforlĂ¸bet krĂŚver at man mĂ¸des i studiegrupper pĂĽ 4-7 personer minimum en hel dag mellem hver undervisningsgang, for drĂ¸ftelse af lĂŚst litteratur, trĂŚning af interviewteknik samt drĂ¸ftelse af eventuelle sager og problemstillinger.

2. modul - Uddannelsens 2.-3. ĂĽr - (2 ĂĽrs varighed) Uddannelsens 2. og 3. ĂĽr tages som en sammenhĂŚngende enhed af 2 ĂĽrs varighed. Begge ĂĽr afsluttes med en skriftlig opgave pĂĽ ca. 10 sider. PĂĽ 3. ĂĽret skal kursisten lave en prĂŚsentation og UHĂ HNVLRQ RYHU HJHQ SUDNVLV 2SJDYHQ Sn nUHW RJ SUÂ VHQWDWLRQHQ EHGÂĄPPHV DI HQ HNVWHUQ FHQVRU Deltagelse i uddannelsesforlĂ¸bet krĂŚver at man mĂ¸des i studiegrupper pĂĽ 4-7 personer minimum en hel dag mellem hver undervisningsgang, for drĂ¸ftelse af lĂŚst litteratur, trĂŚning af interviewteknik samt drĂ¸ftelse af eventuelle sager og problemstillinger.

3. modul - Uddannelsens psykoterapeutiske overbygning â&#x20AC;&#x201C; 4.-5. ĂĽret - (2 ĂĽrs varighed) 4. ĂĽret: Terapeutisk praksis med live-klient arbejde under direkte supervision. Terapeutiske interviews med alle der fĂ¸lger uddannelsen i forhold til egne personlige problemstillinger. Afsluttes med en skriftlig opgave pĂĽ ca. 10 sider, der bedĂ¸mmes af en ekstern censor. 5. ĂĽret: Terapeutisk praksis med live-klient arbejde under direkte supervision, supervision pĂĽ egen praksis & VXSHUYLVLRQ DI NXUVLVWHQV HJHW VXSHUYLVLRQVDUEHMGH 8GGDQQHOVHQ DIVOXWWHV PHG HQ SUÂ VHQWDWLRQ RJ UHĂ HNVLRQ over eget terapeutisk arbejde samt en skriftlig opgave pĂĽ ca. 20 sider. Begge dele bedĂ¸mmes af en ekstern censor.

6WDUW Â&#x2021; 6QHNNHUVWHQ cUKXV QX RJVn 2GHQVH Snekkersten & Ă&#x2026;rhus Â&#x2021; Telefon 4922 5161 www.dispuk.dk Â&#x2021; e-mail: dispuk@dispuk.dk Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Center for Relationsfokuseret Terapi Seidenfaden & Draiby Det Danske Imago Institut www.relationsterapi.dk – www.imago.dk

Kursustilbud Parseminarer i 2008: - disse weekendseminarer er åbne for alle par 13.-14. september Langeland 15.-16. november København. Undervisere: Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby

Et ugekursus for par på Naxos forår 2009 27. april - 1. maj 2009 Målgruppe: læger og psykologer m.fl. samt deres partnere. Godkendt i Efteruddannelsesfonden for Praktiserende Læger. Se www.relationsterapi.dk

Det Relationelle Forældreskab Et 3-dages weekendseminar i København for forældre. En integration af den anerkendende dialog og Marte Meo metoden. Fredag 24. - søndag 26. oktober 2008 i København. Undervisere: Kirsten Seidenfaden, cand. psych., specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, parrelationsterapeut. Vibeke Hejgård, sundhedsplejerske, par-relationsterapeut, Marte Meo terapeut Susanne Søborg Christensen, cand. psych., par-relationsterapeut, Marte Meo supervisor

2-årig efteruddannelse i Relations Fokuseret Terapi --- målrettet par - familier og grupper

Introducerende foredrag: Mandag den 15. september 2008 kl. 19-22 Kirsten Seidenfaden holder et introducerende foredrag om Relations Fokuseret Terapi på Christianshavn. Tilmelding pr. e-mail: post@relationsterapi.dk eller tlf. 62 59 19 46. Pris: 120,- kr. pr. person, betales på stedet. 2-dages kursus i supervision Gennemgang og træning i en supervisionsmodel, der bygger på den anerkendende dialog. 1. og 2. oktober 2008 på Christianshavn kl. 9.30-16.30. Kurset er godkendt som led i specialistuddannelserne i Dansk Psykolog Forening. Undervisere: Kirsten Seidenfaden, cand. psych., specialistgodkendt i psykoterapi og supervision og Ulla Andersen, cand.psych., specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi og supervision.

Undervisere: Cand. psych. Kirsten Seidenfaden, Leder af Center For Relations Fokuseret Terapi, specialistgodkendt i psykoterapi og supervision. Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Piet Draiby, supervisorgodkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Børneog Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. Målgruppe: Hvert efterår starter vi en træningsgruppe i Relations Fokuseret Terapi målrettet for psykologer, psykiatere og medlemmer af Psykoterapeut Foreningen. Efteruddannelsen er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening på specialistuddannelserne med i alt 185 timer fordelt med 92 timer teori og metode, 63 timer supervision, 30 timer personligt udviklingsarbejde. --- Rekvirer uddannelsesprogram på post@relationsterapi.dk Deltagerantal: max. 16 kursister fordelt på to hold à 8. Tidsramme: 28 dage over 2 år. Næste hold, start: 1. modul: 24.-28. nov. 2008 2. modul: 16.-20. marts 2009 3. modul: 21.-25. sept. 2009 4. modul: 1.- 5. nov. 2010 Kursuskalender, artikler og yderligere oplysninger på www.relationsterapi.dk --- www-imago.dk Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Åben invitation til sommerseminar på Langeland 3HWHU /DQJ P Á $QHUNHQGHOVH RJ Q ULQJ WLO Q UH UHODWLRQHU Rudkøbing Skudehavn fra onsdag den 4. til fredag den 6. juni 2008 Kære Kollegaer, Er du engageret i udvikling af par- og familierelationer, og er du optaget DI DW Jn Sn RSGDJHOVH L GH Q UH UHODWLRQHUV ¿QH RJ WLO WLGHU PHJHW XGIRUdrende samspilsmønstre, inviterer vi dig på tre spændende dage, hvor vi sætter fokus på ANERKENDELSE, og på anerkendelsens betydning som energikilde til udvikling af nærende og inspirerende relationer. De bedste hilsener Ida Musti Schrøder, Bente Lynge, Vibeke Hejgård, Susanne Søborg Christensen og Kirsten Seidenfaden 9L LQYLWHUHU WLO HW VRPPHUVHPLQDU - Som kan samle alle, der arbejder med par-, familie og relationsterapi omkring et fagligt indhold. - Hvor vi inspirerer og deler viden om forskellige tilgange til det relationelle arbejde. - Og mulighed for at arbejde med bl.a. Peter Langs forskellige supervisionsmodeller. - Hvor vi kan styrke og udvide vores fælles netværk i uformelle og hyggelige rammer. I løbet af de tre temadage sætter vi fokus på anerkendelsen, og inviterer i den anledning Peter Lang til at introducere begrebet. Peter Lang har været aktiv i det faglige miljø i Danmark gennem mange år og mange har mødt ham og oplevet hans helt specielle form for begavede nærvær. Den anerkendende dialog er central i arbejdet med par, familier og relationer i det hele taget. Vores forståelse af anerkendelsens betydning uddybes med bidrag fra forskellige forskningsfelter som f.eks. neuropsykologien, tilknytnings- og udviklingsteorier, og socialkonstruktionismen. 'X NDQ ¿QGH HW Iyldigt program på følgende hjemmesider. Tilmelding kan ske pr. tlf. 62 59 19 46 eller mail: post@relationsterapi.dk. Bente Lynge Psykolog og konsulent www.bentelynge.dk

&HQWHU IRU 5HODWLRQV )RNXVHUHW 7HUDSL Seidenfaden & Draiby Det Danske Imago Institut www.relationsterapi.dk

,GD 0XVWL 6FKU¡GHU Par-Relationsterapeut musti@imago.dk

6XVDQQH 6¡ERUJ &KULVWHQVHQ RJ 9LEHNH +HMJnUG Østerbro Familierådgivning www.osterbrofamilieraadgivning.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

DEJLIGE LYSE LOKALE/LOKALER

SØGES I KØBENHAVN 4-5 dage om ugen og med parkeringsmuligheder Kontakt:

Anja Bokelund, psykoterapeut MPF 2212 8016

Stort terapilokale til leje Alle onsdage Lokalet – som er en lejlighed med egen indgang – ligger på Frederiksberg ikke langt fra Frederiksberg metrostation. Der er et større lokale egnet til en gruppe. Et mindre mellemlokale. Et samtalerum med plads til 2 – 4 personer. Der egen indgang på 1. sal, et lille køkken og altan. Alt udlejes samlet. Lokalerne er indbydende, lyse og rare. Leje kr. 1.500 pr. måned. Lokalet kan også benyttes vederlagsfrit udover alle søndage. Fra oktober 2008 udlejes lokalerne tillige to sene eftermiddage /aftener for kr. 600 pr. måned efter aftale. Kontakt mig og hør nærmere

Lone Lyager, MPF 28 60 52 76

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Kun for Mænd ”Først når mænd påbegynder en assimilationsproces ved at tage fat i denne ”mandede adfærd” og se på, hvordan denne bagage forstyrrer deres relationer til kvinder, børn og andre mænd, får mænd mulighed for at definere sig selv og at integrere det såkaldte ”feminine og maskuline”. Dette vil udtrykkes i en ny og helstøbt form med plads til både styrke og sårbarhed.” Citat fra artiklen Mandegrupper af David Beermann i Psykoterapeuten nr. 1, 2008

¾ At trimme psyken er lige så vigtigt som at trimme kroppen! Invitation til klienter: At udforske sin maskulinitet

Første gang fredag den 13. juni + lørdag den 14. juni 2008. Sex eller nærhed, macho eller tøsedreng, heteroseksuel eller bøsse. Er nærhed mellem mænd klamt, eller er det en ny mulighed for dig, der kun ellers snakker med din kone eller veninderne? Måske et alternativ til fodboldmatch, fisketure eller en tur i byen? Kom tæt på, hvad du tænker og føler: Indre fordybelse, nærvær og kontakt, hvor krop og gestalt, meditation og stilhed integreres gennem en kreativ arbejdsform.

¾ Spirituel mandegruppe – Mandens univers og skyggesider Fredag den 9. maj + lørdag den 10. maj 2008 Hvem er du som mand i forhold til andre mænd, kvinder, kærlighed og seksualitet? Hvad betyder spiritualitet for dig? Hvordan integreres gøren og væren i dit daglige liv?

¾ For mandlige terapeuter

Fredag den 23. maj + lørdag den 24. maj 2008 At udforske det maskuline univers og skyggesider og mænds behov for mænd i den terapeutiske proces! Alle grupper startes kontinuerligt og kan forløbe over længere tid.

Sted: København eller Snekkersten Tid: Alle tre grupper fredage kl.19.00-22.00 og lørdage kl. 9.30-17.00 Pris: Kr. 1.500 pr. forløb, som indbetales på reg. nr. 4791 kontonr. 16794155 som bindende tilmelding. Kontakt mig i forbindelse med tilmelding. David Beermann, kropsog gestaltterapeut MPF. Certificeret Imagoterapeut. Instruktør i Mindfulness-based Cognitive Therapy MBCT. Deltager på 11. år på international spirituel skole Ridhwan School: The Diamond Approach ledet af A.H. Almaas. 700 medarbejdere og ledere på Tetra Pak i Sverige har deltaget i kurset Det hele Menneske: Lederskab og personlig udvikling. I perioden 1993-2001 var ca. 110 mænd i udviklingsforløbet: Jern-Hansgrupper for mænd. Besøg hjemmesiden.

CoExistence – living & relating david@coexistence.dk Tlf.49 19 00 71 www.coexistence.dk Lokaler: Slagelsegade 5, København Ø og Snekkersten Strandvej 226 B Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder som det eneste sted i Danmark et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjœr Simon, senior klinisk instruktør; Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe Supervision Workshop Presenter (parseminar i Imago). Derudover har vi weekendseminarer for par.

Supervisionsdag til Imago Relationsterapi:

Efteruddannelse til Imago parrelationsterapeut (hold 21)

Efteruddannelse til Imago parrelationsterapeut (hold 23)

12. maj 2008 kl. 10 – 16 Sted: København

1.modul 07. – 10. oktober 2008 2.modul 12. – 15. februar 2009 3.modul 21. – 24. maj 2009 Sted: Malmø

1. modul 17. – 20.september 2009 2. modul 03. – 06. december 2009 3. modul 25. – 28.februar 2009 Sted: Hadsund

Weekendseminar for par: 10. og 11. maj 2008 (parseminar for ledere). Sted: Svendborg Undervisere: Mette Fenger, Hans Lassen og Jette Simon 22. og 23. november 2008 06. og 07. juni 2009 Sted: København

Efteruddannelse til Imago parrelationsterapeut (hold 22) 1.modul 11. - 14. December 2008 2.modul 11. – 14. Maj 2009 3.modul 21. - 24. September 2009 Sted: Odense

For Imagoterapeuter Singels træning:

Workshop Presenter (international gruppe) (hold 3)

16. – 19. maj 2008 i London 25. – 28. september 2008 i Washington DC 16. – 19. oktober 2008 i Slovenien

1. modul 21. – 24.august 2008 2. modul 01. – 03.december 2008 3. modul 15. – 17.maj 2009 Sted: København

Imago-relationsterapi i gruppe:

Efteruddannelse i supervision ( international gruppe):

13. - 16. november 2008 i København

28.juni – 01.juli 2008 23. – 26. oktober 2008 Sted: København Tilmelding Kontakt Imagokoordinator Jane Petersen på e-mail: jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. - tors. kl. 8.00 og kl. 9.00.

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com Litteratur: Jette Simon: Imago – Kærlighedens terapi. Udgivet af Psykologisk Forlag.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Udlejes i Odense C 2

70 m lokaler i højloftet lys kælder udlejes til liberalt erhverv pr. 1.4. 2008. Kastanievej 29, Odense. Husleje kr. 4000,- pr. md. + forbrug. 2 lokaler, venterum, køkken, toilet. Henv. PLATYPUS v/Lars Hyldeborg Tlf. 2073 1112

HOLBERGGÅRD KONFERENCECENTER ved Vordingborg

PSYKOTERAPIKLINIK I INDRE KØBENHAVN OVER FOR KONGENS HAVE UDLEJES FRA 1. AUGUST Charmerende indgang gennem lille gård, nyt toilet med bad, lille venterum/køkken. Meget lyst rum med plads også til gruppe. Har indbyggede skabe, hylder, god gardinløsning, der skærmer mod indkig, lydisolerede vinduer, meget lunt, tørt og varmt rum i stueetagen. Alt er fuldstændig nyistandsat og med smukke mørke trægulve. Pris kr. 7.000 pr. måned inklusiv varme. Udlejes delvist møbleret. Henvendelse til

Psykoterapeut MPF Marianne Ammitzbøll • • • • • •

For kursister og undervisere med krav til velfungerende faciliteter i æstetiske rammer. Self-service, fuld forplejning eller et sted midt imellem Weekendophold, ugekurser, månedlange retræter Dejlige undervisningsrum, smukke stuer, fransk landkøkken Alle værelser har bad og køkken, altan og terrasse med udsigt til Storstrømmen Have- og parkanlæg på fire tønder land med tusindvis af roser, frugtlund og flere søer

Ring og få et tilbud på dit næste kursusophold eller undervisningsdage. Se www.holbergaard.dk eller ring

Blum & Frastein Tlf. +45 2045 4470

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Tlf. 33 31 65 12 www.ammitzboell.com

TERAPILOKALE TIL LEJE I CENTERET VED SØERNE I KØBENHAVN Lyst og roligt med gode fællesfaciliteter. Deltid. Velegnet til kropspsykoterapi. bente.moerup@gmail.dk 4913 2136

Supervisionsgrupper for nyuddannede psykoterapeuter Supervision, faglig udveksling og fordybelse

Målgruppe: nyuddannede psykoterapeuter fra forskellige skoler med interesse for samspillet mellem psyke, krop og spiritualitet Formål: - at skabe et forum for fordybelse i egne samt klienters processer - at finde balancen i det terapeutiske arbejde - at få ro, styrke og glæde i livet Tid og sted: Efteråret 2008 i Nordsjælland. Vi mødes ca. hver 5.-6. uge 3 timer en hverdag. Vi fastsætter datoer sammen den første gang. Supervisor: Psykolog og kroppsykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt-Laurvigen Tilmelding: På telefon 4971 1222 eller mail anne@post7.tele.dk Yderligere information: www.pandehavevej7.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Kognitiv Adfærdsterapi - 10 dages basiskursus i Randers januar-maj 2009

www.psykologcentret.dk

for fagpersoner, som har - eller ønsker at kunne påtage sig behandlingsopgaver i forhold til voksne

Dette 10-dages kursus giver en grundlæggende viden om og forståelse af kognitiv adfærds terapi samt indsigt i, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan anvendes i forhold til specifikke psykiske vanskeligheder. Vi lægger vægt på, at deltagerne får trænet brugen af konkrete værktøjer og metoder grundigt - i første række i forhold til sig selv. Kurset er tilrettelagt med 5 moduler á 2 dage. Dette giver erfaringsmæssigt deltagerne gode muligheder for at integrere egne erfaringer med den ny viden/de nye færdigheder. Dette øger ligeledes deltagernes muligheder for praktisk øvelse mellem modulerne. Kursusprisen er 12.800 kr. + moms, alt inkl. (morgenkaffe/the, frokost med øl/vand, eftermiddagskaffe med kage, kopier af PowerPoint præsentationer, arbejdsark, etc.).

Underviserne er: Psykolog Peter Storgård, seniorpartner i PsykologCentret i Viborg. Peter er uddannet cand.psych. (1982), aut. og specialistgodkendt psykolog. Han har mange års erfaring med kognitiv terapi, både som terapeut og som underviser (læs mere på PsykologCentrets hjemmeside www.psykologcentret.dk). Psykoterapeut, cand.theol. Ilse Sand, privatpraktiserende psykoterapeut i Randers. Ilse er uddannet hos Bent Falk. Derudover er hun uddannet gestaltanalytiker og har en 3-årig uddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi. Siden 2006 har Ilse desuden arbejdet som kognitiv terapeut (læs mere på www.kurserogterapi.dk). Kontakt os gerne hvis du ønsker yderligere oplysninger: Ilse Sand sand@kurserogterapi.dk mobil 2480 9982 Peter Storgård peter@psykologcentret.dk mobil 2297 4405

Hent kursusprogram med tilmeldingsskema: www.psykologcentret.dk/KAT_Randers_2009.pdf

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

4-årig uddannelse til Gestaltpsykoterapeut eller Organisationskonsulent Få en solid baggrund og erfaring i arbejdet med at udvikle andre mennesker og styrk dit personlige og professionelle lederskab På uddannelsen vil du arbejde med intensiv personlig udvikling i teori og praksis ved integration af gestaltprincipper og -metoder. Efter 2. år specialiserer du dig i ét af to spor:

Spor 1, Klinisk psykoterapeut: Henvender sig primært til psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre former for behandlere.

Spor 2, Organisationskonsulent: Henvender sig primært til mennesker der arbejder med udvikling, eksempelvis personalekonsulenter, ledere og nøglepersoner indenfor HR.

Uddannelsen starter i september 2008 Uddannelsen på 4 år består af i alt ca. 1.800 timer (a 60 minutter). Uddannelsen lever dermed op til international standard fra eksempelvis EAGT (European Association for Gestalt Therapy). Et intensivt supervisionsprogram på 3. og 4. år sikrer et optimalt udbytte for både dig og dine klienter. Derudover har vi en 2-årig uddannelse for skuespillere og instruktører, ligesom vi løbende afholder kortere intensive kurser i personlig udvikling og coaching. Oplysning om introducerende informationsmøde, uddannelsen, øvrige kurser, datoer og priser ﬁndes på vores hjemmeside. ')3 s ).4%2.!4)/.!, HAR VIRKET AKTIVT SIDEN OG ER MEDLEM AF 0SYKO terapeutForeningen og EAP (European Association for Psychotherapy). ')3 s ).4%2.!4)/.!, HAR ET STORT INTERNATIONALT LEDERFAKULTET OG UDDANNER Gestalt-psykoterapeuter og organisationskonsulenter i Danmark, Sverige, Færøerne, Finland og Estland.

Gestalt Instituttet i Skandinavien · Næsbyvej 28, Orø · DK-4300 Holbæk Tlf. (+45) 59 47 00 17 · Fax (+45) 59 47 00 69 · www.gis-international.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

KONFERENCER KONGRESSER MØDER M.M.

PsykiatriFonden –15.-16. maj: Moderne psykoterapi. Begge dage kl. 9-16. Herlev Hospital. Pris kr. 1650 inkl. frokost og kaffe. – 3.-4. juni: Moderne neuropsykiatri. Begge dage kl. 9-16. Herlev Hospital. Pris kr. 1650 inkl. frokost og kaffe. – Arr. PsykiatriFonden. Tlf. 3929 3909. Tilmelding via www.psykiatrifonden.dk Nordisk Marte Meo kongres 2008. Marte Meo foreningen i Norge arrangerer kongres i Lillehammer. Kongressen vil blive afholdt i dagene 28.-30. maj 2008 th

6 International Congress of Cognitive Psychotherapy – June 19-22, 2008. Rome, Italy. www.iccp2008.com th

Annual Conference of the International 25 Association for the Study of Dreams – Dreams Without Borders. July 8-12 2008. Montréal, Canada. www.asdreams.org/2008/index.htm th

14 European Symposium in Group Analysis – Despair, Dialogue and Desire: The Transformative Power of the Analytic Group in the Movement From Despair to Desire Through Dialogue. August 18-22 2008. Dublin, Ireland. Arr. The Group Analytic Society, London, in co-operation with The Irish Group Analytic Society. www.dublin-gas-symposium.com

17 International Congress of Group Psychotherapy and Group Processes. August 24-29 2008. Rome, Italy. http://www.iagpcongress.org th

11 Congress of the European Society of Hypnosis in Psychotherapy and Psychosomatic Medicine. September 17-21 2008. Vienna, Austria. www.ish-web.org th

5 World Congress of Psychotherapy – October 12-15 2008. Beijing, China. www.wcp2008.org th

7 Delphi International Psychoanalytic Symposium – Psychoanalysis and Ideologies. October 2428 2008 - Delphi, Greece. www.med.upatras.gr/delphi/default.htm EFPP Group Section Conference – Bridging Identities. Clinical Impact of Groups. May 28-31 2009. Prague, Czech Republic. www.efpp2009.cz th

13 International Society of Hypnosis Congress – Hypnosis and Neurosciences: Clinical Implications of the New Mind-Body Paradigms. September 24-27 2009. Rome, Italy. www.ish-web.org Oversigten er uden ansvar for Psykoterapeut Foreningen. Hvis du har kendskab til et arrangement, som ikke er med her, så send mig venligst oplysninger om det. Susanne van Deurs

Sygesikringens og psykologernes overenskomst om psykologhjælp ORIENTERING Pr. 1. april 2008 er psykologernes fulde honorar for individuelle 1. gangs konsultationer under sygesikringen kr. 892,45. Heraf skal klienter under ordningen selv betale kr. 357. For 2. og efterfølgende konsultationer får psykologen kr. 730,95, hvoraf klienten selv betaler kr. 292. For et par er den fulde takst ved 1. konsultation kr. 840,60 pr. person, hvoraf parret selv betaler kr. 336 pr. person. For 2. konsultation får psykologen kr. 730, 95 pr person, og parret betaler selv kr. 292 pr. person. For grupper er der faldende takster pr. person, afhængigt af hvor stor gruppen er.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2007

VELKOMMEN til nye medlemmer Ordinære medlemmer

Mette Høgsted, Rosendalvej 92, 8260 Viby J Suzanne Jacobsen, Gl. Kongevej 43, 2. th., 1610 København V Kate Nilsson, Højager 26, 8530 Hjortshøj Inge Nygaard Pedersen, Torvegade 58, 4. th., 1400 København K Trine Rønnov, Dr. Mundtsvej 3, 3520 Farum Søren Strange, Søndergårdsvej 44, 2870 Dyssegård Liselotte Vestergård-Jensen, Arupvej 45, 7742 Vesløs Lisbeth Villumsen, Skibdalsvej 25, 7990 Øster Assels

