3 minute read

Nye praksisser i den gamle tandlægepraksis

DA

Kliniksekret R Susanne

ELLEGAARD JENSEN PÅBEGYNDTE 1. MODUL på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis, kom det til at få stor betydning for klinikken i Fredensborg. Hvert af de seks moduler skabte nemlig små og store forandringer ikke bare i receptionen, men i hele huset. Det har været som at sætte gang i en lang række udviklingsprojekter, fortæller tandlæge og klinikejer Lotte Hein Sørensen.

Den gamle herskabelige bygning med de smukke blyindfattede ruder ligner ikke ved første øjekast en højt specialiseret tandlægeklinik med et progressivt og moderne arbejdsmiljø.

Men det er det.

Bag de hvidmalede mursten har klinikejere og medarbejdere ved Tandlægerne Fredensborghus i Fredensborg nemlig arbejdet målrettet for at udvikle og sikre en høj kvalitet i både arbejde og arbejdsmiljø og har siden 2013 været ISO-certificeret. Indtil for få år siden har fokus imidlertid primært været rettet mod det, der kan karakteriseres som enhver hver kliniks kerneopgave, nemlig tandpleje og behandling af patienter. Men i 2018 skete der noget, der fik ledere og medarbejdere til at løfte blikket fra tandlægestolen. Klinikkens sekretær Susanne Ellegaard Jensen påbegyndte et modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis, og hendes studier satte gang i en række forandringer, der fik betydning ikke bare for hendes eget domæne i receptionen, men for hele huset.

Lotte Hein S Rensen

Klinikejer

– Man kan sige, at Susannes videreuddannelse har bragt det kvalitetsarbejde, vi havde påbegyndt i klinikken, helt ind i det administrative arbejde og dermed fået hele huset med, fortæller klinikejer

Lotte Hein Sørensen og fortsætter:

– Hver eneste af Susannes skriftlige opgaver på uddannelsen har resulteret i en form for udviklingsprojekt for os, som har været virkelig inspirerende og skabt positive forandringer for både effektivitet, kvalitet og arbejdsglæde.

– Det hele hænger jo sammen, siger kliniksekretær

Susanne Ellegaard Jensen og tilføjer så:

– Når først man forstår det, kan man for alvor begynde at skabe forandringer.

Udgangspunkt i konkrete problemstillinger

De to kvinder sidder ved det aflange køkken- og mødebord på husets øverste etage. Det er her, under de skrå vægge, at de sammen har identificeret en stor del af de emner, der har dannet udgangspunkt for Susanne Ellegaard Jensens opgaveskrivning i løbet af den videreuddannelse, hun i dag har gennemført.

NY FAGGRUPPE. Tidligere var det en udfordring, at de klinikassistenter, der sad i receptionen, aldrig vidste, om de var efterspurgt til en behandling. Men nu er der ansat to kontoruddannede medarbejdere – heriblandt Denice Kokfelt (tv.) – så arbejdsopgaverne er blevet skilt ad.

– Ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og udfordringer i klinikken er opgaverne blevet til mere end teoretiske øvelser, for så har vi jo rent faktisk kunnet bruge mine opgaver til at skabe regulære forandringer i huset, siger Susanne Ellegaard Jensen.

Og hvad er det så for nogle problematikker og udfordringer, kliniksekretæren er dykket ned i?

Susanne Ellegaard Jensen tog bl.a. fat i det faktum, at hun selv og andre på klinikken havde en oplevelse af, at de løb hurtigere end tidligere og havde mindre tid til at se hinanden i øjnene – socialt såvel som fagligt.

– Det var en meget naturlig konsekvens af, at klinikken var vokset betydeligt – fra 3.000 til 6.000 patienter på bare fem år – og nu også rummede flere specialer lige fra kirurgi til tandregulering. Men det betød samtidig, at de opgaver, der var vigtige, men ikke ligefrem akutte, i stigende grad blev skubbet lidt foran os, siger Susanne Ellegaard Jensen.

Velkomstterminal og akuttider

Hun begyndte derfor systematisk at finde ud af, hvordan hun kunne effektivisere nogle arbejdsgange, så der kunne frisættes tid til de vigtige, men ikke akutte opgaver – udvikling, kvalitetssikring, men også et godt og velfungerende arbejdsmiljø.

– Jeg undersøgte bl.a., hvorvidt vores patienter egentlig havde brug for at blive manuelt tjekket ind eller følte sig lige så velkomne med en velkomstterminal. Det gjorde de. Det, der betød noget, var, at de fik et smil og et hej, når de ankom. En velkomstterminal sparede os for en masse spildtid og gjorde os samtidig mere skarpe på, hvordan vi bedst tager imod vores patienter, fortæller hun.

Susanne Ellegaard Jensen kortlagde også, hvor mange ressourcer det rent faktisk krævede at finde akuttider i en i forvejen tætpakket kalender. Mange, skulle det vise sig.

– På en vilkårlig uge fik vi 13 akuttider ind, hvilket betød, at vi flere gange dagligt måtte stoppe op midt i andre opgaver for at gå på jagt efter tider, der ikke fandtes i kalenderen, og også ofte løb rundt i hele huset for at finde ud af, hvem der måske lige kunne finde et kvarter, hvilket så forstyrrede

FORDYBELSE. Et nyt tiltag er, at mange småmøder uden dagsorden er blevet skiftet ud med heldagsmøder, hvor klinikken bliver lukket, så personalet kan fordybe sig i udvalgte emner og områder.

Susanne Og Lottes Bedste R D Til Udvikling

3.

tid af til kvalitetssikring og udviklingsarbejde for alle på klinikken – det kommer så godt igen.

en masse andre mennesker midt i deres opgaver, fortæller Susanne Ellegaard Jensen.

Som en direkte konsekvens af hendes kortlægning har Tandlægerne Fredensborghus i dag afsat tid til akutte behandlinger. En hel time hver dag står nu åben i husets kalender.

– Det betyder, at jeg ikke skal bruge tid på at lave dårlige nødløsninger, men kan give patienten en tid med det samme. Og det giver ikke bare bedre service og bedre behandling, det giver også stor arbejdsglæde. For det er bare helt vildt fedt at kunne hugge til og sige: Ja selvfølgelig har vi en tid til dig! I stedet for at rende rundt og hugge en hæl og klippe en tå og forstyrre en masse kolleger i processen, siger Susanne Ellegaard Jensen.

This article is from: