Poul Erik Petersens bortgang – nogle personlige minder

VI HAR MISTET EN AF VORE STORE DANSKERE i odontologien. Dansk og international samfundsodontologi har mistet en strateg, en fortaler og en forskningsbaseret praktiker, som utrætteligt – selv efter alvorlig sygdom stoppede ham midt i hans gerning – arbejdede for at forbedre befolkningers tandsundhedstilstand og formindske de sociale uligheder, der er indbygget i de fleste tandplejesystemer. Poul Erik kom på banen, før samfundsodontologi var et begreb eller et fag. Vi var kun en håndfuld studerende og tandlæger, som havde beskæftiget os med såkaldt socialodontologi, da 1960’ernes og 70’ernes oprørsbevægelser langsomt strejfede tandlægefaget, som efterhånden gennemtvang en styrkelse af fagområdet i tandlægeuddannelsen. Poul Erik tog skridtet fuldt ud og valgte at blive fuldbyrdet sociolog i tillæg til sin tandlægeuddannelse. Hans doktorafhandling, som var baseret på arbejdere på Odense Staalskibsværft, vidner om hans dybe interesse for de sociale forskelle i befolkningens tandplejeforhold, og dette blev senere fulgt op af undersøgelser af arbejdere på en chokoladefabrik og i granitindustrien. Gennem hele Poul Eriks karriere gav hans dobbeltbaggrund ham anledning til at publicere flere artikler i Tandlægebladet om samfundsodontologien i sociologisk perspektiv (1984), om sundheds- og sygdomsadfærd: begreber og teorier i sundhedssociologien (1985) samt en af hans sidste artikler i 2021 om uligheder i oral sundhed – teoretisk tilgang. I det hele taget var han generøs med at dele sin omfattende viden med den danske tandlægestand, ofte i samarbejde med hans utallige studerende under videreuddannelse. Han publicerede over 60 artikler i Tandlægebladet og Tandlægernes Nye Tidsskrift, hvortil kom adskillige rapporter for Tandlægeforeningen og Sundhedsstyrelsen. Det skete i en periode, hvor danske akademikere i stigende grad forventedes at publicere deres arbejder på engelsk i udenlandske tidsskrifter.

Uden tvivl var Poul Eriks fokus på befolkningers tandsundhedstilstand helt unikt i hans internationale arbejde. Hans engagement var ikke begrænset af landegrænser eller kulturer. Allerede kort efter han startede på Københavns Tandlægehøjskole, blev han involveret i WHO’s europæiske arbejde for at udarbejde kvalitetsstandarder inden for tandlægevirket. Dette arbejde placerede ham centralt på den internationale odontologiske scene. Han var derfor også en naturlig kandidat til i 2001 at overtage posten som chef for verdenssundhedsorganisationens tandlægeafdeling. De efterfølgende 12 år blev en hæsblæsende, verdensomspændende odyssé med udgangspunkt i WHO’s centralkontor og med skiftende medaktører i alle verdenshjørner. Ofte er det arbejde, der udføres af personer i administrative stillinger, usynligt for en bredere offentlighed. Men Poul Eriks umådelige produktivitet i form af mere end 300 videnskabelige eller kommenterende artikler har efterladt en omfattende dokumentation af hans virksomhed. De røde tråde i hovedparten af disse arbejder har været indsamling af epidemiologiske basisinformationer om internationale befolkningers tandsundhedstilstand; forekomsten af ulighed i befolkningens tandplejetilbud; hvorledes disse uligheder kunne modificeres; hvilke forebyggelsestiltag et land kunne iværksætte for at forbedre situationen. Flere af hans hovedbidrag er reflekteret i World Health Assembly resolutions om oral health, der anvendes som retningsgivende for national planlægning.

Et gammelt ordsprog siger, at bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Bag Poul Erik stod hans kone, Vibeke, som fulgte ham i tykt og tyndt, og som med deres børn var en ubeskrivelig støtte for ham, både under de travle år og især gennem de sidste svære år. Al ære til hende for at have medvirket til, at vi kunne få så meget fagligt udbytte fra Poul Eriks energiske tid på jorden. Æret være Poul Eriks minde, han vil blive savnet.

Eli Schwarz