Aspirantmedlemmer

Poul Erik Ager, Blomsterhaven 18, 4300 Holbæk Helle Hanne Foldager, Vilhelm Kyhns Allé 9, 8270 Højbjerg Inge J. Sandfeld Hansen, Vodroffs Tværgade 2, 4. tv, 1909 Frederiksberg C Gitte Holmen, Lundemarksvej 6, 4300 Holbæk Lisbeth Jantzen, Græse Strandvej 9, 3600 Frederikssund Ina Jensen, Enghavevej 154, 2.tv., 2450 København SV Kathrine Juul-Hansen, Grønnegade 41 C, 3., 1107 København K Sofie Rasmussen, Skyumvej 115, 7752 Snedsted Birgitte Refshauge, Marievej 2, 5700 Svendborg Lise Skov Thygesen, Grønnegårdsvej 24, 6705 Esbjerg Kirsten Brunsgaard Trans, Lundeholmvænget 11, 3400 Hillerød Anne Sture Tucker, Fredericiagade 30, 1. tv. , 1310 København K

Bestyrelsesmødet den 26. februar 2008 Til stede: Charlotte Degel, Karl Jørn Flick, Stig Dankert Hjort, Stig Hoff Johansen, Erik Wasli, Mariane Beickert, Erik B. Smith. Afbud: Hans Henrik Kleinert, Marianne Mærsk-Møller 1. Meddelelser. A. Ekstra Bladets artikel om vildledende oplysninger vedrørende evalueringsprocessen samt Velfærdsministeriets reaktion. Formanden har aftalt møde i ministeriet den 27. feb. B. Etikregler for uddannelserne færdiggøres efter et møde med uddannelseslederne den 6. sept. kl. 10-16. 2. Tilbud til medlemmerne om indbetaling af kontingent ved PBC. Vedtaget. 3. Opstometrist uddannelsen er anerkendt som en videregående sundhedsuddannelse. Bestyrelsen anerkender uddannelsen som grunduddannelse for optagelse som medlem. 4. Generalforsamlingen. A. Dirigent. Forskellige forslag blev bragt frem. Formanden undersøger de enkelte emner. B. Referent: Marianne Mærsk-Møller og suppleant Karl Jørn Flick. C. Vedtægtsændringer. Ændringsforslagene blev gennemgået: Aspirantbegrebet afskaffes. 1200 timers praksiserfaring med kontraktbaseret psykoterapi gælder fremover først efter afsluttet psykoterapeutisk uddannelse. Optagelsesudvalget vælger sin formand, der får særlige beføjelser. Uddannelsesudvalget udarbejder retningslinier for de psykoterapeutiske uddannelser, der danner grund-

lag for optagelse i foreningen. D. Valg: Allan Holmgren og Bent Hansen henholdsvis formand og næstformand i SPUD indstilles til de ledige pladser i bestyrelsen. E. Regnskab (efterfølgende udsendt) viser underskud på kr. 187.613,45. Egenkapital kr. 908.300,42. 5. Nyt fra udvalgene. Bladudvalget redegjorde for arbejdet med bladet. Ros fra bestyrelsen. Fint blad. Drøftet anmodning om at hæve honorar for redaktør. Formanden kontakter redaktøren. Næste nummer af bladet honoreres som anmodet. – Etikudvalget var ikke tilfreds med håndteringen af en personsag i bestyrelsen. Formandens orientering blev taget til efterretning. Et møde mellem den nye bestyrelse og det nye etikudvalg bør overvejes positivt. 6. Økonomi. Foreningens likviditet er fin. Det regnskabsmæssige underskud er forudset, og det forventes, at vi også næste år må påregne et underskud, dog af mindre omfang. 7. Oplæg vedrørende henvendelse til forsikringsselskaber om dækning af terapi og etablering af et Kriseterapeutisk Center udarbejdet af Stig Dankert Hjort og Marianne Mærsk-Møller blev godkendt. SDH melder tilbage til bestyrelsen vedrørende det videre arbejde. 8. Eventuelt. Bestyrelsesmødet den 27. marts holdes i beredskab. Indkaldelse skal ske senest den 25. marts. Ethvert bestyrelsesmedlem kan anmode om indkaldelse med angivelse af punkter på dagsordenen. Ebs Psykoterapeuten nr. 2, maj 2008

Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik B. Smith, formand Tlf. 3940 7323 E-mail: erikbsmith_7@hotmail.com Charlotte Degel Stig Dankert Hjort Allan Holmgren Hans Henrik Kleinert Karen Kaae Erik Wasli Mariane Beicker, suppleant Stig Hoff Johansen, suppleant

Kursusudvalg Sjælland: Anne Ahlefeldt-Laurvigen Susanne van Deurs Pia Johanne Nielsen Mariane Beicker, bestyrelsen

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Niels Thorning Christensen Fin Egenfeldt-Nielsen Merete Holm Brantbjerg, suppleant Erik Wasli, bestyrelsen

Fyn: Lone Aistrup Lissa Mortensen Gitte Sander Alex Semper Hans Thykær

Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant

EAP Stig Dankert Hjort

Uddannelsesudvalg Kis Nordahl, formand Fin Egenfeldt-Nielsen Erik Jarlnæs Inger Engelund Poulsen Lise Peetz-Schou, uddannelserne Susanne van Deurs, optagelsesudvalget

Jylland: Göran Bergström Else Ditlev Rikka Poulsen Gerda Rasmussen

Bladudvalg Stig Hoff Johansen, formand Charlotte Degel, næstformand Jytte Høj Hammer Winnie Haarløv Susanne van Deurs, redaktør

Næste bestyrelsesmøde: Generalforsamling 2009: Næste møde i optagelsesudvalget: 19. maj 2008

DETTE BLAD UDBRINGES MED POSTEN Og hvorfor skriver jeg så det? Jo, for hvis du flytter og ikke sørger for at ændre din adresse i medlemslisten på Psykoterapeut Foreningens hjemmeside, www.psykoterapeutforeningen.dk, så modtager du ikke bladet. I stedet sender Post Danmark bladet tilbage til Psykoterapeut Foreningens kontor, hvor Winnie Johansen så skal bruge unødvendig arbejdstid på at finde frem til din nye adresse og eftersende bladet til dig. Læs om ændring af adresse og e-mail på side 51.

red.

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Psykoterapeut Foreningen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K

Psykoterapeuten Nr. 2, maj 2008 16. årgang Foreningsnyt og redaktionelt Formanden skriver .......................................................................................................... Generalforsamling, referat .............................................................................................. Generalforsamling, regnskab .......................................................................................... Orientering fra administrationen: ’privat e-mail’ udgår pr. 1. juni ..................................... Velkommen til nye medlemmer ....................................................................................... Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder ..........................................................................

3 44 50 51 74 74

Artikler: Fra parforhold til forældreskab. Af Kirsten Seidenfaden, Susanne Søborg og Vibeke Hejgaard ......................................................................................................... Sex er ofte et barometer på parforholdet. Af Pia Rønne og David Beermann ................ Imago og Neurovidenskab. Af Jette Simon .....................................................................

6 15 20

Information, debat m.v. Kort nyt ............................................................................................................................ Mindeord om H.C. Schrøder. Af Erling Grünfeld ............................................................. Mindeord om Jonna Fisher-Hansen. Af Susanne Bang og Marianne Davidsen-Nielsen Hjerneforskning med bid. Indtryk af Ann E. Knudsens foredrag ved generalforsamlingen. Af Fin Egenfeldt-Nielsen ...................................................................................... Boganmeldelser Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen (red.): Supervision af psykoterapi. Teori og praksis. Anmeldt af Lene og Ole Vedfelt ...................................... Jed Rubenfeld: The Interpretation of Murder. Anmeldt af Susanne van Deurs .............. Claire Neger: Hør hvad der ikke bliver sagt – Om at lytte med sine indre sanser. Anmeldt af Lis Mai Fogh .................................................................................................. Lars Heslet og Kim Dirkinck-Holmfeld (red.): Sansernes hospital. Anmeldt af Ole Vedfelt .................................................................................................................. Jens Hardy Sørensen (red): Fonagy, Schore, Stern – Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Anmeldt af Fin Egenfeldt-Nielsen .......................................................... Nye bøger ....................................................................................................................... Kurser og foredrag Kommende arrangementer i Psykoterapeut Foreningen ................................................ Konferencer, møder m.v. ................................................................................................

4 40 41 42

29 32 33 34 36 38

51 73