--- MÆGLING ---
Man kan ikke lytte med munden fuld af
rd
COVID-19 har ramt landets tandklinikker hårdt. Og ikke kun på pengepungen. Flere oplevede også, at samarbejdet på klinikken blev udfordret, og nogle steder ligger der fortsat en konflikt og ulmer under overfladen. Det er vigtigt, at den ikke glemmes, for den rummer masser af nyttig lærdom, hvis den håndteres rigtigt. Det mener konfliktmægler Nana Dall. Af: Thomas la Cour
Da COVID-19 ramte Danmark stod landets klinikejere netop og skulle stemme om en ny overenskomst mellem Tandlægeforeningen og HK. Den usikre fremtid, der tegnede sig medio marts, var givetvis en væsentlig årsag til, at hele 75 % af klinikejerne vendte tommelen nedad til den nye overenskomst, der bl.a. skulle sikre en lønfremgang for klinikassistenterne på seks procent over de næste tre år. Da flere klinikejere samtidig bad deres klinikassistenter om at gå 20 % ned i løn, hvis de ville undgå fyringer, brød konflikten ud i lys lue flere steder. Men også de ansatte tandlæger måtte holde for. Hele 90 % gik ned i løn, og lønnedgangen var i gennemsnit 46 %. Dårligt rustet til modgang De uventede økonomiske problemer på klinikkerne havde potentialet til at skabe splid. Da statsministeren lukkede landet den 11. marts, var der i første omgang
Foto: Adobe Stock
udsigt til, at tandlægeklinikkerne treen-halv måned frem kun måtte behandle akutte patienter. Helt så galt gik det ikke, men det vidste ingen den 11. marts. – Det så helt sort ud. Mere end tre måneder, hvor 80-90 % af indtjeningen reelt forsvandt. Det kunne dreje sig om millioner i tabt omsætning på mange klinikker, siger formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt. Det var ikke alle klinikker, der var rustet til at håndtere en krise af den størrelse. – Der var desværre mange klinikker, hvor det i højere grad var kæft, trit og retning end samarbejde, der prægede hverdagen. Derfor var de virkelig dårligt rustede til at finde løsninger i fællesskab, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat, der bl.a. organiserer klinikassistenterne.
10
Torben Schønwaldt Formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen.