Infektionskontrol

Bloker smittevejene på klinikken

Med COVID-19 er fokusset på infektionskontrol og hygiejne på tandklinikker blevet om muligt endnu større. Men hvilke rutiner skal man egentlig være ekstra opmærksom på lige nu? Og hvilke nye regler er der kommet under pandemien? Det har KlinikLiv talt med Tove Larsen fra Tandlægeskolen i København om.

Af: Marianne Nørup Foto: Adobe Stock

Tandlæger og klinikpersonale er af gode grunde uddannet i at have et stort fokus på hygiejne. Så tidens enorme opmærksomhed på hygiejne og forebyggelse af smittespredning er langt fra nyt.

Sådan lyder det fra Tove Larsen, lektor, ph.d. på Odontologisk Instituts afdeling for Klinisk Oral Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Men uanset, hvor velbevandret man er inden for smitteforebyggelse, så har den allestedsnærværende coronavirus ændret verden - herunder også, hvordan personalet på tandklinikker bedst muligt kan beskytte sig selv og patienterne. – Med corona-virussen er vi oppe imod noget, vi ikke kendte til, og dermed ikke havde den eksakte viden til at beskytte os imod. Derfor kom der også i starten af pandemien skiftende retningslinjer fra myndighederne, og vi forholder os stadig løbende til ny viden. Men i dag ved vi meget mere end for et halvt år siden, siger hun.

NIR er stadig gældende Det er vigtigt at understrege, at de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for tandklinikker (NIR) stadig er gældende, påpeger Tove Larsen, for de er udarbejdet til at tage højde for alle former for bakterier, virus og lignende.

Og så er de en hjælp til at beskytte såvel patienterne som klinikpersonalet, herunder også rengøringspersonalet, og de bidrager også med en systematik, som er meget anvendelig i dagligdagen, siger Tove Larsen: – Det gælder helt basalt om at tilrettelægge sit arbejde, så man undgår at overføre smitsomme mikroorganismer. Til enhver procedure må man tænke igennem, hvilke mulige smitteveje den involverer, og hvordan man kan bryde disse smitteveje.

Smitteveje skal blokeres På en tandklinik vil smitterisikoen oplagt være knyttet til kontaktsmitte og dråber/ aerosoler, men også til blodbåren smitte, forklarer Tove Larsen.

Hun nævner hovedredskaberne til at bryde smittevejene: Håndhygiejne, personlige værnemidler, kliniktøj og rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter og udstyr samt af klinikken. – Håndhygiejnen er som altid ekstrem vigtig, både håndvask og hånddesinfektion, hvor sidstnævnte er det mest effektive, men kræver rene og tørre hænder. Her er det eneste nye i den nuværende situation, at hånddesinfektion

HER SKAL VI VÆRE EKSTRA OPMÆRKSOMME

NIR gælder fortsat på tandklinikkerne. Men grundet COVID-19 er der områder, der kræver større opmærksomhed. Tove Larsen giver her seks gode råd til, hvor I skal være ekstra opmærksomme.

Brug mundbind samt beskyttelsesbriller eller visir ved alle aerosoldannende procedurer.

Brug et godt og kraftigt sug. I skal anvende stærksug og spytsug ved aerosoldannende procedurer – og I skal overveje, om det er muligt at anvende kofferdam.

Anvend engangsforklæder eller -kitler af plast uden på det almindelige kliniktøj ved aerosoldannende procedurer. Engangsforklædet skal skiftes efter hver patient. Kun hvis der er reelle forsyningsvanskeligheder, kan I i stedet vælge at skifte alt kliniktøj efter hver patientbehandling.

Sørg for at være dækket helt op til halsen.

Hold en god håndhygiejne som altid dvs. vask og desinficer hænder og håndled. Hvis engangsforklædet ikke har lange ærmer, skal der vaskes og sprittes helt op til ærmekanten.

Luft ekstra godt ud. Lige nu er der ingen konkrete anbefalinger til hvor meget, men et godt ventilationsanlæg er vigtigt.

For de personlige værnemidler er det uhyre vigtigt, at de slutter tæt, at de ikke berøres under brug, og at de påtages og aftages korrekt

Tove Larsen, lektor, ph.d., på Odontologisk Instituts afdeling for Klinisk Oral Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

skal ske helt op til ærmekanten, hvis man ikke har langærmet overtrækskittel på, fortæller Tove Larsen.

For de personlige værnemidler er det uhyre vigtigt, at de slutter tæt, at de ikke berøres under brug, og at de påtages og aftages korrekt, og at der udføres håndhygiejne både før og efter. Her er overtrækskittel eller -forklæde et af de nye påbud, der er kommet til på grund af corona-pandemien.

Ifølge myndighederne skal man nu anvende engangsplastikforklæder eller -kitler uden på sit almindelige kliniktøj ved aerosoldannende procedurer – og eftersom det omfatter de fleste tandbehandlinger, vil det for mange i praksis betyde hele tiden, fortæller Tove Larsen. Engangsudstyret skal skiftes efter hver patient. – Hvis man ikke kan skaffe det fornødne engangsovertrækstøj, skal det almindelige kliniktøj skiftes efter hver patient. Så det kan blive omfattende, påpeger Tove Larsen.

Hun tilføjer, at beskyttelsen skal række helt op til halsen, hvor risikoen for at blive sprøjtet på er størst. Så hvis dragten ikke dækker, skal den trækkes helt op til halsen og bindes i nakken, så den slutter til.

Hvad angår rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter, er der ikke særlige corona-relaterede påbud, men for kliniklokalerne kan det anbefales at have ekstra fokus på hyppig og grundig rengøring og desinfektion af især kontaktpunkter for at mindske smittespredning. Også grundig udluftning bør indskærpes. – Og eftersom COVID-19 spredes via aerosoler, er det nødvendigt at anvende et godt kraftigt sug under aerosoldannende procedurer, lyder det desuden fra lektoren.

Særligt udsatte patienter Sundhedsstyrelsen anbefaler, som endnu en corona-forholdsregel, at man er ekstra opmærksom på smitteforebyggelse for de patienter, der er i særlig risiko. De kan fx sættes til før de øvrige patienter, og man kan overveje, om nogle typer af behandlinger kan udskydes, uden at det dog må få sundhedsmæssige konsekvenser for patienten. Den særlige risikogruppe omfatter ifølge Sundheds-

8 GODE RÅD TIL PATIENTKONTAKT OG -HÅNDTERING

Sørg for, at alle patienter er informeret om ikke at møde op, hvis de har symptomer på COVID-19.

En plakat fra Sundhedsstyrelsen om disse forholdsregler skal hænge ved indgangen til klinikken.

Bed patienten møde til tiden, ikke tidligere.

I skal sikre, at det er muligt at holde en meters afstand mellem patienterne i venteværelset, og der må ikke være blade, aviser og legetøj mv. i venteværelset, som bliver ”genanvendt”.

Gør håndsprit let tilgængeligt og bed patienterne spritte hænder ved ankomst.

Undlad at give hånd.

Overvej mundbindskrav i venteområderne.

Begræns fælles kontaktpunkter og hav et ekstra fokus på rengøring fælles kontaktpunkter fx dørhåndtag osv.

Hvis man ikke kan skaffe det fornødne engangsovertrækstøj, skal det almindelige kliniktøj skiftes efter hver patient. Så det kan blive omfattende

styrelsen ældre mennesker (70+ og primært 80+ år), mennesker med højt BMI, plejehjemsbeboere, socialt og økonomisk udsatte, gravide (ud fra et forsigtighedsprincip) og mennesker med visse kroniske sygdomme og nedsat immunforsvar, herunder svær hjerte- eller lungesygdom, udbredt cancer og dårligt reguleret diabetes. På sst.dk findes en opdateret liste over personer med øget risiko ved COVID-19.

Håndtering af patienter Patienternes adfærd spiller naturligvis også ind, når det gælder smitteforebyggende tiltag. Her kan klinikken foranstalte særlige tiltag, både i modtagelsen af patienten og i kommunikationen til dem. – Kort fortalt skal vi undgå at give hånd, vi skal sørge for, at patienterne spritter hænder, ligesom vi kan bede dem anvende mundbind ved ankomst og i venteværelset, siger Tove Larsen (artiklen er blevet til før udmeldingen om nye restriktioner fredag den 23. oktober 2020, red.). – I informationen til patienterne kan vi opfordre dem til ikke at ankomme til klinikken for tidligt, for at begrænse mængden af personer i venteområdet, ligesom det er afgørende – og påbudt af myndighederne – at informere om, at man ikke skal møde op, hvis man har de mindste tegn på sygdom, fortsætter hun og tilføjer, at sidstnævnte naturligvis også gælder for personalet. – I venteområderne skal vi sørge for, at der er mulighed for at holde afstand til hinanden, og at der ikke er læsestof, legetøj, termokander eller andet, som anvendes af mange forskellige. Alt i alt er det vigtigt at mindske de fælles kontaktpunkter. Derfor skal der også være ekstra fokus på rengøring af dørhåndtag mv., slutter hun.

På sst.dk kan du finde vejledningen fra Sundhedsstyrelsen: ”COVID-19: Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet”. Den seneste udgave er ved redaktionens afslutning fra den 30. juni 2020.

Følg også løbende Tandlægeforeningens medlemsnet Tdlnet.dk for opdateret info og anbefalinger.

Bemærk, at artiklen er blevet til før udmeldingen om nye restriktioner fredag den 23. oktober 2020.

Nordentic

Samtlige Nordentic laboratorier i Skandinavien kan nu tilbyde en 3D printet bidskinne som giver dine patienter en uovertruffen pasform, komfort og høj slidstyrke. Bidskinnerne produceres af Nordentic med ledende 3D print teknologi fra Sillicon Valley, USA. Det anvendte materiale er helt unikt i sin sammensætning hvilket giver fleksibilitet og styrke. Selvfølgelig er Nordentic BiteSplintTM helt fri fra Bisphenol A (BPA) og er godkendt i USA og EU. Vi er stolte over at være de eneste i Norden at kombinere brugen af Carbon printers som anses at være de absolut bedste printere i verden samt Keystone Industries specielle Resin. Alle vores laboratorier kan modtage digitale aftryk fra mange forskellige typer af orale scanners, men analoge aftryk er også i orden ved fremstilling af den printede skinne. Nordentic gør en forskel og forandrer tandplejen med morgendagens tandteknik allerede i dag. For yderligere information om vores laboratorier gå ind på www.nordentic.com eller ring til os på tlf. + 45 70 20 10 81