Mægling

Man kan ikke lytte med munden fuld af rd

COVID-19 har ramt landets tandklinikker hårdt. Og ikke kun på pengepungen. Flere oplevede også, at samarbejdet på klinikken blev udfordret, og nogle steder ligger der fortsat en konflikt og ulmer under overfladen. Det er vigtigt, at den ikke glemmes, for den rummer masser af nyttig lærdom, hvis den håndteres rigtigt. Det mener konfliktmægler Nana Dall.

Af: Thomas la Cour Foto: Adobe Stock

Da COVID-19 ramte Danmark stod landets klinikejere netop og skulle stemme om en ny overenskomst mellem Tandlægeforeningen og HK. Den usikre fremtid, der tegnede sig medio marts, var givetvis en væsentlig årsag til, at hele 75 % af klinikejerne vendte tommelen nedad til den nye overenskomst, der bl.a. skulle sikre en lønfremgang for klinikassistenterne på seks procent over de næste tre år. Da flere klinikejere samtidig bad deres klinikassistenter om at gå 20 % ned i løn, hvis de ville undgå fyringer, brød konflikten ud i lys lue flere steder. Men også de ansatte tandlæger måtte holde for. Hele 90 % gik ned i løn, og lønnedgangen var i gennemsnit 46 %.

Dårligt rustet til modgang De uventede økonomiske problemer på klinikkerne havde potentialet til at skabe splid. Da statsministeren lukkede landet den 11. marts, var der i første omgang udsigt til, at tandlægeklinikkerne treen-halv måned frem kun måtte behandle akutte patienter. Helt så galt gik det ikke, men det vidste ingen den 11. marts. – Det så helt sort ud. Mere end tre måneder, hvor 80-90 % af indtjeningen reelt forsvandt. Det kunne dreje sig om millioner i tabt omsætning på mange klinikker, siger formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt.

Det var ikke alle klinikker, der var rustet til at håndtere en krise af den størrelse. – Der var desværre mange klinikker, hvor det i højere grad var kæft, trit og retning end samarbejde, der prægede hverdagen. Derfor var de virkelig dårligt rustede til at finde løsninger i fællesskab, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat, der bl.a. organiserer klinikassistenterne.

Torben Schønwaldt

Formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen.

Det kneb også med at se situationen fra andres perspektiv. – Konflikterne var præget af monologer, hvor man stod på hver sin side og talte sin egen sag – uden rigtig at lytte til modparten, siger formand for de privatansatte tandlæger, Pernille Tøttrup.

Gå ikke efter en løsning i første omgang Konfliktmægler Nana Dall kender alt til forårets konflikttryk på klinikkerne. Hun har holdt oplæg om konflikthåndtering i både Tandlægeforeningen og ude i klinikkerne, så hun har en ret klar fornemmelse af, hvor skoen har trykket – og fortsat trykker. – Man er blevet presset på ydre omstændigheder, man ikke har haft nogen kontrol over. I den situation er det helt forudsigeligt, at man forsøger at komme videre hurtigst muligt ved at være meget løsningsorienteret. Løsningsorienteret er jo sådan et positivt klingende ord. Men egentlig er det bedre at tage en omvej. Stoppe op og få talt det hele godt igennem, før man sammen finder den løsning, der selvfølgelig er helt påkrævet, siger Nana Dall.

Dialogen er alfa og omega i en krisetid, fordi løsningens eventuelle succes er helt afhængig af, om vejen derhen har været rar for alle parter.

Få et overblik Når krisen kradser, er det klinikejerens ansvar at få kortlagt udfordringer og mulige løsninger. Når krisen er økonomisk, skal økonomien kortlægges minutiøst, før medarbejderne inddrages i problematikken. – Klinikejeren må få et møde i stand med revisoren i en fart, kigge på kassekreditten og finde ud af, om klinikken er polstret godt nok til en krisetid. Finde ud af, om der er krisepakker, der kan søges, om banken vil spille med, og hvordan økonomien ser ud i de efterfølgende måneder. Finde hoved og hale i problemets omfang. At handle proaktivt er i alles interesse, men overreaktioner kan være ødelæggende, siger Torben Schønwaldt.

Men det er væsentligt at skabe bæredygtige løsninger og tage ansvar.

Øverst: Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat. Nederst: Pernille Tøttrup, formand for de privatansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.

– I stedet for at forsøge at presse medarbejdere ned i løn og dermed implicit give den enkelte medarbejder ansvaret for, om en kollega skal fyres eller ej, må klinikejeren hellere sige ’er vi for mange? Skal vi sadle om og afskedige medarbejdere?’ Naturligvis er det ærgerligt at afskedige, men det er endnu værre at presse medarbejderne til at tage ansvaret for kollegaens fortsatte ansættelse. Det er lederens ansvar, siger Anja C. Jensen.

Følelsesmæssigt medejerskab Ærlighed er et nøgleord i konfliktnedtrappende dialog. Men som et gammelt mundheld siger, skal man holde sig til sandheden uden nødvendigvis at rutte med den. Klinikejeren behøver ikke fortælle om alle aspekter af sin privatøkonomi for at levendegøre for de ansatte, hvorfor det akut er nødvendigt med en nedgang i lønomkostningerne på klinikken. – Man kan tage udgangspunkt i de tre R’er: Relation, Rygsæk og Ramme, før man vurderer, hvor stor åbenheden skal være. Hvilke personlige relationer har man til sine medarbejdere, hvilke erfaringer har man sammen omkring deling af den slags informationer, og hvordan er rammerne sat for at diskutere det her? Det er meget afgørende, når man skal vurdere, hvor meget det giver mening at fortælle, siger Nana Dall.

For stor detaljerigdom kan medføre, at fokus rettes for meget på klinikejeren i stedet for det fællesskab, der kan bidrage til en løsning.

Men det er grundlæggende et godt udgangspunkt at give den ansatte indsigt i problemets rod, fordi det sikrer en bedre helhedsforståelse. Det gælder ikke kun i krisetider; en jævnlig status over klinikkens økonomi er væsentlig at kommunikere ud. – Det er altid en fordel at give medarbejderne en vis grundlæggende indsigt i økonomien bag klinikken, så de forstår de mekanismer, der er i spil og hvilke parametre, der afgør årsresultatet. Den indsigt kan være med til at give medarbejderne et følelsesmæssigt medejerskab i klinikken, siger Torben Schønwaldt.

Den farlige, varme luft Det kræver mod fra alle parter at mødes på lige fod i en krisesituation. Når alt lægges på bordet, og alt i realiteten er til diskussion, udfordrer man i mange tilfælde nogle fastgroede magtstrukturer. Det kan være provokerende, når klinikejeren, der normalt har bestemt det meste, pludselig giver medarbejderne indsigt og spørger, hvordan de ser problemet løst. – Det kan være lidt angstprovokerende, fordi en større ulighed i ressourcer og en asymmetri i magten pludselig kan blive synlig, når klinikejere og ansatte møder hinanden på den måde. Her er det ekstremt vigtigt, at man virkelig lytter til hinanden, for hvis man giver udtryk for interesse i modpartens udsagn uden egentlig at være det, kan det virke helt utroligt provokerende og konfliktoptrappende. Man skal for alt i verden undgå følelsen af varm luft, siger Nana Dall.

Tilbage til ”business as usual” Nu er hverdagen tilbage på klinikkerne, og mange steder har de nærmest mere travlt end før krisen. Det har fået mange til at gemme og i en vis grad glemme

striden. Men det er ikke nødvendigvis klogt. – Nu vil vi undersøge, hvor mange tandlæger, der har skiftet arbejdsplads i løbet af det sidste halve år, for der er ingen tvivl om, at der er mange sårede følelser derude. Penge er magt, og penge er følelser. Når du trues på dit levebrød, har det nogle indlysende konsekvenser for samarbejdet mellem klinikejeren og den ansatte tandlæge, siger Pernille Tøttrup.

Nana Dall mener, at man ude på klinikkerne bør få bearbejdet krisen, mens den endnu er i frisk erindring. – Konflikten er der jo stadig. Den ulmer under overfladen, og det er noget, vi har med os. Det er vigtigt, at vi taler om den. Naturligvis ikke hele tiden – men vi bør tage den frem, se på den og få den bearbejdet. For der er masser af

Hvis man fornemmer, at relationerne stadig er gode, og man kan tale sammen, kan man godt løse en konflikt på egen hånd. Hvis man er der, hvor man ikke kan se hinanden i øjnene, er det vigtigt at inddrage en professionel konfliktmægler

Nana Dall, konfliktmægler.

Simon Trolle Markussen Advokat Telefon 45 23 00 10 sm@selskabsadvokaterne.dk

Tina Raben Skaarup Advokat Telefon 45 23 00 10 trs@selskabsadvokaterne.dk

Mette Beck Kofoed Advokat, Specialist i privatret Telefon 45 23 00 10 mk@selskabsadvokaterne.dk Troels Wenzel Østergaard Advokat (L), HD (F) Telefon 45 23 00 10 tw@selskabsadvokaterne.dk

SelskabsAdvokaterne kender tandlægebranchen

At være klinikejer giver mange komplekse problemstillinger. Med kyndig rådgivning skaber vi overblik, indsigt og ro, så du kan koncentrere dig om det vigtigste – at drive en sund forretning. SelskabsAdvokaterne er et stærkt team af advokater og juridiske rådgivere, der kender tandlægebranchen. Vi har naturligvis fokus på detaljen, men i høj grad også på at være sparringspartner på et bredere plan. Så kontakt os for en uforpligtende snak.

EJERAFTALE Med en god ejeraftale kan du skabe ro, stabilitet og forudsigelighed, hvis I er flere ejere.

KØB/SALG En god aftale er fundamentet, når du skal købe eller sælge en klinik.

UDVALGTE SPECIALER:

GENERATIONSSKIFTE Planlæg i god tid og med omhu, så lægges fundamentet for et succesrigt generationsskifte.

ÆGTEPAGT Med flere ejere kan en ægtepagt sikre jeres klinik i tilfælde af separation eller skilsmisse.

ANSÆTTELSESFORHOLD Som klinikejer kan du hurtigt blive udfordret – vi yder dig specialiseret bistand

SKILSMISSE Har mange juridiske apekter – specielt som ejerleder. Sammen skaber vi overblik i en vanskelig tid.

TESTAMENTE Er du ejerleder, kan et testament på forhånd klargøre, hvordan arv og klinik skal fordeles.

ERHVERSLEJERRET De fleste tandlægeklinikker drives fra lejede lokaler. Hvordan sikrer du bedst din klinik?

lærdom i den, som vi kan bruge næste gang, vi rammes af en krise, siger Nana Dall.

Stil spørgsmål Nana Dall opfordrer til, at klinikken får arrangeret et møde, hvor der er tid til at tale ud om konflikten. – Jeg kender et gammelt ordsprog, der siger ”du kan ikke lytte med munden fuld af ord”. Det betyder, at der skal være rum for alle parter til at stille spørgsmål, hvis det skal lykkes at lytte til hinanden. Du skal kunne sætte ord på din undren, og du skal kunne transformere eventuel utilfredshed eller vrede til konstruktive spørgsmål, siger Nana Dall.

Spørgsmål er i reglen mere konfliktnedtrappende end udsagn, holdninger og løsningsforslag. – Forud for et møde bør alle deltagere tænke over spørgsmål, der kunne undre dem. Spørgsmål, der undersøger de andres perspektiv, og hvordan konflikten faktisk ramte andre. Først når man har fået alle spørgsmål på bordet, må man kigge på svar og løsninger, siger Nana Dall.

Undgå at gå i forsvarsposition Spørgsmål kan give ubehagelige eller urealistiske svar. Her er det vigtigt, at man ikke går i forsvarsposition eller er kategorisk afvisende. – Det er meget mere konfliktnedtrappende at modsvare et angreb med et spørgsmål. Du kan altid spørge ’hvad kunne jeg have gjort bedre?’, eller ’hvordan synes I, jeg skulle have grebet det an?’ – bare du lytter til svarene og tager dem til dig, siger Nana Dall.

Hvis man griber det rigtig an, er der ikke noget i vejen for, at en gammel konflikt løses uden hjælp udefra. – Hvis man fornemmer, at relationerne stadig er gode, og man kan tale sammen, kan man godt løse en konflikt på egen hånd. Hvis man er der, hvor man ikke kan se hinanden i øjnene, er det vigtigt at inddrage en professionel konfliktmægler, siger Nana Dall.

Og intet er ifølge Nana Dall så skidt, at det ikke er godt for noget. – Hold snuden i sporet. Der er meget at lære af krisen om den måde, vi snakker med hinanden på, siger Nana Dall.

Sådan håndterer I bedst en krise

Seks tips fra Nana Dall

1

Find sammen på et tidspunkt, hvor alle kan være med, og hvor der er god tid.

2

Forbered fem gode spørgsmål, fremfor svar, anklager eller forklaringer – både ejere og ansatte.

3

Husk, at hvis der har været en konflikt, så kan det betale sig at snakke om den. ”Hvad lærte vi?”, “hvordan fylder den stadig?” eller “hvad skal vi være særlig opmærksomme på sammen i forbindelse med konflikten?”. Det betaler sig at finde svarene på spørgsmålene, fordi det kan nedsætte risikoen for, at tingene eksploderer igen.

4

Hvis du mærker trang til at forsvare, forklare, argumentere, så gentag i stedet det, den anden har sagt. Det tvinger dig til at lytte, og det viser den anden, du tager vedkommende alvorligt. Samtidig sætter det tempoet ned i samtalen.

5

Tænk over de tre R'er: Hvordan er Relationen mellem ledelse og ansatte på klinikken? Hvilke Rammer har I for et godt samarbejde? Er der ting i Rygsækken, der skal tages alvorligt? Svarene på disse kan hjælpe til at træffe de rette beslutninger.

6

Hvis I ikke taler sammen eller holder samtalen på et minimum, så få hjælp fra en konfliktmægler udefra.

Tandsundhed Uden Grænser er en NGO, der arbejder for at forbedre tandsundheden og tandhygiejnen for børn i verdens fattige lande. I løbet af få år har Tandsundhed Uden Grænser opnået markante resultater: Færre børn med tandpine, meget mindre caries, større fremmøde og bedre indlæring i skolerne. Du kan støtte TUGs arbejde via tug-dk.org

Colosseum Tandlægerne

Karin Kornø Rasmussen på børnetandklinikken på Vestbredden. Foto: TUG 2019

HJERTET BANKER FOR BØRNENE

Karin Kornø Rasmussen på forundersøgelsesprojekt i Guatemala. COLOSSEUM-KLINIKKERNE I PARTNERSKAB Foto: TUG 2019 MED TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER sundhedspolitiske mål. Det er blandt andet Colosseum Tandlægerne er Nordens største kæde af tandlægeklinikker at øge fokus på vigtigheden af at uddanne og er kendetegnet ved sit fokus på kvalitet og et stærkt fagligt fællesskab. tandfagligt personale til forebyggende Men der er også et tredje tandhjul, som driver kæden – nemlig en mangeårig arbejde og at få tandsundhed ind i den tradition for velgørende arbejde. nationale sundhedspolitik.

Colosseum Tandlægerne ejes af schweiziske Jacobs AG, hvis fulde udbytte går til Jacobs Foundation, som er en af verdens største velgørende fonde og har til formål at sikre, at børn og unge i hele verden får de bedst mulige læringsvilkår. Siden etableringen har fonden investeret mere end 5 milliarder kroner i forskning og uddannelse for børn. Jacobs Foundations stærke værdier er et vigtigt fundament for Colosseum Tandlægerne i Danmark, og hos Colosseum er formålet ikke kun at levere tandpleje i højeste kvalitet, men også at give tilbage til de lokale samfund og engagere sig i velgørenhedsarbejde for børn og unge.

Partnerskab med Tandsundhed Uden Grænser

”Et af de velgørende formål, der går på tværs af vores klinikker, og som vi er særlig stolte af, er vores samarbejde med den danske humanitære organisation Tandsundhed Uden Grænser. Vi er hovedpartner med Tandsundhed Uden Grænser, som alle vores klinikker bidrager til. Vi har valgt at danne parløb med Tandsundhed Uden Grænser, fordi de har et DNA, der ligger tæt på Colosseums. Tandsundhed uden Grænser arbejder for at forbedre livsmulighederne for børn i verdens fattigste lande, og børn og unges vilkår er således det bærende element – ligesom det er hos Colosseum” – udtaler Colosseum Danmarks CEO, Jens Mondrup.

Dentalmission i Palæstina

Colosseum bidrager med mandskab og materialer til Tandsundhed Uden Grænsers missioner ude i verden. Et af de projekter, som Colosseum har bidraget med, er Tandsundhed Uden Grænsers dentalmission i Palæstina. Her har tandlægerne Karin Kornø Rasmussen og Stine Martoft deltaget som frivillige tandlæger. De har bl.a. udført forebyggende tandpleje og undervist i betydningen af daglig tandbørstning.

Projektet har givet flotte resultater med 39% færre tilfælde af caries og et fald i skolefraværet på 19%. Projektet har også

Guatemala; store huller i tandsundheden

Karin Kornø Rasmussen har også været med Tandsundhed Uden Grænser i Guatemala. Her deltog hun i en undersøgelse af skolebørns tandsundhed. Karin besøgte fem skoler, hvor hun sammen med en guatemalansk tandlæge undersøgte 150 skolebørn fra 2.,4. og 6. klasse. Undersøgelsen viste, at 95% af de screenede børn havde huller i tænderne og 81% havde blødninger fra tandkødet. Der blev således fundet store huller i tandsundheden, og der blev dokumenteret et massivt behov for at støtte op om bedre tandsundhed – især blandt de fattigste børn.

”Formålet med det humanitære arbejde er at øge livskvaliteten for børn i fattige områder, men vores engagement giver også Colosseum-medarbejderne et større livsindhold, og det er endnu en grund til at vi engagerer os i partnerskaber, som det vi har med Tandsundhed Uden Grænser. ” – slutter Jens Mondrup