3 minute read

Rekruttering

Next Article
Mægling

Mægling

Vikarservice efter Airbnb-modellen

Ny online-service skaber kontakt mellem tandlægeklinikken og vikarerne. Efter samme principper, vi kender fra fx Uber og Airbnb, tilbyder StaffNow hurtig og målrettet vikarrekruttering uden fordyrende og forsinkende mellemled.

Af: Carsten G. Johansen

Der er ikke noget værre end et hul på en tandklinik. Altså, når der er et hul i vagtplanen på grund af sygdom eller lignende.

Alle klinikker har prøvet det, og ingen bryder sig om det, fordi det altid falder på et ubelejligt tidspunkt; ”Åh nej, gad vide hvornår bureauet kan sende en vikar, og hvor længe tager det at sætte hende/ham ind i opgaverne?”

Tidspunktet er nok altid ubelejligt, men fremover skal du ikke vente med at ringe til bureauet til næste morgen. Lige så snart, der tikker et afbud ind, kan du logge ind på Staffnow.dk og finde en vikar. Det fungerer lige godt søndag eftermiddag som mandag morgen.

Vikarplatformen er for både klinikassistenter, tandlæger og tandplejere.

Gratis digital vikarplatform Staffnow.dk er en service, som er både praktisk og økonomisk god for klinikker og vikarer. Efter nogle af de samme principper, vi kender fra fx apps som Airbnb, Uber og GoMore, er den digitale portal et mødested, som tilgodeser job-behov hos begge parter. – Det er jo den nye måde at udbyde services mellem en kunde og en udbyder. Det gælder også for tandklinikker og de vikarer, klinikkerne løbende har brug for, siger Mikkel Skou fra MSCPH, der har udviklet den digitale løsning. StaffNow fungerer sådan, at både vikarer og klinikker skal oprette en gratis profil, hvor de oplyser kompetencer, erfaring og behov. På websitet, der naturligvis kan tilgås fra både PC og mobile devices, kan man med få klik søge sig frem til det aktuelle job- eller vikarudbud. – For vikarerne giver StaffNow et hurtigt overblik over, hvordan jobmarkedet i deres nærområde ser ud. Og for klinikkerne er fordelen især, at der er åben 24 timer i døgnet, dvs. at man kan søge efter vikarer hele døgnet rundt uden at være bundet af bestemte

åbningstider. Derved bliver det nemmere at løse et akut opstået vikarbehov, og det er vel at mærke noget, klinikejeren kan gøre på det tidspunkt, som passer bedst ind i dagens program, siger Mikkel Skou.

StaffNow blev lanceret i april 2020, og adskillige klinikker og vikarer har allerede oprettet profiler og jobs på sitet.

Søg i profiler, opgaver og kvalifikationer Fordelen ved at være vikar gennem Staffnow er, at du kan få en ny indtægt, hvis du går ledig. Du kan også vælge at supplere din eksisterende indkomst som vikar, hvis du fx arbejder på deltid. Derudover giver Staffnow mulighed for at overskue, hvordan dine næste dage, uger eller måneder ser ud.

For klinikkerne er der også mange fordele ved at søge vikarer gennem StaffNow. Klinikkerne kan enten søge i basen af de vikarer, der er til rådighed og så sende et jobtilbud direkte til den person, hvis profil passer til opgaven. Eller klinikken kan tilbyde jobbet samtidig til flere personer, hvis de har samme kvalifikationer. Den første vikar, som accepterer tilbuddet, har fået opgaven. – En klinik kan også lave et opslag, som beskriver en stilling og et behov. Vikarerne browser mellem de forskellige opslag og tilbyder sig dér, hvor deres kvalifikationer passer bedst. Hvis problemet er presserende, har klinikken mulighed for at pushe beskeder ud i systemet, så der går direkte besked til de vikarer, der er kvalificeret til opgaven, forklarer Mikkel Skou.

Det er StaffNow, som håndterer hele faktureringen, og det foregår efter de gældende takster på området. StaffNow gør timeregnskabet op den 20. i hver måned og sender faktura ud på den sidste hverdag. På den måde er der ikke nogen ekstra administration for hverken vikar eller klinik.

Læs mere på staffnow.dk

This article is from: